LAP bidrager til nyt Partnerskab for udsatte voksne
Dato 7. maj 2020
Kære organisation
I forlængelse af aftalen indgået den 25. april af Regeringen og samtlige Folketingets partier om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19 inviteres I til at deltage i Partnerskabet for udsatte voksne. Rådet for Socialt Udsatte faciliterer partnerskabet.
Formålet med partnerskabet er at inddrage en bred pallette af interessenter, og derigennem skabe en platform for idéudvikling og igangsættelse af nye initiativer, der kan afbøde de negative effekter, som begrænsninger som følge af COVID-19 har skabt for de sårbare grupper. Det vil sige tiltag der forebygger ensomhed, angst og mistrivsel.
Vi har med interesse fulgt de aktiviteter, der allerede er iværksat på tværs af sektorer og i samarbejder, som er et nybrud inden for feltet. Det vil vi samle op på og bygge videre på og derfor inviteres en bred kreds af aktører.
Den proces, der skal foregå ligger endnu ikke fast og vil afhænge af Regeringens udmeldinger vedrørende åbningen af samfundet. Sekretariatet vil se på, hvordan arbejdet bedst gribes an og melde nærmere ud efterfølgende.
Vi glæder os meget til samarbejdet.
Med venlig hilsen
Rådet for Socialt Udsatte
Se aftaleteksten:
https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/apr/alle-partier-indgaar-aftale-om-hjaelp-til-saarbare-og-udsatte-grupper/
Bilag 1. Inviterede organisationer
KFUM’s Sociale Arbejde
Kirkens Korshær
Blå Kors
Røde Kors
KFUK’s Sociale Arbejde
Frelsens Hær
Hus Forbi
SAND
Landsforeningen af Væresteder
SIND
Folkebevægelsen mod Ensomhed
Danmarks Almene Boliger (BL)
Selveje Danmark
KL
Danske Regioner
Partnerskabet Bevæg dig for Livet (DGI, DIF)
Dansk Live
Dansk Folkeoplysnings Samråd
FOA
Dansk Socialrådgiverforening
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Frivilligrådet
Novo Nordisk Fonden
Tryg Fonden
Akademiet for Social Innovation
Socialt Udviklingscenter SUS