Referat af møde i sommerlejrgruppen, 30. marts 2011

Tilstede: Else Holm, Ulla Asmussen, Inger Ladegaard, Gunvor Hansen, Frands Frydendal, Lone Toustrup og Steen Moestrup

Afbud: Ali Tehrani

Pkt. 1. valg af dirigent og referent

Referent: Steen
Dirigent: Frands

Ulla Asmussen fra Landsledelsen er indtrådt i gruppen.

Pkt. 2. Siden sidst (kort)

Personlig udenfor referat.

Pkt. 3. Nyt fra Else

56 deltagere som er tilmeldt. Der kan være 62 og herefter venteliste.
Klaus Bergstrøm kommer ikke.
Else har fået en gammel kollega Helmer Lund til at tage en tjans med køkkenhold og kørsel for dette.

Ankomst fra fredag kl. 12

Køkkenholdet laver speciel aftale med pedellen, så de måske allerede kan starte op torsdag.

Liselotte og Christian kommer og deltager aktivt med opgaver på lejren.

Pkt. 4 Nyt fra Lone (Køkken og udflugter)

Køkken:
Lønnet personale: Inger, Mille, Christina, Helmer, Lone,

Menuen er planlagt og folk med specielle ønsker skal melde det til Lone.
Lone ville gerne komme på Skolen allerede torsdag.

Lone mener at være på forkant med planlægningen.

Kødet købes igen i Bjerre slagter, som levere uden e-nr og god gammeldaws kvalitet.

Fest aften er der planlagt festmenu.

Udflugter:
Mandag: Horsens Danmarks industrimuseum, noget med motor og bolig førhen. Penge og tekstil.
Indgang 30 kr. pr. person.
Åbent mandag.
Foredragssal 150 kr. til spisning.
Herefter indkøbsturs på egenhånd i Horsen. Tilbud om at følges rundt i mindre grupper.
Lone undersøger om der forsat findes et fængselsmuseum.
Ulla er udflugtsleder

Fredag: Besøg på Øen Endelave og haven med vilde urter.
Færge fra Snaptun
Ulla og er ansvarlig for turen, tager kontakt til landmænd eller hvem der står for rundtur.
Vi er nødtil at være opmærksom på vejret.
Ca. 30-40 stykker.
Frokost medbringes fra køkkenet.

Andre tilbud i perioden
Alternativ Palsgård et natur-hus med vejledere som fortæller om naturen.

Sommerspil 300 kr.  forestillinger fra 28. juli til 10. august.

Caribien night i byen fredag aften.

Pkt. 5 Nyt fra Inger (musik, Pernille Schøtz m.m.)
Musikken er på plads, Karobi John kommer og stiller op med musik anlæg.

Pernille Schøtz kontaktes af Inger omkring arrangement søndag, pris 250 kr. søndag.
Inger snakker med Pernille om hun kan lave noget som ryster os sammen.

Evt. alternativ: Ali sætter noget Iransk Dans i gang.


Pkt. 6. Nyt fra Gunvor.  (Økonomi)

Gunvor kontakter Tanja omkring overførsel af Kr. 10.000 og afrapportering.

Kiosk:
Åben før middag 17.30-18.00
Kun drikkevare

Steen tjekker TrygFonden.

Ingen gaver til Køkkenhold eller sommerlejrgruppe.

Pkt. 7 Ali (sport)

To dage med LAP-lege, og boldspil dagligt som også giver point til LAP-lege.

Ali laver boldspil om aftenen, hvis der er opbakning og motivertion.

Koordinator for gå-tur: Frands, ansvarlige for den daglige gå tur (aften) findes på lejren.
Det vil være dejligt om forskellige fra sommerlejren påtager sig ansvaret for gåture omaftenen.

Pkt. 8 Nyt fra Frands (Massage og evt. foredrag)

Massage work-shop ved Frands tirsdag og torsdag formiddag. 14 til 17.

Kend dig selv – workshop Tirsdag og torsdag formiddag

Pkt. 9 Nyt fra Steen

Postkortværkstedet. Køber nye pensler.
Lillian Rank vil være god som hjælper.
Andre hjælpere efterlyses.
Der står malergrej tilrådighed i hjørnet i spisesalen.

Work Shop med Kærlig, sex og psyke v. sm
Torsdag aften 20 til 22

Lejrgruppen mødes hver dag kl.8.30 til 9.00

Sommerlejrgruppe deltagerne er fordelt på husene og ansvarlig for hver af deres område.
Billeder på alle på et opslag.
Hvert område
Gunver laver opslag, Steen levere billeder på alle.

Opslag med billeder lægges på hjemmesiden.

Næste års gruppe:
Gunver
Ulla
Frands
Steen
Og nye medlemmere

Opslag med billede og efterlysning af nye gruppe deltager til Landsmødet.
Det vil være en fordel, at man har deltaget i sommerlejren tidligere.
Gruppen vil gerne finde nyt sted.
Har resurser til at arbejde selvstændigt og i gruppe. Har tid og lyst til deltage engageret i sommerlejren.
3- 4 dagsmøder årligt, 1 weekendmøde og 1 uges sommerlejr.

Pkt. 10 Tidsplan for ugen gøres færdigt. 

Ugeprogram:

Lørdag: Ankomst

Søndag : Formiddag Sommerlejrgruppen byder op til dans og Pernille Schødt sang, drama og undervisning

Mandag: Hel dagsudflugt

Tirsdag, formiddag: OL – Work shop og eftermiddag: massage workshop

Onsdag: Eftermiddag: Om LAP´s sekretariat og festaften

Torsdag: Formiddag OL – Work shop og eftermiddag: massage work-shop og aften Kærlighed, sex og psyke

Fredag: Sejltur til Endelave – Scenen er din

Lørdag: afrejse –  plan på hvem gør hvad rengøring og oprydning

Hver morgen morgensang og bevægelse kl. 9.00 – 9.20
Hver aften gåtur
Hver aften: bål med sang og guitarspil (Frands)

Lone laver ugeplan til mapppen.

Søndag formiddag: Sommerlejrgruppen

Pressedækning – Horsens Folkeblad. Steen foromtale.

Jyllandsposten: Steen under lejren besøg på

Omtale af sommerlejren – vi prøver at lokke nogle af deltagerne til at lave omtale til LAP-bladet.
Frands skriver måske fra sommerlejrgruppen.

Pkt.11 Hvad har sommerlejrgruppens medlemmer ansvar for – og hvad ikke. 

Hvem har ansvar:
Deltagerne har selv ansvar for sig selv. Deltagerne skal være selvhjulpen. Sommerlejrgruppen tager ansvar for gruppen og lejrens afvikling..

Vi diskuterede i forhold til om nogen bliver syge og har brug for hjælp, støtte eller lægebehandling. Og især i forhold til sidste år.

Else undersøger omkring vagtlæge.

Lejr-regler genbruges fra sidste år. Dog slettes ordet ”øjeblikkelig” foran bortvisningsgrund.

Vi går ind for direkte, åben og ansvarlig kommunikation gruppen imellem. Husk og tal om hvordan du selv opfatter tingene og ikke fortæl andre hvordan de har det. Lad andre fortælle deres version og lyt.

Pkt. 12 Eventuelt

Evalueringsskemaer:

Steen:  rejserefusion, trøjer, plus lidt materiale ….aftaler med sekretariatet, at de sender dette sammen med malergrejer.

Efter 16. maj sendes brev ud til deltagerne og opkrævning af deltagerbetaling.

Husk at holde fast i bålaften med bålsang.
Else tager sangbøger med.

Oprydningsplan til lørdag skal laves næste gang.

Næste møde weekend Palshøj lørdag 18. juni til søndag 19. juni 2011
Mulighed for at komme fredag.

Politiker onsdag formiddag evt. en journalist også.

Öslem, Karen Klint og evt. andre….gerne nogen som har lyst til at være med en dag og til nogen aktiviteter. Ellers primært onsdag-formiddag til dialog.

Sponsorgaver fra de lokale …………. hvem kan påtage sig denne opgave ??
Manglede at få sendt materiale fra sidste år.
Gunver sender liste til Steen
Steen sørger for sekretariatet sender brev med LAP-blad.
Herefter kontakter Gunver sponsorerne.

Pressemeddelelse: LAP’s kampagnesang, af Natasha Ejskjær Thomassen/Natsang

10.03.2011

Natsang – Linedans

Producer: Mads B. B. Krog
Udgiver: Gateway.dmf.dk
I-Tunes: Linedans – Single

Hent sangen som mp3 her

”Forestil dig, at du bliver sparket af sted i et hvidt rum. Stille og fyldt med styrke. Forestil, at der kun er en hest at spille på. Forestil dig, at noderne er helt anderledes eventyragtige end et gængs radiohit. Så har du et moderne opstykke af velklang. Så er det, at Marc Chagalls flyvende heste, figurer og et drømmeunivers møder dig.”

Kampagnesangen ”Linedans” gør opmærksom på foreningen LAP’s landskampagne ”Død i psykiatrien”, der er sat i værk for at gøre opmærksom på de mange medicinrelaterede dødsfald, som patienter i psykiatrien udsættes for.

Fokalpunktet er længsel og håbet om, at længslen indfries, kombineret med en faretruende smuk sangstemme. Det tager os med ind i en smerte, som på brillant vis rummes og efterlader et håb for de pårørende til døde psykisk syge. Et håb om at kampagnen mod medicinrelaterede dødsfald ikke er forgæves. Linedans er et moderne, socialt engageret valsehit fra Natasha Ejskjær Thomassen/Natsang.

Se Natashas MySpace-profil.

 

For yderligere information kontakt venligst
LAP – www.lap.dk – Landsledelses suppleant Nils Holmquist Andersen – nils@lap.dk – 60 60 79 90
LAP – www.lap.dk – Landsledelsesmedlem Hanne Wiingaard – wiingaard@pc.dk – 55 50 01 51

Åbent brev til sundhedsministeren, folketingets psykiatriordfører, regionernes psykiatriudvalg og administrationer.

Marts 2011

Psykiatrien på skillevejen. 

Med udgangspunkt i bl.a. rapporten ”Retspsykiatri – kvalitet og sikkerhed”, samt udtalelser fra professor Poul Videbechs i tv udsendelsen den 6. marts 2011, som du kan se her,  må det siges, at psykiatrien er på en dobbeltmoralsk skillevej.

Her står den ”varme hånd” i form af tanker om rehabilitering og recovery overfor udtalelser som ”vi anmelder alt” og hvor enhver negativ ytring er et udtryk for vold og ”det er vores opgave, at beskytte vores personale mod disse traumatiserende oplevelser”.

”Et dansk studie publiceret i august 2010 påviser, at især vold mod offentlige myndigheder har bidraget til stigningen i foranstaltningsdomme11. I samme studie konkluderes desuden at sandsynligheden for, at vold mod almindelige borgere er begået af en psykisk syg person er lille og stort set uændret siden 1990.

Ansatte i psykiatrien er særligt udsatte, da trusler og aggression er en hyppigt forekommende udtryksform, når personer er svært psykotiske. Derfor er det også en vigtig del af personalets professionalisme, at kunne vurdere realiteterne bag eventuelle trusler samt afværge konflikter under opsejling.

Det generelle billede er, at flere hændelser registreres – også hændelser, der tidligere blev negligeret og indgik som ”en del af jobbet”. En forklaring herpå skal sandsynligvis findes i regionernes volds- og personalepolitik, der i stigende grad er kendetegnet ved, at vold og trusler om vold mod medarbejdere er uacceptable.

Det sker gennem dels en tydeliggørelse af regionernes arbejdsgiveransvar og forpligtelse til at beskytte sine medarbejdere. Spørgsmålet om politianmeldelse kan i den sammenhæng spille en rolle i forhold til eventuelle erstatningssager i forbindelse med sygemelding eller lign.”

Danske Regioner, rapporten ”Retspsykiatri – kvalitet og sikkerhed” 2011.

Det er dybt interessant, at professor Videbech, som for år tilbage fremlagde forskning omkring de helbredende aspekter i psykoterapiforløb, nu syntes at have tabt ethvert kendskab til elementær psykologi og dermed til afmagts reaktionsmønstre. En tolkning af disse mønstre indgik bl.a. i Det Nationale Gennembrudsprojekt om tvang i psykiatrien.

Udover at denne ”Nultolerence” kriminaliserer, hvad der i psykologien er normale reaktionsmønstre, så forhindrer den overdrevne brug af retspsykiatriske foranstaltninger også recovery og rehabiliterings muligheder. Et notat på en straffeattest, som følge af en sådan foranstaltning, forhindrer på det nærmeste en fri og uhindret tilbagevenden til normalsamfundet.

Følelsen af manglende konduite, empatisk baseret psykologisk basisviden, proportionalitet i repressalierne og konsekvensen heraf, er meget fremherskende når man ser på udviklingen.

Som minimum må det være muligt at finde ud af, at handlinger der må anses for at være bagatelagtige, ikke fører til ”brændemærkning for livet”. Disse handlinger sker faktisk på baggrund af en naturlig afmagts oplevelse hos psykiatribrugeren. Derfor bør foranstaltningerne ikke medføre et notat i straffeattesten.

Der registres flere hændelser, men her syntes der at mangle et væsentligt aspekt. En seriøs og dybdegående undersøgelse af brugernes udtalelser.
Vi som brugerforening hører ofte fra medlemmerne ”Jeg følte mig groft provokeret af personalet”, ”Personalet (fra psykiater og ned gennem hierarkiet) lyttede ikke til hvad jeg sagde”, ”Personalet afbrød det jeg foretog mig” (f. eks. en telefonsamtale).
Jeg ønsker at påpege, at nogle af de episoder som personalet oplever som overskridende og volds truende m.v. syntes fremkaldt af en manglende evne til, at læse brugerne i krise. Oftest er der kun personale tilstede, som kan bevidne episoden, og derfor vil episoden med rimelig sandsynlighed blive fremstillet ensidigt.

Det vi som bruger organisation med rimelighed må forlange er at, hvad man fristes til at kalde, misbrug af retspsykiatriske foranstaltninger nedbringes mest muligt. Dette kunne sikkert opnås, hvis nogle af de anbefalinger, der findes i rapporten, bliver udbredt til den almene psykiatri, og ikke kun bliver økonomisk tilgodeset i retspsykiatrien.

Jeg tænker bl.a. på anbefalingerne om mulighederne for en meningsfyldt hverdag som aggressions dæmpende foranstaltning. Desværre ser vi det modsatte. Værksteder og sports/motionsfaciliteter nedlægges som konsekvens af den direkte samfundsødelæggende spareiver hos de lovgivende og bevilgende myndigheder.

Bo Steen Jensen 
Medlem af LAPs landsledelse
Tovholder for retspsykiatrisk arbejdsgruppe under LAP
zentao@lap.dk
Tlf. 39 69 33 88