Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 5. august 2010

Deltagere: Jan Andersen (til og med pkt. 5), Paul Bjergager, Helene Mortensen, Patricia Eskekilde, Cinzia Bernadello, Tom Jul Pedersen, Karl Bach Jensen.

1.    Valg af ordstyrer: Cinzia + referent: Karl

2.    Godkendelse af referat fra mødet den 29. juni 2010. Referatet blev godkendt.

3.    Godkendelse af dagsorden. 
Paul havde på forhånd rundsendt en mødeindkaldelse med forslag til dagsorden. Jan runddelte et alternativt forslag til dagsorden. Gruppen valgte at tage afsæt i Pauls forslag men ønskede at indføje Jans supplerende punkter heri. (Vi nåede dog ikke punkterne: Overordnet tidsplan, Tidsplan/drejebog for de mindre byer / for de 4 største byer, Gennemgang af budget.)

4.    Person historier/research af dødsfald.
Helene har færdiggjort Julies historie og har kontaktet Maibritt Olsen vedr. nr. 7 på listen. Denne har lovet at skrive men ikke gjort det endnu, hun vil gerne medvirke i Kbh. Torben, nr. 25 på listen vil selv skrive historien vedr. veninde. Cinzia har foreløbigt materiale fra Død i Psykiatrien – en fælles historie om 4 personer. Patricia skriver på Marks historie, efterlyser deadline. Materiale færdiggøres hurtigst muligt og rundsendes pr. mail så det kan bruges om baggrundsmateriale.
Jan fremlægger nogle ideer til, hvad der kan bringes i LAP’s medlemsblad. Gruppen er enig i et ønske om, at der bringes et antal sider og en leder i anledning af kampagnen.

5.    Status på fremstilling af kors, plakater, go-card kort, skilt til minibussen.
Paul har truffet aftaler med Hedelunden i Hundige og hjælpere den 11. – 12. august og bestilt materialer til fremstillingen, ligeledes er han i gang med at forberede korsproduktion den 16. – 17. august på Kragelund i Århus.
2. sætning på plakaten rettes til: ”Hver anden dag registreres et uforklarligt dødsfald – og dette kun er toppen af isbjerget.” Den samlede tekst til plakaten bliver så:
Vidste du at:
”Pludselig uforklarlig død” er en kendt bivirkning af psykiatri-medicin!
Hver anden dag registreres et uforklarligt dødsfald – og dette kun er toppen af isbjerget!
Det ikke er lovpligtigt at obducere psykiatribrugere, der dør unge og uden kendt dødsårsag!
Psykiatere ikke retter sig efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger, når de ordinerer medicin.
Der trykkes 1500 plakater med tekst og et antal uden tekst.
Go-cards: Patricia færdiggør tekst og mailer til Karl i løbet af max. en uge. Karl sender til lay-outer og rundsender layout-materialet inden det sendes til trykkeri.
Skilt til minibussen er bestilt.

6.    Markeringer: Status på tilladelser, musik, kendte, gadepræster, taler + plancher, lydanlæg + scener
Der er givet tilladelser fra de 4 respektive kommuner, der skal gives meddelelse til politi.
Der er ikke sendt invitationer ud til kendte kunstnere. Vi ønsker at sige ja til musikindslag fra Olga + kompagnon, Paul tager kontakt. Cinzia kontakter Erik Clausen. Helene kontakter sin datter for evt. musik-indslag. Aftale med gadepræst og med Özlem er på plads. Efter en længere drøftelse nåede vi frem til at medvirken af gadepræst(er) skal ses som en sympatitilkendegivelse og ikke en kirkelig ceremoni, derfor helst ikke præstedragt.
Plancher: Helene, Cinzia, Karl og evt. Patricia mødes og fremstiller plancher.
Overvejelser om scene og lydanlæg. Karl tjekker med sin søn, hvad der minimalt skal bruges af anlæg til talere, hvad det vil koste, evt. inkl. generator.

7.    Overnatninger på Kampagnen. 
Paul arbejder videre med at skaffe overblik med henblik på at bestille pladser på vandrerhjem.

8.    Pressemeddelse. 
Karl spørger Simon, Pernille eller Lars om frivilligt at hjælpe med pressemeddelelse. Deadline 10. september.

9.    Baggrundsmateriale 
Karl rundsender en første oversigt, andre supplerer løbende med materialer og henvisninger.
Landskampagnens formål: Oplyse om og kræve yderligere undersøgelser og opmærksomhed om dødsfald blandt brugere af psykiatri-medicin.

10.    Nyt brev til alle medlemmer, til aktivister.
Vi nåede ikke punktet

11.    Deltagelse i BRUGERNES BAZAR d. 28. august
Vi nåede ikke punktet

12.    Vagtskema på Mini bussen
Vi nåede ikke punktet

13.    Annoncer i 2 aviser – landsdækkende
Vi nåede ikke punktet

14.    Facebook side: Mod dødsfald pga. den psykiatriske behandling
Vi nåede ikke punktet

15.    Annoncering på vores hjemmeside + sindnet.dk
Vi nåede ikke punktet

16.    Næste møder: 
Gruppen mødes kl. 11 den 24. august.
Briefing for alle medvirkende den 18. september kl. 14. (kaffe, kage og frugt)

17.    Evt.