Pressemeddelelse: Behandlingsgaranti til psykiatribrugere (15. august 2006)

At behandlingsgarantien til psykisk syge skal gælde indenfor 2 måneder, ellers må det offentlige betale for privat behandling, er en styrkelse af psykiatribrugeres rettigheder.

Der mangler konkurrence i behandlingen af psykisk syge, og den personalemangel vi ser på landets psykiatriske afdelinger, kan skyldes at faget ikke er opdateret og dermed attraktivt for nye læger. Ved at lade private komme til fadet i behandlingen af psykisk syge, vil der forhåbentligt også komme nye boller på suppen, som f. eks. medicinfrie afdelinger, og alternative behandlingsmetoder, frem for de tunge, konventionelle tvangsforanstaltninger med elektrochok og kemisk fastbinding til følge. Som man ikke nødvendigvis bruger i andre lande, som blandt andet Finland og Italien.

At behandlingsgarantien kun dækker over de alvorligste diagnoser, er for ringe. Alle folk med sår på sjælen skal kunne komme i behandling. LAP ønsker en udvidet behandlingsgaranti, der indebærer at den enkelte får mulighed for selv at vælge mellem lægelig, psykologisk eller psykosocial behandling. En sådan behandlingsgaranti vil imødekomme mange psykiatribrugeres behov for andet end medicinsk behandling og også mindske presset på den i forvejen pressede hospitalspsykiatri.

LAP ser frem til at behandlingsgarantien indføres, og glæder sig over den politiske opbakning hertil.

Med venlig hilsen
Nils H. Andersen

LAP vil ønske, at man får indført behandlingsgaranti på psykiatriområdet

LAP vil ønske, at man får indført behandlingsgaranti på psykiatriområdet. Vi mener, at en behandlingsgaranti vil kunne nedsætte antallet af tvangsindlæggelser, idet en del af disse faktisk er patienter, som har søgt behandling, men er blevet afvist. Disse griber så til midler, der kan tvinge behandlingsstederne til at tage dem.

Vi har eksempler på psykisk syge, som sætter ild til en sofa for at blive indlagt.

Bliver man bragt til psykiatrisk skadestue af politiet er det meget lettere at blive indlagt end hvis man selv henvender dig.

Gentagne gange oplever vi, at pårørende vælger også at henvende sig til politiet fremfor at hjælpe patienten på psykiatrisk skadestue, fordi de pårørende derved oplever større chancer for seriøs behandling.

LAP ønsker, … at begrebet ”God sygehusstandard ” bliver udskiftet med begrebet ” God behandlingsstandard ” . Og understreger, at behandlingsgaranti ikke blot er sengepladser, men i endnu højere grad sociale tilbud og distriktpsykiatri.

LAP sætter spørgsmålstegn ved … Henrik Day Poulsens fokus på medicinsk behandling og forundres over, at lægeforeningen fortsat accepterer hans rolle i debatten. Henrik Day Poulsen er jo ansat som medicinsk ekspert for verdens femte største lægemiddelvirksomhed Bristol-Myers Squibb. Så hvilke hensigter ligger der egentlig bag hans udtalelser ?

LAP så gerne … at man fik oprettet reelle medicinfri afdelinger og klædte personalet på til medicinfri behandling. Og at der i højere grad blev en indsats med psykologer og samtaler, samt godkendt alternativ behandling.

Psykiatrien er stadig for dårlig til at lytte og opfange vore signaler om hjælp.

Foranstaltningsdomme 2004

www.jm.dk

Foranstaltningsdomme 2003:

www.jm.dk

Foranstaltningsdomme 2002:

www.jm.dk 

Øvrige relevante links: fra THE BRITISH JOURNAL OF PSYCHIATRY(2003). Homicide and mental illness

bjp.rcpsych.org
bjp.rcpsych.org

Kontaktadresser for LAP hvis du har yderligere spørgsmål.

Pressemeddelelse: Psykisk syge igen hængt ud i TV-Lorry (5. juli 2006)

Vi vil opfordre medierne til ikke at omtale os som psykisk syge, men anvende det mere neutrale begreb vi anvender om os selv, nemlig psykiatribrugere.

Psykisk sygdom er ikke nødvendigvis en livsvarig lidelse, må derfor alene betragtes som en tilstand, som måske bør behandles for en tid.

Årsagen til, at psykisk sygdom kan blive en livslang lidelse, er ofte de svære bivirkninger ved medicinen og de fordomme, man møder fra samfundets og mediernes side.

Vi undrer os over, at der ikke er en stedfortræder, der kan udtale sig for Sundhedsministeren, mens han holder sommerferie.

LAP 5. juli 2006

Åbent brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (juni 2006)

Vi skriver til dig i anledning af LAP’s landsmøde i sidste weekend (Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere).

Vi bliver desværre flere og flere, der ikke magter det idealsamfund, som du vil skabe. Du står i spidsen for et stolt land, vores Danmark, hvor kravene for at være en del af de ”aktive” borgere stiger og stiger. Du siger, at det er en nødvendig samfundsudvikling for at klare os i den globale konkurrence, men vi er jo flere og flere, som bukker under. Du får en mindre procent af befolkningen, som skal sørge for, at Danmarks velstand kan klare sig, og det må bekymre dig. Vi oplever, at du belønner de ”dygtige” via skattestop og en kommende SU-reform, mens vi andre straffes med nedsat kontanthjælp, integrationsaftalen og evt. kommende dagpengereform. Vores økonomiske handlemuligheder er væsentligt nedsat. Vi føler os hårdt ramt.

Bekymrer du dig ikke over, at du står i spidsen for en samfundsudvikling, hvor hospitalerne er under hårdere og hårdere pres, fordi vi alle har skabt en samfundsudvikling, hvor flere og flere bliver syge? Vi oplever, at du prøver at råde bod på det via din behandlingsgaranti, mens det er meget begrænset med de midler og muligheder, som du giver for at vi ikke skal ende på hospitalet og måske som en menneskelig og samfundsmæssig byrde.

Det er ikke fordi vi ikke vil være ansvarlige og klare os selv, men sommetider har vi ikke lært de mestringsstrategier, som skal til overfor vores svære sind og samfundet.

Er du ikke nervøs for at skabe et samfund, hvor ikke alle kan holde ud at bo?

På Landsmøde 2006’s vegne

Med venlig hilsen

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere


Statsministerens svar

Tak for jeres brev af 18. maj 2006. Jeg er enig i, at udfordringerne fra den globale konkurrence stiller krav til det danske samfund. Men jeg er ikke enig i jeres synspunkt om, at mit – og dermed regeringens – svar på disse udfordringer vil få flere til at bukke under.

Tværtimod er det et bærende element i den ambitiøse strategi for Danmark i den globale økonomi, som regeringen fremlagde i april, at alle – både dem, I kalder de ”dygtige”, og dem med mere begrænsede kompetencer – skal have de bedst mulige forudsætninger for at udfolde deres evner og skabe fremgang for sig selv og andre.

Derfor er det regeringens mål, at alle unge skal have en uddannelse og at alle skal have mulighed for at uddanne sig gennem hele livet gennem en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats.

Uddannelse til alle er fundamentet for, at alle kan deltage i og føle sig som en del af samfundet. Og det er grundlaget for, at alle får de nødvendige kvalifikationer, så de kan klare udfordringerne fra den stærkere konkurrence.

Mere konkret i forhold til jeres medlemmer vil jeg gerne slå fast, at regeringen er meget opmærksom på de sindslidendes problemer og de alvorlige konsekvenser, der følger med sygdommen. Derfor lægger regeringen stor vægt på, at der arbejdes videre med en målrettet indsats, der både forebygger og forbedrer de sindslidendes muligheder for en aktiv tilværelse.

Oplevelsen af at bidrage aktivt og oplevelsen af, at man betyder noget for andre, er ofte præcis det, der skal til, for at få mennesker i gang igen. Derfor er et liv med arbejde – enten på fuld tid eller deltid – en krumtap for regeringens indsats for de sindslidende.

Det er bl.a. baggrunden for, at regeringen i marts offentliggjorde 14 initiativer, ”Nye veje til arbejde”, der skal hjælpe sindslidende og andre udsatte grupper i uddannelse og beskæftigelse. Omdrejningspunktet i udspillet er, at behandlings- og beskæftigelsesfremmende tilbud går hånd i hånd, og at der tages udgangspunkt i de udsatte gruppers særlige situation og behov.

Regeringen har som mål at udbygge og udvikle den samlede indsats for sindslidende. Behandlings- og socialpsykiatrien er og har været højt prioriterede emner på regeringens dagsorden. Der skal være en bedre sammenhæng i indsatsen over for sindslidende, som har behov for både behandling og social indsats

For årene 2003-2006 har regeringen afsat samlet 1 milliard kr. til at støtte forankringen og udviklingen af tilbuddene i behandlingspsykiatrien (600 mio. kr.) og socialpsykiatrien (400 mio. kr.). Midlerne vil bl.a. give flere enestuer til psykiatriske patienter og nedbringe ventetiden for psykisk syge børn og unge.

Desuden blev der med satspuljeaftalen for 2005 afsat 200 mio. kr. over en 4-årig periode til en målrettet nedbringelse af ventetiden til undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.

Den flerårige psykiatriaftale udløber i 2006. Regeringen foreslår, at der i overensstemmelse med regeringsgrundlaget indgås en ny psykiatriaftale for 2007-2010 med satspuljepartierne. Regeringen ønsker, at den kommende psykiatriaftale sikrer en fortsat målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til kvalitetsudvikling og udbygning af tilbuddene til sindslidende.

Med venlig hilsen
Anders Fogh Rasmussen

Høringssvar til Lov om retssikkerhed

Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Høringssvar til Lov om retssikkerhed

Vedr. nedsættelse af medlemmer af handicap-rådet, finder LAP det hensigtsmæssigt at det også sikres, at psykiatribruger repræsentation medtages i rådet. Internationalt er der ikke nogen skelnen mellem psykiatri- og handicapområdet i øvrigt, hvorimod psykiatribrugere ofte ikke har samme rettigheder lovgivningsmæssigt i Danmark.

Vedr. udpegning af medlemmer af rådet i øvrigt: Det foreslås, at der foretages følgende ændring: “Det vil være kommunalbestyrelsen, der afgør hvilke organisationer uden for DSI, der vil være relevante at inddrage, når der udpeges medlemmer af rådet.” I stedet bør/skal det ændres til: “kommunalbestyrelsen pålægges også at udpege medlemmer fra organisationer uden for DSI som repræsenterer brugere.

Bl.a. LAP har flere gange søgt optagelse i DSI men har fået afslag hver gang, og det ville være synd, hvis organisationer der er ligestillede med LAP af den årsag ville være forhindrede i at gøre deres indflydelse gældende lokalt og regionalt.

Høringssvar til Lov om social service – Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

JVI/j.nr. 601-75

§ 5, stk. 4/5: I lovteksten står der, at kommunalbestyrelsen ”kan etablere tilbud omfattet af stk. 1- 3” . LAP frygter, at ordvalget ”kan” i stedet for ”skal” kan give en meget uensartet fordeling af tilbud i de forskellige kommuner.

§ 16. LAP mener, der bør udstikkes retningslinjer for brugerinddragelsen, da man ellers risikerer, at gældende praksis vil blive fortsat med den mindst mulige ændring i praksis. Brugerindflydelse er så diffust og bredt et begreb, at det kan gå fra indflydelse på spisekortet i en café, til brugerinddragelse ved ansættelse af medarbejdere eller valg af inventar. Brugerindflydelse er blevet et moderne, smart ord, der kan bruges om stort set hvad som helst – hvorfor begrebet og resultatet med brugerinddragelsen må defineres nøjere for at det giver mening.

Brugerinddragelsen bør også have et fokus eller målsætning, f.eks. at flytte brugere, der ofte er blevet passiviseret af langvarige behandlingstilbud til mere aktiv handlen.

Kapitel 10: Personlig hjælp og ledsagelse. § 45. Paragraffen bør også omfatte periodiske funktionsnedsættelser som sindslidende, fordi livskvaliteten for unge set i et recoveryperspektiv kan blive kraftigt forbedret, hvis man har mulighed for at udvikle sig positivt i den livsfase, der er dér, hvor meget af den menneskelige udvikling sker og meget af vejen for ens fortsatte voksen eksistens dannes.

§ 66. Mange psykiatribrugere oplever at få placeret børn udenfor hjemmet. I den situation kan anbringelse hos bedsteforældre, søskende eller andet familiemedlem være den bedste og mindst indgribende løsning.

§ 82. Der bør ikke ydes hjælp uden samtykke fra den enkelte. Pårørende eller andre bør ikke inddrages til at varetage den pågældendes interesser uden at der retsligt er tale om en værge efter værgemålsloven. Loven åbner op for uklarheder i forhold til, hvilke pårørende der skulle have høringsret over den enkelte, ligesom den enkeltes retssikkerheds bør styrkes ved at beslutninger ikke træffes af andre medmindre om mine forhold, medmindre der er truffet retslig afgørelse om noget sådant.

§ 114. LAP mener, at mange psykiatribrugere har sociale fobier og har vanskeligt ved at færdes f.eks. med offentlige transportmidler. Det vil derfor være en styrkelse af psykiatribrugeres muligheder for at oprette arbejde eller gennemføre en uddannelse, hvis psykiatribrugere også får mulighed for at gøre anvendelse af denne paragraf. Da mange psykiatribrugere også er diskrimineret af samfundet og holdes udenfor arbejdsmarkedet, bør man også lovgivningsmæssigt indtænke den enkeltes individuelle recoveryprocess, hvor det at kunne transportere sig rundt til venner, familie og bekendte kan være en kraftig markør i den enkeltes livskvalitet.

§ 125. Alarmsystemer. LAP finder det stærkt betænkeligt, at der er sket et skred eller en spredning af anvendelsesområdet for alarmsystemer i forhold til den gældende lovgivning. I den nuværende lovgivning indtænkes der kun demente, mens det nye lovforslag frygtes også at kunne komme til at omfatte psykiatribrugere, der ikke alene har en midlertidig, periodisk funktionsnedsættelse men derimod en funktionsnedsættelse af mere permanent karakter. Altså at mennesker, som er sikret et mere varigt ophold på socialpsykiatriske bosteder kan blive omfattet af tvangsbestemmelserne i dette afsnit.

LAP ønsker en yderligere præcisering af, hvilke bruger grupper i forhold til paragraf §§ 103 og 104, tvangsanvendelsen bør finde anvendelse på.

§ 142. stk. 6: For at sikre den enkeltes borgers retssikkerhed ønsker LAP at afgørelser truffet af en kommunalbestyrelse bør kunne ankes til et tværstatsligt ankenævn.

 

I bemærkningerne til lovforslaget, står der bl.a. generelt vedr. udpegning til diverse råd og nævn:

I etableringen af Handicaprådene nævnes der ofte, at rådet skal sammensættes efter indstilling fra DSI. LAP ønsker, at der i rådene også sikres repræsentation af psykiatribrugere, da LAP kæmper for, at psykiatribrugere på linje med internationale definitioner kommer til at indgå under handicapbegrebet med hermed tilknyttede rettigheder. LAP ønsker samtidig at mindre skellet mellem psykiatribrugere og de andre handicapgrupperinger og her kan samarbejdet i et tværfagligt fora styrke det indbyrdes samarbejde.

Med hensyn til repræsentation og udpegning af medlemmer i de forskellige fora for bruger og patientinteresser nævnes det flere gange, at disse skal sammensættes primært efter rådgivning fra DSI. LAP har flere gange søgt optagelse i DSI og er hver gang blevet afvist. En situation, andre brugerorganisationer kan være sat i – uden at det bør betyde, at vi bliver afholdt fra at gøre vores indflydelse gældende på regionalt og lokalt niveau.

Større nærhed eller mere afstand?

LAP frygter, at sammenlægning af kommunerne til større administrative enheder konkret vil betyde forringelser for den enkeltes mulighed for at deltage i aktiviteter, da aktivitetstilbud kan blive slået sammen i større enheder og de geografiske afstande herved kan blive større.

Høringssvar om ønsker til ændring af lovgivningen vedr. ligestilling og ikke-forskelsbehandling

Socialministeriet Holmens Kanal 22
1060 København K

Att. Lisa Ibenfeldt Schultz

11. april 2006

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – vil gerne pege på den mangelfulde inklusion af borgere med psykosociale handicap i dansk lovgivning vedr. ligestilling og ikke-forskelsbehandling af personer med handicap.

Der kan ifølge internationale regler og anbefalinger ikke herske tvivl om, at de begrænsninger for deltagelse i samfundslivet, man kan møde, som følge af at man er eller har været ramt af en psykisk lidelse, er at betragte som et handicap. I international sammenhæng har begrebet ”psychosocial disability” – psykosocialt handicap efterhånden vundet almindelig anerkendelse vedrørende sådanne former for handicap. Et psykosocialt handicap kan være affødt af såvel længerevarende, som periodisk midlertidig eller forbigående nedsættelse af eller begrænsning i ens psykiske/psykosociale funktionsevne og/eller de med psykiske lidelser forbundne fordomme.

Begrebet ”psykosocialt handicap” har den åbenlyse fordel, at det i modsætning til begrebet ”psykisk handicap” ikke indebærer en uhensigtsmæssig sammenblanding af personer med udviklingshæmning og personer hvis handicap hænger sammen med en psykisk lidelse.

Der er her i landet en tendens til at personer med psykosociale handicap helt udelukkes fra at få del i – eller stilles ringere end andre handicapgrupper ved udmøntningen af – lovgivning, der sigter på at stille borgere med handicap lige med andre borgere.

I den overordnede handicappolitik viser den mangelfulde inklusion af borgere med psykosociale handicap sig fx ved at gruppens forhold er fraværende i regeringens handicappolitiske redegørelser, og ved at forholdene for mennesker med psykiske lidelser i Socialministeriet henhører under enheden for socialt udsatte frem for under handicapenheden.

Eksempler på, at borgere med psykosociale handicap helt udelukkes fra at få del i lovgivningen, er: ”Lov om kompensation til handicappede i erhverv” og bestemmelserne om personlig ledsagelse (§ 78) i ”Lov om social service”. En række bestemmelser møntet på ”personer med varigt nedsat funktionsevne” eller ”varigt nedsat arbejdsevne” i social-, pensions-, arbejdsmarkeds- og SU-lovgivningen betyder desuden, at personer, der er ramt af en psykisk lidelse, først bliver indbefattet af bestemmelserne i det øjeblik, deres lidelse har antaget en kronisk karakter. Sådanne begrænsninger i lovgivningen er ofte en barriere for at give den fornødne hjælp m.h.t. omsorg, støtte og økonomisk sikkerhed, der kan være en afgørende faktor for en persons deltagelsesmuligheder og recoveryproces. I de nugældende vejledninger vedrørende ”Lov om social service” findes der en separat vejledning for voksne med handicap og én for udsatte voksne, inkl. sindslidende. Vejledningerne udmønter en række af lovens bestemmelser, fx vedrørende handleplaner og socialpædagogisk bistand på en langt mere ambitiøs måde, når det gælder personer med anerkendte handicap, end når det gælder de såkaldt udsatte grupper.

Vi skal opfordre til, at disse barrierer i lovgivningen og i den førte handicappolitik bliver analyseret nærmere og søgt overvundet.

Specifikt skal vi opfordre til:

  • at Socialministeren/-ministeriet i forbindelse med den forestående kommunalreform udarbejder én fælles vejledning til ”Lov om social service” for henholdsvis børn/unge og for voksne med særlige behov.
  • at Undervisningsministeren/-ministeriet søger mulighederne for at opnå Specialpædagogisk Støtte til uddannelse for personer med et psykosocialt handicap præciseret og udvidet og sørger for, at (potentielle) elever/studerende med psykiske lidelser/psykosociale handicap gøres bekendt med ordningerne i højere grad, end det hidtil har været praktiseret.
  • at der ved den af regeringen annoncerede udvidelse af ”Lov om kompensation til handicappede i erhverv” til også at gælde personer med ”psykiske handicap” tages højde for, at også personer med psykosociale handicap, hvis funktionsevnenedsættelse/-begrænsning er af midlertidig eller periodisk karakter, bliver indbefattet.
  • at Beskæftigelsesministeren/-ministeriet præciserer, at forbudet mod at diskriminere på grund af handicap i ”Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.” også indbefatter personer med psykosociale handicap
  • at Beskæftigelsesministeren/-ministeriet søger undersøgt og præciseret overfor arbejdsmarkedets parter, på hvilke måder der over for mennesker ramt af psykosociale handicap kan ske tilpasning i rimeligt omfang, jf. ”Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.”

Medlemsbladet nr. 2, 2006

Om bl.a. LAPs handlingsplan, recovery, nyt fra LAP og meget mere.

Referat af møde i hjemmeside-gruppen, 2. marts 2006

Referat af møde i hjemmesidegruppen 2. marts 2006 kl. 17-20

Mødested: LAP’s sekretariat i Odense

Til stede:

Michael Adamsen (tovholder)
Gitte Thomsen
Jan Andersen (delvis)
Jette Svane (webmaster)
Eva Rasmussen (ref)

1. Velkomst:

Michael bød velkommen

2. Valg af referent:

Eva blev valgt.

3. Valg af ordstyrer:

Michael blev valgt

4. Hvordan har vi det, og hvordan er det gået siden sidst:

Intet referat fra dette punkt.

5. Godkendelse af dagsorden:

Godkendt, dog med tilføjelse af:

5a. Godkendelse af referat fra 13.12.05:

Referatet blev godkendt og lægges på www.lap.dk nu

6. Mødet stoppes for at vi kan få lidt at spise:

 

7. Timer og økonomi:

Jette har brugt 21 timer i januar og 23 timer i februar (timeløn 200 kr.)

8. Statistik:

Stor stigning i februar 2006 i forhold til februar 2005. Skyldes at LAP er meget synlig i offentligheden pga. tvang-debatten.

9. Opfølgning på sidste møde, hvordan går det med siden og hvad mangler Jette at lave:

Siden har længe heddet www.lap.dk/ny – nu har Jette fået flyttet det meste, så den bare hedder www.lap.dk. Mange sider er lavet printvenlige, der mangler lidt konvertering af referater i word. Bladene er lagt ind og præsenterer sig flot. Startsiden opdateres løbende, godt med et eller to fotos på siden. Hver gang der er nyt i nyhedssiden, slettes den nederste nyhed.

10. Links:

Gruppen afventer landsledelsens beslutning om en politik for optagelse af links.

11. Forum:

Michael præsenterede et forum (kan ses på hans side www.michaeloggitte.dk). Forum’et er gratis, uden reklamer og opfylder de krav vi stiller (tydelige tråde, ubegrænset plads, frit layout, ingen mulighed for at bruge falske email-adresser, admin kan slette tråde, mulighed for at vedhæfte filer kan blokeres m.v.)

Jette vil om muligt få alle 2006-indlæg på nuværende forum flyttet over på det nye forum. Det etableres pr. 1. april, og allerede nu meddeles det på hjemmesiden, at 2006-indlæg vil blive forsøgt overført til det nye forum.

Det bliver muligt for Michael, Eva og Jette at være administrator på forum’et, Michael tager sig af det daglige.

12. Eventuelt:

Eva spørger landsledelsen, om det er muligt at forhøje timelønnen for webmaster fra 200 til 250 kr. Lønnen er ikke blevet forhøjet de sidste 6 år.

Nogle referater fra landsledelsesmøderne har fejlagtigt fået overskriften Landsmøde. Jette retter. Også rækkefølgende ændres.

Eva mailer ændring til kalendersiden til Jette.

Referat mailes til mødedeltagerne, og er der ikke indsigelser inden 8 dage, lægges det på hjemmeside.

Gruppen holder ikke flere møder før landsmødet, hvor der igen nedsættes en arbejdsgruppe.

Medlemsbladet nr. 1, 2006

Om bl.a. nye regler for førtidspensionister, vinterdepression, boganmeldelser og meget mere.