Pressemeddelelse: Glostrup sagen og risiko for pludseligt opståede dødsfald i psykiatrien
Pressen har ikke haft fokus på, at mennesker med psykiske lidelser risikerer at dø, på grund af den i pressen omtalte overmedicinering med psykofarmaka.
Det er lykkedes pressen at frembringe dokumentation for adskillige alarmerende forhold om brugen af bedøvelses midlet Midazolam og overmedicinering med psykofarmaka, som Region Hovedstadens Psykiatri har undladt at følge op på. På baggrund af den sag, der har været fremstillet i pressen om PC Glostrup, af blandt Politikken og DR, finder LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere yderlige forhold dybt bekymrende. Men pressen har ikke haft fokus på, at mennesker med psykiske lidelser risikerer at dø, på grund af den i pressen omtalte overmedicinering med psykofarmaka.
LAP oplyser løbende om og aktionerer imod overmedicinering med psykofarmaka, bl.a. fordi overmedicinering med psykofarmaka forøger risikoen for pludseligt opståede dødsfald hos patienterne. Derfor bekymrer det LAP, at den undersøgelse Region H. vil lancere, primært omhandler hvorvidt der af den pågældende psykiater og klinikchef er givet en ”passende” begrundelse for overmedicinering med psykofarmaka.
I LAP mener vi ikke, at der findes en ”passende” begrundelse for et pludseligt opstået dødsfald hos en patient i psykiatrien. I stedet ønsker LAP en retsmedicinsk undersøgelse af dødsårsagen af alle borgere, der dør, mens de er i medicinsk behandling i psykiatrien.
LAP’s bud på en ”passende behandling” er andet end et ensidigt fokus på medicinering som det eneste behandlingstilbud. Der findes mange former for virksomme behandlingsformer og indsatser, der giver psykisk sårbare mulighed for at komme sig. Det kan omhandle Åben Dialog, psykoterapi, krisestyring, akutcentre, special-pædagogisk indsats, mentorordning, bruger til brugerstøtte, akupunktur, kostomlægning og kosttilskud, samt mange andre muligheder, der både har en varig effekt og er langt billigere alternativer end medicin og behandling med tvang.
For yderligere information, kontakt venligst:
LAP – www.lap.dk – LAP medlem Lone Høeg – lonesbreve@gmail.com – 30288518
LAP – www.lap.dk – Landsledelsesmedlem Katrine Woel – katrinewoe@gmail.com – 31484116
01.07.2012