LAP Landsmøde 2024 på Nyborg Strand

Kære LAP-medlem

Du indbydes hermed til Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugeres ordinære
landsmøde, som afholdes

Lørdag den 4. maj – Søndag 5. maj 2024
på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

DAGSORDEN iht. vedtægterne:
1) Valg af stemmetællere
2) Valg af dirigenter og referenter
3) Landsledelsens beretning
4) Regnskabsaflæggelse for det forgangne år
5) Behandling af indkomne forslag NB: Forslag der ønskes behandlet skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 5. april 2024. Der henstilles til at hver enkelt forslagsstiller maksimalt sender 3 gennemarbejdede forslag ind. Du kan rekvirere et skema til indsendelse af evt. forslag på LAP’s sekretariat. (Husk at landsmødet har begrænset tid til behandling af forslag. Du opfordres derfor til at holde forslag enkelt og klart)
6) Vedtagelse af handlingsprogram 2024 – 2026
7) Fastsættelse af kontingent for de kommende år
8) Godkendelse af budget for de kommende år
9) Valg af medlemmer og suppleanter til landsledelse
På valg er: Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Lenette Rasmussen, Helle Sibbersen, Cornelius Christiansen (valgt på landsmøde 2021) Shiva Khanjani, Paul Bjergager, Inge Volder (valgt som suppleanter på landsmøde 2022) 10) Valg af statsautoriseret eller registreret revisor samt intern kritisk revisor og revisorsuppleant.
11) Eventuelt.

Deltagelse i landsmødet er gratis for foreningens medlemmer.
Ønsker du ophold på Nyborg Strand, forplejning m.v. koster det 200 kr. (opkræves senere).
Vær opmærksom på, at der ikke må ryges på værelserne, og at overtrædelse vil medføre erstatningskrav over for den enkelte fra Hotel Nyborg Strand.

Nærmere vedrørende tidspunkter m.v. – se vedlagte foreløbige program.
OBS: Vi gør opmærksom på, at der ikke må medbringes dyr i salen under landsmødet.

Efter indsendelse af vedlagte tilmelding vil du modtage bekræftelse på din deltagelse og evt. opkrævning af gebyr for overnatning. Efterfølgende fremsendes landsmødemappe med endeligt program og diverse bilag. Tilmelding er åben fra den 25. marts 2024.

Med venlig hilsen
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere.


Se Landsmødeindkaldelse 2024

Se Program Landsmøde 2024 (foreløbigt)

Tilmeldingsblanket til Landsmøde 2024.
Den udfyldte blanket sendes til lap@lap.dk senest fredag d. 5. april 2024.

Referat af ekstraordinært LL-møde 30.01.2024

Deltagere: Hanne Wiingaard, Helle Sibbersen, Cornelius Christiansen, Lene Kristiansen, Shiva Khanjani, Clarissa E. Sørensen, Hanne Carlsen, Torben Juhl, Lenette Rasmussen
Afbud/ikke tilstede: Bettina K. Mærsk, Paul Bjergager, Inge Green Volder (suppleant), Steen Moestrup, Tom Jul Pedersen.
Clarissa trækker sig fra LL. Clarissa vedbliver at være medlem af LAP.
Fra sekretariatet: Jakob B. Petersen
Møde afholdt på Zoom.

Dagsorden:

1. Valg af ordstyrer og referent

Hanne W. valgt som ordstyrer. Jakob B. Petersen valgt til referent.

2. Personlig runde

Refereres ikke

3. Godkendelse af dagsorden.

På mødet tilføjes nyt punkt 4 om møde i Social- og
Boligstyrelsen, nyt pkt. 8 og nyt pkt. 16d. Øvrige dagsorden godkendt på møde 13.01 2024.
Dagsorden godkendt

4. Møde med Social- og Boligstyrelsen

LL beslutter følgende mødedeltagere: Lene Kristiansen, Helle Sibbersen, Hanne W. og revisor. Møde afholdes på LAP ́s sekretariat. Pt. foreligger kun invitation til møde fra Styrelsen. Forberedelse af mødet omfatter formøde med revisor når dagsorden fra Social- og Boligstyrelsen forefindes.
Styrelsen holder derudover online info-møde for tilskudsmodtagere 6. februar 2024 om indsendelse af budget, målplan/udviklingsplan for 2024 og 2025, og skærpede regler for overførsel af midler. Revisor er orienteret herom.

5. (lukket punkt).

6. LAP deltagelse på IFS ́s konference i Middelfart

Bettina, Lenette, Helle, Shiva er interesserede i at deltage på konferencen. Shiva foreslår at deltagere skriver resumé af konference forud og efter? Hertil siger Hanne W., at det er bedre med en kort mundtlig tilbagemelding.
LL beslutter efter afstemning at LAP ikke sender deltagere til konferencen

7. Landsmøde (lukket punkt)

8. (lukket punkt)

9. Orientering fra

a. FU

b. LL
Shiva siger hun vil i kontakt med Inge V. om mødefora vedrørende anti-depressiv medicin og bivirkninger af medicin. Shiva kan ringe til Inge om dette.

c. Orientering fra arbejdsgrupper
c.1. Sommerlejr
Helle: Der er indkaldt til et nyt møde i gruppen
c.2. Kystlejr
Torben: Der er fundet og bestilt et sted til Kystlejr. Gruppen holder snarligst næste møde. Tovholder i grupper skal sørge for at Torben og Inge indgår i henholdsvis mailgruppen Kystlejr og mailgruppen Sommerlejr.
Tovholder i Folkemødegruppen skal sørge for, at Inge V. indgår
Folkemødegruppe-mailen. Lene K. er tilføjet mailgruppen Sommerlejr.
c.3. Afholdt refugie 2023
Ikke behandlet
c.4. Fondsgruppe
LAP Randers har skrevet til Fondsgruppen vedrørende rådgivning om Fundraising. TRYG fondsmidler er kun tildelt Sommerlejr.

10. Folkemøde 2024 – arbejdsgruppe, deltagelse mm.

LL beslutter, at ledige sommerhuspladser kan lejes af medlemmer efter først til mølle princippet.
Pris regnes ud i forhold til gældende priser for sommerhusene. Telt og stadeplads er afmeldt.
LAP ́s øvrige folkemødedeltagelse behandles på næste LL-møde.

11. Møde i Sundhedsministerium om psykiatri

– deltagere og bidrag: LL beslutter at LL melder ind vedr. deltagelse. Der kan deltages via Zoom. Der sendes forslag til datoer til Sundhedsministerium.

12. Klare regler for at trække sig i LL og arbejdsgrupper.

Punkt indsendt af Inge V.
Inge Volder ikke til stede og punkt ikke behandlet.

13. Samarbejde med Peers v/Lene Kristiansen

LL beslutter, at der kan igangsættes samarbejde med Peer netværk omkring konkrete projekter, hvis det/når det er aktuelt. Pt. er der ikke et konkret (udgiftsdækket) projektforslag.

14. Politisk status

Gruppen der skriver beretning, jf. pkt. 7.3., tager denne del med. Punktet genbehandles på fysisk LL-møde.

15. Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

Forslaget omfatter brug af metaldetektorer og udkørsel med politi til psykiatriske patienter.
Lene siger, at mere sikkerhed for medarbejdere kan betyde ekstra tvang. Helle tilføjer, at afdelinger for dementes brug af tvang også tælles med i opgørelser af tvang i Region Syddanmark. Der er medieinteresse for lovforslaget blandt andet fra Politiken.
LL beslutter at LL kan melde ind på lap@lap.dk om tekstbidrag til pressemeddelelse e.l. Evt. skrevet sammen med Steens forslag om demonstration.

16. Økonomi (lukket punkt)

17. Evt.

LL- medlemmer skal overholde pkt. 13 i LAP ́s forretningsorden om fortrolighed, som forudsætning for tillid i LL ́s arbejde. Som eksempel nævnes, at indhold og informationer på mail ikke må deles med udenforstående.

18. Næste møde

Næste ordinære LL- møde er søndag 03.03 2024 i Odense.

19. Hvordan synes du, mødet gik?

Referat af LL-møde 13.01.24

Deltagere: Hanne Wiingaard, Helle Sibbersen, Steen Moestrup, Bettina K. Mærsk, Hanne Carlsen, Lenette Rasmussen, Cornelius Christiansen, Lene Kristiansen, Shiva Khanjani og Tom Jul Pedersen.
Afbud/ikke tilstede: Paul Bjergager, Clarissa E. Sørensen, Torben Juhl og Inge Green Volder (suppleant)
Fra sekretariatet: Jette Ammar Kristoffersen (referent)
Mødet blev afholdt som zoom-møde.

1. Valg af ordstyrer og referent

Helle vælges som ordstyrer, Jette vælges som referent.

2. Personlig runde

a. Kort vejrmelding og forventninger til dagsorden og til møde

Punktet refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden.

Steen anmodede om at det anføres i dagsorden, hvem der har indstillet punktet og med tydelig begrundelse for at tage punktet op, jævnfør pkt. 2. i LLs forretningsorden.
Steen ønsker underpunkt til pkt. 5.
Hanne C. ønsker tilføjet underpunkt til arbejdsdeling
Cornelius: Der er intet nyt under punkt 9, der derfor kan tages af.

4. Godkendelse af referat 25.11 2023 og 12.12 2023

Tom: Indsendte bemærkninger, men referatet ikke godkendt rettidigt i følge procedure i forretningsorden, hvor det er FU der skal godkende det.
Cornelius: Orientering under pkt. 14 skal fjernes pga. lokalt anliggende. Hanne C enig, da bestyrelsen har trukket beslutning tilbage.
Med disse bemærkninger blev referatet godkendt.

5. (lukket punkt)

6. (lukket punkt)

7. LAP Vendepunkter

-Vendepunkt ansøgning (beslutningspunkt)
Helle: Instruktørerne har fremsendt ansøgning om midler til udvidelse af instruktøruddannelsen, fordi de vurderer, at instruktørerne som helhed ikke har det niveau, de skal have, for at stå for Vendepunktsforløb. Der er ikke medsendt budget – og ansøgning om konkret beløb.
Steen: Kan vi ikke bede arbejdsgruppen regne på hvad det koster, så kan FU behandle det?
Hanne W: Nej, FU skal ikke behandle det, da to ud af tre i FU også er med i Vendepunkts- arbejdsgruppen.
Tom: Vi er nødt til at få et budget, så sagen må skubbes til næste møde. Men er man på nuværende tidspunkt ikke klædt på til at undervise, skal man måske stoppe som instruktør. Det hjælper måske ikke med flere timer.
Lene: Det vil være naturligt at underviserne giver deltagerne feedback som instruktør for kursister. Opfordrer derfor til de nye instruktører afprøver det som fundament for at udbrede det.
Cornelius: Vigtigt de nye instruktører får praktisk erfaring, og lærer her igennem. Mener der nu skal bruges penge på at igangsætte kurser/forløb ude i landet fremfor flere kurser.
Steen: Foreslår møde for deltagerne, hvor de høres om erfaringer og behov for yderligere forløb – samt at der arbejdes på at finde billigere hotel.
Helle: Tager gerne spørgsmål med til deltagerne om hvor langt de føler de er, og hvad de evt. har brug for, for selv at kunne stå for forløb.
LL beslutter at genoptage behandling af ansøgningen på næste møde i LL forudsat at arbejdsgruppen fremlægger budget.

8. (lukket punkt)

9. LAP deltagelse på IFS ́s konference i Middelfart

– deltagere mm.

10. Landsmøde

11. Orientering fra

a. FU

b. LL

c. Orientering fra arbejdsgrupper
– Sommerlejr
– Kystlejr
– afholdt refugie 2023
– Fondsgruppe
– mfl.

12. Folkemøde 2024

– arbejdsgruppe, deltagelse mm.

13. Møde i Sundhedsministerium

– deltagere og bidrag

14. Klare regler for at trække sig i LL

og komme ind igen – også i arbejdsgrupper v/Inge

15. Samarbejde med Peers v/Lene Kristiansen

(drøftelse)

16. Politisk status v/Lene Kristiansen

(drøftelse)

17. Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (bilag 18)

– drøftelse, kommentar eller pressemeddelelse

18. Økonomi: (lukket punkt)

19. Evt.

20. Næste møde

FU udsender forslag til ny mødedato.

21. Hvordan synes du, mødet gik?

Referat af LL-møde 25.11 2023

Deltagere: Hanne Wiingaard, Helle Sibbersen, Bettina K. Mærsk, Hanne Carlsen, Lenette Rasmussen, Tom Jul Pedersen, Lene Kristiansen, Shiva Khanjani, Clarissa E. Sørensen (suppleant)
Afbud/ikke tilstede: Torben Juhl, Paul Bjergager, Cornelius Christiansen, Steen Moestrup, Inge Green Volder (suppleant)
Fra sekretariatet: Jette A. Kristoffersen

Forslag til dagsorden:

1. Valg af ordstyrer og referent

Lenette og Helle valgt som ordstyrere, Jette valgt som referent.

2. Personlig runde

a. Kort vejrmelding og forventninger til dagsorden og til møde
Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden

Dagsorden godkendes med disse ændringer:
Hanne Wiingaard: Folkemødet på Bornholm er sat på under flere punkter. Alt om Folkemødet behandles under punkt 9 (incl. 11c og 11g i den udsendte dagsorden).

4. Godkendelse af referat 07.10 2023

Referatet godkendes med de indkomne rettelser.
FU erindrede om, at eventuelle rettelser indsendes til LAP22 inden 14 dage, helst med markering i anden farve. Er der uenighed mellem to indkomne rettelser, tages det op på efterfølgende LL.

5. [lukket punkt]

6. Evaluering medlemstræf

Tom præsenterer punktet i Inges fravær. Tom synes at både medlemstræffet og samarbejdet i arbejdsgruppen gik godt, men anbefaler at evalueringen ikke udsendes, da arbejdsgruppen ikke havde godkendt hele evalueringen. Noget er brugbart, andet skal man se bort fra.
Helle: Den overpositive skriftlige evaluering er ikke retvisende. Savner kritisk dimension, som bør med i fremtidige evalueringer, for at få læringsperspektiv. Aftalen var at arbejdsgruppen skulle løfte hele ansvaret, men FU endte med at komme på overarbejde for at slukke mange ildebrande, bl.a. fordi styringen var så stringent. FU anmodede om et møde med arbejdsgruppen på træffet, men Inge formidlede det ikke videre til den øvrige arbejdsgruppe.
Hanne W: Jeg sad inde i salen hele tiden, men er ikke tilfreds. Måden at byde medlemmerne velkommen på, var ikke i orden. Der blev talt ned til medlemmerne – som ved indlæggelse før i tiden. Maden elendig. Det er ikke i orden at Region H skulle betale for lokaler efter træffet, som var booket af LAP. Og krav om betaling fra Shiva for frokost var ikke i orden, når der var ledige pladser.
Bettina: Ked af kritikken af LL for bl.a. ikke at sidde i salen. Halvdelen af de tilstedeværende tog sig af opgaver, fordi arbejdsgruppen ikke gjorde det, og halvdelen sad i salen.
Arbejdsgruppen kun synlig mens politiet var der. Inge bad ansat om at få medlem ud, men det er ikke i orden at ansatte skal fjerne medlemmer. Ked af kravet om navneskilte, for at kunne få værelse og mad. Og ked af at man ikke måtte sige noget selv. Men vi skal ikke glemme, at der kom mange medlemmer, vi ikke har set mange år, og der var mange smil.
Clarissa: Tallene i evalueringen giver ikke meget mening.
Lenette: Der fremhæves en række aftaler, som jeg som FU-medlem ikke genkender, fx om rygsække. Virkede som om tovholder tog alle beslutninger selv.
Hanne W: Alle aftaler i – og med arbejdsgrupper skal foreligge skriftligt i LAP – vi kan alle få en mursten i hovedet. Men ikke realistisk at lave ny evaluering.

7. Vendepunkter v/Tom

Helle orienterede om de to første gange, hvor der blev gennemført Vendepunktskursus, herefter er det instruktørkursus. FU har haft godt møde med instruktører, hvor det blev tydeliggjort, at FU er arbejdsgivere, og der faldt en advarsel.
Clarissa: Knud har tilkendegivet at der skal være en gang mere om triggere, men det er arbejdsgruppen, der skal godkende forløbet og fordeling af moduler. Det kan ikke laves om udenom arbejdsgruppen.
Bettina: Gik meget ked af det fra sidste vendepunktskursus. Bad om at stoppe, men instruktører var ikke lydhøre, men Kurt åben til sidst.
Tom: Stemningen på sidste vendepunktsweekend meget utryg – trods tryghedsaftale.
Hanne W.: Hvis problemer med økonomien, må det tages op med FU.
Lene: Vendepunkter handler meget om tillid. LL bør derfor på et kommende møde drøfte hvem der kan blive instruktører i forlængelse af beslutning, punkt 5. Der indkaldes til møde i arbejdsgruppen over Zoom inden næste weekend.

8. Folkemøde 2024 v/Steen

Helle: Hele LL skal ikke med til Folkemødet. Foreslår at de LL-medlemmer, der har lyst, kommer med, og så kan det være oplagt at indgå i arbejdsgruppen. Der skal ikke være en ekstra planlægningsgruppe, og menige medlemmer bør fortsat få betalt billetten.
Tom: Vi skal have punkt på til næste møde i LL om udpegning af nye medlemmer i arbejdsgruppen, som i dag består af Torben, Inge, Steen og Tom.
Hanne: Foreslår punkt på til næste møde i LL: Skal vi droppe deltagelse i folkemødet p.g.a. økonomien?
Lene støtter Hannes forslag. Vi skal hellere koncentrere os om få et velfungerende LL.
LL beslutter at punkt om LAPs deltagelse i folkemødet tages op på kommende møde, og som en konsekvens heraf udsættes også godkendelse af folkemødebudget og betaling af rejser for medlemmer.

9. Sommerlejr gruppens sammensætning mm. v/Steen

a. Sommerlejr-gruppen er allerede godkendt på sidste møde i LL, og fremgår af referatet – Lene, Inge, Bettina, Torben, Helle S, Michella, Thomas og Lars

b. Godkendelse af refugiegruppe v/Hanne C.:
Sille, Lars Kristensen, Anette, Hanne C.
LL beslutter, at de fire personer udgør refugie-arbejdsgruppen.
Budgettet blev godkendt på sidste møde i LL. Alle aftaler skal via LAP.

10. Økonomi:

a. Regnskab og budgetoversigt v/Steen
LL godkender regnskabet og budgetoversigten.

b. Sommerlejr budget v/Bettina
2023 i bilaget rettes til 2024, hvor sommerlejren afvikles.
LL godkender midlertidigt aktivitetsbudgettet, men skal endeligt godkendes på januarmødet, da der forventes svar på fondsansøgninger primo december.

c. Kystlejr budget v/Bettina
LL godkender midlertidigt aktivitetsbudgettet, men budgettet skal endeligt godkendes på januarmødet, da der forventes svar på fondsansøgninger primo december.

d. Budget 2024 v/Steen
LL godkender budget 2024.

e. Kort orientering om svar vedr. regnskab 2022 v/ Steen:
LL beslutter at udsætte punktet til næste LL-møde.

11. [lukket punkt]

12. Orientering fra

a. FU
På FUs vegne bød Lenette velkommen til Clarissa som nyt medlem af LL. Næste suppleant på suppleantlisten skal inviteres med på næste møde i LL.
Lenette oplyste, at FU bruger meget tid på svar til styrelsen m.fl. – og på bladet, så det kan udkomme i december.

b. LL
Tom har skrevet artikel til bladet om medlemstræffet.
Helle, Lenette og Bettina har skrevet mindeord til bladet om Henrik Kromann og bisættelsen. Bettina bandt bårebuketter.

c. Orientering fra arbejdsgrupper
– Fondsgruppen: Hanne C. sørger for at orientere LL om, hvad der er søgt af midler til hhv. Kyst- og sommerlejr.
– Refugiegruppen: Hanne C: Der er pt. 29 tilmeldt til refugiet.

13. Evt.

Næste LL-møde: 13. januar 2024, 11.00 – 16.00 på Zoom

14. Hvordan synes du, mødet gik?

Refereres ikke.