Høringssvar til Lov om retssikkerhed

Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Høringssvar til Lov om retssikkerhed

Vedr. nedsættelse af medlemmer af handicap-rådet, finder LAP det hensigtsmæssigt at det også sikres, at psykiatribruger repræsentation medtages i rådet. Internationalt er der ikke nogen skelnen mellem psykiatri- og handicapområdet i øvrigt, hvorimod psykiatribrugere ofte ikke har samme rettigheder lovgivningsmæssigt i Danmark.

Vedr. udpegning af medlemmer af rådet i øvrigt: Det foreslås, at der foretages følgende ændring: “Det vil være kommunalbestyrelsen, der afgør hvilke organisationer uden for DSI, der vil være relevante at inddrage, når der udpeges medlemmer af rådet.” I stedet bør/skal det ændres til: “kommunalbestyrelsen pålægges også at udpege medlemmer fra organisationer uden for DSI som repræsenterer brugere.

Bl.a. LAP har flere gange søgt optagelse i DSI men har fået afslag hver gang, og det ville være synd, hvis organisationer der er ligestillede med LAP af den årsag ville være forhindrede i at gøre deres indflydelse gældende lokalt og regionalt.

Høringssvar til Lov om social service – Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

JVI/j.nr. 601-75

§ 5, stk. 4/5: I lovteksten står der, at kommunalbestyrelsen ”kan etablere tilbud omfattet af stk. 1- 3” . LAP frygter, at ordvalget ”kan” i stedet for ”skal” kan give en meget uensartet fordeling af tilbud i de forskellige kommuner.

§ 16. LAP mener, der bør udstikkes retningslinjer for brugerinddragelsen, da man ellers risikerer, at gældende praksis vil blive fortsat med den mindst mulige ændring i praksis. Brugerindflydelse er så diffust og bredt et begreb, at det kan gå fra indflydelse på spisekortet i en café, til brugerinddragelse ved ansættelse af medarbejdere eller valg af inventar. Brugerindflydelse er blevet et moderne, smart ord, der kan bruges om stort set hvad som helst – hvorfor begrebet og resultatet med brugerinddragelsen må defineres nøjere for at det giver mening.

Brugerinddragelsen bør også have et fokus eller målsætning, f.eks. at flytte brugere, der ofte er blevet passiviseret af langvarige behandlingstilbud til mere aktiv handlen.

Kapitel 10: Personlig hjælp og ledsagelse. § 45. Paragraffen bør også omfatte periodiske funktionsnedsættelser som sindslidende, fordi livskvaliteten for unge set i et recoveryperspektiv kan blive kraftigt forbedret, hvis man har mulighed for at udvikle sig positivt i den livsfase, der er dér, hvor meget af den menneskelige udvikling sker og meget af vejen for ens fortsatte voksen eksistens dannes.

§ 66. Mange psykiatribrugere oplever at få placeret børn udenfor hjemmet. I den situation kan anbringelse hos bedsteforældre, søskende eller andet familiemedlem være den bedste og mindst indgribende løsning.

§ 82. Der bør ikke ydes hjælp uden samtykke fra den enkelte. Pårørende eller andre bør ikke inddrages til at varetage den pågældendes interesser uden at der retsligt er tale om en værge efter værgemålsloven. Loven åbner op for uklarheder i forhold til, hvilke pårørende der skulle have høringsret over den enkelte, ligesom den enkeltes retssikkerheds bør styrkes ved at beslutninger ikke træffes af andre medmindre om mine forhold, medmindre der er truffet retslig afgørelse om noget sådant.

§ 114. LAP mener, at mange psykiatribrugere har sociale fobier og har vanskeligt ved at færdes f.eks. med offentlige transportmidler. Det vil derfor være en styrkelse af psykiatribrugeres muligheder for at oprette arbejde eller gennemføre en uddannelse, hvis psykiatribrugere også får mulighed for at gøre anvendelse af denne paragraf. Da mange psykiatribrugere også er diskrimineret af samfundet og holdes udenfor arbejdsmarkedet, bør man også lovgivningsmæssigt indtænke den enkeltes individuelle recoveryprocess, hvor det at kunne transportere sig rundt til venner, familie og bekendte kan være en kraftig markør i den enkeltes livskvalitet.

§ 125. Alarmsystemer. LAP finder det stærkt betænkeligt, at der er sket et skred eller en spredning af anvendelsesområdet for alarmsystemer i forhold til den gældende lovgivning. I den nuværende lovgivning indtænkes der kun demente, mens det nye lovforslag frygtes også at kunne komme til at omfatte psykiatribrugere, der ikke alene har en midlertidig, periodisk funktionsnedsættelse men derimod en funktionsnedsættelse af mere permanent karakter. Altså at mennesker, som er sikret et mere varigt ophold på socialpsykiatriske bosteder kan blive omfattet af tvangsbestemmelserne i dette afsnit.

LAP ønsker en yderligere præcisering af, hvilke bruger grupper i forhold til paragraf §§ 103 og 104, tvangsanvendelsen bør finde anvendelse på.

§ 142. stk. 6: For at sikre den enkeltes borgers retssikkerhed ønsker LAP at afgørelser truffet af en kommunalbestyrelse bør kunne ankes til et tværstatsligt ankenævn.

 

I bemærkningerne til lovforslaget, står der bl.a. generelt vedr. udpegning til diverse råd og nævn:

I etableringen af Handicaprådene nævnes der ofte, at rådet skal sammensættes efter indstilling fra DSI. LAP ønsker, at der i rådene også sikres repræsentation af psykiatribrugere, da LAP kæmper for, at psykiatribrugere på linje med internationale definitioner kommer til at indgå under handicapbegrebet med hermed tilknyttede rettigheder. LAP ønsker samtidig at mindre skellet mellem psykiatribrugere og de andre handicapgrupperinger og her kan samarbejdet i et tværfagligt fora styrke det indbyrdes samarbejde.

Med hensyn til repræsentation og udpegning af medlemmer i de forskellige fora for bruger og patientinteresser nævnes det flere gange, at disse skal sammensættes primært efter rådgivning fra DSI. LAP har flere gange søgt optagelse i DSI og er hver gang blevet afvist. En situation, andre brugerorganisationer kan være sat i – uden at det bør betyde, at vi bliver afholdt fra at gøre vores indflydelse gældende på regionalt og lokalt niveau.

Større nærhed eller mere afstand?

LAP frygter, at sammenlægning af kommunerne til større administrative enheder konkret vil betyde forringelser for den enkeltes mulighed for at deltage i aktiviteter, da aktivitetstilbud kan blive slået sammen i større enheder og de geografiske afstande herved kan blive større.

Høringssvar om ønsker til ændring af lovgivningen vedr. ligestilling og ikke-forskelsbehandling

Socialministeriet Holmens Kanal 22
1060 København K

Att. Lisa Ibenfeldt Schultz

11. april 2006

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – vil gerne pege på den mangelfulde inklusion af borgere med psykosociale handicap i dansk lovgivning vedr. ligestilling og ikke-forskelsbehandling af personer med handicap.

Der kan ifølge internationale regler og anbefalinger ikke herske tvivl om, at de begrænsninger for deltagelse i samfundslivet, man kan møde, som følge af at man er eller har været ramt af en psykisk lidelse, er at betragte som et handicap. I international sammenhæng har begrebet ”psychosocial disability” – psykosocialt handicap efterhånden vundet almindelig anerkendelse vedrørende sådanne former for handicap. Et psykosocialt handicap kan være affødt af såvel længerevarende, som periodisk midlertidig eller forbigående nedsættelse af eller begrænsning i ens psykiske/psykosociale funktionsevne og/eller de med psykiske lidelser forbundne fordomme.

Begrebet ”psykosocialt handicap” har den åbenlyse fordel, at det i modsætning til begrebet ”psykisk handicap” ikke indebærer en uhensigtsmæssig sammenblanding af personer med udviklingshæmning og personer hvis handicap hænger sammen med en psykisk lidelse.

Der er her i landet en tendens til at personer med psykosociale handicap helt udelukkes fra at få del i – eller stilles ringere end andre handicapgrupper ved udmøntningen af – lovgivning, der sigter på at stille borgere med handicap lige med andre borgere.

I den overordnede handicappolitik viser den mangelfulde inklusion af borgere med psykosociale handicap sig fx ved at gruppens forhold er fraværende i regeringens handicappolitiske redegørelser, og ved at forholdene for mennesker med psykiske lidelser i Socialministeriet henhører under enheden for socialt udsatte frem for under handicapenheden.

Eksempler på, at borgere med psykosociale handicap helt udelukkes fra at få del i lovgivningen, er: ”Lov om kompensation til handicappede i erhverv” og bestemmelserne om personlig ledsagelse (§ 78) i ”Lov om social service”. En række bestemmelser møntet på ”personer med varigt nedsat funktionsevne” eller ”varigt nedsat arbejdsevne” i social-, pensions-, arbejdsmarkeds- og SU-lovgivningen betyder desuden, at personer, der er ramt af en psykisk lidelse, først bliver indbefattet af bestemmelserne i det øjeblik, deres lidelse har antaget en kronisk karakter. Sådanne begrænsninger i lovgivningen er ofte en barriere for at give den fornødne hjælp m.h.t. omsorg, støtte og økonomisk sikkerhed, der kan være en afgørende faktor for en persons deltagelsesmuligheder og recoveryproces. I de nugældende vejledninger vedrørende ”Lov om social service” findes der en separat vejledning for voksne med handicap og én for udsatte voksne, inkl. sindslidende. Vejledningerne udmønter en række af lovens bestemmelser, fx vedrørende handleplaner og socialpædagogisk bistand på en langt mere ambitiøs måde, når det gælder personer med anerkendte handicap, end når det gælder de såkaldt udsatte grupper.

Vi skal opfordre til, at disse barrierer i lovgivningen og i den førte handicappolitik bliver analyseret nærmere og søgt overvundet.

Specifikt skal vi opfordre til:

  • at Socialministeren/-ministeriet i forbindelse med den forestående kommunalreform udarbejder én fælles vejledning til ”Lov om social service” for henholdsvis børn/unge og for voksne med særlige behov.
  • at Undervisningsministeren/-ministeriet søger mulighederne for at opnå Specialpædagogisk Støtte til uddannelse for personer med et psykosocialt handicap præciseret og udvidet og sørger for, at (potentielle) elever/studerende med psykiske lidelser/psykosociale handicap gøres bekendt med ordningerne i højere grad, end det hidtil har været praktiseret.
  • at der ved den af regeringen annoncerede udvidelse af ”Lov om kompensation til handicappede i erhverv” til også at gælde personer med ”psykiske handicap” tages højde for, at også personer med psykosociale handicap, hvis funktionsevnenedsættelse/-begrænsning er af midlertidig eller periodisk karakter, bliver indbefattet.
  • at Beskæftigelsesministeren/-ministeriet præciserer, at forbudet mod at diskriminere på grund af handicap i ”Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.” også indbefatter personer med psykosociale handicap
  • at Beskæftigelsesministeren/-ministeriet søger undersøgt og præciseret overfor arbejdsmarkedets parter, på hvilke måder der over for mennesker ramt af psykosociale handicap kan ske tilpasning i rimeligt omfang, jf. ”Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.”

Medlemsbladet nr. 2, 2006

Om bl.a. LAPs handlingsplan, recovery, nyt fra LAP og meget mere.