Selve det at være kreativ – er at turde være sig selv. Ved hjælp af kreativiteten, hjælper man sig selv ind i dybden af sig selv.

Hvilket er der, man lærer ens egen styrke/ svaghed at kende, man bliver bedre til at takle de hverdags- og livsproblemer, man har, og derigennem kan man få større indre styrke, ro og balance.

Ofte kan det føles svært, at sætte ord på sit indre, eller det kan gøre for ondt. Andre gange kan ord være for ”fattige” til at kunne rumme de store følelser, man har.

En stor hjælp kan være at udtrykke sig kreativt bl.a. igennem billedkunst, digtning og musik/musiktekster. At projicere sig selv ud på lærredet, papiret og i musikken, for at hjælpe sig selv. At hjælpe ”det uden for sig selv”, er som at skulle hjælpe ”en anden”, det gør det ofte lettere at få større forståelse – menneskeforståelse – af sig selv. Men også det at forløse og kreere, kan ofte ”fl ytte” smerten – til glæden.

En god ting ved at skrive/skrive dagbog, kan også være det at kunne gå tilbage i fortiden og ”huske”, at man før er kommet igennem en krise/kriser, hvis man føler, at alt er ”sort”, og at man er ”kapslet ind” i problemer og livssmerter. Ud over det gode ved at kunne føre en dialog med sig selv på papiret, kan man få ”lagt” nogle af alle ens tanker på papiret i stedet for at skulle rende rundt med alle tankerne i et stort ”tankemylder” i hovedet. Give sig selv lidt ”ferie” fra alle tankerne, ved at vide at de er skrevet ned i dagbogen… Så kære venner – brug jer selv konstruktivt, som healer, behandler i jeres eget liv.

Selvfølgelig er det altid godt at få støtte eller at kunne give andre støtte, men HUSK!: Du er selv den største ekspert i dit eget liv, den som ved bedst, hvad der er godt for dig – i livet. Derudover beriges andres liv med din kunst – som du kan dele ud af…

Det er ogsÅ en større glæde at arbejde med mennesker, der kan tænke og føle, fremfor at give dem en pille, at bedøve sig med. Det kræver selvfølgelig mere af os som plejepersonale, men giver også større tilfredsstillelse i det daglige arbejde.

Jeg har i et par år, interesseret mig for arbejdet med patienter i benzodiazepin aftrapning, de vanskeligheder disse patienter har, og hvilke krav der stilles til det plejepersonale, der arbejder med at hjælpe dem.

Jeg har sat mig ind i de grundlæggende principper for aftrapning og behandling af disse patienter, men ønsker her at lægge vægt på plejen, da det er den jeg beskæftiger mig med i det daglige arbejde.

Vi er alle i besiddelse af en større eller mindre autoritetstro, hvilket gør at lægens støtte og opbakning er af meget stor psykologisk betydning for patienten.

Det gælder om hele tiden at få patienten til at føle sig forstået og støttet. Patienterne har gang på gang brug for at vide, at vi forstår, hvor svært og smertefuldt det er for dem, men at vi tror på, at de kan klare det. De har brug for at vide, at vi tror, de er interesserede i at komme ud af deres afhængighed, men at vi også forstår, de kan have lyst til at opgive det hele, når abstinenserne bliver for store. Det er i denne periode utrolig vigtigt at yde støtte og opbakning til patienten, da det er en meget svær tid, vi må hele tiden forsikre denne om at vi vil hjælpe og støtte ham/hende.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fl este patienter i denne periode har et meget lavt selvværd, at vi kan hjælpe til med at øge det ved at være opmærksomme på ikke at stille større krav til patienten, end vedkommende kan magte. Små sejre er af meget stor betydning, da det kan være med til at øge patientens tro på sig selv.

Der kan i hele forløbet være meget store humørsvingninger hos patienten. Daglige op- og nedture, som kan skifte meget hurtigt.

Det er vigtigt, vi som plejepersonale bliver ved med at bevare troen på, at vi kan hjælpe patienten.

Vi skal kunne rumme patientens frustrationer og stærke udsving, uden selv at blive frustrerede, og vi må være villige til at bearbejde eventuelle egne problemer med patienten i den øvrige personalegruppe, hvilket kræver stor tillid og åbenhed, og godt kendskab til egne stærke og svage sider.

Disse patienter har en evne til at få personalet til enten at involvere sig for meget eller for lidt, dette er vigtigt at være opmærksom på, da ingen af delene er til gavn for patienten, og kun slider personalet ned.

Det er et stort og meget følelsesmæssigt belastende arbejde at hjælpe disse patienter. Det kræver stor interesse, tålmodighed, indlevelsesevne og rummelighed. Der kræves ligeledes stor kollegial opbakning, da det tit er stærke følelser, der arbejdes med, følelser der for mange patienter har været bedøvet af medicin i adskillige år, men nu dukker op til overfl aden igen. Disse patienter kan have brug for støtte i lang tid, men det er en stor glæde og tilfredsstillelse at se disse mennesker blomstre op. At se dem begynde at interessere sig for sig selv og livet omkring dem, er den største glæde, vi som plejepersonale kan opnå.

Nu er lyset tændt igen for Michael Falch.

Ved LAP´s Landsmøde og 10-års jubilæum i slutningen af maj havde medlemmerne den store glæde og fornøjelse at møde Michael Falch ”live” – og hvilket møde!

Da Michael Falch ankom om eftermiddagen den 22. maj på Hotel Svendborg, fik Michael Krog og jeg lejlighed til at tage en lille snak med ham om hans liv og musikken.Det var nu livet, vi blev meget interesserede i at høre nærmere om – og det forløb ganske uden besvær – for en hudløs ærlig Falch fortalte om, hvordan han har haft ondt i livet igennem mange år – men nu er kommet ud på den anden side i sin egen form for recovery. ”Barndommens trængsler er endelig et overstået kapitel.”

Mange har vidst, at der var problemer med at drikke alkohol og tage piller for at klare præstationspresset, som ofte kan være en del af kunstneres problematik. ”Det er ikke halleluja alt sammen” – som Michael Falch siger, her hvor vi sidder i det store mødelokale og hans lydmand er ved at stille det store tabernakel op til aftenens koncert.

Nej, Michael Falch har prøvet depressionens mørke krog og ikke anet, hvordan han skulle komme ud af den. Det blev til selvmedicinering med alkohol og Rohypnol gennem en del år – for hvad ved man om depression og psykiatri, når man ikke er sindslidende eller har været indlagt. ”Skuespilleriet” skulle til for at få selvværdet til at se ud af noget”. Styrken kommer bagefter fra det onde og triste, man har været igennem.

At låne sig til selvværd, mod, misbrug af ydre renommé og image i 1980-90´erne blev rutine, da der rigtig var pres på turnekoncerterne. M. Falch mener, der ligger noget genetisk i familien med psykisk sårbarhed og misbrug – så sangen og musikken blev for ham terapi mod angsten. I 2006 udkom ”Ud af mørket” – en bog om og med Michael Falch skrevet af Torben Bille. Mange af Falch´s sange handler simpelthen om angsten – hvor han har forsøgt at synge sig ud af denne pinefulde tilstand.

Det har været en speciel oplevelse at møde Falch´en her ´en face´ – mage til ærligt og troværdigt menneske skal der ledes længe efter – og hvis man troede at en musiker, skuespiller og kunstner ikke er menneskelig, kan vi kun sige – her er et menneske, som vi i LAP kan identifi cere os med. Det fik vi at mærke, da vi kl. 21.00 samme aften efter festbanketten fi k Michael Falch på scenen med sin guitar og mundharmonika. Kun han – helt alene – fyldte salen med et fantastisk musikscenarie så gribende, at alle de over hundrede gæster gentagne gange måtte op af stolene for at klappe. Budskabet gik rent ind – Falch gik ind i alle os som lyttede og så – muligvis var det en af hans bedste performances – for det var så ægte, at man ikke kunne undgå at blive følelsesmæssig berørt af denne mands ord, stemme og lyd.

Det var en oplevelse af karat – jeg vil tage den med mig langt ind i fremtiden. Michael Falch er kommet for at blive – og nu tifold stærkere og bedre rustet i en alder af 52 år – et meget spændende menneske, som fremover kan give os mange gode ord med på vejen.

Initiativtageren til Foreningen ”Sindsro” satser på at få mange psykiatriske klienter i fremtiden, grunden hertil er, at han kan tilbyde en alternativ behandling, som vil kunne hjælpe folk videre i en recovery proces. Sindsro-behandlingen er udviklet og baseret på at bruge andre redskaber end den gængse healer anvender.

Man kan på klinikken i Linnésgade få en gratis ”Sindsro”- behandling af det kyndige behandlerteam, som er uddannet af Steen Kofoed til at anvende den særlige Sindsro behandling! Der er oprettet en støtteforening på Facebook, hvor allerede mange har meldt sig til.

Healer/clairvoyant – Sindsro-behandler Steen Kofoed, har igennem tyve år fulgt sit kald som ”hjælper” for mennesker med brug for at fi nde roen i sig selv. På sin klinik Avalon i København har han en hel stab af medarbejdere – hver med deres speciale – således at alle behandlingsformer kan tages i brug efter individuelt behov.

Det nyeste tiltag gælder mennesker med psykiske lidelser, som tilbydes en behandlingsform, han kalder Sindsro. Denne behandling skal ikke forveksles med healerbehandling, som er meget mere indgribende og derfor ikke egnet for psykiske lidelser.

Steen Kofoed mener, der er en meget stor målgruppe, som vil kunne få gavn af denne model, både som støtte til medicinsk behandling og som enkeltbehandling.

En almindelig behandling, der foregår hos praktiserende psykiater eller på en psykiatrisk afdeling, bruger i vid udstrækning kun medicin og mangler den personlige og tætte kontakt til patienten/klienten, som er så vigtig for at personen kan komme sig. Sindsro-behandlingen tager ikke sigte på en egentlig eller direkte helbredelse af en psykisk sygdom, men på en støttebehandling, der vil virke meget gunstig for helbredet, og som kan få psyken til at reagere positivt, så den enkelte patient kan komme meget langt i sin recovery.

Det er et spændende tiltag, der her er tale om, og netop fordi ”Sindsro” behandlingen er alternativ – intensiv og støttende – vil det være noget, som mange kan få god nytte af. Noget andet er, at behovet for at bruge andre metoder til at komme videre med sin sygdom vil være noget flere og flere søger indfriet. Her er ikke tale om pinsebevægelsens djævleuddrivelser, eller at man tager medicinen fra folk, men simpelthen en dybdepleje af psyken, hvor klienten kun skal tage imod og ikke involveres i voldsomme ændringer af psykisk karakter.

Rigmor fik en gratis behandling på klinikken 

LAP-bladets reporter tog Rigmor fra LAPHNV med til en behandling på klinikken i København. Når man kommer ind i de smukke lokaler, er man straks klar over, at her er fred og en særlig ro i alt. Man starter med at tage overtøj og sko af – de tykke blå tæpper indbyder også til roen, og der hviskes kun sagte, selv i køkkenet hvor Rigmor og jeg sætter os og drikker et glas postevand, inden vi går ind i behandlerlokalet. Herinde er alle farver enten hvide eller blå – selv tæpper og puder på briksene er blå. Der er fi re brikse i rummet, som er adskilt af rustikke udskårne skærmbrætter, hvor der allerede er to andre i gang med behandlingen.

Rigmor har inden hun lægger sig på briksen udfyldt et skema på en skala fra 0-10 med forskellige spørgsmål, bl.a. om hvordan hendes tilstand pt. er, og om hun har en psykisk sygdom. Det er besvaret med, at Rigmor er noget stresset, og at hun lider af bi-polær sygdom med mange depressive anfald.

På briksen bliver hun pakket i tæpper, som føles trygt. Den kvindelige behandler lægger sine hænder bag Rigmors hoved, og Hypotalamuskirtlen får også et let tryk.

Der bliver nu trykket let på panden, mens behandleren sidder med lukkede øjne og lader hænderne gøre deres arbejde i dyb koncentration. Stilhed – ro – jeg bemærker, at rummet er meget japansk inspireret med skærmbrætter af træ som eneste adskillelse mellem de øvrige klienter på briksene.

En kæmpe krystalsten i et hjørne, de hvide vægge og de tykke blå gulvtæpper indbyder til denne ophøjede ro. Nu holder kvinden en hånd på Rigmors skulder, mens hun selv står op, og der arbejdes videre med berøring ned ad kroppen. Igennem de to tykke tæpper, som dækker Rigmor, trænger budskabet ind og ned i klienten, som ser ud til at være i en drømmetilstand af total afslappethed. Nu venter Sindsrobehandleren på at Rigmor vågner og kommer tilbage til virkeligheden. Så taler de lidt og sagte sammen – og om lidt er det hele forbi.

Rigmors egen oplevelse af behandling med sindsro

”Jeg var lidt stresset da vi ankom til Avalon, men bare det at komme ind i lejligheden, hvor al samtale foregik hviskende, var beroligende. Skemaet blev udfyldt, og jeg lå på skala 7. Jeg fortalte også, at jeg igennem 16 år har lidt af sygdommen ”bi-polær affektiv lidelse” med gentagne tilbagevendende depressioner.

Selve behandlingen blev indledt med en kort samtale med terapeuten, som fortalte lidt mere om, hvad det gik ud på. Jeg fi k at vide, at jeg blot skulle tage imod, og at lyde og samtale i rummet ikke havde noget med mig at gøre – kort sagt skulle jeg slappe af. Det var en rar oplevelse at være ”i gode hænder” og at blive berørt på en kærlig måde. Jeg oplevede det som nærvær og omsorg.

Alt i alt var det en dejlig og behagelig oplevelse, hvor jeg følte mig taknemmelig over at modtage denne ”gave”. Efter de ca. 20 minutters behandling følte jeg mig tydelig afslappet, og den stress, jeg kom med, var væk.”

Vi er i LAP i det tiende år!

Men det skal ikke tages bogstaveligt! Det går ikke på tavshed – nærmest tværtimod. LAP´s formål er nemlig at være stemme for nuværende og tidligere psykiatribrugere. Men selvom vi er et lille land, kræver det en temmelig stor stemme at blive hørt!

Heldigvis er en stemme en mangeartet demokratisk størrelse. Nogle gange skal man tale pænt og i et roligt stemmeleje – andre gange skal man råbe højt for at blive hørt.

Og selvom man nogle gange råber rigtigt højt – bliver man alligevel ikke hørt. Nogle gange synger man som solist – andre gange synger man i kor – det sidste er der rig lejlighed for i LAP.

En stemme kan dog også bruges til andet – bl.a. på at stemme!

Vi skal senere stemme om en lang række forslag i Landsmødeprogrammet. På lørdag stemmer vi på en række kandidater, som stiller op til Landsledelsen!

Og den 7. juni stemmer vi på en række politikere, som stiller op til Europaparlamentet! Politik er ikke noget, der foregår ”ude i samfundet”. Det er noget, der fungerer hver dag ved at lytte til hinanden – også – eller måske især på dem, man er uenige med. Politik er alt for vigtigt til at overlades til politikerne!

Derfor blev LAP skabt med et motto: Intet om os – uden os!

Det er et vigtigt budskab – og nogenlunde nemt at huske. Ellers kan man blot snuppe en orange kuglepen, hvor det meget tydeligt står!

Det er vigtigt, at vi bruger vores stemme mere og mere – højere og højere – bedre og bedre. Og alle kan synge med! I et blandet kor… Heldigvis synger hver fugl med sit næb…

LAP blev officielt stiftet for 10 år siden på kursusstedet Christiansminde – her i Svendborg. Vi vender altså næsten tilbage til gerningsstedet!

Jeg har vist været med til samtlige landsmøder i de 10 år. Og så er det endda nærmere 11 år – for året inden stiftelsen, havde vi et større møde på LO-Skolen i Helsingør.

Da blev der dannet en initiativgruppe – som for friskhedens skyld hed initi´vgruppen – det signalerede i tidens ånd, at vi ikke var etablerede. Den var jeg med i og har været med siden. Sammenfattende kan jeg sige, at det har været en blandet fornøjelse. Men dog en fornøjelse – hvis man også har lidt trang til frustration og machocisme.

Det har i al fald krævet tålmodighed og en masse møder rundt om i landet!

Til gengæld har jeg set det meste af Danmark – steder jeg aldrig ville være kommet. Der har også været utallige møder i Odense på sekretariatet – først på Klingenberg 15 ved siden af H. C. Andersens barndomshjem og stormagasinet Magasin.

Siden er vi flyttet til større lokaler på Store Glasvej – som vist desværre ikke har særlig relation til H. C. Andersen – til gengæld er vi næsten nabo til TV2.

Det er svært at tage enkelte ting ud af Mindebogen

Jeg husker dog særligt en demonstration på Christiansborg Slotsplads. Den handlede om modstanden mod ambulant tvang! Vi havde ikke mediernes bevågenhed den dag. Det kan jeg undtagelsesvis og til nød forstå!

Den dag kom nemlig årets første og største snestorm – samtidig med at Krigen i Irak brød ud. Danmark var i krig. Så det var svært på flere måder…

Alligevel var vi en pæn flok mennesker, som ventede i snestormen. Vi var en del sjællændere og enkelte tidligere ministre, som ventede. Vi ventede på en temmelig forsinket bus fra Jylland og Fyn – fuld af psykiatribrugere med fl ag og faner. Bussen havde svært ved at komme gennem Danmark. Efter at have udsat programmet flere gange, gik talerne i gang – og så kom bussen. LAP-folk vrimlede ud for at høre de sidste af talerne for derefter at slutte deres korte besøg i Hovedstaden og tage hjem igen. Men det var trods alt en succes – for flertallet vippede og lovforslaget om ambulant tvang, som blev lidt pænere formuleret som tvungen opfølgning, blev taget af bordet. Jeg har siden hørt, at sundhedsministeren var temmelig sur den dag.

Og helt er det desværre ikke forsvundet – for det spøger stadig rundt blandt især visse Venstrefolk.

Men det jeg mest husker – når jeg mindes – er de mange forskellige og enestående mennesker, jeg har mødt. Jeg har det ligesom Trine fra tegneserien Radiserne: Jeg elsker mennesker! Det er kun folk, jeg ikke kan fordrage!

For et menneske er et menneske, du har mødt, mens folk er nogle, man ser i forbifarten og i fl ertal. Jeg har mødt så mange dejlige mennesker gennem årene i LAP!

En hel del er her desværre ikke mere – endda en del som var yngre end jeg. Dem tænker jeg tit på – og møder dem i andre mennesker. Når arbejdet i LAP har været for træls og surt – er der især en lille håndfuld mennesker, jeg tænker på. Mennesker som bukkede under for presset og deres skæbner. Så retter jeg mig op – og tænker, at det er for, dem at arbejdet skal fortsættes!

Livet er svært – men for mig er alternativet i al fald lige nu – værre. Et jubilæum er et passende tidspunkt for både at se tilbage og frem!

Vi skal ikke tro, at vi kan hvile på falmede laurbær – eller har fundet formlen på den dybe tallerken. Vi skal tro på os selv – men også være gode til at modtage ny inspiration udefra. Her ved jubilæet er en af nyhederne en ny sekretariatschef, som bliver ansat 1. juni. Hun hedder Tanja Bruhn Jensen og kommer i morgen, fredag her på landsmødet. Jeg har hæftet mig ved, at hun er tidligere konkurrencesvømmer – og at en del af hendes forrige stillingsbetegnelse var ”inspirator”. Hun har vist endda også uddannet sig i konstruktiv konfliktmægling…

Det har der af og til været brug for de sidste 10 år…

Vi uddeler også for første gang en LAPPris – for at støtte og opmuntre mennesker og fagfolk, som har gjort et ekstraordinært og særligt prisværdigt arbejde. Et arbejde eller en indsats som kan skabe forståelse og bedre forhold for psykiatribrugerne i Danmark.

Den seneste tid har vi desværre været ramt af sygdom på sekretariatet! Derfor må vi her på landsmødet også undvære Birgitte Vistofte – og Karl Bach. Karl kommer dog fredag aften til festen – i øvrigt sammen med sin søn, som står for musikken. Mette Hansen fra sekretariatet har således haft ekstraordinært travlt – og det skal hun takkes for at have klaret! Til slut vender jeg tilbage til H. C. Andersen. Han sagde: Lykken er at glemme sig
selv i andre… Det håber jeg sker for jer i løbet af de
næste par dage…

Eller i fremtiden, når I melder jer på banen for LAP. H. C. Andersen stod som barn i Odense og så ind igennem tremmerne til Dåregården, hvor hans bedstefar havde endt sine dage som sindssyg. Hvad man end kan sige om dagens psykiatri, så er der trods alt ingen sammenligning til dengang, hvor man helt bogstaveligt gik for ”lud og koldt vand”. Synet inde i gården gjorde, at H. C. Andersen hele livet igennem var rædselsslagen for at blive sindssyg.

Som jeg før har fortalt, havde H. C. Andersen også en psykisk lidelse – dengang kaldet ”tvivlesyge”. Nu hedder den mere teknokratisk OCD.

Han havde mange tvangstanker

F.eks. havde han en seddel ved siden af sin seng, hvorpå der stod: Jeg er kun skindød. Dvs. altså kun tilsyneladende død. Han sov nemlig så tungt, at han var bange for at blive begravet levende. Han har også skrevet digtet: Jeg har en Angest.

I vore dage er der en anden kunstner, som har samme diagnose. Som også er kendt og berømt over hele verden!

Han er lige nu til Filmfestival i Cannes

Hans navn er Lars von Trier. Hans helt nye film ”Antichrist”, skrev han under en stor depression for 2 år siden. Han kæmper som mange andre en daglig kamp mod sine tanker, sin angst og sin lidelse. Jeg vil gerne til slut opfordre alle til at gøre deres til – at vi får et rigtig godt landsmøde!

Hvis I er i tvivl om noget skal opfattes positivt eller negativt. Så tro det bedste…

Glasset er ikke halvt tomt – det er halvt fyldt!

Det er ikke kun influenza der smitter! Venlighed smitter også! Det er svært at være menneske, men
prøv alligevel…

Jeg vil ønske alle et rigtigt godt landsmøde! Nyd den gode mad – nyd de gode mennesker og skab den gode stemning!

Hjertelig velkommen!

Et af højdepunkterne på Landsmødet var den første uddeling af en ny pris indstiftet af LAP i anledning af 10-årsjubilæet. Den blev efter frokosten fredag den 22. maj givet til journalist Lars Teilmann fra Nordjyske Medier.

Lars Teilmann har i ikke mindre end 38 artikler i Nordjyske Tidende skrevet og portrætteret psykiatrien i dagens Danmark.

Det skete under temaet: Dødsfald i Psykiatrien, hvor han også interviewede og portrætterede to af LAP´s medlemmer i Nordjylland.

LAP-Prisen skal gives som en særlig påskønnelse og anerkendelse, samtidig med at den skal inspirere til at fortsætte et godt arbejde.

Prisen består af en glasskål i LAP´s farvenuance fra Glasblæseriet i Svendborg. Skålen er skabt af kunstneren Bente Sonne. Skålens navn er ”Svendborg Skålen”, som symbolsk står for at LAP blev stiftet og har sit 10-års jubilæum i Svendborg.

”Dødsfald i psykiatrien” er en lang, stædig og grundig artikelserie, som kommer hele temaet rundt og bruger de fl este journalistiske virkemidler som nyhedsartikler, interviews, undersøgelser, reportager og fortællende journalistik.

Lars Teilmann har taget et særligt og ikke synderligt populært emne under den allergrundigste journalistiske lup: Hvorfor dør der stadigt fl ere psykisk syge danskere, mens de er under medicinsk behandling? Og hvorfor er der tilsyneladende ingen ud over de efterladte, der interesserer sig for, hvorfor de dør?

For eksempel den 42-årige Mike Kent Lynge Andersen fra Nørresundby, som embedslægen mente nok var død af en blodforgiftning. Men hvor den reelle dødsårsag efter al sandsynlighed var et alt for højt medicinforbrug.

Lars Teilmann viser både i artiklerne en meget stor fi nfølelse og respekt for at beskytte det følsomme og private, men samtidig komme knivskarpt og så tæt som muligt ind på den konkrete historie. Mange kilder er bange eller forudindtagede over for journalister, og det kan forhindre at mange gode historier og kommentarer kommer frem.

Det kræver mod fra begge sider at være så ærlig, som artiklerne giver udtryk for. Lars Teilmann har skabt en ekstraordinær tillid og givet en stor tryghed for de involverede. Men det har til gengæld også resulteret i en enestående artikelserie, som også har ændret den politiske virkelighed.

Et konkret udslag er, at sundhedsminister Jakob Axel Nielsen på baggrund af artiklerne har besluttet at alle uventede dødsfald fremover skal obduceres. Ældre dødsfald skal også undersøges.

Samtidig skal tilsynet med psykiateres udskrivning af medicin skærpes. Artikelserien har været med til at skabe viden og forståelse for, hvordan virkeligheden er for psykiatribrugere i dagens Danmark.

Artikelserien har sørget for, at psykiatrien bliver sat på dagsordenen. Det er vejen frem for at skabe varige og virkelige forbedringer for fremtidens psykiatribrugere.

LAP håber at jubilæet bliver, endnu et vendepunkt – gerne en milepæl – for at LAP bliver langt mere synlig! Vi skal sætte dagsordenen for information, viden og forståelse for psykiatribrugernes – og dermed konsekvenseksperternes sag.

Pristale

LAP har – som det har været nævnt enkelte gange her på landsmødet – i år 10-årsjubilæum!

I den anledning har vi besluttet at indstifte en pris, som påskønnelse for særligt godt gjort arbejde og for at støtte og opmuntre til at fortsætte!

LAP-Prisen 2009 går til journalist Lars Teilmann fra Nordjyske Medier. Prisen består af en glasskål i LAP´s farvenuance fra Glasblæseriet i Svendborg. Skålen er skabt af kunstneren Bente Sonne. Skålens navn er ”Svendborg Skålen”, som symbol på at LAP blev stiftet og har sit 10-årsjubilæum i Svendborg.

LAP-Prisen 2009 gives i særdeleshed for artikelserien ”Dødsfald i psykiatrien”, som blev offentliggjort i Nordjyske Medier gennem godt et års tid. ”Dødsfald i psykiatrien” er en lang, stædig og grundig artikelserie på ikke mindre end 38 artikler, som kommer hele temaet rundt og bruger de fl este journalistiske virkemidler som nyhedsartikler, interviews, undersøgelser, reportager og fortællende journalistik.

Lars Teilmann har taget et særligt og ikke synderligt populært emne under den allergrundigste journalistiske lup: Hvorfor dør der stadigt fl ere psykisk syge danskere, mens de er under medicinsk behandling? Og hvorfor er der tilsyneladende ingen ud over de efterladte, der interesserer sig for, hvorfor de dør?

For eksempel den 42-årige skizofrene Mike Kent Lynge Andersen fra Nørresundby, som embedslægen mente nok var død af en blodforgiftning. Men hvor den reelle dødsårsag efter al sandsynlighed var et alt for højt medicinforbrug. 2 af artiklerne handler om medlemmer fra vore egne rækker nemlig fra LAP Nordjylland. De er baseret på interviews med Hanne Christensen og Lillian Rank. Begge artikler er meget hudløse og fi ne portrætter.

Lars Teilmann viser både over for de interviewede og i artiklerne en meget stor fi nfølelse og respekt for at beskytte det følsomme og private, men samtidig komme knivskarpt og så tæt som muligt ind på den konkrete historie. Mange kilder er bange eller forudindtagede overfor journalister, og det kan forhindre, at mange gode historier og kommentarer kommer frem. Det kræver mod fra begge sider at være så ærlig, som artiklerne giver udtryk for. Lars Teilmann har skabt en ekstraordinær tillid og givet en stor tryghed for de involverede. Men det har til gengæld også resulteret i en enestående artikelserie, som også har ændret den politiske virkelighed.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har på baggrund af artiklerne besluttet at alle uventede dødsfald skal obduceres fremover. Ældre dødsfald skal også undersøges. Samtidig skal tilsynet med psykiateres udskrivning af medicin skærpes. Det er et fl ot stykke journalistisk arbejde du har gjort, som har været med til at skabe viden og forståelse for, hvordan virkeligheden er for psykiatribrugere i dagens Danmark. Artikelserien har sørget for, at psykiatrien bliver sat på dagsordenen. Det er vejen frem for at skabe varige og virkelige forbedringer for fremtidens psykiatribrugere.

Vi håber at jubilæet bliver endnu et vendepunkt – gerne en milepæl – for at LAP bliver langt mere synlig!

Vi skal sætte dagsordenen for information, viden og forståelse for psykiatribrugernes – og dermed konsekvenseksperternes sag. Vi håber med Prisen at give dig inspiration til at gå videre – du har i al fald givet os inspiration til at gå videre!

Tillykke med Prisen – først får du en plaqette!

I det kommende år vil landsledelse, medlemmer og ansatte især arbejde med at indfri følgende mål:

1. Organisation, samarbejde og sammenhæng
2. Flere og mere aktive medlemmer
3. LAP mere synlig
4. Påvirke lovgivning og praksis

Mål og delmål:

1. organisation, samarbejde og sammenhæng

Vi vil skabe størst mulig sammenhæng, dynamik og effektivitet i organisationen for at opfylde LAP’s formål ved at:
· gøre medlemsbladet til et stærkere bindeled i hele organisationen
· skabe større samhørighed mellem landsorganisation, grundforeninger, individuelle og kollektive medlemmer
· øge den lokale organiseringsgrad ved at fremme dannelsen af grundforeninger og netværksgrupper
· udvikle rammer hvor nuværende og tidligere psykiatribrugere indbyrdes kan udveksle erfaringer og afprøve nye samværsformer og selvhjælpsinitiativer
· sikre en organisationskultur præget af gensidig anerkendelse, forståelse og solidaritet
· arbejde for at Empowerment får en plads i LAP´s vedtægter og/eller principprogram
· alle LAP´s møder gøres åbne, så alle medlemmer har en mulighed for deltagelse, dog uden tale- og stemmeret. Dato for møderne offentliggøres i LAP´s blad og på hjemmesiden
· strategiplanen omdøbes til en aktivitetsplan og gøres mere brugervenlig.

2. Flere og mere aktive medlemmer

Vi vil højne aktivitetsniveauet i foreningen og øge antallet af individuelle medlemmer til mindst 1000 og antallet af kollektive medlemmer til mindst 100 ved at:
· være synlig i miljøer og sammenhænge hvor psykiatribrugere færdes
· gennemføre en medlemshvervekonkurrence
· udgive et internt nyhedsbrev til aktive medlemmer minimum hver anden måned
· udvikle inspirationsmateriale til grundforeninger og netværksgrupper
· sikre de nødvendige økonomiske og organisatoriske ressourcer til grundforeninger og netværksgrupper.

3. LAP mere synlig

Vi vil gøre LAP som brugerorganisation kendt i den brede offentlighed og blandt mulige medlemmer ved at:
· udvikle et netværk af erfaringseksperter, udbygge, forankre og koordinere LAP’s mediekontakter
· søge at ændre det medie skabte billede, der sætter lighedstegn mellem psykisk sygdom og kriminalitet
· Korskampagne, arbejdsgruppen skal tydeliggøre at kampagnen skal handle om medicinrelateret dødsfald
· markere foreningens 10 års jubilæum.

4. Påvirke lovgivning og praksis

Vi vil søge at påvirke lovgivning og praksis i retning af LAP’s formål og principper ved at:
· være synlige som aktør overfor politikere, embedsmænd, praktikere og mulige samarbejdsparter, samt hvor man er i foreningen at påvirke kommune, regioner og stat
· højne informationsniveauet og formidlingen internt i organisationen om egne initiativer og resultater på lovgivnings- og praksisområder
· afdække, inddrage og udvikle foreningens ressourcer lokalt og centralt i forhold til lovgivningsarbejde og udvikling af praksis
· forsøge at rejse og føre enkeltsager af generel og principiel interesse og betydning for foreningens medlemmer
· igangsætte og deltage i arbejdsmarkedsrettede tiltag og projekter
· arbejde konkret med medlemmernes forsikringsmæssige interesser
· arbejde for at samtlige medier i Danmark indfører etiske retningslinjer for hvordan billeder af psykosocialt handicappede bliver retvisende
· lave research om Term-modellen med henblik på at afklare LAP´s holdning til denne samt videre formidle dette til medlemmerne.

LAP fejrede sit flotte 10 års jubilæum på Hotel Svendborg i dagene 21.-23. maj.

På en dejlig majdag indkvarterede, mere end 100 LAP medlemmer på Hotel Svendborg. Her skulle vores landsmøde finde sted – og hermed også ti års jubilæet for LAPs’ tilblivelse. Her var fra starten en god stemning alle medlemmer imellem, og vi havde da også de smukkeste rammer og betingelser på Hotel Svendborg. Landsmødet startede med landsledelsens beretning, som blev enstemmigt vedtaget. Senere blev regnskab og budget vedtaget med et overvældende fl ertal, en enkelt stemte imod og en håndfuld undlod at stemme.

Der var mange gode debatter på landsmødet. Blandt andet om tvang, medicinrelateret overvægt og lidt fra det internationale. Vi vedtog også at igangsætte en landsdækkende kampagne imod medicinrelaterede dødsfald.

Ros til dirigenterne

Som vi har været heldige med de sidste par år, var Pernille Jensen og Benny Lihme igen dirigenter (fi ndes de mon bedre i Danmark?) Hold da op hvor de kan styre en flok talelystne, som bare har så meget på hjerte. Hvor er vi berigede, at vi har dem, som kan komme og styre og dirigere et godt landsmøde. Pernille Jensen skar flere gange igennem og sagde: ”Det her er lige til en arbejdsgruppe, det er simpelthen så spændende, så det er I nødt til at gå videre med”.

Eksklusionsparagraf

Sidste års landsmøde var en eksklusionsparagraf til afstemning på landsmødet, som er den højeste beslutningsmyndighed. Her skulle 2/3 stemme ja til eksklusionsparagraffen, for at den kunne blive vedtaget.

Det var ikke tilfældet sidste år. Og så kunne denne beslutning tages op til afstemning året efter (altså i år). Her ville halvdelen af stemmerne være nok efter vedtægterne. Da det skete ved håndsoprækning, vurderede dirigenterne, at der var (stort) flertal, men et medlem ønskede skriftlig afstemning. Da et andet kvikt medlem lige havde læst vedtægterne grundigt igennem og sagde, der skulle være mindst 10, der ønskede skriftlig afstemning, blev der afstemning om dette ved håndsoprækning.

Der var mere end 10 (det er bare demokrati, som Erik Olsen fra FAP København sagde til mig i pausen, da de talte stemmer op). Den skriftlige afstemning endte ud i, at eksklusionsparagraffen blev vedtaget – altså at det er muligt at ekskludere et medlem i yderste konsekvens.

Nyindstiftet LAP-pris

Journalist Lars Teilmann fra Nordjyske Tidende skulle have vores LAP- pris. Han skulle have den for at have skrevet en hel – (nærmest) serie om dødelighed omkring medicin – og især bivirkninger og medicincoctails (alt for mange præparater sammen).

Lars Teilmann kom og modtog prisen fredag. Michael Krog talte først og berettede om, hvorfor vi var glade for at overrække Lars Teilmann prisen. Og bagefter talte prismodtageren, i lang tid om, hvordan han først havde set et foto af en pige – Louises’ gravsten, hvorpå der havde stået: ”Medicinen tog mit liv” og senere fandt ud af, at hendes mor havde lovet hende, at det skulle der stå på stenen. Det var meget stærkt, da han talte, og der var ’dødstille’ i salen imens – meget symbolsk… Man ville kunne have hørt en knappenål falde til jorden, og tæpperne var 3 cm tykke (!!!) Meget bevægende. Lars Teilmann sagde til sidst, at han mente det havde været vigtige 10 år for – og især med – LAP, men at han troede de næste 10 år ville blive endnu mere vigtige. ‘Tiden er klog,’ som Holger fra Roskilde sagde til mig aftenen før i en anden sammenhæng. Det passer vist også meget godt ind her. Journalisten fi k overrakt en fl ot Svendborgskål udført af glaskunstner Bente Sonne fra Glasblæseriet i Svendborg, hvor det første stiftende møde også fandt sted.

Festmiddag

Senere om fredagen var der festmiddag. Karl Bach Jensen (konsulent i LAP – og en af de allerførste igangsættere til LAP) havde haft lidt meget om ørerne, så han havde ikke været til selve landsmødet, men han kom heldigvis og deltog i festmiddagen, hvor hans søn Tor så også var DJ senere og spillede op til dans. Men inden Tor spillede op til dans og festmiddagen var fortæret, havde vi allesammen den fornøjelse at være i selskab med Michael Falch, som spillede og underholdt, og det var på den dejligste og mest nærværende måde, hvor han på ærlig og ‘lige – over’- vis fortalte os, at han også selv havde haft det rigtig, rigtig svært. Som den helt store overraskelse kom en RIGTIG pølsevogn ind på selve hotellet, og det var så natmad. Hold da helt op.

Vitser

Om lørdagen var det På den igen. Og her kan Benny Lihme holde os rigtig vågne, når han fortæller om sin barndom i en eller anden provinsby (var det Køge?) Dengang kunne man åbenbart komme gratis i biffen, hvis man gik baglæns ind, for så troede de man var på vej ud (!!!)

På gensyn

Undervejs var der workshops og mini-konferencer. Hyggesnak og en masse socialt samvær på tværs af de forskellige landsdele. Den nye landsledelse blev valgt som noget af det sidste lørdag, inden vi skulle sige farvel til hinanden og Hotel Svendborg. Der var mange der stillede op, og der blev valgt en landsledelse med en god blanding af de unge nye kræfter og nogle af de mere garvede inden for LAP.

Vejret var lige fra strålende sol til småkøligt, – og et enkelt tordenskrald eller to blev det også til. Nok sådan nogenlunde som situationen står med mange af de store ting i LAP. Men mere SOLSKIN ville jo altid være godt…..

Der var engang – sådan hedder det i eventyr,
Og når man taler om tid der har været.
Der var engang – nogle mennesker der blev trætte
af konstant at være kasteløse kastebolde
for andres nedladenhed, uforståenhed og angst.
Derfor satte de sig sammen og talte dybt og længe –
lad os lave vores helt eget patchwork tæppe
føje LAP til LAP i en stor og broget flok,
for vi er ikke spor unaturlige, bare finurlige

Mange kampe er kæmpet, mange skal kæmpes endnu
på vejen fra – Dem og os – til du og du og du og du –
til dagen hvor alle bare er mennesker af lige værd.
Selv om nogle danser livets dans med slinger i valsen,
mange fordomme gror alt for frodigt i Danmarks jord.
Derfor er der stadigt brug for gartnere og lugekoner
for gennem ti år blev nogle LAPper slidte og faldt af,
nogle forlod helt denne jord, til dem disse ord
I er ikke glemte, der er nogle der husker jer.

I kommende tiår skulle vores tæppe gerne dække
fra kyst til kyst med tusind brogede smukke LAPper.
Om tyve år bør alle vide at normalitet er et fi kseringsbælte,
der hæmmer og dræber mangfoldighedens blomstring.
For sindet har fl ere facetter end psykiatrien fatter.
For den du ser spejlet er menneske, før end diagnose
i en verden af skæve, frie, fantasifulde mennesker
der nyder hinandens ideer i kærlig tolerance
og for længst har begravet normaliteten i en ukendt grav.

Tænk – ja prøv den tanke, at om tyve år er LAP blevet overflødig
og psykiatrien en krølle på historieskrivningen.

Se det ville være et virkeligt eventyr!

Mere i pension når du bliver gammel – også for førtidspensionister

Hvis man er på førtidspension, kan man lave en pensionsopsparing. Man indbetaler selv 1/3, som er ca. 250 kr. om måneden, og staten giver de sidste 2/3, så man har en opsparing på næsten 800 kr. om måneden. På den måde vil overgangen til folkepension ikke blive helt så svær. Beløbet bliver trukket over pensionen. Man kan ringe til pensionskontoret der, hvor man nu bor, og tale med egen sagsbehandler om det. Her er de behjælpelige med at ordne det praktiske.

Kære alle.

Den 1. juni startede jeg officielt som sekretariatschef i LAP. Jeg var dog så heldig at få en invitation til at deltage i LAP´s Landsmøde. Det var en god oplevelse, og det var rigtig dejligt at se og møde så mange engagerede medlemmer i foreningen.

Jeg har tidligere arbejdet i det private erhvervsliv, i en mindre og i en større kommune. Nu glæder jeg mig til at kunne være med til at understøtte det frivillige initiativ og håber at rigtig mange af foreningens medlemmer vil bruge sekretariatet.

LAP har en vigtig sag at arbejde for, nemlig at sætte fokus på nuværende og tidligere psykiatribrugeres egne interesser, og jeg er stolt og glad for, at jeg må være med.

Mange Hilsner
Tanja B. Jensen
Sekretariatschef
”intet om os uden os”

På LAPs landsmøde i Svendborg blev der, som en del af det samlede program, holdt en minikonference om de erfaringer og holdninger medlemmerne har til uddannelse og arbejde. Lise Jul Pedersen fra landsledelsen var den, der på sin velkendte levende og engagerede måde, havde påtaget sig opgaven som ordstyrer.

En række medlemmer havde meldt sig som oplægsholdere og fortalte indledningsvis i nogle korte indlæg om deres egne personlige erfaringer med – som nuværende eller tidligere psykiatribruger – at benytte uddannelsessystemet eller opnå ansættelse på arbejdsmarkedet.

Der blev berettet om meget forskellige forløb og erfaringer i en lang rejse gennem sygdom, medicin, uddannelse og job, på et ikke altid lige venligt arbejdsmarked. Det omfattede både start på såvel mere korte udannelser som på universitetsuddannelser. Job-spektret rakte tilsvarende bredt. For nogles vedkommende var der tale om gentagne skift mellem sygdom og uddannelse og arbejde, der fl ere gange var blevet genoptaget.

Der var f.eks. et tilfælde, hvor et medlem i en moden alder havde bevæget sig fra førtidspension gennem uddannelse frem til fuldtidsarbejde på normale vilkår. En anden havde prøvet med mindre held. Her var oplevelsen nærmest, at arbejdspladsen mere blev en del af problemet end en del af løsningen i forsøget på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det var yderligere et problem, at kommunen tydeligvis ikke prioriterede at hjælpe førtidspensionister tilbage til arbejdet. Tværtimod følte man sig parkeret og passiviseret og det var meget op ad bakke, hvor man selv måtte forsøge at kæmpe sig igennem.

De personlige indlæg blev fulgt op af en yderligere erfaringsudveksling mellem deltagerne i konferencen. Der udkrystalliserede sig her nogle centrale budskaber. Det er vigtigt at undgå den professionelle offerrolle – ofte støttet af behandlersystemet. Selvstigmatisering, ved at præsentere sig ved sin sygdom, er ofte en fælde, man falder i.

Nøgleord var anerkendelse, respekt og værdighed og optræden med åbenhed, ærlighed, autenticitet og ansvarlighed. Vigtige skridt på vejen er også at holde fokus på, hvad man kan – ikke hvad man fejler. Men samtidigt have den nødvendige selv- og sygdomsindsigt til at kunne være ærlige over for en arbejdsgiver om, hvad sygdommen betyder. Man må være bevidst om både sine stærke og svage sider.

Det kan være godt at få en klar diagnose, så man kender præmisserne for sine jobmuligheder – men det kan også blive en sovepude. Det er vigtigt ikke at se sig selv som permanent syg, men anlægge en recoverytankegang. I sidste ende er det kun en selv, der kan gøre én rask.

Det blev fremhævet, at uddannelse og arbejde kan være helt forskellige ting. Under uddannelsen er man ofte mere frit stillet og er ikke i samme grad tvunget til at forholde sig til andre. På arbejdspladsen kan det også være andre ting, der tæller end faglig kunnen. Her betyder det også meget, hvad andre tænker, og hvordan man optræder.

Det kan være svært at lære, hvordan man gebærder sig på arbejdspladsen, når man skal i gang igen. Løsningen kan her være kurser, der specifikt forbereder den enkelte på dette område. Deltagelse i frivilligt arbejde kan dog også være en af de måder, man kan styrke sin sociale kompetence på. De vilkår, man møder, opleves meget forskellige fra arbejdsplads til arbejdsplads, men det blev paradoksalt nok fremhævet, at sundhedssektoren ofte var den mest fordomsfulde og vanskelige at arbejde i. Der var ikke noget entydigt svar på, hvor meget uddannelse og arbejde betyder for alle.

Uddannelse og arbejde er det, der for nogen giver den afgørende identitet, men andre fandt, at pensionen giver en frihed og tryghed, som de lever godt med. Det helt afgørende er at finde noget, der giver livet værdi.

Selv om de oplevelser og holdninger, der kom frem var meget forskelligartede, var det dog den fremherskende opfattelse, at der var vigtigt, at den enkelte fik mulighed for selv at finde sin egen vej til en meningsfuld tilværelse.

Fredag aften kl. 21.00 trådte en sortklædt mand ind på scenen i festlokalet på Hotel Svendborg.

LAP havde 10-årsjubilæum og Landsmøde og det skulle fejres på passende manér. Det blev det med sangeren og sangskriveren Michael Falch, som sad med sin tre guitarer alene på en scene.

Michael Falch er 52 år og har længe været en af hovedkræfterne på den danske musikscene.

Men han også har markeret sig i resten af kulturmiljøet. Han er musiker, men har haft afstikkere som skuespiller i flere film, især markant som den navnløse journalist i to fi lmatiseringer af Dan Turéll´s kriminalserie om skyggesiden af Vesterbro. Han har også spillet far til en pige, som får en hest på trods af, at de bor på fjerde sal.

Michael Falch skriver ikke blot sange, men også journalistik. Først i de for længst hedengangne tidsskrifter MM, Levende Billeder og Staccato. Det sidste husker jeg især, fordi han var redaktør af Staccato i begyndelsen af 80´erne. Staccato havde en større artikel og et portræt af den amerikanske rocklegende og trubadur Bruce Springsteen og bad derfor også Michael Falch om at fortælle om sit møde med sit store idol og forbillede.

Det journalistiske har Michael Falch udvidet til et helt forfatterskab. Han har skrevet fl ere selvbiografi ske bøger, og for 3 år siden skrev Torben Bille desuden bogen ”Ud af mørket” om ham.

En ting er at Michael Falch er klædt i sort, men i hans univers går et bestemt ord igen: Mørke.

En af fi lmene hed ”Mord i Mørket” og en af hans kendteste sange er ”Mød mig i mørket”.

Først og størst er musikken…

Den spillede også hovedrollen på fredagens festaften. Michael Falch er overbevisende veloplagt og spøger med, at det her er virkelig showbizz med så stærke lamper. Han prøver fl ere gange med missende øjne at se aftenens publikum. Til sidst spørger han ud i forsamlingen: ”Hvordan ser I ud? Svaret kommer fra en kvinde på første række: ”Vi ser sindssygt godt ud!” Stort smil – stemningen er lagt.

Michael Falch fortæller, at dette er første job i hans nye alene-tour.

Han synger sine sange om tilgivelsen, der står for enden af vreden, og om hvordan han har erkendt, at tilværelsen er hans eget ansvar.

Meget af hans liv har udgangspunkt i Vesterbro, således også en sang om Vesterbros Torv og den splittelse, vi alle kender. På torvet ligger en kirke og ved siden af Budda Bar. Hvad skal man vælge? ”Jeg går i glæde og sorg over Vesterbro Torv.” Og ender i den fortrøstningsfulde sætning: ”Du har lige så mange chancer, som der er dage tilbage”.

Michael Falch har mange poetiske billeder i sit repertoire – også et om en drengs store fødselsdagsønske: ”Kære Vorherre – jeg bli´r 11 den fjerde”. Ønsket er en fodboldtrøje med tallet 11 på ryggen, vistnok fordi det i sin tid var Ulrich Le Fevres nummer. Tidligere på dagen var der lyd- og teknikprøve, hvor det opdages at et mikrofonstativ mangler. Kan vi tage et kørende interview? Selvfølgelig og derfor foregår noget af snakken i hans – sorte – gearvogn i øsende regn på vejen hjem til hans landsbyidyl af et hus på Tåsinge i udkanten af Svendborg. Her har han boet godt et år. Et sted som også giver sange – og ro… Det har givet ham frihed – også frihed for fristelser. Og ro har Michael Falck brug for. Han har – som han selv udtrykker det – været selvmedicinerende i mange år. Alt for mange år.

Nu har han været ”clean” og ikke rørt en dråbe spiritus eller røget en cigaret i 7 år. Han kender også til psykiatrisk skadestue på Gentofte Amtssygehus. Problemerne startede med en opvækst i en dysfunktionel familie, men han måtte erkende, at det ikke var nogen undskyldning for ikke at klare problemerne selv.

Michael Falch fortæller, at han er stolt over at kunne bruges i LAP-sammenhæng, med et publikum som virkelig slås med deres sind og tager deres kampe med livet. Efter hans breakdown har det givet ham mening at turde skrive mere om sit eget liv og de skyggesider, der har gjort ham til det menneske, han er i dag.

Han siger selv, at hans sange altid har handlet om mennesker, der ikke har det umiddelbart nemt med at være menneske. Med hensyn til øl og spiritus, så er han aldrig gået efter smagen men virkningen. Det har været selvmedicinering for at kunne være en anden end den, han var – og for at kunne stå på scenen. Piller og alt det andet lort har stået bag ham – også i hans ægteskab. Han havde overladt magten til giftstofferne for at slippe for at lære sig selv at kende. Det krævede nemlig mod. Derfor var han også svag i ægteskabet. Nu går han i stedet til sine ugentlige møder og har sine morgenseancer med at meditere. Han forbereder sig og mediterer også 1½ time inden hver koncert.

Jeg forsøger mig med et optimistisk spørgsmål, om han har det ligesom maleren Jørgen Nash, at ”det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom?” – ”Ikke ligefrem, men jeg kan da godt have det som en hundelort, at jo mere der bliver rodet rundt i den, jo mere lugter den…”

– Du har fået det bedre som menneske og sangskriver ved at turde skrive mørke sange om dit eget liv og eksistentielle problemer. Men hvordan er det så gået kommercielt? – Ja, det er modsat. Det er noget af det mindst kommercielle. Men jeg er aldrig bange for at dø af sult. Sårbarhed har været et tema, siden jeg var dreng. Jeg tror nok vi har en sjæl. Min sårbarhed har været ekstrem. Jeg har haft store selvværdsproblemer. Det er ikke så godt, når man skal ind på en scene. Så er det ”man” må låne til sit mod gennem spiritus og alt det der… Så er man i sit ydre, når man stiver sig selv af.

Det store spørgsmål for Michael Falch har været: – Hvordan skulle jeg turde gå ind på en scene? Hvordan skulle jeg kunne blive menneske på en anden måde? – Efter hver turné var jeg på afvænning. Jeg havde rigtig dårligt selvværd. Ægteskabet brasede sammen. Jeg var på et nulpunkt. Scenen var ikke en styrkelse, men det at se sig selv i øjnene var. At min opdagelse af, at alle mine problemer kommer af frygt, ikke skyldes en ”terapeut”, men ”en lang terapeutisk proces”.

Men jeg har lagt barndommen bag mig og haft fl ere år i positiv fremdrift. Her på Tåsinge har jeg det godt – og der er mange sange på vej. Der er et nyt album på vej… Festaftenen blev en Falch-aften og var noget nyt på et Landsmøde. Mange mente, at det gerne måtte gentages. Måske man ligefrem skulle anskaffe sig et kollektivt Falchabonnement? På den anden siden mente flere, at det ville være svært at få de mange diagnoser med, som ville være til stede. Men Michael udviste så stor imødekommenhed og velvilje, at det ikke er umuligt…

LAPs bemærkninge til Velfærdsministeriets Forslag til Folketingsbeslutning om danmarks ratifikation af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap

Vi kan i store træk tilslutte os de af Danske Handicaporganisationer fremsendte bemærkninger, men ønsker med denne henvendelse at uddybe en række emner af særlig betydning for det psykosociale handicapområde.

Danmarks ratifikation: Vi er ikke enige med ministeriet i, at der i Danmark allerede findes relevant lovgivning med henblik på at indfri konventionens bestemmelser. Vi mener, at eksisterende lovgivning på en række områder bør kigges nærmere efter i sømmene, og at der på nogle områder er brug for helt nye love, for at Danmark kan siges at leve op til konventionen, både hvad angår borgerlige og politiske rettigheder såvel som sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder.

Formål (art. 1)

Det bør ved ratifikationen udtrykkeligt fremgå, at personer med psykosocialt handicap, dvs. personer der er eller har været ramt af en psykisk lidelse er fuldt ud omfattet af konventionens bestemmelser, dette fordi den danske stat indtil nu kun i begrænset omfang har inkluderet denne personkreds i den førte handicappolitik, såvel hvad angår diverse lovgivning som udmøntningen heraf i praksis.

Generelle principper (art. 3)

En række af de i artiklen fremhævede principper opleves ofte ikke at være gældende, når man er eller har været ramt af en psykisk lidelse, fx den personlige autonomi, herunder friheden til at træffe egne valg, ikke-diskrimination, fuld inklusion i samfundslivet og respekt for forskellighed og lige muligheder.

Generelle forpligtelser (art. 4)

I artiklens afsnit 3 står der, at staten indgående skal rådføre sig med og aktivt involvere personer med handicap gennem de organisationer, som repræsenterer dem. Som medlem af WNUSP – verdensnetværket af psykiatribrugere og – overlevere har vi i LAP fulgt med og deltaget i hele processen med udarbejdelse og vedtagelse af konventionen. Det undrer os, at vi ikke på forhånd var medtaget i ministeriets høringsliste, idet vi tidligere har afgivet høringssvar og desuden har informeret internationalt kontor om, at vi indtil videre er udelukket fra optagelse i Danske Handicaporganisationer, da man i forvejen har en medlemsorganisation på sindslidende området. Dette på trods af, at vi er den eneste egentlige landsdækkende af-organisation på det psykosociale handicap-område, repræsenterende mere end 3.500 nuværende og tidligere psykiatribrugere.

Vi skal derfor opfordre ministeriet til, at LAP fremover medtages ved diverse høringer og direkte bliver involveret i ratifikations- og implementeringsarbejdet.

Lighed og ikke-diskrimination (art. 5)

Netop personer med psykosocialt handicap udsættes for omfattende diskrimination og mangel på rimelig tilpasning på stort set alle sektorområder. Der er brug for en særlig understregning af, at en sådan diskrimination ikke kan opretholdes, ligesom der bør arbejdes systematisk med at afklare, hvad rimelig tilpasning kan bestå i, når og hvis man er ramt af et psykosocialt handicap. Staten kunne netop her gå i spidsen ved at ophæve diskriminerende bestemmelser i diverse lovgivning over for personer med psykiske lidelser/psykosocialt handicap.

Børn med handicap (art. 7)

Det er en udbredt praksis her i landet, at børn og unge med psykiske vanskeligheder ikke kan få den fornødne hjælp, støtte og psykosociale behandling med mindre deres vanskeligheder er blevet diagnosticeret og i mange tilfælde bøjet sig for krav om psykofarmakologisk behandling. For at indfri konventionens bestemmelser bør der ske en kraftig udbygning af det kommunale beredskab på det psykosociale område, således at barnets tarv vejer tungere end skolers, institutioners og forældres manglende accept af forskellighed og anderledeshed som et grundlæggende menneskeligt vilkår.

Bevidstgørelse (art. 8)

Der er foretaget en række samfundsvidenskabelige undersøgelser, der bekræfter, at personer med psykosocialt handicap rangerer lavt i den almindelige befolknings øjne, og at holdningerne er forankret i stereotypier og fordomme. Det bør derfor indgå som en væsentlig del af statens arbejde med at ratificere og implementere konventionen, at der i samarbejde med LAP og andre interesseorganisationer arbejdes systematisk med et folkeoplysende og bevidstgørende arbejde på dette område.

Tilgængelighed (art. 9)

Begrebet forbindes oftest med personer med fysiske og/eller sansemæssige handicap, men også på det psykosociale område bør der arbejdes med at øge tilgængeligheden. F.eks. har mange personer med angstprægede lidelser svært ved at opholde sig i moderne ”gennemsigtigt” byggeri og ved at benytte offentlige transportmidler, ligesom der blandt personer med psykosocialt handicap er relativt mange, der har vanskeligheder med at benytte moderne informations teknologi sammenlignet med resten af befolkningen.

Retten til livet (art. 10)

Som det har været dokumentet i dagspressen det seneste års tid (især Nordjyske medier) er der et stort antal ”uforklarlige” dødsfald blandt personer med psykosocialt handicap i psykofarmakologisk behandling, især blandt psykiatribrugere, der under tvang eller frivilligt er ordineret neuroleptika, såkaldt antipsykotisk medicin. Ligeledes må der formodes at være en endog meget høj risiko for, at der blandt den ældre del af befolkningen sker et større antal dødsfald grundet mange ældres vanskeligheder med at nedbryde indholdstoffet i de såkaldte ”lykkepiller”. Der har indtil nu været meget lidt bevågenhed fra sundhedsmyndighedernes side om denne problematik, hvilket kun kan opfattes som manglende respekt for livet, når det gælder personer med psykosocialt handicap, kombineret med en alt for stor negativ indflydelse fra lægemiddelindustriens side, når det gælder udvikling og tilgængelighed af ikke psykofarmakologiske behandlingsformer.

Ligeledes ønsker vi på det kraftigste at advare imod en uheldig tendens i den medicinske forskning til, at fokusere ensidigt på genernes betydning for udvikling af psykiske lidelser med en risiko for, at det på lidt længere sigt vil blive legitimt at udføre fosterdrab på ufødte, der menes at repræsentere en uønsket, men naturlig mangfoldighed i menneskets biologi.

Lighed for loven (art. 12)

Vi mener ikke, man fra ministeriets side fuldt ud har forstået rækkevidden af bestemmelserne om fuld rets- og handleevne uanset handicap. Netop forståelsen og rækkevidden af bestemmelserne i artikel 12 vil være hovedemne for det første seminar, der her til efteråret afholdes for den i henhold til art. 34 og efterfølgende artikler valgte komite. Der er allerede i regi af IDA (International Disability Alliance) foretaget en uddybende beskrivelse af, hvordan princippet om støttet beslutningstagen fremover bør afløse diverse lovgivning om umyndiggørelse og værgemål. I LAP mener vi ikke, at nugældende værgemålslovgivning kan opretholdes.

Ligeledes mener vi, at en umiddelbar konsekvens af bestemmelserne i art. 12 vil være, at det af LAP udviklede dokument, Psykiatrisk Testamente, gives retsgyldig virkning, når og hvis personer, der formodes at være i en situation, hvor psykiatrilovens betingelser om frihedsberøvelse og tvangsbehandling kan tages i anvendelse, har udfyldt et sådant dokument.

Frihedsrettigheder (art. 14, 15, 16 og 17)

Vi stiller os i LAP stærkt tvivlende over for, at det på lidt længere sigt vil være muligt at opretholde nugældende diskriminerende lovgivning om tvang i psykiatrien og bestemmelser i Straffelovens §§ 16, 69 og 70 om ”straffrihed” og idømmelse af langvarige behandlingsdomme. Straffelovsbestemmelserne opfylder ikke det almindelige proportionalitetsprincip, men anvendes ofte på grund af manglende indsigt, dårlig uddannelse blandt og ligefrem provokationer og overgreb begået af offentligt ansatte i det psykiatriske behandlingssystem.

Vi mener, der bør pågå et nærmere undersøgelses- og udredningsarbejde, hvad angår lovgivning og praksis på området, og vi stiller gerne vores ekspertise til rådighed i et sådant undersøgelses- og udredningsarbejde.

Ret til et selvstændigt liv og til inklusion (art. 19)

Med afviklingen af de gamle statshospitaler tog man fra statens side et stort skridt henimod inklusion af borgere med psykosocialt handicap i det almindelige samfund. Der er under samlebetegnelsen ”socialpsykiatri” blevet skabt en lang række gode og inkluderende tiltag for borgere med alvorlige psykiske lidelser, men en del af de socialpsykiatriske boformer og dagtilbud har ikke fulgt med tiden og lever ikke op til ånden i Lov om social Service om ret til et så selvstændigt og selvhjulpent liv som muligt. Der bør derfor også på dette område foregå et undersøgelses- og udredningsarbejde om, hvordan sådanne tilbud kan moderniseres eller afl øses af mere tidssvarende tilbud, hvor den enkeltes ret til at leve i tidssvarende fysiske rammer og med adgang til selv at defi nere og vælge relevant hjælp og behandling respekteres.

Ytrings- og meningsfrihed (art. 21)

Det er ikke ualmindeligt at personer med såkaldt ”overlødige ideer” knægtes i deres ytrings- og meningsfrihed og frivilligt eller under tvang sættes i psykiatrisk behandling af offentligt ansat og lønnet personale, som af ateistiske eller andre ”underlødige” grunde ikke forstår og respekterer anderledes tilgange til, hvordan verden er skruet sammen, eller som direkte ønsker at undertrykke personer med selvstændige religiøse ideer, f.eks. såkaldt ”gudsbevidsthed”.

Respekt for privatlivet (art. 22)

Såvel psykiatrilovens bestemmelser om udskrivningsplaner som de for nyligt indarbejdede bestemmelser i Straffeloven om offentlige myndigheders og private leverandørers ret til at udveksle personfølsomme oplysninger i forbindelse med PSP – (politi, sociale myndigheder, politi) samarbejde, er efter LAP’s opfattelse i strid med artiklens bestemmelser.

Respekt for hjemmet og familien (art. 23)

Vi oplever i LAP, at der, hvad angår retten til at stifte familie, i for stort omfang sker tvangsfjernelser af børn blandt personer med psykosocialt handicap uden at nødvendige støtteforanstaltninger er blevet tilbudt og afprøvet.

Uddannelse (art. 24)

Både hvad angår ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelse er der indtil nu i alt for ringe grad blevet arbejdet med at oplyse om, afprøve og udvikle den specialpædagogiske støtte (SPS). Der er brug for at udvikle og oplyse om mulighederne, blandt andet kan vi henvise til gode og virksomme tilgange på Århus Universitet, ligesom der er bl.a. er gode erfaringer med at udvikle området i Canada.

Der er ligeledes brug for at udvikle og oplyse om muligheder for at få handicaptillæg til SU og for en opblødning af de meget firkantede kriterier for at opnå handicaptillæg, når og hvis man er ramt af en psykisk lidelse.

Sundhed (art. 25)

Artiklens bestemmelser om at sundhedsydelser skal gives efter princippet om fuldt informeret samtykke opleves ikke at være indfriet pt., når det gælder medicinsk psykiatrisk behandling, dels oplyses der sjældent fyldestgørende om mulige bi- og skadevirkninger ved brug af ECT og diverse psykofarmaka, dels udøves en del af behandlingen under direkte eller indirekte tvang.

En række undersøgelser har i øvrigt dokumenteret, at mange psykiatribrugere ikke oplever at have den samme adgang til diverse sundhedsydelser som andre borgere her i landet, inklusiv tilgængelighed til sundhedsydelser uden for almindelige åbningstider.

Habilitering og rehabilitering (art. 26)

Der gøres pt meget – dog ikke nok – for at fremme den psykosociale rehabilitering og mulighed for at komme sig, når man har udviklet en alvorlig psykisk lidelse. Der bliver imidlertid efter LAP’s opfattelse arbejdet alt for lidt med habiliterings- og forebyggelsesdimensionen på det psykosociale indsatsområde.

Arbejde og beskæftigelse (art. 27)

Alt for mange personer med psykosocialt handicap oplever at være ekskluderet fra det almindelige arbejdsmarked. Der bør iværksættes et undersøgelses- og udredningsarbejde om, hvorledes rimelig tilpasning, kompenserende ydelser og personlig assistance kan udvikles på det psykosociale handicapområde. Vi har i LAP allerede påbegyndt et sådant arbejde og står gerne til rådighed med vores ekspertise.

Tilstrækkelig levefod og social tryghed (art. 28)

Førtidspensionister i vores medlemskreds oplever at blive straffet økonomisk, hvis de vælger at blive gift eller samboende. Der bør kigges nærmere på, hvordan reglerne på området kan opblødes, ligesom der er et økonomisk efterslæb på hele lønoverførsels- området sammenlignet med den almindelige løn- og prisudvikling.

Vi vil i øvrigt stærkt opfordre til at Danske Handicaporganisationers forslag om en ny rehabiliteringsydelse tages med i overvejelserne i forbindelse med ratifi kation og implementering af konventionen. For LAP er det overordentlig vigtigt, at en sådan rehabiliteringsydelse både kan anvendes, når personer på kontanthjælp og på dagpenge ønsker og gives mulighed for rehabilitering. Vi vil tage afstand fra en evt. ordning, hvor rehabiliteringsydelsen betinges af, at man lader sig påtvinge en bestemt form for behandling, sådan som det allerede sker på sygedagpengeområdet, hvor personer med psykosocialt handicap ofte pålægges psykofarmakologisk behandling uden at blive tilbudt psykologisk og/eller psykosocial behandling.

Med venlig hissen på vegne af LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere.

Regionsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere i Region Midtjylland (RAP Midtjylland) har nu afholdt sin første ordinære generalforsamling. Det skete i april 2009. Tidligere har der været afholdt stiftende generalforsamling i 2006 og en ekstraordinær generalforsamling i 2008. Derfor havde bestyrelsen valgt, at alle bestyrelsesmedlemmerne skulle på valg ved denne ordinære generalforsamling. Fire ud af de fem hidtidige bestyrelsesmedlemmer ønskede genvalg, og da der var to nye kandidater til bestyrelsen, blev der kampvalg om de fem pladser.

Efter at bestyrelsen har konstitueret sig, ser den således ud:
Formand: Jan Stig Andersen fra Viborg.
Næstformand: Else Holm fra Ikast.
Kasserer: Werner Leervad fra Herning.
Bestyrelsesmedlem: Leif Andreasen fra Viborg.
Bestyrelsesmedlem: Hans-Jørgen Troelsen fra Herning.
1. suppleant: Tom Jul Pedersen fra Skødstrup.
2. suppleant: Thomas Jeppesen fra Randers.
Revisor: Klaus Bergstrøm fra Samsø.

I bestyrelsen har vi drøftet planer om, at afholde en række offentlige medlemsmøder fordelt ud over det meste af regionen. Disse møder skal i givet fald være både for medlemmer og for ikke-medlemmer (forhåbentligt kommende medlemmer). Desuden arbejder vi med planer om, to eller tre fester eller weekends og om en eller fl ere udfl ugter for medlemmerne. Vi er dog endnu ikke nået til nogen beslutninger – med en enkelt undtagelse: Vi har forholdsvis konkrete planer om en udfl ugt. Vi regner med at lave en udfl ugt lørdag d. 26. september 2009, og at den skal gå til et sted i Århus eller omegn.

Foreningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere i Viborg Amt (FAP Viborg Amt) afholdt ordinær generalforsamling i februar 2009. Ved den foregående ordinære generalforsamling i februar 2008 blev der valgt en bestyrelse på seks personer (dels nyvalg og dels genvalg). Fire af disse ønskede at træde ud af bestyrelsen i forbindelse med dette års generalforsamling, medens to bestyrelsesmedlemmer var villige til at fortsætte. De var derfor ikke sat på valg i år. Det var kun muligt at fi nde én ny kandidat til bestyrelsen, men heldigvis siger foreningens vedtægter blot, at der skal være en bestyrelse på mindst tre personer.

Efter konstitueringen ser bestyrelsen således ud:
Formand: Jan Stig Andersen fra Viborg (på valg i 2010).
Bestyrelsesmedlem: Leif Andreasen fra Viborg (på valg i 2010).
Bestyrelsesmedlem: Torben G. Nielsen fra Skive (på valg i 2011).
Der er ingen suppleanter.
Revisor: Jakob Nielsen fra Højslev (genvalg; revisoren vælges for et år ad gangen).

Med en så lille bestyrelse kunne man måske tro, at aktivitetsniveauet i foreningen vil blive lavere i det kommende år, men den nye bestyrelse har høje ambitioner, og den forventer at arrangere følgende (stedet er normalt De Frivilliges Hus, Vesterbrogade 1 i Viborg):

Åbne bestyrelsesmøder hver måned undtaget juli og december, som regel den fjerde torsdag i måneden. Møderne starter sædvanligvis kl. 14.30 og varer til kl. 17.00 eller kl. 17.30. At bestyrelsesmøderne er åbne, betyder at alle foreningens medlemmer har adgang til at overvære møderne.

Hyggeaften med spisning hver måned undtaget juli, som regel den anden torsdag i måneden. Disse starter kl. 18.00 og varer så længe, som det er hyggeligt. Her kan man spise med for blot 20 kr. pr. person, og det inkluderer endda kaffe eller te. Drikkevarer kan købes til rimelige priser. Af hensyn til indkøb og madlavning er det nødvendigt at tilmelde sig til spisningen, og fristen er som regel dagen før, og tilmelding kan ske på tlf. 40 53 96 47.

Et eller flere aftenarrangementer med foredrag, fi lm el. lign. Sådanne arrangementer kommer til at foregå i vinterhalvåret 2009-2010, og de vil blive annonceret på forskellig vis, og hvis tiden tillader det, også her i LAP-bladet.

Desuden vil vi markedsføre foreningen og forsøge at hverve medlemmer ved at stille op med informationsmateriale til bl.a. følgende arrangementer: Psykiatriens Søndersøløb, Psykiatriens Musikfestival og de ”Frivilliges Markedsdage”, som arrangeres af De Frivilliges Hus i Viborg.

Indbydelse til konference om Laplandsmodellen i Region Syddanmark.

Det vil glæde LAP region Syddanmark, at se medlemmer af LAP i regionen til

laplandskonference den 23. september 2009 kl. 10-16.

hos PsykInfo, Staldgaardsgade 10, 7100 Vejle.

Konferencen er åben for alle interesserede i regionen, og der er plads til ca. 100 deltagere.

Både brugere og personale inviteres

Af øvrige inviterede er der medlemmer af folketingets §71 tilsyn og psykiatriudvalget i Region Syddanmark samt kommunale politikere. Tilsagn om at deltage er indkommet fra alle tre politiske niveauer.

Herudover inviteres Odsherreds kommune samt Svendborg psykiatrisk Sygehus som oplægsholdere udover LAP selv. Programmet vil indeholde oplæg, workshop samt paneldebat om mulighederne for indførelse af Laplandsmodellen (åben dialog model) i Region Syddanmark.

Målet for dagen vil være oplysende, og hvordan vi rent praktisk kæder de 3 politiske niveauer sammen i et fælles projekt, til fordel for den enkelte psykiatribruger.

Der ydes rejsegodtgørelse til LAP´s medlemmer i Region Syddanmark.

LAP Region Syddanmark er vært ved spisning og kaffe.

Med venlig LAP Hilsen
Kaj Larsen Allermand
Forretningsudvalget i LAP Region Syddanmark

LAP’s landsledelse har nedsat en ad hoc-gruppe, der skal planlægge en landsdækkende aktion, som skal henlede befolkningens opmærksomhed på de mange dødsfald, der forekommer i psykiatrien i forbindelse med anvendelsen af psykofarmaka.

Aktionen er inspireret af den aktion med opsætning af hvide kors, som LAP Roskilde lavede med samme formål på Sindets Dag (d. 10/10) i 2008 efter en idé af Lena Mogensen. Derfor kaldes denne ad hoc-gruppe for Hvide kors-aktionsgruppen. Gruppen har netop (medio maj 2009) afholdt sit første møde, og planlægningen er derfor på et tidligt stadie med mange åbne spørgsmål. Der er dog en ting, som gruppen allerede er blevet enige om: Vi vil lave en grundig research, der gør det muligt at sætte menneskelige ansigter på de tragedier, som disse dødsfald er. Det vil vi gøre ved at samle dokumentation/ information om et mindre antal (5-15) dødsfald, der skyldes eller må formodes at skyldes (overdreven) brug af psykofarmaka.

Derfor anmoder vi de af LAP’s medlemmer, der kender en sådan historie – enten ved personligt kendskab eller ved omtale i lokale medier – om at henvende sig til gruppen med oplysninger om dette. Vi vil helst finde tilfælde fra hele landet, således at alle kommer til at høre en historie fra deres eget område. Som minimum ønsker vi at finde en historie fra hver af landets fem regioner.

Dødsfaldene skal være så nye som muligt og helst ikke over to år gamle. Vi er mest interesseret i historier om personer, der var i tyverne eller trediverne, da de døde. Vi vil gerne have et fotografi af den afdøde, og derudover ønsker vi at kende:

· Afdødes fulde navn (min. for- og efternavn; altså ikke kun fornavn eller pseudonym).
· Afdødes fødselsdato eller alder.
· Afdødes dødsdato.
· Afdødes historie og medicinforbrug (vi skal helst tale med en pårørende el. lign.).
· Nøjagtige omstændigheder ved dødsfaldet (gerne en kopi af dødsattesten).
· Gerne en pårørende, der vil stå frem.

Hvis du, kære læser, kan hjælpe os på sporet af en af disse historier, vil det være en stor hjælp for gruppen i dens forberedelser til aktionen. Hvis du kun har enkelte oplysninger, vil vi også gerne høre fra dig. Henvendelse kan ske til Paul Bjergager Nielsen på e-mail: paul@lap.dk eller tlf. 23 65 44 03 og til Jan Stig Andersen på tlf. 40 53 96 47 (eller på e-mail via LAP på lap@lap.dk).

Med venlig Hilsen på vegne af
Hvide kors-aktionsgruppen

Sct. Hans Løbene er løb på distancerne 2 km, 5 km og 10 km, som afholdes på og ved Psykiatrisk Center Sct. Hans (heraf navnet på løbene) i Roskilde. Løbene har været afholdt hvert år siden 1994, og man nærmer sig efterhånden 2.000 deltagere, som kommer fra hele landet.

LAP inviterer sine medlemmer til at deltage på LAP´s hold i disse løb. Ordet ”løb” skal forstås bredt. Det er tilladt at gå – i afslappet og mageligt tempo – hele eller dele af den distance, som man har valgt. Løbene arrangeres af Foreningen Idræt i Psykiatrien, og det er en god anledning til at få motion og frisk luft, samtidigt med at man hygger sig med gamle og nye venner. Desuden er det en mulighed for at reklamere lidt for LAP.

Vi håber nemlig, at alle deltagerne på LAP´s hold vil løbe (eller gå) iført LAP-trøjer (dog ingen tvang – heller ikke her!). Deltagere på LAP´s hold får en gratis LAP-trøje, så længe lager haves. Man bedes derfor oplyse ønsket størrelse ved tilmeldingen (se mere nedenfor) eller skrive 0 (nul), hvis man allerede har en LAP-trøje, eller hvis man vælger at løbe i en anden trøje. Tilmelding til LAP´s hold og betaling af deltagergebyr skal ske til LAP´s sekretariat, som skal have tilmeldingen i hænde senest onsdag d. 12. august 2009 med morgenposten.

Tilmelding (nærmere oplysninger nedenfor) kan ske pr. brev, pr. e-mail eller pr. telefon (i sekretariatets åbningstid). Deltagergebyret, som man selv skal betale, er 100 kr. (plus muligvis et gebyr på 12 kr.) ved tilmelding inden ovennævnte frist. LAP´s sekretariat opkræver beløbet hos deltagerne. Ved en senere tilmelding er prisen 150 kr.

Prisen inkluderer elektronisk tidtagning. Derudover får alle deltagere en løbetrøje med Sct. Hans Løbenes logo og årstal (på LAPs hold får man altså TO trøjer ved at deltage) og en pose med bl.a. mad og drikke. Der er præmier til de tre hurtigste (blandt psykiatribrugerne) af hvert køn på hver distance. Desuden er der lodtrækning om diverse præmier/gaver blandt alle deltagere.

Man skal selv sørge for transport til og fra Roskilde, men LAP´s medlemmer kan få refunderet transportudgifter efter de sædvanlige regler. Hvis man er tilknyttet et værested el. lign, som også stiller et hold og arrangerer transport til løbet, kan man prøve at spørge dem, om man kan deltage i deres fællestransport uden at løbe på deres hold (husk i så fald at gøre opmærksom på, at man så kun vil betale for transporten).

Jan Stig Andersen fra Viborg er holdleder for LAP’s hold. Han kan kontaktes på tlf. 40 53 96 47, både før løbet og på selve dagen, hvis man har yderligere spørgsmål.

Sted:
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde.

Program:
Kl. 10.40 Fælles opvarmning.
Kl. 11.00 Løbet startes. (Normalt afvikles 2 km-løbet først, hvorefter 5 km-løbet og 10 km-løbet startes på én gang en halv time senere, således at man kan deltage i både 2 km-løbet og i et af de andre løb – det er der faktisk nogle, der gør!)

Der er mulighed for bad og omklædning nær start- og målområdet.

Internet: http://www.scthanslob.dk/

Ikke-psykiatribrugere, som f.eks. pårørende eller personale, kan deltage i løbet som hjælpeløbere, men de kan ikke vinde præmierne til de hurtigste løbere. Hvis der tilmeldes sådanne hjælpeløbere til LAP´s hold, skal det oplyses (skriv ”P” efter navnet).

Ved tilmelding skal flg. oplyses (for hver deltager):
Distance (2, 5 eller 10 km).
Fornavn.
Evt. mellemnavn.
Efternavn.
Adresse.
Postnr. og by.
Køn og fødselsdato (det sidste kan dog udelades).
”B” for (nuværende og tidligere) brugere eller ”P” for pårørende/personale (alle ikke-psykiatribrugere).
Trøje-str. for LAP-trøje (L, XL, XXL eller 0 hvis trøje ikke ønskes/behøves).
Trøje-str. for Sct. Hans Løbene-trøje.

LAP-medlem vandt SUND BY løbet – igen

Beslutningen om, at LAP stiller hold til diverse motionsløb for psykiatribrugere, blev desværre truffet så sent, at det ikke var muligt at stille et LAP-hold til SUND BY Løbet, som fandt sted i Fælledparken i København tirsdag d. 5. maj 2009. Alligevel deltog nogle LAP-medlemmer i løbet. Den mest markante af disse må siges at være Tom Jul Pedersen, som vandt løbet på 2,5 km (man kan vælge mellem 2,5 og 5 km). Tom er sikkert for beskeden til at fortælle, hvor mange gange han har vundet dette løb, men det kan dog røbes her, at han også vandt på samme distance i 2008. Trods regnbyger, der varede længere end pauserne imellem dem, havde omkring 550 løbere, stavgængere og kørestolsbrugere en god dag i Fælledparken.

Kan VISO rådgive mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende? Skal man have en helt speciel lidelse for at søge om rådgivning hos VISO? Servicestyrelsen, som VISO er en del af, forsøger her at give svar på nogle centrale spørgsmål, der er blevet rejst om VISO i relation til LAP og dens medlemmer.

VISO (Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) er et landsdækkende tilbud, der dækker hele det sociale område i Danmark. Vores opgave er at støtte kommuner og borgere i de mest komplekse sager på socialområdet. Det handler om situationer, hvor du som borger eller kommune oplever at have særligt behov for støtte og rådgivning til at komme videre.

Et konkret eksempel på en sag, hvor VISO har ydet rådgivning, handler om en pårørende, der, med samtykke, henvender sig om en søster, der har en svær psykisk lidelse. Søsteren er samtidig ude i et misbrug, som gør, at hun ikke betaler sine faste udgifter og derfor kan risikere at blive smidt ud af sin bolig. Hun vil ikke have noget med psykiatrien at gøre, og broderen aner ikke, hvordan han skal hjælpe sin søster.

I nogle tilfælde vil en snak med VISOs konsulenter være nok til, at borgeren eller den pårørende kan komme videre med sine spørgsmål og problemer. Andre gange skal en eller fl ere af de specialister VISO har tilknyttet inddrages i et længere forløb. De specialister VISO samarbejder med er fagfolk, som er udvalgt, fordi de har en særlig viden på det sociale område. Dette gælder også på udsatteområdet, hvor VISO har en bred vifte af specialister inden for psykiatri, misbrug, hjemløshed, spiseforstyrrelser, incest m.v.

Kontakt til viso

Størstedelen af den rådgivning, du har brug for, kan du få hos din kommune. VISO træder til, når der er brug for supplerende ekspertise, som ikke fi ndes i kommunen. Man kan skrive, maile eller ringe til VISO, og når du henvender dig, kommer du i kontakt med en af VISOs faglige konsulenter.

Sammen med konsulenten kan du få afklaret, om du eller din pårørende er i en situation, som VISO kan gå ind i. Hvis det er tilfældet, vil den faglige konsulent hjælpe dig videre. Ofte vil det være en god ide, at du som pårørende, nuværende eller tidligere psykiatribruger kontakter VISO i samarbejde med den kommune, som tager sig af din eller din pårørendes sag. Det giver nogle fl ere muligheder, fordi kommunen kan bede VISO om hjælp til en egentlig udredning, som er en redegørelse, der samler alle relevante aspekter i sagen.

Helt speciel?

Da alle menneskers situation er unik, kan man ikke sige præcist, hvornår et menneskes livssituation er en sag for VISO. Men der er typisk tale om forhold, hvor der er fl ere forskellige problemer på spil på samme tid.

Når VISO får en henvendelse inden for det psykiatriske område, er det ikke lægelige diagnoser eller specielle lidelser, der afgør om man kan få hjælp. Det er udelukkende den eller de funktionsnedsættelser, der optræder som følge af den psykiske sygdom, der bliver lagt vægt på. Den hjælp, der kommer fra VISO, kan være en rådgivning fra en af VISOs faglige konsulenter om, hvordan man takler den konkrete situation, man er i. Andre gange kan VISO hjælpe dig videre til en specialist, som har særlige kompetencer på det område, som netop er relevant for din eller din pårørendes situation.

VISOs rådgivning kan hjælpe dig til at få en bedre forståelse af de specielle problemstillinger, der kendetegner din eller din pårørendes sociale situation. Hos VISO kan du også få redskaber til bedre at kunne håndtere problemstillingerne. I VISO håber vi, at vi fortsat kan have en god dialog i relation til hele psykiatri- og udsatteområdet. Det gælder både i forhold til de professionelle, som arbejder med området, og de mennesker som lever med en psykisk sygdom.

FAKTA

Hvad er VISO?

VISO står for ”Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation” og tilbyder gratis, landsdækkende specialrådgivning til borgere, kommuner, institutioner og tilbud på social- og specialundervisningsområdet, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen.

VISO dækker følgende områder:

• Børn, unge og voksne med handicap
• Udsatte børn, unge og voksne
• Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.

Herudover opsamler, udvikler og formidler VISO viden inden for specialrådgivningsområdet. VISO hjælper med den menneskelige og pædagogiske indsats, men fx ikke med juridiske spørgsmål eller vurdering af kommunale beslutninger.

Hvem er viso?

VISO består af et netværk af specialister fra ca. 140 enheder rundt i landet og en central enhed i Odense.

Netværket af specialister kan hjælpe med:

• Pædagogisk rådgivning i hjem eller specialtilbud
• Rådgivning af fagpersoner
• At undersøge og afdække en problemstilling.

Når du ringer, skriver eller mailer til VISO, kommer du i kontakt med en af de ca. 20 faglige konsulenter i den centrale enhed i Odense. De er primært socialrådgivere, psykologer og pædagoger med særlige kompetencer. Den centrale enhed har overblik over og videreformidler kontakten til netværket af specialister.

Sådan kontakter du VISO

Ring til telefonvagten på: 72 42 37 00. Telefonvagten har åbent mandag, onsdag og torsdag kl. 9.00-15.30 samt fredag kl. 9.00 -15.00. Du kan også læse mere om VISO på www.servicestyrelsen. dk/viso

Vi lever i en tid

Vi lever i en tid, hvor magten kommer fra toppen i et udpræget formyndersamfund, der på mange måder er dobbeltmoralsk.
Selv passiv rygning vækker anskrig, selv om det ikke er dokumenteret farligt som det stigende alkoholforbrug,
der ikke sættes sanktioner ind imod.
Det er nu et stort problem blandt andet i Irland, at der ikke må ryges på barer, så drikkeriet antager umådelige højder.
Skal vi ikke være her alle sammen under gensidig hensyntagen.

Eller skal vi sætte endnu dybere skel og polarisering mellem frelste og syndige samfundsborgere i en tid,
hvor vi har brug for at holde endnu mere sammen.
Eller skal vi puste ild til græsrodsbevægelser, der som tidligere skabte nye normer, hvor vi alle kunne være.
Fredsbevægelsen var med til at standse koldkrigen.
Galebevægelsen gjorde op med den tyrkertro, at samfundets snævre normalitetsbegreb var holdbar.
Hvornår bliver græsrodsbevægelserne atter slagkraftige?

Knud Kappelgaard

Inderst inde

Dine øjne
Kloge, som en ugle
har set
tør opleve
alt
inderst inde

Et indre spejl
Skærer
Til benet
på dig selv
lugten er
ulidelig

Du ser
død og undergang
på gaden
hvor folk vandrer
Intetanende om
Faren

Skyld i
Verdens forseelser
Hvor er glæden
beruselsen
Var du forelsket en gang
Så kom tilbage, jeg vil
holde om dig

af Maibritt Sørensen

Taknemlighed

Kristus, jeg takker dig,
du fulgte mig i mørkets dybder,
så jeg nu kan se din vej
i lysets rene krypter,

Nu ser jeg altid en stjerne,
den lyser for os alle
fra fjerne mælkeveje,
hører jeg dig kalde.

Ind i mit hjertes indre,
der lever i taknemlighed,
fordi du løste op
for sindets hemmelighed.

Knud

Forår

Vandet sitrer
I min slappe krop
Langsomt at vågne
Erantis og vintergækker
Strækker sig
Mod
Den døsige sol

Forårets
Sagte sprøde spil
Min efterhånden
Stærkere sjæl
Ler ad stemmerne
Jeg ved, hvilken af dem
Der er mig

Nu springer bøgen ud
I smerte krænger
Sine blade ud
Det blev for varmt
For hurtigt
Rolig nu
Skru blusset ned

Jeg sidder i toppen
Af et træ
Skuer horisonterne
Bliver klog
På mig selv
Uden ydmyghed
Ingen skam

Maibritt Sørensen

Af Bo Steen Jensen

Børsens Forlag
ISBN: 9788776643324
304 sider. 

Der er dukket en spændende og på mange måder kontroversiel bog op på dansk, i dette forår. Nemlig af forfattertrioen Steve Neale, Lisa Spencer – Arnell og Liz Wilson. Allerede her vil jeg udtrykke min ros til oversætteren Else Warberg for det fornemme fl ydende klare dansk, der bærer hendes oversættelse.

Bogen er på mange måder kontroversiel i sit budskab. Men kontroversiel på en positiv måde, idet den inddrager det i coaching ofte oversete element, der hedder den coachedes følelsesaspekter.

Netop bogens påpegning af forskellen i det limbiske systems 100-sporede motorvej i hjernen i modsætning til den rationelle hjernes cykelsti, er meget væsentlig at få frem i lyset.

Ikke mindst netop nu, hvor Rehabiliteringsbegrebet er kommet op i forbindelse med psykosocial træning af psykiatribrugere. Derfor burde denne bog være obligatorisk for alle, der arbejder med såvel rehabilitering som kognitiv terapi.

Bogen er også primært skrevet til fagfolk og behandlere, men grundet dens opbygning kan den også være en stor inspirationskilde til et selvarbejde med livskvalitetsomlægninger. Netop bogens respekt for og forståelse af vanens følelsestryghed, giver redskaber til at forstå, hvorfor megen kognitiv og rehabiliterende træning ikke medfører de menneskelige kvantespring, der forventes. Med nederlagsoplevelse som resultat.

Som repræsentant for psykiatribrugerne kan jeg kun takke Børsens Forlag for formidlingen af denne bog på dansk. Og håbe at så mange som muligt gør sig bekendt med dens teorier og metodik.

LAP-Bladet har denne gang meget handlet om jubilæet og Landsmødet i Svendborg. Bagsiden er ikke nogen undtagelse – det er jo ikke hvert år man fylder 10 år! Jeg blev i sidste øjeblik bedt om at holde velkomst- og jubilæumstalen, da Karl Bach måtte melde forfald.

Jeg har flere særheder, som man måske kunne kalde specialiteter, egenskaber eller om man vil, evner. En af de vigtigste – eller måske den livsvigtigste, er at jeg lægger stor vægt på humor og benytter den, hvor og når jeg kan. Derfor måtte min tale også som grundelement indeholde en del humor – ikke på trods af de alvorlige emner, men netop på grund af de alvorlige emner.

Ligesom politik er for alvorligt til at overlades til politikere. Psykiatri er for mig så alvorligt, at jeg må bruge humor for overhovedet at holde det ud.

Så er det i øvrigt også et godt råd for at holde sine lyttere nogenlunde vågne og modtagelige for budskaberne. Man kan som journalist skrive til hovedet – altså hjernen – og til maven – det vil sige følelserne.

Hvis man dertil bruger humor, kan man være nogenlunde sikker på at blive hørt, og hvis der smiles eller grines også nogenlunde forstået. Med humor bruger man ikke kun hovedet, men man kommer helt ned i kroppen og rammer derfor dybere. Det var et rigtig godt Landsmøde som både startede og sluttede med humor…

Efter at alle de alvorlige emner var overstået på den sidste dag, lørdag, og stemmerne til valget af Landsledelsen var afgivet, blev der holdt kaffe/ryge og ”hvad man nu ellers kan finde på” pause. Da man mødtes igen i landsmødesalen, var stemmerne endnu ikke talt op og valget dermed ikke afgjort. En af de fremragende dirigenter – endda overdirigenten – Pernille Jensen begyndte, for at trække tiden ud til spændingen blev udløst, at fortælle psykiatrirelaterede vittigheder.

Det udløste en nærmest pjattet stemning – der gik regulært stand-up i forsamlingen! Den ene efter den anden trådte op med historier og spøgefuldheder, som i overvejende grad handlede om psykiatrien, dens brugere og medarbejdere. Det var som man siger i reklamerne: En helt ny fornemmelse! Så for første gang i LAP´s historie begyndte og sluttede Landsmødet officielt med humor og i smil. Flere landsmødedeltagere udtrykte et håb om gentagelse og at LAP brugte humoren mere i vores arbejde. Smilet viste sig også denne gang at være den korteste vej mellem mennesker. Ikke nok med det, under festmiddagen fredag aften holdt den anden, ligeså fremragende, dirigent Benny Lihme en inspirerende og improviseret tale, som også fokuserede på begrebet humor.

Nu har jeg altid ment, at humor er det man ikke har, når man prøver at definere humor… Men Benny fortalte bl.a. om de skizofrenes motto: Vi er flere end I tror!

Benny kom også ind på LAP´s første plakat, som også blev bragt i den første udgave af Medlemsbladet. LAP havde officielt fået lov til at bruge et filmbillede fra ”Gøgereden”, hvor McMurphy, spillet af Jack Nicholson, står med et satanisk grin og sprøjter vand mod behandlerne. Det er en pragtfuld film, som både har været med til at ændre psykiatri- og filmhistorien. Mange, måske overvejende psykiatere, kan ikke fordrage den, fordi de mener, at den især har givet psykiatrien et dårligt image og bl.a. gjort det sværere at rekruttere nye medarbejdere. Gøgereden havde under alle omstændigheder mange vanskeligheder med at blive til en film. Den var temmelig svær at finansiere. Stort set ingen troede på den, fordi man ikke kan lave en ”main-stream” film med det emne.

Kirk Douglas havde spillet rollen som McMurphy på teatret og havde rettighederne til stykket, men gav dem til sin søn Michael i den overbevisning, at han fik rollen igen. Michael Douglas blev producer på filmen, men mente at hans far var for gammel til rollen. Far og søn talte ikke sammen i over 30 år…
Bogens forfatter Ken Kesey mente, at han fik for lidt for filmrettighederne, men hans advokat mente sarkastisk, at når filmen blev en succes og pengene strømmede ind, ville han nok se den. Den fornærmelse gjorde, at forfatteren aldrig fik set sin store succes, inden han døde i 2001.

Kunst og psykiatri. Kunstnere og psykiatri. Disse tre begreber har gennem kunsthistorien ofte hørt tæt sammen. Indenfor malerkunsten, kan man blot tænke på Edward Munch, Van Gogh og mange andre. Salvador Dali havde det lidt anderledes. Han sagde at: Forskellen på mig og de sindssyge er, at jeg er ikke sindssyg.

Mange musikere kæmper med deres psyke, som Michael Falch fortæller andetsteds i dette blad. Mange skuespillere har også psykiske problemer, hvilket man kan læse om hver uge året rundt. En af mine yndlingsskuespillere er Kjeld Petersen, som også har diskuteret begrebet humor sammen med Dirch Passer i monologen ”Tømmerfl åden”.

De spillede også sammen i folkekomedien ”Vi er alle sammen tossede”, hvor Kjeld Petersen efter et ”torskegilde” – altså møde med skattevæsenet, bliver lettere vanvittig og efter at have kørt ind en fl ok elefanter, bliver indlagt på ”den lukkede”. Her bliver han overbevist om af de venlige behandlere, at elefanter går ikke på gaden i Danmark. Han skal gentage mantraet: Elefanterne var der ikke!

Problemet er blot, at han efter udskrivelsen støder på elefanterne igen. Cirkus Benneweis var i virkeligheden på sommerturné på hans hjemegn…

Kjeld Petersen havde privat store depressioner og psykiske problemer. Han fortæller i et interview, at ved sit første nervesammenbrud sad han blot i en stol og sagde:

Kør mig et eller andet sted hen. Kjeld Petersen fortæller videre: ”Jeg vågnede op i en hospitalsseng. Det første jeg hørte da jeg vågnede, tror jeg reddede mit liv. Ude på gangen gik en dreng og sang: Æh bæh buh – det er sjovt at være sindssyg. Æh bæh buh – man kan tidsnok blive rask…”

Osvald Helmuth havde også sin berømte monolog: ”Det er nerver alt sammen…! Osvald fortæller, at han har dårlige nerver og er nabo til sin læge – han er nær ve´ lægen… Han fortæller at han går til lægen, men på lægens dør står: Den næste dør. Men det ville han sgu ikke…

I denne monolog forekommer også et ægtepar, hvor konen elsker ost og manden drikker. Vi kender typerne… Han har hang til Hof. Hun har Høng til Camenbert.

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi…

Hav det godt og pas nu rigtigt godt på jer selv!

Kærligst
Michael

af Camille Thellefsen
Svigt og misbrug bag bohemelivets facade

Forlaget Documentas
Brønlunds Allé 15
DK-2900 Hellerup
www.Documentas.dk

Camille Thellefsens beretning er en rystende skildring af misrøgt. Moderen og faderen var kunstnere. Han var landsdelens kendte kunstner, beundret for sine malerier af nordjyske landskaber og portrætter, men bag facaden gemte sig en dagligdag som bød på vanrøgt og perverst misbrug, for Camille Thellefsen. Bogen udkom i 2005, da Camille var 37 år.

Camille beskriver sit voksenliv med ægteskab, barn, skilsmisse, spiseforstyrrelse, pillemisbrug, selvmordsforsøg, psykologsamtaler og indlæggelser.

Alt sammen hudløst ærligt. Som Camille skriver: ”Hvordan laver man om på sig selv og sit liv?, er det muligt at lægge 37 år bag sig og starte forfra?” Camille fik bl.a. forandret sit navn, fra Camilla til Camille, som et led i hendes personlige recovery, som et symbol på en ny start. Valgte selv, hvad hun ville hedde, og hvem hun ville være.
”Camilla er død, længe leve Camille”. Og Camille lever.

Camille blomstrer op fra dag til dag, føler sig ikke længere som et fremmed element, når hun færdes blandt andre, føler sig som en del af helheden. Hun hviler i sig selv. Som Camille skriver: ”Måske skal man prøve at ”skrabe” bunden, for at lære at sætte pris på de små glæder i livet.”

At have lyst til dagen og livet, noget andre mennesker tager for givet. Et privilegium at være glad og acceptere sig selv på godt og ondt. Nogle dage er bedre end andre, men det er vel sådan, livet skal være. En veksling mellem gode og mindre gode perioder. En barsk fortælling, men bestemt værd at læse. Både for andre incest- og misbrugsofre. Men også for fagfolk og pårørende. En fortælling der sætter spot på eftervirkningerne af 16 års vanrøgt og incestmisbrug. God læselyst.

Bogen kan lånes på biblioteket. Kan også bestilles hjem hos din boghandler eller hos forlaget.