Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 9. december 2011

Deltagere: Paul Bjergager, Jan Andersen, Olga Runciman, Helene Mortensen, Henrik Linde og Karl Bach Jensen.
Afbud: Patricia Eskekilde, Thoridt Allermand, Hanne Wiingaard

1.    Valg af ordstyrer og referent.
Karl tager referat.

2.    Godkendelse af referat fra mødet 1. november.
Referatet er godkendt.

3.    Opfølgning på møde vedr. satspuljemidler i Sundhedsstyrelsen 25. oktober.
Helene refererer fra mødet, hvor vi havde mulighed for at kommentere de ansøgninger, der var kommet til puljen vedrørende uventede dødsfald.
Mødets dagsorden var at udvælge 1 eller flere af de tilsendte 6 forskningsprojekter, som satspuljemidlerne kunne bevilge støtte til.

I mødet deltog overlæge Torben Hærslev (Enhed for tilsyn og patientsikkerhed) + en jurist. Fra SIND udvalgsformand Leni Grundtvig Nielsen. Karl havde i sidste øjeblik meldt afbud p.gr.a. togforsinkelse. Således var der kun 2 deltagere fra brugerorganisationerne.
Helene argumenterede så godt hun kunne for projekt 4: “Lad de døde gavne de levende”, hvilket SIND støttede fuldt ud.

Det var tydeligt, at udvalget bestående af Erik Røg Larsen/Riisskov, Søren Dinesen Østergård/Ålborg og Anders Fink Jensen/Rigshospitalet/Kbh., på forhånd havde prioriteret projekt 2: “Det gælder livet. En lodtrækningsundersøgelse af systematisk intervention for at bedre psykisk syges helbredstilstand” (et rent KRAM projekt).

Det lød til, at projekt 2 ville blive indstillet til ca. 10 mio. kroner og projekt 4 til ca. 4 mio. og vi blev lovet at få tilsendt kopi af indstillingen til politikerne. Da vi ikke har modtaget denne vil Helene rykke for den.

½ mio. afsættes til revision af retningslinjer for medicinering med antipsykotiske midler. Helene foreslår, at vi forlanger at få indflydelse på retningslinjerne.

Merete Nordentofts og retsmedicinernes ansøgning og projektbeskrivelse rundsendes til gruppen.

Karl kontakter Jørgen Lange Thomsen om, hvor vidt vi skal arbejde for at bevillingen til ”Lad de døde gavne de levende” får en ny satspuljebevilling til næste år.

Henrik foreslår, at vi via vores hjemmesider mv. opfordrer pårørende til psykofarmakabrugere til at forlange obduktion. Karl undersøger, hvordan man som pårørende er stillet i forhold til lovgivning og praksis, inden vi formulerer noget.

4.    Høring på Christiansborg forår 2012.

Karl fremlægger overvejelserne i det foreløbige program og anbefaler medvirken af Ellen Kolsrud, som ikke vil kunne deltage, før hendes nye bog er udgivet, men gerne på et tidspunkt i april.
Beslutning: Vi satser på at gennemføre høringen i uge 16.
Henrik foreslår at invitere Peter Gøtsche (professor i rationel farmakologi). Nævner også psykiater Thorsten Schuman. Begge er med i ”Læger uden sponsor”
Olga spørger Cinzia og Dorrit fra Død i Psykaitrien og Bertel (farmaceut) + filmmand. Karl tager kontakt til Jørgen Thomsen, Merete N. og Lars T. og sammen med Jan diverse politikere.
Henrik taler med Peter Gøtsche (alt. Thorsten Schumann). Helene finder ud af, hvem der skal inviteres fra Sundhedsstyrelsen.

Olga nævner at Robert Whitaker (amerikansk forfatter og journalist) gør opmærksom på, at personer med ”bipolær” diagnose, som nu i højere grad sættes i vedligeholdelsesbehandling med antipsykotika, også viser sig at få en højere dødsrate.

På næste møde vil vi udforme en liste over foreninger og institutioner, vi gerne vil invitere og forhåndsreservere pladser til på høringen. Vi satser på at bringe et første program i Medlemsbladet nr. 1.

5.    Liste over psykiatere, der respekterer mindre medicin dosis eller alternativer. 
Henrik efterlyser gode erfaringer med mindre medicinsk orienterede psykiatere. Vi opfordrer Henrik til at skrive til bladet alternativt udforme et brev til medlemmerne.

6.    a. Mulighed for at man kan kontakte et team eller bisidder fra LAP eller “denne gruppe”, hvis man er indlagt på psykiatrisk afd. 

Der er pt. gang i at organisere LAP’s bisidderservice.

b. Gennemgang af medicin dosis og behandling osv. 
Vi vil vende tilbage til ideen om at udbyde en form for psykofarmaka-rådgivning – hvordan kommer man ud osv. – på vores næste møde m.h.p. at sætte en sådan rådgivning i system.

7.    Den årlige og førstkommende markering af medicinrelaterede dødsfald i psykiatrien.
Tages op på næste møde

8.    Kommende møder
Idet Karl er på ferie uge 4 og 5, aftales det at ændre dato for næste møde:
I stedet for torsdag den 26. januar mødes vi:
Mandag den 16. januar kl. 11 til 15

Næstfølgende møde er: Fredag den 24. februar kl. 11 til 15

Medlemsbladet nr. 4, 2011

Læs nyeste nummer af LAPs medlemsblad, bl.a. betragtninger om året der gik, boganmeldelse og interessante artikler.