Referat fra møde i arbejdsmarkedsgruppen, 16. august 2008

Deltagere: Kaj, Hanne, Erik, Lise, Marianne, Karl

Afbud: Peter Farver, Lise Duus, Nils


1.    Valg af mødeleder og referent 

Mødeleder: Marianne; referent: Karl

2.    Godkendelse af dagsorden 
Dagsorden godkendt

3.    Godkendelse af referat fra mødet den 8. juni (vedhæftet) 
Referatet blev godkendt.
Opfølgning: Karl redegjorde for at rapporten fra LAP’s arbejdsmarkedsprojekt endnu ikke er færdiggjort, og at der derfor ikke er arbejdet med henvendelse til beskæftigelsesministeren. Referater fra gruppens møder er leveret til LAP’s hjemmeside, men afventer at ny webmaster snarest går i gang. Ansøgning til Helenes bogprojekt er nu sendt til Helsefonden. Der er i forbindelse med projekt Uddannelsesforløb indsendt CV for Karl og Erik, Thoridt har ikke leveret noget.

4.    Drøftelse af regeringens: ”Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked.” Erik har læst redegørelsen og vil give et mundtligt resume. 
Erik: Konklusionen er at reformen ikke dur, førtidspensionister bliver mere og mere marginaliseret. Fleksjob gives mest til personer, der kommer fra sygedagpenge, næsten ingen kommer fra førtidspension til fleksjob. Skarp kritik af sagsbehandlerne. Mener vi skal arbejde videre med redegørelsen. Rapporten er for forsigtig.
Lise: Fleksjobordningen har skabt øget marginalisering og udstødelse, idet man kan få tilskud til medarbejdere som bare har det lidt svært. Førtidspension er en ”endestation”. Kommunerne har ringe interesse i at hjælpe førtidspensionister i job. Behov for at man kan gå den anden vej.
Hanne: Der har været politisk diskussion om at kommunerne skal have mere incitament til at give skånejob. Udspil fra LO om at staten bør yde noget til kommunerne til finansiering af sakånejob.
Erik: Rapporten dokumenterer at kommunerne snyder. Kassetænkning. Antallet af klager til Ankestyrelsen er faldet. Forskelsbehandling af ikke vestlige indvandrere.
Kaj: Antallet af førtidspensionstildelinger er uændret. Politisk ønske om at mindske antallet.
Lise: Kommunerne bliver styret af flere og flere krav om dokumentation og økonomiske sanktioner.
Karl: Vigtigt at sammenkæde manglen på handicapkompenserende ydelser til personer med psykosocialt handicap og den stigende tildeling af førtidspension til især unge med psykosocialt handicap.
Lise: Også min pointe!
Erik: Vigtigt at skelne mellem arbejdsevne og erhvervsevne. Man kan have arbejdsevne men ingen erhvervsevne, idet man kan yde noget på andre tider end normal arbejdstid.
Marianne og Lise: Det har vi været inde på i arbejdsmarkedsundersøgelsen
Karl: Det handler om manglende handicappolitisk tilgang i form af tilpasning i rimeligt omfang.
Lise: Meget af det vi vil sige til ministeren har ikke noget med rapporten fra arbejdsmarkedsprojektet at gøre

5.  LAP’s videre engagement i projektet: ”Uddannelsesforløb for socialt udsatte” – herunder i hvilken retning vi ønsker projektet udvikles, udpegning af hvem der skal repræsentere LAP i styregruppe og arbejdsgrupper. (møde fredag den 17.august i Århus) (diverse bilag sendt pr. mail i går) 
Hanne gør rede for hendes og Lises deltagele i møde i styrelsen den 6.08. og efterfølgende møde på den sociale højskole. Sagde på mødet, at vi på mødet i dag ville tage stilling til hvem fra LAP, der deltager i møde den 17. august. Præciseringen kom rundt på mailen uden mulighed for at korrigere den.
Lise: Vigtigt at vi kommer til at påvirke pilotprojektet.
Erik: Mener at præciseringerne minder om betontænkning. Hvis det ikke bliver ændret gider han ikke være med. Hvorfor lave introkursus i at købe ind og lave mad. Der skal være et reelt formål med at møde op. Skulle han gå på et kursus, der handler om at ryge og drikke kaffe, ville han vælge ikke at møde op.
Karl redegør for, hvordan han mener forløbet har været indtil nu og efter at vi afgav vores bud på opgaven. Lægger vægt på at vi må fremstå som en enig gruppe, hvis vi ønsker at fortsætte som part i konsortiet.
Kaj: Er enig med Karl og begrunder beslutningen om at Hanne gik til møde den 6. august i stedet for ham.
Hanne og Lise forklarer, hvordan man på mødet den 6. august på den sociale højskole nåede frem til, hvilke byer der skal satses på i pilotprojektet.

Forberedelse til mødet i konsortiet fredag:
Vi gennemgik dagsorden og bilag for mødet fredag for at få en fælles forståelse af, hvad der forventes af os. Desuden gennemgik vi det oprindelige budget for tilbudet for at konstatere, hvor meget der umiddelbart var afsat til vores involvering.

LAP repræsentation i styregruppen for projektet: Kaj som den ene med Hanne som suppleant, Karl som den anden.

Arbejdsgruppe vedr. kursuskoncept: Lise og Erik indgår i gruppen med mulighed for tovholder for at trække på Karl, hvis der opstår vanskeligheder i forbindelse med deres medvirken.

Arbejdsgruppe vedr. rekruttering: Marianne og Karl.

Prioritering vedr. pilotprojekt: vi prioriterer Vejle som nr. 1, Randers som nr. 2.

Med hensyn til rekruttering overvejer vi at hyre en af vores aktive medlemmer lokalt.

6.    Invitationer fra DSI: 
a.    Netværksmøde i Vidensnetværket den 7. september 2007 (den gode samtale med psykisk syge borgere) Marianne. Lise og Karl deltager.
b.    Minikonference: Mennesker med handicap og sygdom, hvordan kommer de i job
Marianne, Lise, Karl og Hanne deltager.

7.    Aktivitetstilbud til sindslidende. Der er bevilget midler til det projekt Odense kommune udviklede i samarbejde med LAP, men afslag til Randers. Vi skal udpege personer til styregruppen for Odense projektet. 
Marianne og Karl indgår i styregruppen for Odense projektet.

8.    Eventuelt 
Det ser ud til at vi sammen med Discus får opgaven om sociale mentorer. Arbejdsmarkedsstyrelsen har foreslået enkelte justeringer: Også for personer allerede i job, DSI i følgegruppe. Det accepterer vi.