Referat af møde i livsglædegruppen, 19. september 2016

Tilstede : Solvej , Preben , Tom . Vi savnede de øvrige medlemmer af gruppen.

Referatet fra sidste møde blev gennemgået og godkendt.

Siden sidst , der blev fortalt fra hver enkel om positive oplevelser der havde været hændt. Nogle af disse er værd at tage med i LAP bladet.

Evaluering af livsglædegruppens Århus arrangement. Der var kun positive ting i arrangementet . Seværdighederne , besøg hos LAP medlem Lise og for nogle overnatning der. Arrangementet er beskrevet af Lise og tildelt gruppen. En tur der er værd at gentage med nye seværdigheder f.eks. DOK1 .

Tom orienterede om emner fra LL møde der var relevant for gruppen. Psykiatri topmødet i København d. 1.10 er næste arrangement med LAP deltagelse. Vi der er mødt op her deltager derovre.

Der er forslag fra en af gruppens medlemmer om et tur arrangement til Middelfart. Besøg på museum på Middelfart Psykiatri sygehus. Der må udarbejdes forslag til dette med økonomisk ansøgning til LAP.

Sindets dag d. 10.Okt. . Der lå henvendelse fra et LAP medlem om vi i gruppen kunne arrangere en tur til Odense den dag og deltage i mødet på Odense rådhus. Da det er lidt for kort varsel til at arrangere dette, kan vi ikke nå at klare dette. I øvrigt vil LAP ikke yde godtgørelse og henviser til at Sindets dag bliver afholdt i flere byer. Der kan indstilles til LL , at LAP kunne være medarrangør i f.eks. Odense næste år.

Næste møde : onsdag d. 26.10.2016 kl. 13.00 LAP Odense

 

REFERATET GODKENDT PÅ MØDET d. 26. Okt. 2016

Referat af møde i erfaringspiloterne, 7. september 2016

Deltagere: René Knudsen, Anita Bruun Kristensen, Nikolaj Stigø og Gihta Hansen. Afbud: Inge Green Volder og Anja Piilmann.

Gruppens talsperson er Nikolaj Stigø.

Praktiske opgaver som referatskrivning osv. deles vi om, og aftaler fra gang til gang.

Dialog: Hvordan kan vores punkter integreres i samarbejde med Autismeforeningen?

Beskrivelse af gruppen til Lap`s hjemmeside:

Erfaringspiloterne – undgå at få tæv – få hjælp af en der har fået det.
Vi vil hjælpe aspergere og deres pårørende i deres møde med systemet.
Vi vil forsøge at afværge, at aspergere og deres pårørende får alvorlige men unødvendige konsekvenser som følge af uhensigtsmæssig eller mangelfuld behandling og forståelse, i stedet for at få hjælp af de mennesker, som er ansat til at hjælpe dem.
Vi vil forsøge at påvirke systemet til at yde en hjælp, der virker, og ikke blot handle efter: Vi gør noget – så har vi vist intentionen og overlader resten til klagesystemet, imens vi selv holdes skadesfri, da der ingen strafbarhed er i systemet.
Vi vil forsøge at påvirke systemet til at årsagsbehandle i stedet for at symptombehandle.
Vi vil forsøge at påvirke systemet til at udvikle aspergeres kompetencer i stedet for at nedbryde dem.

Referat af møde i sommerlejrgruppen, 8. september 2016

Tilstede: Inge Volder, Lone Toustrup og Steen Moestrup
Afbud: Troels Gade

1. Velkommen

2. Valg af mødeleder og referent

Mødeleder:Lone
Referent: Steen

3. Evaluering

Mit forslag er at vi gennemgår ugeprogrammet punkt for punkt

Mindfullness mange ved annoncering.

Kreativ værksted –
Mange malede på sten.
Ikke så mange der malede på lærred.
Inspirere mere til at male på lærred.
Male på fortrykte papir – mindfullness papirer -vi har bøger.

Havevandring –
20 personer deltog og god fortælling
Næste år lad Ole vise rundt på skolen og fortælle om muligheder.

Skrivværksted:
Gik godt og der var god opbakning fra en gruppe.

Tur til Middelfart og Bogense.
Samspil mellem turlederne fungerede ikke og aftale om afhentning i Middelfart gik ikke som planlagt.

Sang aften
Godt besøgt.

Morgen sang – i foredragssalen kl.9 og få en deltager til at stå for dette.

Annoncere efter hjælpere undervejs i ugen.

Bål denne aften – ordet er dit.

Scenen er din var velbesøgt.
Pernille var god og gjorde det rigtrig godt.
Var værd at gentage til næste år.

Mindfullness – ligge nogle flere fysiske aktiviteter ind i dette programpunkt.

Flere aktiviteter hvor man rør sig – ludo-basket , kroket , kongespil,

Pizza i haven om aftenen.
Var godt – men vigtig at de som står for den kender ovnen og bagetiden.

Turen til Svendborg
Lidt lang på grund af vejret.
Tilsvarende tur til Jylland – lang tur onsdag – er en god dag.
Ingen kaffe med.

Lejrstemning

Medlemmernes evaluering
Der er en del, som har svaret forkert på skemaet med evaluering – når man sammenligner deres kommentar med deres værdi skala – faktisk bliver de fleste registreringer i dårlig med pil ned til godt.

Næste år kun 3 muligheder i skala.

God og god med pil ned:

Sted: 86 %

Mad:94 %

Ledselse: 94 %

Sociale:98%

Udflugter: 73 %

Vi understreger endnu en gang, at folk skal være selvhjulpne for at være med – og to af deltagerne betragter vi som ikke selvhjulpne.

Bålaftner – forskellige temaer: snobrød, fællessang, fris snak, fortælle historie ect.

En aften med Line-dans – det var rigtig godt. Gerne onsdag aften.

Oplevelse af samspil/samarbejde i lejrgruppen

Savnede samspil i en lang række situationer.

Festaften.
Hjælpere fungerede godt.
Manglende gensidig sparing.
Tænk over at indlægge en formel samling af arbejdsgruppen efter aftensmaden. Undtagn festaftenen.

 

Musik
Overveje om hvordan vi får flere op og synge en sang.

Om lokale LAPper fredag var en god succes som kan gentages. Flyttes til torsdag.
Gerne en formiddag med politiker på et eller andet niveau.

Snak om udsatteråd i kommunerne.
Oplægsholdere Michael Saxtorph, Alice Rasmussen, Inge Volder

Sauna – ved Jesper var rigtig godt.
Og evt. mudderbad.

Klatrevæg – lærer fra skolen, skal være ansvarlig.

Fredag aften – aften hygge med ordentlig farvel.
Måske slået sammen med evaluering.

Evaluering – ved og snak i grupper.

Vi skal ikke have vimpler og flag med. ….!!!!

Snak om bordopstilling. ….både i ugen og fest aften – mindre borde f.eks. 8 om hvert bord.

Maden

Salatbaren skal have mere friskt grønt.
Grove grøntsager: Hvidkål, rødkål,rødbeder, bladselleri, bladfenikkel, ruccula, porrestykker, ect.
Focus på særkost – at det kun er til dem.
Skilt med særkost.
Desinfektions væske/håndsprit.
Pålæg til morgenmad – blot to slags.
Natmad  – fungere fint.

Ugeskema i A5 størrelse evt. i plastiklomme – / tykt papir.

Økonomi -udsættes til næste møde.

 

4. Tidsplan for afvikling af næste lejr 

Brenderup næste år. Uge 31 i 2017 – søndag d. 30 juli til lørdag 5.august 2017

Husk annonce i bladet -kort og kontant.

Forskellige blade til deltagerne i taskerne og hvervefolder opfordre til at deltagerne bytter blade eller læser op undervejs.

Møderække

Undersøge tur muligheder i Jylland

Indenfor en times kørsel.

opbygning af program

uge i 2017

Mange ting er ført til referat til under evaluering.

Penge/ansøgninger  -ansøgninger overlades til landsledelsen.

 

5. Lejrgruppe ?

Vi er tre tilbage i gruppen.

Og nogle faste hjælper -gerne en initiativtager til spil/sportsaktivitet, mindst 2 i kreativtværksted, 1 til skriveværksted.

 

6. opgaver

Forslag til turer.

Lone kontakter Brenderup

Inge afklare hvad der er brug for af spil.

Lone laver forslag til ugeprogram.

Steen giver evaluering med %-tilfredshed.

Steen afklare ansøgning TrygFonden ansøgning.

 

7. hvordan gik mødet. 

Uden for referat.

Pressemeddelelse: Vold på bosteder

02.09.2016

Når man skærer mennesker over en kam og tildeler dem et farlighedsdekret bliver de for alvor farlige

Jeg blev først rigtig sindssyg, da jeg havde tillært mig færdigheder som flugt og selvbedrag fra mit indre kreative liv, men så gik det også stærkt med at spolere og destruere mig selv.

Jeg blev fragtet fra København til Jylland, da jeg var 15 år gammel, fordi jeg trængte til struktur, landlige omgivelser og pædagogik, langt væk fra min mor og min far, som var gode og omsorgsfulde forældre, hvis man rettede dem lidt. Jeg var bange for min far, der slog mig pludseligt, men jeg vendte smerten ved at stikke af og gå på gaden. Jeg blev prostitueret og begyndte et junkieliv. Så blev jeg opdaget i min adfærd og jeg blev flyttet til Jylland.

Jeg begyndte at dræbe myrer med et forstørrelsesglas i solen og pludselig brændte skoven syd for Bjørnsholmvej ved Vitskøl Kloster.

Så blev mit ophold berigtiget af pædagogerne, der sagde at jeg ikke måtte komme hjem. Jeg begyndte at fatte mistillid til deres hensigter og slog mig sammen med de andre børn, der alle var kriminelle. Vi var 30 børn på en institution i Himmerland, betalt af af Københavns Kommune.

Det var helt vildt så mange ulykker vi kunne lave. Jeg var den eneste, der ved ankomsten ikke var kriminel (medmindre drengeprostitution er kriminelt). Efter introduktionen til heavy metal og headbanging for fuld brag fik jeg en tju-bang stoppet i kæften. Der skulle ske noget hele tiden. Mens drengene gjorde ondt på pædagogerne ved at pifte deres bildæk med knive og binde disse mennesker fast til møblerne, søgte jeg tilflugt på det nærmeste sygehus i Farsø i håbet om, at få noget omsorg. Jeg løb ud foran en bil på en jysk landevej i snestorm og fik tildraget et brækket ben, med vilje.

Det var nogle ekstremt hårde knægte, jeg boede sammen med på det hjem.

Jeg holdt meget af, at gå nede ved køerne i landbruget, indtil nogle drenge havde stukket kosteskaft op i dem. Jeg holdt meget af naturen, indtil nogle af barylerne havde stjålet en traktor og mejet indkørslen ned for at afbrænde kors og foretage en Ku Klux handling ud til vejen. Ulykkerne skete hver dag og i takt med tiden holdt jeg mig længere og længere væk.

Jeg blev nødt til at flygte. I dag er mange af drengene døde. De fleste døde kort tid efter – eller endda under deres ophold på Vitskøl Kloster. Nogle døde i trafikuheld med stjålne biler. Nogle døde af stoffer. Nogle blev skudt i opgør med bander. Jeg er en anden type. Ikke bedre end de andre, men jeg er mere til selvmord (der mislykkes). Jeg synes ikke, at mine oplevelser skal være en last for andre, hvis jeg på nogen måde kan berige folk, er det det jeg vil.

Jeg kunne drage tilbage til København væk fra klosteret. Det er lykkedes. Jeg lever endnu. 30 år ældre. 48 år gammel. Jeg har en tidligere psykiatrisk diagnose og jeg har tildraget mig en blodprop i hjertet som bi-effekt af et stresset liv. Men jeg lever og har et godt job. Jeg er blevet reddet i tide. Jeg reddede mig selv ved at flygte.

Sandelig om så ikke regeringen i disse dage offentliggør en ny plan for særlig vanskelige, voldelige sindssyge, der skal stuves sammen i en ny slags institution med henblik på voldsforebyggelse. Ifølge regerings projektet skal institutionen rumme op til 150 mennesker med et psykosocialt handicap, der er så voldsomt truet, at dette er eneste mulighed for dem.

Det er sløseri med den historie som drengene, pædagogerne og jeg har med fra Vitskøl Kloster. Det gavner ingen, at samle en gruppe med en alvorlig problematik og mistænkeliggøre deres adfærd og kræve dem behandlet. 90% af drengene fra Vitskøl er døde. Det ser ud til at regeringen med sit udspil, kun er ude på, at de handicappede sindssyge slår sig og kommer voldsomt til skade, hvorefter regeringen kan trumfe, at det måtte jo ske. Det er en barbarisk falliterklæring.

Pressekontakter
LAP
Telefon: 81212120
Talsmand Nils Holmquist Andersen
www.lap.dk

Pressemeddelelse fra SIND og LAP: Nej tak til mere tvang i psykiatrien

01.09.2016

Fælles pressemeddelelse fra SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed og fra LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere:

Nej tak til mere tvang i psykiatrien

– Regeringens arbejdsgruppe tager fejl, når de tror, at mere tvang i psykiatrien løser problemerne med vold mod beboere og personale på de socialpsykiatriske bosteder.

På socialpsykiatriske bosteder har der i alt for mange år været store problemer med enkelte beboeres vold mod andre beboere og ansatte, uden at politikerne har reageret. Derfor er det godt, at regeringen har fået en arbejdsgruppe af embedsmænd til at se på sagen. Men det er et skuffende og utilstrækkeligt resultat, når arbejdsgruppen forslår en ny tilbudsform, med eget lovgrundlag og helt nye tvangsbestemmelser. Det hedder:

”En ny tilbudsform kan oprettes som et delvist lukket tilbud, hvor personalet i afgrænsede perioder og med et klart tilsigtet formål for øje kan gøre brug af besøgsrestriktioner, åbning og kontrol af post, undersøgelse af beboerens opholdsrum og ejendele, kropsvisitation, tilbageholdelse, tilbageførsel, personlig skærmning, tvungen opfølgning og aflåsning af yderdøre samt værelsesdøre” (s. 5)

Sådan et tilbud svarer reelt til en discountudgave af de retspsykiatriske afdelinger, blot med færre ressourcer og mindre retssikkerhed, hvilket kommer til at betyde endnu mere anvendelse af de tvangsmuligheder der er – og med mindre regulær psykiatrisk og psykologisk behandling. Det er den helt modsatte vej end det der hidtil har været politisk konsensus om: at anvendelsen af tvang i psykiatrien skal reduceres og psykiatrisk behandling forbedres.

Ifølge forslaget skal et særligt visitationsudvalg kunne beslutte, at borgere, der hverken opfylder psykiatrilovens kriterier for frihedsberøvelse eller har begået nogen strafbar handling, skal kunne tvangsanbringes på det nye “tilbud”. Forslaget er i modstrid med bestemmelserne i FN’s handicapkonvention, om at man ikke må frihedsberøves på grund af sit handicap.

Udvalgsarbejdet er gået for hurtigt, har manglet dialog med psykiatriorganisationerne, og er endt med noget makværk.

Det, der er brug for, er,

– at de eksisterende psykiatriske hospitaler holder op med at afvise mennesker, der faktisk har brug for en indlæggelse og lader være med at udskrive patienter for tidligt med for lidt behandling.

– at de socialpsykiatriske bosteder gøres til mindre og mere specialiserede tilbud, så der både er institutioner med stoffri og trygge forhold og institutioner med ressourcer og kompetencer til beboere med både misbrug og udadreagerende adfærd.

– at regionernes psykiatriske hospitaler og kommunernes socialpsykiatriske bosteder bliver bedre til at samarbejde.

Her ligger en opgave til regering, folketing, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner. Men den er ikke løst med det nuværende udvalgsarbejde.

Kontakt og yderligere oplysninger:
SIND: Landsformand Knud Kristensen, 86 17 63 98, kk@sind.dk, www.sind.dk
LAP: Udviklingskonsulent Karl Bach Jensen,  51 52 62 18, karl@lap.dk, www.lap.dk

Medlemsbladet nr. 3, 2016

Læs nyeste nummer af LAPs medlemsblad.

Pressemeddelelse: Forebyggelse af vold på botilbud

22.08.2016

Udvidede magt- og tvangsbeføjelser er ikke vejen frem!

Der er ikke brug for hovedkulds-handlinger, men langtidsholdbare løsninger! Skal det ske må brugerne høres! Det kan endda forebygge og formindske antallet af disse ulykkelige hændelser. Indtil nu har det mest været medarbejdere og politikere, som har været i den offentlige debat. Problemerne skal løses, inden de bliver problemer og det, der er langt værre…

Det er ikke udvidede magt- og tvangsbeføjelser som er vejen frem! Det vil blot øge konfliktniveauet og på sigt være med til at øge fremfor at mindske voldsproblematikken.

Der er også stor utryghed blandt LAP’s medlemmer! Det hænger utvetydigt sammen med en mangel på ressourcer og kvalificeret personale på bostederne. Hvilket også ledende medarbejdere er enige i. Der er ofte en discountagtig markedsstyring på området.

I stedet for flere tvangs- og magtbeføjelser bør man skabe bedre muligheder for at etablere og videreføre små og velfungerende botilbud. Beboerne skal inddrages sammen med de gode erfaringer fra personale og ledelse fra andre tilbud. Det er på høje tid, at der sker en afvikling af store og forældede anstaltslignende botilbud, som sammenblander vidt forskellige målgrupper og skaber uoverskuelighed og utryghed for beboere og ansatte.

Der er behov for ibrugtagning og udvikling af styringsredskaber, som sikrer at bo- og bostøttetilbud og faglig ekspertise ikke afvikles i en stadig markedsgørelse, hvor kortsigtet kassetænkning og kommunale hjemtagelser styrer.

Vi undrer os over, at man i stedet nedlægger eller skærer drastisk ned på mindre velfungerende botilbud til borgere med psykiske lidelser, misbrug og mulig voldshistorik!

Eksempelvis lukkede Region Syddanmarks botilbud Flydedokken i Fredericia 1. juni i år. Et tilsvarende regionsdrevet tilbud i Middelfart forventes at blive kommunalt og dermed ikke relevant for resten af denne belastede gruppe i Region Syddanmark.

Stil krav til personale og psykiatri om at udvide kompetencer, rummelighed og behandling over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug.

Gør op med den meget konfronterende nultolerance strategi. Strategien har betydet alt for mange politianmeldelser og behandlingsdomme. De få potentielt farlige personer drukner i mængden og reelt ufarlige personer udsættes for alt for restriktiv behandling.

Det er noget af det, LAP mener, og har givet som høringssvar til en forbedret indsats for forebyggelse af vold på botilbud.
Vi i LAP står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger og interview mm.:

LAP – Landsforeningen Af Nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Store Glasvej 49, 5000 Odence C.

Læs LAP’s høringssvar her

For yderligere information, kontakt venligst:
LAP – www.lap.dk – landsledelses- og forretningsudvalgsmedlem  Hanne Skou Kadziola – hanneskou@kadziola.eu – 28108337
LAP – www.lap.dk – Udviklingskonsulent  Karl Bach Jensen – karl@lap.dk – 51526218

Referat af møde i livsglædegruppen, 22. august 2016

LIVSGLÆDEGRUPPEMØDE d. 22.8.2016 kl.13 LAP Odense

Tilstede : Brian , Gihta, Preben, Lise Jul Pedersen (gæst)
Afbud fra Tom , Mona-Lisa

Gruppen bød velkommen til Lise. Lise skulle orientere om gruppens  arrangement med Århus turen.

1.   Nyt medlem af gruppen. Anita der nu er medlem af gruppen, havde desværre ikke mulighed for at deltage i dag.

2.   Referatet fra sidste møde blev drøftet og derefter godkendt.

3.    Siden sidst. Gruppens medlemmer forelagde hvad de hver i sær havde haft af gode positive oplevelser siden sidst.

4.  Retningslinjer for LAP arbejdsgrupper. Disse var tilsendt til hver enkel, idet der havde været spørgsmål angående disse. Der var umiddelbart intet nyt i retningslinjerne siden 2007 , så gruppen holder sig fortsat inden for rammerne af disse. Men der kan dispenseres med relevant begrundelse.

5.  Folkemøde på Møn. Preben orienterede at LAP region Sjælland har indbudt melemmer derfra til folkemøde på Møn. Der vil til dette folkemøde med politikere blive mulighed for at blive hørt angående LAP´s ønsker inden for psykiatrien. Livsglæde trods psykisk lidelse er værd at tage med.

6.   `Bazaren´ , Kgs. Have Odense. Der blev orienteret om denne, hvor LAP som tidligere år har en stand. Nogle fra gruppen vil møde op. Dette foregår d. 30. d.m.

7.   Århus tur arrangement. Lise der i samarbejde med Tom har stået for tilrettelæggelsen, orienterede om programmet for besøget i Århus. Lise giver mulighed for, at deltagere kan overnatte på sin ejendom. Denne ligger et stykke fra Århus. Der vil være noget fælles transport dertil. Turen er slået op på LAP´s hjemmeside og på facebook.

8.  Foto´s til LAP bladet. Der er indsendt foto´s af besøg på sporvejs-museet. Tekst dertil skulle også være klaret.

9.   Under eventuelt blev forslag til livsglædemøde i Middelfart drøftet, dette vil blive taget op på næste møde. Gihta efterlyste at LAP ydede hjælp til folk mht kendskab til  sociale ydelser efter lovgivningen. Dette var en hjælp hun kunne yde via LAP. Dette må Githa undersøge igennem LAP.

Gruppen takkede Lise for hendes deltagelse i mødet.

Næste møde blev foreløbigt fastlagt til mandag d.19.9.2016  kl. 13.00 i LAP Odense.

Referat af møde i Landsledelsen, 13. august 2016

Deltagere: Steen Moestrup, Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Inge G. Volder, , René Strøm, Lars Kristensen, Katrine Wiedersøe, Finn Parkø, Cornelius Christiansen, Michael Krog, Nils Holmquist Andersen (suppl.)
Fra sekretariatet: Karl Bach Jensen
Afbud/fraværende: Hanne Skou Kadziola, Andrea Hermansen

1. Valg af ordstyrer og referent

Hanne og Betttina vælges til ordstyrere, Karl til referent.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet

Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden

Under pkt. 7. Økonomi tilføjes: f. Ansøgning fra Livsglædegruppen; g. Forespørgsel fra inspirationsgruppen. Tom foreslår at følge op på møde med Michael Kold: Tilføjes som pkt. 11. Inge foreslår at tilføje kontingent for børnegruppen: bliver pkt. 7 h. Steen spørger ind til behandling af mails fra Erik Thomsen.

4. Godkendelse af referat fra møde den 4. – 5. juni 2016 (bilag 4, 4+ og 4++)

Referatet godkendes.

5. Orientering fra

a. FU 

FU har holdt møde med ansatte og valgt at udsætte forhandlinger om evt. lønjusteringer.

LAP i Region Sjælland har søgt om og fået bevilget midler til garanti for transport til folkemøde på Møn.

Der er et ønske om at arrangere en afskedsreception for Karl.

Der er lavet et revideret genoptryk af hvervefolder med QR-kode påtrykt.

b. LL 

Steen fremhæver og anbefaler ”Håndbog for patientrepræsentanter”. Der bestilles yderligere 20 eksemplarer.

Lars meddeler afbud til ll-møde den 17.9. og 26.11. Inge meddeler afbud den 17.9. Hanne peger på, at den kollektive transport er forringet om lørdagene og anbefaler, at kommende møder ikke altid lægges om lørdagene.

Steen er inviteret med i en baggrundsgruppe vedr. forskning i brug af tvang.

c. Udviklingskonsulent 

Karl orienterer om årest psykiatritopmøde og opfordrer til, at LL-medlemmer tager ansvar for LAP’s stand. Cornelius, Katrine, René og Finn melder sig til opgaven.

Der afholdes møde den 9. september mellem diverse foreninger og Socialstyrelsen om forvaltning af finanslovsbevillinger.

6. Arbejdsgrupper:

a. Godkendelse af ny arbejdsgruppe (bilag 6 a)

Gihta Hansen m.fl. ønsker at oprette en nye arbejdsgruppe for mennesker berørt af autisme. Det godkendes, idet Inge Volder indgår i gruppen som LL-repræsentant.

Michael orienterer om, at Livsglædgruppe 2 skifter navn til ”Oplevelsesgruppen”

b. Orientering fra arbejdsgrupperne, herunder om årets sommerlejr 

Sommerlejren gik ifølge Steen rigtig godt. Flertallet af deltagerne vil gerne, at lejren fortsat holdes på Brenderup Højskole. Der er et udbredt ønske om mere undervisningsrettede tilbud. Gennemsnitsalder for deltagerne er faldet markant.

Inge orienterer om folderudkast for unge-/børnegruppen.

Inge opfordrer til at få gang i bisiddergruppen. Opfordringen gives videre til gruppen – Finn vil kontakte gruppens tovholder.

7. Økonomi:

a. Regnskabsoversigt for 1. halvår 2016 (bilag)  

Steen kommenterer regnskabsoversigten. Der er på opgørelsestidspunktet ikke indgået fuld deltagerbetaling vedr . sommer- og ø-lejr. Tilskud fra Feriefonden skal hjemtages. LAP’s involvering i Folkemøde Bornholm ser ud til at være afviklet inden for budgettet.

Under medlemsaktiviteter mangler at blive afsat 65.000 til konference, 10.000 til transport til psykiatritopmøde og midler til juridisk rådgivning. Der er usikkerhed vedr. afvikling af Vendepunktskursus Svendborg.

Portostøtte til medlemsbladet er steget i forhold til sidste år. Forsendelsesomkostninger ligger meget lavt pt., idet der inden årskiftet blev sat ekstra midler ind på frankeringsmaskinen. Budgetpost til revisor skal muligvis sættes op med 25.000.

Der spørges til posten: Løn medlemsblad. Det drejer sig om løn til lay-outer.

b. Retningslinjer for refusion (bilag 7 b + gældende retningslinjer for arbejdsgrupper)

Nils mener at retningslinjerne for refusion bliver administreret for restriktivt, og at det kan være med til at skræmme aktive medlemmer væk. At enkelte medlemmer misbruger midler bør ikke føre til at andre straffes.

Steen og Karl mener, at formuleringen om antal timer til møder og max. udgifter til fortærring skal forstås som op til 4 timer, 8 timer mv. Det har ikke været hensigten, at man ikke må bruge noget til forplejning, hvis man ikke har brugt minimum 4 timer. Karl omdeler et bilag med en version af retningslinjerne, som i sin tid er udarbejdet af Lars, hvor reglen er præciseret på den måde.

9 stemmer for denne præcisering, 2 undlader at stemme.

Præciseringen er dermed vedtaget.

c. Forslag fra Nils H. om ansættelse af regionsvise tovholdere (bilag 7 c)

Nils foreslår, at der ansættes 5 tovholdere/værkstedsledere, der skal igangsætte diverse aktiviteter.

Flere er inde på, at nye ansættelser i foreningen skal koordineres med ansættelse af afløser for Karl.

I drøftelsen berøres diverse opfattelser af, hvad der er brug for i foreningens regi rundt omkring i landet.

Det besluttes at udsætte den videre behandling af emnet.

d. Ansøgning om tilskud fra Salon Prana (bilag 7 d)

Steen og Cornelius mener, at der er tale om et godt projekt, og at LAP bør bevilge kr. 5.000 af de ansøgte 29.500.

Tom mener, at LAP bør holde sig til at finansiere iniativer i eget regi.

Lars spørger ind til, om nogen ved, hvor vidt projektet har søgt og evt. modtaget midler fra Københavns Kommune.

Der stemmes om forslaget om at bevilge kr. 5.000. 4 stemmer for, 4 stemmer imod, 3 undlader at stemme.

Ansøgningen imødekommes således ikke pt., men Steen og øvrige ll-medlemmer, der stemte for en bevilling på kr. 5.000, tager uddybende kontakt med ansøgeren.

e. Evt. nyt merchandise

Bettina omtaler et tilbud på nøglesnore eller nøglering.

Flere taler for at indkøbe nøglesnore.

Det besluttes at indkøbe nøglesnore med poletter inden for en beløbsramme på 7 – 8.000 kr.

f. Ansøgning fra Livsglædegruppen.

Gruppen søger om et beløb på kr. 9.970 til at arrangere tur til Århus Festuge. Det drøftes, om der bør kræves en delvis egenbetaling til arrangementet.

Det besluttes at imødekomme ansøgningen, således at der opkræves en egenbetaling på kr. 200,-. Evt. overnatning betales af den enkelte deltager.

g. Forespørgsel fra inspirationsgruppen

Gruppen ønsker at få refunderet rejseudgifter til et udvidet evalueringsmøde for gruppen og kursusdeltagere i Maribo. Det siges der ja til.

h. Kontingent for børn 

Inge spørger, om der skal indføres en lavere kontingentsats for børn, der melder sig ind i foreningen.

Flere sætter spørgsmål ved, om børn skal kunne være selvstændigt medlem af foreningen.

Katrine foreslår, at der sættes en aldersgrænse på 18 år for medlemskab.

Steen foreslår, at voksne medlemmer og støttemedlemmer kan opfordres til at have børn med til aktiviteter i foreningen.

Ifølge Inge er det hensigten at afholde arrangementer, hvor voksne og børn mødes, og hvor børn danner indbyrdes netværk.

Det besluttes, at undersøge nærmere hvor vidt man som landsforening selvstændigt kan optage medlemmer under 18, og hvad det evt. vil indebære.

8. Psykiatrialliancen – endelig beslutning om evt. deltagelse (bilag 8)

Katrine gør rede for, at ”Psykiatrialliancen” er blevet til som et bredere samarbejde end ”Psykiatrinetværket”, og at det handler om at tage iniativer, som der kan opnås enighed om.

Michael spørger til, hvordan brugerne kommer til orde.

Hanne gør rede for sin deltagelse i ”alliancens” sidste møde og sine forbehold over for samarbejdet. Hun mener, LAP skal deltage, men sige fra hvis der tages initiativer, som er i modstrid med LAP’s principper.

Karl og Nils udtrykker skepsis ved at indgå i en alliance, der ønsker at ”bekæmpe” psykisk sygdom og anerkender tvangen som et nødvendigt onde. Andre mener, at det er nødvendigt for LAP at være med i samarbejdet for ikke at miste indflydelse og tabe terræn.

Der stemmes om LAP’s deltagelse i alliancen: 9 stemmer for, 1 stemmer imod.

LAP er således fremover medlem af Psykiatrialliancen.

9. Folkemøde Bornholm

a. Evaluering af LAP’s involvering 2016

Bettina beskriver LAP’s involvering og arrangementer som en stor succces. Især arrangementet med Ole Sørensen var et tilløbsstykke.

Steen mener, at en hel time til de enkelte arrangementer var for lang og foreslår, at arrangementer fremover tænkes kortere. Fint med skemalægning for vagterne i teltet.

Inge fremhæver succesen med uddeling af materialer og det fine sammenhold.

Michael mener, man skal gøre sig klart, hvad det er vi gerne vil opnå med deltagelse på mødet.

Finn fremhæver LAP’s deltagelse i Stop Fattigdom initiativet.

b. Nedsættelse af planlægningspanel for LAP deltagelse i 2017 

Bettina, Michael, Katrine, Cornelius, Tom, Nils og Inge melder sig til panelet.

10. Evaluering af ø-lejr og evt. ny tovholder

Der er kommet klager fra flere deltagere over NN som tovholder, om diktatorisk opførsel, ingen indflydelse for deltagerne, ingen konsekvens over for tyvagtighed mv.

René fremhæver årets ø-lejr som den bedste indtil nu. Han peger på sig selv sammen med Finn og Cornelius som tovholder for næste års ø-lejr.

Flere kommenterer hændelserne og peger på, at der bør tages en drøftelse med NN, og at det må overvejes, hvor vidt der skal afholdes en tilsvarende ø-lejr næste år.

Det besluttes, at Hanne sammen med René, Finn og Cornelius tager en snak med NN, og at landsledelsen herefter tager stilling til, hvad der videre skal ske.

11. Evt. fortsat samarbejde med Michael Kold

Steen foreslår at inddrage Michael Kold i, hvordan der kan arbejdes med at indfri LAP’s handlingsprogram mv., og at der evt. gives et tilbud til medlemmerne, om hvordan man kan arbejde med personlige mål.

Tom mener, det skal drøftes og udspecificeres, hvor vidt og hvordan der kan arbejdes med Michaels anbefalinger.

12. Evt.

Hanne har afleveret LAP-prisen til Jytte Rasmussen.

Steen minder om Brugerns Bazar tirsdag den 30. august i Kongens Have i Odense. Han efterlyser, hvem der vil stå i LAP’s stand.

13. Hvordan synes du, mødet gik?

Punktet blev ikke behandlet.

Referat af møde i livsglædegruppen, 16. juli 2016

Livsglædegruppens møde i Randers d. 16. Juli 2016

Tilstede: Brian, Gihta, Mona-Lisa , Preben, Tom
Vi savnede de øvrige.

Mødet blev afholdt i Randers. Brian tog imod deltagerne på stationen. Herfra gik gruppen over til mødelokalet på Atelier 12 B. Brian viste os stedet hvor han kreerede malerier og hans værker blev studeret. I dagens anledning sørgede Brian for kaffe og kage.

Mødet:

Pkt. 1: Referat fra sidste møde blev godkendt.

Pkt. 2: Hver især fortalte hvad de havde haft af positive livsglade oplevelser siden sidst. Der blev nævnt, adresse flytning, ferieoplevelse, fritidsjob , kunstner tegninger.

Pkt. 3: Der forelå intet at berette fra Tom´s virke i LL .

Pkt. 4: Der er indløbet en ansøgning fra Anita i Fredericia om medlemskab af gruppen. Vi drøftede denne og vil med glæde byde velkommen til Anita. Tom skriver til Anita derom.

Pkt. 5: Der er udarbejdet forslag og budget for tur til Århus d. 3.-4. september. Turen vil blive slået op på LAP´s hjemmeside. Tom og Preben kigger nærmere på budgettet og skriver sammen om dette.

Pkt. 6: Der blev drøftet fremtidige mødedage . Onsdag er den bedste dag, men vi prøver næste gang en mandag, for at få alle med. Vi tager punktet op igen på næste møde.

Pkt. 7: Næste møde: mandag d. 22. August kl. 13.00 i LAP Odense.

 

Referatet godkendt på gruppens møde d. 22.8.16