LAP Guldborgsund
LAP Guldborgsund – foreningen Af Psykiatribrugere i Guldborgsund kommune
Hjemmeside: https://fri-villig.info/lap/
Formand
Jacob Helwig Nielsen
Tlf. 93 99 45 11
E-mail: Lap-guldborgsund@hotmail.com
Få psykisk velfærd gennem at gendyrke grønt
– Kom til foredrag i Guldborgsund med forfatteren Persille Ingerslev, Danmarks ukronede dronning af gen- og hjemmedyrkning.
Onsdag d. 13. september kl. 19.00 kommer Persille Ingerslev, forfatter til flere bøger om gen- og hjemmedyrkning og fremme af psykisk velvære, til Sydhavsøerne. Det er LAP-Guldborgsund der står bag arrangementet, der foregår i Ældresagens Hus, Skovalleen 32A, Nykøbing F.
Her giver Persille Ingerslev indføring til hvordan du nemt kommer i gang med gendyrkning og hjemmedyrkning, som er en billig og bæredygtig måde at få friske grøntsager på. Det er sjovt, hyggeligt og så er det i høj grad en form for haveterapi, der skaber livsglæde og ikke mindst en hjælp til bedre psykisk velvære. Ren magi!
Persille Ingerslev har på egen krop erfaring med, at de grønne planter og jordforbindelsen reddede hende, hvilket hun fortæller åbent om denne aften. – ”Jeg var fattig, led af angst og depression – men med en brændende lyst til at gøre en forskel, om ikke i hele verden, så i hvert tilfælde i min egen”. Og det har nu resulteret i foreløbig 3 bøger fra Persilles hånd – og at hun er blevet et kendt ansigt, bl.a. fra TV, som klummeforfatter ved Politiken og for at have mere end 25.000 følgere på Facebook.
Alle er velkomne. For medlemmer af LAP-Guldborgsund er det gratis at deltage, men husk tilmelding – se nedenfor!
For ikke-medlemmer, der er kontanthjælpsmodtagere koster billetter 25 kr. For alle andre 50 kr. Billetter reserveres på tlf. 9399 4511 eller mail lap-guldborgsund@hotmail.com, betaling for entré bedes overført til LAP-Guldborgsunds bankkonto: 2650 3488817794 – skriv venligst ”Persille og antal personer”. Resterende billetter sælges ved indgangen.