Høring af økonomiske og lovgivningsmæssige forudsætninger for og konsekvenser af dansk ratifikation af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap.

Kontoret for handicap
Velfærdsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K.

Odense den 20.oktober 2008

Høring af økonomiske og lovgivningsmæssige forudsætninger for og konsekvenser af dansk ratifikation af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap.

Høringssvar fra LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere.

Velfærdsministeriet har sendt FN’s konvention om rettigheder for mennesker med handicap i hø-ring. Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiaterbrugere (LAP) skal i den anledning frem-komme med følgende bemærkninger:

LAP støtter som udgangspunkt de synspunkter, der er kommet til udtryk fra Danske Handicaporga-nisationer – herunder, at såvel konventionen som tillægsprotokollen ratificeres uden forbehold og fuldt ud inkorporeres i dansk lovgivning

Vi har i LAP med stor interesse fulgt med og deltaget i arbejdet med at udvikle handicapkonventio-nen. I følge konventionen omfatter personer med handicap bl.a. personer, der har en langva-rig/længerevarende psykisk funktionsnedsættelse. I arbejdet med konventionen har begrebet psyko-socialt handicap (psychosocial disability) vundet international anerkendelse som det begreb, der bedst beskriver den form for handicap, man oplever, når og hvis man er eller har været ramt af en psykisk lidelse. Vi skal opfordre til, at man i det videre arbejde med at ratificere og implementere FN-konventionen også i dansk sammenhæng anerkender og anvender dette begreb.

Konventionens præambel anerkender, at handicapbegrebet er et begreb under udvikling, og det er således væsentligt, at rettigheder for borgere med psykosociale handicap medtænkes i forhold til den kommende gennemgang af lovgivning og praksis. Herunder, at også synspunkter fra OHCHR i forhold til denne gruppes rettigheder iagttages.

Oplevelsen af psykosocialt handicap kan være aktuel, både når man i forbindelse med en psykisk lidelse oplever en længerevarende eller periodisk tilbagevendende nedsættelse af sin funktionsevne, men også når og hvis man er kommet sig af sin psykiske lidelse, kan oplevelsen af psykosocialt handicap være omfattende i form af negative forventninger og fordomme fra omgivelsernes side. Det er derfor afgørende vigtigt, at man ved ratifikationen og implementeringen af konventionen er opmærksom på, at diskrimination på grund af handicap omfatter såvel diskrimination på grund af aktuel(t), periodisk, formodet eller tidligere funktionsnedsættelse/handicap.

Dansk handicappolitik og handicaplovgivning har hidtil kun i begrænset omfang inkluderet borgere med psykosociale handicap, som i højere grad er blevet rubriceret i kategorien socialt udsatte. Vi ser frem til, at man ved ratifikation og implementering af handicapkonventionen særligt vil være opmærksomme på at borgere med psykosociale handicap fuldt ud ligestilles med andre handicap-grupper, både hvad angår lovgivning, praksis og politisk/offentlig bevågenhed. Naturligvis kan man uanset handicap opleve social udsathed, men en øget handicappolitisk og –faglig bevågenhed og lovgivningsmæssig ligestilling vil helt sikkert kunne medvirke til at mindske graden af udsathed og også være med til at vende den stigende tendens til førtidspensionering af borgere grundet psykiske lidelser.

For at konventionens intentioner fuldt ud kan slå igennem i en dansk sammenhæng, finder vi det overordentlig vigtigt, at man overalt i lovgivning og praksis gør op med en statisk opfattelse af han-dicap som noget, der er forbundet med en permanent eller livsvarig funktionsnedsættelse. Hvor be-grebet varigt nedsat funktionsevne eller varig funktionsnedsættelse forekommer i lovgivningen, som forudsætning for at opnå handicapkompenserende ydelser, bør ordet varig erstattes af langvarig eller længerevarende. I praksis er der bl.a. brug for, at der systematisk arbejdes med, hvordan princippet om rimelig tilpasning kan udfoldes og efterleves over for borgere med psykosociale handicap.

I overensstemmelse med konventionens artikel 4;3 forventer LAP som den eneste landsdækkende af-organisation (organisation udelukkende bestående af personer med egen brugererfaring) blandt borgere med psykosociale handicap at blive rådspurgt og aktivt involveret i det kommende arbejde med at udvikle og gennemføre lovgivning og politiker, der tager sigte på at gennemføre konventio-nen, ligesom vi i overensstemmelse med artikel 33;3 forventer at blive inddraget i arbejdet med at overvåge konventionens gennemførelse.

Med venlig hilsen
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C

v. Karl Bach Jensen
Udviklingskonsulent

Referat af møde i Refugie-gruppen, 9. oktober 2008

Deltagere: Anne-Marie Valbak (mødeleder), Krystyna Hansen, Inger Beck,  Michael Freisleben, Paul Bjergager, Karl Bach (referent).
Afbud: Thoridt Allermand, Joy Dalhof

1.    Valg af mødeleder og referent 
Anne-Marie mødeleder, Karl referent

2.    Godkendelse af referat af mødet den 20.08.08 
Referatet godkendt

3.    Siden sidst: møder, henvendelser, overvejelser mv. 
Anne-Marie og Karl har holdt møde med Karen Klint. Hun foreslog os at holde møde med partiernes psykiatriordførere. Vi nåede frem til at vente med et evt. sådant møde. Bekræftelse af, at vi med fordel kunne alliere os med etablerede driftsorganisationer. Forslag om en anden måde at benævne vores ærinde: ”en ekstra vej til bedre velbefindende for mennesker med psykosociale problemstillinger.”

Karl har forhørt sig hos Velfærdsministeriet om muligheder for drift under eksisterende lovgivning. Der peges på § 107 (visiteret midlertidigt ophold)vedrørende refugiedelen – vil kræve kommunal godkendelse og  tilsyn. § 110 vedrørende boformer efter selvmødeprincip kan ikke umiddelbart anvendes, idet vores målgruppe er for snæver.

Hvis vi skal have del i de 130 mio., der er afsat til akuttilbud skal vi finde en eller flere kommuner, der vil samarbejde med os. Karl har luftet ideen for socialchefen i Århus.

Karl har taget kontakt til Simon Andersen om at være projektmedarbejder, han er villig til at påtage sig opgaven.

Michael fortæller om et initiativ om at etablere blivende hjem til et antal psykisk syge.

Anne-Marie: Der er stor efterspørgsel på refugie-/rekreationsophold i regi af PsykInfo

4.    Konceptpapiret – forslag til tilføjelser og uddybninger. 
Vi  nåede ikke punktet

5.    Strategiske overvejelser: skal vi tage kontakt til og indlede drøftelser/forhandlinger med bestemte kommuner? 

Ja men med betingelser.

Det er vigtigt at vi selv bliver entreprenører for et projekt, som vi definerer og afgrænser. Herudover kan det tænkes, at vi ved at indlede drøftelser med et antal kommuner kommer til at inspirere til, hvordan de kommer til at anvende akutmidlerne.

Michael peger på Fredericia, vil kontakte lederen af socialpsykiatrien i Fredericia. Karl går videre i forhold til socialchefen i Århus. Paul sonderer hos socialudvalgsformand og handicap- og psykiatrichef i Roskilde Kommune. Vi holder d.d. møde med socialpsykiatrileder i Lejre.

6.    Afklaring af en kommende projektmedarbejders rolle og opgaver 
Udvikle projektet og afprøve de forskellige muligheder med hensyn til driftsform i relation til social- og sundhedslovgivning, kommunalt samarbejde mv.

I mødet med Simon medvirker, Michael, Karl, Paul, evt. Krystyna

7.    Kommende møde(r) 
28. november kl. 11 i Odense med efterfølgende julefrokost.