Referat af Landsmøde 2016

Referat af LAP’s landsmøde 2016
Hotel Svendborg 16. – 17. april

Godkendt af dirigenterne Allan Ohms og Benny Lihme

Indledning og velkomst

Finn Parkø byder velkommen til LAP’s 17. landsmøde og opfordrer til, at alle rejser sig, mens for-eningens fane bæres ind af Jan Stig Andersen.

Der holdes derefter et minuts stilhed for psykiatribrugere, der er døde i psykiatrien i årets løb.

Herefter orienterer Finn om, at årets modtager af den eksterne LAP-pris er ”Rebellen fra Lange-land” Ole Sørensen. Finn giver ordet til Jan Stig Andersen, der begrunder valget af årets prismodta-ger, med at han i sit arbejde tager udgangspunkt i den enkelte brugers – eller borgers – situation, be-hov og ønsker, nægter at bruge sin tid ved en computer og med at han gennem mange år har arbej-det med psykiatribrugere ved brug af ASF (almindelig sund fornuft). Herefter overrækker han pri-sen til Ole Sørensen.

Ole Sørensen holder derefter sin tale til forsamlingen. Han kommer bl.a. ind på, hvor meget op-mærksomhed de tv-programmer, han har medvirket i, har ført til. Han finder det mærkeligt, at man bliver kaldt rebel og anarkist, bare fordi man vil hjælpe folk ordentligt. For Ole er det især vigtigt at udvikle brugerindflydelsen, gerne henimod egentlig brugerstyring. Det vigtigste er at lytte til de mennesker, man har med at gøre. Han er kritisk over for udviklingen på psykiatriområdet med færre senge, mere og mere retspsykiatri, udredningsgaranti og forhastede diagnoser. Når alting hører op, er der kun socialpsykiatrien tilbage. Men også her går alt for meget tid med at dokumentere og regi-strere. Det handler i virkeligheden om at holde sin ryg fri og om at ensrette. Vigtigt at prioritere, at hjælpe misbrugere, der trænger til at komme i behandling, fx hvis man har abstinenser fra benzodia-zepiner, man tidligere har fået lægeligt ordineret, hjemløse og unge? Nogle gange bliver Ole tvunget ud i situationer, hvor han må gøre noget, der ikke er ”smart” – udøve civil ulydighed, men den so-ciale indsats har i dag bedre vilkår end tidligere.

Efter at forsamlingen er rykket ind i et større lokale, giver Hanne Wiingaard herefter forskellige praktiske oplysninger, bl.a. om at landsmødet optages digitalt, hvorfor det er vigtigt, at alle præsen-terer sig og taler i mikrofon.

Landsmødet afvikles derefter i henhold til den udsendte dagsorden:

1. Valg af stemmetællere

Følgende deltagere foreslås og vælges som stemmetællere:

Henning Jørgensen, Thorsten Bo Hansen, Mikhael Saxtorph, Lars Schou (udskiftes i løbet af lands-mødet med Arne Jensen).

2. Valg af dirigenter og referent

Benny Lihme og Allan Ohms foreslås og vælges som dirigenter.

Karl Bach Jensen foreslås og vælges til referent.

Dirigenterne konstaterer, at landsmødet er lovligt indkaldt via brev til medlemmer dateret den 24. februar 2015.

I alt 110 stemmeberettigede individuelle medlemmer og 5 delegerede fra kollektive medlemmer deltog i hele eller dele af landsmødet.

3. Landsledelsens beretning

På vegne af landsledelsen giver Bo Steen Jensen et mundtligt resume af den udsendte skriftlige be-retning. Han berører bl.a.:

• LAP-tæppet er nu hos sundhedsministeren

• Deltageles i diverse konferencer, herunder i Kommunernes Landsforening, hvor det kom frem, at over 80 % adspurgte opfattede brugerinddragelse som informeret samtykke.

• Deltagelse i referencegrupper bl.a. vedrørende anvendelse af forskningsmidler, hvor man nu lægger vægt på tværfaglighed.

• LAP har indtaget en kritisk holdning til mangelfuld retspsykiatri-rapport, hvor et bilag hvid-vasker personalet i forhold til skjult tvang og psykisk vold.

• Sundhedsstyrelsens nye direktør vægter brugerinddragelse højt.

• LAP-medvirken på Brugernes Bazar, Folkemøde på Bornholm, deltagelse i Peer-netværket, seminar om forældre til psykisk syge børn, weekend-medlemstræf, vinter-refugie, nytårskur, coach-medvirken i landsledelsen.

Herefter præsenterer den øvrige landsledelse sig over for forsamlingen.

Derpå er der korte indlæg fra de forskellige arbejdsgrupper:

Bladgruppen/LAP-redaktionsgruppen ved Michael Krogh, der bl.a. nævner at gruppen er den ældste fungerende arbejdsgruppe i foreningen. LAP-bladet udkommer 4 gange om året og er fortrinsvis er et Medlemsblad. Der er blevet arbejdet med at forbedre lay-out og billedsiden. Oplag: 2.500 ex.

Sommerlejrgruppen ved Lone Toustrup, der fortæller om en pragtfuld lejr i 2015 og opfordrer til at melde sig til dette års sommerlejr.

Ø-lejrgruppen ved Erik Thomsen, der bl.a. nævner, at det er deltagerne der løser opgaverne på lej-ren, og at der i år vil være ekstraordinært lav betaling for kontanthjælpsmodtagere. På ø-lejren i 2015 var der 46 deltagere.

Livsglædegruppen ved Tom Jul Pedersen, der bl.a. beklager, at der i beretningen ved en fejl er kommet til at stå, at der sælges narko på Christiania.

Bisiddergruppen ved Jan Stig Andersen, der bl.a. nævner at gruppen er udpeget af de personer, der er godkendt som bisiddere i foreningen. Der er holdt et træf og der arbejdes med at udvide korpset og kendskabet til det.

Arbejdsgruppen vedr. børn og helt unge ved Inge G. Volder, der bl.a. efterlyser nye deltagere i gruppen, da gruppen er skrumpet ind.

Gruppe vedr. medlemstræf ved Erik Thomsen, der efterlyser forslag til emner for kommende med-lemstræf.

Refugiegruppen ved Lars Kristensen, der omtaler årets succesfulde refugiearrangement, hvor i alt 42 personer deltog i et varierende antal dage.

Inspirationsgruppen ved Henning Jørgensen, der takker for samarbejdet om at afholde to pilotkurser med henblik på at udvikle deltagernes egne ressourcer og evne til at lytte.

Arbejdet som regionskonsulent i Region Sjælland ved Arne Jensen.

Arbejdet som ungdomskonsulent ved Lau Jeppesen.

Arbejdet med LAP’s hjemmeside ved Steen Moestrup, der bl.a. nævner, at der pt. er en ny arbejds-gruppe, der arbejder med at forny og modernisere LAP’s hjemmeside.

Medlemsstatistik ved Jan Stig Andersen, der bl.a. nævner, at der er pr. september var 14 medlemmer til nedsat kontingent for kontanthjælpsmodtagere. Der spørges ind til, om ikke betalende medlem-mer stadigvæk regnes som medlemmer. Svaret er, at foreningen er ret large, men at medlemmer, der ikke betaler efter gentagne rykkere, slettes.

Kommentarer og spørgsmål til beretningen:

Frands Frydendal minder om beslutningen på sidste års landsmøde, om at LAP behøver fortsat for-bedring af sin organisation, strukturer, procedurer, vaner og traditioner og at landsledelsen og for-retningsudvalget skulle redegøre for sit arbejde hermed ved dette landsmøde. Han mener at beret-ningen er udtryk for, at landsledelsens og forretningsudvalgets arbejde med at tage ansvar for at løse denne opgave kan ligge på et meget lille sted.

Camilla Madsen spørger ind til, hvad der menes med beretningens formulering om indarbejdelse af tværfaglig forskning.

Nils Andersen kommenterer medlemstallet, som han mener, foreningen kan gøre meget bedre, fx ved at hvert enkelt medlem hverver mindst et ny medlem.

Lars Schou efterlyser noget om foreningens holdning til diagnosticering af transkønnethed.

Marianne Andersen spørger, om det lave medlemskontingent også gælder andre på lignende lave ydelser, og om livsglædegruppen kun er for medlemmer øst for Storebælt.

Erik Thomsen efterlyser, hvordan der rettes op på foreningen, og opfordrer til at drøfte, hvordan foreningen forholder sig de hyppigt omtalte tilfælde af vold og drab ikke kun mod personale, men også til vold og drab begået mod andre psykiatribrugere.

Thoridt Allermand takker for beretning fra arbejdsgrupperne og efterlyser noget om, hvordan der arbejdes med regionalisering og lokalt arbejde i foreningen.

Lars Arredondo nævner, at arbejdet i LAP-Københavns Omegn har være meget op ad bakke. Han er enig i, at der er et stort antal potentielle medlemmer og mener, at der kan gøres mere for styrke grundforeningerne og hverve medlemmer lokalt. Han efterlyser en lokalkonsulent i Region Hoved-staden.

Besvarelser fra landsledelsen:

Bo Steen svarer, at ledelsen rent faktisk har arbejdet med at forbedre den interne organisation, men mener ikke det er noget, der kan stilles formelle krav til. Han uddyber, hvordan der fra Sundheds-styrelsens side lægges op til at give tværfaglig forskning forrang, dvs. at der anlægges forskellige faglige vinkler i forskningen.

Steen Moestrup uddyber om den inddragelse af ekstern konsulentbistand, der i årets løb har været med til at forbedre arbejdskulturen i foreningens ledelse. Han kommer også omkring, hvad der er kommet om dødsfald på et af Københavns Kommunes bosteder og om henvendelse til kommunens socialborgmester. Han gør opmærksom på, at regions- og lokalforeningerne ikke varetages i landsle-delsens regi, hvorfor der ikke er tradition for at medtage arbejdet i grundforeningerne i beretningen. Han nævner desuden, at nuværende udviklingskonsulent stopper ved årets udgang og at det kan give anledning til at overveje, hvad der skal ske til den tid, hvad angår ansættelser i foreningen.

Bo Steen Jensen uddyber om, at der er hensigten fremover at fokusere på, hvad man som psykiatri-bruger udsættes for af psykisk vold og hvad der vejer tungest: befolkningens retsbevidsthed eller psykiatribrugeres retssikkerhed.

Efter en kaffepause er der oplæg ved Bettina Post om indholdet og konsekvenserne af den se-neste kontanthjælpsreform og efterfølgende debat (der henvises til kopi af Bettinas power point præsentation).

Efter pausen genoptages drøftelsen af landsledelsens beretning:

Arne Jensen præsenterer en figur, der illustrerer medlemsfordelingen i Region Sjælland.

Tom Jul Pedersen uddyber, at arrangementer i livsglædegruppen er for medlemmer over hele landet, det er tilfældigt at årets arrangementer har været på Sjælland. Han fremhæver i øvrigt kvaliteten af den tilbagemelding, som landsledelsen fik fra konsulent, der overværede møde i landsledelsen.

Frands Frydendal mener, at der så længe organisationen er, som den er, ikke er ret mange til at udfø-re opgaverne med organisationsudvikling. Han peger på, at et øget medlemstal i høj grad handler om at undgå at miste medlemmer, fordi de ikke finder foreningen tilstrækkeligt interessant at forblive i. Han mener, at der ikke tages ansvar for at løse konflikter, som i stedet fører til manipulation. Han mener, at potentielle medlemmer kan tælles i 10.000’er.

Bo Steen Jensen undrer sig over udvist negativitet over for det arbejde, der uføres af landsledelsen. Han nævner, at der efter landsmødeeuforien ofte sker en afmatning af folks engagement.

Lise Jul Pedersen fremhæver, at LAP’s kommende medlemspotentiale er folk på kontanthjælp. Hun mener, der bruges for mange midler til ferieagtige aktiviteter, som kun kommer få medlemmer til gode.

Andrea Hermansen erklærer sig enig heri og mener, at oplægget fra Bettina Post bekræfter at kom-mende medlemmer vil være på meget lave ydelser. Hun mener, der bør stræbes efter et langt højere medlemstal, bl.a. ved at ansætte flere med brugerbaggrund.

Erik Thomsen mener, at samarbejdet i landsledelsen er ikke eksisterende. Der mangler efter hans opfattelse gensidig respekt. Han mener, at de politiske uenigheder i foreningen er så store, at de gø-res til personstridigheder.

Camilla Madsen spørger ind til udsagn om, at man i landsledelsen er blevet bedre til at afvikle sine møder.

Steen Moestrup nævner, at man i landsledelsen sætter sig på nye pladser ved møderne og har taget et nyt medlem ind i mødeledelsen, ligesom der løbende arbejdes med anbefalingerne fra den konsu-lent, der har været inddraget.

Frands Frydendal mener, at en demokratisk forening følger generalforsamlingens beslutninger og ikke manipulerer med dagsordener. Det handler ikke om, at der ikke er ressourcer, men om nye med-lemmer, der ikke har ressourcer til at håndtere den måde, der arbejdes på, og at ledelsen ikke lader andre komme til.

Beretningen sættes herefter til afstemning og godkendes med overvældende flertal.

5. Behandling af indkomne forslag, 1. del

Forslag nr. 1 stillet af Landsledelsen:

Forslag til kommissorium for redaktionsgruppe vedrørende handlingsprogram:

”Redaktionsgruppen nedsættes af landsmødet på mødets første dag og har til opgave at sammen-skrive og redigere et forslag til handlingsprogram på baggrund af de forslag, der er fremkommet rettidigt inden landsmødet og på baggrund af landsmødets tilkendegivelser.

Indkomne forslag, der af landsmødet henvises til handlingsprogrammet, søges indarbejdet på en sådan måde, at det samlede forslag til handlingsprogram fremtræder som en læsbar og sammenhæn-gende tekst.

Redaktionsgruppen kan i begrænset omfang medtage begrundede forslag fra landsmødets arbejds-grupper i sit arbejde.

Redaktionsgruppen fremlægger et forslag til drøftelse om formiddagen på landsmødets anden dag.

På baggrund af landsmødets tilkendegivelser fremlægges om eftermiddagen på landsmødets anden dag et forslag, der sættes til afstemning i sin helhed. ”

Dirigenten oplæser forslaget.

Landsmødet tager forslaget til efterretning.

Herefter efterlyses deltagere til den redaktionsgruppe, der skal udarbejde forslag til handlingsprogram.

Redaktionsgruppen kommer til at bestå af:

Bo Steen Jensen, Steen Moestrup, Hanne Skou Kadziola, Lars Schou, Gert Zølner, Camilla Madsen, Mette Windfeldt, Andrea Hermansen, Troels Gade

Karl Bach Jensen orienterer derefter om at der resten af eftermiddagen i hallen uden for mødeloka-let er mulighed for at annoncere nye arbejdsgrupper og ønske om at optage medlemmer i eksisterende arbejdsgrupper. Det understreges, at nye arbejdsgrupper, som en forudsætning for godkendelse og dækning af mødeudgifter skal aflevere et ark med oplysning om emne, formål, tovholder og medlemmer til sekretariatet.

Lars Arredondo foreslår en gruppe om Mental velfærd, hvad der i samfundet skaber psykisk syg-dom og hvad forringer livskvalitet.

Jan Stig Andersen efterlyser potentielle fanebærere, og ønsker at genetablere gruppe om psykofar-maka, bivirkninger og dødsfald.

Foreslår 3 arbejdsgrupper: Pressemeddelelses- og lovforslagsgruppe, gruppe der besøger afdelinger og bosteder og rapporterer herom, gruppe der samarbejder med andre europæiske grupper om op-hold som alternativ til indlæggelser

Hanne Skou Kadziola foreslår gruppe om tvang, skjult tvang og psykisk vold, der kan arbejde med og forholde sig til aktuelle sager.

Steen Moestrup annoncerer en gruppe, der vil arbejde med høringssvar og med at klæde medlemmer i styre- og referencegrupper på.

4. Regnskabsaflæggelse for 2015

Steen Moestrup fremlægger regnskabet ved at resumere kolonnen: Realiseret 2015 på oversigtsark i landsmødemappen. Bl.a. nævner han, at sommerlejren i 5 år har været finansieret af tilskud fra Tryg-fonden, og at tilskuddet fra staten på 3,9 mio. ikke er brugt fuldt ud.

Mikhael Saxtorph kommenterer på, at der udelukkende sendes materialer ud via alm. post, idet der kunne opnås en væsentlig besparelse ved at distribuere pr. e-mail.

Erik Thomsen mener, at der ved afregning med anvendt kursuscenter begås moms-svindel, idet der faktureres med momsfritagelse med den begrundelse, at der er tale om behandlingsophold.

Bo Steen Jensen svarer Mikhael Saxtorph, at der vil gå rigtigt mange ressourcer til at sortere ud hvem der kan modtage mails. Ved at bruge postvæsenet sikres det at informationer når frem til med-lemmerne. Mange af LAP’s medlemmer har ikke computer eller styr på at modtage mails.

Ole Nielsen spørger ind til det store forbrug til arbejdsgrupper, og nævner udgifter til ekskursioner for nogle få i regi af Livsglædegruppen.

Steen Moestrup gør opmærksom på, at der ikke er holdt noget skjult, hvad angår momsfri afregning. Der er efter hans opfattelse tale om en ren teknikalitet. Den øgede udgift til arbejdsgrupper drejer sig om kursus i regi af Inspirationsgruppen. Ekskursioner i Livsglædegruppen udbydes til alle med-lemmer.

Thoridt Allermand mener, det er nedgørende over for medlemmerne at hævde, at de ikke er i stand til at modtage e-mails. Hun mener desuden, der bør anvendes flere midler til udvikling af regionale foreninger.

Mette Windfeld spørger ind til hvor mange personer, der deltog i Folkemøde på Bornholm. Hun mener der er anvendt mange penge og undrer sig over, at de bogføres under Medlemsaktiviteter.

Steen Moestrup svarer, at deltagelsen arrangeres af en arbejdsgruppe, og at der kun er plads til ca. 15 personer, hvor det drejer sig om at repræsentere foreningen. Det er ikke en aktivitet, der udbydes til alle medlemmer.

Grethe Kristine Nørgaard mener, at det kan lade sig gøre at bruge e-mail nu hvor alle har e-boks. Hun opfordrer desuden til at benytte sig af B-post.

Steen bekræfter, at post så vidt muligt sendes som B-post.

Tom Jul Pedersen bekræfter, at arrangementer i Livsglædegruppen udbydes til alle medlemmer. Han mener, den omtalte fakturering er ”helt efter bogen”.

Erik Thomsen kritiserer, at medlemsaktiviteter ikke konsekvent udbydes til alle medlemmer.

Som advokat mener Allan Ohms ikke, der er problemer med den kritiserede momsfri faktura, men anbefaler, at man for en sikkerheds skyld kan afklare problematikken med foreningens revisor.

Dirigenterne foreslår, at diskussionen om distribution af materialer til medlemmer afsluttes med en konstatering af, at der er enighed om, at der bør findes så billige løsninger som muligt med respekt for, at alle skal kunne modtage materialer.

Frands Frydendal forholder sig kritisk til misundelseselementet i udsagn om, at der anvendes midler til forskellige aktiviteter og arbejdsgrupper.

Thoridt Allermand opfordrer til, at der ved budgetvedtagelsen sikres flere midler til regions- og lokalforeninger.

Henning Jørgensen gør opmærksom på, at momsfri fakturaer fra Inspirationscenter Maribo drejer sig om at gøre arrangementer så billige som muligt ud fra en altruistisk tilgang.

Regnskabet sættes herefter til afstemning og godkendes med overvældende flertal, idet 1 stemmer imod, 2 undlader at stemme.

 

Præsentation af udkast til Handlingsprogram 2016 – 17

Steen Moestrup fremlægger redaktionsgruppens forslag til nyt handlingsprogram.

Hanne Wiingaard foreslår, at folkepensionisters forhold medtages i pkt. 6 om at oplyse om ”svage” gruppers forhold.

Mikhael Saxtorph mener, det i pkt. 3 skal præciseres, om der med voldsepisoder i tænkes på beboere og/eller personale.

Thoridt Allermand efterlyser en uddybning i pkt. 1: udvikling af psykiatrien mv. og om, hvad der tænkes i forhold til regionale og lokale foreninger.

Anne Marie Rafferty foreslår, at der indføjes noget om hjemløse, enlige forældre m.fl. udsatte grupper.

Frands Frydendal opfordrer til, at man ved næste års beretning forholder sig til det vedtagene handlingsprogram. Han ønsker desuden en tilføjelse om forbedring af LAP’s organisationsstruktur og procedurer.

Lars Arredondo opfordrer til, at udmøntningen af punkter i handlingsprogrammet knyttes an til bestemte arbejdsgrupper.

Camilla Madsen opfordrer til, at der ved nye ansættelser lægges vægt på at tage hensyn til med-lemmernes ønsker.

Frands Frydendal foreslår, at handlingsprogrammet primært kommer til at påhvile landsledelsen, der kan uddelegere opgaver i udmøntningen.

Thoridt Allermand mener, der bør indarbejdes en uddybning af konkrete tiltag i pkt. 9 vedr. udbyg-ning af grundforeninger.

Michael Krogh efterlyser noget om øgning af medlemstal og ekstern kommunikation i medier.

 

5. Behandling af indkomne forslag, 2. del

Forslag nr. 2 og 3 stillet af LAP København v. formand Cornelius Christiansen

”Over halvdelen af landets psykiatribrugere bor i Kbh. og her bor også flest af LAP’s medlemmer. Vi ønsker i LAP Kbh., at der bliver kigget grundigt på LAP’s samlede budget og LAP-midlerne i højere grad uddeles til grundforeningerne med henblik på antallet af medlemmer.

På budget 2017 afsættes midler til ansættelse af en udviklingsmedarbejder i til organisatorisk og administrativt arbejde i og i samarbejde med LAP København og Frederiksberg.”

Forslag 2 og 3 præsenteres som et samlet forslag af Cornelius Christiansen. Han motiverer for-slaget med, at der er mange medlemmer og mange opgaver at løse i LAP Kbh./Frb. Forslaget drejer sig om, at starte op i Kbh./Frb. og efterhånden udvide til resten af hovedstadsområdet

Thoridt Allermand spørger ind til, hvor mange timer og hvor store midler, man har i tankerne.

Cornelius Christiansen forestiller sig, at der bliver tale om en fuldtidsmedarbejder.

Bo Steen Jensen advarer imod, at en vedtagelse af forslaget vil skabe præcedens i forhold til lokal-foreninger i resten af landet.

Flere deltagere, især fra hovedstadsområdet uddyber og argumenterer for tildeling af midler som foreslået.

Ole Nielsen spørger om en løsning kunne være at få ledige i jobprøvning til at løse opgaverne.

Det vil ifølge forslagsstiller ikke være optimalt, da der er brug for kontinuitet i opgaveløsningen.

Jan Stig Andersen mener, der ved ansættelse af en kvalificeret person vil være brug for et beløb i størrelsesordenen ½ mio. kr. årligt. Hanne Wiingaard peger på muligheden for at ansætte i fleksjob. Steen Moestrup opfordrer til at afsætte et beløb på 100.000 kr. til en person i en eller anden form for støttet ansættelse. Andrea Hermansen mener, der er brug for en ramme på ca. 200.000 kr.

Tom Jul Pedersen mener, der er tale om en ret diffus formulering, og savner en mere præcis jobbe-skrivelse. Han opfordrer til ikke at vedtage forslaget, men at LAP Kbh. kan vende tilbage med en mere konkret ansøgning til landsledelsen.

Andre medlemmer taler også imod forslaget. Lars Arredondo taler for, at de foreslåede ressourcer også møntes på LAP Københavns Omegn.

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med overvældende flertal.

 

9. Valg af landsledelse

Der var i alt 16 kandidater, der stillede op til landsledelsen, hvor der skulle besættes 6 ledige plad-ser. 15 kandidater præsenterer sig kort over for forsamlingen, om hvad der særligt optager dem i relation til LAP. De besvarer efterfølgende uddybende spørgsmål fra landsmødets deltagere.

Stemmerne fordelte sig således:

Navn og placering
By Antal stemmer

Tom Jul Pedersen, valgt til landsledelsen
Århus C. 56

Cornelius Christiansen, valgt til landsledelsen
København SV 52

Hanne Wiingaard, valgt til landsledelsen
Herlufmagle 51

Andrea Hermansen, valgt til landsledelsen
København SV 51

Katrine Wiedersoe, valgt til landsledelsen
Valby 50

Michael P. Krog, valgt til landsledelsen
Gentofte 46

Nils Andersen, 1. suppleant
Lyngby 44

Inger-Liss Christoffersen, 2. suppleant
Smørum 40

Bo Steen Jensen, 3. suppleant
Gladsaxe 26

Inger Ladegaard, 4. suppleant
Fredericia 26

Troels Gade, 5. suppleant
Frederiksberg C. 23

Hanne Nielsen, 6. suppleant
Horsens 23

Erik Thomsen, 7. suppleant
Roskilde 17

Ole Nielsen, 8. suppleant
Rudkøbing 9

Peter Blæsbjerg, 9. suppleant
Middelfart 8

Gert Zøllner, 10. suppleant
Frederikssund 7

Der var i alt 97 gyldige stemmesedler.

Idet der var stemmelighed mellem 3. og 4.suppleant og mellem 5. og 6. suppleant trak stemmeud-valget lod om placeringen, som anført ovenfor.

 

Forslag nr. 4 stillet af Jan Stig Andersen

Forslag om ansvar for konfliktløsning. Ét forslag om tre tilføjelser til vedtægterne.

• Indsættes i § 3 som stk. 11.:

Alle medlemmer af LAP har ret til, at konflikter bliver forsøgt løst, sådan at det styrker foreningen og deres fortsatte medlemskab. Alle medlemmer har også et ansvar for at medvirke til konstruktiv konfliktløsning. Hvis et medlem beder et andet medlem om at mødes til konfliktløsning, har det andet medlem pligt til at deltage. Man kan stille som betingelse, at der medvirker en mægler. Hvis parterne ikke kan enes om en mægler, kan de bede landsledelsen om hjælp. Landsledelsen medvir-ker først ved at anvise en mægler med særlig interesse for og kendskab til konfliktløsning. Derefter skønner landsledelsen selv, hvordan den vil sikre en god konfliktløsning.

• Indsættes i § 6 som stk. 10:

Landsledelsens ledelsesansvar omfatter, at landsledelsen sikrer at konflikter bliver løst på en måde, som styrker foreningen. Landsledelsen sikrer sig adgang til ekspertise ved at arrangere passende undervisning eller ved at danne forbindelse til mennesker med særlig interesse for og kendskab til konfliktløsning. Landsledelsen sikrer ekspertisen for eftertiden ved at udvikle gode procedurer og skrive dem ind i sin forretningsorden.

• Indsættes i § 6 som stk. 11:

Hvis der er konflikt i landsledelsen, har forretningsudvalget ledelsesansvaret for at konflikterne bli-ver løst på en måde, som styrker foreningen.

Et identisk forslag blev behandlet på landsmødet i 2015, hvor forslaget ikke opnåede kvalificeret fler-tal på 2/3 af stemmerne, men almindeligt flertal, og det kan derfor vedtages på dette landsmøde ved almindeligt flertal.

Jan Stig Andersen fremlægger og motiverer forslaget.

Flere taler for forslaget.

Tom Jul Pedersen spørger om, hvordan man kan pålægge medlemmer pligt til at møde op til evt. konfliktløsning. Det mener Frands Frydendal godt man kan, idet medlemmer i forvejen har pligter fx til a t betale kontingent.

Camilla Madsen mener, det er for vidtgående at anføre, at landsledelsen skal sikre, at konflikter bliver løst, hun foreslår en formulering om, at den skal arbejde for at konflikter bliver løst.

Ole Nielsen spørger om, hvor bagatelgrænsen går for, hvornår en konflikt skal løses af foreningen.

Frands Frydendal mener, at det må komme an på en prøve, om der er brug for nærmere afgrænsning af hvilke konflikter der skal søges løst i foreningens regi.

Forslaget sættes til afstemning. Det konstateres, at et flertal på mere end 50 % stemmer for forslaget, som således er vedtaget og ændringen indarbejdes i foreningens vedtægter.

 

Forslag nr. 5 stillet af Jan Stig Andersen. 

Forslag om betingelse for opstilling til landsledelsen

§ 6 – foreningens daglige ledelse.

Tilføjelse til stk. 1 efter første punktum:

Ethvert medlem, der har deltaget i mindst et af de tre seneste landsmøder, kan stille op til landsledelsen, dog jf. § 6 stk. 3.

Forslaget blev behandlet på landsmødet i 2015, hvor det ikke opnåede kvalificeret flertal på 2/3 af stemmerne, men almindeligt flertal, og det kan derfor vedtages på dette landsmøde ved almindeligt flertal.

Jan Stig Andersen fremlægger og motiverer forslaget.

Flere deltagere taler imod forslaget, idet de mener, at nye kræfter skal have mulighed for at stille op.

Katrine Wiedersøe mener, at forslag nr. 7 bør behandles, før man kan behandle forslag nr. 5. Diri-genterne vælger at fastholde, at forslagene behandles i den opstillede rækkefølge.

Forslagsstilleren accepterer en præcisering af forslaget så ordet ”seneste” erstattes af ”foregående”.

Forslaget sættes til afstemning. Forslaget forkastes med et klart flertal.

 

Forslag nr. 6 stillet af Jan Stig Andersen. 

Forslag om at landsledelsen skal beslutte sin forretningsorden på det første landsledelsesmøde efter landsmødet

§ 6 – Foreningens daglige ledelse

stk. 6 ændres fra det nuværende:

Landsledelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrup-per til varetagelse af afgrænsede opgaver.

til:

Stk. 6: Landsledelsen udformer selv sin egen forretningsorden på det første landsledelsesmøde efter landsmødet og forbedrer den, når der er behov. Landsledelsen kan nedsætte underudvalg og ar-bejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

Forslaget blev behandlet på landsmødet i 2015, hvor det ikke opnåede kvalificeret flertal på 2/3 af stemmerne, men almindeligt flertal, og det kan derfor vedtages på dette landsmøde ved almindeligt flertal.

Jan Stig Andersen fremlægger og motiverer forslaget.

Flere taler imod forslaget med den begrundelse, at det er en fordel for nye medlemmer af landsle-delsen ikke at skulle bruge kræfter på forretningsordenen allerede på deres første møde.

Frands Frydendal taler for forslaget men mener, det kan modereres til, at forretningsorden skal ved-tages senest på det andet møde efter landsmødet.

Forslaget sættes til afstemning, således at ordlyden ændres fra ”på det første …” til ”senest på det andet landsledelsesmøde …”

Forslaget opnår ikke almindeligt flertal og er dermed forkastet.

 

Forslag nr. 7 stillet af Jan Stig Andersen. 

Forslag om at fraværende medlemmer kan opstille til landsledelsen

§ 6 – foreningens daglige ledelse.

Det nuværende stk. 3 kaldes stk. 3a, og der tilføjes som stk. 3b:

Stk. 3b. Medlemmer, der ikke deltager i landsmødet, kan stille op til landsledelsen eller til andre tillidsposter, hvortil der er valg på landsmødet, såfremt de fremsender en skriftlig erklæring om, at de ønsker dette. Ethvert medlem af LAP’s landsledelse, ethvert medlem af LAP og enhver ansat i LAP, der får kendskab til en sådan erklæring, skal sørge for, at erklæringen kommer til landsmødets kendskab. Den fraværende kandidat kan få oplæst en erklæring om sit kandidatur på landsmødet, dog således at der ikke gives mere tid til oplæsning af erklæringer pr. kandidat, end der gives til mundtlige erklæringer fra tilstedeværende kandidater.

Begrundelse:

LAP bør være et sted, hvor der findes bedre forhold og betingelser, end der findes andre steder. Ved landsmødet i 2015 var der faktisk et medlem, som ikke deltog i landsmødet, men som alligevel ønskede at opstille til landsledelsen. Dette blev ikke tilladt, og ønsket herom kom end ikke til landsmødets (herunder dirigenternes) kendskab, indtil efter afholdelsen af valg til landsledelsen.

Jan Stig Andersen fremlægger og motiverer forslaget.

Flere taler imod forslaget i den form, det er præsenteret, andre taler for forslaget men mener, at kandidater bør meddele deres evt. kandidatur til foreningens sekretariat.

Forslaget sættes til afstemning, idet der indsættes en tilføjelse: ”… såfremt de fremsender en skriftlig erklæring til sekretariatet …”

36 stemmer for forslaget, 31 stemmer imod, 9 undlod at stemme.

Forslaget er dermed ikke vedtaget, men kan vedtages med almindeligt flertal på næste års landsmøde.

 

Forslag nr. 8 stillet af Gihta Hansen

Beslutningsforslag:

Jeg vil hermed gerne foreslå, at suppleanterne til Landsledelsen også fremover er velkomne til møder, men at det fremover er for egen regning.

Ordet suppleant betyder stedfortræder og hovedreglen er, at suppleanter først træder til ved VARIGT forfald, hvorved forstås på det tidspunkt, at et landsledelsesmedlem træder helt ud.

Alle suppleanter har mulighed for at holde sig orienteret via dagsordner og referater.

Dirigent Allan Ohms oplæser forslaget og forklarer på forslagsstillers vegne, at forslaget er ment som en henstilling til landsledelsen.

Flere argumenterer imod forslaget med den begrundelse, at man ikke skal pålægges udgifter for sit arbejde i LAP og idet, det er fordel, at man som suppleant er klædt på til at træde ind i landsledel-sen. Andre argumenterer for forslaget.

Forslaget sættes til afstemning. Et overvældende flertal stemmer imod forslaget, som dermed er forkastet.

 

Forslag nr. 9 stillet af Henriette Andersen

Forslag:

Jeg synes, det er forkert, at det er så svært at komme ud af førtidspensionen. Når man er af ordningen fra engang i 0’erne.

Begrundelse:

Jeg har et brændende ønske om at komme ud af pensionen. Men der er ingen, der fortæller om, hvor man kan gå hen og søge oplysninger.

Jeg har en ven, der har forsøgt at gå på kommunen for at komme ud af pensionen. Han fik nej. Det skal lige siges, at min ven er meget mere resursestærk end mange, jeg kender, der ikke kan få pension i dag.

Henriette Andersen forklarer, at det efter hendes opfattelse er meget svært at komme til bunds i reglerne på området. Det hun gerne vil opnå er, at man som førtidspensionist skal have samme mu-lighed som kontanthjælpsmodtagere o.lign. for at få hjælp til at komme ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet.

Det konkluderes, at der er behov for mere oplysning på området, og om hvilke rettigheder man har som førtidspensionist. Det nævnes, at det især kan være vanskeligt at gå fra førtidspension til fleksjob.

6. Vedtagelse af handlingsprogram

På baggrund af det forslag, der blev forelagt for landsmøde tidligere på dagen og kommentarerne hertil, fremlægger redaktionsgruppen sit endelige forslag til handlingsprogram for LAP 2016 – 2017:

Handlingsprogram for LAP 2016 – 2017

I det kommende år vil vi i LAP især arbejde med at:

1. Psykiatrien og den psykosociale indsats udvikles i en retning, vi som samfund og forening kan være bekendt, med borgeren i centrum og med en bæredygtig økonomi – både på regi-onale og kommunale tilbud.

2. Inspirere til kulturforandring i psykiatrien og i den psykosociale indsats, der bringer den skjulte tvang, psykisk vold og mobning til ophør.

3. Tilstræbe at der bliver mere åbenhed om og forebyggelse af voldsepisoder på bosteder, væ-resteder mv., især for beboerne.

4. Støtte ansættelse af tidligere og nuværende psykiatribrugere i psykiatrien og den psykoso-ciale indsats.

5. Skabe åbne samspil på tværs af grupper, der beskæftiger sig med psykiatrien.

6. Oplyse samfundet/medierne om de svageste, f.eks. førtidspensionister, folkepensionister og kontanthjælpsmodtageres vilkår – f.eks. i forbindelse med den nye kontanthjælpsreform.

7. Skabe bedre vilkår for egen og gensidig recovery proces.

8. Skabe en atmosfære af tillid og anerkendelse i LAP´s organer som et lyttende miljø.

9. Styrke ekstern og intern kommunikation og samarbejde i LAP, herunder medlemspleje og udbygning af grundforeninger, f.eks. ved hjælp af pilotprojekter, refugier og lignende.

10. Gøre klar til og gennemføre nye ansættelser i LAP. Der er ønske om at ansætte flere psyki-atribrugere f.eks. i flexjob.

Forslaget vedtages med overvældende flertal.

7. Fastsættelse af kontingent

Landsledelsen har fremsat forslag om at opretholde sidste års kontingentsatser og -fordeling:

Individuelle medlemmer: kr. 125,-.

Kollektive medlemmer: kr. 150,- pr. påbegyndte 35 brugere

Kontanthjælpsmodtagere/hjemløse: kr. 50,-.

Fordeling: 40 % til lokalforening; 35 % til regionsforening og 25 % til landsforening.

Individuelle støttemedlemmer: kr. 200,-

Kollektive støttemedlemmer: kr. 600,-

Der fremsættes et ønske om at præcisere, at det lave kontingent på kr. 50 også gælder andre på lig-nende lave ydelser som kontanthjælpsmodtagere.

Forslaget sættes til afstemning og godkendes af et overvældende flertal.

8. Godkendelse af Budget 2015

Der foreligger et skriftligt forslag til budget.

Gihta Hansen spørger ind til hvor beløbet er til at dække landsledelsesmedlemmers udgifter til tlf. og internet er placeret. Hanne Wiingaard henviser til posten teleudgifter under administration på oversigtsarket, hvor der er teleudgifter på i alt 70.000.

Thoridt Allermand spørger, hvad der ligger i udgiftsposterne tilskud til lokalforeninger og diverse aktiviteter. Steen Moestrup forklarer, at det drejer sig om midler der kan søges af grundforeninger ud over kontingentandele. De fleste udgifter til medlemsaktiviteter er fordelt i budgettet for de re-spektive aktiviteter.

Camilla Madsen konstaterer, at der i 2017 budgettet er sat relativt færre penge af til afholdelse af refugium end til sommerlejr sammenlignet med tidligere år.

Thoridt Allermand spørger ind til hvordan man regner med at de 750.000 kr. til konsulenter skal anvendes? Det er der ifølge Hanne Wiingaard ikke taget beslutning om, men beløbet dækker også lokal- og ungdomskonsulent.

Cornelius Christiansen minder om beslutningen om at tildele midler til konsulentbistand i hovedstadsområdet.

Steen Moestrup opfordrer til, at man overlader til landsledelsen at finde en løsning med konsulent-ansættelser, således at hovedstadsområdet og evt. andre dele af landet tilgodeses.

Karl Bach Jensen spørger ind til, om man overvejer at begynde at tære på egenkapitalen, der nu er på 726.000 kr.? Steen fraråder at bruge af egenkapitalen, da den kun svarer til 1/5 af LAP’s årlige bevilling, eller hvad det vil koste at afvikle foreningen.

Budgetforslaget sættes til afstemning med en bemærkning om, at landsledelsen skal tage højde for den trufne beslutning om midler til konsulentbistand i hovedstadsområdet.

Budgettet godkendes med overvældende flertal (4 stemmer imod, 3 undlader).

10. Valg af revisor

Mikhael Saxtorph minder om at det i forbindelse med regnskabet blev nævnt, at der var en fejl i revisorpåtegningen, hvorfor han foreslår, at landsledelsen frem til næste landsmøde undersøger mu-ligheden for at skifte til andet revisionsfirma under hensyn til både pris og kvalitet. Med den be-mærkning bliver Landsledelsens forslag om Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som ekstern revisor godkendt enstemmigt.

Intern revisor:

Jan Stig Andersen vælges til intern kritisk revisor.

Torben Kellerup vælges til revisorsuppleant.

 

11. Evt.

Grethe Kristine Nørgaard fremsætter et ønske om, at man til næste år gennemfører landsmødet med et ekstra mødedøgn evt. ved at finde et billigere sted at holde mødet.

Marianne Andersen opfordrer til at involvere sig i det kommunale oprør mod omprioriteringsbidraget og deraf følgende besparelser.

Frands Frydendal tilslutter sig forslaget om at forlænge landsmødet med et døgn.

Gunver Hansen opfordrer til at takke Karl for hans indsats som ansat i foreningen indtil nu. Efter langvarig applaus takker Karl for værdsættelsen.

Mikhael Saxtorph opfordrer ligeledes til en applaus til landsledelse og forretningsudvalg for det arbejde, de udfører.

Bo Steen Jensen gør opmærksom på, at den tidligere regerings 2020 mål er udfordret af den nye regering.

Andrea Hermansen peger på at man fremover i højere grad kan kombinere det politisk og det rekreative, fx på foreningens lejre.

Dirigenterne takker for god ro og orden og ønsker deltagerne om at komme godt hjem.

Hanne Wiingaard takker afslutningsvist dirigenterne, LAP’s ansatte og stemmetællerne for deres indsats.

Medlemsbladet nr. 2, 2016

Læs nyeste nummer af LAPs medlemsblad.

Pressemeddelelse: Psykiatribrugere giver pris til “rebellen fra Langeland” Ole Sørensen

13.04.2016

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) giver på lørdag en pris til Ole Sørensen, kendt som “rebellen fra Langeland” fra DR`s dokumentarserie af samme navn.

Ole Sørensen får prisen, fordi han i sit arbejde tager udgangspunkt i den enkelte brugers – eller borgers – situation, behov og ønsker, således som det blev beskrevet i TV-serien. En væsentlig faktor ved tildelingen af prisen er også, at Ole Sørensen nægter at bruge sin tid ved en computer. Ole Sørensen har gennem mange år arbejdet med psykiatribrugere, hvor hans mål er at give hjælp til selvhjælp ved brug af ASF (almindelig sund fornuft). Her handler det om solidaritet, tillid til mennesker og hårdt arbejde. I sit arbejde går Ole Sørensen væk fra diagnosesystem og kassetænkning, og han har opbygget et tilbud, der har døgnåbent, fordi “psykisk sygdom slutter ikke kl. 16.”

LAP-prisen gives til en person, en gruppe eller en organisation, som har gjort noget særligt for at forbedre forholdene i psykiatrien eller for at sætte fokus på gode eller dårlige tendenser i psykiatrien.

I 2011 gik prisen til forfatterparret Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, der stod bag TV-serien “Lykke”, som på fremragende og genial vis gjorde opmærksom på de problematikker, som brugere af psykiatrien oplever hver eneste dag året rundt.

I 2012 gik prisen til det kendte orkester Danser med Drenge for sangen “En lille pille”, der på humoristisk vis sætter fokus på den stigende og ofte problematiske anvendelse af de såkaldte lykkepiller.

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) er Danmarks eneste landsforening, som kun er for mennesker med personlig erfaring som brugere af psykiatrien. LAP blev stiftet i maj 1999 i Svendborg. LAP har sekretariat i Odense.

Overrækkelsen af prisen foregår på Hotel Svendborg lørdag d. 16. april 2016 kl. 13:00, hvor LAP starter sit 17. årlige ordinære landsmøde. (Adgang for presse, ikke for offentligheden.)

For yderligere information, kontakt venligst:
LAP – www.lap.dk – Jan Stig Andersen – jan.stig.andersen@lap.dk – 40539647
LAP – www.lap.dk – landsledelsesmedlem  Hanne Skou Kadziola – hanneskou@kadziola.eu – 28108337