Birgitte Vistoft blev 1. januar 2006 ansat som kontormedhjælper på sekretariatet.

Birgitte arbejder 20 timer ugentligt – og tager sig af mange forskellige ting, bl.a. telefonbetjening af vore medlemmer samt registrering, arkivering og udsendelse af materiale.

Vanviddets veje
af psykiater Knud Goll:

En spændende lærerig bog der omhandler Knuds arbejde i det offentlige fra valget om at blive psykiater og sener psykiatrisk overlæge og derefter at starte i privat praksis. Og til han som pensionist tager bladet fra munden og taler rent ud af posen om holdninger og samfundsmæssige sider og psykiatri.

En bog der sætter spørgsmål ved om der ikke bør være tilbud om psykoterapi i psykiatrien. Er det ikke økonomisk set bedre at bruge 150.000 kroner fra samfundet kasse her og nu, end at sætte folk på overførselsindkomst og discount løsninger, som kommer til at koste millioner frem for at blive skatteyder og bidrage til samfundet? Bogen sætter også spørgsmål ved diagnoser og meget andet.

Bogen omhandler samtaler og hans egne refleksioner over årsager og sammenhæng og hans personlige udvikling i psykoteapeutiske virke, bogen omhandler også indsigt i personer som har været udsat for overgreb som tortur og incest. Jeg kan anbefale bogen til brugere, pårørende, professionelle og ikke mindst til beslutningstagere i og omkring psykiatri.

Fra bogen:
De fire typer

1. de blinde og bange
2. de seende og bange
3. de blinde, men ikke bange
4. de seende, men ikke bange

Kun gruppe 4 kan hjælpe os videre, men der er flest i gruppe 3. De kaldes også de normale, måske er der håb for gruppe 1 og 2? De har mærket at der er noget galt. Men de normale står i vejen. Flertallet bestemmer, siger Niels Hausgaard: Er’et for det de har ret, eller for det de er flest?

Bogen er et åbent hjerte, som er svært at lægge fra sig. Såfremt alle danskere læste denne bog og lod sig påvirke af den ville mange af de opgaver vi står med i psykiatrien og samfundet blive løst, for at næven én; fordomme vil blive mindre!

Ib Bak

---

Forsvar for tolv tosser
af Mårten Breum

2.udgave – Forlaget Partisan. 156 sider. ISBN: 87-985600-4-2.

Mårten Breum har forfattet en delvis selvbiografi, hvor vi følger hovedpersonen, Robert Slanzsky’s barne- og ungdomsår. Vi møder Robert fra hans tidligste barndomsmiljø, hvor han opvokser hos kærlige og politisk bevidste forældre, i Himmerland og senere på Djursland. Robert bliver også selv tidligt politisk aktiv på venstrefløjen og det giver ham ganske vist nogle positive identitetsskabende ressourcer, men får også ubehagelige menneskelige konsekvenser for ham med de miljøer han bevæger sig rundt i. Der er mødet med hans første rigtige ven Einar, der ender som hårdkogt narkoman, og det er gennem ham at han lærer om alkohol og hash. Vi møder Roberts første store kærlighed – Lisa, der ender i et ulykkeligt 3-kantsforhold.

Den røde tråd gennem bogen er Roberts politiske arbejde; der er den kommunistiske ungdomsbevægelse, LOE og fra ungdomshusgruppen i Aarhus til Det rå BZ-miljø i København. Læseren får her et lille indblik i de interne stridigheder der i 1970’erne og 80’erne udspillede sig mellem venstrefløjspartier og i undergrundsmiljøer såsom anarkisterne.

Der er Roberts vanskelige kår med arbejde og uddannelse. Han får med nød og næppe et svendebrev som Litograf, men at fastholde en læreplads eller arbejde bliver en sej kamp Det anes, at det spændende men det barske miljø koblet sammen med bl.a. hash, får begyndende psykiske konsekvenser for Robert. En snigende paranoia sniger sig ind på ham og da Robert først begynder at fantasere om at Ekstra Bladet skriver om ham på forsiden, ja så er mødet med psykiatrien uundgåelig. Først er det Bispebjerg Hospital, men man føres også ind i den ubarmhjertige hårde verden på Sikringsanstalten Herstedvester, hvor tvangsmedicinering med trillafon hører til dagens orden.

Enkelte kapitler beskriver dog også lykkelige stunder; ikke mindst kærligheden til Irland og forældrenes altid trygge omsorg. En anbefalelsesværdig bog, ikke kun for dem der husker den politiske brydningstid i 80’erne, men også for dem der genkender tilstande med vrangforestillinger og paranoia som en del af psykisk lidelse. Under alle omstændigheder er den vigtig at læse for at forstå, hvordan drømmen om et bedre samfund, Utopia etc. kan føre omkostninger med sig af den barske karakter vi møder i Robert Slanzsky’s liv.

Ulrich P. Steinus

N.B. Bogen kan købes hos forfatteren: Mårten Breum. Tlf. 28 40 14 89 eller e-mail til: marten_breum@get2net.dk

---

Djævleurt
af Dorthe Lynge Larsen

Forlaget Gallo – ISBN 87-90264-98-4

En ung forfatter skriver om et så trivielt emne som kærlighed og penge. Gør det spændende og gribende, så det nærmest får karakter af en krimi. Pigen er ung og relativ ubemidlet, finder en kæreste, som blot forguder og forgylder hende, men det med forgyldningen bliver blot for meget for pigen. Det er faktisk en blanding af selvransagelse og de overnaturlige, der bringer pigen på rette spor og får hende til siger stop. Undervejs kommer alle de typiske tegn på en depressiv psykose op til overfalden og bliver forklaret i et dagligdags sprog.

Læs den og bliv klogere på dig selv og verdenen. Samfundet vi lever i er vist mere sygt end det umiddelbart tager sig ud. Så det er klart at mange falder over hverdagens stress.

Steen Moestrup
Civiløkonom

---

Hvorfor sukker er farligt – kom din sukker afhængighed til livs.
Af Kathleen DesMaison

Forlaget Aschehoug – ISBN 87-11-16852-8

Bogen forklare videnskabeligt i et dagligdags sprog, hvordan indtagelse af sukker påvirker vores krop og hvorfor nogen mennesker er mere modtagelige overfor dets dårlige virkning end andre. I bogen gives også opskriften på hvordan man kommer en sukkerafhængighed til livs. Jeg har ladet mig inspirere af bogens metoder og anvendt en del af dens metoder med gode resultater. Det handler om at lære at lytte og forstå kroppens signaler og hvordan føden påvirker os både lige her og nu og på sigt gennem dagen. En absolut vigtig bog når man ønsker et liv uden medicin og med både høj aktivitet og få humørsvingninger.

Steen Moestrup
Civiløkonom

Sindslidende afholdt datingfest i tværorganisatorisk arbejde med Københavns kommune.

Velbehandlede psykisk syge er sløve af medicin, og orker intet. Sådan lyder myten. Men Københavns kommunes botilbud Ringbo, brugerorganisationen LAP, og den lokale Forening Af Psykiatribrugere i Københavns Amt (FAP) fik det brede væg til væg tæppesmil frem hos 132 psykisk syge, der var til datingfest en fredag aften i sommers. Det er første gang i psykiatriens historie, at brugerne fester og samles i et så stort omfang. Tillige er det først for nylig, at LAP, Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere, og Københavns kommune samarbejder med andre botilbud og væresteder i Københavns amt.

Nils Andersen fra LAP siger: ”Vi har i flere år gjort opmærksom på, at psykisk syge har et seksual liv på linie med andre menneskers. Meget antidepressiv medicin og psykofarmaka giver bivirkninger i form af nedsat lyst. Men den store interesse for festen viser, at psykisk syge har helt almindelige behov for ømhed og nærvær med et andet menneske. Af de mange arrangementer jeg har været med til at afholde for vores målgruppe, har der været en ringe tilstrømning på højst 30 mennesker. Datingfesten slår alle rekorder. Det bekræfter at hovedparten af psykisk syge ikke er medicinvrag, eller potentielle mordere, men ganske almindelige folk, der har mod og lyst til at prøve et af de mange tilbud indenfor dating af. De har bare manglet tilbuddet”.

Det var eksbrugeren af psykiatrien, Ib Bak fra Herning, der holdt oplæg om, hvordan man kunne finde en kæreste. Der findes ikke nogen garanti på et lykkeligt parforhold. Men det er helt sikkert, at det blev en god fest, sagde han. Gæsterne blev udfordret, og fik noget med sig hjem, som de kan arbejde videre med i kontakten med andre mennesker. Angsten hober sig op når man vandrer ensom rundt derhjemme. Når man er ude blandt andre glemmer man ofte sit psykiske handicap. Alle samarbejdspartnere vil fortsætte, og håber at festen vil bidrage til flere netværksdannende aktiviteter for sindslidende i fremtiden. En årlig tilbagevendende fest er bestemt ikke utænkelig.

(Dating-festen blev afholdt med succés, d. 10. 6. 2005. Der var 132 fremmødte og flere par fandt hinanden. Der er tanker om at holde den næste fest på Hedelund).

Vi er heldige i Danmark. Når noget ikke bekommer os vel, kan vi næsten altid gøre vores indflydelse gældende gennem demokratiet – og måske få ændret det, vi er utilfredse med! Det er der nogle af LAP’s medlemmer, som benytter deres ret til nu.

Hvad er Listen?

Listen er en liste af brugere, der har visioner om en bedre ledelse af LAP. Et bedre samarbejdsklima, respekt for hinandens arbejde, visioner for en stor, stærk bevægelse. Listen er nydannet – og består både af siddende landsledelsesmedlemmer og andre aktive fra bevægelsen. Man ser en foreløbig liste over kandidater og støtter neden for.

Listens formål er at stille op til valget til Landsledelsen på Landsmødet i maj. Her vil Listen bede landsmødedeltagerne om at stemme på vores kandidater. Men hvorfor skulle den menige landsmødedeltager stemme på nogle bestemte folk?

Det sociale papir

Listen konstaterer, at klimaet i Landsledelsen længe har været præget af for megen individualisme – ja nogle ville sige egoisme. Og at det sidste år har været præget af et så dårligt klima, så det i lange perioder har været umuligt at arbejde i Landsledelsen. Det har været næsten umuligt at nå til enighed – eller at få flertal – til ret meget. Det har betydet, at alt for mange kræfter er gået med indbyrdes magtkampe og splid og det er ikke blevet til så mange konkrete tiltag. Stemningen I landsledelse har været så hård at mange har haft det rigtig dårligt, når vi skulle holde møder.

Over for det, stiller Listen, som bliver ledet gennem fællesmøder af dens medlemmer og støtter, et socialt papir. Det handler om, hvordan Listens medlemmer vil opføre sig over for hinanden. Det hedder bl.a. i papiret, at:

”Vi, medlemmer af Listen i LAP, forpligter os ikke til:

– At underlægge os nogen enkeltpersoner – Af frygt at tilbageholde egne meninger – At elske de andre medlemmer af listen.

Vi forpligter os derimod til:

• At diskutere vores holdninger fordomsfrit med hinanden og gennem dialog at indgå kompromiser, i respekt for hinanden.
• Pr. princip at være positive, konstruktive og imødekommende.
• At respektere hinanden som mennesker – og prøve at finde ind til hinandens gode sider.
• Åbent at stille kritik, hvis det er nødvendigt, til den, som kritikken omhandler.
• Ikke at sige noget om hinanden, som vi ikke ville sige til hinanden.
• At være seriøse. Dermed ment, at det ikke kommer an på social status eller popularitet hos forslagsstilleren, om man ser positivt på et forslag – men alene muligheden for at gennemføre det – og hvad det kan hjælpe LAP med. (Uddrag af Listens sociale charter).”

Dette papir er accepteret af alle brugere, der tilslutter sig Listen. De ting, vi lover hinanden, lyder ganske ligefremme og gode og almindelige. Det har bare ikke været sådan i Landsledelsen indtil nu.

Teambuilding

I listen ønsker man at bruge hinandens ressourcer. Dermed menes, at man prøver at tænke tingene sammen. Både hinandens forslag – men også i den forstand, at 13 hoveder tænker bedre end et.

Man er velkommen til at få gode ideer – og tænke videre på andres. Vi ønsker at skabe en arbejdsgruppe – et team. De Landsledelsesmedlemmer, som Listen forhåbentligt får valgt (man ønsker flest mulig pladser i Landsledelsen) – vil også arbejde med at udtrykke sig i korthed. Når man ikke frygter negativitet over for sin person, kan man slappe af og vente til næste gang ”ordet kommer forbi”.

Visionsprogram

Listens 1. møde d. 21.1. i København besluttede et visionsprogram. Dette kan bestilles på mail: t@allermand.dk eller Tlf: 75726716 hos Thoridt Allermand – her kan man også få det sociale charter og henvende sig, hvis man er interesseret i at komme på Listen som kandidat eller støtte.

De vigtigste punkter, som vi vil arbejde med, er: Fordobling af medlemstallet over 2 år. Dette sker bl.a. gennem bedre pressearbejde – også sammen med Outsideren, samt en visionær udnyttelse af rejsesekretærer.

Endvidere satser Listen kraftigt på brugerstyrede aktiviteter, som sommerlejre, refugium, brugerstyrede behandlingssteder, brugerejede virksomheder o.s.v.

Andre har samme mulighed

Vi ser IKKE Listen som et kup-forsøg. Men tværtimod som et dybtfølt ønske om, at LAP igen bliver en målrettede brugerbevælgese – til gavn for vores medlemmer. Derfor vil vi bede jer om, at se Listen som en nyskabelse inden for medlemsdemokratiet i LAP. Vi går meget mere op i det, vi går ind for – end det vi er imod. Vi har visioner sammen – og tror, vi kan gennemføre dem – hvis medlemmerne vil.

Andre, som ønsker at danne andre lister, kan jo stille sådanne op. Det er simpelt. Men bare ikke sket før…

Med venlig hilsen

For Listen

Landsledelsesmedlemmer: Thoridt Allermand – Vejle, Nils Holmquist Andersen – København, Henriette B. Jensen – København, Ib Bak – Ringkøbing og Lars Arredondo – København.

Øvrige kandidater fra Listen indtil videre: Janne Jal – København, Michael P. Krog – København, Hanne Wiingaard – Storstrøm, Mårten Breum – Djursland, Lena Mogensen – Roskilde, Inger Ladegaard – Fredericia, Karsten Mai Mortensen – Vejle, Bjarne Hansen – Silkeborg, Anders Larsen – København.

Støtter Listen (men stiller ikke op som kandidater): Ulrich Steinus – Aalborg, Helga – København

Demonstration på Christiansborg

Mandag d. 6. Februar havde LAP arrangeret demonstration mod forslaget om ambulant tvang i den nye psykiatrilov. Ca. 100 mennesker mødte op for at vise deres modvilje mod lovforslaget.

Sneen væltede ned og der gik rygter om at bussen med medlemmer fra Jylland og Fyn var forsinket. Vi ventede og musikerne, som vi havde engageret lagde ud med Hvalen Valborg. Vi havde tre kæmpe store bannere, som hver især krævede tre mennesker at holde. Det var hårdt at være bannerfører den dag. OUTsideren mødte op med store smørebrødssedler hvor der blandt andet stod – Gal Amok og lignende prædikater, som folk stigmatiserer psykisk syge med. OUTsiderens Lars Rahbek kom med varm kaffe til de frysende deltagere på sin ladcykel. Der var adskillige kander, men han måtte snart melde pas, der var mange om budet.nPolitikerne stod i deres alt for tynde tøj og frøs, mens de ventede tålmodigt. Alle ønskede jo brændende, at bussen snart skulle ankomme med de sidste deltagere, som helst ikke skulle møde op forgæves.

Henriette Buemann Jensen som har været tovholder på demonstrationen bød velkommen og indledte det første protestråb, som skulle komme til at gjalde ud over pladsen mange gange endnu. “en, to, tre, fire i skal høre, hvad vi siger – vi vil ikke tvinges, hentes eller bringes”. Protestråbet var forfattet af FAP Kbh.’s Janne Jael. Protestråbet skulle læres af alle, så de kunne høre os i hele byen. Anne Baastrup (SF) fik lov til at indlede talerrækken. Hun afsluttede en glimrende tale med ordene “Det er godt, I med denne demonstration viser, I er mange, der slås for ordentlig og værdig behandling indenfor psykiatrien, jeg ønsker jer al held med jeres kamp – og støtter jer!”.

Herfter fulgte Karen Klint (S), også hun holdt en engageret tale. Elsebeth Gerner Nielsen (R) udtrykte mange gode ting i en meget deltagende tale, hvor hun gav udtryk for, at det ikke er en tvangsinjektion et skrøbeligt menneske har brug for, – men omsorg.

Elsebeth Gerner Nielsen ( R ) mener, spørgsmålet om den enkeltes retssikkerhed er essentielt. I sin tale argumenterede hun for, hvorfor forslaget om ambulant tvang skal tages ud fra psykiatriloven. Hun er imod, som hun siger: Fordi forslaget underminerer retssamfundets forpligtelse til at beskytte det enkelte menneskes frihed og dets hjem. Fordi der ikke er nogen som helst dokumentation for at det vil hjælpe de mennesker, som vil blive omfattet af lovforslaget. Fordi der ikke er dokumentation for, at disse mennesker er kriminelle

– Det er absurd, siger Majbritt Berlau fra Enhedslisten. – Forestil dig, man gjorde det samme med folk, der var HIV-smittede, havde kræft eller diabetes. Hvis de mennesker blev udsat for tvang i behandlingen, så ville der jo være et raseribrøl fra befolkningen om, at de ville have deres retssikkerhed til at melde fra på en behandling. Den samme retssikkerhed tildeler man altså ikke folk, der har en psykiatrisk lidelse.

Glidebane

I det nuværende forslag lægges op til, det kun er en relativ begrænset personkreds, der vil blive omfattet af forslaget, men både Karl Bach Jensen fra LAP og Majbritt Berlau frygter, lovforslaget er det en glidebane, der kan komme til at omfatte langt flere. Allerede nu lægges der op til, at det også vil komme til at omfatte retspsykiatriske patienter.

– Forslaget om ambulant tvang er en glidebane, mener Majbritt Berlau, Enhedslisten. – Det er fordi, man ønsker at spare penge i det psykiatriske system, så istedet for at indføre ordninger, som vi ved, der virker, nemlig større social indsats og bedre psykiatriske hospitaler, større muligheder for uddannelse og job, ja, så er det nemmere at indføre ambulant tvang.

For hvis skyld?

Karl Bach Jensen, LAPs mener, det er et tveægget sværd, når der i lovforslaget bemærker står, at man ønsker at tage hensyn til brugernes helbred.

– Måske kan man holde folk under en eller anden form for medicinsk kontrol og ændre deres adfærd set med omverdenens øjne, men samtidig ved vi, at der er tale om medikamenter, som i sig selv kan være stærkt helbredsskadende, i visse tilfælde være direkte livstruende, fortæller Karl Bach Jensen, der selv tidligere selv har været udsat for tvang. – Hvis I snakker om vores helbred, så giv os da en chance for at klare os uden medikamenter. I dag ved man forskningsmæssigt, at psykoser ikke varer hele livet. Det er godt for folk at prøve at være uden medikamenter for at se, om man kan klare livet uden.

Tvangsgruppen i LAP uddyber sine synspunkter i et opråb til Folketingets politikere: – Lovforslaget er så ekstremt et udtryk for skærpelse af vores forhold og indskrænkning af vores rettigheder, bl.a. fordi: Det er et brud med sindssygdomskriteriet for tvang. Gør tvangsmedicinering med depotneuroleptika til regel frem for undtagelse. Flytter tvangen ud i psykiatribrugerens eget hjem. Yderligere kriminaliserer det at være ramt af en psykisk lidelse og mindsker mulighederne for og håbet om recovery.

Øget stempling

Elsebeth Gerner Nielsen (R) mener, forslaget kan føre til øget stigmatisering af de psykisk syge. Hun siger: – Det betyder noget for vores opfattelse af psykisk syge mennesker og for den måde, vi behandler dem på, hvis vi ser dem blive hentet i deres eget hjem og kørt af sted i en politibil.

Psykiatrisk testamente

Majbritt Berlau mener, man lovgivningsmæssigt bør sørge for at sikre psykiatribrugeres rettigheder ved at gøre det psykiatriske testamente retsgyldigt. Et psykiatrisk testamente er en formular, hvor man nedfælder, hvilken behandling man i givet fald ønsker at være en del af. Det bør man gøre på et tidspunkt, hvor man ikke er psykotisk, det man også kalder fornuftshabil.

Mindre tvang, ikke mere!

Anne Baastrup (SF) mener, vejen frem er bedre tilbud, ikke mere tvang: – Det vi ved, det er at vi ikke ved meget om, hvad det er der går galt, når mennesker med en psykiatrisk lidelse forsvinder fra behandlingen – undlader at tage sin medicin og undlader at holde kontakt med det psykiatriske system.

Men vi har en formodning om, at det kan handle om medicinens bivirkninger, at det kan handle om, at man er blevet udskrevet for tidligt, til at kunne håndtere omverdenen. At man ikke har et ordentligt netværk der kan tage hånd om en hjemme. Og muligvis også at der er så megen sorg over at have været udsat for tvang under indlæggelsen, at den fornødne selvtillid og oplevelse af magt over tilværelsen ikke er til stede. Derfor vil det ikke give bedre behandling, at systemet ved, at hvis der er problemer, kan man bare hente patienten ind med tvang.

Billig løsning

Muligheder for selvbestemmelse og at vælge hvilke behandlingsmuligheder, man vil være en del af, er vejen frem, mener Majbritt Berlau, Enhedslisten.

– Forslaget om ambulant tvang er en nem og billig løsning, siger hun. Det er derfor, regeringen foreslår det. Men det er et visionsløst forslag. Der er mennesker, der falder igennem systemerne, men svaret er ikke at lave overgreb på dem og lade politiet buldre ind i deres hjem og hente dem op på et hospital.

Elsebeth Gerner Nielsen (R) uddyber: – Lovforslaget indebærer, at politiet får mulighed for at trænge ind i en borgers hjem, selv om vedkommende ikke er sindssyg; selv om vedkommende ikke er erklæret umyndig og selv om han eller hun ikke har forbrudt sig mod anden lovgivning end den nye psykiatrilovs bestemmelse om, at mennesker, der ikke tager deres medicin, skal kunne tvangsmedicineres! Loven indebærer så at sige, at det bliver kriminelt ikke at tage sin psykofarmaka! Loven indebærer, at det bliver staten, som afgør, hvad der er det enkelte menneskes bedste, hvis det rammes af psykisk sygdom.

Fakta-boks:

LAP har netop udgivet det psykiatriske testamente, der kan fås gratis hvis man er medlem ved henvendelse til LAPs sekretariat. Desuden kan skema og vejledning downloades fra vores hjemmeside www.lap.dk. Læs resten af politikernes taler på vores website www.lap.dk

Fakta-boks:

Ambulant tvang – hvad er det?

En del af den nye lov handler om ambulant tvang, lovteknisk hedder den ”Lov 140 § 13”. Hvis den indføres, betyder det i praksis, at patienter, der opfylder det subjektive kriterium, at overlægen vurderer, at vedkommende efter endt udskrivning, vil droppe ud af den medicinske behandling. Der ud over skal tre objektive kriterier opfyldes:

1. Patienten skal i ét tilfælde have undladt at følge den behandling, der er anført i behandlings – eller koordiantionsplanen.
2. I tre år forud for afgørelsen skal patienten have været tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt mindst tre gange.
3. I forbindelse med den aktuelle indlæggelse skal patienten være blevet tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt.

Gennemføres lovforslaget vil det betyde et retsikkerhedsmæssigt skred, der udhuler psykisk syges retsstilling endnu mere, end den er i forvejen. Grundlovssikrede rettigheder vil være sat ud af kraft for en lille gruppe.

I mellemtiden er lovforslaget nu blevet udvidet til også at omfatte retspsykiatriske patienter, uden at disse lever op til de fire nævnte kriterier. Det betyder reelt, at man kriminaliserer psykiatriske patienter, hvis disse fravælger medicinen pga. bivirkningerne og en mulig følelse af nedsat livskvalitet.

De fleste danskere vil nok foretrække forår og sommer ud af de fire danske årstider: Forår, sommer, efterår og vinter. Men nogle danskere gruer mere for efterår og vinter end normalt. Her nok i særdeleshed den gruppe der lider af vinterdepression. Vinterdepression udløses af mangel på lys og lave klimatemperaturer. Det menes at ca. 10 % af danskere lider af vinterdepression – og her er langt de fleste kvinder (ca. 75 %). Længere sydpå forekommer vinterdepression med mindre hyppighed, og omkring Middelhavet kendes tilstanden faktisk ikke.

Vinterdepression eller vintertræthed som det også kaldes forekommer fra september til marts og beskrives som en kombination af træthed, manglende energi, øget søvnbehov, humørsvingninger og manglende koncentrationsevne. I nogen tilfælde ses også vægtforøgelse, da kroppen kræver mere sukker og flere kulhydrater som slik og chokolade er righoldige på. De søde sager kan give hjernen et boost eller kick, så det kan være sværere end ellers at holde sig fra Ritter Sport, Matador Mix og den slags.

Lys intensiteten er ofte betydelig lavere om vinteren end om sommeren. På en mørk vinterdag er lys intensiteten mellem 2.500 lux og 10.000 lux. På en klar sommerdag kan lys intensiteten nå helt op på 1000.000 lux. En lyslampe har normalt 10.000 lux. Lux er en måleenhed for lys.

For omkring 10 år siden fandt man ud af at lave lyslamper til lysterapi og daglige lysbade med en slags kunstigt lys, som kan gå ind og snyde hjernen, så den tror den får det naturlige lys. De var dengang temmelig dyre, men nu kan man få en lyslampe, som er godkendt til medicinsk behandling for ca. 2000,- kr. Da jeg personligt er en af dem der ikke er alt for vild med den mørke tid har jeg investeret i en sådan lyslampe i efteråret 05. Det har jeg ikke fortrudt, da jeg er utrolig glad for den og bestemt synes at kunne mærke et løft i humør – og energi niveau. Det tilrådes at man sidder ved lyslampen en halv time om morgenen. Man må ikke sidde og kigge ind i den hele tiden. Men man skal kigge ind i lyset kort fra tid til anden. Man kan gå til og fra lampen som det passer ind i andre gøremål, men huske at tage tid så det bliver til den halve time. Lyslamper skal tilsluttes en helt almindelig stikkontakt. Man kan sagtens sidde og sy, strikke, skrive eller evt. se tv imens man sidder ved lampen. Men den tilrådede tid ved lampen varierer alt efter hvor tæt man sidder på lyslampen. Nogle oplever lidt hovedpine i starten, som typisk hurtigt fortager sig. Ved enkelte sygdomme skal man tale med sin læge inden lysterapi, og det er meget vigtigt at læse manualen/brugsanvisningen igennem inden man går i gang med lysbadene.

Depression og vinterdepression er ikke det samme. Ved depression ses søvnløshed, manglende appetit og manglende livslyst. Her er det normalt ikke mangel på lys der udløser tilstanden.

Fremover vil jeg ikke grue så meget for vinterens komme som tidligere. Nu har jeg min lyslampe og jeg er sikker på at det er den som har hjulpet mig. Alle de fire danske årstider er smukke på hver deres måde og det er jo også skønt at kunne nyde vinterens skønhed. Det er jo af stor vigtighed at man også sørger for at få alt det lys der nu engang er tilgængeligt i naturen i de mørke måneder. En lyslampe kan være en måde at gøre noget godt for sig selv på. At have en følelse af at man selv prøver at gøre noget ved situationen. Tager sagen lidt i ’egen hånd’ om man så må sige. Mange vælger at gå i terapi eller have samtaler med psykolog, når der er – eller opstår problemer med stor og god effekt og gavn. Men i et blad læste jeg at man simpelthen ikke kunne snakke sig til mere lys, og det var ligesom her jeg tog beslutningen om at anskaffe mig en lyslampe, som er blevet mit kære nye eje. Det kan varmt anbefales. Og held og lykke til dem som eventuelt måtte prøve!

Nogle af LAP’s medlemmer har spurgt til de nye ændringer i reglerne for førtidspensionister.

I forbindelse med finanslovforhandlingerne for 2006 blev der aftalt nogle forbedringer i førtidspensionen. Lovændringen blev vedtaget den 16. december 2005.

Man får fremover ikke nedsat invaliditetsbeløbet, erhvervsudygtighedsbeløbet og invaliditetsydelsen, når man er gift med en førtidspensionist, der også modtager beløbene. Det gør herefter ingen forskel, om man er enlig, samlevende eller gift.

For førtidspensionister på almindelig og forhøjet førtidspension udbetales der en skattefri ekstraydelse på henholdsvis 28.224 kr. og 13.364 kr. årligt. Beløbsmæssigt forsvinder dermed de særlige pensionsniveauer almindelig og almindelig forhøjet førtidspension. Det skulle reelt betyde, at der fremover kun er to pensionsniveauer, svarende til mellemste og højeste førtidspension. Den skattefri ekstraydelse indgår heller ikke, når der skal beregnes f.eks. boligydelse, helbredstillæg eller varmetillæg. Tilsvarende har den ingen betydning for de supplerende indtægter, man måske har som førtidspensionist. Til gengæld ophører denne ekstraydelse, når man overgår til folkepension,

Forbedringerne har virkning fra 1. januar 2006. Det sker i praksis ved, at når pensionen udbetales for april måned vil den indeholde regulering for perioden januar til marts. Man skal altså være opmærksom på, at pensionsudbetalingen for april bliver betydeligt højere, end for de følgende måneder. Det er altså ikke apriludbetalingen, man skal lægge sit budget efter.

Interview ved Frank Olsen

Det er en varm dag, da jeg træder indenfor i ”Det Arbejdende Galleri” for at tale med Tage Therkildsen om, hvordan det kom sig, at han nu er ejer af et galleri. Han sidder henne i hjørnet ved galleriets PC og leder efter en kontrakt, han skal bruge. Vi finder den sammen, og så sætter vi os hen ved bordet med kaffe for at snakke.

KAS Ballerup

Tage fortæller: ”Jeg blev syg den 12. februar 2002 og blev indlagt på KAS-Ballerup, psykiatrisk afdeling, hvor jeg kom i behandling med fik medicin. Der var jeg til midten af maj, men boede hjemme i weekends. Mens jeg var indlagt, blev jeg fyret fra min arbejdsplads som truck-fører i FDB, og det synes jeg var for dårligt, at blive fyret, mens man er syg, men det var altså, hvad der skete. Så måtte jeg se mig om efter nogle nye muligheder og perspektiver. På KAS-Ballerup deltog jeg i en tegne-male gruppe to gange om ugen, og det viste sig så, at skulle blive starten på noget nyt. Behandlingen bestod således også i, at jeg ikke skulle gå hjemme, men skulle aktiveres, når jeg kom ud fra hospitalet.”

På daghøjskole

”Malerlæreren på hospitalet mente i den forbindelse at det var en god idé, at komme på daghøjskole. Jeg kom ind på AOF Daghøjskolen på Havartigården, Gl. Holte, hvor der var en malerskole. Dér var professionelle lærere, uddannede kunstmalere. Jeg kunne male så nogenlunde i forvejen, men daghøjskolen betød, at jeg gennemgik en yderligere udvikling de 12 uger, jeg var der. Efter ti uger mente lærerne, at der var potentiale i mig til at blive kunstner, og så gik jeg efter at blive kunstmaler. Lærerne anbefalede, at jeg søgte kommunen om 24 uger mere på daghøjskole efter sommerferien, men på det tidspunkt havde staten fjernet tilskuddet til daghøjskoler. Så hvor de første 12 uger kostede 1.500 kr. som Gladsaxe Kommune betalte, så blev det nu til 32.000 kr. plus 5.000 kr. til materialer oveni for hele kurset. Men jeg søgte om tilskud til videreuddannelse som kunstmaler hos min sagsbehandler – og fik det. Det blev bevilget i løbet af otte dage, og det må man kalde hurtig og god sagsbehandling. Tiden på skolen var fantastisk; vi arbejdede der og malede ude i naturen, og der var glæden og interessen ved at male. Jeg udviklede mig meget, og i løbet af det halve år der – fra august til december 2002 – fik jeg også arbejdet mig ud af medicinen og blev medicinfri. Det var et led i min terapi at male, så jeg kunne komme ovenpå igen. I løbet af et halvt år fik jeg så yderligere tilkendt førtidspension og havde så også den tryghed.”

Udstillinger

”Så arbejdede jeg videre med maleriet, og havde min første udstilling i Søborg i 2003. I 2004 udstillede jeg i Huset i Magstræde under ”Festival for Sårbare Sjæle”. Igennem 2003 malede jeg en masse billeder hjemme og ude i naturen, bl.a. fire billeder fra Mariager Fjord, som jeg fik udstillet i Galleri Kenn A. Her havde jeg fået kontakt med nogle kunstnere, der meget gerne ville udstille mine billeder.”

Eget galleri

”Det blev starten på min karriere som galleriejer. Jeg var i Galleri Kenn A. i tre en halv måned, hvor jeg solgte en del billeder, og derfra fik jeg 1. maj 2004 mit eget galleri sammen med Bent Monnerup som fast udstiller. Men galleriet var mit, Bent hoppede fra, og efter et halvt år var jeg så alene om det, men det passede mig fint. Jeg kaldte stedet ”Det Arbejdende Galleri”, fordi jeg ikke blot udstiller dér og sælger billeder, men også står og maler i galleriets åbningstid samt afholder undervisning. Der kommer således fire personer fra Rod-Nettet i Smørum, en forening for folk med psykiske lidelser, som jeg lærer at male i olie, akryl og akvarel. Der er selvfølgelig også alt arbejdet med at køre galleriet som en forretning, med regnskab kontrakter, forhandlinger med kommende udstillere osv., som gør det til en udfordring – og så gør det bestemt ikke noget, at det er ens eget. At man har fået foden under eget bord, som det hedder.” ”Økonomisk løber det i øvrigt godt og vel rundt. Jeg fik kontakt med andre sindslidende kunstmalere under ”Festival for Sårbare Sjæle”, nemlig Flemming Hvidberg og Hanne Rørbech fra LAP, som blev gæsteudstillere i mit galleri. Det var også dér, jeg mødte dig Frank, også psykiatribruger, og vi aftalte, at du lavede en hjemmeside til mit galleri. Jeg er passivt medlem af LAP, hvor jeg sidste år donerede et billede til FAP-Kbh.. Her fungerede jeg ved deres åbningsreception i august 2004 som auktionarius, hvor en række andre billeder blev sat under hammeren. Jeg har fået en række gode bekendtskaber dér. 1. oktober 2005 og en måned frem udstillede Steen Moestrup fra LAP en del af sine billeder i mit galleri og måneden før var det Hanne Rørbech – også LAP – som udstillede.”

Det Arbejdende Galleri
Høje Gladsaxe Centret
Torvet 2
2860 Søborg
Tlf. 39 55 13 64 Mobil 21 44 13 64

Åbent:
Tirsdag – torsdag 13-17.30
Fredag 14-19
Lørdag 10-14

Dog begrænsede åbningstider i sommerperioden, ring og hør nærmere.

Web-site: www.detarbejdendegalleri.dk

Man er i øvrigt altid velkommen til at droppe ind i ”Det Arbejdende Galleri”, for at se de skiftende udstillinger og få sig en sludder.

Tilrettet af Inger-Liss Christoffersen, PR-sekretær i FAP-København.

Sætningen foroven er desværre ikke min egen, men frækt hugget fra en fantastisk god foredragsholder, der en ganske almindelig torsdag i Odense holdt foredrag, hvor der var mange tilhørere. Vinteren havde så småt holdt sit indtog med rim på bilerne, og der var klar frost i luften. Foredragsholderen var overlæge Henrik Rindum, som ved siden at sit virke på Hvidovre Hospital også arbejdede med psykisk syge, unge og misbrugsklienter.

Foredraget tog ca. 2 timer og handlede om alt lige fra økologisk sex, hvad det så end er, til hash. Vidste du, at der blev solgt for mere end 70 millioner hash herhjemme, chokerende tal hvis det bare er for at få rettet op på nogle få skæve eksistenser, som han kom ind på? Og lade resten segne? Fordi det ”etablerede system” ikke kan følge med. Det sidste nye indenfor denne verden var noget så klamt som KAKAOULD altså hash, som man spiser med kakao. DET havde jeg i hvert fald aldrig hørt om før.

Henrik havde i sin konsultation haft en pige, som havde røget hash i et års tid. Hun havde bedt Henrik om hjælp, fordi hun var gået i stå med så at sige alt, også hendes sexliv. Hverdagen var blevet grå og kedelig, kun lige weekenden med vennerne formåede hun at klare. Henrik havde sagt, at det ville han gerne, hvis hun ville samarbejde, gøre noget andet end at ryge hash. GANSKE ENKELT: Sætte noget andet i stedet. Hvis du er på kur, må du ikke spise slik, men gulerødder. Når du ryger hash, må du lade være med at have sex, lidt groft sagt. DET kunne være samtaler med Henrik, motion, gåture eller medicin.

Efter et stykke tid fik hun det faktisk så godt, at hun fik sexlysten tilbage, og hun opdagede at pakken med økologisk leverpostej ikke var helt tømt. Hvorfor får så mange psykiske syge problemer med sexlivet? Nogle mænd må købe viagra som hjælp til deres sexlyst pga deres medicin. Hvad med en gåtur eller et æble i stedet for deres faste Truxal, som også gør dem sløve om dagen?

Hvad gør kvinder?

Du siger jo ikke til din kontaktperson: Nå, var det godt sex i går aftes? For jeg har helt glemt, hvordan man i det hele taget laver god sex?

Personligt tænker jeg på, om jeg nogensinde ser en ORDENTLIG mand igen, som ikke har fedtet hår, lugter af tobak eller har grimme tæer, hvad jeg kan gå helt kold over?

HVAD GØR I ANDRE?

HVIS kærligheden helt forsvinder, bare fordi jeg er syg, så er jeg parat til at prøve nogle af Henrik’s teorier, som måske ville gøre mig rask og få mit sexliv tilbage i økologisk form igen, da det aldrig har været så uøkologisk som nu.

TAK TIL HENRIK for et super foredrag. Et smil mere, en tanke klogere OG STOF TIL EFTERTANKE

Anmeldelse, af Pernille Søndergaard 19-11-2005

Det er koldt at være rødspætte, men det er også koldt at demonstrere for bedre forhold!

Trods sne og slud – skal demonstranterne ud…

Vi var en frysende, men stærk flok der mandag den 6. februar demonstrerede imod den nye psykiatrilov med forslaget om ambulant tvang. Vi stod tæt på magtens centrum på Christiansborg Slotsplads – på en af de koldeste dage og midt i en sand snestorm.

Landet standede i våde – nogle tegninger fra en jysk avis nåede de fjerneste egne af verden og satte den og danske ambassader i brand. Bussen fra Jylland, som medbragte de jyske og fynske demonstrationsdeltagere sad fast i Roskilde. Os kulrede og kuldskære køwenhavnere udskød heltemodigt talerne en lille times tid, men måtte til sidst gå i gang og de rejsende vestfra ankom ca. ½ time inden talerne var færdige.

Sneen mindede om den overståede højtid, hvor julehandelen 2005 blev et rekordorgie med forbrug på over 11 milliarder kroner. Samtidig kaldte finansministeren den da vedtagne finanslov ”den bedste nogensinde”, hvor staten har et rekordoverskud på over 52 milliarder kroner… Alligevel udgav Socialforskningsinstituttet samtidig en rapport om ”udviklingen i forholdene for udsatte grupper og borgere med lav indkomst gennem de seneste 4 år”. Her vurderer to tredjedel af de adspurgte sociale organisationer, at de svageste har fået det dårligere. Ingen af organisationerne mener, at de har fået det bedre. Konklusionen i rapporten er, at det er blevet sværere at være fattig i Danmark.

Disse 2 modsætninger i Dagens Danmark virker både absurde og foruroligende og burde kalde til samling om de gamle, men fundamentale menneskelige værdier om næstekærlighed og solidaritet.

Alligevel får enlige mødre det stadigt sværere. De stigende varmepriser gør at mange må fryse. Ansøgningerne til Røde Kors og Kirkens Korshær om julekurve og anden hjælp slog atter rekorder. Langt flere lejere bliver udsat af de almennyttige boliger på grund af manglende betaling. Her giver ordet ”udsat” unægtelig en anden og helt konkret mening…

Udsatte – eller socialt udsatte – er i officiel terminologi den samlede betegnelse for psykisk syge, alkoholikere, stofmisbrugere, hjemløse og andre udenfor det ”pæne” selskab. Min yndlingsfilosof Storm P. beskrev ofte disse ”skæve” eksistenser.

Henvisningen i overskriften af denne Krogs krog om at det må være koldt at være rødspætte er også fra hans historie om 13 øre. Her står en lille, frysende mand ved havnekajen og overvejer livet, efter at have måttet opleve den ydmygelse at blive skrevet på tavlen på det lokale værtshus. Han skyldte 13 øre – alt iberegnet…

Der er heldigvis mange som kæmper for fred og en bedre verden.

Tragisk og frastødende at så mange dør i denne kamp. Mennesker, som mange satte deres håb og lid til – som Matatma Ghandi, Olof Palme, John F. Kennedy og Martin Luther King blev skudt. Også John Lennon fra den legendariske musikgruppe The Beatles, som døde den 8. december 1980. Det er godt 25 år siden. Som de fleste andre blev jeg rystet. Det var som om en epoke var slut med flowerpower og en vis form for uskyld.

Jeg besluttede at markere det med en såkaldt ”happening” og debuterede dermed som kulturarrangør på et større plan.

Sammen med nogle venner lejede vi Nikolaj Kirke i København den 1. og 2. juledag. Der var klassisk musik og ballet, funkbandet Blast, soul, kunstudstilling, oplæsning og meget andet. I 2004 var jeg også med til at arrangere en ret så succesfuld Festival for Sårbare Sjæle i Huset i Magstræde. Vi håber snart i fremtiden igen at kunne samle brugere, foreninger og psykiatriforkæmpere om en ny og gerne endnu bedre festival. Men det var en temmelig stor mundfuld for den lille arrangerende forening BUPS – Brugerudviklingsprojektet for Psykisk Syge & sårbare, som jeg er formand for.

LAP var rigt repræsenteret – naturligvis – med blandt andre Karl Bach, Erik Olsen, Hanne Rørbech, Lise Jul og undertegnede som konferencier – for blot at nævne 5. Der var også Nanna, Jytte Abildstrøm, Jokeren, sexologen Joan Ørting og en del andre mindre kendte, men mindst ligeså gode kunstnere og foredragsholdere.

Flere meldte sig også ind i LAP og jeg hører stadig fra folk, som gratis fik udleverede bøger skrevet af psykiatribrugere og fra andre som ikke kom, men har hørt rygter – hvad man ellers ikke skal – som vil høre om festivalen kommer igen.

Dengang i Nikolaj Kirke sluttede vi med at alle tog hinanden i hænderne og i fællesskab sang John Lennons: All we are saying is give peace a chance. Han skrev også: All you need is love! Ord der stadig står og burde stå stærkere ved magt. Jeg tilslutter mig hans ord… You may say I´m a dreamer – but I´m not the only one…

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi… Hav det nu godt og pas rigtigt godt på jer selv!

Kærligst
Michael P. Krog

Kaffe er en giftig drik, der er blevet populær overalt som selskabsdrik. Den danske nationaldrik er kaffe, og den danske nationale beskæftigelse består i at drikke yderligere tre kopper for at slette sporene efter den første kop eller to. Hvis vi drikker efter behovet, behøver vi kun kaffe på Fandens fødselsdag! Der er sket det, at kaffen selv har sørget for det overdrevne behov for kaffe.

Kaffen blev kendt omtrent samtidig med, at pesten hærgede første gang i Europa. Sorte kopper som pesten også kaldes. Jeg har aldrig prøvet at dø af pesten. Men mit overdrevne forbrug af kaffe har fremkaldt en mental udgave af den sorte død. Det er min opfattelse, at halvdelen af alle psykiatriske tilfælde i Danmark kunne undgås med et fornuftigt forhold til kaffe. Der burde være kaffeforbud mange steder i lighed med forbud mod tobaksrygning. Med denne artikel vil jeg også udtrykke behovet for en gevaldig fornyelse i psykiatrien, som altid har forholdt sig tavs vedrørende deres bevæggrunde. Disse kan være af religiøs art.

Pesten blev i sin tid betragtet som Guds straf over syndige mennesker. På samme måde er kaffe Guds belønning til de mennesker, som har gjort Ham imod. Eller straf. Men tag ikke fejl, kaffe indeholder også noget godt nemlig forstand. Desværre kan man ikke uden videre bruge denne forstand til at ændre forbruget af kaffe, fordi kaffen skaber behovet for sig selv.

Selv om jeg ved, at jeg bedrager mig selv, hver gang jeg drikker kaffe og ryger en cigaret, så har disse uvaner etableret sig i min hjerne. Prøv selv at mærke efter: Man føler sig simpelt hen som et aktivt menneske, når man sidder med kaffen og evt. en smøg.

Alle disse synspunkter kræver en nøjere forklaring. Psykiatrien sendte mig gennem et helvede så kaffens bitre smag fornægter sig ikke. Men der har også været gode frugter.

Der findes 75 grundstoffer, som alle kan forekomme i vores kostplan. I kaffen er der især tre. Det drejer sig om nr. 31 Gallium, nr. 32 Germanium og nr. 63 Europium. Alle grundstoffer har en god og en dårlig side. I tilfældet Gallium kan man lære at rase ud eller finde noget at samle på. Germanium lærer en forstand. Man kan ligefrem samle på forstand.

Den dårlige betydning består i, at man fylder sig med gråd og tænders gnidsel. Det er derfor, jeg betragter den religiøse side af menneskelivet som noget selvfølgeligt. Gallium og Germanium er to ret giftige grundstoffer som man kan træne sig op til at tåle større mængder af. Men man risikerer at ende med at blive hårdhjertet, når man bliver vidne til gråd og tænders gnidsel. Jeg skriver også denne artikel, fordi det er typisk dansk at henregne hårdhjertethed under forstand.

Europium bliver afleveret i hjernen det sørger kaffen for. Der skal andre sporstoffer til for at transportere dette grundstof til andre steder i kroppen, hvor det kan gøre mere gavn. Europium lærer en både trangen og evnen til at erobre verden. Men historien er fyldt med eksempler på folk, der misforstod opgaven. I hjernen sker der det, at området med det lægevidenskabelige navn Thalamus begynder at vokse. Thalamus sidder langt inde i hjernen lidt til venstre, nær krybdyrhjernen, som rummer urinstinkterne. Det tilsvarende område lidt til højre i hjernen kaldes Hypothalamus, en kirtel, som bl.a. sørger for, at vi kommer i puberteten. Både Thalamus og Hypothalamus er selvstyrende områder, kun underlagt urinstinkterne. Her må man regne med, at en fordobling af størrelsen af et af de selvstyrende områder ottedobler rumfanget. i tilfældet Thalamus skal hjernen altså arbejde otte gange mere for at holde styr på Thalamus. Derfor handler det meste psykiatriske medicin om at berolige dette område.

Thalamus kan optræde som forbryder, svindler eller provokatør. Pludselig bliver det nemt at forklare, hvorfor sorte og hvide ikke altid kan enes, og endnu mere udpræget er forholdet mellem indianere og hvide. Jeg kan forstå, hvad der foregår i hjernerne på Ku Klux Klan folk, nynazister og Hells Angels riddere. Det kan også forklares, hvad der fremkalder æresdrab og terrorisme. Eller simpel dumhed. Hvis en bliver provokeret over en kassedame, der bærer traditionel muslimsk klædedragt, så sidder provokatøren inden i hans egen hjerne. Thalamus sørger også for, at det kan være svært at sige nej til en psykopat. Det kan også gennemskues, hvorfor man bliver angst, deprimeret, paranoid eller hører stemmer.

Men fortvivl ikke! Al kontakt skyldes aktivitet i Thalamus. Almindelige kollegiale relationer kræver virksomhed i Thalamus. Det gælder også venskaber og især kærlighed. Man kan heller ikke modtage menneskelig inspiration, uden at Thalamus medvirker. Dette område af hjernen er nødvendigt.

Jeg har naturligvis drukket et par kopper kaffe for at kunne skrive denne artikel. I Danmark blev kaffen indført i begyndelsen af 1700 tallet. Kaffen er også en vigtig ingrediens i Ludvig Holbergs komedie Den Politiske Kandestøber. Siden da er der gået ca. tolv generationer. Hvis man kender lidt til rentesregning, kan man nemt se, at kaffens egenskaber er gået i arv. Som sagt tror jeg megen menneskelig lidelse kunne undgås. Vi må huske på, at kaffens velsignelse er kortvarig og forbandelsen er langvarig.

Efter at have tænkt i mere end tredive år over dette stof, syn’s jeg det var på tide at skrive. Ellers misforstår nogen signalerne fra deres hjerne uden, at det behøves.

I dag er over halvdelen af alle hjem i Danmark ikke ryger hjem og 2/3 af alle disse hjem har en eller anden form for rygepolitik eksempelvis regler som kun at ryge i et af hjemmets rum, ikke rygning i soveværelset, rygning under emhætten eller kun rygning til fester, fødselsdage eller andre højtidelige lejligheder.

Planen er nu at Danmark skal følge den irske model, hvor det blev forbudt i Irland for et par år siden at ryge på barer og restauranter. Det har vist sig at de i Irland er meget tilfredse med denne nye lov. Endda i et land hvor der i mange år har været tradition for at gå meget på irske pubber og lignende. Her er det helt almindeligt lige at få en pint eller to på vej hjem fra arbejde. Det altafgørende argument er at personalet på barer og restauranter ikke skal udsættes for passiv rygning, som man har fundet ud af er meget mere skadelig end først antaget. Der kan jo overhovedet ikke være noget modargument til det. Men det ser ud til at Danmark går ind for ikke ryger rum ved det første udspil omkring den nye rygepolitik.

For et til to årtier siden var man vant til at der nærmest blev røget alle tænkelige steder, og det var ikke noget man stillede de store spørgsmålsteng ved. Hver en bil var en ryger bil og hvert et hjem blev der røget i. Men efter at det ene hjem efter det andet er blevet ikke ryger hjem og man stort set aldrig oplever en bil der bliver røget i længere er det blevet ret markant at komme ind i et ryger hjem. Det lugter simpelthen af røg. Røg har det med at hænge i alting; møbler, gardiner, sengetøj og alt muligt. Man kan gøre nogle ting som ryger i sit rygerhjem for at det bliver mere udholdeligt at være der for ikke rygere, børn og så selvfølgelig en selv også. Man kan købe tryk askebægere, hvor skodderne er lukket nede i selve askebægeret, og så have en beholder med låg stående til at tømme askebægerne for skodder i. En god ide er også at have en blanding af ¾ eddike og ¼ vand stående rundt i de rum der bliver røget i. Eddike er med til at rense luften. Men skålen skal fyldes med jævne mellemrum, for det fordamper jo. Man kan også lave en blanding at 1/3 eddike 1/3 skyllemiddel og 1/3 vand, som man blander i en forstøver ( sådan er man bruger når man stryger tøj). Og sprøjte lidt i små mængder ud i rummet. Disse ting er med til at rense rummene og er meget effektive. Og så er det selvfølgelig meget vigtigt at lufte ud tre gange om dagen for at holde et ordentligt indeklima.

Men at rygere bliver set ned på i dag er problematisk for alt andet lige, så er det (heldigvis) et frit land vi lever i, hvor den enkelte bestemmer over eget liv og egne vaner. Rygere tager efterhånden så store hensyn til ikke rygere så bare almindelig høflighed og venlighed er vel ikke alt for meget forlangt. At andre mennesker kigger ondt på en og begynder at hoste når man tænder en cigaret ved et bus stoppested selvom man står fem meter væk er vel nok liiige at være hysterisk nok. Fra politisk side vil man gøre alt for at udrydde rygning i Danmark såvel som de fleste andre lande, og det altoverskyggende argument er selvfølgelig helbredsrisikoen, og det er jo på alle måder god politik ( dyrt er det selvfølgelig stadig også at være ryger). Hvem ønsker ikke at holde med at ryge? Næsten alle rygere drømmer om at blive røgfri. Forskning viser at stort set alle alvorlige og livstruende sygdomme er mere hyppige hos mennesker der ryger såsom kræft, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, sukkersyge, blodpropper osv. osv. osv.

Desværre viser det sig også at rygning er den afhængighedssygdom af alle som man bliver mest afhængig af. Når man ryger frigives en lille smule endofiner oppe i hjernen som giver rygeren en slag lykke eller glædes følelse idet nikotinen kommer rundt i blodet, og det er åbenbart rigtig svært at undvære for (os) rygere. Bl.a. derfor kan det være så ufatteligt svært at stoppe med at ryge. Der er kommet nogle tobaksafvænnings piller på markedet der hedder Zyban. Disse piller indeholder lidt af disse endofiner kunstigt, og er lidt i familie med antidepressiv medicin som gives ved kliniske depressioner. Men det er nok at gå temmelig vidt at give ellers raske mennesker den slags medicin for at holde med at ryge, og det er nok en rigtig god ide at benytte sig af de andre tilbud der er tilgængelige eksempelvis Apotekets ryge stop kurser og diverse tyggegummi, sugetabletter og andet der indeholder lidt nikotin, der kun kommer ud i blodet og ikke ned i lungerne.

Der er vist ingen tvivl om at vi i Danmark får et mere og mere rent og røgfrit indeklima alle offentlige steder bare de næste få år, og der kalkuleres med fra politisk side at rygningen nærmest helt skulle kunne udryddes i løbet af de næste 50 – 75 år ved kraftig indsats imod rygning.

En kendt person i Danmark udtalte efter en lang og svær kamp mod rygning: ’ Jeg er og vil altid være ryger, nu er jeg bare en ryger der ikke ryger.’ Det er meget skarpt og præcist, og mon ikke langt de fleste rygere ville være enige i den udtalelse den dag sådan et stort og vigtigt mål i livet vil være nået.

I et læserbrev i The Lancet gøres der opmærksom på, at der kan være en sammenhæng mellem skizofreni og mangel på D-vitamin hos den skizofrenes mor i den sidste del af svangerskabet.

I en artikel i The Lancet fra 1978 gør R.A. Moskovitz opmærksom på, at D-vitamin kunne være en vigtig regulator af hjernens udvikling i de sidste seks måneder af graviditeten. Det stemmer med, at der på den nordlige halvkugle er en klar overvægt af skizofrene, der født i årets første tre måneder, hvor de fleste på grund af mangel på sollys på huden har et lavt indhold af D-vitamin i kroppen.

Teorien stemmer også overens med, at der historisk set kun er beskrevet få tilfælde af skizofreni før år 1800. Tidligere opholdt man sig meget mere ude i solen end i vore dage. Udsigten til, at kosttilskud og mere sollys på huden kunne forebygge skizofreni, ville være bemærkelsesværdig. (Kilde: The Lancet Vol 358. October 27, 2001: 1464).

En anden medvirkende årsag til skizofreni kunne være proteinintolerans, hvor manglende nedbrydning af æggehvidestof i kosten samt utætte tarme tilsammen kan medføre, at stumper af protein i form af peptider kan gå gennem tarmslimhinden og ind i blodet. Inde i kroppen virker disse peptider som toksiner – gifte – for nervesystemet. Man har især opmærksomhed på proteiner fra mælk samt gluten fra hvede. Den norske overlæge Kalle Reichelt fra Rigshospitalet i Oslo har gennem årene udført et stort arbejde for at bevise dette. Han mener, at proteinintolerans også kan være årsag til sygdomme som autisme, DAMP, hyperaktivitet, Tourettes syndrom, spisevægring, sclerose, migræne, søvnproblemer, angst og depression. Man må dog regne med, at også andre faktorer er medvirkende, såsom genetiske faktorer, forgiftninger, ernæringstilstand, fordøjelsen og psykologiske forhold.

De giftige peptider kan afsløres i en urinprøve. Den udføres bl.a. hos Nordic Laboratories Services i København. Tlf. 3393 2019.

1. Husk, at over halvdelen af alle med skizofreni enten kan blive helt raske eller komme til at fungere socialt godt og have et rimeligt godt liv (Recovery).
2. En række vitaminer og mineraler har vist sig at være af betydning ved skizofreni. Grundlæggende gives en vitamin-mineraltablet af god kvalitet, evt. 2.
3. B-vitaminer har særlig stor betydning. Niacin (B3) kan gives som nikotinsyre 50 mg to gange dagligt. B6-vitamin 100 mg morgen og aften. Folinsyre 800 mikrogram dagligt. B12-vitamin 1 mg dagligt (først blodprøver: B12, homocystein, folinsyre). Samtidig skal man tage tilskud af de andre B-vitaminer, for eksempel et B-kompleks.
4. D-vitamin, der ikke kun er et vitamin, men også et hormon, har central betydning. Dagsdosis skal samlet (incl. det der findes i vitamintabl.) op på mindst 50 mikrogram (2.000 enheder) D3-vitamin (der er ikke set forgiftning med D3-vitamin). Husk, at pårørende til skizofrene skal have ekstra D-vitamin under svangerskab.
5. Mineraler er også vigtige, især zink og mangan. Zink kan gives som 40 mg om aftenen. Kan nedsætte optagelsen af kobber, hvilket er fint, da skizofrene ofte har for meget kobber i kroppen. Mangan 10 mg morgen og aften. 6.
6. Ved for stor produktion af histamin kan man give et tilskud af kalk (calcium) og aminosyren methionin, 500 milligram af hver morgen og aften. Calciumtabletterne skal også indeholde D3-vitamin og magnesium.
7. Ved for lille produktion af histamin gives B3, B6, B12 og folinsyre, C-vitamin (et gram to gange dagligt) og selen (antioxidanter).
8. Ved pyroluri især zink, mangan og B6 ( i reglen nødvendigt ved alle typer skizofreni).
9. Essentielle (livsvigtige fedtsyrer. Fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Ti gram dagligt koncentreret fiskeolie som minimum, og natlysolie (GLA) 6-8 gram i 3-4 uger og derefter 4 gram eller en teskefuld dagli8gt. Mættet fedt (dyre- og mælkefedt) øger risikoen for schizofreni. Spar på dette. Undgå margarine (transfedtsyrer).
10. Blodsukkersvingninger kan forværre skizofreni. Undgå hvidt sukker, slik, andre sukkerholdige ting samt hvidt brød, kager og andet med hvidt hvedemel. I stedet skal man spise mange grønsager, salater, kød og ost samt spise seks mindre måltider i stedet for tre hovedmåltider. Det vil samtidig nedsætte risikoen for overvægt.
11. Overvej allergi mod fødemidler, især glutenallergi.
12. Overvej proteinintolerans (hvor småstumper af ikke hetl nedbrudt protein optages gennem en utæt tarmslimhinde i form af peptider med giftig, morfinlignende virkning på blandt andet hjernen.
13. Naturmedicinen Gingko biloba kan ved behandlingsresistent skizofreni hjælpe i op til halvdelen af tilfældene, formentlig pga. antioxidant virkningen.

At elske sig selv
Er den sværeste kærlighed
At lære at acceptere
De fejl man finder

At turde stå ved
Sine meninger og holdninger
At kunne stå ved
Hvem man er

At være i stand til
At lære af sine fejl
Bare det
Kan tage et helt liv