Redaktionen af LAP-Bladet
Redaktionen af LAP-Bladet er ændret af Landsledelsen til ikke at være en arbejdsgruppe, men en redaktion.
I 2018 skiftede gruppen navn fra Bladgruppen til Redaktionsgruppen og endelig til Redaktionen af LAP-Bladet. Dette blev gjort på et LL-møde umiddelbart efter Landsmødet 2019.
Der er ikke sket det store i 2020 på grund af Covid19, men bladet nåede da at udkomme med tre numre. Møderne blev holdt på Zoom og resten af arbejdet med layout, rettelser, fotos m.m. blev klaret af Jakob og Inger-Liss via pc og telefon. Redaktør Hanne Wiingaard redigerer blandt andet i fotos, lay-out mv. Det faste team på fem – består af journalister, fotografer og skribenter og tovholder, der arbejder med de normalt fire årlige udgivelser af LAP-Bladet. Vi fem er alle enige om, at det er en fordel at have en fasttømret og duelig flok, som sikrer at det bedst mulige blad udkommer til LAP´s medlemmer og samarbejdspartnere. Vi søger derfor ikke nye medlemmer på Landsmødet 2021, men i hvert blad søger vi via en lille reklame efter artikler og andet som kan bruges i bladet. Det fungerer fint. Vi er kommet godt i gang med 2021 med blad 1 og 2.
Vi mener at bladet med det flotte layout, gode forsider og fotos samt siden ”Kunst og poesi” og den nyeste side kaldet ”Citat-siden”, som redigeres af Inger-Liss, også har givet ”Thumps Up” hos læserne. Denne side erstatter ”Grønne Tip”, som vi har valgt at stoppe med efter Bo´s bortgang sidste år.
Inger-Liss skriver og spørger til bladet på Facebooksiden, LAP-Talerøret for at høre hvad medlemmerne mener om bladet.
En rundspørge blandt medlemmerne på landsmødet 2019, viste at det er et flot og indholdsrigt blad, vi producerer. Vi fortsætter ufortrødent ad denne vej.
Redaktionen af LAP-Bladet:
Hanne Wiingaard, Inger-Liss Christoffersen,
Tom Jul Pedersen, Michael P. Krog og
Nils Holmquist Andersen