LAP Spørgsmål til psykiatriordførere

LAP Spørgsmål til psykiatriordførere, ressortministre og opfordring til analyse af sikkerheden på psykiatriske bosteder

LAP Spørgsmål til psykiatriordførere, ressortministre og opfordring til analyse af sikkerheden på psykiatriske bosteder

Som opfølgning på ” Åben høring i Folketinget om Ombudsmandens arbejde – offentlighedslov, udlændingeområdet, ytringsfrihed, sikkerhed på sociale bosteder”, afholdt den 15.november 2017, har LAP fremsendt spørgsmål til Folketingets psykiatriordførere, ressortministre, og en opfordring til analyse af sikkerheden på psykiatriske bosteder.

Læs mere HER & HER.

Pressemeddelelse: Derfor stiger antallet af behandlingsdomme

10.07.2017

Antallet af domme til behandling er stigende fordi psykisk syge afkræves tårnhøje forventninger.

Victor Herman Andersen har nu været underlagt dommen til anbringelse på psykiatrisk afdeling i næsten 3 år. Han udviser aktuelt en stor behandlingsmotivation, og har igennem det seneste år ikke været sigtet for andre strafbare forhold, end dem, der er omtalt i denne erklæring. Notat slut.

Sådan står der i Victor Herman Andersens journal, kort forinden at han skal have ændret sin dom til en mildere foranstaltning, end at være anbragt. Victor er et opdigtet navn. Men vi er i besiddelse af hans journal og kan bekræfte notaterne.

Victor blev dømt for at fremføre verbale trusler mod en politipatrulje på Kongevejen nord for København. Han har været anbragt på almen psykiatrisk hospital, kendt som småkriminel med hang til trusler og overdrivelser, misbrug af amfetamin og en stor spillelidenskab. Han er havnet i kløerne på retspsykiatrien og her er det meget svært for ham, at kunne fremvise lydighed og tage afstand fra kriminelle gerninger. Hans urin bliver jævnligt screenet for stoffer og pludselig vises der tegn på at Victor har taget Amfetamin. Han er også fundet med besiddelse af Amfetamin. Victor havde på hospitalet spillet online på den enarmede tyveknægt og vundet hen ved 350.000 kr. I den store jackpot. Bagefter anskaffer han sig en god portion Amfetamin. I et år har han holdt sig på måtten, fordi han gerne ville ud til sin datter på 6 år. Nu er han blevet taget på fersk gerning og kan se frem til, at der skal gå mindst, endnu et år med screeninger, observationer og en lang række kontrolforanstaltninger før, end hans sag bliver taget op til fornyet vurdering.

Notat: Det drejer sig formentlig om en længere indlæggelse i lukket regi foreløbig uden mulighed for udgang, da patienten har vist, at han ikke kan rummes på en åben afdeling uden misbrug af psykoaktive stoffer… Kontakt til Vestegnens politis sagscenter, der oplyser, at der er rejst sigtelse mod patienten for besiddelse af amfetamin, hvilket formentlig vil ende med en bøde. Patienten er derimod ikke sigtet for salg af stoffer under indlæggelsen. Der er fra politiets side ingen restriktioner hvad angår opholdet på lukket afsnit, udgang eller besøg. Notat slut.

Der lå en ansøgning om en mildere foranstaltning klar til Victor før han vandt sine penge. Men Victor skal spejde længe efter en veloverstået behandling, fordi han købte noget amfetamin for sin gevinst. Victor skal fortsat være anbragt på hospitalet.

LAP mener: Når man blander retspsykiatri og almenpsykiatri får man et forrået miljø. Retspsykiatri med hårdkogte kriminelle, børn/ungepsykiatri og almenpsykiatri skal ikke blandes. Det er en dårlig behandling af patienterne, pårørende og de ansatte i psykiatrien.

LAP har tidligere anført at kriminelle miljøer ikke hører hjemme i psykiatrien. Kriminalitet kan være et råb om hjælp, men aldrig en undskyldning. Personer med psykosociale handicap og udfordringer pga hård kriminalitet kan indsættes i fængsler med tilsyn af læge. Under særlig svær sygdom fx med selvskadende adfærd til følge, kan der afsones i surrogat. (Retspsykiatriske afdelinger, der er tydeligt adskilt fra almenpsykiatrien).

Proportionaliteten mellem strafbare handlinger begået af sindssyge og deres indlæggelsestid skal være rimelig.

Domme på ubestemt tid skal helt afskaffes.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Kontaktperson:
Nils Holmquist Andersen
81212120
n@blot.dk

Afsender:
LAP Landsforeningen af psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 C Odense

Et menneske i psykisk krise kan have brug for et trygt sted at være

Udgivet af Refugie-gruppen i LAP

Et menneske i psykisk krise kan have brug for et trygt sted at være. Midt i den akutte krise, eller når det trækker op til uvejr.
Vi har arbejdet i to år for at samle viden og erfaringer om frivillige akuttilbud, som brugerne er glade for.

Egentlig er opskriften ikke så indviklet: Det handler om at møde den enkelte med respekt og ægte deltagelse. Og at sætte borgerens behov i centrum overalt – også ved valg af  medarbejdere og indretning af lokaler. Samtidig bør de nye tilbud også rumme en mere refugie-lignende del.
De danske erfaringer er spinkle, men i udlandet kan man hente god inspiration. Her trives en bred vifte af forskellige akuttilbud
for borgere i psykisk krise.

I denne lille folder har vi samlet nogle af kernepunkterne. Vi håber de kan inspirere arbejdet med at udvikle bedre tilbud til borgere i psykisk krise.

Hent pjecen i pdf-format

Udgivelsen er udgået i den trykte udgave

Udgivelsen kan bestilles på sekretariatet på tlf. 66 19 45 11 eller e-mail: lap@lap.dk , mod betaling af porto samt ekspeditionsgebyr.

Mere end almindelig hensyntagen?

Mere end almindelig hensyntagen? Eksempler på inklusion af borgere med psykiske lidelser på arbejdsmarkedet.

 Hent rapporten i pdf-format
 Hent rapporten i word-format

Udgivelsen er udgået i den trykte udgave

Rapporten kan bestilles på sekretariatet på tlf. 66 19 45 11 eller e-mail: lap@lap.dk , mod betaling af porto samt ekspeditionsgebyr.

Guiden ”En sikker ved ud af psykofarmaka”

Guiden ”En sikker ved ud af psykofarmaka” er en oversættelse af amerikaneren Will Halls bog: “Harm Reduction Guide to Coming Off Psychiatric Drugs”.

Bogen, der er den første af sin art på dansk, rummer mange gode råd om, hvad man skal være opmærksom på, både hvis man vælger psykofarmaka til eller fra.

Trin for trin gennemgår guiden bl.a., hvordan man kan gå frem, hvis og når man ønsker at trappe ned eller ud af medicinen.

Bogen er udgivet i et samarbejde med Stemmehørernetværket i Danmark og på 55 smukt illustrerede sider.

Bogen kan købes for 100,- kr. inkl. forsendelse ved henvendelse til lap@lap.dk eller på tlf. 66194511.

Hent bogen her

Referat af møde i Forældre til psykisk syge børn bliver selv syge, 16. juli 2014

Indledende møde i arbejdsgruppen “forældre til psykisk syge børn bliver selv syge”

16. juli 2014 kl. 12.30-18.30 på Cafe` Mums i Fredericia.

Deltagere: Laila Frederiksen, Jytte Østdahl, Nanna Riis Hansen, Inger Ladegaard, Bettina Mærsk og Gihta Hansen.

Vores tovholder Lars Kristensen, som var inviteret og havde lovet at komme, kom desværre ikke.

Alle deltagere bød ind med, hvad vi hver især gerne vil med gruppen, og med forslag til, hvordan, til hvem og hvor vi får gjort opmærksom på de problemer, vi oplever, der følger med at have psykisk syge børn.

Bettina Mærsk har skaffet en kontakt til en lokal politiker, som gerne vil være bindeled til Folketinget, hvor han har mange kontakter. Bettina aftaler et møde med ham, hvor vi kan blive klogere på, hvad vi kan bruge ham til.

Inger Ladegaard tager kontakt til Psyk. Info i Middelfart, mhp at vi mødes med en derfra, for at høre om, hvad de evt. kan hjælpe os med eller foreslå.

Vi har haft en dejlig eftermiddag, og vi er alle enige om, at det er yderst nødvendigt, at vi får gjort opmærksom på, at politikernes spareøvelser ofte give langt større udgifter senere hen. Ikke mindst menneskelige.

Sindslidende vil ikke tvinges med medicin.

Der er allerede i psykiatriloven mulighed for tvang. Det er kun for at skabe en følelse af retssikkerhed hos befolkningen, at regeringen ønsker mere tvang for den omtalte “lille gruppe” der ikke tager deres medicin, og kan ende med at begå personfarlig kriminalitet.

I et svar fra Justitsminister Brian Mikkelsen, som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. maj 2009, er der  ikke tegn på vækst i de meget alvorlige forbrydelser, dvs. straffelovens
§ 237 om drab samt § 245 og § 246 om grov vold begået af sindslidende.

Den særlig, alvorlige vold begået af sindslidende er bemærkelsesværdig faldende med henved 16% gældende fra år 2003 – 2007.

Der kan være en sammenhæng mellem de faldende procenter, da restpsykiatriske patienter i stigende mængder, får så megen tvungen grønsagssaft, at de tumler rundt mod en alt for tidlig død. Trods det at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler at psykiatriske patienter får flere slags medicin under samme behandling, sker dette i reglen, frem for undtagelsen.

Det er oftere og oftere, at det er almindelige psykiatriske patienter, der har haft et ubetydeligt håndgemæng med personalet på en psykiatrisk afdeling, der i dømmes dom til behandling. Man kan blive i dømt behandling for at spytte en overlæge i ansigtet, fordi man taler for højt, eller modsætter sig bæltefiksering. Psykiatrien skaber i vidt omfang deres egne restpsykiatriske patienter, fordi de straffes for små og ubetydelige forseelser.

Det strider mod FN’s Handicapkonvention
Den 28. maj 2009 besluttede et enigt Folketing at ratificere Handicapkonventionen. Den træder dog formelt først i kraft 30 dage efter, at Danmark har overdraget ratifikationsdokumenterne til FN.

I artikel 15 står: 1. Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter.
2. Deltagerstaterne skal træffe alle effektive lovgivningsmæssige, administrative, retlige eller andre forebyggende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre ikke underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Misforstået omsorg
Det kan undre at regeringen vil have indført tvungen medicinering, der har så skrappe bivirkninger at patienten kan dø af  det. Et såkaldt malignt neuroleptika syndrom.

Alligevel vil regeringen have lægerne til med magt og torturlignende metoder at sprøjte medicin ind i kroppen på sindslidende personer, der hverken har vrangforestillinger eller er indlagt på et hospital.

Ønsker regeringen virkelig at vi hellere dræber de forkerte, for at sikre at de få , får hårde straffe. Det gælder blot 1 – 2 mordere årligt, der i psykotisk tilstand begår forbrydelser, oftest  mod sine nære pårørende, og ikke tilfældige mennesker på gaden. Hvor mange dræbes egentlig efter at en morder har fået afsagt sin dom? Jeg tror det er alt for mange uskyldige pga. bivirkninger fra polyfarmakologiske coktails.

I stedet for at være så ensidigt fokuseret på medicin, skulle psykiatrien oppe sig, og bruge mere tid på samtale med deres patienter. Det lykkedes faktisk mange velmenende behandlere, at skabe en god behandlingsalliance med deres patienter via inklusion i samfundet og jeg støttende samtaler. Mens resultaterne er temmelig svære at få øje på når tvangsindgreb benyttes.

Mvh
Nils Holmquist Andersen

Uddrag fra FN’s Handicap Konvention

Artikel 14
Frihed og personlig sikkerhed 

1. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap på lige fod med andre:

a) har ret til frihed og personlig sikkerhed,
b) ikke ulovligt eller vilkårligt berøves deres frihed, og at enhver frihedsberøvelse følger lovens forskrifter, samt at eksistensen af et handicap i intet tilfælde kan berettige til frihedsberøvelse.
2. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap ved en eventuel frihedsberøvelse i forbindelse med en proces på lige fod med andre har krav på garantier i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder og skal behandles under overholdelse af denne konventions målsætninger og principper, herunder ved en rimelig tilpasning.
Artikel 15
Frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf 
1. Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter.
2. Deltagerstaterne skal træffe alle effektive lovgivningsmæssige, administrative, retlige eller andre forebyggende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre ikke underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Vedtægter for LAP Københavns omegn

§ 1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er LAP Københavns Omegn (Foreningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere i Københavns Omegn). Dens hjemsted er den til enhver tid værende kasserers bopælskommune.

§ 2 Formål
Foreningens formål er at virke for en synliggørelse, interessevaretagelse og  forbedring  af  psykiatribrugernes forhold.
LAP Københavns Omegn er tilsluttet LAP, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, som lokalforening for Københavns Omegn.
Der er fælleskontingent for LAP Københavns Omegn og LAP.

§ 3 Medlemskreds
Som medlemmer kan optages tidligere og aktuelle psykiatribrugere og psykisk sårbare, der har bopæl i Københavns Omegn (dvs. kommunerne: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe, Rødovre, Hvidovre, Brøndby, Ishøj, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Tårnby og Dragør).
Medlemsrettigheder indtræder først efter indbetaling af et års kontingent til foreningen.
Medlemskab som sådant medfører ikke hæftelse for foreningens forpligtigelser.

§ 4 Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af august måned. Indkaldelsen sker ved bestyrelsens foranstaltning med mindst tre ugers varsel ved brev til hvert medlem til den adresse medlemmet senest har meddelt bestyrelsen/kassereren, og med angivelse af dagsorden

Forslag fra medlemmerne skal i skriftlig form være i bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse for at kunne behandles på denne.
Forslagene skal så vidt muligt være begrundede.

Dagsorden for ordinær generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

*   Valg af dirigent, referent og stemmetællere
*   Formandens beretning
*   Foreningens regnskab for det foregående år
*   Bestyrelsens og evt. indkomne forslag
*   Godkendelse af budget for indeværende år
*   Valg af bestyrelsesmedlemmer
*   Valg af suppleanter for bestyrelsesmedlemmer
*   Forslag til handlingsplan for det kommende år
*   Valg af revisor
*   Valg af suppleant for revisor
*   Eventuelt

Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand og mindst to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene samtidig er kasserer.

§ 5 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1: Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen ønsker det eller mindst en tredjedel af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det overfor bestyrelsen. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes højst 4 uger efter, at anmodningen er kommet til bestyrelsens kendskab.
Stk.2: Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er to uger, og sker ved brev til medlemmerne med angivelse af dagsorden.

§ 6 Bestyrelsen

Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer.
Bestyrelsen konstituerer sig selv, med en formand, samt mindst to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf en er kasserer.
Valgte suppleanter deltager i alle bestyrelsesmøder, men har ingen stemmeret
Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode, således at formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer afgår i ulige år, de øvrige i lige år. På den stiftende generalforsamling bestemmes, hvilke af de menige bestyrelsesmedlemmer der da alene vælges for 1 år.

Bestyrelsen er bemyndiget til at udpege medlemmer til deltagelse i repræsentantskaber og hovedbestyrelser og lignende.
Bestyrelsesmøde afholdes, når det skønnes hensigtsmæssigt og indkaldes ved formandens foranledning.
Bestyrelsens er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede.
Bestyrelseshvervet er ulønnet.

§ 7 Regnskab

Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår løber fra stiftelsen og til 31.12.2004.

§ 8 Tegningsregler

Foreningen tegnes (økonomisk) af kassereren og en anden af bestyrelsen i forening

§ 9 Vedtægtsændringer og opløsning

Til ændring af foreningens vedtægter, herunder foreningens opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling med ¾ majoritet af de afgivne stemmer.
I tilfælde af foreningens afvikling overføres evt. overskud til LAP, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere.

Således vedtaget på stiftende generalforsamling i Vangede, den 12. august 2003
Dirigent Helga.
Ændret efter ekstraordinær general forsamling 23.01.08
Dirigent Nils Holmquist Andersen. Referent: Ulf V. Olsen

Retten til selvbestemmelse

Der er ingen tvivl om, at hjælp og støtte fra nære pårørende og det øvrige personlige netværk er af afgørende betydning for en psykiatribrugers mulighed for recovery – eller i det mindste en tålelig hverdag med sine lidelse. Der er derfor i en årrække gjort meget i form af regler, vejledninger og faglig udvikling for at styrke inddragelsen af de pårørende.

Enhver der har blot den mindste erfaring med brugerstøtte på psykiatriområdet er imidlertid også godt klar over, at der nu og da forekommer tilfælde, hvor de pårørende desværre ikke altid er en del af løsning, men tværtimod en del af problemet. At familiedynamikken – typisk i sin mere dysfunktionelle form – kan være en mere eller mindre integreret del af lidelsen, er ikke noget nyt og er i tidens løb omfattende beskrevet i faglitteraturen. Dette er almindeligt anerkendt i forhold til de mindreårige, hvor en række særlige beskyttelsesregler skal begrænse pårørendeindflydelsens mere uheldige eller skadelige sider. En række af disse problemstillinger forsvinder desværre ikke med et trylleslag ved myndighedsalderens indtræden.

Djævlen i detaljen
Det kan her være en vanskelig faglig opgave, at holde en balance mellem den professionelle støtte- , pleje- og behandlingsindsats, de pårørendes måske stærkt følelsesladede ønsker og krav og samtidigt fokus på psykiatribrugerens behov for selvbestemmelse, integritet og respekt. At der altid skal handles i brugerens berettigede interesse er dog det selvfølgelige udgangspunkt.

Det personlige og følelsesmæssige forhold til familien – der næsten udgør kernen i det sociale liv – kan naturligvis ikke meningsfuldt reguleres fuldt ud juridisk og lovgivningsmæssigt. Omvendt er det vigtigt, at man er opmærksom på de juridiske grænsepæle og pejlemærker, der kan være nødvendige for at indsatsen ikke kommer ud af balance. At gå ind i en detaljeret beskrivelse af dette er naturligvis alene af pladsmæssige grunde umuligt her. Det der er afgørende for fagfolk er imidlertid at kunne se – eller forudse – når disse problemstillinger opstår, forebygge disse og om nødvendigt rådføre sig rettidigt med specialister. Også på juraens område gemmer djævlen sig ofte i detaljen.

Fundamentalt er det til enhver tid en god idé, at holde sig nogle af de mere grundlæggende principper, der skal beskytte den enkelte, for øje.

Den enkeltes integritet

Ved retssikkerhed forstår man sædvanligvis de retlige og faktiske foranstaltninger, der i samfundet anvendes til beskyttelse af det enkelte individ mod overgreb og uretfærdigheder fra såvel andre borgere som myndighederne. Kernen er således respekten for den enkeltes integritet og at reglerne anvendes lige for alle – og er dermed om nødvendigt også en beskyttelse mod de pårørende.

Udgangspunktet er overalt selvbestemmelsesretten for brugeren. De pårørende har i visse tilfælde en pligt til at tilkalde læge, men indlæggelse – eventuelt med tvang – og behandling er alene en lægelig beslutning og ansvar. Samtykke – herunder informeret samtykke – til behandling og sociale foranstaltninger m.v. kan kun undtagelsesvis i nærmere definerede situationer gives af pårørende. Typiske alene hvor den pågældende er ude af stand til selv at tage stilling og behovet for hurtig handling er uomgængeligt nødvendig.

Tavshedspligten er tilsvarende en grundlæggende beskyttelse af brugeren, der har krav på, at personlige oplysninger ikke videregives – end ikke til de nærmeste. Kort fortalt kan det siges, at reglerne om tavshedspligt giver adgang til at lytte til de pårørende, give dem generel information – men kun med brugerens samtykke give konkrete oplysninger om brugerens forhold.

De pårørende kan inddrages via reglerne om repræsentation og som bisiddere. Her er det dog afgørende at dette kun kan ske efter brugerens beslutning og ikke mindst – at en sådan beslutning når som helst kan trækkes tilbage.

Mere firkantet juridisk har de pårørende ingen ret til at trænge sig på, hvis brugeren ikke ønsker det – uanset, hvor smertefuldt dette end måtte forekomme for familie og omgangskreds.

Værgemålreglerne er normalt den eneste måde, hvorpå de pårørende i et eller andet omfang kan sikre sig en generel besluttende myndighed. Dette forudsætter dog, at det er en pårørende der bliver værge, da det  er denne der har beslutningskompetencen. Også her er fokus på, at værgemålet er en beskyttelsesforanstaltning, der skal varetage brugerens interesser. Der er således grund til at minde om, at man fra kommunens side også kan tage initiativ til et værgemål, for at stoppe en pårørendeintervention, der er uhensigtsmæssig for brugeren.

Et livstestamente
Brugerens vilje og interesser skal i videst muligt omfang lægges til grund for indsatsen. Der hvor problemerne opstår er typisk, hvor den pågældende på grund af sygdommen, medicineringen, misbrug eller almene tilstand har vanskeligt ved at få dette til udtryk. Her har LAP udviklet et værkstøj, der kan være til gavn for ikke alene brugeren, men også behandleren og de pårørende.

Det psykiatriske livstestamente er en hjælp til at det er brugerens vilje og ønsker der i vidst muligt omfang er bestemmende for indsatsen i tilknytning til tvang. Livstestamentet er en form for rettidig omhu, hvor brugeren i en periode hvor det går godt, kan tilkendegive sin stillingtagen til en række spørgsmål – herunder bl.a. forholdet til pårørende – der måske opstå, når det går mindre godt. Principperne herfra kan naturligvis tilsvarende benyttes i forbindelse med den behandlingsmæssige og sociale indsats som helhed, herunder den socialpsykiatriske.

Behandleren kan med fordel hjælpe brugeren med at give en forhåndstilkendegivelse om, i hvilket omfang de pårørende ønskes inddraget i perioder, hvor selvbestemmelsen er vanskelig at udmønte. Ofte kan det være noget så banalt som blot at slå fast, hvem i familie- eller omgangskreds den pågældende bruger har tillid til og som bør tages med på råd. Eller måske omvendt – hvem der ikke skal blande sig!

Det psykiatriske livstestamente kan være et naturligt afsæt til en drøftelse af – i videre forstand – ønskes inddraget i indsatsen generelt.

Afklaring i tide
Set fra en behandlervinkel kan pårørendeproblematikken – med sine stærke følelsesmæssige kræfter – naturligt nok give en vis berøringsangst og ofte forekomme som noget man har tilbøjelighed til at vige udenom – i det mindste til en stillingtagen er uomgængelig.

Anbefalingen må imidlertid være, at man så vidt muligt rettidigt taget fat om problemet og får sikret en afklaring. Og samtidigt husker, at ansvaret for en nøgtern korrekt faglige indsats i brugerens interesse i sidste ende altid hviler på behandleren – ikke på de pårørende.

Artiklen er optrykt i Servicestyrelsen blad UDSAT nr. 14 / 5. årgang / november 2008.

Først skal man fredes, så skal man fristes

LANDSFORENINGEN AF NUVÆRENDE OG TIDLIGERE PSYKIATRIBRUGERE´S TESER FOR AT OPNÅ DET BEDSTE RESULTAT AF EN FØRTIDSPENSIONSREFORM

Vedtaget af LAP’s landeledelse den 18. oktober 2008.

1) Overgang fra førtidspension til arbejde må altid bygge på motivation aldrig på tvang.

2) Personer med psykiske vanskeligheder og/eller psykosociale handicap, der ikke er klar til revalidering, men heller ikke ønsker førtidspension, skal tilbydes en rehabiliteringsydelse.

3) Rehabiliteringsydelsen må ikke blive betinget af, at man følger bestemte former for behandling eller opsøger bestemte sociale tilbud. Den enkeltes ret til selv at vælge vejen til at opnå aftalte mål skal respekteres.

4) Der bør gives frit lejde til alle på førtidspension og i flexjob, samt alle på en kommende rehabiliteringsydelse.

5) En kommende rehabiliteringsordning bør være uden tidsbegrænsning og i de fleste tilfælde vælges frem for en førtidspensionering til unge under 30.

6) Der må nødvendigvis være et positivt økonomisk incitament for at kombinere førtidspension og supplerende ydelser med lønnet arbejde. Førtidspensionen skal løbende reguleres efter den almindelige lønudvikling.

7) Der må skabes optimale muligheder for at førtidspensionister kan kvalificere sig til meningsfuldt arbejde via uddannelse og efteruddannelse.

8) Modregning i førtidspensionen ved ægteskab og samliv bør afskaffes.