Referat af møde i bisiddergruppen, 28. september 2012

/i /af
af Birgitte Haunstrup

Deltagere: Maria Therese Kindberg, Susan Skogstad, Lone Høegh, Klaus Zenon, Nikolaj Stigø, Jan Stig Andersen (ordstyrer), Karl Bach og Birgitte Haunstrup Hansen (referent)
Afbud: Heidi Vestergaard
Sted: LAP, Store Glasvej 49, 5000 Odense C
Tidspunkt: 11.30 – 15.30

Dagsorden:

1: Godkendelse af referat fra sidste møde
2: Valg af ordstyrer og referent
3: Valg af tovholder
4: Seminar inden jul?
5: Folder
A: Distribution af folder
B: Følgebrev hertil
6: Bisidder-profiler
7: Planlægning 2013
A: Penge
B: Seminar
C: Kurser for nye bisiddere
8: Toms henvendelse vedrørende folder
9: Nyt møde for arbejdsgruppen

Referat:

1: Der er ikke noget referat at godkende

2: Jan Stig Andersen blev valgt som ordstyrer og Birgitte Haunstrup Hansen som referent.

3: Det blev besluttet at Birgitte Haunstrup Hansen indtil videre er tovholder for arbejdsgruppen og der er lavet den aftale, at hun til hver en tid kan sige fra, hvis det ikke kan passe sammen med hendes andre opgaver.
Det er tovholderens opgave at holde styr på f.eks. dagsorden, indkaldelse til møder osv., samt holde styr på gruppen.
Det er desuden aftalt, at man husker folk på møderne ved at sende en reminder en uge før mødet.
Arbejdsgruppen beslutter, hvem der må være bisiddere og der skal så laves en opdateret liste en gang i kvartalet. Karl Bach laver den første liste.

4: Der bliver afholdt et bisidderseminar lørdag den 27. oktober 2012 kl. 10-16 eller 10-17 hos LAP på Store Glasvej 49, 5000 Odense C med titlen ”Kend dine grænser”.

Her vil Susan Skogstad lave et oplæg om følgende emner:
Hvor går mine grænser?
Hvad er relevant og hvad er ikke?
Hvornår må jeg sætte grænser?
Hvordan aflæser man kropssprog?
Teknikker og personlig afklaring

Derudover vil der være gruppearbejde.

I løbet af dagen vil der være frokost, frugt, kaffe, te, vand og sodavand.

Målgruppen er bisiddere og formålet er at man kan lære at mærke sine grænser, lytte til dem og udtrykke dem. Hvis du ikke kender dine grænser, kan du ikke hjælpe andre.
Det er ærligt at sætte grænser og melde fra. Vi er mennesker, ikke robotter.

Susan Skogstad sender et udkast til et program for seminariet til arbejdsgruppen som så sender det ud til bisidderkorpset.

5: Birgitte Hansen har rettet VBA databasen (VBA = væresteder, bosteder, arbejdssteder) til, ud fra de breve der er kommet retur da der blev sendt materiale ud sidste gang. Det er nu besluttet at vi sender brochurer ud igen.
5a: I første omgang sendes til de adresser der er i VBA databasen og på sigt er det meningen at den skal udvides med flere VBA adresser. Senere skal der også sendes materiale til psykiatriske sygehuse, jobcentre, LPD (LPD = Landsforeningen af Patientrådgivere & Bistandsværger i Danmark) osv.
5b: Sammen med 5 bisidderfoldere og 4 hvervefoldere sender vi et følgebrev ud. Jan Stig Andersen og Karl Bach udfærdiger dette følgebrev.
Birgitte Hansen, Therese Kindberg, Nikolaj Stigø og Klaus Zenon pakker disse breve.

6: Skemaer til bisidder-profiler
Birgitte Hansen udarbejder skemaer til bisidder-profiler og sender dem til bisidder-arbejdsgruppen til godkendelse, hvorefter de sendes til bisiddernetværket.

7a: Der er budgetteret med 80.000 kr. fra LAP og derudover skal vi ud og søge penge.
Karl undersøger om bevilgede kursusmidler til LAP kan overføres til bisidderkurser.
7b: Det er et ønske, at der skal være to seminarer i år 2013. Ét om foråret og et om efteråret, for dem der er med i bisidderkorpset. De bliver af en dags varighed.
7c: Det er et ønske, at vi kan lave to kurser i år 2013. Et for kommende bisiddere i foråret og et fortsætterkursus i efteråret. Begge af 2 dages varighed.
Det er hensigten at fordelingen bliver således, at begynderkurset til foråret bliver efterfulgt af et seminar og fortsætterkursus i efteråret efterfulgt af et seminar.

Der vil blive arbejdet videre med programmet for 2013 samt for, hvor mange penge vi skal søge om og hvor vi kan søge.

8: Forslag til ny folder
Tom Jul Pedersen har sendt nogle forslag til forbedring af bisidderfolderen. Disse vil blive drøftet igen, når der skal laves ny folder.

9: Nyt møde i arbejdsgruppen bliver den 15. november 2012 kl. 11.30 – 15.30
Hvis man ønsker at kontakte bisidderarbejdsgruppen kan man sende en e-mail til bisag@lap.dk

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

/i /af

24. september 2012

(Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.)).

Regeringen har sammen med Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgået en aftale om reform af førtidspension og fleksjob den 30. juni 2012. Den 4. september er udsendt høring en høring om det lovforslag, som udmønter aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob.

Forligspartierne angiver målet med reformen at være at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet – helst i ustøttet beskæftigelse. Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv, tilskuddet omlægges og personer med høj indkomst får ikke længere højeste tilskud.

DM, GL, PROSA, FOA-Fag og Arbejde, HK, Kommunikation og Sprog, BUPL, Bibliotekarforbundet, LAFS – Landsforeningen af fleks og skånejobbere, MSC-Danmark – Patientforeningen for kemikalieoverfølsomme, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Parkinsonforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen og Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribruger (LAP) mener, at der er en række uhensigtsmæssigheder i reformen og ønsker med dette katalog at give 14 ændringsforslag til en reform, som i højere grad vil fokusere på inklusion, rummelighed og ligeværd på arbejdsmarkedet. Desuden vil reformen med de 14 ændringsforslag indarbejdet kunne bidrage til at flere fleksjobbere får brugt deres evner og kompetencer på rimelige vilkår til gavn for den enkelte og til gavn for samfundet.

Kataloget skal således ses som konkrete bud på at forbedre og kvalificere det foreliggende lovforslag ud fra en fælles enighed om, at fleksjobbere er en ressource for samfundet.

Organisationerne bemærker desuden, at det er uklart, hvilke forudsætninger der er langt ind i de økonomiske beregninger af reformen.

Kataloget fokuserer alene på fleksjob.

 

1.    Uklarhed om grænsen mellem førtidspension og fleksjob

Problem i reformen:

Det er i aftalen uklart, hvor grænsen mellem førtidspension og fleksjob går og hvad visitationskriterierne er. Der er desuden en risiko for, at folk med meget lav arbejdsevne presses til at tage et fleksjob, som de ikke er i stand til at varetage. Det er endvidere uklart, hvad der menes med ’væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen’. Medlemmer som får afslag på fleksjob uden at kunne arbejde i en ordinær stilling kommer ofte i klemme og det ændrer lovforslaget ikke ved.

Løsningsforslag:

Der bør fastlægges en skarpere politisk fastsat grænse for, hvornår man er omfattet af fleksjobbestemmelserne, og hvad der skal ske, når man er i ’den grå zone’. Der er behov for meget klare visitationskriterier for, hvornår personer er berettiget til hhv. førtidspension og fleksjob, og det bør præciseres, hvad menes med ’væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen’. Derudover skal personer med meget lav arbejdsevne, sikres mulighed for at få tilkendt førtidspension.

2.    Pension

Problem i reformen:

Personer på fleksjob vil både opleve et markant pensionsefterslæb i forhold til ordinært ansatte og at den tvungne pensionsindbetaling af tilskuddet vil mindske deres nettolønindkomst, som i forvejen ligger langt fra ordinært ansattes indkomst.

Løsningsforslag:

Pensionsindbetalingen skal øges til minimum det procentniveau, som findes i pågældende overenskomst og ligge ud over det tilskud, som lovforslaget lægger op til.

3.    12 måneders reglen

Problem i reformen:

En række ansatte fx funktionærer, videnarbejdere og undervisere søger typisk fleksjob på den samme arbejdsplads, hvor de allerede er ansat. Med 12 måneders reglen pålægges arbejdsgiver efter den ansattes langvarige sygemelding og, at skulle have medarbejderen ansat i yderligere 12 måneder før fleksjobordningen kan etableres. Det vil gøre det så godt som umuligt at få et fleksjob på den samme arbejdsplads og dermed gøre det markant sværere at få et fleksjob. Man kan derfor frygte at 12 måneders reglen vil betyde, at flere med funktionsnedsættelse fremover vil være på ledighedsydelse i længere tid i stedet for at blive i et fleksjob på hidtidige arbejdsplads. Det positive ved 12 måneders reglen er dog, at virksomhederne tvinges til aktivt at bruge de aftalte muligheder for det rummelige arbejdsmarked i overenskomsten. Men risikoen for, at det ikke sker, er reel og så kommer fleksjobberne i klemme.
En anden bekymring er, at mange vil blive opsagt ved udsigten til længerevarende sygdom, når der ikke er udsigt til kompensation for nedsat arbejdsevne.

Løsningsforslag:

12 måneders reglen skal afskaffes.

4.    Manglende motivation for arbejdsgivere til at ansætte personer på fleksjob

Problem i reformen:

Det er særdeles svært at se arbejdsgiverens motivation til at ansætte medarbejdere i et fleksjob. Arbejdsgiver skal betale det samme for en ansat på fleksjob på fx 15 timer om ugen, som for en ordinært ansat på 15 timer, uden at blive kompenseret for den usikkerhed, som følger af, at der ofte ikke er vished for den ansattes helbredsmæssige tilstand på længere sigt. Hermed er der en reel risiko for, at det bliver meget svært at finde arbejdsgivere, der vil tilbyde et fleksjob.

Løsningsforslag:

Der er behov for en motivation for arbejdsgiver til at ansætte personer i et fleksjob. Enten i form af en mindre økonomisk kompensation eller gennem anden form for kompensation. Det kan fx være udvidelse af den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere, til også at omfatte kommuner og regioner og dermed motivere samtlige offentlige institutioner til at ansætte fleksjobbere. Eller der kan oprettes en fleksjobfond, svarende til barselsfonden, som private virksomheder kan trække på, hvis de ansætter fleksjobbere.

5.    Fleksjobansatte sættes under pres ved fastlæggelse af timetal

Problem i reformen:

Arbejdsgiverne skal kun yde løn for den effektive arbejdstid. Der ydes løn for den arbejdsindsats den ansatte reelt yder. Mange ansatte i fleksjob har brug for mere tid til at udføre arbejdsopgaverne, og har eksempelvis brug for at være på arbejdspladsen i 20 timer for at kunne udføre 15 timers ordinært arbejde. Lovforslaget fastlægger ikke, hvorledes man når frem til en (for begge parter) rimelig vurdering af honorering af den ydede arbejdsindsats – dette er lagt op til forhandling mellem arbejdsmarkedet parter. Men problemet er hvad og hvem skal definere arbejdsindsatsen.

Løsningsforslag:

Forhandlingen af fastlæggelse af timeantal er lagt op til forhandling mellem arbejdsmarkedets parter. Alt andet end overenskomstmæssig løn og arbejdsvilkår, svarende til ordinær ansættelse vil være uacceptabelt.
Jobcentret skal i forbindelse med arbejdsprøvning og vurdering af arbejdsevne beskrive, hvilke skånehensyn et fleksjob skal indeholde. Herunder vurdere om der er behov for øget tid til at kunne  udføre de konkrete arbejdsopgaver. Jobcentret skal i denne vurdering vurdere graden af arbejdsintensitet, og løbende følge op på, at der et rimeligt forhold mellem de præsterede timer og antallet af udbetalte løntimer.

6.    Sikring af at der ydes løn efter de kollektive overenskomster på alle virksomheder

Problem i reformen:

Det fremgår at lovforslaget at løn og ansættelsesvilkår skal forhandles mellem arbejdsmarkedets parter. Der er med nuværende lovgivning ofte behov for præcisering af gældende regler i forbindelse med ansættelse hos private arbejdsgivere, som ikke er tilsluttet en kollektiv overenskomst. Disse skal følge områdets overenskomster. Såfremt loven ikke indeholder en klar angivelse af pligten til at følge områdets overenskomst, opstår der risiko for ’social dumping’.
Der er i reformen ikke taget stilling til, hvad der skal være grundlaget for lønfastsættelsen. Det er fremover reglen, at arbejdsgiver alene skal betale for det arbejde der bliver udført, men det er ikke arbejdsgiver, der bør eller kan afgøre, hvor meget dette er.

Løsningsforslag:

Det skal præciseres, at løn og ansættelsesvilkår fortsat reguleres gennem de kollektive overenskomster.
På virksomheder, som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst skal man følge overenskomsten på det sammenlignelige område. Som en konsekvens heraf, kan fleksjob ikke oprettes på ikke-overenskomstdækkede virksomheder, såfremt arbejdsgiver afviser at følge områdets overenskomst.
Det bør fremgå af loven, at udgangspunktet for lønfastsættelsen må være jobcentrets vurdering af arbejdsevnen på baggrund af den lægelige vurdering.

7.    Tilskuddet følger ikke lønnen

Problem i reformen:

Tilskuddet til fleksjob vil blive nedjusteret sammen med andre overførselsindkomster, da det følger dagpengesatsen, som fremover ikke satsreguleres.

Løsningsforslag:

Løntilskuddet til fleksjob skal satsreguleres.

8.    Sanktionering af ledige fleksjobbere

Problem i reformen:

Reformen medfører at ledige fleksjobbere stort set sidestilles med personer, der ikke har andre problemer end ledighed. Det betyder blandt andet kontaktsamtaler, at de ledige fleksjobbere aktivt selv skal søge jobs og samtidig pålægges de samme sanktioner som dagpengemodtagere ved selvforskyldt ledighed.
Ledige fleksjobbere vil dog ofte have langt mere komplicerede psykiske og helbredsmæssige forhold som markant nedsat arbejdsevne end ledige uden andre problemer end ledighed. Derfor bør de ikke underlægges samme pligter og sanktioner, som personer uden andre problemer end ledighed.

Løsningsforslag:

Det er positivt at ledige fleksjobbere får en række rettigheder og tilbud, men sanktionerne i forbindelse med selvforskyldt ledighed bør ikke gælde i samme omfang for ledige fleksjobbere, som for personer uden andre problemer end ledighed.

9.    Forskelsbehandling af ledige fleksjobbere

Problem i reformudkastet:

Ledighedsydelsen falder med reformen fra 91 % af dagpengemax (kr. 15.507) til 89 % (kr. 15.165), en difference på kr. 342 (dagpengemax er kr. 17.040). For personer, der modtager ledighedsydelse, når ordningen træder i kraft, vil ydelsen nedsættes til 89 % senest efter ½ år.
Desuden følger ledighedsydelsen dagpengesatsen, som fremover ikke satsreguleres og dermed vil de ledige fleksjobberettigede blive ringere stillet økonomisk end andre ledige.

Løsningsforslag:

Ledighedsydelsen skal svare til den maksimale dagpengesats og bør satsreguleres.

10.    Usikkerhed ved 5-års regel

Problem i reformen:

Reformen har et markant indbygget usikkerhedselement for alle personer på vej ind i ordningen i og med at ordningen for personer under 40 ikke er permanent, og for personer over 40 år er de første 5 år på fleksjob en prøveperiode. Dette er uhensigtsmæssigt. For det første pga. de personlige og psykiske følger af usikkerheden for i forvejen udsatte personer. For det andet fordi der allerede eksisterer en tæt løbende monitorering og opfølgning, som sikrer, at personer der ikke har behov for ordningen kan træde ud af ordningen.

Løsningsforslag:

5-årsreglen afskaffes for personer, der træder ind i fleksjobordningen uanset alder. Samtidig skal der fortsat være vægt på kontinuerlig opfølgning, evaluering og fokus på relevante alternativer, ligesom der naturligvis fortsat skal være mulighed for at retten til fleksjob bortfalder, hvis arbejdsevnen forbedres.

11.    Usikkerhed for personer på den nuværende ordning

Problem i reformen:

For personer på den nuværende fleksjobordning er der i reformen indbygget en stavnsbinding til det fleksjob man er ansat i, fordi lønnen falder markant, hvis den ansatte fyres eller ønsker at skifte job. Det medfører usikkerhed for fremtiden i tilfælde af fyring og det hindrer generelt mobiliteten på et i forvejen fastlåst arbejdsmarked. Den ansatte risikerer desuden at stagnere i arbejdslivet og karrieren og have svært ved at gøre sine interesser og behov gældende overfor en arbejdsgiver, som vil kende den økonomiske klemme den ansatte fleksjobber sidder i.
Desuden viser aftalens meget detaljerede beskrivelser af, hvornår der er tale om jobskifte, at det bliver vanskeligt administrerbart på det offentlige område, hvor institutioner lægges sammen, afdelinger skifter navn osv. På det private område gælder det samme, når virksomheder bliver opkøbt, organisationerne ændrer sig og jobbene udvikler sig. Der mangler alt i alt klarhed om kriterier for, hvornår der er tale om et nyt job og det skaber usikkerhed.

Løsningsforslag:

Der skal der formuleres klare kriterier for, hvad der definerer et nyt job.

12.    Funktionærloven dækker ikke fleksjobansatte på under 8 timer

Problem i reformen:

Funktionærloven sikrer funktionærer en række minimumsrettigheder i relation til blandt andet barsel, løn under sygdom og beskyttelse mod usaglig afskedigelse. Men funktionærloven kræver ansættelse i minimum 8 timer og derved vil ansatte i fleksjob på under 8 timer ikke være dækket af bestemmelserne i funktionærloven.

Løsningsforslag:

Funktionærlovens bestemmelser skal ændres således, at ansatte på under 8 timer er omfattet af loven – dermed også fleksjobbere med et lavt timeantal.

13.    Problemer for selvstændige fleksjobbere

Problem i reformen:

Det er positivt, at der i reformen er mulighed for at tilskud til fleksjobbere med selvstændige erhverv. Men det er meget beklageligt, at vilkårene for selvstændige fleksjobbere er så dårlige, og at det maksimale tilskud er på 125.000 kroner. Det er markant lavere end den støtte andre fleksjobbere kan opnå, og dermed vil det være svært for selvstændige fleksjobbere at forsørge sig selv ved selvstændig virksomhed.

Løsningsforslag:

Det maksimale tilskud til fleksjobbere i selvstændige erhverv skal hæves til samme niveau som for andre fleksjobbere.

14.    Svag motivation for at uddanne sig

Problem i reformen:

Et af målene med reformen er at flytte tilskuddet fra mellem og høj indkomster og dermed også fra dem med uddannelse. En uddannelse anses generelt og af de fleste politiske partier, som en samfundsmæssig investering, der bidrager til vækst, udvikling, viden og innovation. Med de nye tilskudsregler er motivationen for at tage en uddannelse minimal for personer med nedsat arbejdsevne, som fx unge handicappede, fordi man ikke økonomisk vil blive honoreret for de kompetencer, man har opnået på sin uddannelse. Indtægtsgrundlaget vil være et fleksjob på få timer, og dermed vil der være en markant lavere indkomst end med den tidligere ordning. Det vil igen påvirke livsindkomsten for den enkelte og i sidste ende føre til, at livsindkomsten for fleksjobbere, der har gennemført en videregående uddannelse, vil ligge under andre grupper. Det er ikke hensigtsmæssigt hverken for den enkelte eller samfundet og er i direkte modstrid med regeringens ønske om at flere skal have en uddannelse.

Løsningsforslag:

Der skal ændres på tilskudsmodellen, så unge tilskyndes til at tage uddannelser og dermed også kunne sigte efter en højere livsindkomst.

Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love

/i /af

24. september 2012

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Att.: Anne Hedegaard (aih@ams.dk) og Flemming Frandsen (flf@penst.dk)

I LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – er vi glade for at være medtaget som høringspart og vil gerne komme med følgende kommentarer til lovforslagene:

Det har længe været et ønske blandt vores medlemmer, at mulighederne for at gøre karriere, hvad angår uddannelse og lønarbejde bliver forbedret og tilpasset de behov og vanskeligheder, man møder, når og hvis man er eller har været ramt af en psykisk lidelse og oplever et mere eller mindre omfattende psykosocialt handicap. Lovforslaget rummer, som vi ser det, mange positive elementer i den retning.

De positive elementer i lovforslaget er bl.a., at der:
•    grundigt skal arbejdes med at udforme rehabiliteringsplaner og gennemføres ressourceforløb tilpasset den enkelte
•    lægges vægt på den enkeltes medvirken og ejerskab til rehabiliteringsplan og ressourceforløb
•    tildeles koordinerende sagsbehandler og mentor efter behov
•    åbnes for at personer med forholdsvis begrænset arbejdsevne kan bevilges fleksjob

Vi ser imidlertid gerne, at en række elementer i lovforslaget bliver forbedret væsentligt:

Ressourceforløbsydelsen:
Selv om det er positivt at ydelsen bliver uafhængig af formue og ægtefælles indkomst, mener vi at ydelsen er sat for lavt. Især personer, der kommer til at deltage i flere på hinanden følgende ressourceforløb, vil opleve i en lang årrække at skulle leve på et urimeligt lavt forsørgelsesniveau.

Indhold i rehabiliteringsplan og ressourceforløb:
Det bør tydeliggøres:
•    at der for og med den enkelte borger skal arbejdes systematisk med at beskrive ressourcer og vanskeligheder og sættes ord på evt. behov for støtte og rimelig tilpasning i forhold til hverdagsliv, uddannelse og arbejde.
•    at den enkelte skal informeres om, støttes i og opmuntres til at benytte eksisterende ordninger, såsom specialpædagogisk støtte (SPS) til uddannelse, personlig assistance på arbejdspladsen og hvis overgang til anden forsørgelse kommer på tale: muligheder for revalidering, handicaptillæg til SU mv.

Sanktioner i forbindelse med ressourceforløb:
Det forekommer os selvmodsigende, at lovforslaget på den ene side lægger så megen vægt på den enkeltes medvirken og ejerskab, og på at ressourceforløb er møntet på personer, der er langt fra det ordinære arbejdsmarked; og på den anden side lægger op til, at der i stort omfang kan anvendes sanktioner over for den enkelte, hvis denne f.eks. siger nej til anvist arbejde.

Muligheder for personer, der har fået tildelt førtidspension:
Vi finder det positivt, at det også bliver muligt for kommunerne at tilbyde personer, der har fået tildelt førtidspension: ressourceforløb, virksomhedspraktik og opkvalificering i form af kurser og uddannelse mv. Vi forstår ikke, at der for tildeling af ressourceforløb sættes en aldersgrænse på 40 år idet mange førtidspensionister på over 40 år ville kunne drage fordel af et ressourceforløb. Muligheden bør gælde for alle førtidspensionister og optimalt bør det være en ret for den enkelte førtidspensionist at få tildelt mindst ét ressourceforløb. Desuden bør muligheden for at yde befordringsgodtgørelse i forbindelse med opkvalificering og virksomhedspraktik også gælde for førtidspensionister.

Mange af vores medlemmer har benyttet sig af, at man med førtidspensionstildeling efter den ”gamle ordning” fra før 1.01.2003 har det, der populært kaldes ”frit lejde”, når man vil afprøve sig selv i forhold til uddannelse og/eller lønnet arbejde, altså at man nok kan blive modregnet i pensionen eller få denne gjort hvilende, afhængig af en evt. lønindtægts størrelse, men ikke kan få pensionstildelingen frakendt. Mange på den nye førtidspensionsordning afholder sig fra at uddanne sig eller søge og tage lønnet arbejde af frygt for at miste pensionstildelingen. Der bør også for førtidspensionister under den nye ordning indføres en sådan regel om frit lejde, om ikke livsvarigt, så for en længere årrække, fx 10 år.

Mange førtidspensionister oplever en væsentlig nedgang i levestandard, når de når folkepensionsalderen. De forslåede justeringer af den eksisterende ordning med at kunne indbetale til supplerende arbejdsmarkedspension er langt fra tilstrækkelig til at undgå en sådan indkomstnedgang. I en tid, hvor næsten alle, der er på arbejdsmarkedet, har aftalte pensionsopsparinger, bør der ske større forbedringer i form af en automatisk indbetaling til supplerende pension.

Ændringer af fleksjobordningen
I forhold til de foreslåede ændringer af fleksjobordningen opfatter vi det som positivt, at man også med en relativt lav arbejdsevne vil kunne komme i betragtning. Vi stiller os imidlertid skeptiske over for de foreslåede besparelser på området, der betyder, at man som fleksjobber med en varigt nedsat arbejdsevne aldrig vil kunne nå op på samme lønniveau som sine kolleger. Vi opfatter forslaget som stridende imod kompensationsprincippet i dansk handicappolitik. Vi finder desuden forslaget om midlertidige tilkendelser af fleksjob 5 år ad gangen til personer under 40 år urimeligt, især når det tages i betragtning, at der med den foreslåede aflønningsform allerede er indbygget kraftige incitamenter til at søge at opnå ansættelse på almindelige vilkår.

Også ved tildeling af fleksjob bør der gives frit lejde, fx i minimum 10 år med henblik på at afprøve sig selv i ordinære ansættelsesforhold. Vi henviser i øvrigt til vedhæftede 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob, som LAP sammen med en række faglige og handicap-organisationer er medunderskriver af.

Med venlig hilsen, på foreningens vegne

Karl Bach Jensen
udviklingskonsulent

Referat af møde i sommerlejrgruppen, 17. september 2012

/i /af

Tilstede: Jan Stig Andersen, Lisa Work, ”Mille” Annemarie Østergaard, René Cadovius, Birgitte Kongsfort, Inger Ladegaard og Steen Moestrup
Afbud: Jack Jensen og Gunver Hansen

1.    Valg af referent og ordstyrer
Referent Steen
Ordstyrer: René
1.a …tilføjelser til dagsordener.
Opsamling fra Hellerbjerg – kompensation punkt 5.
Dagsorden godkendt.

2.    Godkendelse af referat fra sidste møde
Referat godkendt.
Referatet skal sendes ud seneste 8 dage efter mødet, og rettelser rundsendes på mailinglisten indenfor 8 dage efter udsendelsen af referatet.

3.    Nyt fra Landsledelsen v/ Steen. 
Herunder Landsledelsens ønske om, at vi igen taler om hvem der skal være med i gruppen og genovervejer om vi kan have Inger med i gruppen. Ny melding til Landsledelsen.
Steen opfordrede gruppen til primært at se fremad, i overvejelser om, at lade Inger indgå i gruppen.
Landsledelsen har ikke protesteret eller kommenteret at Birgitte er tovholder, som lejrgruppen enstemmigt har indstillet. Landsledelsen har bedt Steen udarbejde ansøgning til TrygFonden og Steen er skrevet på som projektansvarlig.
Der var en diskussion om, hvordan samarbejdet i gruppen har været og hvordan man ønsker det skal være i fremtiden.
Der var enighed om, at der skal være struktur og planlægning, samt at arbejdsgruppen skal kunne samarbejde og stole på hinanden.
Konklusion:
Ny melding til Landsledelsen et flertal af de tilstedeværende indstiller til landsledelsen at sommerlejrgruppen består af Lisa Work, Birgitte Kongsfort, ”Mille” Annemarie Østergaard, Jack Jensen, René Cadovius, Steen Moestrup og Gunver Hansen.
(Inger forlod mødet efter at have afleveret sit syn på de enkelte i sommerlejrgruppe for 2012 og deres indsats.)
Et flertal af gruppen er enige om, at der ikke er basis for at lave et struktureret arbejdsfællesskab med Inger, dette er primært på baggrund af oplevelserne i samarbejdet med gruppen 2012 og Inger gav på intet tidspunkt udtryk for vilje til i fremtiden at ville ændre på dette faktum.

4.    Evaluering til Trygfonden. Hvad skal der stå i evalueringen
Oplæg fra Steen godkendt med tilføjelse om deltager antal og hjemrejste.

5.    Regnskab for Sommerlejren 2012 v/ Steen
Note om køkkenhold var i 2011 og 2012 købte man maden udefra.
Gruppen savner specifikation over udflugter 31.760. Der er anvendt ca. 7.300 i Givskud. De 18.300 til bustransport dækker transport til Giveskud  og til og fra Vejle. De bør flyttes op under rejserefusioner.
Steen får nedsat deltager betaling (halvpris) for at lave evaluering til TrygFonden og det arbejde han også lagde på sommerlejren 2012. Steen hjalp til rigtigt mange steder og var en god støtte for Birgitte, Rene og Jack. Desuden tog han ansvaret og turde transportere Poul hjem i sin egen bil fredag aften.
Kiosk overskuddet tages ud af regnskabet og udgifter til sekretariatets deltagelse i 2011 påføres regnskabet.
Regnskabet er gennemgået og godkendt.

6.    Gennemgang af ansøgningen til Trygfonden og skal vi søge andre steder og hvem????
BG-Fonden undersøger Birgitte.
A.P. Møllers almene fonds muligheder undersøges af Mille.
Fonde fra Simon Spies, Lego og Lars Larsen, undersøger René
Tilsvarende ansøgning som TrygFonden, men Steen koordinere ansøgninger inden disse sendes af sted.

7.    Hvor skal lejren finde sted 2013. Oplæg Brenderup Højskole eller en anden højskole??
Vi satser på højskoler der ligger på Fyn.
Brenderup
Der er 18 enkeltværelser og 26 dobbelt værelser, og på 4 dobbeltværelser med mulighed for 3 personer. Max 74 deltager.
Ved 60 personer: 28 enkeltværelser og 16 dobbeltværelser.
Der skal tænkes på at der er max. Kan være 50 personer i en bus.
Brenderup er villig til at reservere højskolen indtil 1. februar.
Brenderup er kun ledig i uge 32 (august)
Udflugtsmål:
Odense zoo
Herregårde på Fyn
Frydenlund fuglepark
Terarier i Vissenbjerg
Æbleø ….besøg på gård, og få foredrag om, at være Øbo´er.
Teater i odense med H.C. Andersen
Brandes klædefabrikker
Egeskov ?

Birgitte tjekker hvilke højskoler, der er på Fyn og uddelegere hvem der undersøger hvilke højskoler.
Undervisning Brenderup:
3 moduler af 6 timer i alt 18 undervisningstimer koster 300 kr. pr deltager ekstra.
Skolenslærer tilbyder musik, maling, filtning, genbrugsdesign, pileflet og der kan findes lære udefra til andre fag.
Undervisningen er med materialer
Vi kan have vores postkort værksted stående. Gerne et sted hvor man kan føle, at man sidder sammen med de andre i fællesrum.
Der er mulighed for at smøre madpakker til udflugter og en festmiddag med. Der plejer at blive arrangeret en form for kiosk af skolens faste stab af elever. 3 km til vandet – det tager ca. 1 timer at gå til vandet. Der er cykler – 50-60 cykler på skolen. 50 kr. pr. uge pr. cykel.
Madkvaliteten plejer at være rigtig god.

8.    Hvad skal sommerlejren 2013 indeholde???
SMS læst op fra Gunver om at en LAP højskole skal være ferie og underholdning ikke undervisning, diskussioner m.m.
René synes det er fint, at der er noget LAP indslag politisk, undervisning og underholdning, men opfordre også folk til at gøre noget på egen hånd.
Arrangere udflugter og boldspil og der er motionsrum på Brenderup.
Brenderup er en international folkehøjskole.
Der skal være plads til at være sammen om ingenting.
Husk ugen er fra søndag til lørdag.
Foredrag med Kirsten Kallesøe omkring recovery. René undersøger hvad hun kan og vil have for det ?
Egne erfaringer i spil om recovery, work shops al a Steen om sex, psyke og krop.
De splitter Gale var en stor succes, men var der over 3 dage og kræver overnatning. Det var hvor deltagerne blev inddraget i at optræde.
De 5 rytmer med dans var en succes. 3 timer med dans for alle.
Frands lavede noget folkedans.
Bankospillet rystede folk meget godt sammen. God idé med at folk selv tog gaver med til dette.
Bech volleyball var rigtig godt ….et eller andet spil der kan spilles med tilskuer. Krolf er et spil blandet mellem golf / kroket og har været en succes i Den gule dør i Køge. Der kan være flere hold på banen samtidigt.
Postkortværksted med papirklip (Merete) og maling. Gerne med porto tilskud.
Smykkeværksted kunne være en anden værkstedsaktivitet.
Gerne to udflugter – ikke heldags, nok max 4-5 timer, hvor vi medbringer madpakke.
Motivere folk til at få ledsagerkort. Handicappede kan få ledsagerkort, via Handicaprådet, hjemmeside, ansøgning – udsendes sammen med tilmelding til sommerlejren.
Brenderup Højskole kan nås med bus både fra Middelfart og Odense.
Lisa tjekker bus muligheder til næste gang.
Der bør arbejdes med bålaftener og gerne findes nogen der kan spille guitar. Vi skal have noder til gitar. Sanghæfter kan lånes på Brenderup.
Fest aften – Just 4 fun band. Samme som 2012, var rigtig gode og de vil gerne. De var gode at danse til og gode til at skabe stemning.

9.    Evt.
Hvordan sikre vi samarbejdet i gruppen, diskuteres næste gang. Brainstorming på dette: Ingen påtager sig for mange opgaver, og tovholderen skal være med til at holde gruppen til ilden. Alle opfordres til at svare på mail – blot et okay, læst …eller en kommentar.
Dagsorden sendes ud en uge inden næste møde. Godkendelse af dagsorden på mødet.
Næste gang samspil i gruppen. Respekt for hinanden og hinandens stærke og svage sider. Meld ud, når du har det dårligt og ikke har nået dine ting. Gruppen har tavshedspligt og skal holde sin viden inden for gruppen. Oplysninger der skal til landsledelsen eller for den sags skyld til andre meddeles af repræsentanten for LL som er Steen.
René undersøger Troldmandens Hule, hvad er det egentlig for noget og hvad koster det og fortæller om det på næste møde.

Næste møde 12. nov. 11.30