Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 23. marts 2010

Referat af møde i landskampagnegruppen tirsdag d. 23. marts 2010 kl. 12.00 – 17.00

Deltagere: Jan Andersen, Helene Mortensen (Død i Psykiatrien/mor til Julie), Camilla Madsen, Niels Erik Heise, Maibritt, Patricia Eskekilde (mor til Mark)

Afbud: Dorrit Cato Christensen, Paul Bjergager, Asjan Jakobsen, Tom Jul Pedersen, Elsebeth Halckendorff

0. Indledning af mødet

Jan og Camilla giver indledningsvis et rids af arbejdsgruppens sammensætning og arbejde indtil nu. Formålet med gruppen er at planlægge og deltage i afviklingen af en landsdækkende kampagne, der sætter fokus på de mange dødsfald, der skyldes psykiatrisk medicin (psykofarmaka). Kampagnen er en videreudvikling af den aktion, som LAP Roskilde arrangerede på Verdens Mentale Sundheds Dag (også kaldet Sindets Dag) d. 10. oktober 2007. Ideen var oprindeligt at arrangere aktiviteter over hele landet den 10. oktober 2009, så i perioden fra den 10. til den 25. april 2010. Kampagnen er nu udsat til efteråret.
Det der har været planlagt indtil videre er:
•    Markering med demonstration i landets 4 største byer med tale af én fra LAP + en pårørende, gerne musik mv.
•    En mindre omfattende markering i 6 – 7 mindre byer.
•    Plakat der kan sættes op i de forskellige byer med annoncering af arrangementer.
•    Fremstilling og opsætning af hvide træ-kors som  blikfang.
•    Udgivelse og distribution af GoCards med samme logo som plakaten og evt. mulighed for at sende til minister.
•    Pressemeddelelse(r).
•    Skriftlig fremstilling af en række cases med konkrete eksempler på dødsfald grundet psykofarmaka.
•    Baggrundsmateriale der kan videregives til pressen både landsdækkende og lokalt inden kampagnen rulles ud.
Der har været efterlyst aktivister i LAP og eksempler på dødsfald via annonce mv.

Helene spørger til mindegudstjeneste som en del af kampagnen og om kontakt til DR.

1. Valg af ordstyrer.

Camilla

2. Valg af referent.

Karl

3. Godkendelse af referat af mødet d. 23. februar 2010.

Godkendt med enkelte rettelser (se vedhæftede tilrettede referat, også enkelte rettelser indarbejdes i referat fra den 2. februar 2010.)

4. Godkendelse af dagsorden.

Til pkt. 5 føjes: Hvem er i gruppen med hvilke opgaver? Hvem skal yderligere kontaktes?
Pkt. 6 a. Evt. mindegudstjeneste.
Under evt.: Svar til Christoff Lehman og Niels Erik.

5. Overblik: Har vi kontaktet alle, der skal have besked om udsættelsen af kampagnen?

Så vidt vi kan overskue, er der givet besked til dem, der har meldt sig eller har været involveret indtil nu. Vi skal være obs på, at afbestille lydanlæg til den 10. april i Kbh. Vi skal desuden være helt sikre på, at der ikke er søgt om tilladelser i de forskellige byer. Vi får pr. tlf. bekræftet fra Charlotte Bungaard, at hun har undersøgt, hvor man søger om hvad i de 4 store byer + Åbenrå, men at der ikke er søgt om konkrete tilladelser.

6. Hvornår skal kampagnen afvikles?

Pauls forslag: Således at den slutter (med en stor koncert) på Verdens Mentale Sundhedsdag (Sindets Dag) d. 10/10 2010 (en søndag).

Det diskuteres, hvor vidt kampagnen skal afvikles omkring den 10.10. eller tidligere på efteråret.
Karl gør opmærksom, at der bliver topmøde i det Sociale Netværk den 2. oktober i Kbh.

Det drøftes, om kampagnen skal afvikles i en kortere intensiv periode eller med enkelte dage over en længere periode. Vi er stemt for at fastholde en intensiv periode.

Beslutning: Kampagnen starter lørdag den 25. september, viser flaget på topmødet i Kbh. den 2. oktober og afsluttes med et større arrangement i Kbh. den 10. oktober.

Det bliver drøftet, hvordan vi når ud til en bred målgruppe med kampagnen, og hvilke virkemidler der vil slå bedst an, når der vælges symboler, musikindslag mv.

Hvordan fanger vi folks opmærksomhed, så de efterfølgende vil være åbne over for informationer om risiko for dødsfald ved brug af psykofarmaka?

Niels Erik argumenterer for at fokusere på en snæver målgruppe og vægte positive budskaber.

7. Fastlæggelse af overordnet tidsplan/drejebog:

Ud fra et princip om at køre færrest mulige km. bliver der aftalt dato(er) for hver enkelt by:
Fredag – lørdag den 24. – 25.9.: Ålborg
Mandag den 27.9.: Viborg
Tirsdag den 28.9.: Herning
Onsdag – torsdag den 29. – 30.9.: Århus
Fredag den 01.10.: Vejle
Lørdag den 2.10.: Esbjerg (eller hvis Åbenrå droppes: mandag den 4. 10.) + tilstedeværelse på topmøde i Kbh.
Mandag den 4.10.: evt. Åbenrå
Tirsdag – onsdag den 5. – 6. 10.: Odense
Torsdag den 7.10: Nykøbing S
Fredag den 8.10: Vordingborg
Lørdag – søndag den 9. – 10.10.: København

Dato/tidsrum for forberedelser og færdiggørelse (herunder research, pressemeddelelser, kors, Go Cards, plakater, osv.)
Emnet blev ikke færdigbehandlet, men der blev samlet op på hvilke opgaver der skal løses:

Der arbejdes videre med en tekst på plakat og kors, hvor teksten er PSYKIATRISK lodret og MEDICIN vandret.

Ide om at bruge Go-Cards til at reklamere for markeringen den 10.10.

Elementer til drejebog over opgaver der skal løses:
Fremstille kors, hvor, hvornår? Materialekøb.
Udformning af GoCards.
Produktion af GoCards, deadline hos firma, deadline hos lay-outer (Karl tjekker).
Plakater, fastsætte antal, færdigt lay-out, deadline og pris for trykning (felt til lokal annoncering) (Camilla taler med Holger).
Polititilladelser, tilladelser fra større kommuner til markeringer.
Lydanlæg evt. scener til de 4 store byer.
Aftaler med medvirkende ved de 4 markeringer.
Aftaler med aktivister i alle byer.
Indkvartering og forplejning for aktivister der er med bussen.
Leje af minibus.
Drejebog for hver enkelt by.
Research af dødsfald, interview + kort og uddybende fremstilling.
Baggrundsmateriale med relevante facts.
Flyers med korte fremstillinger af dødsfald.
Pressemeddelelser, udformning og offentliggørelse.

8. Genopfriskning eller ændringer af aftaler vedr. research af dødsfald. (se referatet fra mødet d. 20. februar 2010).

Forventes som aftalt gennemført af Niels, Maibritt/Karl, Elsebeth.

9. Detaljeret tidsplan/drejebog for en af de ”mindre” byer (dvs. mindre end de 4 største)

Jan omdelte et udkast til drejebog han har udformet vedr. Viborg.

10. Evt.

Niels Erik videregiver en henvendelse fra Christof Lehmann, om at han er træt af de mange mails, der har cirkuleret i gru

Referat fra møde i arbejdsmarkedsgruppen, 9. marts 2010

Deltagere: Katrine Woel, Hanne Wiingaard, Tina Christensen, Lise Jul, Bjarne Skov Jensen Karl Bach
Afbud: Ghita Bergstrøm, Preben Meilvang

1.    Valg af mødeleder og referent 
Karl blev valgt som referent

2.    Godkendelse af referat fra den 19. januar 
Opfølgning:
Betina Post har bekræftet over for Karl, at man ikke kan forbyde folk at uddanne sig, når man er på den nye førtidspensionsordning. Vi vil gå videre med emnet, ved at be’ LAP’s jurist om at fordybe sig i det.
Lise: regler fastlåser ved at man ikke kan stille fleksjobordning i bero, man kan heller ikke overføre tildeling fra lønmodtager til selvstændig.
Referatet blev godkendt.

3.    Fleksjob ordningen du og i fremtiden 
Vi forsøger at skærpe forståelsen af Arbejdsmarkedskommissionens udspil om fleksjob. Lise mener, at der er en mangel i materialet vedrørende høje satser for offentligt tilskud til fleksjob, idet der ikke er gjort rede for, at den statslige refusion ikke mere kan være op til 100 %.

Kommissionen går ud fra, at det kun er penge, der kan være incitament til, at man bestræber sig på at yde mere, når og hvis man magter det. Har man et interessant job, kan det i sig selv være incitament til at yde mere i perioder. Det Bjarne har savnet under sin ansættelse i fleksjob har været uddannelse og sparring. Katrine kender til ansatte i fleksjob, der skifter mellem 1/3 og 50 % løntilskud.

Der bør være mulighed for at stille sin fleksjobbevilling i bero, hvis og når man vil forsøge sig med ordinær ansættelse. Vi vil følge udviklingen på området og melde ud, når og hvis der kommer nye initiativer. Ligesom LO, FTF og DH tager vi afstand fra kommissionens forslag om forringelse af de økonomiske vilkår for ansatte i fleksjob.

4.    Førtidspension/rehabiliteringsydelse grundet psykisk lidelse – nu og i fremtiden 

I regeringsprogrammet 2020 står der: ”Regeringen vil målrettet styrke indsatsen for, at særligt unge ikke ender på førtidspension som følge af psykiske lidelser, der i stadig stigende grad kan behandles.”

Vi skal gøre opmærksom på, at det ikke er et ensidigt fokus på behandling der er vejen frem. Vi kan fra LAP’s side slå på, at man med et længerevarende eller midlertidigt psykosocialt handicap bør gives adgang til specialpædagogisk bistand ved uddannelse og rimelig tilpasning og kompensation i forbindelse med arbejde. Vi kan i høj grad også fremhæve de gode erfaringer med at tildele social mentor i det forsøgsprojekt, LAP er medansvarlig for.

Der bør være nemmere adgang og mere oplysning om anonym psykologhjælp på uddannelserne og specialpædagogisk støtte.

Vi er enige med HK, DS og DH i deres kritik af Arbejdsmarkedskommissionens udspil om udviklingsforløb, hvad angår forsørgelsesgrundlag. Vi kan acceptere en tidsbegrænsning, men
mener, der under alle omstændigheder bør være mulighed for forlængelse og, som det fremgår af udspillet ”Først skal man fredes, så skal man fristes”, er det vigtigt, at der ikke kommer til at indgå et krav om en bestemt form for behandling som forudsætning for ydelsen.

Det er vigtigt at uddannelseselementet bliver et integreret og højtprioriteret element i rehabiliteringsforløbene.

5.    Nye initiativer og projekter 
Genoptryk af pjece: der skal rettes om faktuel lovgivning s. 32 – 33. Pkt. 5 på side 44 rettes i overensstemmelse med referatet her.

Katrine præsenterer ide om at udforme pjecer, der henvender sig henholdsvis til borgere, arbejdsgiver og sagsbehandlere om, hvad de kan gøre.

Karl præsenterer sine overvejelser om at beskrive og søge midler til et større metodeudviklingsprojekt, hvor vi involverer diverse samarbejdsparter.

Lise omtaler et uformelt projekt for personer i skåne- og fleksjob der har brug for sparring og støtte om mentorordninger for personer.

6.    Arbejdsgruppe og evt. minikonference på Landsmøde 2010 
Hvis LL beslutter, at inklusion til arbejde og uddannelse skal være emne for minikonference, holder gruppen ikke nogen workshop. Hvis ikke holdes workshop.

7.    Input til landsledelsens beretning 

Karl udformer et udkast til beretningsbidraget. Lise: Vi vil arbejde mere med uddannelse til næste år.

8.    Evt. 

9.    Næste møde 
Tirsdag den 10. april kl. 10.30 til 15.

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien og retsplejeloven

4.3.2010

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har inviteret LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere til at give vores bemærkninger til lovforslaget om betænkningstid forud for tvangsbehandling, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen, udvidet eksternt tilsyn med tvangsfikseringer m.v.

I bemærkningerne til lovforslaget anføres det indledende, at: ”Formålet med lovforslaget er at styrke psykiatriske patienters retssikkerhed og at medvirke til at reducere anvendelsen af anden tvang, herunder især udstrækningen og antallet af tvangsfikseringer.” Vi har i LAP meget svært ved at se, at forslagets indhold i væsentlig grad lever op til dette formål.

Definition af tvang
Vi kan naturligvis tilslutte os de ændringer, der betyder, at tvang (i overensstemmelse med tidligere vedtagne ændringer af psykiatriloven) konsekvent defineres som det, patienten ikke giver sit informerede samtykke til (frem for som det, patienten modsætter sig.)

Betænkningstid forud for tvangsbehandling
Vi kan ikke tilslutte forslaget om, hvad der i forbindelse med påtænkt tvangsbehandling skal opfattes som en passende betænkningstid. Vi vil foreslå, at man som hidtil lader det være op til de enkelte patientklagenævn i den konkrete sag at vurdere, hvad der må anses for passende betænkningstid. Eller at man lader den praksis, der har indfundet sig i klagenævnene være retningsvisende, således at rimelig betænkningstid, defineres som et minimum på 10 dage.

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget skal der i videst muligt omfang tages hensyn til patientens selvbestemmelse. Det stemmer ikke overens med, at regeringen nu foreslår en begrænset betænkningstid på 3 dage.

Vi tager afstand fra forslaget om begrænset betænkningstid for det første p.g.a. de talrige forhold, en patient, især i begyndelsen af sin indlæggelse, skal forholde sig til. Det kan være en erkendelse af at være endt i en krise, magtesløshed, samt det at befinde sig på et psykiatrisk afsnit. Det er ofte også tilfældet, at patienten oplever stor angst for at få en behandling, der påvirker hjernen.

Derudover har patienter ofte tanker omkring de forhold, der eventuelt skal bringes i orden, og hvad de skal sige til familien, arbejdspladsen, vennekredsen m.m. Ofte ser man også, at patienter og pårørende ønsker at tale sammen om de forskellige behandlingsmetoder og derfor har brug for tid til at undersøge mulige positive og negative effekter af behandlingen, inden der træffes en afgørelse om, hvorvidt patienten ønsker at påbegynde den behandling, der i første omgang, er blevet tilbudt.

Slutteligt vil vi nævne, at patienten kan have et ønske om først at påbegynde behandling, når han/hun er flyttet til et andet psykiatrisk afsnit. Disse muligheder, der omhandler alle de humane aspekter, fratager man således både patienten og de pårørende, ved at begrænse betænkningstiden.

Vi finder ikke, at betænkningstiden kan nedbringes, når der fra det tidspunkt, hvor beslutningen om at modsætte sig den tilbudte behandling er truffet, også skal afsættes tid og overskud fra patient og evt. pårørende, til at forberede en sag i patientklagenævnet.

Der er endvidere, efter vores opfattelse, allerede rig mulighed for at gennemtrumfe tvangsmedicinering i akutte situationer. Nemlig i henhold til bestemmelserne i § 32, stk. 3, om hvornår en klage over påtænkt tvangsbehandling ikke har opsættende virkning (”omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred”), og med bestemmelserne om tvangsmæssig indgift af beroligende middel i § 17, stk. 2. (afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand).

Oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen
LAP kan på ingen måde støtte op om det forslag, der vedrører oppegående tvangsfiksering af patienter anbragt i Sikringsafdelingen under retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

I sin rapport fra februar 2008, hvor en delegation fra komiteen besøgte Sikringsafdelingen, gør Europarådets Torturforebyggelseskomite udtrykkeligt opmærksom på, at bæltefiksering i dagevis må betragtes som mishandling og at Sikringens ulovlige brug af oppegående bæltefiksering må anses for nedværdigende behandling.

Vi er forundrede over, at regeringen således ønsker at lovliggøre en menneskeretsstridig procedure, i form af oppegående bæltefiksering.

Det fremgår i øvrigt af rapporten, at en psykiater på Sikringen havde sagt op, grundet personalets modstand mod hans bestræbelser på at minimere brugen af bæltefiksering.

Vi forstår, at man fra regeringens side mener, at oppegående fiksering umiddelbart kan have fordele for patienten, idet den kan give øget mulighed for bevægelse og socialt samvær.

Vi er imidlertid enige med komiteen i, at det er meget nedværdigende for et menneske, at skulle være spændt fast og fremtræde for omgivelserne under en så ydmygende foranstaltning. Endvidere indebærer oppegående bæltefiksering, at både personale og andre patienter tvinges til at overvære, at et andet menneske bliver nedværdiget. Det er et velkendt fænomen for os i brugerbevægelsen, at det kan være dybt traumatiserende, når patienter der er meget sårbare og indlagt med en krise, overværer den ”tvang”, medpatienter udsættes for.

I LAP mener vi, at fordelene ved oppegående fiksering klart overtrumfes at de negative effekter, denne form for tvang udløser. Sociale faktorer i forbindelse med en indlæggelse kan og bør løses på anden vis af afdelingen, hvilket vi selvfølgelig vil anbefale. Vi kan derfor ikke støtte forslaget eller de begrundelser, der gives for, at regeringen vil lovliggøre metoden.

Rapporten fra Torturforebyggelseskomiteen kritiserer også dansk lovgivning for ikke at kræve, at fiksering bringes til ophør, når fare for at gøre skade er ophørt og for ikke at have nogen tidsbegrænsning. Det præciseres at bæltefiksering ikke må bruges som straf, i opdragende øjemed eller som erstatning for tilstrækkelig kvalificeret bemanding.

Den islandske psykiater og leder af delegationen Petúr Hauksson har senere udtalt:
“Der er ingen lægelig grund til at fiksere patienter så meget, som man gør i Danmark. Vi har aldrig besøgt et land, der bruger bæltefiksering så længe som jer. Det er mishandling af patienterne”
»Det ligger i væggene. Bælte-tvang er en tradition og en praksis, som har sin faste plads i dansk psykiatri, og den er meget svær at lave om på. Hverken i Norge, Sverige eller øvrige skandinaviske lande bruger man bæltet så meget. Heller ikke over for de farlige patienter. Derfor mener vi i Torturkomitéen, at det er et udtryk for hjælpeløshed, at man ikke kan finde andre midler end tvang. Det har man kunnet i de andre lande.«
»Vi har hørt forklaringer i Danmark om, at bæltefiksering kan være en terapeutisk behandling, ligesom det kan være terapi at låse folk inde. Det mener vi ikke« (Politiken 24.11. 2008)

“Bæltet er en fast del af behandlingen af psykisk syge i Danmark, og det ser vi ikke på samme måde i andre lande. Lægerne forklarer sig med, at hvis de ikke kan bruge bælte, er de nødt til at bruge ekstra medicin. Men den forklaring holder simpelthen ikke… Andre lande klarer sig med terapi, kontakt, støtte og meget mindre brug af bælte over for sindslidende “(Politiken 18.02.2009)

På baggrund af Torturforebyggelseskomiteens kritik og anbefalinger, mener vi, at man fra regeringens side, bør vælge en helt anden vej ved: enten helt at forbyde brugen af bæltefiksering i psykiatrien, eller i det mindste at tidsbegrænse bæltefiksering og isolation på patientstue på en sådan måde, at risikoen for negativ effekt på patientens tilstand minimeres, og begrundelsen for at indføre oppegående tvangsfiksering dermed bortfalder.

Idet der gennem årene ofte har været rejst kritik af forholdene på Sikringsafdelingen, foreslår vi, at der hurtigst muligt nedsættes et undersøgelsesudvalg med uvildige fagpersoner og repræsentanter fra bruger- og pårørende-organisationer (inkl. LAP). Udvalget bør have til opgave at undersøge, redegøre for og stille forslag til forbedringer af forholdene for patienter og ansatte på Sikringsafdelingen.

For nogle år siden blev en ulovlig praksis med aflåsning af patientstuer om natten og i forbindelse med personalemøder først påtalt over for Sikringsafdelingen og derefter lovliggjort (§ 18 b). Noget tilsvarende gør sig nu gældende, hvad angår oppegående tvangsfiksering. Først gribes der ind og ulovlig praksis stoppes, hvorefter lovgivningen tilpasses lovovertræderens ønske om at fortsætte de kriminelle forhold. I dette tilfælde er det endda en international myndighed, nemlig Europarådets Torturforebyggelseskomite, der i første omgang fik øje på ulovlighederne, og vi står uforstående overfor, at regeringen således ønsker at komme på kant med en international menneskeretsmyndighed.

Udvidet eksternt tilsyn med tvangsfikseringer
Selv ser vi helst, at brugen af tvangsfiksering helt blev afskaffet. Alternativt vil vi dog foreslå, at der indføres en snæver tidsbegrænsning for tvangsfiksering. Så længe de gældende muligheder for længerevarende fiksering opretholdes kan vi imidlertid tilslutte os lovforslagets nye § 21, stk. 6, om at den uvildige vurdering i form af indhentet second opinion skal gentages én gang om ugen.

Med venlig hilsen

På vegne af LAP’s landsledelse

Steen Moestrup, FU            Hanne Wiingaard, FU

Referat af møde i tvang-gruppen, 2. marts 2010

Tirsdag den 2/3 – 2010 kl. 10.30 – 15.30, Store Glasvej 49, Odense.

Tilstede: Olga Runciman, Katrine Wohl, Herluf Dalhof og Steen Moestrup
Afbud: Jan S. Andersen, Werner Leervad, Rikke Bondesen,

Dagsorden:

1)  Valg af dirigent og referent:
Dirigent: Olga
Referent: Steen

1a. godkendelse af dagsorden. 

Høringssvar. Processen ?`?
Høringssvar tidsfrist 5. marts.
Steens artikel, kronik i aviserne eller indlæg i disse.

2) Godkendelse af referat
Referat godkendt uden kommentarer.

3) Siden sidst 

3.a høringssvar 5. marts 2010 
Karl gennemgik forslag til høringssvar.
Oppegående fiksering.
Tvang er det som man ikke har givet sit samtykke til.
P.t. har patientklagenævn defineret 10-14 dages betænkningstid. To smuthuler i lovgivningen, kan man give beroligende indsprøjtninger, og her anvendes de samme medicinpræparater.
Nej til oppegående fiksering. Langvarig fiksering er ikke behandling ifølge Europarådets Torturkomite.
Onsdag kl. 15 er sidste chance for at komme med kommentarer der skal rettes til høringssvar.

3.b Kronikker, avisomtaler m.v.
Steen arbejder videre med en kronik til Politiken. Oplæg uddelt og kommentarer modtages gerne.
Andre opfordres til at svare på artikler eller forsøge, at få noget i avisen.

3.c Ambassadører
Diskussion af de udpegede ambasadøre fra LL-mødet. Vi opfordre Katrine til at genoptage drøftelsen på næste LL-møde.

3.d Herluf
Kristelig Dagblad og ”Medicin”
Herluf har skrevet to artikler
”En farlig behandling. Elektrochok skader hjernen” i Debat, Kristeligt Dagblad.
Affødte en diskussion om elektrochok.
Herluf opfordres til at benytte Nyhedsbrev, bladet eller hjemmesiden for at efterlyse patienter, der har erfaringer med elektrochok.

3.e Katrine Ambassadører et sted.
Katrine uddelte muligheden for at blive ambassadør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Katrine prøver at blive ambassadør og bruger tvanggruppen som referencegruppe.

4)Psykiatrisk testamente
Henv. Overlæger
Henvendelsen er desværre blevet syltet ved en fejl, men udsendes nu.
Katrine tager det op med ledelsen i Region Hovedstaden.
Katrine tager en stak ”Psykiatrisk Testamente” med til Outsiderens reception d. 25. marts og tager fat i Klaus om ikke de kan bringe en omtale i bladet.
Psykiateren fra Psykovision udgår på grund af travlhed.
Vi kontakter tillige direktørerne for de andre Regioner.
Katrine tager kontakt med Michael Warming for at få den rundt på bostederne.
Dem vi ikke får svar fra inden for 14 dage, så skal de rykkes med en mail. Og efter yderligere en uge, så skal de kontaktes pr. telefon. Herluf aftaler med Tanja. Opringningerne fordeler vi mellem os i forhold til hvem vi kender.
Henv. Patientorganisationer
Herluf kontakter SIND, Bedre Psykiatri, Landsforeningen mod spiseforstyrelse og selvskade (LMS), Depressionsforeningen, Boorderline foreningen, Stemmehørenetværket……….aftales med Tanja.
Vi bør give dem materiale så de kan sætte det på deres hjemmesider. F.eks. ligesom vi har i LAP.
Dagskursus?
Introduktion på Vendepunkter, gøres til en del af kurset. Er med i det, det indgår i arbejdsbogen fra Århus.

5) Tvang-undersøgelsen
Brain-storming om udformning af spørgeskema
Vi skal tjekke op på spørgsmålene der har været anvendt til tidligere landsmøde, der var 24 svar.
Større undersøgelse f.eks. via hjemmeside.
Gerne med en professionel rapport.
Spørgsmålene skal omformuleres i samråd med forsker og professionelle.
Næstegang ser vi på oplægget til spørgeskema fra Herluf, gerne opgraderet til 20-25 spørgsmål.
Aktivering af de lokale LAPper?

6) Evt.

Nyt møde tirsdag d. 6. april 2010

Referat af møde i Refugie-gruppen, 25. febuar 2010

Deltagere: Paul Bjergager, Inger Bech, Simon Bordal, Michael Freisleben, Karl Bach Jensen, Hanne Wiingaard (LAP’s landsledelse/FU)

1.Godkendelse af referat fra mødet den 15.01. 2010.

Godkendt.

Økonomi: vi afslutter regnskabet for bevillingen til udredningsarbejdet pr. 31. marts.

2.Karl orienterer om, hvem af de foreslåede bestyrelseskandidater, han har talt med og hvordan de har stillet sig til henvendelsen.
Der mangler en overbevisende formandskandidat. Det vurderes, at der er kandidater til en solid bestyrelse og en støttekreds omkring denne.
Paul har været til møde i følgegruppe for akuttilbud. Fik på mødet at vide, at Slotsvænget er kommet med i puljen med et nyt projekt. Rødovre/Herlev er godt i gang med sted og ansættelse. Vi rundsender mail med de forskellige projektbeskrivelser. Paul gør opmærksom på at Sind driver et akuttilbud i Odense.
Karl har mailet til tre politikere (SD, SF, Venstre) og opfordret til at holde øje med, hvordan vores ansøgning bliver forvaltet. Paul peger på, at vi også bør henvende os til de radikale.

3.Videre perspektiv

Vi har en overordnet drøftelse om, hvordan konceptet både fastholdes og videreudvikles.
Vi tænker os, at der fremover gås på to ben: en bestyrelse, der overordnet arbejder for ideen og konceptet og en (eller flere) lokalt forankret(de) gruppe(r), inklusiv personer med egen brugerbaggrund, der konkret arbejder med at etablere refugium. Et par iværksættere, der vil refugiet, ville kunne rykke projektet.

Vi (arbejdsgruppen) kan på den ene side forsøge fortsat at inspirere det videre arbejde, men må også give slip i det omfang, vi ikke indgår i den kommende bestyrelse/ lokale gruppe.

4.Simons forslag til vedtægter bliver gennemgået og tilrettet. Simon færdigredigerer vedtægterne og LAP’s jurist anmodes om at gennemgå og kommentere.
Vi vil anmode LAP’s landsledelse om at frigøre en del af arven på 70.000 til den kommende bestyrelse, fx 20.000 og give tilsagn om at 50.000 frigøres når et konkret refugium igangsættes.

5.Næste skridt

Vi holder et møde med en kommende bestyrelse i april, hvor vi giver bolden videre. Helst den 22. april, alternativt den 19. eller 20 i Odense.
Simon udformer noget på skrift inden mødet – sendes ud sammen med vedtægter, koncept og program.
Materiale fremlægges for LAP’s landsledelse den 20.03.10

Foreløbigt program for mødet:
Kl. 10 – 11: Velkomst og præsentationsrunde
Kl. 11 – 12: Refugiegruppens medlemmer fremlægger hver især vores perspektiv på refugiet.
Kl. 12 – 12.30: Frokost
Kl. 12.30 – 13.30: bestyrelseskandidaters perspektiv på refugiekonceptet
Kl. 13.30 – 14.30: Åben drøftelse

Kl. 15 – 16: Generalforsamling med beslutning af vedtægter og valg af bestyrelse.

Medlemsbladet nr. 1, 2010

Læs om rehabilitering, tvangsfiksering, retspsykiatri, bisidderkursus, ambulant tvang og meget mere.

Pressemeddelelse: LAP ønsker tillykke med ministerrokaden

24. februar 2010

LAP iler med at ønske de nyudnævnte ministre tillykke. Især til Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, med det nye ansvarsområde ’sundhed’, og Socialminister Benedikte Kiær, som vi ikke kender endnu, men er spændte på at lære at kende.

Til dig Bertel Haarder vil vi sige: Det er af stor interesse for os, om du vil videreføre de tanker, din forgænger udtrykte over for repræsentanter for bl.a. LAP, om et tættere samspil i psykiatrien. Så det bliver en helhedspsykiatri og med tæt samarbejde mellem de medspillende ressortministerier, primært Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men også Beskæftigelsesministeriet og dit gamle ministerium, Undervisningsministeriet.

Vi vil samtidigt her udtrykke ønsket om et muligt møde med dig, som opfølgning på mødet med din forgænger, d. 19. januar 2010.

Til dig Benedikte Kiær vil vi sige lidt de samme ting; først, vi glæder os til at møde dig og lære dig at kende. Det er vores håb, at du i dit arbejde har fokus på de ovenfor omtalte samspil, idet det desværre ofte har vist sig, at de store huller i sikkerhedsnettet opstår der, hvor de to ressortområder regioner og kommuner skal fungere samlet. Beklageligvis er det oftest kommunerne, der svigter.

Samtidigt vil vi, overfor begge ministre udtrykke vores dybe frustration over lovforslag L 128 ”Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om rettens pleje” (tvungen opfølgning efter udskrivning) der for tiden ligger til behandling i tinget og det fremsendte udkast af 15.2.2010, forslag til ”Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og retsplejeloven” (betænkningstid forud for tvangsbehandling, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen, udvidet eksternt tilsyn med tvangsfikseringer m.v.).

Idet vi på den ene side som medspillende har brugt år på bl.a. Gennembrudsprojektet, omkring nedbringelse af tvangsanvendelse i psykiatrien. Og nu på den anden side ser to lovforslag, der ikke blot udvider tvangsmulighederne i psykiatriloven – men også vil ophøje foranstaltninger, der internationalt anses for menneskerettighedsstridende, til lovliggjorte muligheder i den danske psykiatri. Disse foranstaltninger anses fra anerkendte eksperters side, ikke at have nogen behandlingseffekt.

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Bo Steen Jensen 39 69 33 88, Hanne Wiingaard 55 50 01 51/21 63 73 14 og Steen Moestrup 28 22 27 65

Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 23. februar 2010

Deltagere: Jan Andersen, Paul Bjergager, Tom Jul Pedersen, Camilla Madsen, Elsebeth Halckendorff, Maibritt; Karl Bach Jensen.
Afbud: Dorrit Cato Christensen, Helene Mortensen, Niels Erik Heise, Asjan Jakobsen

1.    Ordstyrer: Camilla, referent: Karl

2.    Godkendelse af refera
t fra mødet den 2.02.10. Godkendt

3.    Sagsforløb på skrift

Der udarbejdes korte tekster med hovedpunkter af de enkelte sagsforløb.
Født, begyndelse på medicinering, hvor længe, hvornår død, dødsårsag (formodet/konstateret). Vil/vil ikke tale med journalist.
Elsebeth taler med nr. 7, nr. 25 og nr. 29 på listen; Niels Erik med nr. 3 og nr. 14; Karl og Maibritt med nr. 11, (nr. 17) og nr. 37.

Jan nævner desuden en fyr fra Esbjerg, der kendte til 4 dødsfald, Karl kontakter ham.
Desuden et dødsfald på Markusholm på Fyn (Jesper Sløk). Jan undersøger nærmere om relevans.

Vi regner også med at der kan trækkes på beskrivelserne fra Død i psykiatrien.

4.    Hvad skal vi lave i de 4 største byer?

Paul foreslår at tænde levende lys, ligesom man bruger ved dødsfald. Stort kors på hæld bag optrædende, mindre kors der sættes op. Aktivister iført orange kedeldragter. Maibritt foreslår at låne lys, der anvendes i Kongens Have i Odense om vinteren.
Camilla nævner: Scene hvor en fra LAP og en pårørende holder tale. Musikforslag: Olga og Michael. L. Ron Harald. (måske vi kan få lov at afspille hans sang). Paul har nogle tekster, han forsøger at få lavet musik til.
Olga og Michaels indslag virker for dystert, men der kunne laves en kombination af oplæsning og new age musik. Hvad med rettigheder?

Der bliver spurgt om, hvordan vi sikrer vi os, at der er tilhørere til happenings i de enkelte byer?

I hver af de 4 byer skal der være: Annonceret happening af max 2 timers varighed på en lille scene, (fx paller) tale fra LAP, tale fra pårørende, oplæsning, markering af dødsfald. Lydanlæg bestilles i hver enkelt by (er bestilt til Rådhuspladsen i Kbh.). Paul sørger for lydanlæg og lille scene i hver by.

Før vi besøger de enkelte byer udformes pressemeddelelser. Pressemeddelelse til landsdækkende medier før kampagnen og til de lokale medier i de enkelte byer, inden man ankommer. Der opsættes plakater, der annoncerer tid og sted for happening. Ark (flyer) + Go Card til uddeling. Go Cards distribueres en uge før kampagnen kører. Vi går ud fra, at vi finder aktivister i de enkelte byer, som sætter plakater op i forvejen og markerer med kors.

5.    Hvad laver vi i de andre byer?
Vi nåede ikke punktet

6.    Drejebog for kampagnen (Paul)
Et forslag til drejebog blev omdelt og berørt under pkt. 4, men ikke diskuteret færdigt

7.    Plakater
 (PSYKIATRI/PSYK-MEDICIN)
Vi nåede ikke punktet

8.    Go Cards 
(Jan + Elsebeth) +Karl
Vi nåede ikke punktet

9.    Produktion af 1,40 m høje kors Århus +Roskilde
Vi nåede ikke punktet

10.    Brev til Aktivister

Vi nåede ikke punktet

11.    Nyt møde: 

Blev aftalt til Onsdag den 17. marts kl. 12 til 17 på LAP’s sekretariat i Odense.

Referat fra møde i arbejdsmarkedsgruppen, 19. januar 2010

Deltagere: Ghita Bergstrøm, Tina Christensen, Bjarne Skov Jensen, Karl Bach
Afbud: Hanne Wiingaard, Lise Jul, Preben Meilvang, Hans Jørgen Troelsen, Katrine Woel

1.Kort gensidig præsentation

2.Valg af referent og mødeleder

Referent: Karl

3.Runde om interesseområder/kompetencer/erfaringer

2 minutters indlæg fra hver af mødedeltagere om hvad den enkeltes interesseområde/kompetencer/erfaringer er (forberedt hjemmefra)
Tina: Har fået eget job konverteret fra skånejob til almindelig løn. Har tidligere fået revalidering og fået afslag på fornyet revalidering. Interesse i at vi får formidlet ud til folk: hvad er dine rettigheder, gerne med vægt på unges interesser, svært at definere hvad det er man kan, hvis man ikke har papirer på det. Evt. bruge LAP’s jurist til at skitsere hvad ens rettigheder er. Evt. artikelserie i bladet om barrierer, folk har mødt. Vidensdeling. Lave en publikation med interview af folk, der er nået videre.
Ghita: Vi skal sørge for at få informationer og viden formidlet til kommuner og til det politiske liv, det skal vi blive ved med. Der sker hele tiden udskiftning. F.eks. formidle viden gennem Videnscenter for Socialpsykiatri. Hvordan sætter man ord på sine kompetencer. Information, information. Komme ud med den viden, vi besidder. Holde møder med politikere, arbejdspladser. Skabe en informationsgruppe.
Bjarne: Ser tilbage på egne oplevelser med fleksjob. Fandt ikke frem til værktøjer, der hjalp ham frem. Har savnet kurser, der ville have givet ham noget. Nogle gulerødder. Ikke god nok opfølgning fra kommunale sagsbehandlere. Vigtigt at fiske informationer, følge nogle processer, holde os opdateret og komme med indspark. Vil gerne skrive om emnerne. Nævner OBS indslag som et eksempel på hvordan man kan nå længere ud.

4.Arbejdsmarkedsgruppens økonomi

Karl orienterede om at gruppen får dækket sine udgifter til møder (transport, forplejning), men at nye projekter skal finansieres via eksterne bevillinger eller evt. ved at søge om tilskud fra LAP.

5.Skånehensyn i f.m. fleksjob (Bjarne)

Mere dynamiske tilgang til både:
At afvikle skånehensynene og få job på almindelige vilkår
At udvide skånehensynene såfremt at funktionsevnen bliver yderligere reduceret.
Dette set i forhold til muligheder for kurser, optræning og anden støtte for at kunne fastholde eller styrke sit funktionsniveau.
Problemer med egen afklaring/formulering af ens behov mht. skånehensyn.
Mulige løsninger: bisidderordning, netværksgrupper?

Drøftelse af hvordan fleksjob-ordningen administreres rundt om i landet: færre timer eller nedsat effektivitet, svarende til virksomhedens andel af lønnen eller begge dele. Findes der undersøgelser om de forhold?
Nogle fleksjobbere bliver løndumpere – knokler alt for meget.
Bjarne har oplevet vilkårene for fleksjob ret statiske. Hvor mange går fra fleksjob til alm. vilkår?
Efter gammel pensionsordning kunne man tilsyneladende konvertere vurderingen af nedsat arbejdsevne direkte ved fleksjob-bevilling. Med ny førtidspension skal der ske en helt ny vurdering.
Hvordan kan man skabe motivation for at fleksjobbere øger deres engagement. Forslag om processkema og regelmæssige konsulentbesøg. Vi vender tilbage til emnet ved at fordybe os i Arbejdsmarkedskommissionens forslag – afsnit om rehabiliteringsydelse og fleksjob sendes med posten til gruppens medlemmer.

Tina: I Kbh. får man at vide, at man ikke må tage en uddannelse (SU berettigelse som vejledende grænse) mens man er på førtidspension.
Vi vil søge at få afklaret om der er lovhjemmel for den praksis. DH, Center for Ligebehandling af Handicappede, Den Uvildige Konsulenttjeneste, Servicestyrelsen, Ankestyrelsen.

Kan vi lave noget materiale til afklaring af egne ressourcer, kompetencer, behov for tilpasning og støtte så det fremstår grafisk frem for en masse tekst?

6.Igangværende og tidligere projekter

Karl orienterer om udkommet af LAP’s eget arbejdsmarkedsprojekt, om Next Stop Job, forsøg med Sociale mentorer. Peger på behov for at følge op på formidling af pjece og DVD fra arbejdsmarkedsprojekt (Mere end almindelig Hensyntagen.) evt. tage kontakt og indlede et tættere samarbejde med Specialfunktionen Job og Handicap.

7.Fremtidigt arbejde i gruppen

Hvor mange vil fortsætte i gruppen?
Pjece(r): Tina vil evt. gerne være med i skrivearbejde
Ghita: kvoteordninger for fleks- og skånejobbere (forslag fra Özlem).

Kommende psykiatritopmøde får inklusion på arbejdsmarkedet som hovedtema. Vi vil gerne give input på mødet.

Ligger der allerede nogle præmisser ved offentlige udbud om at tage socialt ansvar?

Problematikken om unge der henvises til førtidspension – rehabilitering.

De mange på ledighedsydelse – bliver éns sag taget op, som det er bestemt i reglerne. Hvor mange lukkes der for?

Udbredelse af specialpædagogisk bistand til elever/studerende med psykiske vanskeligheder på alle niveauer i uddannelsessystemet.

Møde med LO 5. maj, Bjarne og Ghita er interesseret

8.Kommende møder

Tirsdag den 9. marts kl. 11 – 16.

Referat af møde i tvang-gruppen, 22. januar 2010

Fredag 22/1 10, Store Glasvej 49, Odense 10.30 til 15.30

Til stede:, Herluf Dalhof, Olga Runciman samt Steen Moestrup
Afbud: Ulla Asmussen, Jan Andersen, Werner Leervad  og Rikke Bondesen

Gunvor Hansen har trukket sig ud af gruppen og Karl Bach opfatter ikke som fast medlem af gruppen. Katrine Woel indtræder i arbejdsgruppen.

1) Valg af ordstyrer og referent

Ordstyrer: Ingen
Referent: Steen

2) Godkendelse af referat

Referat med rettelser af Karl godkendt.

Steen giver besked om, at referat kan lægges på hjemmesiden, efter det har været til gennemsyn hos gruppen i 8 dage.

Der mangler stadig et forkortet udgave af referatet fra 11. september 2009 fra Jan.

Referater fra 12. feb, 17. marts og maj finder Herluf, så vi kan få disse på hjemmesiden.

3) Siden sidst (Kort) 

Olga er ved at skrive en bog om bagsiden af behandlingen i psykiatrien.
”Psykiatriens nye klæder”.

Steen omdelte brev til sundhedsministeren. Angives i slutningen af referatet.
Brevet blev gennemgået.
Vi er enige om, at vi vil foretrække at blive hentet af politi i civil. Var inde omkring,
Snakket om, at der kan komme tikkende bomber ud af, at folk vil foretrække at forlade deres hjem og gå på gaden.
Juvelhuset i Herlev er kommet med en stor rapport om kost.

Herluf nævnte deadline på bladet 1. februar.
Svaret til studerende Lene Jensen, kunne gruppen ikke eniges om. Og Landsledelsen har ikke kunne svare på det, for det høringssvar der ligger omkring bæltefiksering, er jo kun godkendt af nogle få og ikke af landsmødet.

Diskussion omkring principprogrammets : ” At særloven om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien ophæves og erstattes af en almen lovgivning om nødretsforanstaltninger gældende for alle borgere.”, Vi vil gerne, at de i stedet gælder for alle, at man kan komme ud i en psykisk krise, hvor man er utilregnelig og har brug for nødretsforanstaltninger. Derfor kan man ikke fuldstændig ophæve alle former for frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Diskussion omkring fordele og ulemper ved at vi kommer ind under handicapbegrebet.

4) Det psykiatriske Testamente

Vi skal arbejde på en politisk godkendelse af dette som retsgyldigt.
Opfordring til, at det kommer til at fremgå forrest i journalen om der er udfyldt psykiatrisk testamente.

Bringe Det psykiatriske Testamente op i forhold til §71 tilsynet og Folketingets sundhedsudvalg, samt over for den enkelte psykiatriordfører. Vi går i tænkeboks omkring brev eller personligt møde med dem.
Brev med eksemplar af Testamente tilsendes ordførerne.
Søge foretræde for folketingets sundhedsudvalg.

Få vores jurist til at fortælle os hvor det bør indarbejdes i lovgivningen og bekendtgørelser

Vi skal få det i brug i praksis, alle de steder, som vi kan få det ud.
Vi skal opfordre folk til at få det vedlagt deres journaler.

Gøre opmærksom på, at patienterne står stærkere i klagesager, hvis de både i en syg tilstand nægter det samme, som når de er ved deres fulde fem.

Hjælpe folk til landsmødet med at udfylde testamente.

Katrine har snakket om, at de vil prøve den af i et større område i København.

Få de andre foreninger til at introducere testamentet for deres medlemmer.

Få Outsideren til at bringe en artikel, Herluf kontakter.

Skrive til en række psykiatere, og forespørge om deres holdning til testamentet,
Merete Nordentoft, Bispebjerg
Kresten Kistrup, Frederiksberg
Anette Gjerris, Vicedirektør Region Hovedstaden
Anders Fink Jensen, Rigshospitalet ?
Dorte Seestoft, Bispebjerg eller rigshospitalet
Børnepsykiater …skrevet Bog. (Olga)
Søren Hertz , Hillerød
Per Bech, Hillerød
Jes Gerlach, PsykiatriFonden
Peter Treufeldt, Region Hovedstaden, vicedirektør.
Grethe Thygesen, Svendborg.
Morten Holdnær, Slotsvænget, Lyngby
Lise Thornbjerg, slotsvænget Lyngby

Opfordringer til vores lokale LAP-afdelinger at lave møder omkring det Psykiatriske Testamente.

Uddannelse af en gruppe, der kan hjælpe med at udfylde testamentet.
Samtidig lære folk om deres rettigheder. Et dagskursus/workshop.
Blad nr. 2 i 2010 en artikel vinklet omkring gyldigheden og brugen af testamente, og lidt om psykiaternes holdning til det.

5) Andre Tvanggruppe-aktiviteter i 2010

Seminar i Region Syddanmark 11. feb. Omkring tvang i psykiatrien og behandling i øvrigt.

Arbejde på at der bliver lavet en stor undersøgelse om tvang i psykiatrien. P.t. har kun ca. 0,2 % af forskningen i skizofreni været baseret på brugernes viden.
Herluf har lavet en undersøgelse tidligere i forbindelse med et landsmøde, men der indkom kun 24 besvarelser.
Herluf medbringer undersøgelsen incl. Spørgeskema til næste møde.

Arbejde på at patienterne skal indføje deres oplevelse af hvordan de oplever medicinens effekt og føje denne ind i deres egen journal. Nogle steder anvender man i dag, at patienten selv fører deres egen daglige kardeks.
Det er problematisk når man ikke føler sig tilpas på afdelingerne.

Næste gang skrives en artikel til bladet.

Undersøge om oppegående fiksering forsat anvendes, er tilladt eller om den vil blive tilladt. Olga.

6) Evt

Næste møde tirsdag d. 2. marts 2010 kl. 10.30 til ca.15.30
Referatet er gennemgået på mødet.

Bilag:

Brev til psykiater:

LAP har gennem flere år arbejdet med udfærdigelsen af et psykiatrisk testamente og det vedlægges dette brev.

Vi vil gerne høre din holdning til brugen af dette ?

Og hvorledes du tænke det respekteret i din individuelle behandling af patienter ?

Vi arbejder på at få det gjort retsgyldigt, men det er det ikke på nuværende tidspunkt.
Har du nogen bemærkninger til denne proces.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

LAP´s Tvanggruppe

Olga Runciman, orunciman@gmail.com, Herluf Dalhof ,  h.dalhof@hotmail.com
og Steen Moestrup, steenmoestrup@post.tele.dk

Brev til sundhedsministeren:

Til Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen

På vegne at LAP vil undertegnede gerne takke for det meget behagelige og konstruktive møde tirsdag d. 19. jan.

Vi glæder os bl.a. over, at Du vil have indført, at lægerne skal skrive omkring de konkrete positive effekter som patienterne har af medicinen og hvordan den indvirker på patienten. Omkring din holdning til at loven primært skal være sidste mulighed og helst ikke komme i anvendelse. Samt ikke mindst, at dette indgreb også i højgrad skal anvendes til at få kommuner og regioner til at spille sammen omkring handlingsplaner og udskrivningsaftale. Samt at du vil lave sparring med socialministeren og evt. justitsministeren, for at få behandlingsnetværket til at fungere.

Vi er ikke forundret over, at du ikke var bekendt med, at psykiaterne indrømmer efter en årelang afprøvning af forskellige mediciner på patienten, at denne faktisk i op til 33 % af tilfældene slet ikke har en samlet gavnlig virkning, og denne gruppe af patienter derfor ville være bedre stillet med ikke at anvende medicin.

Vi glæder os også over at I indrømmede, at der ikke var taget højde for, hvordan patienten skal komme hjem efter indgift af depotmedicin, under tvungen opfølgning. Og imødeser, at man får indskrevet på et passende sted i lovgivningen. Det vil efter vores vurdering være formålstjenligt om den sundhedsperson som følger patienten til behandlingen også er ansvarlig for at personen kommer helt hjem. Og samtidig kunne de så bruge tiden på at genoprette tilliden. Det er nemlig vigtigt, at tilliden er intakt, for ellers begynder samspillet og halte.

Vi glæder os over, at alle tre foreninger vil blive repræsenteret i følgegruppen.

Det var imidlertid lidt beklageligt at det sluttede så brat, da vi havde et par ting mere vi gerne ville have berørt.

Derfor vil vi tillade os lige at nævne et par pinde vi ikke nåede at nævne.
Den ene er, vores mangeårige ønske om en uvildig undersøgelse af postulatet om manglende sygdomsforståelse, vi så gerne en spørgeundersøgelse, med udgangspunkt i brugernes begrundelser for ophør med at følge ordineret medicinering.

Den anden er, en art analyse af de bagved liggende årsager til det ofte for brugere problematiske samspil mellem psykiatrien og de sociale stødte foranstaltninger, hvor vi, desværre for ofte oplever at psykiaterne nærmest bruger deres lægefaglighed til at desavouere de andre fagpersoners faglighed. Det burde være borgeren som er i centrum og ikke borgeren som skal være i centrum for det enkelte fags faglighed.

Med venlig hilsen
På vegne af LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Hanne Wiingaard, Bo Steen Jensen og Steen Moestrup