Hotel Nyborg strand 4. – 5. maj

Godkendt af dirigenterne Allan Ohms og Jann Sjursen

Første dag – lørdag den 4. maj 2024

Indledning og velkomst

Alle rejser sig, mens foreningens fane bæres ind i lokalet af Tom Jul Pedersen. Lene Kristiansen byder velkommen til LAP’s 23. landsmøde som samtidig er LAP ́s 25-års jubilæums Landsmøde.
Desværre har vi også traditionen tro, sagt farvel til nogle af vore kolleger indenfor psykiatrien, der er døde det forgangne år. Vi plejer at holde et minuts stilhed i respekt for de døde, så det vil jeg foreslå vi gør lige om lidt. Derefter holdes 1 minuts stilhed for de døde i psykiatrien. Lene Kristiansen holder herefter velkomsttale og siger blandt andet: Hvad har LAP udrettet på 25 år? Vi er kommet på finansloven, har forhindret lukningen af små væresteder, gik på gaden for død i psykiatrien 2012, har samarbejdet med andre og er gået mod Sundhedsstyrelsen genindførelse af tvungen opfølgning. Her er et par eksempler blandt mange:
1. Vi gjorde os fortjente til at komme på Finansloven i 2013
2. Vi har udbredt Recovery begrebet
3. Vi har støttet Åben Dialog som en tilgang i psykiatrien.
4. Vi har arbejdet for ansættelse af Peerstøtte-medarbejdere
5. Kæmpet for psykiatribrugernes rettigheder via FN’s Handicap konvention.
6. I 2015 har vi forhindret lukning af små væresteder.

Eksempler på hvordan LAP har arbejdet gennem tiden:
1.Vi har samarbejdet med andre foreninger i Psykiatrialliancen og Psykiatrinetværket gennem årene.
2. I 2012 gik LAP på gader og stræder med store kors i kampagnen ”Dødsfald i psykiatrien”
3. Der har været en TV-kampagne i OBS om psykiatribrugere på arbejdsmarkedet.
Det oplyses undervejs at Steen Moestrup har trukket sig fra LAP. Lene siger vi kan gøre hinanden gladere og afslutter med et citat fra Lise Jul: ’Landsmødet skal være et godt sted at være’.

1. Valg af dirigenter og referent

[Ad pkt. 2.] Herefter siger Allan Ohms, at landsmødet nu skal vælge dirigenter til landsmødet: Jann Sjursen og Allan Ohms vælges som dirigenter og Jakob B. Petersen vælges til referent. Referent Landsmødets dag 2, søndag den 5. maj 2024, Jette Ammar Kristoffersen. I alt 84 stemmeberettigede individuelle medlemmer deltog i hele eller dele af landsmødet.

2.Valg af stemmetællere

[Ad pkt. 1.] Følgende landsmødedeltagere vælges som stemmetællere: Hans Henrik Berg, Mette Lillelund, Mona Jönsson, Jan Højris. Herefter bydes velkommen til åbningstaler Reza Javid.

Åbningstale
Reza Javid siger tak for invitationen og ønsker stort tillykke med 25-års jubilæet, det er en stor indsats LAP har leveret igennem mange år. Jeg kommer fra en lille provinsby i Iran og er yngste søn af 5 søskende i en traditionel og ikke særlig religiøs familie. Min oplevelser med psykiske vanskeligheder startede med min storesøster, som på det tidspunkt var teenager, hvor jeg var 7-8 år gammel. Jeg kan huske hun mistrivedes, havde det ikke godt, fik nogle anfald, hvor hun græd rigtig meget og skreg. Samtidig var det var meget tabubelagt og vi skulle ikke tale om det. Min storesøster var en inspiration for min interesse for psykologi, fordi hun senere begyndte at læse til lærer på lærerseminariet og jeg fik hendes bøger om psykologi, som jeg læste med stor interesse.
Jeg havde også en storebror som oprindelig klarede sig godt, men fik et stofmisbrug.
Jeg havde en fætter, der ikke overholdt normerne og han blev hurtigt stemplet som psykisk syg. Han blev tvangsindlagt og kom på en anstalt. Jeg ved ikke om det var disse oplevelser, men jeg har allerede fra barnsben haft en retfærdighedssans og følsomhed overfor uretfærdighed, diskrimination og overgreb på udsatte mennesker. Det var medvirkende til, at jeg som 14-15-årig blev politisk aktiv – det var under den iranske revolution i 1979. På dette tidspunkt var alle samlet mod regimet, men det endte med at de fundamentalistiske kræfter fik magten, og vi ser det Iran i dag med forfølgelse, fængslinger, henrettelser osv. Jeg har også selv siddet i fængslet for politiske aktiviteter i et halvt år. Efter senere forfølgelse lykkedes det mig at flygte til Tyrkiet og kom videre til Danmark, hvilket jeg er meget glad for.
Jeg begyndte at læse psykologi i 1987 på Københavns universitet, har arbejdet og undervist bl.a. på Grønland og har de sidste 12 år undervist på Socialrådgiveruddannelsen i Odense. Reza fortæller han underviser i resiliens – og resiliens er ikke individuelt, men handler om miljø, meningsfulde fællesskaber. Reza er suppleant til Folketinget og sidder i Odense byråd. Jeg brænder for det sociale arbejde, mennesker i udsatte positioner. Jeg har en grundlæggende tro på, at det er livsomstændigheder og samfundsforhold, der spiller de afgørende roller i skabelsen af psykiske vanskeligheder. Det er paradokst at et land, som betragtes som et af de lykkeligste, har et stort forbrug af psykofarmaka. I dag tales der rigtig meget om mistrivsel blandt unge. Historisk er det alle aldersgrupper hvor mistrivsel er steget, men det er især blandt unge, det er steget markant. Reza nævner en analogi, fra en forsker i udvikling af trivsel, hvor de unge er vort samfunds kanariefugle, som bliver syge. I lighed de kanariefugle som minearbejdere tog med i minerne, hvor kanariefuglene så faldt om, hvis der var mangel på ilt eller giftige gasser i minerne.
Der er mange, der bliver syge af stress på arbejdspladserne. Vi bør stoppe op og se, hvad de underliggende årsager er og forebygge stress. Der mangler politisk vilje og her har jeres forening en væsentlig rolle. Problemer kan ikke løses med symptombehandling, der er behov for investeringer i forebyggelse og investeringer i socialpsykiatri. Endelig siger Reza tak til LAP fordi i kæmper og kæmper for et samfund med plads til alle. LAP overrækker en gave som tak til taler Reza Javid.

Spørgsmål og debat
Ole Nielsen fortæller han skriver høringssvarene fra LAP og spørger hvordan får vi de unge væk fra medicin? Hertil svarer Reza, at unges mistrivsel er kompliceret problem og at kommuner har fået nogle midler til at behandle mistrivsel.
Ole Nielsen siger videre, at han gerne vil have opdelt psykiatrien i psykologien, så de unge ryger til psykolog og ikke til psykiatrien. Psykiaterne finder nemlig altid noget, for det er deres opgave. Frands Frydendal spørger hvad det væsentligste problem er? Hertil svarer Reza blandt andet, at det skal være et samfund med større lighed og ikke det store pres for at færdiggøre skole og uddannelse hurtigt. Katrine Wiedersøe fortæller, at efter Corona er flere der er bange for lejrskoler, og der er behov for selvværdstræning. Reza svarer at Corona har gjort noget, men der er andre årsager og der kan gøres noget i skolesystemet, i forhold til uddannelsesparathed og gennem at skabe muligheder for flere fællesskaber. De unge skal skynde sig i gennem uddannelsen og effektivitet afløser rummelighed.
Helle Sibbersen spørger hvordan Enhedslisten ser på, at man sætter alderen for behandling ned i psykiatrien, når unge i psykiatrien ikke er allersvarende? Reza svarer, at han syntes det er et problem. Det er også et problem, at i de nye handleplaner sætter man det helt ned fra børnehavealder og til 17 år gammel. Der spørges til tabuer, hvorfor er der så meget frygt forbundet med psykiske vanskeligheder? Reza siger, der er behov for af stigmatisering, folk har fordomme og en del af del af løsningen er viden – og tryghed. Herefter nævner Jette Ammar Kristoffersen en række praktiske oplysninger, herunder: Parkerings- og rygeregler, drinksbilletter, specialkost. Katrine Wiedersøe fortæller om Akupunktur og Nada som en mulighed under landsmødet. Referatet kommer på websiden www.lap.dk når det er klar.
Allan Ohms takker for valget som dirigent. Jann Sjursen præsenterer sig selv og roser LAP for brugerperspektivet og det politiske gennem årene. Dirigenter gentager at der skal tales pænt til hinanden.

3. Landsledelsens beretning

Kommentarer og spørgsmål til beretningen
[Ad pkt. 3.] Frands Frydendal siger tak til landsledelsen fordi de har arbejdet hårdt, men der er også noget, der viser de ikke har arbejdet godt. LAP ́s landsledelse er inkompetent, Landsledelsen og FU skal bede om hjælp, men det gjorde de ikke.
Der spørges til, hvorfor der ikke står en tekst om Bisiddergruppen i beretningen. Det oplyses at Helle Sibbersen, Mikhael Saxtorph og Hanne Carlsen sidder i bisidderkorpset og det skyldes sygdom, at der ikke er en tekst om Bisiddergruppen i beretningen.
På udsagn om LAP mindskende medlemstal svarer Hanne Wiingaard, at vi aldrig har været 2.500, det var med de kollektive medlemmer, men vi har været mellem 600 og 900 medlemmer.
Hans Henrik siger det er kæmpe arbejde at være i Landsledelsen, så det skal man ikke tale ned.
Knud Fischer-Møller siger det er ikke rigtigt, det der står om landsdækkende Vendepunkter i beretningen, uddannelsen er ikke afsluttet. Det oplyses, at det er landsledelsen, der har godkendt beretningen.
Helle Sibbersen siger, at Vendepunkter er nye bolde vi spiller med, det er nyt og lad os give noget
spille rum. Vi er blevet stoppet midt i det hele. Om svar til klager siger Helle Sibbersen det var en
advokat der rådede til dialogmøde, som også er afholdt, og i forhold til øvrige svar ift. klager. Tom
siger det ikke var hele livsglædegruppen, der klagede. Hanne Carlsen fortæller, der er brugt kr.
100.000 på håndtering af klager. Mikhael Saxtorph siger, at det der efterspørges er, at
Landsledelsen svarer på henvendelser. Mette Windfeld siger man skal kigge på proceduren for
besvarelse af mail. Mads Larsen fortæller han har været på Vendepunktsinstruktøruddannelsen i 6
weekender og det var rigtig godt.
Githa Hansen siger, at hun og flere andre blev udelukket fra medlemstræf 3 uger før. Allan Ohms nævner, at enhver sag har to sider, og vi bliver indsnævret af kun at se den ene og tilføjer at tonen skal holdes. Lene Jeppesen spørger også, hvorfor kom jeg ikke med til medlemstræf? Vedrørende medlemstræf svares, at der kunne være 80 mennesker og der var ikke plads til flere.
Hanne Carlsen: Måske skulle vi have svaret mere, men det var utrolig svært. Der kom hele tiden nye spørgsmål. Der røg mange grimme ord i mellem os.
Frands Frydendal siger LAP er enestående ved, at vi har en intern kritisk revisor, som reviderer landsforeningens funktion og det er det flotteste i mappen. Bettina spørger hvorfor hun nævnt i intern kritisk revisor tekst og siger undskyld til livsglædegruppen for eventuel fornærmelse.
Vedrørende spørgsmål om LAP på Folkemøde 2024 oplyser LL, at man har besluttet at der ikke skal nogle til Folkemødet 2024. Ole Nielsen fra arbejdsgruppen Presse – og lov siger, at det har forløbet gnidningsfrit med Hanne Wiingaard i gruppen.
Jann Sjursen opsummerer: Der er udtalt kritik, man ikke har besvaret spørgsmål og der er ikke samspil mellem arbejdsgrupper og teksten, der er sat ind.

Intern kritisk revisors beretning
Mikhael Saxtorph præsenterer kritisk intern revisor beretning og spørger om nogle har læst den?
De enkelte punkter i beretningen gennemgås ikke, da landsmødedeltagerne alle har fået udleveret beretning fra intern kritisk revisor. Herefter spørger dirigenterne om drøftelsen af beretning og intern kritisk revisors bidrag kan landes som kritik og forslag 26 om mistillidsvotum derfor kan frafaldes? Allan Ohms spørger om der skal stemmes om forslag 26?
Forslagsstiller vedr. forslag nr. 26, Christian Bense siger; han har været rystet og at mistillidsvotum må til afstemning.

Herefter behandles forslag nr. 26 Mistillidsvotum til Landsledelsen.

[Ad pkt.5.] Forslag nr. 26 stillet af Christian Bense
LL er fyldt med intern konflikt. Den måde denne konflikt håndteres giver anledning til mistillid til LL. Til Landsmødet.
Mistillid til landsledelsen
Der har i indeværende periode været en magtkamp i den nuværende landsledelse. Man har vedtaget udelukkelse af et landsledelsesmedlem i et halvt år, på baggrund af en tre år gammel sag. I mellemliggende periode har der været et ordinært landsmøde. Vedtægterne § 3, stk 8: …undersøge sagen upartisk og i overensstemmelse med god foreningsskik…Den selvudråbte forurettede part I den tre år gamle sag. Vedkommende har som nyvalgt FU medlem dagsordenført konflikten, aktivt deltaget i debatten på LL-møderne og deltaget i afstemningen om udelukkelse. Dette er ikke upartisk adfærd. Åbenlys mangel på evner til at adskille egeninteresse fra foreningens interesse og være upartisk, det er i sig selv grundlag for mistillid. På LL-mødet hvor udelukkelsen bliver vedtaget, der fremgår punktet på dagsorden uden en indstilling til beslutning. God foreningsskik er at beslutningspunkter er ledsaget af en indstilling, dette gælder i særlig grad hvor man træffer afgørelser i personsager. I denne sag har man forsøgt at overrumple de LL-medlemmer, som ikke deler samme synspunkt. God foreningsskik er også at afsøge muligheder for at finde løsninger der ikke fører til udelukkelse. Åbenlys mangel på god foreningsskik, det er i sig selv grundlag for mistillid. Vedtægterne § 6, Stk 9: …Landsledelsen skal behandle medlemmerne med anerkendelse, respekt, værdighed og være inkluderende overfor medlemmerne. Vedtægterne § 6, Stk 11: Hvis der er konflikt i landsledelsen, har forretningsudvalget ledelsesansvaret for at konflikterne bliver løst på en måde, som styrker foreningen. I hele sagsforløbet, der har man gået direkte efter manden/kvinden, og man har glemt alt om bolden, dette er i direkte strid med foreningens værdier og foreningen fremstår svækket. Åbenlys forkastelse af foreningens værdier og målsætning, det er i sig selv grundlag for mistillid.
Landsledelsesansvaret gælder alle dets medlemmer, så derfor bringer jeg mistillid til hele den siddende Landsledelse.
Herefter gennemføres hemmelig afstemning om mistillid til landsledelsen. Dirigenter tydeliggør proceduren: Stemmes der Ja, så er det ja til mistillidsvotum og landsledelsen går af. Stemmes der Nej fortsætter landsledelsen og mistillidsvotum bortfalder. Det oplyses, at selvom landsledelsen går af kan de vælge at stille op igen til valg til landsledelsen. Afstemningsresultat:
Ja 48
Nej 17
Blank stemme 4
Afgivne stemmer 69

Mistillidsvotum vedtages ved simpelt flertal og landsledelsen går af.

Dirigent Allan Ohms oplyser at vedtagelse af mistillidsvotum betyder at landsledelsens beretning ikke kan godkendes.

Nedsættelse af redaktionsgruppe vedrørende handlingsprogram 2024 – 2026.
Lene Christiansen efterspørger redaktionsgruppe til nyt handlingsprogram.
Frands Frydendal, Lene Kristiansen, Cornelius Christiansen og Mads Larsen indgår i gruppen vedr. udarbejdelse af Handlingsprogram.

Regnskabsaflæggelse [Ad pkt. 4] behandlet på Landsmødets dag 2 søndag den 5. maj 2024.

5. Behandling af indkomne forslag

[Ad pkt. 5.] Forslag 3-8 behandles som temadebat om LAP ́s organisation og organisering af LAP.
Hver enkelt forslagsstiller præsenterer kort eget forslag.: Valentina Djurhuus præsenterer eget forslag nr. 3 og Helle Sibbersen præsenterer sit forslag nr.4. Forslag nr. 5 præsenteres af Jann Sjursen, Forslag 6 præsenteres af Gihta Hansen, Forslag 7 præsenteres af Linda Mathiasen, Forslag 8 præsenteres af Knud Fischer-Møller.

Drøftelse
Hanne Wiingaard spørger til konsekvenserne af at professionalisere foreningen og nævner at LAP ́s særkende som bruger organisation vil ryge og der kan komme udfordringer med finansiering af foreningen. Hvad koster det foreningen at lave det om, hvem betaler en professionel bestyrelse, herunder 2 lønnede bestyrelsesmedlemmer.
Ole tilslutter sig Hanne Wiingaards synspunkt og spørger til konsekvensen af de foreslåede organisationsændringer. Valentina Djurhuus siger at man skal kun sidde for et år, så der kommer større udskiftning og et større engagement.
Kurt Kyed nævner, at det ikke behøves koste en hulens masse penge, der sidder en kommunaldirektør i SPOR og det koster ikke penge. Helle Sibbersen siger, at en af de grunde til at er vi skal stoppe disse klagesager – det er LAP ́s DNA der tegner foreningen. Det er ikke en professionalisering, der er løsningen.
Mikhael Saxtorph foreslår et Advisory Board der vejleder bestyrelsen. Der kunne også være en daglig leder. Hvis vi beslutter at det skal være kortere periode, så kunne det være et års valgperiode, så der er ikke forvirring. Mads Larsen siger, at man ikke har en leder i frivillige foreninger, slet ikke en ex. politiker eller tidligere embedsmand, så vil han melde sig ud.
Lars Kristensen anbefaler man skyder organisationsændringer til næste år, holder et dagsmøde, som landsmøde og behandler organisationsændringer næste år. Det nævnes, at 4 år er lang tid at sidde i landsledelsen. Helle Sibbersen fortæller, at Landsledelsen faktisk har udrettet noget, heriblandt Folkemøde, lejre, medlemstræf og vi har været gode til at tale sammen på kryds og tværs. Allan Ohms nævner som det sidste på Landsmødets dag 1 lørdag, at landsmødedeltagere kan oprette nye og melde sig til eksisterende arbejdsgrupper uden for salen.

DAG 2.

Landsmøde dag 2 – søndag den 5. maj 2024

Hanne Wiingaard ønskede ordet inden landsmødet gik over til den formelle dagsorden. Hanne takkede for LAP ́s ærespris og de mange pæne ord, og hun fortalte, at det kom helt bag på hende.

4. Regnskabsaflæggelse for det forgangne år

[Ad pkt. 4]. Troels Pedersen fra Beierholm oplyser, at regnskabet er revideret efter de gældende regnskabsprincipper og regler samt efter Socialstyrelsens bekendtgørelser, hvorefter han gennemgik regnskabet. Jan Rothmann undrer sig over, at det var så dyrt at holde møder i Landsledelsen, når mange møder blev afholdt over Zoom. Frank Christensen foreslog at digitalisere medlemsbladet, da det vil gøre det billigere. Mikhael Saxtorph tilkendegiver, at aktivitet og mødeudgifter blandes sammen under arbejdsgrupper, f.eks. Folkemødet. Det er ikke posteret korrekt. Der er ikke noteret skyldige omkostninger. Når arbejdsgruppen har bevilget transport, er det ikke i orden, at FU ændrer afgørelse. Hanne Wiingaard påpeger at det fremgår af vedtægterne, at man ikke må køre alene i bil – og slet ikke over bro. Derfor er der indgået om 500 kr. pr. gang.
Lene Kristiansen siger, der er begrænset økonomisk råderum, så det er ekstra vigtigt at være opmærksom på hvad der bruges penge på, så der kan blive råd til det vi gerne vil, f.eks. medlemsmøder og medlemstræf en gang om året. Christian Bense ønskede at få oplyst hvorfor revisionen var 50.000 dyrere end budgetteret. Revisor Troels Pedersen oplyser, at det hang sammen med, at Socialstyrelsen i 2023 har haft usædvanligt mange forespørgsler om LAP til revisionen.
Med ovennævnte bemærkninger godkendte Landsmødet regnskabet for 2023 med et klart flertal.

5. Behandling af indkomne forslag (fortsat)

FORSLAG MED ØKONOMISKE KONSEKVENSER

[Ad pkt.5.] Forslag med økonomiske konsekvenser kan ved afstemning kun vedtages vejledende, idet økonomidelen behandles under budget pkt. 8.

Forslag 1: Vedr. Akupunktur
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Katrine Wiedersøe
Forslag: Afsætte ca. 150.000 kr. til akupunkturkurser inklusive transport, evt. logi og forplejning, herunder vil der være noget brugerbetaling. Det vil blive undersøgt om vi kan tilbyde medlemmerne at lære nogle metoder til behandling af f.eks. bivirkninger af medicin herunder NADA, men udbydere af andre akupunkturmetoder vil også komme i betragtning. Forslag behandlet under pkt. 8 budget for det kommende år.

FORSLAG DER KRÆVER VEDTÆGTSÆNDRINGER

Forslag 2: Fjernelse af intern revisor og revisorsuppleant
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af LAP ́s landsledelse
Ændringsforslag: Vedtægter stk. 4, pkt. 10. ændres til valg af statsautoriseret eller registreret revisor.
Begrundelse: LAP er tilstrækkelig dækket ind med Beierholm, kasserer og bogholder. Nuværende Vedtægter stk. 4, pkt. 10. Valg af statsautoriseret eller registreret revisor, intern kritisk revisor og revisorsuppleant.
Hanne Wiingaard forklarer at forslaget intet har med den interne revisor at gøre som person. Det handler alene om, at regnskabet allerede behandles af andre, så der ikke også er behov for en intern revisor. Ole Nielsen tilkendegiver, at LAP har godt af at have en vagthund – en intern kritisk revisor. Det er godt for organisationen at få de perspektiver med.
Mikhael Saxtorph gør opmærksom på, at han som intern revisor har valgt en mere offensiv tilgang, nemlig at fokusere på hvordan foreningen fungerer (udover regnskabet), og dermed gør noget helt andet end den eksterne revisor. Hvis I stadig vil have en vagthund, skal I stemme nej til dette forslag. Frands Frydendal mener, at alle organisationer burde have sådan en funktion.
Forslag 2 sættes til afstemning og afvises med et klart flertal.

Forslag 3: Afholdelse af landsmøde hvert år og valgperiode
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Hanne Skou Kadziola, Valentina Djurhuus, Thomas Malte Andersen, Nils Holmquist, Lars Arrondondo
Ændringsforslag: Afholdelse af landsmøde hvert år frem for hvert andet år
Begrundelse: Da vi erfarer at engagementsniveauet i LAP er faldende og oplever der går for lang tid imellem at vi mødes på et LANDSMØDE i LAP for at debattere relevante og aktuelle emner om os, stiller vi her vores forslag til dagsordenen: – Da vi simpelthen mangler det ”fixpunkt”- det årlige LANDSMØDE er, for engagementet i hele vores organisation LAP. Hele aktivitetsniveauet er dalet, Både i Odense og i hele landet er dalet og der er blevet ”for langt” imellem landsledelse og de lokale LAPPER og grupper. Glæden og dynamikken, engagementet og debatten er reduceret.
Derudover betyder det at engagere sig i Landsledelsen en tidshorisont på 4 år og det er simpelthen for lang tid. Det virker uoverskueligt og uoverkommeligt, både på folk i og udenfor landsledelsen.
Organisationen er tydeligvis i krise. Det er nu vi skal gøre noget for at redde stumperne af LAP og vi er overbevist om at det kræver at vi mødes i 1 gang årligt til LANDSMØDE. Der går der for lang tid imellem at vi møder hinanden og skaber det forum hvor idéer til organisationen udvikler sig og styrkes. Derfor kommer vi med det her forslag til dette års LANDSMØDE Det ønskes at vi tilbage- ruller sidste landsmødes katastrofale beslutning, hvor vi fejlagtigt vedtog at der sku gå 2 år imellem landsmøderne Vi foreslår derfor at der kun er 1 år mellem hvert landsmøde, fremfor de 2 år der er nu, for at styrke engagementet i LAP generelt igen.
Dirigenterne vælger at behandle de to indkomne forslag (forslag 3 og 4) om afholdelse af landsmøde hvert år og ændring af valgperiode fra 4 til 2 år samlet og inden valget af landsledelse, da det har betydning for landsledelsen.
Ole Nielsen siger han meget gerne vil tilbage til 2 års valgperiode til LL-medlemmer og 1 år til suppleanter samt et landsmøde med overnatning hvert andet år, og hvert andet år et landsmøde uden overnatning, for at spare penge – så kan man prioritere andre aktiviteter i mellemtiden, f.eks. medlemstræf. Mikhael Saxtorph foreslår LAP vender tilbage til de gamle regler.
Hanne Wiingaard oplyser, at hun ikke kan stemme for forslaget, da hun har lovet styrelsen at der kun gennemføres et landsmøde hvert andet år af økonomiske årsager. Troels Gade spørger om hvor meget tid LL bruger på at forberede landsmøde. Hertil svarer Hanne Wiingaard, at det mest er kontoret, der bruger tid på det. Tom Jul Pedersen opfordrer til man spørger styrelsen inden endelig beslutning.
Dirigent Allan Ohms påpeger, at LAP grundet styrelsens krav har lavet et eksperiment, som har betydet, at der er rejst mistillid til LAP ́s ledelse. Landsmødet er den øverste myndighed. Styrelsen kan ikke pålægge noget, der ødelægger organisationen.
Forslag 3 og 4 blev behandlet samlet.
Forslag 3 blev enstemmigt vedtaget.

Forslag 4: Afholdelse af landsmøde hvert år og ændring af valgperiode
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Helle Sibbersen
Ændringsforslag A: Nuværende vedtægt: §4, stk. 2 Ordinært landsmøde afholdes hvert andet år inden udgangen af maj måned og indkaldes med mindst 6 ugers varsel med angivelse af dagsorden, ved brev til medlemmerne. Herudover ved annoncering i medlemsbladet eller dagspressen.
Ændres til: §4, Stk. 2 Ordinært landsmøde afholdes hvert år inden udgangen af maj måned og indkaldes med mindst 6 ugers varsel med angivelse af dagsorden, ved brev til medlemmerne. Herudover ved annoncering i medlemsbladet eller dagspressen.
Ændringsforslag B: Nuværende vedtægt:
§6, stk. 1 Foreningens daglige ledelse udgøres af Landsledelsen, der består af 13 medlemmer, valgt af landsmødet. Valgperioden for de valgte er 4 år. Dog begrænses valgperioden for de medlemmer, der har fået færrest stemmer til 2 år, således at mindst 6 er på valg hvert andet år.
§ 6, stk. 2 Landsmødet vælger op til 13 suppleanter. Valgperioden for suppleanterne er 2 år. Suppleanter indtræder ved længerevarende forfald efter Landsledelsens beslutning eller når et medlem af Landsledelsen udtræder. Suppleanterne indtræder i den rækkefølge, de er blevet valgt som medlem af Landsledelsen frem til næste landsmøde.
Ændres til: §6, stk. 1 Foreningens daglige ledelse udgøres af Landsledelsen, der består af 13 medlemmer, valgt af landsmødet. Valgperioden for de valgte er 2 år. Dog begrænses valgperioden for de medlemmer, der har fået færrest stemmer til 1 år, således at mindst 6 er på valg hvert år.
§6, stk. 2 Landsmødet vælger op til 13 suppleanter. Valgperioden for suppleanterne er 1 år.
Suppleanter indtræder ved længerevarende forfald efter Landsledelsens beslutning eller når et medlem af Landsledelsen udtræder. Suppleanterne indtræder i den rækkefølge, de er blevet valgt som medlem af Landsledelsen frem til næste landsmøde. Begrundelse: Vi er en forening, af nuværende og tidligere psykiatribrugere, som ofte er enten indlagt eller dagligdagen ændres, så vigtigheden af at have kontakt med sin forening via Landsmødet, skal være i højsædet. Udviklingen og hastigheden i samfundet gør det mere vigtigt, at medlemmerne er ajour med foreningen og dens virke, hvor medlemmerne samtidig møder LAP ́s repræsentanter, og hører hvilke tiltag LAP arbejder med. Samtidig er det sundt for demokratiet, af Landsledelsen er tilgængelig for dets medlemmer. Forslag til landsmødet kan ofte ikke vente 2 år.
Forslag 3 og 4 blev behandlet samlet. Behandling af forslaget – se også forslag 3.
Forslag 4 blev enstemmigt vedtaget.

Forslag 5: Nedjustering af Landsledelsens størrelse fra 12 til 7 medlemmer
Forslag 5-9 behandlet samlet – se beslutning under forslag 5.
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Nils Holmquist Andersen
Ændringsforslag: Landsledelsen nedjusteres til syv medlemmer år 2025. Før landsmødet 2025 har landsledelsen haft intern afstemning blandt opstillede kandidater, hvilke syv medlemmer, der opstiller til Landsledelsen 2025/2026. Processen er først afgjort efter landsmødets godkendelse af de 7 kandidater. Suppleanter vælges som hidtil på landsmødet. De 5 udfasede medlemmer kan vælge at genopstille på Landsmødet 2025. Der vælges også en repræsentant for personalesager/ den daglige kontakt til personalet. Evt. efter afholdelse af valg til landsledelsen 2025.
Begrundelse: Det forener arbejdsro med en forenet energi.
Dirigenterne Allan Ohms og Jann Sjursen foreslår, at forslag 5-9 ikke sættes til afstemning på landsmødet, dels fordi der er en række uklarheder i forslagene, bl.a. hvad der menes med en såkaldt professionel bestyrelse, og dels fordi forslagene bygger på mistillid til den gamle landsledelse, og der nu skal vælges en ny ledelse. Som et samlet alternativ til forslag 5-9 anbefaler dirigenterne, at Landsmødet oversender et forslag til den nyvalgte landsledelse med en kraftig opfordring om at arbejde videre med hvordan kan man styrke landsledelsen og måden at arbejde på, herunder at medtage forslagene fra Landsmødet i processen. Det foreslås at Landsmødet opfordrer landsledelsen til på næste Landsmøde at fremsætte forslag, der kan styrke ledelsen og arbejdsgrundlaget, herunder at overveje LL ́s størrelse og sammensætning.
Landsmødet opfordrer LL til at inddrage ekstern hjælp (konsulent eller lign.) til at bistå sig i dette arbejde. Dirigenterne sagde, at det ikke gør noget, man bliver bedre, men man skal bevare LAP- ånden. Arbejdet kan også bruges i dialogen med Socialstyrelsen. Dirigenterne opfordrer til at man får processet på tingene, så der opleves resultater. Forslaget er også et forsøg på tillidsbygning til den nye landsledelse. Jann opfordrede til fornøden respekt for LL, så man sammen kan finde hinanden og finde forslag til, hvordan de vil håndtere det. Ulla Jørgensen enig i, at der bør tilknyttes ekstern hjælp, som både skal være uvildig og besidde den fornødne faglighed, så man får kompetencer, ikke bare en, der giver ret.
Landsmødet vedtager enstemmigt dirigenternes forslag om at oversende ovenstående til behandling af ny landsledelse.

Forslag 6: Erstatte Landsledelsen og Forretningsudvalget med en professionel bestyrelse på 7 personer
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Solvej R. Barkum, Troels Gade, Githa Hansen og Preben Lund
Ændringsforslag: Landsledelsen og Forretningsudvalget nedlægges og erstattes af en bestyrelse bestående af 3 uvildige og udefrakommende med en vis professionalisme. Derudover også 4 LAP- medlemmer.
Begrundelse: Vi har i Livsglædegruppen oplevet at både LL og FU ikke er i stand til at lede foreningen, men i stedet agerer med rygter, personligt nag og ikke hverken overholder vedtægter eller behandler medlemmerne anstændigt.
Forslag 5-9 behandlet samlet – se også beslutning under forslag 5.
Landsmødet vedtager enstemmigt dirigenternes forslag om at oversende ovenstående til behandling af ny landsledelse.

Forslag 7: Erstatte Landsledelse og Forretningsudvalg med en professionel bestyrelse på 7 personer, valgperiode, referater, personsager, computere og LAP-lejre
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Linda Mathiasen
Ændringsforslag: Landsledelsen og FU skal nedlægges og erstattes af en bestyrelse bestående af 7 medlemmer, hvor af 3 skal være ikke-Lap medlemmer og uden psykiske vanskeligheder og resten LAP medlemmer. Begrundelse: Dette fordi den flade struktur i LAP åbenbart ikke fungerer. Alt for meget går op i personfnidder og mudderkastning. Ændringsforslag: I bestyrelsen må LAP ́s repræsentanter kun sidde i 2-4 år. Derefter skal man være ude i en årrække før en evt. genopstilling. Begrundelse: Dette for at skabe fornyelse og nytænkning, men også for at bestyrelsen vedbliver dynamisk.
Ændringsforslag: Efter hvert afholdt møde skal alt offentliggøres for alle medlemmer. Personsager skal være uden navne, og Datalovgivningen skal overholdes. Lukkede punkter skal være fortid i LAP. Når medlemmer skriver til bestyrelsen/ledelsen skal der svares indenfor 4 uger.
Begrundelse: Dette for at fjerne den lukkethed, som ledelsen udviser, og frustration fra medlemmerne, når ingen reagerer på deres henvendelser.
Ændringsforslag: Alle LAP-medlemmer, som beviseligt har været udsat for chikane fra Landsledelsen/FU skal have en offentlig undskyldning på Landsmødet, fra de ansvarlige. Hvis de nægter, skal det have konsekvenser evt. udelukkelse. Begrundelse: Som det er nu, er der ingen konsekvenser for LL-medlemmer, som behandler andre medlemmer dårligt. Det sender dårlige signaler og giver faldende medlemstal.
Ændringsforslag: Alle lokale eller regionale formænd skal have en ny eller brugt låne-computer stillet til rådighed af LAP. Begrundelse: Mange har ikke egen computer, men har kun deres tlf. som arbejdsredskab ift. foreningsarbejdet, og den kan ikke opfylde alt.
Ændringsforslag: Lejrene, som afholdes i LAP-regi, skal afholdes i forskellige landsdele.
Begrundelse: Dette for at tilgodese alle medlemmer landet over.
Landsmødet vedtager enstemmigt dirigenternes forslag om at oversende ovenstående til behandling af ny landsledelse.

Forslag 8: Erstatte Landsledelsen og Forretningsudvalget med en professionel bestyrelse på 7 personer
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Knud Fischer-Møller, Birgit Thillerup, Kurt Kyed, Lenette Rasmussen, Bettina Mærsk
Ændringsforslag: Landsledelsen og Forretningsudvalget erstattes af en professionel bestyrelse bestående af 7 personer. Bestyrelsen består af 5 bestyrelsesmedlemmer, der er medlemmer af foreningen, og 2 udefrakommende, der ikke behøver at være medlemmer af LAP. De sidste 2 medlemmer udpeges i enighed af de 5 bestyrelsesmedlemmer, der er valgt på Landsmødet. De 2 eksterne bestyrelsesmedlemmer er offentlige personer, der på den ene side er i stand til at styrke LAP indadtil og på den anden side også besidder evnerne til at tegne LAP udadtil. De fordeler sig mellem en politiker og en person gerne med ledende forvaltningserfaring. Forslag til vedtægtsændringer medfølger (forslag 9) som en del af forslaget om, at Landsledelsen og Forretningsudvalget erstattes af en Bestyrelse.
Begrundelse: Vi konstaterer, at Landsledelsen (LL) og Forretningsudvalget (FU) igennem de senere år ikke har levet op til deres ansvar, hvorfor tilliden til en sund og fornuftig ledelse af foreningen er væk. LL og FU har notorisk overskredet deres beføjelser og overtrådt vedtægter for LAP gentagne gange. Det samme gør sig gældende for forretningsorden, ligesom retningslinjer for arbejdsgrupper i LAP heller ikke er blevet taget alvorligt. LL og FU har ikke været deres opgave voksen, hvilket har været til skade for medlemmerne og foreningen i det hele taget. Sagt med andre ord udtrykker vi mistillid til LL og FU. Det er ligeledes ubestrideligt, at den såkaldte flade struktur i LAP har overlevet sig selv, bl.a. fordi konflikter imellem personer har afsløret en katastrofal mangel på lederskab, hvor hverken LL eller FU som helhed har magtet processer i konflikthåndtering.
Grænserne flyder, og beslutninger bliver ikke fulgt til dørs. I praksis har nogle medlemmer i LL været mere ledende end andre, hvorfor flertallet har afgivet deres stemme til noget eller nogen uden en bevidst stillingtagen til, hvad foreningen er bedst tjent med. Mudderkastning eller grøftegravning hjælper netop ikke foreningen. Hverken på kort eller længere sigt. Flere af de direkte valgte medlemmer til LL men også suppleanterne har opgivet ævred, fordi det har været for hårdt at være vidne til alle personkonflikterne i LL.
Disse rider foreningen som en mare, fordi kulturen er sivet fra LL ud i de lokale og regionale afdelinger. Derfor er det nytteløst blot at skifte hele LL ud med nye medlemmer, fordi foreningskulturen med personfikseret fnidder er alt for rodfæstet til, at nyvalgte medlemmer af LL vil kunne se ud over deres egen næsetip. LAP fylder i år 25, og hvis foreningen skal have en chance for at leve op til sine formulerede formål fremover, er det nu tid til forandring. Fortsætter den hidtidige kultur, er risikoen ganske enkelt, at LAP lukker sig selv i løbet af kort tid. Politikere og bevillingsgivere tager ikke LAP alvorligt i det uendelige. LAP savner også en stemme udadtil. Hver er LAP henne i den offentlige debat? I den offentlige debat er LAP lig med den der tier samtykker. En professionel bestyrelse vil derimod kunne tale nuværende og tidligere psykiatribrugeres sag bedre, og den vil professionalisere beslutningsprocesserne i LAP. Den vil således gøre op med den usunde foreningskultur og kunne arbejde anderledes konstruktivt til gavn for medlemmerne. Samtidig vil bestyrelsen åbne muligheder for andre bevillingsgivere og samarbejdspartnere.
Forslag 5-9 behandlet samlet – se beslutning under forslag 5.
Landsmødet vedtager enstemmigt dirigenternes forslag om at oversende ovenstående til behandling af ny landsledelse.

Forslag 9: Vedtægtsændringer som konsekvens af forslag nr. 9 om at erstatte Landsledelsen og Forretningsudvalget med en professionel bestyrelse.
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Knud Fischer-Møller, Birgit Thillerup, Kurt Kyed, Lenette Rasmussen, Bettina Mærsk
Ændringsforslag: I forslaget til vedtægtsændringer er røde formuleringer nye. Sort tekst, der udgår, er i røde parenteser.
Vedtægter for LAP:
(I dette referat fra Landsmødet er der kun medtaget de dele, hvor der foreslås ændringer)
§ 3 – medlemskreds og kontingent
Stk. 3 Som kollektive medlemmer optages organisationer, hvor minimum to tredjedele af medlemmerne er, eller har været, brugere af psykiatrien. Andre organisationer eller lignende kan optages som kollektive støttemedlemmer. Kollektivt medlemskab og kollektivt støttemedlemskab skal godkendes af Bestyrelsen (Landsledelsen), afgørelser kan ankes til Landsmødet.
Stk. 4 Landsforeningens medlemmer kan danne grundforeninger i form af lokale og regionale foreninger af nuværende og tidligere psykiatribrugere. En lokalforening kan dække en eller flere kommuner. En regionsforening dækker en af landets 5 regioner.
En grundforenings vedtægter må ikke være i modstrid med Landsforeningens vedtægter. Medlemskab af Landsforeningen er ensbetydende med medlemskab af den lokal- og/eller regionsforening, der i henhold til godkendelse af Bestyrelsen (landsledelsen) dækker det geografiske område, hvor medlemmet har sin adresse.
Stk. 5 I kommuner, hvor der ikke findes nogen lokalforening, kan aktive medlemmer danne netværksgrupper, som efter nærmere aftale med Bestyrelsen (landsledelsen) kan repræsentere og agere på foreningens vegne (herunder evt. forvaltning af kontingentandele) i det pågældende lokalområde.
Stk. 8 Ved konflikter mellem medlemmer af en gruppe i foreningen begynder gruppen med at undersøge sagen upartisk og i overensstemmelse med god foreningsskik og forsøger konfliktløsning om nødvendigt med ekstern hjælp. Lykkes konfliktløsning ikke, kan Bestyrelsen (landsledelsen) udelukke et medlem fra bestemte møder og arbejdsgrupper i et nærmere bestemt tidsrum. Medlemmet eller ethvert andet medlem af LAP kan kræve, at udelukkelsen tages op på det efterfølgende landsmøde.
Stk. 9 Bestyrelsen (Landsledelsen) kan foretage eksklusion af et medlem, hvis den pågældende systematisk skader foreningen eller vedvarende udsætter andre medlemmer for væsentlig gene. Stk. 11 Hvis et medlem beder et andet medlem om at mødes til konfliktløsning, har det andet medlem pligt til at deltage. Man kan stille som betingelse, at der medvirker en mægler. Hvis parterne ikke kan enes om en mægler, kan de bede Bestyrelsen (landsledelsen) om hjælp.
Bestyrelsen (Landsledelsen) medvirker først ved at anvise en mægler med særlig interesse for og kendskab til konfliktløsning. Derefter skønner Bestyrelsen (landsledelsen) selv, hvordan den vil sikre en god konfliktløsning.
§ 4 – Landsmødet
Stk. 3 Møde- og stemmeberettigede på Landsmødet er alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har betalt forfaldent kontingent. Støttemedlemmer – såvel individuelle som kollektive – har ikke ret til at deltage i Landsmødet og kan ikke indvælges i Bestyrelsen (Landsledelsen).
Kollektive medlemmers møde- og stemmeret begrænses til én delegeret per påbegyndt 35 medlemmer, og som delegeret kan kun udpeges nuværende eller tidligere psykiatribrugere. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 4 Dagsorden for det ordinære landsmøde skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigenter og referent
3. Bestyrelsen (Landsledelsens) beretning
4. Regnskabsaflæggelse for de forgangne år
5. Behandling af indkomne forslag
6. Vedtagelse af handlingsprogram
7. Fastsættelse af kontingent for de kommende år
8. Godkendelse af budgetter
9. Valg af medlemmer og suppleanter til Bestyrelsen (landsledelsen)
10. Valg af statsautoriseret eller registreret revisor, intern kritisk revisor og revisorsuppleant.
11. Eventuelt
Stk. 6 Landsmødet ledes af én eller flere dirigenter, der ikke må være medlemmer af Bestyrelsen (Landsledelsen).
§ 5 – ekstraordinært landsmøde
Stk. 1 Ekstraordinært landsmøde kan afholdes, når Bestyrelsen (Landsledelsen) finder det nødvendigt. Ekstraordinært landsmøde skal afholdes, når mindst en tredjedel af medlemmerne fremsætter skriftligt begrundet anmodning om det over for Bestyrelsen (forretningsudvalget). I sådanne tilfælde skal landsmødet afholdes højst 4 uger efter, at anmodningen er kommet til Bestyrelsens (forretningsudvalgets) kendskab.
§ 6 – foreningens daglige ledelse
Stk. 1 Foreningens daglige ledelse udgøres af Bestyrelsen (Landsledelsen), der består af 7 (13) medlemmer. 5 medlemmer vælges på Landsmødet (valgt af landsmødet). 2 eksterne bestyrelsesmedlemmer er offentlige personer, der på den ene side er i stand til at styrke LAP indadtil og på den anden side også besidder evnerne til at tegne LAP udadtil. De fordeler sig mellem en politikker og en person gerne med ledende forvaltningserfaring. Disse vælges og udpeges i enighed af de 5 bestyrelsesmedlemmer, der er valgt på Landsmødet. Kan de ikke blive enige om at vælge 2 eksterne bestyrelsesmedlemmer, skal der indkaldes til et ekstraordinært Landsmøde, hvor bestyrelsen er på valg.
Valgperioden for de valgte er (2) (4) år.
(Dog begrænses valgperioden for de medlemmer, der har fået færrest stemmer til 2 år, således at mindst 6 er på valg hvert andet år.)
Stk. 2 Landsmødet vælger 4 suppleanter til bestyrelsen. (op til 13 suppleanter.) Valgperioden for suppleanterne er 2 år. Suppleanter indtræder ved længerevarende forfald efter Bestyrelsens (Landsledelsens) beslutning eller når et medlem af Bestyrelsen (Landsledelsen) udtræder.
Suppleanterne indtræder i den rækkefølge, de er blevet valgt i forhold til antal modtagne stemmer på Landsmødet. (som medlem af Landsledelsen frem til næste landsmøde.)
Stk. 3 Som 5 medlemmer af og 4 suppleanter til Bestyrelsen (landsledelsen) kan kun vælges personer, der er eller har været brugere af psykiatrien.
a. Medlemmer, der ikke deltager i landsmødet, kan stille op til Bestyrelsen (landsledelsen) eller til andre tillidsposter, hvortil der er valg på landsmødet, såfremt de fremsender en skriftlig erklæring (inkl. På elektronisk form) om, at de ønsker dette.
Ethvert medlem af LAP’s Bestyrelse (landsledelse), ethvert medlem af LAP og enhver ansat i LAP, der får kendskab til en sådan erklæring, skal sørge for, at erklæringen kommer til landsmødets kendskab. Den fraværende kandidat kan få oplæst en erklæring om sit kandidatur på landsmødet, dog således at der ikke gives mere tid til oplæsning af erklæringer pr. kandidat, end der gives til mundtlige erklæringer fra tilstedeværende kandidater.
Stk. 4 Bestyrelsen (Landsledelsen) leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og landsmødets beslutninger.Stk. 5 Senest 4 uger efter nyvalg til Bestyrelsen (ledelsen) afholdes konstituerende møde, (hvor Landsledelsen af og blandt sine medlemmer vælger et forretningsudvalg på 3 personer og af og blandt sine medlemmer vælger en kasserer.) Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer.
Stk. 6 Bestyrelsen (Landsledelsen) fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen (Den) kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
Stk. 7 Bestyrelsen indkalder mindst 6 gange årligt til bestyrelsesmøder. Indkaldelsen sker skriftligt med mindst 10 dages varsel og med angivelse af dagsorden. (Forretningsudvalget indkalder og leder Landsledelsens møder, som afholdes mindst 4 gange årligt. Indkaldelsen sker skriftligt med mindst 8 dages varsel og med angivelse af dagsorden, når forretningsudvalget skønner det er nødvendigt eller mindst tre medlemmer af Landsledelsen fremsætter ønske om det over for forretningsudvalget. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest to uger efter anmodningen er kommet til forretningsudvalgets kendskab.)
Stk. 8 Bestyrelsen (Landsledelsen) er beslutningsdygtig, når mindst 5 (7) bestyrelsesmedlemmer (Landsledelsesmedlemmer) er til stede.
Stk. 9 Bestyrelsen (Landsledelsen) kan ikke og må ikke ved sine handlinger diskriminere medlemmer, og medlemmer af LAP må ikke stilles dårligere end ikke-medlemmer.
Bestyrelsen (Landsledelsen) skal behandle medlemmerne med anerkendelse, respekt, værdighed og være inkluderende overfor medlemmerne.
Stk. 10 Bestyrelsen (Landsledelsens) ledelsesansvar omfatter, at Bestyrelsen (landsledelsen) sikrer at konflikter bliver løst på en måde, som styrker foreningen.
Bestyrelsen (Landsledelsen) sikrer sig adgang til ekspertise ved at arrangere passende undervisning eller ved at danne forbindelse til mennesker med særlig interesse for og kendskab til konfliktløsning.
Bestyrelsen (Landsledelsen) sikrer ekspertisen for eftertiden ved at udvikle gode procedurer og skrive dem ind i sin forretningsorden.
Stk. 11 Hvis der er konflikt i Bestyrelsen (landsledelsen), er formanden bemyndiget til at iværksætte konfliktløsning. Eventuelt ved involvering af konfliktløsning udefra. (har forretningsudvalget ledelsesansvaret for at konflikterne bliver løst på en måde, som styrker foreningen.)
Stk. 12 Repræsentation af LAP på nationalt niveau kan kun igangsættes og varetages med forudgående accept i Bestyrelsen (Landsledelsen).
§ 7 – økonomi, regnskab og revision
Stk. 1 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2 Bestyrelsen (Landsledelsen) er ansvarlig over for Landsmødet for budget og regnskab.
Stk. 3 Foreningens regnskab forestås af kassereren.
Stk. 4 Regnskabet revideres af de på Landsmødet valgte revisorer.
§ 8 – tegningsregler og hæftelse
Stk. 1 Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af Bestyrelsen (forretningsudvalget). Bestyrelsen (Landsledelsen) kan uddelegere tegningsretten til foreningens kasserer og/eller sekretariatsmedarbejder i nærmere defineret omfang. Ved optagelse af lån og ved køb og salg og pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af mindst 5 (9) medlemmer af Bestyrelsen (Landsledelsen).
§ 9 – Vedtægtsændringer
Stk. 2 Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra det øjeblik de er besluttet på (afslutningen af) det landsmøde, de vedtages på.
§ 10 – Opløsning
Stk. 1 Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal (af de gyldigt afgivne stemmer) på to af hinanden følgende landsmøder, hvoraf det ene skal være ordinært.
Forslag 5-9 behandlet samlet – se også beslutning under forslag 5.
Landsmødet vedtager enstemmigt dirigenternes forslag om at oversende ovenstående til behandling af ny landsledelse.

Forslag 10: Erklæring ved medlemmernes tiltræden i Landsledelsen (LL) [Ad Pkt.5.]
Forslag stillet af Mikhael Saxtorph
Ændringsforslag: Medlemmer af LAP ́s LL skal underskrive følgende erklæring: ”Som medlem af LAP ́s landsledelse er jeg klar over, at LAP ́s landsmøde er foreningens øverste myndighed, og jeg forpligter mig til at overholde de beslutninger, der er vedtaget på de årlige landsmøder, herunder vedtægter og øvrige vedtagne regler.” Begrundelse: Forslaget en tydeliggørelse af de gældende regler. Der er ingen ændringer af eksisterende regler.
Mikhael Saxtorph fremhæver, at den eneste forskel i forhold til gældende praksis er, at reglerne synliggøres for den nye Landsledelse. Christian Bense mener ikke det vil tilføre nogen værdi, da det allerede er underforstået. Hanne Wiingaard foreslår forretningsorden medtages i erklæringen. Der spørges til hvad der sker, hvis man ikke overholder dette, hvordan dette skal håndhæves?
Forslaget vedtages med klart flertal.

Forslag 11: Landsledelsens (LL) medlemmers overtrædelse af vores vedtægter mv.
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Mikhael Saxtorph
Ændringsforslag: Såfremt et medlem af LL bevidst ignorerer et landsmødes beslutninger eller overtræder LAP ́s vedtægter og øvrige regler ekskluderes medlemmet fra LL med øjeblikkelig virkning. Såfremt forseelsen er ubevidst, får medlemmet en advarsel og ved gentagelse ekskluderes medlemmet fra LL med øjeblikkelig virkning. Begrundelse: Med de erfaringer vi har gjort i den forgangne periode, er det nødvendigt med konsekvenser, hvis vores regler skal overholdes.
Forslagsstiller trækker forslaget tilbage.

Forslag 12: Vedtagne forslag på landsmødet
[ Ad pkt.5.] Forslag stillet af Mikhael Saxtorph
Ændringsforslag: Forslag, som er vedtaget på landsmødet, skal så vidt muligt implementeres i handlingsprogrammet. Der skal etableres en procedure, så alle vedtagne forslag på landsmøderne registreres og føres ud i livet. Forslagene kunne f.eks. samles en mappe eller protokol, som er tilgængelig på kontoret.
Begrundelse: Der er ingen faste procedurer i dag, og der er eksempler på at vedtagne forslag på landsmødet ikke bliver implementeret.
Forslag 12-15 behandlet samlet.
Tom Jul Pedersen anbefaler at stemme ja til alle 3 forslag. Mikhael Saxtorph påpeger at der ikke er faste procedurer for registrering af de vedtagne forslag fra Landsmødet, hvordan de udmøntes og hvordan der følges op. Frands Frydendal foreslår alle vedtagne forslag fra landsmødet registreres, så kan intern revisor kontrollere det, og LL kan prioritere opfølgningen.
Forslaget vedtages med et klart flertal.

Forslag 13: Referater fra forretningsudvalget (FU)
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Mikhael Saxtorph
Ændringsforslag: Alle FU ́s principielle beslutninger og beslutningsreferater skal være tilgængelige for LAP ́s medlemmer.
Begrundelse: I dag står der i LL ́s forretningsorden, at der føres beslutningsreferater af FU-møder, og at de er fortrolige. LL og FU har imidlertid ikke myndighed til, at vedtage dette uden, at det er besluttet på et landsmøde. Mikhael Saxtorph præsenterer forslaget, som indebærer, at beslutningsreferater fra FU (undtagen lukkede punkter) skal være tilgængelige for alle medlemmer.
Frands Frydendal: Man skal kun stemme nej til dette forslag, hvis man har en god grund til det. Ikke fordi at det ikke er nødvendigt, for vi skal ikke bremse. Hvis FU ved noget, LL ikke ved, så har FU viden, LL ikke har – og dermed magt. Så skal der åbnes op, så der bliver adgang til den viden. Tom ønsker synliggørelse af beslutninger fra FU, og ser at forslaget bidrager hertil. Forslaget vedtages med et klart flertal.

Forslag 14: Intern kritisk revisors deltagelse på LL-møder
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Mikhael Saxtorph
Ændringsforslag: LAP ́s interne kritiske revisor skal have mulighed for at deltage i LLs møder på lige fod med LLs medlemmer, med betalt ophold, fortæring og rejseudgifter. Den interne kritiske revisor skal have tilsendt det samme materiale som LL-medlemmerne. Den interne kritiske revisor har ikke taleret på LLs møder. Hun/han har dog ret til at påpege overtrædelse af vedtægter mv. Hvis dette er aktuelt, skal en sådan påtale føres til referat. Referatet skal indeholde, hvad overtrædelsen går ud på og hvem, der har overtrådt reglerne. Den interne kritiske revisor beslutter selv hvilke møder hun/han deltager i, men skal altid give besked, om hun/han ønsker at deltage. Begrundelse: Med de problemer, som er påpeget i den interne, kritiske revisor beretning, vil hendes/hans tilstedeværelse på LLs møder sikre en bedre overholdelse i fremtiden. Mikhael Saxtorph præsenterer forslaget som opfølgning på det, han har set som kritisk revisor. Han ser deltagelse i LLs møder kan forebygge disse hændelser.
Christian Bense synes den magt der ligger i en intern kritisk revisors funktion bliver for stor ved deltagelse i LL-møder. Mikhael Saxtorph siger, at han ikke vil deltage som hverken overdommer eller kontrollant.
Forslag 14 vedtages med et klart flertal.

Forslag 15: Medlemmers deltagelse på LL ́s møder
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Mikhael Saxtorph
Ændringsforslag: Alle LAP ́s medlemmer skal have ret til at deltage i LLs møder uden taleret. De kan ikke deltage under lukkede punkter. Medlemmerne skal selv betale de med mødet forbundne udgifter. Punkterne som vedr. dette emne i LL ́s forretningsorden, skal ændres i overensstemmelse hermed. Begrundelse: Som en åben demokratisk forening, hvor ledelsen ikke har noget at skjule, er dette en naturlig konsekvens.
Mikhael Saxtorph præsenterer forslaget om, at alle medlemmer skal have lov til at i LL-møderne, for at opretholde godt medlemsdemokrati, men det bør være uden taleret og uden rejserefusion. Valentina Djurhuus mener vigtigt med åbenhed og gennemsigtighed, f.eks. åbne LL-møder, så foreslår det prøves af. Tom Jul Pedersen synes godt med åben deltagelse i LL-møder uden at overrule det, men foreslår, at man overvejer max-antal deltagere i en prøveperiode.
Christian Bense støtter at medlemmer kan deltage i møder, men man kan sige at det er nødvendigt med tilmelding, hvorefter der kan ske evt. prioritering.
Troels Gade foreslår der tilbydes deltagelse via Zoom til medlemmer, der gerne vil følge med. Forslag 15 om at medlemmer af LAP kan deltage i LL-møder ved tilmelding eller via Zoom vedtages med et klart flertal.

Forslag 16: En afdeling for børn og unge
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Lene Hermann
Ændringsforslag: Jeg foreslår at LAP opretter en afdeling for børn og unge. Begrundelse: Så børn og unge har et sted at henvende sig, hvis de bliver mishandlede – også gerne før.
Forslagsstiller trækker forslaget tilbage, fordi hun er tryg ved, at flere har fremhævet, de vil arbejde med sårbare børn og unge.

Forslag 17: Forslag til vedtægtsændring
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Helle Sibbersen
Forslag til vedtægtsændring: Nuværende vedtægt: § 3
Stk. 11 Alle medlemmer af LAP har ret til, at konflikter bliver forsøgt løst, sådan at det styrker foreningen og deres fortsatte medlemskab. Alle medlemmer har også et ansvar for at medvirke til konstruktiv konfliktløsning. Hvis et medlem beder et andet medlem om at mødes til konfliktløsning, har det andet medlem pligt til at deltage. Man kan stille som betingelse, at der medvirker en mægler. Hvis parterne ikke kan enes om en mægler, kan de bede landsledelsen om hjælp. Landsledelsen medvirker først ved at anvise en mægler med særlig interesse for og kendskab til konfliktløsning. Derefter skønner landsledelsen selv, hvordan den vil sikre en god konfliktløsning.
Ændres til: § 3 Stk. 11 Alle medlemmer af LAP har ret til, at konflikter bliver forsøgt løst, sådan at det styrker foreningen og deres fortsatte medlemskab. Alle medlemmer har også et ansvar for at medvirke til konstruktiv konfliktløsning. Hvis et medlem beder et andet medlem om at mødes til konfliktløsning, opfordres det andet medlem til at deltage. Man kan stille som betingelse, at der medvirker en mægler. Hvis parterne ikke kan enes om en mægler, kan de bede landsledelsen om hjælp. Landsledelsen medvirker først ved at anvise en mægler med særlig interesse for og kendskab til konfliktløsning. Derefter skønner landsledelsen selv, hvordan den vil sikre en god konfliktløsning.
Motivering: LAP går ikke ind for tvang.
Christian Bense kan ikke se det giver mening med pligt/tvang, når vi går imod tvang. Knud Fischer- Møller anfører konflikthåndtering kan kun løses, hvis der er nogen der vil deltage. Det kræver velvilje. Tom Jul Pedersen siger, vi ikke har bemyndigelse og hvad er evt. konsekvens, hvis man siger nej til at deltage. Bettina Mærsk kan ikke se hvordan man kan påberåbe sig konfliktmægling, hvis parterne ikke er enige. Ole Nielsen spørger hvordan skal man så skille kamphanerne fra hinanden? Frands Frydendal mener forslaget rummer et ultimatum. Enten deltager man, eller også må man gå. Konflikter skal afsluttes, så de ikke skader foreningen. Frands anbefaler en 2-sporsløsning: Ikke voldelig kommunikation m.v. og en plan B, hvis man ikke kan blive enige, så sker der afgørelse.
Mikhael Saxtorph mener konflikten skal ikke nødvendigvis løses, man skal blot kunne være i rum sammen. Valentina Djurhuus opfordrer til, at man skal holde sig fra at køre konflikterne så langt ud.
Michella Bundsgaard siger, at kommentarerne beror på en misforståelse, for med de nuværende vedtægter er der pligt til at deltage, det bør forandres til opfordres til. Frands er uenig, for at blive draget til ansvar er ikke pligt. Det er medansvar.
Vedtagelse af forslaget kræver 2/3 flertal.
Der stemmes om forslaget, som får simpelt flertal, og er derfor ikke vedtaget, men kan tages op på næste landsmøde.

ØVRIGE FORSLAG

Forslag 18: Vendepunktsinstruktøruddannelsen
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Hanne Martha Carlsen
Jeg ønsker at Landsmødet siger ja til at vi må få diplomer efter at have deltaget på Vendepunktsinstruktøruddannelsen. Afviklingen af Vendepunktskurset for instruktører i LAP fortalt af nuværende tovholder og LL-medlem og LAP medlem. Vi startede tolv på holdet med en på venteliste. Der var på daværende tidspunkt kun mulighed for at være fraværende en kursusgang ud af seks. Da kurset kom i gang viste det sig at undervisningstiden var for kompakt og en ekstraweekend blev tilføjet mens undervisningstiden blev nedsat tilsvarende. Der var derefter mødetid fra fredag-søndag:
Fredag 15-18 om aftenen socialt samvær 20-21.30
Lørdag 10-18 ditto
Søndag 9-15 hjemrejse
Med indlagte spise- og kaffepauser
Efter tre gange var vi ti tilbage da to valgte kurset fra og den på venteliste kunne så ikke deltage. Nu står vi her i marts og ved ikke om kurset bliver fuldført, så alle består. Det er første gang LAP ́s Vendepunkts- instruktøruddannelse er gennemført og det er ikke alle der har gået på VP 1 og VP 2 først, da det kun har eksisteret i København. Der er to fra Midtjylland, to fra trekantområdet, to fra Fyn, en fra Sydsjælland og to fra København og en fra Nordsjælland
De har gennemført kurset til nu og vi har stadig ikke fået mulighed for at få bevilget en ekstra weekend og 4 enkeltdage. Beslutningen er nu udskudt tre gange og der bliver stillet urimelige krav og dokumentationskrav og det vil jeg gerne klage over og oplyse landsmødet om. Dette er et pilotprojekt. At vi efter at ville have brugt under kr. 250.000 af LAP ́s penge stadig ikke kan få diplomer, så vi kan få samlet folk til VP1 og VP 2 og derigennem får flere medlemmer til Lap og flere instruktører og undervise i Vendepunkter. Jeg ønsker landsmødet siger ja til at vi må få en ekstra weekend og 4 enkeltdage til og diplomer udstedes til alle der har deltaget.
Hotel til nu kr. 149.036
Lønninger ca. kr.7×8.500. = kr.59.500
Forplejning ca. kr. 7×5000.= kr. 35.000
The/kaffe ca. kr. 7×200. kr. 1.400
Ialt ca kr. 244.936
Refusioner ca. kr. 51.800
Alt i alt ca. kr. 296.736.
Dvs. der er 200.000 kr. tilbage af budgettet på
kr. 500.000 i år.

En weekend er ca.:
Hotel: kr.29.000
Forplejning: kr. 5.000
Lønninger: kr. 8.400
Refusion: kr. 8.400
I alt ca. kr.50.000 4 dage á 7 t.
Forplejning: kr. 9.600
Lønninger: kr. 4.200
Refusion: kr. 33.600

I alt kr. 97.400. Dvs. budgettet for et år er 97.400+296736= kr. 394.136.
Hvis instruktøruddannelsen gennemføres til samme pris som sidste år. Det vi søger om (er stadig inden for budgettet!).
LL skal behandle dette forslag i forbindelse med det videre arbejde med budgettet.

Forslag 19: Økonomi Arbejdsgruppen landsdækkende Vendepunkter [Ad pkt.5.]
Forslag stillet af Knud Fischer- Møller på vegne af flertallet i Arbejdsgruppen Landsdækkende Vendepunkter
Arbejdsgruppen Landsdækkende Vendepunkter administrerer selv økonomien som den er budgetteret i det indeværende år og aflægger regnskab med dokumentation for samlede udgifter.
Begrundelse: Arbejdsgruppen Landsdækkende Vendepunkter ønsker selv at administrere midlerne mhp. Forsat uddannelse af Instruktører, mhp. Udgifter i forbindelse med erfaringsudvekslingsgruppen der består af Instruktører og underviserne på Instruktøruddannelsen samt mhp. Afholdelse af Vendepunktskurser.
Dirigenterne opfordrer til, at forslag 19-21 drøftes og behandles samlet.
Hanne Carlsen fortæller, at arbejdsgruppen Vendepunkter har ventet længe på svar, og at arbejdsgruppe og deltagere på kurset har brug for svar. Michella Bundgaard fortalte, at hun har fremsat forslaget på grund af oplevet at fremsende materiale/forslag til FU, hvorefter LL skulle behandle det. Det har medført arbejdsgruppen har været fastlåst på grund af manglende beslutninger. Samtidig har medlemmer fået at vide, de kunne være med, selvom arbejdsgruppen er fyldt op. Hanne Wiingaard oplyser, at sommerlejrgruppen har fået svar, at de kan bruge de 300.000 kr. fra Trygfonden plus 10.000 på budgettet. Lene Kristiansen tilkendegiver, at kompetencen ikke kan uddelegeres, da landsledelsen er økonomisk ansvarlig. Frands Frydendal opfordrer til, at Landsledelsen bør have indflydelse på formålet og budgetrammer, hvorefter arbejdsgrupper suverænt bør kunne bestemme inden for de udstukne rammer.
Frands Frydendal foreslår at LL arbejder videre med det, herunder drøfter principperne og retningslinjerne for arbejdsgrupperne og foreslår dette medtaget i handlingsprogrammet.
Dirigenten Jann Sjursen henstiller til, at det besluttes at videregive det til Landsledelsen med henblik på, at der arbejdes videre i LAP med at skabe åbenhed og konsekvens, og kommer med en kraftig opfordring til, at der skabes overblik over de gældende regler og praksis for frivilligt arbejde, f.eks. dækket udgifter til sommerlejr, så kan man få gennemsigtighed i beslutningerne. Michella Bundgaard er tilfreds med at debatten er rejst, og hun sidder nu i LL og kan rejse det der.
Gihta Hansen er ikke tilfreds med formuleringen, og opretholder derfor forslag 21 om, at medlemmer af arbejdsgrupper skal betale det samme, som andre medlemmer for deltagelse. Det besluttes at videregive forslagene til Landsledelsen med henblik på at skabe klarere rammer for arbejdsgruppernes arbejde og frivillighed i LAP.

Forslag 20: Suveræne Arbejdsgrupper
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Michella Bundgaard
Arbejdsgrupper i LAP skal være suveræne i deres arbejdsproces
Begrundelse: Arbejdsgrupperne i LAP er lige nu underlagt LL og deres beslutninger. For arbejdsgruppen i sommerlejr har dette betydet at beslutninger taget af gruppen skal indsendes til Landsledelsen og her trækker det i langdrag, først skal forretningsudvalget afgøre om der er plads på dagsordenen, er der ikke det så skal man afvente næste landsledelsesmøde eller det næste igen. Når beslutningen så endelig kommer til landledelsesmødet så skal den godkendes. For os i sommerlejr gruppen har det betydet at vi har stået stille i vores planlægningsproces og nu skal løbe endnu hurtigere for at nå det hele. Samtidig så kontakter forretningsudvalget menige medlemmer af LAP og fortæller dem at de er kommet ind i en ellers fyldt arbejdsgruppe uden at give arbejdsgruppen besked om dette hvilket skaber forvirring og forsinker arbejdsprocessen for gruppen.
Drøftelse og behandling – se forslag 19.
Det besluttes at videregive forslagene til Landsledelsen med henblik på at skabe klarere rammer for arbejdsgruppernes arbejde og frivillighed i LAP.

Forslag 21: Arbejdsgrupper
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Gihta Hansen
Medlemmer af arbejdsgrupper skal ikke have fordele, som andre i Lap ikke har. Eks. får alle der deltager på sommerlejr et tilskud på ca. 4000 kr. Derudover betaler deltagerne 2000 kr. i egenbetaling, undtagen de 8-9 personer i arbejdsgruppen. De får alt gratis. På sommerlejren er der både personale til madlavning og rengøring. Desuden får man i arbejdsgrupperne altid betalt transport til møderne og en god frokost. Så hvis man skal kunne kalde det for frivilligt arbejde, så mener jeg ikke, at de derudover også skal have 2000 kr. for deres arbejde.
2. Medlemmer af Landsledelsen skal kun kunne være i én arbejdsgruppe udover at sidde i Landsledelsen. Mange flere medlemmer kan dermed inddrages i det alm. Lap-arbejde, hvilket vil give en større samhørighed i LAP.
Gihta Hansen siger, at hun med forslaget vil sikre man som medlem af arbejdsgrupperne ikke bør have fordele. For er det frivilligt arbejde, når der er forskelsbehandling?
Mikhael Saxtorph synes det er i orden med gratis ophold for medlemmer af arbejdsgruppen, da det er en stor opgave fra morgen til aften. Ole Nielsen siger han gør det frivillige arbejde og afholder udgifter med glæde. Hvis du ikke kan lide det, så træk dig ud af det. Troels Gade fortæller han altid har betalt, men det har givet problemer med andre medlemmer af arbejdsgruppen. Mette Lillelund ser det som at få udgifterne dækket – det er ikke timeløn. Tina Hesselbjerg opfordrede til, at lokalforeninger giver tilskud til deltagere i sommerlejre m.v. (f.eks. via §18) jf. Gihtas forslag om man kun kan være aktiv i en arbejdsgruppe. Frands Frydendal siger, at Gihta Hansens forslag om, at man kun kan være med i en arbejdsgruppe m.v. utvivlsomt er positivt tænkt, men det giver utilsigtet benspænd, da det fastlåser antallet af arbejdsgrupper. Hanne Wiingaard fremhæver, at det som Gihta ønsker at påpege er, at nogle grupper er fyldt op med LL-medlemmer.
Forslagsstiller trækker forslaget i sin helhed, men opfordrer til, at der bør overvejes en passus i handlingsprogrammet om arbejdsgrupper.

Eksklusionssager pkt. 22, 23, 24, 25, 26 og 28 ikke behandlet eftersom Landsledelsen ikke på
forhånd havde behandlet disse eller som følge af vedtaget mistillidsvotum til Landsledelsen.

FORSLAG VEDRØRENDE PERSONSAGER

Forslag 22: Eksklusion
[Ad pkt.5.]
Dirigenten Allan Ohms fortæller, at forslaget ikke har været behandlet af LL, hvorfor det ikke tages op på landsmødet.

Forslag 23: Forslag om eksklusion
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Knud Fischer-Møller
Dirigenten Allan Ohms fortæller, at forslaget ikke har været behandlet af LL, hvorfor det ikke tages op på landsmødet. (se også Forslag 22.
Landsmødet har ikke til opgave at gennemføre eksklusionssager, men man kan få prøvet eventuel eksklusion.

Forslag 24: Forslag om mistillidsvotum
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Shiva Khanjani
Dirigent Allan Ohms påpeger, at der er ikke hjemmel i vedtægterne til at behandle dette
forslag på Landsmødet.

Forslag 25: Forslag om mistillidsvotum
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Anette Pedersen
Dirigent Allan Ohms påpegede at der heller ikke her er hjemmel i vedtægterne til at behandle forslaget på landsmødet.

Forslag 26: Mistillidsvotum til Landsledelsen
[Ad pkt.5.] Forslag nr. 26 stillet af Christian Bense. (se også side 4)
Mistillid vedtaget ved simpelt flertal og Landsledelsen går af.

Forslag 27: Vedrørende udelukkelse af Bettina
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Bettina Kræmer Mærsk
Sammenfatning: ….Grundlaget er ugyldigt, udførelsen er mangelfuld. Konklusionen er at udelukkelsen er ugyldig, i strid med vedtægter og i strid med god foreningsskik. Det forventes at LL øjeblikkeligt trækker denne udelukkelse tilbage m.m…..
Dirigent Allan Ohms påpeger, at i modsætning til de øvrige sager har Bettina Kræmer Mærsk ret til at få prøvet sin udelukkelse, jævnfør vedtægterne, hvorfor punktet behandles.
Men Bettina forstår ikke udelukkelsen. Bettina erkender dog, at hun har lavet fejl og siger undskyld. Ingen er ufejlbarlig. Det er korrekt at hun ringede til Linda efter madforgiftningen, men det var ment som en hjælp. Gihta Hansen siger, at hun har hørt fra 4 LL-medlemmer at det er Bettina, der har startet sager mod medlemmer af Livsglædegruppen, og at hun har været bannerfører i hetzen mod Livsglædegruppen. Bettina nægter at have tilsvinet medlemmer af livsglædegruppen, om end hun ikke er begejstret for den – i lighed med andre i Landsledelsen.
Dirigent Allan Ohms siger, at udelukket det er hun ikke med afsæt i, at der nu er valgt en ny landsledelse. Allan Ohms præciserer at stemmer man for, at udelukkelse ikke var berettiget, betyder det udelukkelsen er ophævet, selvom det ikke får anden praktisk betydning udover at Bettina kan være med i arbejdsgrupper og til møder. Dirigenten opfordrer samtidig landsledelsen til fremadrettet at arbejde mere med hvad der skal med i landsmødemappen, da det ikke værdigt med disse sager.
Landsmødet vedtager, at udelukkelsen var uberettiget og at Bettina Kræmer Mærsk derfor kan indgå som medlem med fulde rettigheder.

Forslag 28: Mistillidsvotum til nogle Landsledelses medlemmer til landsmødet
[Ad pkt.5.] Forslag stillet af Inge Green Volder
Forslaget bortfalder da der allerede er besluttet mistillidsvotum til Landsledelsen.

6. Vedtagelse af handlingsprogram 2024 – 2026

Forslag til handlingsprogram 2024-2026
[Ad pkt. 6.] Lene Kristiansen og Mikhael Saxtorph gennemgår handlingsprogrammet på redaktionsmøde dd. Da der er er flere forslag, anbefaler redaktionsgruppen, at handlingsprogrammet løbende tilpasses. Lene gør også opmærksom på, at refugier til hele landet, sidste bullet under pkt. 4, pt kører som decemberrefugier. Jan Rothmann foreslår redaktionsgruppemødet indskrives i programmet, landsmødemappen som udsendes, da tidspunktet for mødet blev flyttet i aftes.
Valentina Djurhuus mener det er for uklart hvordan redaktionsgruppen bliver til. Knud Fischer- Møller foreslår under pkt. 1, at sætning om Recovery udvides, så det fremgår at LAP arbejder for indføring i traumebevidst tilgang, TBT som er en medmenneskelig tilgang der ikke koster noget.
Desuden foreslår Knud, at der ikke anføres hvor mange vendepunktforløb, der skal gennemføres. Lene Kristiansen siger det fremgår af vedtægterne vi i LAP arbejder med en recovery tilgang. Vigtigt ikke at vælge en bestemt tilgang, f.eks. TBT. Ulla Jørgensen siger retspsykiatri er blevet nævnt mange gange, men ikke under Handlingsprogram. Skal vi have recovery med i forhold til retspsykiatrien?
Tom Jul Pedersen er enig i det er et godt spørgsmål, som den nye landsledelse bør svare på, så vigtigt punkt at få med. Ole Nielsen fortæller, at arbejdsgruppen Presse og lov holder rigtig godt øje med hvad der sker i retspsykiatrien, hvor man stigmatiseres, og får ekstra straf. Foreslår at det skal i handlingsprogrammet skal indskrives, at retspsykiatrien forbedres til fordel for borgerne. Thomas Andersen foreslår, at Folkemødet skal med. Valentina Djurhuus ønsker at Socialpsykiatrien medtages i handlingsprogrammet. Lene Kristiansen foreslår handlingsprogrammet oversendes til viderebehandling og vedtagelse i Landsledelsen.
Landsmødet vedtager med klart flertal, at udkast til handlingsprogrammet og forslag fra landsmødet oversendes til viderebehandling og vedtagelse i Landsledelsen.

7. Fastsættelse af kontingent for det kommende år

[Ad pkt. 7.] Forslaget oversendes til behandling af ny landsledelse.

8. Godkendelse af budget for det kommende år

[Ad pkt. 8.] Lene Kristiansen gennemgår budgettet og oplyser, at der er en fejl under refugier, hvor det fremgår, at der er 35.000 i indtægter, 0 kr. i udgifter, hvilket naturligvis skal rettes. Lene fortæller at Socialstyrelsen kræver budgettet går i 0 (hverken underskud eller overskud), så tallet skulle passe. Der står derfor 0 ved Sommerlejr, Folkemøde og Refugie, så hvis det ønskes, er det nu ligesom det er her, at de indkomne forslag, der har budgetmæssige konsekvenser skal med, hvis de ønskes iværksat (forslag om akupunktur, Folkemøde, Landsmøde hvert år som blev vedtaget og Vendepunkter)
Mikhael Saxtorph anfører der er tale om en meget stor post til ekstern bogføring. Det forekommer meget dyrt i forhold til antallet af bilag, så der bør kigges på andre udbydere. Ole Nielsen anbefaler, at Katrine Wiedersøe i stedet går via akupunkturforeninger. Der spørges om kan fravælge, at medlemsbladet udsendes fysisk, vil være meget billigere digitalt? Tina Hesselbjerg oplyser, at hun vil kunne producere medlemsbladet meget billigere. Cornelius Christensen er overrasket over, at LAP giver 40.000 for hjemmesiden, når man ser den dårlige kvalitet. Ole Nielsen påpeger, at landsmødet hvert andet år kan gennemføres langt billigere end på hotel som her, det kan f.eks. også være kun en dag. Mads Larsen anbefaler der afsættes 80.000 kr. til refugier. Valentina Djurhuus ønsker at få belyst personaleudgifter i alt kr.2,7 mio. plus driftsudgifter. Mikhael Saxtorph finder det helt forkert hvis man skærer Folkemøde, sommerlejr og refugie væk. Hanne Carlsen peger på, der er brug for flere hænder til fondsgruppen, så der kan søges flere penge til aktiviteterne. Knud Fischer-Møller siger Arbejdsgruppen for Vendepunkter har ansøgt om midler for at afslutte uddannelsesforløbet for de fremtidige vendepunktsinstruktører, og har gjort indsats for at gør det billigere. Dirigent Jann Sjursen foreslår landsmødet oversender budgettet til videre behandling og vedtagelse i landsledelsen, for at få kvalificeret budgettet, da det ikke vil være forsvarligt at behandle det i dag.
Landsmødet vedtager, at det videre arbejde med kvalificering af budgettet videresendes til Landsledelsen.

9. Valg af medlemmer og suppleanter til landsledelsen

[Ad pkt. 9.] Kandidaterne til Landsledelsen præsenterede kort sig selv eller blev præsenteret. Helle Sibbersen og Inge Green Volder stillede op in absentia. Følgende personer stillede op og blev valgt hhv. som medlemmer af Landsledelsen og som suppleanter til Landsledelsen.

Landsledelse og suppleanter valgt på LAP ́s landsmøde 2024

Navn	Region	valgperiode	Antal stemmer
Niklas Marr Nielsen	Hovedstaden	2 år	44
Thomas Andersen	Sjælland	2 år	40
Mette Windfeld	Hovedstaden	2 år	35
Michella Bundgaard	Syd	2 år	35
Tom Jul Pedersen	Midt	2 år	35
Cornelius Christiansen	Hovedstaden	2 år	33
Helle Sibbersen	Syd	2 år	30
Lars Kristensen	Syd	1 år	30
Lene Kristiansen	Hovedstaden	1 år	27
Anette Pedersen	Hovedstaden	1 år	25
Mads Larsen	Hovedstaden	1 år	25
Ole Nielsen	Sjælland	1 år	25
Sara Parisa P.F. Khanjani	Hovedstaden	1 år	23
Suppleanter (I nævnte rækkefølge)
Valentina Djurhuus	Hovedstaden	1 år	21
Shiva F. Khanjani	Hovedstaden	1 år	18
Jan Rothmann	Nordjylland	1 år	16
Adchara Andersen	Hovedstaden	1 år	16
Pia Cissy Hansen	Sjælland	1 år	16
Inge Green Volder	Sjælland	1 år	10

Dirigenterne ønskede den nye landsledelse tillykke med valget og held og lykke med arbejdet.

10. Valg af statsautoriseret eller registreret revisor samt intern kritisk revisor og revisorsuppleant

[Ad pkt. 10.] Landsledelsen foreslår genvalg af Beierholm, Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab. Mikhael Saxtorph modtager genvalg som intern kritisk revisor. Hanne Wiingaard modtager valg som revisorsuppleant.
Landsmødet vedtager forslaget med klart flertal.

11. Eventuelt

[Ad pkt. 11.] Hilsner fra René Strøm og Boliana Thomsen læses op. Landsmødet takker for hilsnerne – og dirigenterne sender hilsen tilbage til René med ønsket om god bedring. Der sendes hilsen fra Vind og Sol, LAP ́s søsterorganisation i Norge, der holder arrangement i august. Michella Bundgaard fortæller, at Helle Sibbersen blev indlagt i nat, men er udskrevet igen, og sender hilsen. Mikhael Saxtorph udtrykker positiv overraskelse over landsmødets forløb. Tak til dirigenter for indsatsen. Forretningsorden kan tilpasses, f.eks. om at behandle sager om eksklusion med deadlines m.v.