Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

JVI/j.nr. 601-75

§ 5, stk. 4/5: I lovteksten står der, at kommunalbestyrelsen ”kan etablere tilbud omfattet af stk. 1- 3” . LAP frygter, at ordvalget ”kan” i stedet for ”skal” kan give en meget uensartet fordeling af tilbud i de forskellige kommuner.

§ 16. LAP mener, der bør udstikkes retningslinjer for brugerinddragelsen, da man ellers risikerer, at gældende praksis vil blive fortsat med den mindst mulige ændring i praksis. Brugerindflydelse er så diffust og bredt et begreb, at det kan gå fra indflydelse på spisekortet i en café, til brugerinddragelse ved ansættelse af medarbejdere eller valg af inventar. Brugerindflydelse er blevet et moderne, smart ord, der kan bruges om stort set hvad som helst – hvorfor begrebet og resultatet med brugerinddragelsen må defineres nøjere for at det giver mening.

Brugerinddragelsen bør også have et fokus eller målsætning, f.eks. at flytte brugere, der ofte er blevet passiviseret af langvarige behandlingstilbud til mere aktiv handlen.

Kapitel 10: Personlig hjælp og ledsagelse. § 45. Paragraffen bør også omfatte periodiske funktionsnedsættelser som sindslidende, fordi livskvaliteten for unge set i et recoveryperspektiv kan blive kraftigt forbedret, hvis man har mulighed for at udvikle sig positivt i den livsfase, der er dér, hvor meget af den menneskelige udvikling sker og meget af vejen for ens fortsatte voksen eksistens dannes.

§ 66. Mange psykiatribrugere oplever at få placeret børn udenfor hjemmet. I den situation kan anbringelse hos bedsteforældre, søskende eller andet familiemedlem være den bedste og mindst indgribende løsning.

§ 82. Der bør ikke ydes hjælp uden samtykke fra den enkelte. Pårørende eller andre bør ikke inddrages til at varetage den pågældendes interesser uden at der retsligt er tale om en værge efter værgemålsloven. Loven åbner op for uklarheder i forhold til, hvilke pårørende der skulle have høringsret over den enkelte, ligesom den enkeltes retssikkerheds bør styrkes ved at beslutninger ikke træffes af andre medmindre om mine forhold, medmindre der er truffet retslig afgørelse om noget sådant.

§ 114. LAP mener, at mange psykiatribrugere har sociale fobier og har vanskeligt ved at færdes f.eks. med offentlige transportmidler. Det vil derfor være en styrkelse af psykiatribrugeres muligheder for at oprette arbejde eller gennemføre en uddannelse, hvis psykiatribrugere også får mulighed for at gøre anvendelse af denne paragraf. Da mange psykiatribrugere også er diskrimineret af samfundet og holdes udenfor arbejdsmarkedet, bør man også lovgivningsmæssigt indtænke den enkeltes individuelle recoveryprocess, hvor det at kunne transportere sig rundt til venner, familie og bekendte kan være en kraftig markør i den enkeltes livskvalitet.

§ 125. Alarmsystemer. LAP finder det stærkt betænkeligt, at der er sket et skred eller en spredning af anvendelsesområdet for alarmsystemer i forhold til den gældende lovgivning. I den nuværende lovgivning indtænkes der kun demente, mens det nye lovforslag frygtes også at kunne komme til at omfatte psykiatribrugere, der ikke alene har en midlertidig, periodisk funktionsnedsættelse men derimod en funktionsnedsættelse af mere permanent karakter. Altså at mennesker, som er sikret et mere varigt ophold på socialpsykiatriske bosteder kan blive omfattet af tvangsbestemmelserne i dette afsnit.

LAP ønsker en yderligere præcisering af, hvilke bruger grupper i forhold til paragraf §§ 103 og 104, tvangsanvendelsen bør finde anvendelse på.

§ 142. stk. 6: For at sikre den enkeltes borgers retssikkerhed ønsker LAP at afgørelser truffet af en kommunalbestyrelse bør kunne ankes til et tværstatsligt ankenævn.

 

I bemærkningerne til lovforslaget, står der bl.a. generelt vedr. udpegning til diverse råd og nævn:

I etableringen af Handicaprådene nævnes der ofte, at rådet skal sammensættes efter indstilling fra DSI. LAP ønsker, at der i rådene også sikres repræsentation af psykiatribrugere, da LAP kæmper for, at psykiatribrugere på linje med internationale definitioner kommer til at indgå under handicapbegrebet med hermed tilknyttede rettigheder. LAP ønsker samtidig at mindre skellet mellem psykiatribrugere og de andre handicapgrupperinger og her kan samarbejdet i et tværfagligt fora styrke det indbyrdes samarbejde.

Med hensyn til repræsentation og udpegning af medlemmer i de forskellige fora for bruger og patientinteresser nævnes det flere gange, at disse skal sammensættes primært efter rådgivning fra DSI. LAP har flere gange søgt optagelse i DSI og er hver gang blevet afvist. En situation, andre brugerorganisationer kan være sat i – uden at det bør betyde, at vi bliver afholdt fra at gøre vores indflydelse gældende på regionalt og lokalt niveau.

Større nærhed eller mere afstand?

LAP frygter, at sammenlægning af kommunerne til større administrative enheder konkret vil betyde forringelser for den enkeltes mulighed for at deltage i aktiviteter, da aktivitetstilbud kan blive slået sammen i større enheder og de geografiske afstande herved kan blive større.