Beslutningsreferat, Arbejdsgruppen Vendepunkter til hele landet, 29.02.2020
Dagsorden:
1) Hvad forventer jeg af mødet i dag?
2) Opsamling på sidste møde på medlemstræffet i januar.
3) Brev til LAP-medlemmer, Facebook, landsmøde-mappen, LAP-bladet etc.
4) Brainstorm på:
– Tidsplan, omfang, opbygning af uddannelsen og forslag til budget
– Indholdet på uddannelsen
5) Evaluering af mødet.
Opsamling fra sidste møde
Vi afventer stadig sommerlejr gruppens svar på om vi må bruge tre dage på sommerlejren til at starte uddannelsen op. Herefter ønsker vi at afholde kursusdage i sekretariatet i Odense, enten en-dags møder i weekenden eller to-dages møder med overnatning.
Brev til LAP-medlemmer, Facebook, Landsmøde-mappen, LAP-bladet etc.
Vi formulerer et brev som sendes ud til LAP-medlemmer. Det bliver i stil med et stillingsopslag, hvor vi skriver, hvad vi forventer af ansøgerne: Fx mødestabilitet og selvindsigt ift. egen recovery. Knud er tovholder på udkastet til dette brev.
Tidsplan, omfang, opbygning af uddannelsen og forslag til budget
Første deadline er formulering og udsending/offentliggørelse af ”stillingsannoncen”. Dernæst skal vi lave et budgetforslag til Landsledelsen. Knud laver udkast.
Vi ønsker at gennemføre 20 sessioner á tre timer med opstart august 2020 og afslutning forår 2021.
To sessioner svarer til én arbejdsdag. Gerne med en måneds mellemrum, så der er tid til refleksion mellem arbejdsdagene. Herudover kommer for-samtale med ansøgerne, forberedelse af- og opsamling på – sessionerne. Og et supervisions-forløb, når de regionale Vendepunkts-kurser kommer i gang.
Det er målet at få tre kursister fra hver af de fire regioner: Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland. Vi undlader Region Hovedstaden, for her er allerede en del Vendepunkts-instruktører.
Det er vigtigt at de tre instruktører fra hver region, ønsker hinandens makkerskab, så ingen er tvunget til at have en gruppe med en kollega, som de ikke selv har ønsket. Grunden til at vi gerne vil have tre instruktører fra hver region, er at det er mindre sårbart, hvis én af instruktørerne har en dårlig periode.
Vi vil også gerne bruge gæstelærere. Knud foreslår Claus Bech Nielsen som et eksempel.
Hvis vi får lov til at lægge de første kursus gange på sommerlejren, foreslår vi, at kursisterne kan søge dispensation til betalingen af deltagergebyret. Målet er at holde kursisterne udgiftsfrie, men samtidig ikke motivere ansøgere med et gratis sommerhøjskole-ophold.
Indholdet af uddannelsen
Se bilag: foto af vores brainstorm på tavlen.
Kommende møder i arbejdsgruppen.
Lørdag 7. marts 2020 kl. 10.30
Torsdag 21. april 2020 kl. 13.30
Lørdag 11. april 2020 kl. 10.30