Referat af møde i hjemmesidegruppen, 25. juni 2008

Deltagere: Jan Andersen, Karl Bach Jensen, Lars Mogensen

  1. Valg af ordstyrer.
    Jan blev valgt som ordstyrer.
  2. Valg af referent.
    Lars blev valgt som referent.
  3. Godkendelse af referat fra sidste møde.
    Referat fra mødet den 12. februar blev godkendt.
    Der blev ikke afholdt møde den 12. marts som planlagt.
  4. Godkendelse af dagsorden.
    Godkendt.
  5. Statistik over besøg på hjemmesiden.
    Lars fremlagde statistikker fra 1. marts til dd. I gennemsnit ca. 65 besøgende pr. dag. Dog ville det være mest interessant at se på udviklingen over tid. Lars lover at fremlægge dette på næste møde.
  6. Opdatering af hjemmesiden.
    To større hængepartier: Kalenderen og medlemsbladet.
    Lars bør have afgang til sekretariatets OWA-system, så kalenderen let kan holdes opdateret. Karl holder et møde med Mette om hvordan det skal fungere med kalenderen på sekretariatet.  Karl sørger for at Lars får adgang omkring 1. september. Det er måske ikke relevant at arbejdsgruppemøder bliver annonceret i kalenderen, men det kan let lade sig gøre på den nye side.
    Medlemsbladet kom forsinket på nettet sidst pga. forskellige kommunikationsbrister og mails der forsvandt. Det vil forhåbentlig ikke gentage sig. Lars sender en påmindelse til trykkeren, hvis han ikke har modtaget det nye blad om 14 dage.
    Arbejdsgrupperne skal opdateres og nogle slettet. Lars fik udleveret materiale.
  7. Status for ny hjemmeside.
    Forslag til ny side blev demonstreret og gennemgået af Lars. Siden kan ses på www.lap.dk/ny
    Diskussion af forskellige ordvalg og hvem der skal have adgang til hvad. Kalendersystemet deles op i to dele; en for offentlige arrangementer samt andre arrangementer, som LAP vælger at ”reklamere” for, samt  en for LAP-møder , (f.eks. i arbejdsgrupper) og interne arrangementer. Karl og Jan skal oprettes som editorer, så de kan opdatere siden.
    Hjemmesidegruppen m.fl. skal kigge siden igennem inden alt for længe. Jan skriver ”indbydelse” til dette. Den endelige aktivering af den nye side forventes at blive omkring den 10. august.
  8. Næste møder.
    Næste møde bliver i september måned. Det præcise tidspunkt annonceres senere.
  9. Evt.
    Dette nåede man ikke.