Materialer fra LAP Nytårskur 2023 samt nyt koncept i socialpsykiatrien

Hent “Brugerinddragelse, recovery og sundhedsklynger” her.

Koncept for strategisk udvikling og omlægning af socialpsykiatrien
Social- og Boligstyrelsen har netop færdiggjort et ambitiøst koncept for, hvordan kommuner kan arbejde med strategisk udvikling og omlægning af socialpsykiatrien mod recovery-orienteret rehabilitering. Konceptet skal bidrage til, at mange flere med psykiske lidelser kan få hjælp til at komme sig og mulighed for at leve det liv, de drømmer om.
Læs nyheden om konceptet.

Referat LL-møde 26.11.2022

Deltagere: Hanne Wiingaard, Helle Sibbersen, Tom Jul Pedersen, Hanne Carlsen, Bettina K. Mærsk, Steen Moestrup, Lene Kristiansen, Torben Juhl, Henrik K. Hansen, Paul Bjergager (fra pkt. 6), og fra sekretariatet Jette A. Kristoffersen.
Afbud/fraværende:
Lenette Rasmussen, Shiva Khanjani, Cornelius Christiansen, Clarissa E. Sørensen (suppleant), Inge Green Volder (suppleant).

1. Valg af ordstyrer og referent

Hanne W. valgt som ordstyrer, Jette som referent.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet
Der refereres ikke fra dette punkt.

3. Godkendelse af dagsorden

Beslutning: Punkt om Brugernes Bazar udsættes, og dagsorden tilføjes punkt 8E) Seminarer og konferencer og punkt 8F) Velvære gennem leg.

4. Godkendelse af referat fra møde den 15. oktober 2022

Tom: Under punkt om økonomi står der, at livsglædegruppe ikke stå under arbejdsgrupper. Det er en fejl, da der kun skulle stå, at turene ikke skal stå der. Hanne C: Det fremgår af punkt 4, at lokaler, Lygten er gratis at benytte, men der skal normalt betales et mindre beløb for udlån. Steen: Det, der under punkt 3 om refugiegruppen var retvisende dengang, men ikke for den aktuelle situation, som der orienteres om i dag.
Beslutning: Referatet blev godkendt med ovenstående bemærkninger.

5. Orientering fra FU og LL

a. FU:
Svar fra Sundhedsministeriet: LAP har endelig modtaget svar på brev til Magnus Heunicke, der blev sendt for to år siden. Ministeriet henviser til Styrelsen for Patientsikkerhed. Steen opfordrede til, at LAP følger op med henvendelse til dem.
Besøg i LAP-Køge: Et konstruktivt dialogmøde mellem FU og LAP-Køge, hvor der bl.a. blev ryddet misforståelser af vejen, som kan medvirke til bedre koordinering.

b. LL:
Tom og Lenette repræsenterede LAP ved konferencen ”Alle veje fører til Rom, mangfoldige stier til recovery” (og Lene for Psykiatrien, RH). På konferencen var der meget stor vægt på det sociale og det materielle i recovery-definitionen, og derfor fokus på alle aspekter af livet. Konferencen især god for nye på feltet. (hvor KLs er mere faglig). Tom oplyste at materialet fra konferencen ligger tilgængeligt på psykosocialrehabilitering.dk. Danmarks Psykosociale Rehabiliteringspris ”Den flyvende gris” blev tildelt Anders Sørensen for initiativ vedr. udtrapning af medicin. Han holdt oplæg, som kan ses på YouTube.
På baggrund af medlemmer har præsenteret sig som LAP ved arrangementer, blev det præciseret, at ingen medlemmer må gå ud som repræsentant for LAP (Landsorganisationen) medmindre det er aftalt med LL.
– Steen og Hanne C har deltaget i konference om medicin, Jægersborg, hvor de også fik synliggjort LAP.
I Hillerød har der været afholdt stormøde om socialpsykiatrien med oplæg fra KL. Bl.a. fokus på adgang til journaler/sager i socialpsykiatrien. Steen sender referat.
Steen har været aktiv i forbindelse med folketingsvalget, på vælgermøder og sociale medier, og foreslog at LAP skriver breve til alle nye ministre.
-Vigtigt at LAP er på forkant med Sundhedsklynger, der etableres om akuttilbud, for at styrke det tværgående samarbejde. Sundhedsklynger på psykiatriområdet medtages på dagsorden på januarmødet.
– Psykiatrialliancen udsat koordinationsmøde pga. regeringen ikke er på plads.
– Trine Torp blevet bestyrelsesmedlem af Askovfonden.
Der blev henstillet til, at LL respekterer gældende regler om deltagelse i LL møder.
Forretningsorden blev ændret flere år tilbage, således at det kun er nogle møder, der er åbne for medlemmer.

6. Aktiviteter 2023

– Nytårskur 2023: Afholdes i Handicaphuset, Taastrup, onsdag den 26. januar, 11.00 – 16.00. Beslutning: Arbejdsgruppen har mandat til at arbejde videre med programmet, og alle opfordres til inden en uge at komme med forslag til oplæg og underholdning, der kan løfte stemningen.
– Udbredelse af Vendepunkter – status: Der er planlagt et forløb på alle niveauer, men instruktørkurserne prioriteres, for at udbrede Vendepunkter. Birgit og Knud udarbejder oplæg til instruktørkurser. Der bliver mellem 8 og 12 deltagere pr. kursus, og man skal ansøge skriftligt om at deltage. Første kursus bliver for de bedst kvalificerede, dernæst tages der geografisk hensyn. Instruktører kan ansøge om at blive undervisere. Fremtidige undervisere kommer til ansættelsessamtaler, hvor der er enighed om ansættelsesudvalget sammensættes, så der ikke opstår inhabilitet. Honorar til undervisere af instruktører blev fastlagt på landsmøde, og ligger på hjemmesiden. Fremadrettet er der ikke længere et selvstændigt Vendepunkter København.
Beslutning: Punkt om honorarer til medlemmer for opgavevaretagelse i LAP-regi kommer på dagsorden på næste LL-møde (med bilaget fra Landsmødet om honorarer, Vendepunkter).

LAP Facebookgruppe(r):
Beslutning: Der udarbejdes officiel LAP-profil – i første omgang på FB og LinkedIn. Der foreslås gruppe bestående af: Lenette, Helle, Steen og Jette udarbejder forslag til indhold og drift.
– lokalrådsmøde:
Der arbejdes på gennemførelse af lokalrådsmøde, men der er behov for lidt forandring af form. Punktet udsættes da Lenette ikke er til stede.

7. Orientering fra arbejdsgrupper

– Folkemøde 2023:
Der er lejet et mindre telt, fordi 2 personer må overnatte i telt som vagter. Alle på listen er indkaldt til møde via sekretariatet.
– Kystlejr: Mødet i arbejdsgruppen aflyst, men lejren fastlagt uge til 27, d. 02-08. juli 2023, og stedet er booket og betalt.
– Landslejr – hedder nu Sommerlejr
Landslejr kaldes sommerlejr, uge 31, 30. juli til 05.08.23. Sekretariatet sender skriftlig bekræftelse til kursusstedet, Brenderup.
– Status vedr. bisiddere: Udover kursus i december 22, planlægges der opfølgning i 2023 for de bisiddere, der ikke har været på nyt kursus. For at man kan blive medlem af LAPs officielle bisidderkorps, skal man have gennemført enten det sidste kursus eller kursus i december. LAP dækker rejseudgifter for medlemmer af bisidderkorpset, men ikke for øvrige bisiddere med/uden ældre bisidderkurser. Indtil der er flere bisiddere deles landet geografisk mellem Sax, Lenette og Helle.
– Orientering om december-refugiet: Der er stor interesse for deltagelse i begge refugieuger. Arbejdsgruppen er større end normalt, og det blev indskærpet, at der ikke må ændres på arbejdsgrupper uden at det er godkendt af LL, alternativt af FU. Det blev diskuteret om deltagere i arbejdsgrupper, der deltager aktivt i forberedelse og gennemførelse, har ”krav på”/ret til gratis deltagelse eller til nedsat pris, og i så fald hvor mange medlemmer af arbejdsgruppen, det gælder for. Paul påpegede, at det er vigtigt der kun er 2 værter pr dag, der har ansvaret, ellers bliver det kaos, hvorfor der ikke bør være medværter. Paul ønsker at være garant for en god og tryg gennemførelse af de to uger.
Arbejdsgruppen blev opfordret til at bruge budgettet fra Jakob som ramme for arrangementet. Budgettet skal overholdes.
Beslutning: LL beslutter fuld deltagerbetaling for alle deltagere. Det præciseres, at der er fuld deltagerbetaling for alle og at der kun må deltage 4 fra arbejdsgruppen i hver uge. (Deltagerbetaling hævet til 300 kr. pr dag)

8. Økonomi

a. Budgetstatus og regnskabsoversigt
Budgettet er rettet til, men overførsel af 1,8 mio. fra 2021 til 22 blev efterlyst, da det har stor betydning for budgettet og overskuddet. Der blev spurgt til varmeforbruget, hvor udgifterne er faldet, og til faglitteratur, da der er købt for 3000 kr., men budgetteret med 58.000 kr.
Budgetønsker fra landsledelsen: Nytårskuren på budgettet, opfyldning af portomaskine, nyt kort til kameraet, da det er fuldt, indkøb af merchandise – især rygsække med ordentlig lynlås og blå t-shirts med tryk til henholdsvis mænd og kvinder (V-hals) samt hættetrøjer i store størrelser, kaffe, kontorartikler, indkøb til arbejdsplads til ny konsulent samt leje af bygning til refugie. Landsledelsen blev opfordret til at komme med andre ønsker i løbet af næste uge. Der er gennemført kasseeftersyn i sekretariatet.

b. Brugernes Bazar – udsættes til næste møde

c. Udviklingsplan 2023-2024 og budget 2023 – udsættes til næste møde

d. Ansøgning fra LAP Kbh.
LAP-København og Frederiksberg har ansøgt om økonomisk støtte fra landsledelsen til husleje i en tidsbegrænset periode, for at kunne opretholde lejemålet. FU savnede en række tal i ansøgningen, og havde derfor skrevet til LAP-København, men ikke fået svar på spørgsmålene. Der blev rejst forslag om, at der fremadrettet medtages post til regnskabsbistand i sekretariatet til grundforeningen samt at der undersøges muligheder for at dele/leje lokaler hos andre organisationer, Frivillighedshus m.v.
Beslutning: Landsledelsen besluttede ved afstemning, at Landsorganisationen ikke skal yde støtte til huslejen (7 imod at give støtte, 1 for og 2 stemte ikke).
Der skal udarbejdes et kvalificeret omlæg om håndtering af den aktuelle situation som grundlag for et zoommøde i LL inden jul, som FU indkalder til.

e. Seminarer og konferencer
Steen fremlagde forslag om gennemførelse af temadag i december om velvære. LL anmodes om at bevilge det samlede budget på 7.400 kr. til forplejning, materialer, fortæring.
Beslutning: Ansøgning fra LAP Nordsjælland blev imødekommet.

f. Velvære gennem leg
Sille vil gerne fortsætte med at stå for Velvære gennem leg. Sille modtager ikke diæter kun transportgodtgørelse.

9. Frivillighedskonferencen 2022

Hanne C. fortalte om konferencen. IFS afholder det Socialpsykiatriske Seminar 2023 med temaet ”Fremtidens psykiatri – mellem forråelse og arbejdsglæde”. Paul,
Torben, Helle, Steen og Bettina deltager fra LAP.

10. Personale [lukket punkt]

11. LL-møder 2023

Næste møde er 14.01 2023 januar på Zoom

12. Punkter til næste møde

– Medlemstræf: Bettina K. Mærsk, Hanne Wiingaard og Jette A. Kristoffersen
– Honorarer til medlemmer af LAP
– Sundhedsklynger på psykiatriområdet
– LL-møder i 2023
– Hjælp til LAP-København (Der indkaldes til særligt zoommøde om afvikling af lokalerne.
– Lokalrådsmøder

13. Evt.

14. Hvordan synes du, mødet gik?

LAP Konsulent (Vest Danmark)

Har du erfaring med projektfacilitering, medlemshvervning og formidling? Kender du til foreningsarbejde, og brænder du for at gøre en forskel for psykiatribrugere? Så er det dig, vi søger som konsulent til arbejdet med at understøtte og skabe fremdrift i LAP lokalarbejdet i Vest. Vest omfatter Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Til understøttelse af vore lokalforeninger og aktiviteter søger vi en 25-37 timers konsulent. Du skal arbejde for alle LAP lokalforeninger/medlemmer i område Vest. Du skal primært arbejde ud hjemmefra.

Vore forventninger:
• Brænder for opgaverne i en frivillig forening
• Kan lide at arbejde selvstændigt og ofte på egen hånd
• Administrativt overblik og har styr på detaljen
• Varetager kontakten til medlemmer og lokalforeninger i Vest. Nogle gange med transport og andre gange på telefon, mail, video-møde mv.
• Helbredsmæssigt stabil og robust og rummelig ift. at samarbejde med psykisk sårbare mennesker.

Vi forestiller os:
• Åben og positiv tilgang til mennesker
• Fleksibilitet i forhold til arbejdstid m.m.
• Gerne med egen brugererfaring – eventuelt Peeruddannet
• Det vil være en fordel, hvis du bor centralt ift. arbejdsområdet
• At du har egen bil, men det er ikke et krav

Vi tilbyder:
• Et spændende job, hvor du har stor indflydelse på indhold og egne opgaver
• Et job, hvor du selv tilrettelægger din arbejdsdag
• Samarbejde med engagerede mennesker
• Mulighed for at skabe nye aktiviteter og projekter
• Erfaringsudveksling med kolleger i det øvrige Danmark
• Være en del af en spændende proces med at udvikle arbejdet lokalt

Om LAP:
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) er en 100 % brugerstyret forening og har “Intet om os uden os” som vores motto. LAP er en medlemsbaseret forening, som er baseret på frivillighed. LAP går med to ben, det ene ben er at være psykiatribrugeres eget talerør,
det andet er at støtte hinanden. LAP er en landsdækkende forening, der er på finansloven, og vores landssekretariat ligger i Odense. LAP er et socialpolitisk talerør og en interesseorganisation og deltager flittigt i landsdækkende aktiviteter.

Læs mere her: www.lap.dk

Stillingen søges ved at sende ansøgning og CV til: job@lap.dk. Ansøgningsfrist: Onsdag den 8. februar 2023.

Spørgsmål til stillingen rettes til forretningsudvalget i LAP:

Hanne Wiingaard, Faxe
Telefon: 21 63 73 14
E-mail: wiingaard@lap.dk

Lenette Rasmussen, Middelfart
Telefon: 28 74 81 38
E-mail: lenette@lap.dk

Helle Sibbersen, Odense
Telefon: 29 72 17 77
E-mail: helle@lap.dk

LAP Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49 • 5000 Odense C.• Telefon: 66 19 45 11
www.lap.dk