Referat af møde i livsglædegruppen, 30. marts 2016

Livsglædearbejdsgruppe møde i Odense d.30.3.2016

Tilstede: Tom, Solvej, Preben
vi savnede de øvrige

1.) Gruppen startede med at hver i sær fortalte om de positive livsglade ting og oplevelser de havde oplevet siden sidste møde.

2.) Det sidste møde i Vejle blev drøftet og referatet fra dette blev læst op og godkendt. Der var kun gode ord om hele forløbet i Vejle.

3.) På Landsmødet i Svendborg i næste måned vil vi i gruppen have en   stand, hvor vi vil vise hvad vores arbejdsgruppe står for.  Vi vil samtidig vise foto´s af aktiviteter med fællesture og arrangementer.

4.) Den planlagte tur til sporvejsmuseet udsættes, idet der på det tidspunkt hvor turen skulle foregå, er indsat busser i stedet for tog på strækningen Odense – Roskilde , med den ekstra rejsetid på 1 time. Det vil være for lang en rejsetid for deltagere fra Fyn og Jylland. I stedet vil der blive undersøgt et arrangement i Maj måned.

5.) Gruppens fremtid blev drøftet. For at vi kan have fuld udbytte af at sprede livsglæde blandt LAP medlemmer og kommende, som vi har gjort, må vi i gruppen arbejde for stabilt fremmøde blandt gruppens medlemmer, så vi stærkere kan formidle vores livsglæde trods livets nogle gange uheldige sider. På landsmødet kan gruppen samtidig åbne for nye medlemmer, hvis der er behov. Disse kan efter en skriftlig ansøgning udvælges.

6.) Næste møde blev aftalt til : Torsdag d. 28. April 2016  kl.13.00  I LAP Odense

Referat af møde i hjemmesidegruppen, 16. marts 2016

Tilstede: Hanne Skou Kadzioila, Hanne Wiingaard og Steen Moestrup

Afbud: Inge Volder.

 

Spørgsmålet er om vi skal have en speciel mobil version i forbindelse med hjemmesiden.

Forslag til hjemmesider at lade sig inspirere af  www.foutainhouse.dk

 

Hjemmeside ansvarlig  

En valgt som er ansvarlig for hjemmesiden – f.eks. kontaktperson fra hjemmesidegruppen

Der bør være en hjemmesideruppe bag denne person.

Og så stadig en Lars som den der udfører tingene.

 

Opsætning: 

Uden kolonne i venstre side.

I den øverste kolonne skal der være rullegardiner –  eller måske nærmere som det er under ”det mener LAP” – hvor man får en bred tekst og specifikke opslagsmuligheder.

Kolonne højre side – Kalenderen flyttes op, og tilmelding LAP´s nyhedsbrev flyttes nederst.

 

Til web-master Lars: 

Vi vil gerne have et forslag til ny hjemmeside i stil med www.foutain.dk som vi kan kigge på og godkende i hjemmesidegruppen.

På sigt ønsker vi en mobilvenlig version.

 

Vi har besluttet at gøre Hanne Skou Kadziola som ansvarlig for hjemmesiden.

Og det skal fremgår under kontakt. ……under den rubrik der hedder ” kontakt LAP”…..efter kontakt til laps ansatte – i en særskilt linje. Navn inkl. Telefonnr. Og email.

Tillige skal Hjemmesidegruppen med navne oprettes under arbejdsgrupper.

Referat af møde i Landsledelsen, 19. marts 2016

Deltagere: Steen Moestrup, Bo Steen Jensen, Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pe-dersen, Inge G. Volder, Hanne Skou Kadziola, René Strøm, Susan Oppenlænder, Finn Parkø, Andrea Hermansen Jan Stig Andersen (1. suppl.), Erik Thomsen (2. suppl.)

Fra sekretariatet: Karl Bach Jensen

Afbud/fraværende: Gunver Maria Sørensen, Lars Kristensen,

 

1. Valg af ordstyrer og referent

Steen og Bettina vælges til ordstyrere, Karl til referent.

 

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet.

Refereres ikke.

 

3. Godkendelse af dagsorden.

FU har modtaget forslag fra Erik Thomsen, om at LL skal tage stilling til valg af nyt rengørings-firma. FU indstiller til LL ikke at behandle emnet.

Erik ønsker at fastholde punktet og omdeler et bilag med mailkorrespondence vedr. klage fra rengøringsfirma.

Der stemmes om, hvorvidt emnet skal behandles. 1 stemmer for, 6 stemmer imod, 3 undlader at stemme.

Steen ønsker at indføje et punkt om debat om Kontanthjælpsreform og om 2020-mål som em-ner, der kan tages op på landsmødet. Behandles under punkt 5 b. Der tilføjes et punkt 8 b: De-bat om regeringens 2020 mål. Med de tilføjelser godkendes dagsordenen.

 

4. Referat

Godkendelse af referat fra mødet den 13. februar 2016 (bilag 4).

Referatet godkendes.

 

5. Landsmøde 2016 (16. – 17. april).

a. Godkendelse af beretning (bilag 5 a: eftersendes)

Der runddeles et bidrag fra ungdomskonsulent Lau Jeppesen. Bidraget indføjes i beret-ningen.

Der er enighed om at linje 82: ”og narko” slettes.

Jan efterlyser en statistik over besøg på hjemmesiden og oplysninger om medlemstallet ved udgangen af året.

Erik kommenterer linje 164: LAP lokalkonsulent Region Sjælland, hvilket han mener er en forkert betegnelse. Han efterlyser desuden noget om, hvad man har kæmpet med i landsledelsen. Han mener, sandheden er, at LAP mister indflydelse år efter år.

Jan foreslår, at der medtages noget om Michael Kolds bistand til LL.

Hanne W. kommenterer lokalkonsulent Arne Jensens del af beretningen og foreslår at slette linje 157.

Steen foreslår, at der tages noget med om arbejdet med at styrke det interne samarbejde og måde at kommunikere på i LL, herunder Michael Kolds medvirken. Han oplæser en tekst, der er udarbejdet til det kommende nummer af Medlemsbladet: ”Vi har prøvet at sætte ind internt for at blive bedre til at snakke sammen og give plads til hinanden. Til dette formål har vi kaldt Michael Kold på banen og prøvet at gøre noget ved mødele-delsen på landsledelsesmøderne. Disse tiltag har bevirket, at vi er blevet bedre til at holde møder. Men verden ændres ikke på en gang af den grund.” Der er enighed om, at den tekst kan indarbejdes i beretningen. Han gør opmærksom på, at Arne på hjemmesi-den står som konsulent for LAP Region Sjælland, hvorfor dette må være den rigtige ti-tel.

Det besluttes i øvrigt, at overlade til FU og Karl at indarbejde de efterlyste elementer og korrektioner i beretningen, og rundsende en endelig version af den.

 

b. Endeligt tilrettet program (bilag 5 b)

Linje: Overrækkelse af LAP-pris slettes i det trykte program. Finn overrækker prisen og begrunder valg af prismodtager, hvorefter O.S. holder sin tale.

Da der er indkommet en ret begrænset mængde af forslag til behandling under selve landsmøde-dagsordenen, ser det ud til, at der vil kunne afsættes tid til at drøfte andre emner i løbet af mødet.

Det foreslås at sætte tid af til at drøfte holdninger og initiativer i forhold til den aktuelle kontanthjælpsreform og ministerudmeldinger om nye 2020 mål på det sociale område.

Finn omtaler, hvordan man i Holland kan få bevilget midlertidig førtidspension som en inspiration, der kan henvises til.

Det drøftes, hvordan og hvornår landsmødet kan komme til at debattere de foreslåede emner.

Karl foreslår, at man enten fra landsledelsens side kan udforme korte skriftlige oplæg til de to temaer, og at man så overlader til dirigenterne, at disponere tid til drøftelserne. En anden mulighed ville være at sætte tid af til det ene eller begge emner og evt. invite-re en ekstern oplægsholder.

Der foretages ikke yderligere ændringer i det skriftlige program, men vi forsøger at fin-de en ekstern oplægsholder, der over for medlemmerne på en engageret måde kan for-midle indhold og konsekvenser af kontanthjælpsreformen.

 

c. Evt. musik og underholdning?

Det drøftes, hvorvidt der skal hyres levende musik eller satses på, at der evt. i egne rækker findes en person, der kan medbringe musik til afspilning. Rene tilbyder at fun-gere som diskjockey. Andrea foreslår at hyre en hyggepianist. Det besluttes, at Rene fungerer som discjockey, og at det nødvendige udstyr lejes til formålet.

 

d. Beslutning om intern LAP-pris (lukket punkt):

 

e. Ekstern LAP-pris: overrækkelse og PR

Prisen overrækkes af Finn som en naturlig afslutning af hans åbningstale.

Jan og Hanne S. udformer en pressemeddelelse.

 

f. Budget 2017

Steen fremlægger budgetforslaget, og lægger op til at drøfte, hvorvidt udgifter til med-lemsaktiviteter skal være mere eller mindre specificeret.

Hanne mener, der skal tages stilling til, om der fortsat skal bruges store beløb til som-merlejr, ø-lejr, refugium og Folkemøde på Bornholm.

Der bliver spurgt ind til tilskud fra eksterne fonde. Både A.P.Møller fonden og Tryg-fonden har givet afslag. Men der er bevilget tilskud fra Arbejdsmarkedets Feriefond til kontanthjælpsmodtageres deltagelse i sommerlejr, ø-lejr og refugium.

Der tales for og imod fortsat at bruge betydelige midler til deltagelse i Folkemøde og afholdelse af Refugium. Det foreslås at afsætte flere midler til posten Medlemstræf.

Susan taler for at støtte medlemmerne af Idrætsforeningen Kæmperne.

Der stemmes om, hvor vidt der skal afsættes 110.000 eller 60.000 til Folkemøde. 8 stemmer for at afsætte 110.000. Til refugium afsættes 100.000, til medlemstræf 108.000.

Det besluttes at reducere rammen for LL-medlemmers deltagelse i konferencer fra 80.000 til 60.000.

Det drøftes, hvor stor rammen for medlemsbladet skal være, og om der evt. skal over-gås til ren elektronisk distribution. Der indsættes en indtægt i portostøtte på 3.000.

Beløbet til aflønning af konsulenter øges med 100.000.

Der var sammentællingsfejl (fejl i formlerne) i det udsendte budget – hvorfor en del af beslutningerne måtte tilbageføres. Endeligt forslag til budget vedlægges dette referat.

 

6. Orientering fra

a. FU, herunder 

i. ”Husregler” (bilag 6 a, i)

Hanne W. gør rede for baggrunden for det sæt husregler, der er udformet af se-kretariatets medarbejdere.

ii. Tilrettet forretningsorden (bilag 6a, ii)

Der er rundsendt et bilag med de vedtagne ændringer af forretningsorden. Jan foreslår en tilføjelse om, hvor længe lydfiler fra LL-møderne skal opbevares (pkt. 9 under Mødeafvikling).

iii. Aftaler med ansatte (lukket punkt)

iv. Regnskabsbilag til gennemsyn vedr. tlf. og taxa-forbrug

Hanne redegør for, hvad de udgifter til tlf. og internet, hun har fået refunderet, omhandler.

Bo Steen gør rede for, hvor mange møder han har deltaget i, og hvorfor det in-debærer taxakørsel, grundet fysiske helbredsforhold.

FU har i øvrigt:

• Kigget på og godkendt diverse rejseafregninger.

• Modtaget tilbud på annonce i et tillæg til Jyllands Posten vedr. Folkemødet. Pris 6.250 – dispositionen godkendes af LL.

 

b. LL

Andrea:

• orienterer om opstart af Vendepunktskurser i Svendborg,

• har deltaget i møde om nationale kliniske retningslinjer vedr. behandling af unipolar depression, hvor mange af de gode forslag er faldet bort, grundet krav om evidens,

• har deltaget i første og vellykkede landsmøde i Peernetværket Danmark

• har været til seminar i IFS, Interesseforening for Socialpsykiatri

• har fået tilskud fra LAP til københavnertur for Café Impuls i Svendborg

Hanne S. orienterer om dialogmøde i Region Hovedstaden vedr. forsøg med nyt ”psy-kiatrihus” i Griffenfeldsgade, hvor der pt. er kommunalt akuttilbud, som hun mener LAP bør engagere sig mere i. Omtaler møde med professor Jimmy Nielsen fra Aalborg Universitet, der går ind for kraftig reduktion af brug af psykofarmaka. Hun taler i øv-rigt for at genstarte arbejdet med blivende refugium.

Bo Steen supplerer med yderligere oplysninger om planer med det tidligere Sct. Josephs Hospital i Griffenfeldsgade.

Inge orienterer om deltagelse i KL-konference om at have ambitioner for udsatte børn og unges skolegang.

Hanne W. orienterer om problematikken med Lars Søndergaards fyring og påtale til hans tidligere chef.

Susan omtaler generalforsamling i Idrætsforeningen Kæmperne, som står over for en række påtænkte besparelser.

 

c. Arbejdsgrupper

René har trukket sig fra Ø-lejr gruppen og spørger, hvem der deltager fra LL i gruppen.

Steen nævner, at der er udsendt materiale med deltagervurderinger af kursus afholdt på Inspirationscenter Maribo. Det er kun en mindre del af deltagerenes evaluering.

Brugernes Bazar afholdes i år tirsdag den 30. august i Kongens Have i Odense, hvor Hus Forbi efterfølgende afholder jubilæumsfest.

Sommerlejrgruppen er færdig med at planlægge årets sommerlejr, som annonceres i førstkommende nummer af LAP-bladet.

Hjemmesidegruppen: Der arbejdes med nyt layout af hjemmesiden. Hanne S. står som den, man kan kontakte vedr. hjemmesiden.

Tom deltog i kurset i Maribo. Der er efter hans vurdering tale om en form for behand-ling, hvilket bekræftes af, at der på faktura vedr. kurset står: ”som behandlingsprogram for psykisk sårbare er beløbet uden moms”. Vil vi behandlingsprogram i LAP?

Steen redegjorde for at teksten på den uddelte faktura var en teknikalitet for at undgå betaling af moms. Og fortalte om hvordan deltagerne var blevet kede af det, vrede og lærte at tackle, når andre blev det, således at de kunne blive gode lyttende LAP-støtter.

Hanne S. mener, der er tale om en forældet form for gestaltterapi, bl.a. med anvendelse af den ”røde stol”, hvor den enkelte udleverer sig over for en gruppe, og at der ikke på kurset var plads til konstruktiv kritik. Hun mener ikke, LAP bør udbrede en sådan tera-piform.

Bo Steen redegjorde for tilsvarende anvendelser af den ”røde stol” i gruppesammen-hæng inden for de seneste år.

Flere kommenterer med positive og negative meldinger, de har modtaget fra og om kur-susdeltageres oplevelser.

Steen spurgte til om landsledelsen ønskede, at man stoppede evalueringen af kurset og sparede det store arbejde, der var forbundet med at renskrive evalueringsskemaerne. Landsledelsen vil fortsat gerne have en evaluering fra Inspirationsgruppen.

 

d. Udviklingskonsulent

Karl efterlyser deltagere til workshop på konference i Esbjerg den 27. april om Collec-tive Impact. Andrea, Hanne S., Susan og Finn melder sig som interesserede. Der er formøde den 1. april hos SUS. Karl formidler kontakt.

 

7. Forslag til mødedato efter landsmødet: lørdag den 30. april

Datoen fastholdes.

 

8. Debat

a. Debat om psykisk vold mod patienter og beboere på psykiatriske afdelinger og bo-steder. (bilag 8)

Punktet blev ikke behandlet.

 

b. Debat om regeringens 2020 mål. 

Punktet blev ikke behandlet.

9. Økonomi

a. Årsregnskab for 2015

Regnskabet foreligger ikke.

b. Ansøgning om tilskud til afholdelse af kursus: Håb, drømme, hav og visioner (bilag 9b)

Steen orienterer kort om ansøgningen. Der kan deltage op til 12 personer, dvs. en sam-let udgift på ca. 35.000. Flere er betænkelige ved umiddelbart at imødekomme ansøg-ningen. Det besluttes at give afslag på ansøgningen. Der var enighed om, at man pri-mært i fremtiden vil støtte projekter ledet af LAP-medlemmer og uden honorar.

 

c. Budget for sommerlejr 2016 (bilag 9c)

Punktet blev ikke behandlet.

 

10. LAP’s Facebook-side. Ansvar og redigering (Hanne).

Punktet blev ikke behandlet.

 

11. Forslag fremsat af Erik Thomsen: (forslagene blev ikke behandlet)

a. Ved afgørelse af sager, som f.eks. bladsagen skal der fremlægges fakta for, at de fremførte påstande er rigtige.

b. Det pålægges FU at fremlægge en rapport, hvis der er klaget over, at personalet har forhindret ting i at ske.

c. Ansattes deltagelse i konferencer og møder.

d. Hvem bestemmer i LAP, de ansatte eller LL?

 

12. Evt.

 

13. Hvordan synes du, mødet gik?