Høringssvar: Præhøring over revision af BEK nr. 87 af 23-01-2021 (SOS Id nr.: 1226749)
Att.: Socialstyrelsen
Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed
Edisonsvej 1, 5000 Odense C
30. august 2021
Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi forslag til revision af gældende liste over egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger.
LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til revision af gældende liste over egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger. LAP har følgende bemærkninger:
– Det er vores opfattelse, at disse tiltag primært er beregnet på ældreområdet. De ældre kan også være psykiatribrugere.
– Der er en række situationer, hvor de borgere som tiltagene kommer til at berøre føler sig utrygge ved al denne elektronik, men det må man gøre en indsats for at forebygge og for- klare.
– Det er vores opfattelse, at tiltagene kan misbruges i forbindelse med botilbud og lignende, men det må vi se om bliver tilfældet.
LAP vil påminde om at dette tiltag skal være veldokumenteret, som det også fremgår af lov om social service § 124 og § 128 a, b samt § 136e, desforuden henviser vi specielt til § 124 hvor af fremgår, at tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger ikke må sidestilles og afløse den almene ret til omsorg og socialpædagogisk støtte, men kun må bruges som et supplement.
– Digital overvågning af den her art kan desværre også gøre det billigere at passe på nogen mennesker og sikre effektive arbejdsgange med henblik på besparelser, på bekostning af den menneskelige kontakt.
– Alene det at kalde overvågnings apparater for “tryghedsskabende velfærdsteknologiske løs- ninger” giver et hint om, at det er økonomiske besparelser der sikrer og friholder personalets personlige ansvar og giver dem tryghed i en alt for travl arbejdssituation, hvor medarbejdere hele tiden bliver sparet væk. Det drejer sig ikke om at gøre borgeren/patienten/psykiatribrugeren mere tryg.
– Rent praktisk bruges der en masse penge fra det offentlige for at lønne fine firmaer, der skal opsætte og vedligeholde alt det digitale overvågningsgrej, i stedet for at ansætte noget mere personale så arbejdspladsen bliver mere menneskelig til glæde for borgeren, patienten, psykiatribrugeren.
På vegne af LAP’s LandsLedelse
De bedste hilsner
LAP arbejdsgruppe for presse og lov.
Ole Nielsen, Hanne Skou Kadziola, Steen Moestrup
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
www.lap.dk
Præhøring over revision af BEK nr. 87 af 23-01-2021 (SOS Id nr.: 1226749)
Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi sender hermed et forslag til revision af gældende liste over
egnede tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i høring. Revisionen gælder BEK nr. 87 af 23/01/2021
og sendes i høring blandt relevante interessenter jf. BEK nr 676 af 02/07/2019.
Listen revideres som følge af lov nr. 498 af 1. maj 2019 og træder i kraft den 1. januar 2022.
Listen omfatter tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, jf. servicelovens kap. 13, § 128 a, stk. 3.
”Børne- og socialministeren fastsætter på baggrund af rådets indstilling efter stk. 1 regler om, hvilke former for
tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.”.
Til høringen er der medsendt følgende dokumenter:
• BEK nr. 87 af 23/01/2021
• Høringslisten
Høringssvar fremsendes til sekretariatet: kontakt-veltek@socialstyrelsen.dk senest onsdag den 8. september
kl.10.00.
Da revisionen ikke indeholder ændringsforslag henledes opmærksomheden på de nuværende formuleringen i
gældende bekendtgørelse. Alle opfordres til at kommentere på:
1. Kategorierne i § 1
2. Præciseringer i §§ 2-4
BEK nr 87 af 23/01/2021
Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service
I medfør af § 128 a, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020, og på baggrund af indstilling fra Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi fastsættes:
§ 1. Når betingelserne i §§ 128 b eller 136 e i lov om social service er opfyldt, kan følgende tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger anvendes:
1) Ind- og udgangsalarmer.
2) Fald- og anfaldsalarmer.
3) Lokaliserings- og sporingssystemer til personer.
§ 2. Ind- og udgangsalarmer efter § 1, nr. 1, er systemer, der giver besked, når personen forlader et givent område, herunder når en linje eller et område passeres eller ved åbning af en dør.
§ 3. Fald- og anfaldsalarmer efter § 1, nr. 2, er systemer, der giver signal om aktivitet eller inaktivitet, f.eks. bevægelse eller bevægelsesmønstre i et givent område eller via personbåren sensor, herunder epilepsialarmer og faldmåtter.
§ 4. Lokaliserings- og sporingssystemer efter § 1, nr. 3, er systemer, der er beregnet til lokalisering eller sporing af personer ved forespørgsel i en på forhånd defineret situation, herunder i form af en lokaliserings-GPS.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1412 af 16. december 2019 om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service ophæves.
Social- og Ældreministeriet, den 23. januar 2021
Astrid Krag
/ Inge Trads Kjeldsen
Høring ved udarbejdelse af listen over tryghedsskabende velfærdsteknologi
Ekstern høringsliste
ADHD-foreningen
Alzheimerforeningen
Arbejdstilsynet
Bedre Psykiatri
Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Selskab for Almen Medicin
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Sygeplejeråd
Danske Regioner
Demenskoordinatorer i Danmark
Det Sociale Netværk
Digitaliseringsstyrelsen
Ergoterapeutforeningen
Foreningen af offentligt ansatte – FOA
Kommunernes Landsforening
Kriminalforsorgen
Landsforeningen Autisme
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
Landsforeningen LEV
LOS – Landsorganisationen for de sociale tilbud
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
Socialpædagogernes Landsforbund – SL
Socialt Lederforum
Videnscenter for Demens
ULF – Udviklingshæmmedes Landsforbund
Ældre Sagen
Lovhenvisninger :
Formål og anvendelsesområde
§ 124. Formålet med bestemmelserne i §§ 124 b-137 d er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må alene ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.
Stk. 3. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Stk. 4. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 5. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødigkrænkelse eller ulempe.
Målgruppe
§ 124 a. Bestemmelserne i §§ 124 b-135 b gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 124 b-129 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi
§ 128 a. Social- og ældreministeren nedsætter et råd, som skal fremsætte en indstilling til social- og ældreministeren om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.
Stk. 3. Social- og ældreministeren fastsætter på baggrund af rådets indstilling efter stk. 1 regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.
§ 128 b. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for en person i en afgrænset periode, når der er risiko for personskade og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko, jf. dog §136 e.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi
§ 136 e. Personalet kan som led i omsorgen anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende modsætter sig anvendelsen.
Stk. 2. For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan fremtidsfuldmægtigen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1. For personer, for hvem der er beskikket en værge efter værgemålsloven, som omfatter forhold efter stk. 1, kan værgen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.
Stk. 3. Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, medmindre den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter sig anvendelsen, jf. stk. 1 og 2. Der skal derfor ikke ske registrering og indberetning efter § 135 a.
Stk. 4. Den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge skal forud for anvendelsen af teknologierne informeres om brugen af disse.
Stk. 5. Modsætter den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge sig, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, jf. § 128 b. Afgørelsen kan gøres tidsubegrænset. I forbindelse med afgørelsen skal fremtidsfuldmægtigen og værgen høres om kommunalbestyrelsens vurdering.
Debat: Velkommen til psykiatrien. Mit navn er 78, og jeg er klar til at vise omsorg for dig
Det er problematisk, at Folketinget har vedtaget et forslag, der lægger op til at ansatte i psykiatrien kan bruge et nummer frem for et navn. Det giver en falsk tryghed og forringer plejen, skriver tidligere patient i det psykiatriske system og talsperson i landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere Nils Holmquist
En nylig vedtagelse fra Folketinget vil muliggøre at sundhedspersonalet kan være anonymt på alle hospitaler i Danmark. Vedtagelsen er motiveret af, at flere ansatte i somatikken har været udsat for trusler og overfald. Men vedtagelsen vil i høj grad påvirke psykiatriske patienter og kvaliteten af deres behandling.
Vores samfund bygger på, at vi har tillid til hinanden. Vi kan efterlade barnevognen udenfor, mens vi drikker vores kaffe på cafeen. Den tillid gælder også i retssystemet, og derfor er debatten om tjenestenummer kontroversiel.
For det første kan et tjenestenummer give en falsk tryghed hos en ansat og for det andet medføre en ringe retsfølelse hos patienten. Patienten kan føle sig som en del af et mekanisk system snarere end et menneske, der har brug for hjælp.
Det kan give en falsk tryghed, fordi hadske patienter i psykiatrien alligevel vil være i stand til at sende ubehagelige trusler eller udføre ubehagelige handlinger. Det er ikke vanskeligt for et ondt menneske at få hjælp til eller selv forfølge en ansat ved fyraften til dennes bopæl eller få udleveret private oplysninger. Hvis en patient virkelig ønsker at finde oplysninger om en ansat, vil lovforslaget ikke gøre en forskel.
Det påvirker derimod den sundhedsfaglige pleje, at man på forhånd møder patienten med troen om, at man er i fare. Mistilliden til patientens medmenneskelighed. På sigt vil behandlingen af den grund blive dårligere.
I min tid som psykiatrisk patient har jeg under ophold på lukkede afdelinger oplevet patienter, der var pressede, fordi de ikke måtte komme ud. De talte om at gøre væmmelige ting ved overlægen. Men det var urealistiske ideer som at placere en bombe i vedkommendes bil. Urealistisk, fordi patienten ikke havde erfaring med sprængstoffer, og formentlig heller ikke adgang til dem.
Jeg er bange for, at sådanne trusler kan blive mere realistiske, hvis man gør det mere interessant og utilnærmeligt for en truende patient at afsløre, hvad der ligger bag en ansats tjenestenummer.
Det uhensigtsmæssige, men dog vedtagne, lovforslag, bidrager også til stigmatisering af psykiatriske patienter. De har i forvejen nok at slås med og har ikke brug for at mødes med mistillid og upersonlige numre. De har brug for tiltro, håb og rigtige mennesker til at hjælpe dem ud af psykiatrien.
Man skal selvfølgelig ikke negligere de ansatte, der er utrygge. Derfor bør ansatte, der føler en sikkerhed ved at bære et tjenestenummer, i stedet have mulighed for at aftale med deres arbejdsgiver, at de kan bære et pseudonym. På den måde imødekommer man dem, der føler sig truet på hospitalerne, samtidig med at man bevarer tilliden til hinanden mellem patienter og personale.
Nils Holmquist Andersen tidligere patient i det psykiatriske system og talsperson i Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere.
Reportage fra Folkemødet på Bornholm
LAP TV har været på folkemødet på Bornholm siden 2015. I denne udsendelse kommer nogle af de bedste indslag fra folkemødet.
Deltagerne er blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Poul Nyrup Rasmussen er på folkemødet i forbindelse med Head Space, som er en organisation der hjælper unge sindslidende.
Udsendelsen omfatter:
- Læge Nana Pilmark tager blodprøve på LAPs udsendte Tom Jul Pedersen.
- Truels Vallø Bisgaard fortæller om heste terapi, hvor mennesket skal få det bedre ved hjælp af hesten.
- Rebellen fra Langelands kor åbner folkemødet i LAPs telt i 2019.
Pandemien & Psykiatrien – nyt online webinar!
LAP vil gerne sende flere møder og oplevelser online.
Helst med interessante mennesker som har noget på hjertet om psykiatri. Vi har allerede sendt nogle udsendelser på LAP TV, men nu bliver det mere koncentreret om et eller et par mennesker, som deler deres viden, erfaringer og synspunkter.
Første mand på skærmen er Jonas Vennike Ditlevsen. Han er psykolog og har arbejdet en del år i psykiatrien og arbejder nu i Delfipsykologerne.
Jonas Ditlevsen deler sit webinar op i to dele: Pandemien & Psykiatrien.
Først psykiatrien.
Er vores system forældet og hvad er alternativet.
Han ser på psykiatrien, dens historie og dens udvikling og hvorfor den er så lægeligt baseret på medicin. Derefter stiller Jonas et alternativ op.
For eksempel mener han ikke man skal spørge, hvad er der galt med dig, men hvad er der sket med dig?
Hvorfor har tvivlsomme diagnoser så stor magt?
Hvordan er patientrollen?
I anden del af oplægget kommer Jonas Ditlevsen ind på tidens mest aktuelle emne: Corona pandemien og psykisk trivsel og styrke.
Han spørger om vi kan lære noget mere af den og via forståelsen af os selv, få det bedre.
Hele udsendelsen med Jonas Ditlevsen er en personlig beretning baseret på hans erfaring og viden og varer godt 50 minutter. Se den og dan din egen mening !
Har du spørgsmål eller andet Du vil sige om udsendelsen kan Du indenfor de næste 2 uger skrive til LAP på denne adresse: lap@lap.dk
Så vil Jonas besvare dem efterfølgende.
Spørgsmål indsendt efter 2 uger tilstræbes besvaret på et senere tidspunkt.
Webinaret kan ses over to afsnit her:
10-årsplanen vedr. psykiatri
Vedr. Sundhedsstyrelsen: Dagsorden til 5. møde i Følgegruppen for 10-årsplanen vedr. psykiatri – tilpasset plan over kapitler
I forbindelse med dette arbejde omkring 10 års planen, har vi i LAP følt os meget hørt og glade for opbakningen til at gøre målene meget orienteret på Psykiatribrugernes oplevelse af Psykiatrien.
Vi har i LAP netop færdiggjort arbejdet med LAP´s input:
LAP har følgende indspil til den kommende 10-års plan for psykiatrien:
Vi har brug for, at både vores juridiske, behandlingsmæssige og sociale rettigheder radikalt forbedres.
1. Økonomisk ligestilling af somatik og psykiatri, og lige ret til forebyggelse, udredning og behandling på begge områder.
2. Overdødeligheden hos psykiatribrugere skal reduceres.
3. Uafhængig forskning indenfor behandlings- og socialpsykiatri opprioriteres
– fokus på hvad der virker og fremmer recovery.
4. Der skal være lettere, hurtigere og gratis adgang til hjælp og behandling både for mennesker med og uden diagnose – såvel unge som ældre. Ret til udredning og total raskmelding.
5. Indsatser skal måles på, om psykiatribrugere kommer sig – i stedet for at have antal sengepladser som succeskriterie i sig selv.
6. Økonomi: Der skal prioriteres faste midler til Regionerne, til sociale indsatser i Kommuner og til indsatser i brugerbevægelser, der støtter op om personlig recovery.
7. Tværfaglighed skal prioriteres i stedet for det traditionelle sundhedshierarki.
Samt yderligere udbredelse af peermedarbejdere i behandlings – og socialpsykiatri.
8. Fokus på det relationelle og empatiske i behandlingsforløbene.
9. Anvendelse af tvang skal nedbringes og særloven om frihedsberøvelse skal ophæves.
10. Afklaringsforløb i beskæftigelsesindsatser må max vare to år.
Vi har desuden udarbejdet et baggrundsnotat, som jeg vedhæfter.
Jeg glæder mig til det forsatte samarbejde.
Med venlig hilsen
Steen Moestrup
28 22 27 65
Medlem af Landsledelsen
LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Læs baggrundsnotatet her
Flersomhed
”Ensomhed for mig kan være der, hvor jeg ikke kan finde nogen at spille sammen med, selvom jeg går blandt mange mennesker.”
Steen er 55 år og har oplevet ensomhed.
Og han er ikke alene om at føle sig alene. 380.000 danskere i alle aldre føler sig ensomme. Ensomhed kan ramme os alle, og den er ikke altid lige til at se. Nogle gange er ensomhed også en følgesvend for dem, du mindst regner med. Men ensomhed er noget vi sammen kan hjælpe hinanden ud af. Hvis vi bliver bedre til at tale om det.
Se mere på https://flersomhed.dk/
Kontakt LAP
LAP
Store Glasvej 49 – 5000 Odense C
Telefon: 66 19 45 11
(mandag-torsdag kl. 10-14)
E-mail : lap@lap.dk
Mobilepay: 66 88 55
In english
What is LAP ?
LAP is a national organization, founded in 1999, of Danish (Ex-) Users of Psychiatry.
Read more…
