Medlemsbladet nr. 4, 2006

/i /af

Om bl.a. depression, at være fanget i en diagnose, hjernemedicin, musik og meget mere.

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til Vejledning 1 – 7 til lov om social service 17. november 2006

/i /af

Socialministeriet
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K

17. november 2006

Vi har i LAP, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, med tilfredshed konstateret, at ministeriet i et vist omfang har imødekommet de ønsker, både LAP og Rådet for Socialt Udsatte har fremsat om ”At der udarbejdes en fælles vejledning vedr. servicelovens bestemmelser om tilbud til personer med et handicap og til socialt udsatte” (citat fra Rådets årsrapport 2006).

På nogle områder er det tydeligt, at ambitionsniveauet over for målgrupper, der traditionelt henregnes under lovens begreb ”voksne med særlige sociale problemer” eller til vejledningens kategori ”socialt udsatte voksne”, er blevet højnet. Dette gælder f.eks. beskrivelsen af aktivitets- og samværstilbud. På andre områder er det imidlertid tydeligt, at ”nissen er flyttet med”, ved at man i det nye udkast til vejledninger har bevaret en urimelig forskel på, hvor ambitiøst de samme lovbestemmelser tolkes, når det gælder personer med særlige sociale problemer sammenlignet med personer med (betydelig og evt. varigt) nedsat funktionsevne (handicap). Dette gælder f.eks. i beskrivelsen af socialpædagogisk bistand, og hvad angår handleplaner.

Hvad angår beskrivelsen af den sociale service over for personer med en psykisk lidelse (sindslidende), konstaterer vi, at der i vejledningsmaterialet hersker en meget forvirrende mangel på konsistens. En mangel på konsistens, der efter vores opfattelse ikke har nogen faglig eller saglig begrundelse, men repræsenter et forsøg på at tolke lovens bestemmelser, sådan at vejledningen på en uambitiøs måde kommer til at repræsentere mindste fællesnæver for, hvordan kommuner og amter hidtil har udmøntet lovens bestemmelser over for personer med det, vi i LAP gerne så betegnet som mennesker med periodiske, midlertidige eller længerevarende psykosociale handicap.

Eksempler på manglende konsistens:

Sindslidende inkluderes i kategorien personer/mennesker med nedsat funktionsevne:

  • I vejledning nr. 1, pkt. 43 om målgrupper for rådgivning. Dog nævnes personer med spiseforstyrrelser under kategorien mennesker med særlige sociale problemer.
  • I vejledning nr. 5, pkt. 76 ff. Her nævnes sindslidelser som et eksempel på en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte kan være af indgribende karakter i den daglige tilværelse, så der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter.
  • I vejledning 4, pkt. 120 inkluderes vanskeligt stillede sindslidende og psykisk syge misbrugere (”dobbeltdiagnoser”) [der skal vel stå: ”mennesker med dobbeltdiagnoser”!] i kategorien: personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat funktionsevne og behov for omfattende hjælp skal tilbydes længerevarende bo-ophold.
  • På grund af den inkonsistente terminologi er det f.eks. uklart, hvem der ifølge vejledning 4, pkt. 238 (personer med betydeligt nedsat funktionsevne) er indbefattet af retten til at få udgiften til befordring betalt, når de er visiteret til aktivitets- og samværstilbud.

Sindslidende ekskluderes fra kategorien personer/mennesker med nedsat funktionsevne og stilles dermed ringere end de ellers ville have været:

  • I vejl. 1, pkt. 10, omhandlende lovens målgrupper, regnes mennesker med funktionsnedsættelse på grund af (de psykiatriske diagnoser) ADHD og autisme med under begrebet nedsat funktionsevne, hvorimod sindslidende rubriceres under ”mennesker med særlige sociale problemer der lever på kanten af samfundet eller som er truede af social udstødelse” sammen med bl.a. spiseforstyrrede, voldsramte og mennesker med senfølger efter overgreb og mennesker, der har forsøgt selvmord. En kategorisering de fleste repræsentanter for de her nævnte grupper nok gerne ville have sig frabedt, hvis de blev spurgt. Det er i øvrigt problematisk at bilag x og bilag xx, der skal beskrive principper for tildeling af støtte til mennesker med nedsat funktionsevne, henholdsvis give en beskrivelse af socialt udsatte grupper, ikke er med i høringsmaterialet.
  • I vejl. 1, pkt. 84 og 85 er borgere med ”svære sindslidelser” sammen med hjemløse og misbrugere udskilt fra gruppen handicappede, hvilket betyder at der på trods af de meget positive fælles beskrivelser af indhold i stk. 87 stadigvæk signaleres en forskellighed i ambitionsniveau, idet det kun er i forhold til handicappede, man har lagt op til at der skal gøres en indsats for at borgeren kan udvikle en positiv identitet og mestre en aktiv livsudfoldelse i samspil med andre. Hvorfor ikke lade den ambition gælde alle, der skal have tilbudt en handleplan?
  • Vejledning 2, pkt. 167 – 172 beskriver mulighederne for socialpædagogisk bistand. Pkt 172 gentager i forhold til ”udsatte grupper” en del af det, der beskrives i forhold til personer med nedsat funktionsevne i stk. 168, men bl.a. med den væsentlige forskel, at der ikke nævnes noget om at opnå og fastholde egen identitet samt opnå en mere aktiv livsudfoldelse, ligesom der heller ikke som for personer med betydeligt nedsat funktionsevne lægges op til at bistanden kan bestå i ledsagelse til individuelle og fælles aktiviteter. Ved at blive nævnt i stk. 172 er sindslidende tilsyneladende ekskluderet fra kategorien personer med betydeligt nedsat funktionsevne over for hvem ordningen med socialpædagogisk bistand altså tolkes langt mere ambitiøst. Det mest oplagte ville være helt at udelade pkt. 172 og udvide hele pkt. 168 – 171 til også at inkludere personer med særlige sociale problemer.
  • I vejledning nr. 5, pkt. 21 ekskluderes ”personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller sociale årsager” eksplicit fra ledsageordningen, selv om denne ordning kunne være meget relevant at tilbyde over for nogle alvorligt ramte psykiatribrugere/sindslidende. Diskriminationen bliver sat i relief, når der yderligere, som nævnt, lægges op til at heller ikke den socialpædagogiske bistand skal kunne ydes som ledsagelse over for sindslidende m.fl. ”socialt udsatte”.

Da sindslidende i flg. Pkt. 43 i vejledning nr. 1 henregnes til gruppen: mennesker med nedsat funktionsevne og som følge deraf implicit må være medregnet i uddybningen pkt. 47 (som også omhandler rådgivning) er det ulogisk og inkonsistent, når det i pkt. 48 anføres at den opsøgende virksomhed fx er nødvendig i forhold til sindslidende – herunder sindslidende med misbrugsproblemer. Problemet kan løse ved at indsætte ordet ”nogle” foran sindslidende i pkt. 48.

Vi er i LAP klar over, at inkonsistensen i vejledningernes terminologi i forhold til forskellige målgrupper også til dels hænger sammen med en problematisk sprogbrug i selve serviceloven. En række ydelser forudsætter, at ens funktionsevne ikke bare er betydeligt, men også varigt nedsat. Som vi ser det, kan en midlertidigt eller periodisk nedsat psykosocial funktionsevne ofte her og nu opleves som lige så invaliderende som en varigt nedsat funktionsevne. Kravet om varighed af den nedsatte funktionsevne kan være med til at kronificere personer, der, hvis en bestemt indsats blev tilbudt på et tidligere tidspunkt, ville have større mulighed for at gennemløbe en personlig recoveryproces. Begrebet ”varigt nedsat psykisk funktionsevne” er i det hele taget problematisk at anvende når det gælder personer med psykiske lidelser og/eller misbrug. Hvor langvarig skal den nedsatte funktionsevne have været, før man anses for at være så hårdt ramt, at de mere omfattende ydelser skal tilbydes?

Ønsker man ikke fra Socialministeriets side – i modsætning til praksis i Beskæftigelsesministeriet – at inkluder mennesker med psykiske lidelser i sit handicapbegreb, kunne man modernisere vejledningen ved konsekvent at anvende begrebet nedsat funktionsevne og helt undlade at anvende ordet handicap i tekst og overskrifter. Ordet handicap forekommer jo netop ikke i selve serviceloven.

Yderligere bemærkninger

I vejl. 4, pkt. 110 anfører, at adgangen til at etablere og drive døgnhuse med behandlings[under]støttende rammer til personer med sindslidelser nu er indeholdt i sundhedslovens § 75. Vi skal gøre opmærksom på, at den paragraf hvorunder det i henhold til bemærkningerne til sundhedsloven nu er § 74, hvori det i stk. 2 hedder: ”Til en regions sygehusvæsen hører regionens egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v.” Vi har imidlertid i LAP en begrundet frygt for, at den udvikling hvor sygehusafdeling blev erstattet af døgnhuse nu vil stoppe, og at eksisterende døgnhuse risikerer at blive afviklet med en så usynlig lovhjemmel. En udvikling der gør det ekstra påkrævet at midlertidige opholdsmuligheder udvikles i kommunerne. Meget prisværdigt er kommunernes mulighed for at tilbyde akutbolig til personer med sindslidelser nævnt som en mulighed i vejl. 4, pkt. 112, og forpligtelsen til at tilbyde ophold med behandlingsunderstøttende rammer omtalt i pkt. 115. Her kunne vi godt ønske, at man, som det er tilfældet i de overordnede bemærkninger til forslaget om lov om social service under omtalen af det regionale leverandøransvar, specificerede, at der er en pligt til at levere ”tilbud til sindslidende med omfattende behov for hjælp, pleje og omsorg eller psykosocial behandling af længerevarende karakter”, ligesom vi kunne ønske at man i samme vejlednings stk. 217 udvider eksemplificeringen vedr. tilbud af behandlingsmæssig karakter, med at der også kan være tale om ”psykosocial behandling”.

I vejl. nr. 1, pkt. 72 omtales behov for at sikre samarbejde, der både involverer socialsektor og sundhedssektor under overskrifterne: Brugerinddragelse. Brugerråd/brugerbestyrelser. Punktet virker malplaceret under de overskrifter, og i øvrigt mener vi, det bør understreges at der principielt ikke må udveksles oplysninger om borgeren mellem social- og sundhedssektor med mindre denne har givet sit samtykke hertil. Noget tilsvarende gør sig gældende, når man i samme vejledning pkt. 81 i forbindelse med handleplaner omtaler behov for koordinering med andre forvaltningsgrene, som fx psykiatriske sygehusafdelinger og distriktspsykiatri. Som det i flg. pkt. 85 er tilfældet på stofmisbrugsområdet, bør det også her præciseres at det er nødvendigt at indhente samtykke til de konkrete henvendelser til andre myndigheder. Der er blandt psykiatribrugere en udbredt oplevelse af at handleplaner skrives og anvendes på en formynderisk og uacceptabel måde, og at en overdreven koordinering mellem social- og sundhedssektor netop kan være med til at øge denne oplevelse af formynderi. Der er således grund til at advare imod tendenser hvor handleplaner i henhold til serviceloven bliver underlagt eller lægger sig tæt op ad lægelige behandlingsplaner.

I omtalen af støtte- og kontaktpersonsordningen i vejl. 5 vil vi foreslå en tilføjelse om, at det også er en del af formålet med ordningen at ”oplyse og bevidstgøre den enkelte bruger om dennes muligheder og rettigheder” og at en af de opgaver SKP’en kan varetage er at fungere som bisidder for brugeren og løse advokerende opgaver for/med denne.

1. Vi har tidligere over for ministeriet i Høring om ønsker til ændring af lovgivningen vedr. ligestilling og ikke-forskelsbehandling, 11. april i årgjort rede for disse synspunkter:

”LAP vil gerne pege på den mangelfulde inklusion af borgere med psykosociale handicap i dansk lovgivning vedr. ligestilling og ikke-forskelsbehandling af personer med handicap.

Der kan ifølge internationale regler og anbefalinger ikke herske tvivl om, at de begrænsninger for deltagelse i samfundslivet, man kan møde, som følge af at man er eller har været ramt af en psykisk lidelse, er at betragte som et handicap. I international sammenhæng har begrebet ”psychosocial disability” – psykosocialt handicap efterhånden vundet almindelig anerkendelse vedrørende sådanne former for handicap. Et psykosocialt handicap kan være affødt af såvel længerevarende, som periodisk midlertidig eller forbigående nedsættelse af eller begrænsning i ens psykiske/psykosociale funktionsevne og/eller de med psykiske lidelser forbundne fordomme. Begrebet ”psykosocialt handicap” har den åbenlyse fordel, at det i modsætning til begrebet ”psykisk handicap” ikke indebærer en uhensigtsmæssig sammenblanding af personer med udviklingshæmning og personer hvis handicap hænger sammen med en psykisk lidelse.

Der er her i landet en tendens til at personer med psykosociale handicap helt udelukkes fra at få del i – eller stilles ringere end andre handicapgrupper ved udmøntningen af – lovgivning, der sigter på at stille borgere med handicap lige med andre borgere.

I den overordnede handicappolitik viser den mangelfulde inklusion af borgere med psykosociale handicap sig fx ved at gruppens forhold er fraværende i regeringens handicappolitiske redegørelser, og ved at forholdene for mennesker med psykiske lidelser i Socialministeriet henhører under enheden for socialt udsatte frem for under handicapenheden.

Eksempler på, at borgere med psykosociale handicap helt udelukkes fra at få del i lovgivningen, er: ”Lov om kompensation til handicappede i erhverv” og bestemmelserne om personlig ledsagelse (§ 78) i ”Lov om social service”. En række bestemmelser møntet på ”personer med varigt nedsat funktionsevne” eller ”varigt nedsat arbejdsevne” i social-, pensions-, arbejdsmarkeds- og SU-lovgivningen betyder desuden, at personer, der er ramt af en psykisk lidelse, først bliver indbefattet af bestemmelserne i det øjeblik, deres lidelse har antaget en kronisk karakter. Sådanne begrænsninger i lovgivningen er ofte en barriere for at give den fornødne hjælp m.h.t. omsorg, støtte og økonomisk sikkerhed, der kan være en afgørende faktor for en persons deltagelsesmuligheder og recoveryproces.”

Vi skal opfordre til, at disse barrierer i lovgivningen og i den førte handicappolitik bliver analyseret nærmere og søgt overvundet.

Specifikt skal vi opfordre til:

  • at Socialministeren/-ministeriet i forbindelse med den forestående kommunalreform udarbejder én fælles vejledning til ”Lov om social service” for henholdsvis børn/unge og for voksne med særlige behov.

Med venlig hilsen

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere 
Eva Rasmussen
sekretariatsleder

LAP’s høringssvar over udkast til bekendtgørelser og vejledninger vedrørende lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

/i /af

17. november 2006

Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kontor: regional sundhed

BEKENDTGØRELSER DER UDSTEDES AF INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTEREN:

1) BEKENDTGØRELSE OM UNDERSØGELSE AF POST, PATIENTSTUER, EJENDELE OG KROPSVISITATION SAMT BESLAGLÆGGELSE OG TILINTETGØRELSE AF GENSTANDE M.V.

Ingen kommentarer

2) BEKENDTGØRELSE OM TVANGSBEHANDLING, FIKSERING, TVANGSPROTOKOLLER M.V. PÅ PSYKIATRISKE AFDELINGER

§ 5.
LAP mener ikke, det overhovedet skal være muligt at anvende depotpræparater ved tvangsmedicinering, idet depotmedicin er en ekstrem indgriben i patientens selvbestemmelse og som regel vil have en virkning der rækker langt ud over den periode, hvor tvangsbehandlingen er lovlig.

§ 15, stk. 4. .

Formuleringen bør strammes op, så der kommer til at stå: Patienten skal have ret til privatliv.

Det bør desuden tilføjes:
– at patienten har ret til enestue (det er ydmygende at ligge i bælte i medpatienters påsyn)
– at patienten har ret til toiletbesøg efter behov og at det ikke må forekomme, at patienter henligger i urin eller afføring (det er ikke ualmindeligt, at man under bæltefiksering bliver tvunget til at have vandladning og/eller afføring mens man er fastspændt, og risikerer i længere tid at ligge i sin egen urin eller afføring). Dette er ekstremt ubehageligt og ydmygende. Vi mener også det er ydmygende og uaccepta-belt, at man henvises til at lade vandet og/eller have afføring i bækken, mens man ligger i bælte.

§ 20, stk. 1.
Det er misvisende at omtale indgivelse af beroligende middel som en mindre indgribende foranstalt-ning. Oftest anvendes der neuroleptika som beroligende medicin, hvilket efter vores opfattelse betyder, at der reelt er tale om en uacceptabel gråzone mellem denne form for magtanvendelse og iværksættelse af tvangsbehandling, hvorved bestemmelserne om opsættende virkning af evt. klage ofte bliver omgået. Helt uacceptabelt er det, når man som beroligende middel anvender neuroleptika med depotvirkning i form af Cisordinol-Acutard, som oftest medfører meget alvorlige, invaliderende bivirkninger (voldsomt smertende muskelspændinger, ekstrem forstoppelse, talebesvær mv.) og evt. varige skadevirkninger.

Vi mener, at brugen af neuroleptika som beroligende middel helt bør afskaffes. Som absolut mi-nimum bør det af bekendtgørelsen fremgå, at neuroleptika med depotvirkning under ingen omstændigheder må anvendes som beroligende middel (hvilket allerede er almindelig praksis på en del psykiatri-ske afdelinger).

§ 28, stk. 2.
Bisætningen: ”herunder ved badning og toiletbesøg” bør slettes, idet den lægger op til direkte ydmy-gelse af patienten. Det bør tilføjes, at patientens ret til privatliv skal respekteres.

§ 29.
Det bør uddybes med hvilke begrundelser en læge kan beslutte at aflåse døre, og det bør præciseres, at patienter, der ikke er omfattet af beslutning om aflåsning af døre til enhver tid kan forlange sig over-flyttet til ikke aflåst enhed.

§ 32, stk 2.
Vendingen ”som udgangspunkt” er begge gange den forekommer uacceptabel og bør erstattes af: ”som minimum”.

Kapitel 6.

Kapitlet bør tilføjes en særskilt paragraf vedrørende indgivelse af beroligende medicin, fx mellem nuværende § 39 og 40. Paragraffen kan have følgende ordlyd:

Ved indgivelse af beroligende medicin skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af:

  1. Patientens navn og cpr. nr.
  2. Medicineringens art og omfang
  3. Begrundelsen for tvangsmedicineringen
  4. Navnet på den ordinerende/tilstedeværende læge
  5. Navne på det implicerede personale

§ 37.
Bør tilføjes: ”Tidspunktet for tvangsbehandlingens iværksættelse og ophør.”

I § 40, 41 og 42 mangler ordene ”navnet på” foran ”den ordinerende læge” i nr 5). Med henblik på at sidestille patienter og personale bør det være obligatorisk at tilføre såvel navn som cpr.nr. for ordinerende/tilstedeværende læge og impliceret personale i de respektive paragraffer.

I § 50 nr. 3) bør der i lighed med § 49 stå: ”Dato for etablering og ophør af koordinationsplanen”

3) BEKENDTGØRELSE OM PATIENTRÅDGIVERE

Vi finder de foreslåede bestemmelser i § 8, stk 2 helt urimelige, idet vi ikke mener, der bør være nogen forskel på, om man ønsker at udskifte en beskikket patientrådgiver med en, der er eller ikke er optaget på listen. Vi foreslår derfor sætningen ”der er optaget på fortegnelsen over antagne patientråd-givere” i stk.1 og hele stk. 2 slettet.

§ 17, stk 4 .
Patientrådgivere, som ikke er optaget på listen bør aflønnes på samme måde som øvrige patientrådgive-re. Bliver dette ikke tilfældet bør ordene: ”til indtil fem besøgsrejser årligt” i det mindste slettes.

4) BEKENDTGØRELSE OM FORRETNINGSORDEN FOR DE PSYKIATRISKE PATIENTKLAGENÆVN

Ingen kommentarer

5) Bekendtgørelse om underretning og klagevejledning

§ 6 .
mellem ordene ”anvendelse af fysisk magt,” og ”beskyttelsesfiksering” bør indsættes: ”indgivelse af beroligende medicin,”.

6) Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved tvangsindlæggelser.

§ 12 .
ordene: ”så vidt muligt” bør slettes begge gange de forekommer, idet det i dag mere er undtagelsen end reglen at politiet optræder i civil ved tvangsindlæggelser.

Bekendtgørelser og vejledninger der udstedes af Sundhedsstyrelsen:

1) Bekendtgørelse om samtaler efter ophør af en tvangsforanstaltning på psykiatriske af-delinger

§ 1, stk. 1 .
Ordet ”skal” i 2. sætning er meningsforstyrrende og bør slettes.

§ 1, stk. 2 Bør lyde: ”Formålet med samtalen er at få belyst patientens og personalets opfattelse af den situation som ledte til tvangsanvendelse med henblik på at forebygge anvendelsen af flere tvangsforanstaltnin-ger.” Kan dette ikke imødekommes bør i det mindste ordene: ”på en anden måde.” erstattes af : ”på en mere lempelig måde.”

§ 3, stk. 1.
Det bør tilføjes at samtalen hvis patienten ønsker det, skal gennemføres af en person, der ikke har været med til at udføre tvangsforanstaltningen og at patienten har ret til have en bisidder med ved samtalen.

2) VEJLEDNING OM FORHÅNDSTILKENDEGIVELSER, BEHANDLINGSPLANER, EFTERSAMTALER, HUSORDENER, TVANGSFIKSERING, UDSKRIVNINGSAFTALER, KOORDINATIONSPLANER OG KLAGEMULIGHEDER M.V. FOR PATIENTER INDLAGT PÅ PSYKIATRISKE AFDELINGER.

S. 2, 3. afsnit.
Vi finder det forkert, at der i den elektroniske udgave af tvangsprotokollen, der sendes til Sundhedssty-relsen ikke bliver adgang til at læse oplysninger om personalets navn mv, idet vi mener det ville være oplagt at indhente oplysninger, der gjorde det muligt at føre statistik over, hvor meget den enkelte læge anvender diverse tvangsforanstaltninger.

s. 2, afsnit 6, 2 linie.
”amternes lokale administratorer” skal rettes til ”regionernes …”

s. 5, afsnit 6.
Ved indgivelse af beroligende medicin, som er en form for tvangsmedicinering, bør der tilføres tvangs-protokollen detaljerede oplysninger som ved iværksættelse af tvangsbehandling, hvad angår beslutning om indgreb, navn på besluttende og udførende læge/personale, tidspunkt for indgrebet, og hvad angår art og omfang af tvangsindgrebet. Det er meget væsentligt, at oplysninger om præparatnavn og dosis bliver registreret og indberettet med henblik på, at der fremover kan udarbejdes detaljerede statistikker over hvilke medikamenter der anvendes i hvilket omfang som beroligende middel

3) VEJLEDNING OM UDFYLDELSE AF TVANGSPROTOKOLLER SAMT REGISTRERING AF ANVENDELSE AF UD-SKRIVNINGSAFTALER OG KOORDINATIONSPLANER

S. 1 nederste afsnit om forhåndstilkendegivelser.
Vi finder formuleringerne om patientens ret til at få sine forhåndstilkendegivelser respekteret for bløde og forbeholdne.

Første sætning bør lyde: ”Patienten har til enhver tid ret til at fremsætte sine personlige ønsker.”

Fjerde sætning bør lyde: ”Patientens tilkendegivelser, evt. forhåndserklæring eller psykiatriske testamente skal indføres i journalen og skal inddrages som retningsgivende for overlægens overvejelser om behandling …” Kan denne formulering ikke accepteres bør i det mindste forbeholdet ”så vidt mu-ligt” udgå, så der ikke i samme sætning forekommer dobbelt forbehold (der står jo i forvejen: ”vejle-dende”).

Idet udarbejdelsen af Psykiatriske Testamenter eller forhåndserklæringer vinder mere og mere udbredelse, mener vi det bør indgå i overvejelserne, at sådanne dokumenter ikke kun skal vedlægges journalen, men på linje med livstestamenter vedrørende ikke ønsket livsforlængende behandling, kan registreres centralt, således at man ved en hvilken som helst tvangsindlæggelse/-tilbageholdelse, kan være sikker på, at læger/personale gør sig fortrolig med et sådant dokuments indhold.

s. 3, 7. afsnit vedr. eftersamtaler.
Det bør tilføjes at eftersamtalen, hvis patienten ønsker det, skal gennemføres af en person, der ikke har været med til at udføre tvangsforanstaltningen og at patienten har ret til have en bisidder, som kan men ikke behøver at være patientrådgiveren, med ved samtalen.

s. 4, 3.afsnit bør lyde: .
Efter samtalen skal der skrives et referat, som udleveres til patienten, som får mulighed for at korrigere og kommentere dette. Referatet og kommentarerne indgår i journalen.

s. 6, nederste afsnit og fortsættelsen på s. 7.
Afsnittet er formuleret i en urimeligt paternalistisk stil. Det bør på en helt anden måde fremgå, at der er tale om en aftale, hvor patientens egen opfattelse og egne ønsker er mindst lige så vigtige at få beskre-vet som lægens og myndighedspersonernes, og at aftalen er noget lægen m.fl. fagpersoner er blevet enige med patienten om (ellers er der jo ikke tale om en frivillig aftale).

s. 7, 4. afsnit.
Der bør stå: ”… at den psykiatriske afdeling i samarbejde med patienten, relevante myndigheder m.fl. gennem fælles konferenceaktivitet planlægger de fortsatte behandlingsmæssige og sociale tilbud for og med patienten. Disse tilbud …”

s. 7, 4. afsnit vedr. husordner..
Det bør præciseres, at relevante lokale patient-/brugerorganisationer skal inddrages ved udformning eller ændring af den skriftlige husorden.

s. 7, nederste afsnit.
”indgivelse af beroligende middel” bør specifikt nævnes som noget der kan indbringes klager over (fo-reslås indsat mellem ”anvendelse af fysisk magt,” og ”beskyttelsesfiksering”).

s. 8, 5. afsnit.
det er for vidtgående en tolkning af lovens formulering ”udsætte patientens liv eller helbred for væsent-lig fare” at eksemplificere med ”at medicinering er nødvendig for, at patienten ikke udsættes for væ-sentlig forværring af sygdommen.” Hele denne sætning bør udgå, så afsnittet indledes med den efter-følgende sætning: ” Det kan for eksempel være nødvendigt at …

Referat af møde i arbejdsmarkedsgruppen 17. oktober 2006

/i /af

Referat af møde i arbejdsmarkedsgruppen 17. oktober 2006

o. Valg af ordstyrer: Marianne, referent: Lise

1. Godkendelse af referat fra mødet den 5. september (vedhæftet)

Punkt 3 i referatet opfølgning: Måske Erik Jurist kommer med noget vedr. handicap-tillæg til SU. Lille folder vedr. diverse rettigheder i forbindelse med uddannelse. Måske bredere foldere, der kommer rundt forskellige steder. En lidt bredere problemstilling, man kunne sende videre i foreningen. Jo mere synlige, vi bliver, desto mere kan vi måske tiltrække.

F.eks. en liste over universitetsaviser. Lise prøver at finde en liste frem. Noget med sektoransvarlighed i forhold til LAPs etablerede politik. Ud på AF centrene.

Referatet godkendt.

2. Opfølgning vedr. sidste møde i relation til “Nye Veje”. Wiingaard, Lise og Bach møde 2. november Århus, hvis de kan. Prøver. Lise kontakter mulige, eksterne samarbejdspartnere. Lise laver udkast til 20 linjers ting, der kan sendes rundt.

Vedr. Socialministeriet – telefonisk kontakt til gode.

3. Det fælles ansvar.

Initiativ 1 og 2: Det fælles ansvar 1 (initiativer på væresteder), Nye Veje 2. (landsdækkende aktiviteter). Positiv – skabes mulighed for arbejdsfællesskaber, understøtte iværksætteri som også udsatte grupper er i besiddelse af. Evt. kooporative virksomheder. Finde folks ressourcer og ikke systemer, der ikke skaber klientgørelse. På kollektivt træf for medlemmer.

Initiativ 4: Virksomhedscentre på kanten af arbejdsmarkedet, bane vej for arbejde i lokale virksomheder.  Praktiske opgaver – skruer eller hvad er det? I fælles ansvar mere fokus på mobilitet og man skal videre til ordinært arbejdsmarked.

Fører det her nogle steder hen? Fokus på social mobilitet. Vores muligheder for yderligere indflydelse begrænsede.

Resten af 3´eren tages næste gang.

4. Projekt: Borgere med psykiske lidelser – en udfordring for arbejdsmarkedet.
a) Orientering fra Karl og følgegruppen – orientering om kontraktlige forhold.
b) Følgegruppens sammensætning

4c. Referat fra mødet med arbejdsmarkedsstyrelsen. – personlig assistance nok ind dér.
Vi fik formidlet begrebet psyko-socialt handicap, midlertidigt periodisk funktionevne til arbejdsmarkedsstyrelsen. Det kan ikke nytte at følge kravet at det kun kommer til at gælde folk med varig nedsat funktionsevne. Kompensation er i dag meget snævert beskrevet. Vejledning og opkvalificering af sagsbehandlere. Ikke lovning på, at de ville orientere os, når der var sket noget. Der skal tages kontakt til DSI. Det tager Karl sig af.

Folk der bliver truet på deres forsørgelse, skulle vi gå videre med i Arbejdsmarkedsdirektoratet. At få en føler ud, har de kørt nogle sager. Så det næste vil være at forsøge at få henvendelser fra medlemmer og andre.

Næste gang: Hvad er nyt og hvad skal vi gøre videre med? Evt. gå videre med gruppe-iværksættelses ideer.

Næste møde-dato: 
14. november – bladgruppe  møde. 14.30.

Pressemeddelelse: LAP ønsker skizofreni diagnose fjernet (18. oktober 2006)

/i /af

Gratis avisen Dato skriver i en artikel tirsdag, at skizofrenidiagnosen muligvis skal revideres. Det er et internationalt diagnoseudvalg der i de kommende år skal tage stilling til dette. LAP, Landsforeningen af Psykiatribrugere mener ikke, at en nuancering af diagnosen skizofreni kan ændre den stempling skizofrene føler efter at de har været hos lægen og efterfølgende behandlet med stærk psykofarmaka.

Først når vi bliver ligestillet med andre handicapgrupper på lige fod med folk der brækker en arm, eller får amputeret et ben, vil vi kunne se en ændring af den nedsættende holdning der generelt er til sindslidende, og den stigmatisering som det medfører, når ganske få bliver udhængt i pressen som øksemordere.

De fleste sindssyge er meget rolige, stille, indadvendte, og har meget svært ved at udtrykke deres behov.

Hvis vi helt kunne undgå den diskrimination en diffus skizofreni diagnose medfører, ville tabuisering og stemplet i panden blive mindre problematisk at leve med for os. Blandt andet er det diffust om en clairvoyant kan diagnosticeres som værende én der hører stemmer, og dermed kan være skizofren. Det foreslås af Torben Østergaard Christensen, cand. psych. fra Psykiatrisk Hospital i Århus, at en mere raffineret diagnoseliste i skizofrenispektret kan lette stigmatiseringen hos sindslidende, men han tror ikke på at skizofrenidiagnosen skal fjernes.

LAP ønsker derimod at begrebet skizofreni fjernes helt.

Vi tror hverken på at en revision af diagnosebegrebet letter behandlingen, eller fjerner stigmatiseringen af skizofrene, da de fleste patienter i forvejen har prøvet mange forskellige slags piller mod sindssygdom, der bredt kaldes psykofarmaka.

LAP ønsker derfor at begrebet skizofreni helt bortfalder. I stedet ser vi hellere en afdækning og beskrivelse af hver enkeltes problematik, situation og behov.

LAP

Forretningsudvalget
Nils H. Andersen
Tlf. 60 607 990

Referat af møde i tvang-gruppen, 13. oktober 2006

/i /af

REFERAT af møde i tvanggruppen den 13-10-2006 i Odense

Til stede: 
Karl og Kaj

Afbud: 
Henriette

Fraværende: 
Jan

På trods af det ringe fremmøde, blev mødet afviklet, ud fra ønsket om, at den planlagte høring skal gennemføres. Derfor blev der seriøst truffet de nødvendige beslutninger. Karl havde talt med Georg Høyer, fra Norge, samt forhørt sig om ledige dage i Landstingssalen. Det forholdt sig sådan at den eneste sammenfaldende dato, var den 30. Nov. 2006.

Overskriften for høringen kan være: Psykiatri uden tvang – Hvad skal der til

Følgende personer kan inviteres:

  • Georg Høyer, Karen Klint m.fl. politikere, Peter Kram, 1 repr. fra Psykiatrisk
    Selskab(gerne formanden), Tina Minkowitz(fra WNUSP),
  • Som repræsentant for Refugieideen: Karl Bach(LAP)
  • Som repræsentant for Weglaufhaus: Iris Hølling(Berlin)
  • Endvidere blev det forslået at Bedre Psykiatri blev inviteret – evt. formanden.
  • Desuden en række vidner blandt egne medlemmer, men også andre interesserede.
  • Vidnerne skulle svare på følgende spørgsmål: Hvad gør det ved mig at blive udsat for tvang, hvad kunne være gjort i stedet for?

Tanken er, dels at have et panel, dels at have et ditto spørgepanel, evt. af psykiatriordførere, samt et tidsrum sidst i hvert modul, hvor salen kan stille spørgsmål til både panel og spørgepanel. Dette skulle give lidt pingpong og derved gøre modulerne mere interessante at overvære.

Indbydelsen skal være færdig senest 31-10-2006

Bestilling af alternativ lokale, Borup Højskole er foreslået, hvis man på Christiansborg, pludselig lægger beslag på lokalet, til eget brug. Dette har de ret til.

Programmet for dagen kan være som følger:
10.00-10.15 Velkommen
10.15-11.00 FN Konventionen
11.00-12.00 Vidner og et spørgepanel af politikere
12.00-12.45 Frokost
12.45-13.30 Georg Høyer plus dansk psykiater
13.30-14.30 Døgntilbud udenfor hospitalerne
Weglauvhause
Døgnhus – Viborg
Refugium – LAP
Plus et spørgepanel af politikere.
14.30-14.45 Kaffe
14.45-15.45
15.45-16.00 Afslutning

Som det ses blev vi ikke helt færdige med programmet, og hvilket udgangspunkt der bedst tjener vores sag.

Referent: Kaj Larsen

Efterfølgende er høringen blevet udsat indtil januar 2007, idet Karl har travlt.

Næste møde: Torsdag den 16. November, klokken 11.00 i Odense

Hilsen
kaj

Referat af møde i PR-gruppen. 6. oktober 2006

/i /af

Til stede:

Inger-Liss Christoffersen
Jan Andersen
Hanne Wiingaard
Lars Arredondo
Lise Jul Petersen (referent)

Afbud fra:

Michael Brown

1.Ordstyrer

Jan valgt som ordstyrer.

2. Personlig runde

Intet referat.

3. Referent

Lise valgt som referent. Der laves beslutningsreferat. Referat udsendes først til de tilstedeværende, der har en uge til at reagere. I tvivlstilfælde beslutter tov-holderen referatets endelige ordlyd.

4. Godkendelse af referat

Der skal laves små-korrektioner af sproget. Referatet fra 29. juli blev godkendt. Fremover kommer referatet på hjemmesiden. Referatet skal på hurtigst som muligt.

5. Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev ændret, som det fremgår af referatet, og derefter godkendt.

6. Opfølgning fra sidste møde

Inger-Liss laver kort oplæg om medlemskort til Landsledelsen og etablering af bonusaftaler. Bagefter gås videre med ideen, hvis der gives OK. Landsledelsen har nedsat pressegruppe, se referat på hjemmesiden. Til næste møde i PR-gruppen kommer Jan med oplæg om kildevandsflaske.

7. Merchandise

– T-shirt. Forslag om orange eller blå T-shirt, så der kun behøves 1 tryk. Jan går videre med tilbud.

– Pose. Plastic-pose (gives væk) og mule-pose (salg). Én ting at sælge og én ting at give væk.

Inden næste PR-møde indhentes til priser på:
Mulepose (Inger-Liss)
T-shirt (Jan)
Papir- og plastic-pose (Lars)

8. Læserbreve

Jan laver skriftligt oplæg til næste gang, baseret på uformelt netværk blandt aktive medlemmer, der udtaler sig på egne vegne – men husker at nævne noget om LAPs politik, en forening, folk tilfældigvis er medlemmer af.

9. Database over erfaringseksperter

Lars laver skriftligt oplæg til næste gang.

10. Eventuelt, herunder næste møde

Vi mødes kl. 1. december – torsdag kl. 12.30 på LAPs sekretariat i Odense.

11. Evaluering af mødet

Ikke nået.

Referat af møde i hjemmeside-gruppen, 4. oktober 2006

/i , /af

Michael Adamsen blev valgt som både ordstyrer og referent

Tilstede var : 
Tovholder Michael Adamsen,
Webmaster Jette Svane,
Gitte Adamsen,
Jan Andersen
Forretningsudvalget Thoridt Allermand

LL Medlem Lise Juul stødte til senere.

Afbud 
Steen Moestrup
Eva Rasmussen

Anders udeblev.

Jette informerede om timer og økonomi. Mange af de timer hun havde brugt var på at lave de sidste sider fra Roberts tid om, så de så flot ud i den nuværende grafik..

Timeantal kan ses herunder:

 

PERIODE TIMER TEKST
20.dec/20.januar 21 Opdatering.
20.jan/20.februar 23 Opdatering. Medlemsblad.
20. feb/20.marts 27 Opdatering. Redigering af gl. sider
20.marts/20.april 20 Opdatering.
20.april/20.maj 50 Opdatering. Medlemsblad. Forum. Redigering af gl.sider
20.maj/20.juni 40 Opdatering. Redigering af gl. sider
20.juni/20.juli 50 Opdatering. Medlemsblad. Redigering af gl.sider
20.juli/20.august 25 Opdatering. Redigering af gl. sider er nu færdiggjort
20.aug/20.september 70 Opdatering. Nyt design. Forum

Derefter fremviste hun statistik for hjemmesiden. Ud fra statistikken har vi nu rigtig mange besøgende dagligt, og vi kan se, at de fleste besøgende kommer i tidsrummet fra ca. 16:00 til ca. 23:00

Hun gik videre til problematikken angående vores forum. Vi har døjet rigtig meget med spam/spy robotter, der opretter falske brugere for derefter at lægge links til porno hjemmesider og sider med virus indhold. Vi drøftede frem og tilbage om, hvad vi skulle gøre ved dette og besluttede enstemmigt at anbefale LL, at vi politianmelder dette. ( I skrivende stund er det anmeldt og politiet kan intet gøre)

Nu kom Thoridt Allermand til. Vi drøftede hermed Jettes forslag til nyt design, og med enkelte rettelser kunne vi blive enige om at Jette skal rette noget grafik og evt. komme med et alternativt forslag til næste LL møde. Vi blev også her enige om at holde næste møde, før næste LL møde afvikles, for at se Jettes nye forslag.

Herefter sluttede mødet, og i selv samme øjeblik mødte Lise ind, hun blev kort briefet.

Pressemeddelelse: Politifolk fra Glostrup fortæller, hvor magtesløse de er, når de må fungere som transportselskab for psykisk syge (22. august 2006)

/i /af

I aftes i Dagens Danmark på DR1, kunne vi se bekymrede Politifolk fra Glostrup fortælle, hvor magtesløse de fandt sig, når de måtte fungere som transportselskab mellem psykisk syge og deres venner, familie – eller psykiatrisk skadestue.

De mente, at det var fordi regeringen havde skåret ned på sengepladserne, at politiet i stigende omfang brugte flere resurser på psykisk syge.

LAP mener imidlertid, at det er tilfredsstillende at de mastodontagtige hospitaler er under afvikling, hvis man i stedet udbygger de sociale tilbud, så de kan rumme folk, der får det dårligt udenfor kontortiden. Der er kun et værested i København, som holder åbent til kl. 22.00. Udover de socialpsykiatriske tilbud og væresteder, er det vores ønske, at man etablerer døgnhuse med mulighed for korte, eller længevarende ophold. Her ville man hurtigt kunne vurdere, hvad der fremover skulle ske med den syge.

Politiet udtalte også at personerne, som de kom ud til, ofte manglede et netværk. Et sådant kan opbygges i sociale tilbud – og det meningen med disse.

Man kan også udvide bostederne med fysisk selvstændige afsnit, med f.eks. 2 sengepladser. Det ville virke som et filter, og hindre at den ulykkelige, psykisk syge blev ført ind på en lukket afdeling, og dermed medvirke til at holde overbelægningen nede på hospitalsafsnittene. Politiet ville på den måde få flere muligheder i stedet for fastlåste situationer, hvor afmagten ofte råder.

Med venlig hilsen

LAP (Landsforeningen Af tidligere og nuværende Psykiatribrugere)
Klingenberg 15, 2.
5000 Odense C
www.lap.dk

Forretningsudvalget: Nils Holmquist Andersen
Tlf. 60607990

Hanne Wiingaard
55500151

Thoridt Allermand
75726716 / 30 51 90 18

Medlemsbladet nr. 3, 2006

/i /af

Om bl.a. Brugernes Bazar, sommerlejr, boganmeldelser, debat og meget mere.

Læs mere