Går du rundt med en lille bisidder i maven?

HEJ VENNER OG VENINDER, SÅ ER DER NYE TIDER, OG EN NY BEGYNDELSE

Går du rundt med en lille bisidder i maven. Eller vil du gerne gå med som tryghedsperson. Hvis ja, så ring til Henrik Kromann, og meld dig som interesseret i at komme på bisidder kursus.

Hvad er en bisidder?

– En frivillig bisidder er en person, der bistår en borger i mødet med det offentlige. Det kan eksempelvis være i forbindelse med sygdom, arbejdsløshed, økonomiske forhold, vold, forældremyndighed og skilsmisser.

– Bisidderne kan for eksempel bistå psykisk sårbare i forbindelse med samtaler på kommunale jobcentre.

– Frivillige bisiddere sidder bi og hjælper en borger med at få orden i kaos, med at lytte, observere og præsentere de synspunkter og løsningsforslag, som er vigtige for vedkommende. En frivillig bisidder kan også hjælpe borgeren med at skrive et brev, udfylde et skema, bede om aktindsigt eller klage.

Arbejdet som bisidder

En frivillig bisidder arbejder ulønnet og er pålagt tavshedspligt. Den frivillige bisidder er ikke en legal repræsentant eller retlig stedfortræder der kan handle på borgerens vegne.

Bisidderen har ikke selvstændig adgang til sagens akter og har ikke ret til at få oplysninger fra myndighederne om sagen.

En bisidder er ikke en sagsbehandler, men det kan være en fordel, hvis bisidderen har et vist kendskab til den lovgivning, som regulerer det pågældende område, og den opgavefordeling, der er mellem offentlige myndigheder. Det kan også være en fordel, hvis den frivillige bisidder har indsigt i det handicap eller den sygdom, som borgeren eventuelt har.

For mange borgere er mødet med det offentlige en kompliceret oplevelse, ikke mindst når borgeren er i en presset situation. Kompleks lovgivning, stramme tidsfrister, krav om oplysninger og kontrol kan medvirke til, at borgerne oplever afmagt, frustration og usikkerhed om, at deres juridiske rettigheder tilgodeses.

Kontaktoplysninger:

Henrik K. Hansen
Telefon: 25 11 46 45
E-mail: hkh@lap.dk

Helle Sibbersen
E-mail: hellesibbe@gmail.com

LAP
Telefon: 66 19 45 11.
E-mail: Lap@lap.dk