Referat af LL møde lørdag den 23. september 2017

Referat af LL møde lørdag den 23. september 2017

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Hanne Skou Kadziola, Katrine Wiedersøe, Inger-Liss Christoffersen, Andrea Hermansen, Jørgen Bæk, Finn Parkø (Suppl.) og Nils H. Andersen.

Fra sekretariatet: Jakob Brixtofte Petersen  Afbud/fraværende: René Strøm, Michael Krog, Steen Moestrup, Cornelius Christiansen og Bo Steen Jensen (Suppl.).

1. Valg af ordstyrer og referent
Hanne W. blev valgt til ordstyrer. Jakob B. Petersen blev valgt til referent.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet. Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden
Hanne W. slettes som medforslagsstiller i pkt. 6a, da Hanne ikke har haft med punktet at gøre. Konference på Christiansborg tilføjes som punkt 11. Herefter blev dagsordenen godkendt.

4. Godkendelse af referat fra møde den 12.08 2017. Referatet er godkendt. Der henstilles til et kortere referat fremadrettet.

5. Forskellen på stigmatisering og forventninger v/Tom.

  a. Drøftelse: Forskellen på stigmatisering og forventninger
Tom: Har set denne drøftelse på hjemmesiden for `En af Os`. Tom vil skrive en artikel om emnet til bladet. Til oplysning definerer ”Den Store Danske” stigmatisering på følgende vis: Stigmatisering, inden for samfundsvidenskaberne et begreb, der anvendes i forbindelse med beskrivelse af social afvigelse. Stigmatisering udspringer af social interaktion mennesker i mellem og indebærer, at de, der opleves som afvigende, anses for moralsk mindreværdige. Det centrale element i stigmatiserings- eller stemplingsteorien er, at afvigelse ikke ses som en kvalitet ved personens handlinger, men snarere som en konsekvens af, at nogen stempler personen som generelt afvigende. Stemplingen kan medvirke til at fastholde en person i en afvigende adfærd, da den indebærer forventninger om fortsat afvigelse, hvilket kan skabe en selvopfyldende profeti og i sin yderste konsekvens medføre identitetsændring hos den stemplede. Se også afvigelse.

6. Forslag til ny mødestruktur 

   6a. Forslag til ny mødestruktur 
Jørn præsenterer forslaget, som blandt andet omfatter en dagsorden med kun 5 punkter på. Jørn fortæller også, at han alligevel ikke stiller op til kommunalvalget. Jørn mener, at hver enkelt LL-medlem burde have ret til supervision. Katrine: Der skal arbejdes videre med forslaget, før vi kan tage stilling til det. Jeg syntes økonomiske punkter kan rykkes længere op, så vi kan bruge tiden på det politiske. Supervision kan gøres lokalt. Bettina: Vi har allerede kun 5 punkter på dagsordenen i dag. Jørn: Der er en sammenhæng mellem mødestruktur og forretningsordenen, og jeg vil sammenflette det med den eksisterende forretningsorden i det videre arbejde. Hanne W.: Det skal være ovenover hinanden og i forskellige farver, så vi kan se forskellen.

LL -beslutning: Der arbejdes videre med forslaget, og det relateres til forretningsordenen. Forslag til mødestruktur kommer igen på LL´s møde i november. Jørn efterspørger hjælpere til arbejdet med forslaget til ny mødestruktur.

7. Psykiatri Alliancen v/Hanne S. (bilag)

7a. Psykiatri Alliancen 
LL -beslutning: Katrine og Hanne S. vil hjælpes ad med at tilrette teksten. Der skal skrives mere om behandling og overdødelighed.

8. Orientering fra FU
   a.
b. LL
Orientering om medlemstræf v/Hanne S.
Det nationale medlemstræf er tidligere besluttet på LL-møde, og står ikke til diskussion. Der arbejdes videre med medlemstræffet 17-18. november.

  -LAP´s deltagelse og bidrag til Psykiatritopmødet –se program på hjemmeside

Hanne S. fortæller om Psykiatritopmødet og LAP´s bidrag, og om sin deltagelse i følgegruppen vedr. voldsepisoder/utilsigtede hændelser og om mødet i Styrelsen for Patientsikkerhed. Jytte Banners forskning kommer blandt andet med i det videre arbejde i gruppen, i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed. Tom har været til Stigmakonference og det var rigtig fint. Stigmatisering handler meget om, hvordan omgivelserne ser på en. Den hårde behandling af psykisk syge i Indonesien var en af de ting, der blev vist og fortalt om på konferencen. Der ligger også billeder på Facebook fra konferencen. Nils fortæller om, at borgerne bliver inddraget i supervision i Rudersdal kommune, og det fungerer rigtig godt. Tom: Det hedder patientstyrede indlæggelser og ikke patientstyrede senge, da dette udtryk skabte forvirring i Region Midtjylland. LL orienteres om, at LL medlemmer kan skrive ind til Presse- og Lovgruppen, hvis de vil være med til at kommentere eller skrive på et høringssvar. Samtlige høringer sendes allerede til LL-medlemmer.

  c. Udviklingskonsulent
– Fem skarpe til politikere til kommunalvalget 21. november. Jakob sender et forslag rundt når det er klar.
– LAP´s repræsentation i udvalg og råd.

9. Arbejdsgrupper
a. Opfølgning: Bisidderkorpset
Hvem indgår i korpset – heriblandt deltagerne fra bisidderkurset.

LL -beslutning: LL beslutter, at Tom forestår arrangering af et bisiddertræf, efterfølgende nedsættelse af en styregruppe, så bisidderkorpset kan komme i gang. Andrea: Vi skal være sikre på, at bisidderne er godt nok uddannet.

  b. Vedrørende blivende refugie 
LL -beslutning: Sammensætning af gruppen godkendes, og det kan komme på hjemmesiden. Formålet skal også på hjemmesiden. Sekretariatet tager sig af opgaven med at checke og få de rigtige navne på hjemmesiden.

10. Økonomi:
    a. Regnskabsoversigt
Hanne W.: Hanne og Steen udarbejder et tilrettet budget. Sek. laver en oversigt vedr. behovet for genoptryk af materialer.

-Budget 

LL -beslutning:  Refugie skal opjusteres. Tilskud til det lokale arbejde kan sættes op til kr.75.000.

  b. Ansøgning vedr. advokatbistand/Andrea Hermansen
Andrea orienterer LL om sagen.
LL -beslutning: Det besluttes, at der afsættes kr.10.000 på budgettet til at støtte borgeren, hvis det bliver aktuelt.

  c. Ansøgning fra Tom Jul vedr. lokaler 
LL -beslutning: Støtten bliver vedtaget. Der skal indsendes en officiel kvittering til sekretariatet.

  d. Ansøgning fra Katrine vedr. NADA   Katrine orienterer om sin ansøgning.
LL -beslutning: LL beslutter med kvalificeret flertal at forkaste forslaget.

  e. Oversættelse af LAP- pjecer til engelsk
Lau har været i gang med at oversætte hvervefolderen til engelsk til brug på konferencer. Derudover er der indhentet tilbud på oversættelse af folderen. Tilbuddet lyder på kr. 1.000 for oversættelse af hvervefolderen. Hanne S.: Hjemmesiden skal også oversættes til engelsk.

LL –beslutning: LL beslutter, at hvervefolder og brochuren vedr. selvskadende adfærd oversættes. Vi er nødt til også at rette den danske til, hvis vi også retter i selve teksten i den engelske. Det internationale netværk bruges til at kvalitetssikre materialet.

  f. Markedsføring  

LL -beslutning: Askebæger: Forslaget vedr. askebægere forkastes.  LL beslutter imidlertid, at lightere kan være en god idé, og det skal der arbejdes videre med.

  g. Ansøgning til PEER-projektet. 
Formålet er, at frivillige der matches med en borger i projektet bliver i stand til at rejse til

Region H. vederlagsfrit. Den projektansvarlige i kommunen skal dokumentere eller sikre, at midlerne bliver brugt til rejser.  LL -beslutning: Ansøgning og forslag godkendes.

  h. Lokalkonsulent i Jylland
LL -beslutning: LL- vedtager, at der kan påbegyndes arbejdet med ansættelse af lokalkonsulent i Jylland. Forslaget har været på tidligere LL-møder uden at blive behandlet. Der laves et opslag, og det opslås i LAP-bladet. FU finder dette tidligere opslag vedr. lokalkonsulent.

i. Ansøgning fra LAP København
LL -beslutning: Der stemmes om en forhåndsgodkendelse, så kan LAP- Kbh. kan få midler, hvis de ikke lykkes med pulje- og fondsansøgninger. Der kan først forventes svar på disse i januar. LL beslutter en forhåndsgodkendelse på kr. 18.000 til husleje, hvis LAP-Kbh. ikke får midler inden huslejen skal betales.

11. Konference på Christiansborg  Konferencen udsættes da Christiansborg ikke er ledig i efteråret.
LL -beslutning: Det vedtages at konferencen udsættes til vintermånederne 2018.

12. Dagsordenspunkter til næste LL-møde
Jørn vil gerne have et punkt på næste gang om mødestruktur, mødekultur mv.

13. Evt.
Inger-Liss: Kan vi få Svend Brinkmann ud og holde foredrag?

14. Hvordan synes du, mødet gik?  Refereres ikke

Medlemsbladet nr. 3, 2017

Læs nyeste nummer af LAPs medlemsblad.

Recovery

DVD’en kan bestilles på sekretariatet på tlf. 66 19 45 11 eller e-mail: lap@lap.dk. Prisen er kr. 100,00 + porto & ekspeditionsgebyr.

Referat af møde i livsglædegruppen, 13. september 2017

LAP LIVSGLÆDE-ARBEJDS-GRUPPE   DAGSORDEN

DAGSORDEN

1. Valg af dirigent
2. Velkommen
3. Referat fra sidste møde i Åstrup, Århus
4. Siden sidst
5. Nyt fra LL
6. Planlagt Århus tur arrangement  status
7. Gruppens e-mail
8. Gruppens arrangementer / egen betaling / folkemøde
9. Samsø tur arrangement
10. Psykiatritopmødet d.7.10.17
11.
12.
. Eventuelt

REFERAT

 Tilstede : Ole , Gihta, Solvej , Troels , Brian , Preben

vi savnede de øvrige

1. Ole blev valgt.
2. Der blev budt velkommen til dagens møde.
3. Referatet fra det sidste møde i Åstrup , Århus blev læst op og godkendt.
4. Hver i sær fra de fremmødte fortalt hvad de havde haft af gode oplevelser
siden sidste møde. Her blev bl.a. fortalt om oplevelse med en tur til USA ,
en fortalte m en tur der var oplevet til Tyrkiet, en havde arbejdet med lokal
radio og LAP radio, en havde deltaget i kor sang , flere fortalte om deres oplevelser i forbindelse med Bazaren i Odense.
5. Der forelå intet nyt.
6. Den planlagte tur til Århus er under udarbejdelse, vi hører nærmere.
7. Gruppens e-mail blev drøftet og der var en anden løsning på ekstra  intern kommunikation pr. e-mail.
8. Gruppen afventer Tom´s undersøgelse.
9. Samsø tur arrangement blev drøftet. Der arbejdes videre med dette.
Solvej havde en ide med en overnatningsmulighed på et overnatningssted på
en gl. skole der var ombygget til det formål. Gihta vil være behjælpelig med
ansøgning om økonomi til dette. Solvej og Gihta arbejder videre med arrangementet. Denne tur kan foregå til foråret 2018.
10. Preben orienterede om Psykiatritopmødet, det var endnu muligt at tilmelde sig.
11. Der blev her under eventuelt fremsagt gode forslag til fremtidige tur arrangementer bl.a. tur til : Mandø , Storm P. Museet, Børnemuseet , Thorvaldsens museum, Forsorgsmuseet i Svendborg.
Disse må fremlægges med tidsplan , økonomi, m.m af forslagsstillerne før
de kan blive godkendt på senere møde.
Der var også et forslag om, at vi afholder vores ´december´ møde i Den Gamle By i Århus. Dette vil blive undersøgt nærmere.
12. Næste møde : Gihta foreslog et møde i Fredericia . Gihta vil kontakte Tom for nærmere aftale og så vi gruppen høre nærmere i god tid.

Referent :   Preben

REFERATET GODKENDT PÅ LIVSGLÆDEGRUPPENS MØDE D.18.10.2017