Har du en god idé til et nye fællesskab mod ensomhed?

PULJE TIL 1.000 NYE FÆLLESSKABER MOD ENSOMHED

Formålet med puljen er skabe nye fællesskaber gennem aktiviteter til borgere over 21 år, som mærker konsekvenserne af corona-pandemien i form af ensomhed. Puljen er på i alt 10 mio. kr.

Puljen kan søges på tre måder. BEMÆRK at der er forskellige frister for ansøgningerne:

Tilskud på 10.000-15.000 kr. med løbende ansøgningsfrist dog senest den 14. december 2020

Ansøgere kan søge tilskud på 10.000 – 15.000 kr. til enkeltstående aktiviteter. For disse er ansøgningsfristen løbende, indtil puljen er forbrugt. Der kan dog senest søges den 14. december 2020. Ansøgningerne bliver behandlet ud fra et først-til-mølle princip.

Ofte stillede spørgsmål til pulje på 10.000-15.000 kr.

Søg tilskud på 10.000-15.000 kr.

 

Tilskud på 15.000 – 99.000 kr. med ansøgningsfrist 10. december 2020

Ansøgere kan søge tilskud på 15.000 – 99.000 kr. til enkeltstående aktiviteter. For disse er ansøgningsfristen løbende, indtil puljen er forbrugt. Der kan dog senest søges den 10. december 2020. Ansøgningerne bliver behandlet ud fra et først-til-mølle princip.

Ofte stillede spørgsmål og svar til pulje på 15.000 – 99.000 kr.

Søg tilskud på 15.000 – 99.000 kr.

 

Tilskud på 100.000-1.000.000 kr. med ansøgningsfrist den 3. december 2020

Ansøgere kan søge tilskud på 100.000 – 1.000.000 kr. til forløb med mange aktiviteter. For disse ansøgninger er ansøgningsfristen til og med den 3. december 2020.

Ofte stillede spørgsmål og svar til pulje på 100.000 – 1.000.000 kr.

Søg tilskud på 100.000 – 1.000.000 kr.

 

Baggrund for puljen

Puljen er etableret på baggrund af den politiske aftale om bekæmpelse af ensomhed på henholdsvis Kulturministerens og Social- og indenrigsministerens område. I aftalen er der afsat 10 mio. kr. til 1000 nye fællesskaber. Puljen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen.

Læs mere om den politiske aftale

Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

Odense 23.11. 2020

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere kvitterer hermed for muligheden for at afgive høringssvar over forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort. Vedrørende forslag om lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort:

LAP kan kun støtte op om forlængelsen af denne ordning og kunne godt ønske sig, at den blev udvidet til også at omfatte førtidspensionister, der er tæt forestående til at overgå til folkepensionsstatus, så disse kan optjene lidt ekstra ud over det, der på nuværende tidspunkt er muligt. Således, at det muliggør en bedre pensionsopsparing i de tilfælde, hvor borgeren ikke selv har været i stand til at lave en skattefradragsberettiget pensionsopsparing eller pensionsforsikring.

Ydermere vil LAP opfordre til, at denne forsøgsordning hurtigst muligt gøres til et permanent tiltag i socialloven, da det er et yderst sundt tiltag, der kan hjælpe mange tilbage til at blive selvforsørgende. Det kunne endda tænkes at udvide ordningen, så frikortet kan blive berettiget i en 3 årig periode for alle, som har været ufrivillig husvild i et år eller mere. Det sociale frikort kunne så tilfælde indberegnes i udregningen af skatten i offentlige forsørgelsessatser for denne gruppe, hvilket kunne have en positiv indvirkning på viljen til at komme ud af hjemløshed.

Derudover bør der måske, samtidig med denne forlængelse af forsøgsordningen gøres en del mere ud af, at oplysninger omkring dette forsøg og de der tilknyttede rettigheder for målgruppen bliver udbredt til de instanser, der har oplysningspligt om dette overfor borgeren. Viden og information om dette skal tillige oplyses til målgrupperne, så vi kan få udbredt brugen af denne hjælp til at kunne få et bedre liv, gennem hjælp til selvhjælp i form af ordinær ansættelse.

Distributionen af oplysningerne til de instanser, som har oplysningspligt bliver for ofte glemt når disse forsøg sættes i værk. Dette bør kunne gøres bedre med for eksempel digital post til samtlige mennesker, der arbejder i socialrådgiver positioner, på væresteder og på herberg. En yderligere forbedring til udbredelse af kendskabet til frikortet ville være at lave en mulighed på hjemmesiden for borgerservice, hvor ansøgningen kan foretages via link ud fra oplysning derom, til de forskellige målgrupper.

De bedste hilsner

LAP arbejdsgruppe for presse og lov.
Ole Nielsen, Hanne Skou Kadziola og Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
www.lap.dk

 

 

Tanker om retspsykiatri

Tekster for trodsige og raske patienter.

af Glenn Hansson, ateist.

Bogen er inspiration til hvordan man tackler retspsykiatrien og den bygger på personlige oplevelser. Det er således en beretning i øjenhøjde med borgeren, som bliver udsat for retspsykiatri. Det er ikke nødvendigvis foreningen LAP’s holdninger, der afspejles i hele bogen og vi gør opmærksom på, at den bygger på personlige oplevelser, hvorfor råd og vejledninger er forfatterens egen oplevelse af konkrete situationer.

Hent bogen her

LAP høringssvar: Høring over foreløbigt udkast til en ny epidemilov

Odense 13.10 2020

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere kvitterer hermed for muligheden for at afgive høringssvar over foreløbigt udkast til en ny epidemilov. Vedrørende foreløbigt udkast til en ny epidemilov:

– Det ser som sådan ud til at være fornuftige regler for en akut epidemi-katastrofesituation. Dog vil LAP påpege, at det er meget modstridende med tvangsforanstaltninger i helbredsmæssige henseende hos enkeltpersoner, hvis man ikke tager højde for den enkelte borgers menneskerettigheder og rettigheder i den almene lovgivning i Sundhedsloven. Denne lovgivning, som til hver en tid kræver, at den enkeltes alment praktiserende læge som den ansvarlige for personens helbred, skal indbefattes før anvendelse og udførelse af denne slags indgreb i borgerens personlige frihedsrettigheder.

– I den nuværende formulering er der for meget plads til tolkning. Dette kan åbne for, at andre myndigheder uden sundhedsfaglig viden og uddannelse samt ansvar, kan beslutte hen over borgerens hoved uden at tage i betragtning, at borgeren muligvis nægter at lade sig vaccinere på grund af allergi eller religiøs overbevisning.

– Hvis dette er tilfældet bør der i lovgivningen indskrives et alternativ, der for eksempel kan være en tidsbegrænset tvungen karantæne, hvilket allerede er en af mulighederne i dette udkast som en tvangsforanstaltning. Derfor mener LAP, at den enkelte borgers alment praktiserende læge må og til enhver tid skal indbefattes inden disse tvangstiltag iværksættes. Dette bør indskrives tydeligt i formuleringen !

– Menneskerettigheder og retssikkerheden bør tages med i betragtning i en hvilken som helst lovgivning, når denne forfattes uden hensyn til hvilken krise landet befinder sig i. Ellers vil vi miste det vi definerer os selv som at være, nemlig et folkestyre og et frit samfund med menneskerettigheder som livsgrundlag.

Med de bedste hilsner fra LAP arbejdsgruppe for presse og lov.

LAP arbejdsgruppe for presse og lov.
Ole Nielsen og Steen Moestrup

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
www.lap.dk

PsykiatriNetværkets vision for psykiatrien 2030

– på vegne af Danmarks brugere og pårørende

PsykiatriNetværket vil opfordre til at nedenstående indgår i regeringens arbejde med den kommende psykiatriplan. Indledningsvis opridses de forudsætninger og pejlemærker, der overordnet bør styre prioriteringerne i psykiatrien. Derefter listes 10 centrale målepunkter, som man bør navigere efter for at sikre, at der er fremdrift i indsatserne og prioriteringerne.

Udspillet repræsenterer bredt holdningerne blandt medlemmerne af PsykiatriNetværket. PsykiatriNetværket repræsenterer både en stor del af brugerne i og omkring psykiatrien samt deres pårørende.

Læs hele visionen her

Aflysning af refugie

Historisk enighed om fremtidens psykiatri

Arbejdsgivere, personale, brugere, patienter og pårørende er for første gang enige om otte indsatsområder for mennesker med psykisk sygdom, som vil betyde et løft af psykiatrien.

For første gang står 44 organisationer på tværs af psykiatrien sammen om anbefalinger til otte løft af psykiatriområdet.

Det sker gennem et bredt samarbejde mellem kommunerne og regionerne, lønmodtagerorganisationerne og bruger- og pårørendeorganisationer.

Anbefalingerne er afleveret til social- og indenrigsminister Astrid Krag samt sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

”Det er utroligt vigtigt for os, at vi har været sammen om anbefalingerne. Det er en enig og samlet sektor, som anbefaler et løft af psykiatrien – og det håber jeg, giver et skub i processen med at udforme en ny 10-årig plan for området til fordel for både brugere, pårørende og medarbejdere,” siger sektorformand i FOA Torben Hollmann.

Hos PsykiatriAlliancen, der repræsenterer brugere, pårørende og fagfolk inden for psykiatriområdet håber talsperson Kristian Bennedsen også på, at de otte konkrete løft vil inspirere politikerne på Christiansborg.

”Psykiatrien har i årevis været underfinansieret og underprioriteret. Vi har ventet alt for længe med en plan for psykiatrien, men forhåbentlig kan anbefalingerne fra hele sektoren være med til at give politikerne et oplyst grundlag for en 10-års plan for psykiatrien,” siger han.

En ny plan for psykiatrien skal give personer med psykiske sygdomme et bedre tilbud.

“Mange tusinde danskere har psykisk sygdom tæt inde på livet – enten som patienter eller pårørende. Derfor er jeg glad for, at vi nu står sammen om otte anbefalinger til, hvordan vi kan sikre ordentlig behandling med bedre kvalitet og sammenhæng i indsatsen for hvert enkelt menneske. Det er et stærkt udgangspunkt for den kommende psykiatriplan,” siger Sophie Hæstorp Andersen, der er formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner.

Netop det brede samarbejde er vigtigt, hvis ambitionerne om en bedre psykiatri skal indfris, mener formand for KL’s Socialudvalg Thomas Adelskov.

”Vi er glade for, at vi sammen med så mange parter med en stærk og fælles stemme kan pege på et påtrængende behov for at løfte psykiatrien. Kommunerne er ambitiøse omkring udvikling af den kommunale socialpsykiatri, og der er behov for at løfte kernedriften, så vi får de rette økonomiske og kompetencemæssige forudsætninger på plads,” siger han.

Her kan du læse PsykiatriAlliancens udspil

Høringsvar: Vejledning om den kommunale tandpleje (socialtandpleje) LAP 05-0903-04

13.08.2020

Umiddelbart ser det fordelagtigt ud for brugerne. Dog er der i voksen -, omsorgs- og socialtandplejen stadig en åbning for kommunal økonomisk forskelsbehandling af borgerne kommunerne i mellem.

De bedste hilsner

LAP arbejdsgruppe for presse og lov.
Ole Nielsen og Steen Moestrup