Referat af LL-møde 20.08 2022

Deltagere: Lenette Rasmussen, Hanne Wiingaard, Helle Sibbersen, Cornelius Christiansen, Tom Jul Pedersen, Hanne Carlsen, Bettina K. Mærsk, Clarissa E. Sørensen (suppleant), Shiva Khanjani, Lene Kristiansen, Paul Bjergager (suppleant).

Afbud: Steen Moestrup, Grethe Kirstine Nørgaard, Torben Juhl, Henrik K. Hansen

Møde afholdt på Zoom.

Forslag til dagsorden:

1. Valg af ordstyrer og referent Hanne W. blev valgt som dirigent og Jakob som referent.

2. Personlig runde: Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden

Landslejr sættes på, som pkt. 11d under økonomi.
Med denne tilføjelse godkendes dagsorden for dagens møde.

4. Godkendelse af referat 24.06- 25.06 2022

Referatet godkendes uden bemærkninger. FU undersøger vedr. optagelse af LL-møder, herunder Zoom møder.

5. Medlemstræf

a. Indbydelse/nyhedsmail
– se også referat 24.06 -25.06 2022. Indbydelse er sendt ud, og der er allerede ca. 40 tilmeldinger. Forslag til emner og oplæg på medlemstræf:
– Tom foreslår oplæg om sund kost og indhenter tilbud på et sådant oplæg
– Helle foreslår AnorekSigne som oplægsholder
– Hanne C. foreslår Boliana og Sille Brams
– Clarissa foreslår Cykeldrengene som oplægsholdere
– Zoom og elektroniske hjælpemidler som kursus på medlemstræf
– Lenette oplyser, der er indkøbt nyere iPads, som egner sig bedre til Zoom
Disse kan fordeles, hvis der er flere på sekretariatet
– Spørgsmål vedr. suppleanter: Paul indgår som LL-medlem.
LL nedsætter en arbejdsgruppe bestående af FU og Lene til at sammensætte program for medlemstræf.

b. Mulighed for at nedsætte arbejdsgruppe på medlemstræf
LL siger ja til, at der kan nedsættes arbejdsgrupper på medlemstræf.
Grupper skal dog godkendes af LL.

6. Vendepunkter

a. Hvem sidder i arbejdsgruppen? Cornelius og Hanne C. for landsledelsen og øvrige deltagere er: Birgit T., Knud F. Møller, Lau Jeppesen, Camilla Madsen, Mette Windfeld.
Hvad gør vi ved Vendepunkter på landsplan?
Lene foreslår, at lukke projektet, der er ikke efterspørgsel på det. Paul mener ikke der er ressourcer til Vendepunkter i foreningen pt.
LL beslutter at Helle og Lenette indgår i gruppen og indkalder til et møde
snarest muligt.

7. Pressemeddelelse

a. Havarikommission
Hanne W. har været i medierne/TV- avisen om havarikommission. DR har også talt med Gitte Ahle mfl. Pressen fokuserer på havarikommission og derfor skal det med i pressemeddelelsen, hvis medier og politikere skal interessere sig for den. Det skal være et medlem, der selv har oplevet et havari på egen krop, der indgår i gruppen vedr. havarikommission. Drøftelse:
Vedr. pkt. 4: Lene: Det er vigtigt, der kommer fokus på håndtering af stress og mistrivsel i skole, uddannelse mm. Pkt. 4 omhandler hvordan pkt. 1 skal gøres i praksis.
Vedr. pkt. 5: Det drejer sig ikke kun om penge, der skal også andre behandlingsforhold og nye metoder ind. Kommunerne har allerede fået midler – der skal ikke lægges op til nulvækst.
Paul: Der skal stå noget om menneskesyn, og væk med diagnoser og behandling efter diagnoser. Forbedringer af psykiatrien koster ikke penge, men de skal bruge pengene bedre. Helle foreslår følgende overskrift: Psykiatrien sejler – hvorfor sejler vi med? Den færdige tekst sendes til psykiatriordførere samt Lise Lotte Blixt og Trine Torp. Teksten sendes også som regulær pressemeddelelse.
LL beslutter, at Lene finpudser teksten så den kan sendes ud senest tirsdag.

b. Spørgsmål til politikere til valg?
Spørgsmål er kun sendt med til inspiration ift. Folketingsvalg, som forventes snart at blive udskrevet.

8. Punkter fra Lene K.

– udsending af mail til Sommerlejr deltagerne om man ønsker 50 LAP pjecer tilsendt til uddeling de steder vi kommer.
Lejrgruppen skriver til sekretariat og beder om udsendelse.
– Ideer til fornyelse af LAP medlemsblad:
Der kan reklameres for LAP- ungdom, og unge fra hver region kan opfordres til skrive til bladet. Der spørges også om, der kan komme andre skribenter i LAP-bladet?
Det oplyses, at alle kan sende tekster ind til LAP – bladet.

9. Arbejdsgrupper:

Folkemøde 2023: Tom og Hanne Carlsen melder sig til gruppen. Katrine spørges. Der er allerede booket tre sommerhuse. Annonce om Folkemøde kan sættes i bladet, og nævnes på medlemstræffet.
Sammensætning af en ny arbejdsgruppe tages med på næste LL-møde.

Landslejr 2023: Valentina Djurhuus, Pia Hansen og Hanne Carlsen. Landslejr annonceres også på medlemstræf.

Kystlejr: Henne Bad er booket til 2023. Navne på samtlige arbejdsgruppe medlemmer foreligger ikke pt. Kystlejr tages med på næste LL-møde.

Godkendelse af en arbejdsgruppe, der skal få flere unge til at melde sig ind i LAP:
Forslag: Brug de sociale medier og kom ud på bosteder.
-Sæt fokus på aftabuisering. Der kan evt. tilbydes et gratis medlemskab, for den gruppe af unge som indbydes til at arbejde med rekruttering af andre unge.
-LAP skal kende de unges behov for at vide, hvad det er der skal tilbydes. Fokus på en multietnisk vinkel kunne også være relevant ift. unge. Det skal også handle om, hvordan de kan komme videre i deres liv.
– Der er et ønske om en lektiecafé i LAP-Kbh.
-Tag DUKH med på medlemstræf; de unge efterspørger viden om regler og rettigheder.
Helle: Skriv i bladet og inviter til en åben debat.
Hanne W: Det kan være med et selvstændig træf for de unge, hvor der kan være en udflugt, spisning eller et lektieværksted.
Arbejdsgruppe vedr. rekruttering af unge kan godkendes, hvis der er tre medlemmer.

10. Punkt fra Hanne C. vedr. registrering af frivilligtimer

Der er ikke tilslutning til forslaget i LL.
LAP- Kbh. kan vælge at foretage timeregistrering ift. projekter, hvor timeregistrering er et krav.

11. Økonomi:

a. Regnskab og budgetoversigt
Udgifter til to-dagesmøde på Comwell og landsmøde på Hotel Svendborg er ikke på oversigten.

b. Gratis medlemskab i et år til nye medlemmer
Et medlemskab gælder i hele 2023, hvis de melder sig ind nu.
Kunne man lave noget med et gavekort for at skaffe et nyt medlem? Det kan sættes i bladet, som en opfordring.
LL beslutter, at på Brugernes Bazar kan ny medlemmer, som melder sig ind her, få en gratis rygsæk.

c. Invitationer:
– Konference om psykosocial rehabilitering v/Mogens Seider Tom Jul og Lenette deltager på konferencen.
Suppleant er Lene Kristiansen
– Invitation Peter Q. Hvem deltager i møde?
Tom sender måske gode ideer til Peter Q. – efter forhåndsgodkendelse i LL.
Lene foreslår pressemeddelelsen kan sendes til Peter Q.
Lene Kristiansen deltager i møde.
– Gratis SDU-konference om narrativ medicin er sendt rund med mail.

d. Sommerlejr – forsvunden scanner
Vedr. bortkommen scanner: Der er tvivl om det blev opdaget på lejren eller først er opdaget ved hjemkomst. Der blev tilbudt et lokale til aflåsning, men det har man ikke brugt. Hvorfor blev det meldt så sent, at scanner var forsvundet?
LL beslutter, at LAP ikke dækker udgiften.
Fremover skal det anføres for deltagere, at LAP ikke dækker udgifter ved bortkommelse af medlemmers medbragte elektroniske udstyr.

12. Høringssvar om udgangstilladelse mv.

Clarissa og Lene skriver udkast til høringssvar.

13. Orientering fra

a. FU
– Psykiatri Alliancen. Der afholdes møde med politikerdeltagelse i nærmeste fremtid.
– Presseoptræden vedr. Fields: Danmarks Radio var på Feddet hos Hanne Wiingaard og der blev lavet et TV- indslag, hvori LAP indgår.

b. LL
Brugernes Bazar:
Jette A. Kristoffersen, Clarissa og Tobias deltager.
Det er deltager fra Brugerforeningen, der holder LAP ́s tale.
Clarissa tilbyder NADA på LAP ́s stand. Betinna deltager også.
Psykiatri Topmøde: Lene deltager med en dialoggruppe og har talt med A. Rafferty, Suzan mfl., vedr. tema om recoveryfortællinger. Lene holder tillige oplæg på topmødet. Der kan være plads til flere bidragsydere til Psykiatri Topmødet fra LAP. LAP Kbh. har oftest stået for LAP- stand på Topmødet og vil også gøre det denne gang.

c. Orientering fra arbejdsgrupper
Landslejr: Lenette siger det er gået godt, og der har været mindre uoverensstemmelser. Der blev dog sendt en deltager hjem. Lenette spørger hvad deltagere fra LL syntes om lejren? Hanne C: Det var en god lejr med gode arrangementer og udflugter.
Lene; det var fantastisk med de mange værksteder – imponerende.
NB: Der skal hurtigt reserveres lokaler til næste års lejr.
Bisidder: Helle Sibbersen fortæller om opfølgningsmøde på bisidderkursus.
M. Saxtorph vil gerne ind i gruppen, og det vil gruppen behandle. Antallet af bisidderopgaver er gået lidt ned efter corona. Bettina oplyser hun trækker sig fra bisidderkorpset. Der efterspørges plakat mm. og den skal med på medlemstræf.
Plakaten kan måske nedscaleres til en pjece.

14. (lukket punkt)

15. Evt.

– Hanne Carlsen foreslår E-mail etik, som et punkt. Der opfordres til, at man svarer på mails, også at man måske ikke har tid. Det er ikke nok at svare ok.
– Tom foreslår, at man kun må tale positivt under eventuelt.

16. Hvordan synes du, mødet gik?

Referat af møde i livsglædegruppen d. 20. juli 2022

Referat fra arbejdsgruppemøde i Livsglædegruppen 20. juli 2022 i Klampenborg.

Deltagere: Solveig, Preben, Tom og Gihta. Vi savnede resten af gruppens medlemmer.

Siden sidst runde med positive oplevelser siden sidste møde.

Referat fra juni blev godkendt.

Turen til Zoo 18. august ligger fast, og der er bestilt deltagerliste fra kontoret.

Budgetoverslag til Frederiksborg Slot tur sendes ud en ekstra gang. Håber folk vil kommentere.

Nyt fra LL. Info om at Brugernes Bazar i Odense d. 24. august 2022, bliver det sidste af slagsen.

Næste møde 14. sept. Klokkeslet og mødested håber vi, at Valentina og Troels vil tilrettelægge i fællesskab, og melde tilbage på mail om, hvad de har besluttet.

Materialer fra LAP medlemstræf 16.09. – 17.09.2022

LAP medlemstræf blev afholdt den 16. – 17. september 2022 i Middelfart.

Det gode samarbejde.

Oplæg til LAPs politik 2022

Opsamling på LAP medlemstræf

Vedtægter LAP Vestsjælland

§ 1 Navn og hjemsted:

Foreningens navn er LAP Vestsjælland (Foreningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere i Vestsjælland som dækker Slagelse, Sorø og Kalundborg.)

§ 2 Foreningens formål

Foreningen har til formål at samle nuværende og tidligere Psykiatribrugere i Vestsjælland for at varetage vores rettigheder og interesser socialt, arbejdsmæssigt, sundhedsmæssigt og på en hver anden måde, som må anses for påkrævet og hensigtsmæssigt.

§ 3 Foreningens tilhørsforhold

Foreningen er tilsluttet LAP, Landsforeningen Af nuværende og tidligere og Psykiatribrugere, som lokalforening, dækkende Slagelse, Sorø og Kalundborg. Foreningen har fælles kontingent med LAP.

§ 4 Foreningens medlemmer

Som medlemmer optages nuværende og tidligere psykiatribrugere med bopæl i Slagelse, Sorø eller Kalundborg kommuner. Medlems-rettigheder indtræder først efter indbetaling af 1 års kontingent til LAP Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere. Medlemskab som sådan medfører ikke hæftelse for foreningens forpligtelser.

§ 5 Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden 1. juni, den indkaldes skriftligt med mindst 1 måneds varsel, ved brev til hvert medlem, til den adresse medlemmet senest har meddelt bestyrelsen/kassereren og med angivelse af dagsorden.

Forslag der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden for ordinær generalforsamling skal mindst indeholde følende punkter:
– Valg af dirigent, referent og stemmetællere
– Bestyrelsens beretning
– Fremlæggelse af foreningens regnskab og budget
– Bestyrelsens og evt. indkomne forslag
– Godkendelse af budget for indeværende år
– Valg af 3-7 medlemmer til bestyrelsen
– Valg af 1-5 suppleanter for bestyrelsesmedlemmer
– Forslag til handlingsplan for det kommende år
– Valg af revisor
– Valg af revisorsuppleant
– Eventuelt

Bestyrelsen konstituerer sig selv.

§ 6 Ekstraordinær generalforsamling

stk.1. Ekstraordinær generalforsamling holdes, når bestyrelsen ønsker det eller mindst en tredjedel af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det overfor bestyrelsen. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes højst 4 uger efter, at anmodningen er kommet til bestyrelsens kendskab.

Stk.2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er to uger, og sker ved brev til medlemmerne med angivelse af dagsorden.

§ 7 Bestyrelsen

Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse.
Bestyrelsen konstituerer sig selv, og vælger en kasserer.
Valgte suppleanter kan deltage i alle bestyrelsesmøder, men har ingen stemmeret.

Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2 årig periode.

Bestyrelsen er bemyndiget til at udpege medlemmer til deltagelse i repræsentantskaber, hovedbestyrelser og lignende.
Bestyrelsesmøde afholdes når det skønnes hensigtsmæssigt og indkaldes på bestyrelsens foranledning. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. Bestyrelseshvervet er ulønnet.

§ 8 Regnskab

Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår løber fra stiftelsen og til 31.12.2022.

§ 9 Tegningsregler

Foreningen tegnes (økonomisk) af kassereren og en anden fra bestyrelsen i forening.

§ 10 Vedtægtsændring og opløsning

Til ændring af foreningens vedtægter, herunder foreningens opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling med ¾ majoritet af de afgivne stemmer. I tilfælde af foreningens afvikling overføres evt. overskud til LAP, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere.

Således vedtaget på stiftende generalforsamling. (Dato og sted).

Referat af stiftende generalforsamling

REFERAT STIFTENDE GENERALFORSAMLING LAP-VESTSJÆLLAND 26/7-2022 i Rosenhuset SLAGELSE

Generalforsamlingen erklæres lovligt indkaldt!

Tilstede: Hanne Skou Kadziola, Rene Strøm, Thomas Malte Andersen, Tommy Øien Hansen, Thorsten, Nils Holmquist, Anders Kadziola og Valentina Djurhuus

Initiativgruppen fortæller om hvordan de forberedte generalforsamlingen. Tilskar de gamle vedtægter til nye som er enstemmigt vedtagne!

Rene Strøm vil gerne engagere sig i Psykiatrihospitalet Slagelses Brugerråd.

Tommy Øien har en personlig kamp med staten, han vil arbejde med.

Hanne og Anders vil arbejde med udsatterådet i Slagelse og de fact at værestederne i Vestsjælland er barberet helt ind til benet!

Thomas er meget aktiv med at hverve nye medlemmer til LAP, specielt i Sorø kommune! Han vil ydermere arrangere oplæg om LAP på værestederne i Sorø kommune.

Nils har en masse erfaring med kontakt til presse og medier. Han vil bruge sit engagement på pressemeddelelser og PR!

Valentina har en god tilgang til de sociale medier og vil bruge dem til at informere og oprette begivenheder og en Facebookgruppe! Det er muligt allerede nu at blive medlem.

Søg på: LAP VESTSJÆLLAND’s TALERØR

Andre ønsker for fremtiden:

Flere medlemmer. Brugerstyrede selvhjælpsgrupper. Ansættelsesudvalg til ansættelser af personaler+Peers.

Der tænkes aktiviteter for medlemmer af LAP VESTSJÆLLAND . Brunch i Rosenhuset. Folkekøkken. Ølejr i Sorø kommunes sommerhus i Drøsselbjerg og forskellige ture generelt. Evt med bus ! Alle idéer og ønsker er velkomne! Hanne indkalder til planlægningsmøde medio august, om aktiviteterne, da der skal søges paragraf 18 midler i de 3 kommuner, senest sidst september.

Vi glæder os til at kunne tilbyde nye og gamle ansigter et engageret medlemskab af LAPVESTSJÆLLAND.

BUDGET! Vi har fået 5.000 kr at råde over i 2022, fra grundforeningen LAP!

Vi vil fremover, til møder i LAPVESTSJÆLLAND, lave fællesspisning og ved fælles hjælp lave noget god og nærende mad! Alle LAP medlemmer er velkomne ved møderne, som er åbne bestyrelsesmøder!!! Husk tilmelding til Hanne Skou Kadziola! Der kommer en Mail liste senere lagt op i FACEBOOKGRUPPEN!

Dagsordenen for de kommende møder vil blive printet ud, så de ligger der ved møderne!

Vel mødt!

DEN FØRSTE VALGTE BESTYRELSE:
Hanne Skou Kadziola, Rene Strøm, Nils Holmquist(suppleant), Anders Kadziola og Thomas Malte Andersen

INTERNE REVISORER ER:
Thomas Malte Andersen og Valentina Djurhuus

Beklager det sene referat. Der har været Landslejr på Brenderup højskole i mellemtiden og malerier der sku males!

Referat Valentina Djurhuus

Program for LAP medlemstræf

LAP medlemstræf 2022
16. – 17. september 2022
Milling Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

Program:

Fredag den 16. september
11.00 – 12.00 Ankomst
12.00 – 13.00 Frokost
13.00 – 13.15 Velkomst v/Helle Sibbersen
13.15 – 14.00 LAP´s historie – som inspiration til arbejdet med LAP´s frem tid. v/Paul Bjergager
14.00 – 14.45 Det gode samarbejde v/Jon V. Andersen, Center for konfliktforebyggelse
14.45 – 15.15 Kaffe/the pause
15.15 – 16.00 Politisk oplæg om psykiatriplan og debat v/Lene Kristiansen og Mikhael Saxtorph
16.00 – 16.45 Debatter i grupper
Gruppe 1): Debat om vedtægter
Gruppe 2): Hvordan får vi flere medlemmer?
Gruppe 3): Hvordan inspirerer vi LAP medlemmer til frivilligt arbejde i LAP´s arbejdsgrupper?
16.45 – 17.00 Pause
17.00 – 17.30 Opsamling
17.45 – 18.15 Morten Korsgaard
18.30 – Middag

Lørdag den 17. september
07.00 – 09.00 Morgenmad
09.15 – 10.00 Jette Ammar Kristoffersen, LAP konsulent Region Sjælland og Region Hovedstaden
10.00 – 10.15 Kaffe/the pause
10.15 – 11.00 Motion og velvære v/Tom Jul Pedersen
11.00 – 11.30 Oplæg fra lokale LAPér
11.30 – 12.00 Feedback og farvel
12.00 – 13.00 Frokost og afslutning