Medlemsbladet nr. 1, 2005
Om bl.a. svenske erfaringer, rygestop, nyt fra hele landet og meget mere.
Om bl.a. svenske erfaringer, rygestop, nyt fra hele landet og meget mere.
Til stede:
Robert Feldhütter (webmaster)
Eva Rasmussen (sekretariatsleder)
Alfred Sloth Knudsen (tovholder)
Birte B (de første 1t 55min af mødet)
Hanne Løvig (de første 1t 55min af mødet)
Jakob Dahl (de sidste 1t 5 min af mødet)
Jan Andersen (referent)
Afbud fra:
Michael S. Adamsen
Thoridt Allermand
Lise Jul Pedersen
Birte B og Hanne Løvig er medlemmer af PR-gruppen og deltager i dette møde for at snakke om links.
1. Valg af ordstyrer
Alfred blev valgt.
2. Hvordan har jeg det for tiden
Intet referat fra dette punkt.
3. Valg af referent
Jan blev valgt.
4. Godkendelse af dagsorden
Det planlagte punkt 11 (Links) tages som punkt 6.
Der indføjes et nyt punkt 7: Medlemsblade på hjemmesiden.
De øvrige planlagte punkter tages som punkt 8 og fremefter.
Herefter godkendt.
5. Godkendelse af referat fra sidste møde
Referatet af mødet d. 9. september 2004 blev godkendt.
6. Links
6a. Politik
Efter diskussion af Jans oplæg, blev det besluttet, at der ikke skal være en skriftligt formuleret politik for links på LAPs hjemmeside.
6b. Oplæg ved Hanne Løvig og Birte B
PR-gruppen synes, at vi skal have flere andre hjemmesider til at linke til LAPs hjemmeside. Som eksempler nævnes Lægens Bord, OCD-foreningen, Angstforeningen og Depressionsforeningen. De ønsker derfor at kontakte disse (og andre) for at opfordre til, at de linker til LAPs hjemmeside. Hjemmesidegruppen giver dem frie hænder til at gøre dette.
Hanne Løvig vil sørge for at kontrollere linksene på LAPs links-side, så vi ved, hvilke der stadig virker.
Efter nogen snak om en opdeling af LAPs links-side efter kategorier, nåede vi foreløbig frem til flg. forslag til kategorier:
Mødesteder (Kontakt mellem brugere; herunder LAPs eget debatforum)
Brugerorganisationer (Patientforeninger)
Paraplyorganisationer
Jura (Love og regler)
Alternative/selvstændige behandlingssteder
Der skal arbejdes videre med dette på et senere møde.
7. Medlemsblade på hjemmesiden
Dette prioriteres højest; se også punkt 12.
De fleste medlemsblade ligger stadig i det gamle format (fra før hjemmesidens nye design blev indført). Robert undersøger, hvor meget han kan nå at konvertere i løbet af én time, og beregner derefter hvor lang tid, det vil tage for dem alle. Dette meddeler han derefter til alle gruppens medlemmer via e-mail.
8. Timer og økonomi
Robert har i løbet af 2004 ikke brugt alle de timer, som der var budgetteret med. Til gengæld har Eva brugt forholdsvis mange timer på hjemmesiden.
Vi har modtaget en faktura fra firmaet Headline for drift af TYPO3-udgaven (som vi ikke bruger) af vor hjemmeside i 2005. De har fået besked om, at vi ikke vil betale den. Se også punkt 10.
9. Statistik over besøg på hjemmesiden
Robert har udsendt en e-mail med links til statistik for oktober, november og december 2004. Statistikken for de første 10 dage af januar 2005 blev forelagt på mødet.
Der er pt. 219 tilmeldte, som modtagere af vort nyhedsbrev.
10. Opfølgning fra sidste møde
Vedr. vort forhold til firmaet Headline:
Der er siden sidst sket følgende: Foreningens jurist har lavet et forslag til et brev til Headline. Efter forelæggelse for landsledelsen blev brevet ændret flere gange, men så gik sagen i stå. Brevet er altså ikke sendt til Headline.
Eva kontakter straks i morgen foreningens jurist og sender derefter brevet til Headline.
11. Status over hjemmesidegruppens arbejde i 2004
Intet at referere.
12. Prioritering af opgaver i 2005
Vi valgte flg. punkter som de højest prioriterede (se også punkt 7):
1. Medlemsblad
2. Udskriftsvenlighed
3. Menu (skal være ens på alle sider)
4. Kalender
5. Søgefunktion
6. Debatforum
Herudover ønsker vi snarest af få referater fra de aktive arbejdsgrupper på hjemmesiden. Eva sørger for, at dette bringes op på Landsledelsens møde d. 22. januar 2005.
13. Nyhedsbrevet
Der blev foretaget nogle mindre ændringer i det oplæg, som Jan havde lavet til mødet. Jan sørger for at renskrive disse og sender den rettede udgave til Eva, som fordeler det til Landsledelsens medlemmer m. fl.
14. Ansvar og beslutninger
En gennemgang af dokumentet om opgaver og ansvar vedr. LAPs hjemmeside gav ikke anledning til ændringer.
15. Evt. (herunder fastsættelse af næste møde)
Tovholder: Alfred ønsker at stoppe som tovholder for hjemmesidegruppen. Da vi ikke umiddelbart kan pege på en afløser, går han ind på at fortsætte frem til landsmødet (som afholdes 5.-6. maj 2005).
Næste møde: Vi foreslår onsdag d. 6. april 2005. Alfred mailer rundt, så alle får lejlighed til at checke deres kalendere. (OBS. Klokkeslæt blev vist ikke aftalt!)
LAP
Store Glasvej 49 – 5000 Odense C
Telefon: 66 19 45 11
(mandag-torsdag kl. 10-14)
E-mail : lap@lap.dk
Mobilepay: 66 88 55
What is LAP ?
LAP is a national organization, founded in 1999, of Danish (Ex-) Users of Psychiatry.
Read more…