LAP høringssvar om lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.

/i /af

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
www.sum.dk

Odense den 30.09.2024

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker mv. LAP har følgende bemærkninger:

− LAP er imod at fjerne klagemulighed som besparelser, da de bedste besparelser i den henseende vil være at undgå klagerne via bedre kvalitet i arbejdet.

Med de bedste hilsener
Ole Nielsen
Arbejdsgruppen Presse og lov

På vegne af
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
Mail:lap@lap.dk
Web:www.lap.dk

Høringssvar til ”Mindre indgribende tvangsformer”, Sundhedsstyrelsen 2024

/i , , /af

”LAP ønsker at der iværksættes et omfattende arbejde, der kommer med retningslinjer til forebyggelse af tvang i stedet for nye tvangsformer. Der skal mere fokus på relations-arbejdet mellem personale og patient som en vej til forebyggelse af tvang.
LAP er modstander af tvungen opfølgning, som kan legitimere tvangsanvendelse over for en udskrevet patient.”

10 punkter fra LAP som svar til Sundhedsstyrelsen:

1. LAP er modstander af alle former for tvang. Både dem der anvendes nu, og de nye former som nævnes i Sundhedsstyrelsens vurdering. Ved at indføre nye former for tvang vil udbuddet automatisk øge efterspørgslen hos personalet.

2. Tvang kan ses som tortur, straf og statsgodkendt legitimeret vold/magtanvendelse. Personalet er både dømmende og udøvende magt, og har derfor et umenneskeligt stort ansvar i at forvalte denne magt etisk.

3. Tvang er en kortsigtet løsning, der giver traumer og angst på længere sigt.

4. Præmissen i SST’s vurdering er, at forebyggelse af tvang ikke er en del af opdraget. Og derfor behandles det ikke. LAP vil derfor bede det politiske niveau om at lave en vurdering af muligheder for forebyggelse af tvang. Også i tråd med mindste-middel princippet.

5. Der er ingen erfaring med – eller dokumentation af – at de nævnte nye tvangsformer gavner patienterne eller gør personalet og andre patienter mere trygge. Bl.a. derfor bør de nye tvangsformer ikke indføres, da det ikke er undersøgt hvordan de virker på patienter og personalet.

6. Udenlandske erfaringer kan generelt ikke overføres til den danske psykiatri, som også nævnes ifm. med det hollandske eksempel med isolationsstuer. Udenlandske erfaringer kan inspirere, men der er mange forskelle i samfundskonteksten og opbygning af psykiatrien til at de kan anvendes i Danmark.

7. De sparsomme og meget indgribende erfaringer fra Sikringen og retspsykiatrien skal ikke overføres til hele psykiatrien. Bl.a. også ud fra mindste-middel princippet.

8. Tvungen opfølgning var ingen succes, og LAP er stadig imod denne ordning. Vi ser det som et fysisk overgreb på krop/sjæl, og krænkelse af privatlivet.

9. Flere steder i SST’s vurdering nævnes overvågning af patienten. Men der står intet om det mulige relations-arbejde der kan foregå mellem personalet og patienten som alternativ til fysisk og medicinsk tvang.

10. Patientens mulighed for selv at vælge hvilken form for tvang der anvendes, legitimerer ikke anvendelsen af tvang, og det gør ikke tvangen mindre indgribende for den, der udsættes for det.

Spørgsmål til dette høringssvar kan rettes til Lene Kristiansen, LAP.
Kristiansenlene@yahoo.dk

LAP – Landsforeningen af Psykiatribrugere.
Store Glasvej 49 – 5000 Odense C
Telefon: 66 19 45 11
(mandag-torsdag kl. 10-14)
E-mail : lap@lap.dk

Brev til Folketingets medlemmer

/i , , /af

Odense 24.10. 2023

Kære folketingsmedlem,

LAP fremsender her et forslag, som vi i denne forening, der består af mennesker med personlige erfaringer indenfor psykiatrien, kunne ønske os blev gennemført af jer som Folketing. Folketinget er øverste ansvarlig for at kunne tildele midler til de rigtige instanser og fastsætte helt konkret, hvad disse midler kan anvendes til af disse instanser.

1. Der bør oprettes mindst et værested i de 70 mest befolkede byer i Danmark, med det formål at kunne rumme de psykisk og fysisk udfordrede, de socialt udsatte og de ensomme mennesker. Et sted man kan tage hen, hvis man har behov for omsorg af den ene eller anden grund, som ikke kan varetages i institutioner eller hos offentlige instanser.

2. Vi ser meget gerne at der opføres et sanatorie i hver region, der er stort nok til at kunne rumme mennesker med vidtrækkende psykiske udfordringer, der kræver en langtidsbehandling. Dette vil modvirke problemet med “svingdørs-indlæggelser” der ofte fastholder og forværrer svært psykisk syges tilstand, og som ofte fører til tragiske hændelser, såsom selvmord eller destruktiv adfærd.
Vi ser helst at tragiske hændelser bliver undgået ved, at patienter får den fornødne behandling og ro i den tid, det nu tager for dem at blive stabile. Etablering af sanatorier vil også indebære, at der bliver åbnet for de flaskehalse i det nuværende system, hvor ventetiden på en udredning bliver længere og længere.

3. LAP ser meget gerne at det bliver en lovfæstet rettighed, at en tildeling af et psykiatrisk team bliver iværksat så snart et menneske får en psykiatrisk diagnose. Det vil betyde, at vedkommende har nogen at sparre med fra start, og ikke først skal igennem visitationer og anden administration, før der er hjælp.
Teamet skal bestå af en socialrådgiver, som kan tage sig af at hjælpe med de sociale problemer, der ofte følger med en diagnose. Der skal også tildeles en socialpædagog, der kan hjælpe borgeren med at forstå adfærdsvanskeligheder, samt en psykiatrisygeplejerske der kan vurdere om den medicin, der er blevet ordineret, nu også er den rigtige dosis eller det rigtige medikament.

4. Et terapicenter i hver kommune, der skal rumme terapeuter til for eksempel PTSD-ramte, alkoholikere, narkomaner, vredeskontrol osv.

LAP vil være meget taknemmelige, hvis I grundigt vil overveje denne liste og alle 179 i Folketinget kan blive enige om, at disse tiltag kun kan være til gavn for både samfund og borgerne, og en rigtig god investering i omsorg for alle mennesker som bor i Danmark.

Med de bedste hilsner og forhåbninger
Ole Nielsen, tovholder i presse og lov arbejdsgruppe

På vegne af
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49, 5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
www.lap.dk

LAP har modtaget svar fra Liberal Alliance og vi glæder os til at modtage svar fra alle Folketingets øvrige partier.

Høringssvar angående vejledning i depressions- og psykosebehandling

/i /af

28.09 2023

Præhøring og anmodning om udpegning af repræsentant til arbejdsgruppe til revision af Sundhedsstyrelsens vejledninger om behandling af voksne med antidepressive og antipsykotiske lægemidler

Til Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe angående vejledning i depressions- og psykosebehandling Vi i LAP mener, at de nuværende vejledninger som sådan er udmærkede på et professionelt og konkret plan, dog kunne man sagtens forbedre processen i udredningen ved at supplere et besøg hos en psykologisk uddannet behandler imellem de 2 lægekonsultationer, som beskrevet i udredningen præ medicinopstart udenfor hospitalsregi. Grunden til denne holdning skal findes i, at alt for mange mennesker bliver diagnosticeret som værende psykiatrisk ustabile og dermed stigmatiseret i systemet, også selv om at det senere viser sig at deres ubalancer baserer sig på midlertidige livsgenvordigheder. Mange mennesker vil få meget mere ud af at arbejde med deres livsstil – kost, søvn, motions- og sociale vaner end ved medicinsk behandling. Lægerne har lidt fokus på dette, men ikke nok og er uden egentlig mulighed for henvisning til relevante instanser. Det er i dag yderst vanskeligt som patient at frigøre sig fra en psykiatrisk diagnose, når den først er blevet stillet, og derfor mener LAP at man skal være varsom med at verificere diagnoser før de er blevet udførligt testet og udredt som sandheder.

En diagnose er ikke en ultimativ sandhed, det er et arbejdsværktøj, en observation som ikke nødvendigvis indeholder en klar konklusion af tilstanden for patienten. Hvilket fører os til et andet emne, nemlig de oplysninger som andre instanser kan indhente via for eksempel tilstandsrapporter til kommunalt og jobcenter regi, disse bør ikke indeholde beskrivelser af sygdomme på diagnosebasis, men kun betegne sygdomme der er udredt og konstateret som værende konkrete. Offentlige instanser har endnu ikke opfattet at en diagnose er et arbejdsredskab for medicinsk faglig personale som de ikke kan overføre til deres papirer i en anden sammenhæng og betydning, og derfor bør der i behandlingsvejledningen indføres at oplysninger omkring en igangværende udredning ikke bør videregives udover til patienten jævnfør oplysnings- og tavshedspligten.

Mange mennesker vil få meget mere ud af at arbejde med deres livsstil – kost, søvn, motions- og sociale vaner end ved medicinsk behandling. Lægerne har lidt fokus på dette, men ikke nok og er uden egentlig mulighed for henvisning til relevante instanser.

Med de bedste hilsner
Shiva Khanjani
Medlem af Landsledelsen
LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere

På vegne af
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf. 66 19 45 11
www.lap.dk

Høringssvar om dobbeltdiagnoser

/i /af
1. Jeres kontaktoplysninger
Navn på organisation Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Navn på kontaktperson Hanne Wiingaard
E-mail på kontaktperson lap@lap.dk
Telefon på kontaktperson 66 19 45 11
2. Valg af målgruppe
Hvilken målgruppe vil I indsende høringssvar på?		 Anden målgruppe
A. Angiv anden målgruppe
Angiv navn på målgruppen		 Nuværende og tidligere psykiatribrugere med dobbeltdiagnoser
B. Beskriv målgruppen
Hvilke funktionsnedsættelser eller sociale problemstillinger kendetegner  målgruppen, og hvad er målgruppens særlige behov og kompleksitet på social og specialundervisningsområdet?		 Det kan være grupper af mennesker med dobbeltdiagnoser der risikerer at falde mellem to stole, som resultat af behandlingssystemets indretning.
C. Målgruppens størrelse
Hvad er målgruppens samlede antal på landsplan?		 Ved ikke.
3. Bekymring for uhensigtsmæssig afspecialisering
Hvilke udfordringer oplever I ift. viden, indsatser, kompetencer eller tilbud til  målgruppen?		 Udfordringer med behandling af dobbeltdiagnoser (og evt.
selvmedicinering) er ikke af nyere dato og er udmærket dokumenteret andetsteds.
4. Tilbud til målgruppen
Har I en konkret bekymring for, at et eller flere tilbud til målgruppen er  lukningstruede?
Ja X
Nej
Har intet kendskab
Hvis ja: hvilke tilbud? Lukning af små væresteder er uhensigtsmæssig ift. forbedring af denne gruppe af psykiatribrugeres vilkår.

Høringssvar: Forslag vedrørende fremtidig børne- og ungdomspsykiatri i Region Syddanmark

/i /af

Region Syddanmark
Damhaven 12, 7100 Vejle

Odense den 27.03.2023

LAP høringssvar: Forslag vedrørende fremtidig børne- og ungdomspsykiatri i Region Syddanmark

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere kvitterer hermed for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende fremtidig børne- og ungdomspsykiatri i Region Syddanmark.

LAP har følgende bemærkninger:

  • Først og fremmest vil vi stille spørgsmål til, om de unge er hørt i forhold til de ændringer der her foreslås? Unges ønsker til psykiatrien er tilsyneladende, ex. via samtalegrupper ikke en del af de ændringer der foreslås. Unge med psykiske vanskeligheder efterspørger samvær med andre unge, hvilket dette forslag ikke tilgodeser. Derudover skal det anføres, at unge med psykiske vanskeligheder ikke er alderssvarende og overgang til voksenpsykiatrien derfor kan være ekstra barsk.
  • Forslaget tager ikke hånd om den grundlæggende mangel på speciallæger samt udfordringen med andelen af retspsykiatriske patienter indlagt i Voksenpsykiatrien. LAP foreslår her, at man inddrager nye behandlingsformer og tilsvarende i ansættelsesprocesser søger og ansætter et bredere spektrum af faggrupper. LAP foreslår tillige øget brug af brugerstyrede indlæggelser, uvisiterede kommunale pladser, mobilteams og øget fokus på forebyggelse, som del af den omlægning der ønskes gennemført.
  • I forslaget er det ikke beskrevet, hvordan overflytningen af en større gruppe unge til voksenpsykiatrien skal gennemføres. Det vil være hensigtsmæssigt at implementere en løsning, der indebærer at unge og patienter med en dom ikke deler faciliteter.
  • Forslagets antagelse om, at unge 18 – 19-årige med psykisk sygdom kan rummes og behandles ambulant kan der med rette stilles spørgsmålstegn ved. Når man ændrer aldersgrænsen flyttes presset til ambulante behandlingstilbud i kommunerne og til voksenpsykiatrien, hvor der tillige er mangel på uddannet personale.
  • Den lange transport som forslaget indebærer kan afholde patienter for at søge behandling, hvilket allerede er en udfordring i den nuværende organisering.
  • Endelig er der behov for, at man nuancerer opfattelsen af psykisk sygdom, som noget der kræver medicinsk behandling og foregår i hjernen, og i højere grad i behandlingstilrettelæggelsen ser på det hele menneske.

LAP er som brugerforening bekendt med de udfordringer, der er i psykiatrien i Region Syddanmark. LAP forventer dog, at den skitserede omlægning først og fremmest inddrager og tilgodeser psykiatribrugeres egne behov og ønsker. Kun på denne måde fremtidssikres en positiv udvikling af psykiatrien i Region Syddanmark.

Med venlig hilsen
Helle Sibbersen,
Medlem af forretningsudvalget i LAP og LAP Syddanmark

På vegne af
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
Mail:lap@lap.dk
Web:www.lap.dk

LAP høringssvar vedr. ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck, engangsbeløb mm. J. nr. 23 01200-2023-1719

/i /af

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
J. nr. 23/01200- 2023-1719

Odense den 07.03.2023

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere kvitterer hermed for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck, engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere samt ophævelse af lov om den sociale pensionsfond.

LAP støtter op om inflationshjælp med ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. til modtagere af ældrechecken og engangsbeløb på 1.000 kr. til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere, som hjælp til kompensation af borgere for de høje priser.

Endelig noterer vi os, at midlerne i den sociale pensionsfond er opbrugt i overensstemmelse med loven, og fonden som følge deraf er ophørt.

Med venlig hilsen
Hanne Wiingaard, Lenette Rasmussen, Helle Sibbersen
Forretningsudvalget i LAP

På vegne af
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49, 5000 Odense C
Telefon: 66 19 45 11
www.lap.dk

LAP høringssvar: Ny høringsversion Udkast til bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller boform i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret – j.nr. 2017-220-0006

/i /af

22.08 2022

Kære Justitsminister Mattias Tesfaye,

LAP Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere har modtaget ovennævnte høring om udgangstilladelse til psykiatribrugere, som er anbragt på hospital eller bosted. Svarfristen er 26. august 2022.

Trods fagpersoners vurderinger om i hvilken grad patienten/beboeren er farlig, mener LAP, at retssikkerheden er truet for vores medlemmer med de stramninger og yderligere restriktioner, der lægges op.

I LAP kæmper vi for, at psykiatribrugere skal have mulighed for at komme sig. Men hvis man bliver spærret inde på en institution uden muligheder for udgang, nedbryder man yderligere mennesket inde i psykiatribrugeren og fratager vedkommende håb og nedbryder den enkeltes egne ressourcer.

LAP er derfor imod de stramninger, der lægges op til i udkastet.

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg)

/i , /af

Odense, 17.03.2022

LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven – Etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg. LAP har følgende bemærkninger:

– Det er yderst relevant at nedsætte samarbejdsudvalg, så det tværsektorielle samarbejde styrkes. Mangel på tværsektorielt samarbejde er et af de største strukturelle problemer i vores samfund, og mange psykiatribrugere tabes desværre alt for ofte mellem to stole. Det er positivt, at patientforeninger tilbydes pladser i de forskellige udvalg, der etableres under den nye struktur.

– LAP er dog bekymret for, at psykiatribrugeren igen bliver taberne i de nye sundhedsklynger og samarbejdsudvalg. Vi er bekymrede for at somatikken og aldersrelaterede lidelser kommer til at fylde så meget, at psykiatrien overses.

– Derfor støtter LAP op omkring særlige samarbejdsudvalg på psykiatriens område, der er tværsektorielle og med en bredere inddragelse af psykiatribrugerne.

– Et særligt opmærksomhedspunkt er risikoen for et nyt tungt mødefora, hvor borgerhensyn og mål drukner i hensigtserklæringer, diskussioner om økonomiske grundvilkår o.l.

– LAP ser således en klar beskrivelse af brugere og pårørendes indflydelse i sundhedssamarbejdsudvalg og patientinddragelsesudvalg som værende afgørende, da disse repræsentationsfora ellers vil forekomme som tomme legitimeringsgrundlag for den førte psykiatri – og sundhedspolitik i regi af sundhedsklynger.

– Det nuværende fravær af politisk prioritering i det store spektrum af somatiske sygdomme og tilhørende mange og dyre behandlingstilbud, må tillige forudses at blive en udfordring for arbejdet i
sundhedsklynger.

– I LAP ́s optik skal der følge fornødne økonomiske ressourcer med udmøntningen af sundhedsklynger, da man ellers må forvente et begrænset incitament for det ressourcekrævende samarbejde blandt involverede parter. De i lovforslaget forslåede kr. 80 millioner forekommer, som et særdeles beskedent finansieringsgrundlag.

– Endelig er forskelle i fordelingsstrukturer og økonomiske rammer blandt regioner og kommuner forhold, som udmøntningen må adressere, hvis sundhedsklynger skal lykkedes med at skabe reel positiv forandring for psykiatribrugere.

Med venlig hilsen
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49, 5000 Odense C.
www.lap.dk

LAP’s høringssvar til ”Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. Fagligt oplæg til en 10-årsplan”.

/i , /af

07.01.2022

Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribruger (LAP) vil gerne sige tak for at være inviteret ind til processen om 10-årsplanen.

Det er første gang, at der er lavet et samlet, sammenhængende og langsigtet oplæg på tværs af sektorer. Det er positivt, at det faglige oplæg peger på en sammenhængende og langsigtet indsats med forpligtende mål.

LAP er også taknemmelig for betegnelserne ”mental sundhed” og ”psykisk lidelse”, da sproget er vigtigt ift. en af-stigmatisering og ligeværdig tilgang til emnet.

Kommentarer til kapitel 2: Resumé

LAP er enig i, at psykiske lidelser skal behandles med lige så højt et kvalitetsniveau, som fysiske lidelser. Som oplægget peger på, er psykiske lidelser den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. Og mennesker med svære psykiske lidelser lever 15-20 år kortere end baggrundsbefolkningen.

Psykiske lidelser kan have stor betydning for den enkelte, og dennes mulighed for at leve et almindeligt med familie, arbejde og fritidsinteresser, og desværre ses en markant overdødelighed for en del af de mennesker, der rammes.

Alle tal viser en stigning i antallet af mennesker med psykiske lidelser. Derfor er det afgørende med en samlet politisk indsats nu – og medfølgende finansiering – både til regionerne, kommuner og civilsamfundsaktører, som f.eks. patientforeninger mv.

Det er vigtigt med sammenhæng og koordination af indsatsen. LAP foreslår én indgang-modellen (f.eks. som et tvær-sektorielt psykiatri-hus) eller tilbage til ordningen før i tiden med én fast sagsbehandler i kommunen. Det skal gælde for alle psykiatribrugere som har komplekse problemstillinger, f.eks. fysiske sygdomme/handicap, misbrug eller børne-sager.

Ift. selvmord, er Danmark det OECD land, som har den højeste selvmordsrate under indlæggelse. Det er en trist rekord, for vi er samtidig et land, som har ressourcerne til at forhindre, at det sker. Risikoen for selvmord under indlæggelse eller efter udskrivning er over 200 gange højere end for baggrundsbefolkningen. Det peger på et behov for en type ”efterværn” efter udskrivelse.

Det er på tide, at behandling for psykisk lidelse ikke kun er hængt op på læger/psykiatere, men også ledes af andre faggrupper.

Patienten skal altid være hovedpersonen i egen behandling, og de fagprofessionelle er patientens rådgivere, ikke formyndere.

Desværre vil 40-50 pct. af befolkningen på et tidspunkt få en psykisk lidelse og hver tredje i befolkningen vil få brug for psykiatrisk behandling, og der ingen tegn på at disse tal falder. Hvis vi fortsætter regimet med psykiateren øverst i hierarkiet, så vil vi fortsætte med at se stigninger i antallet af mennesker med psykisk lidelse.

De nuværende psykiatere er for pressede og dermed desværre også dårlige behandlere. Psykiaterne er optagede af at stille en diagnose og medicinere ud fra det, og har ikke tid og ressourcer til samtale-terapi. Det er på tide, at psykiatribrugere får behandling, hvor hoved-elementet er at blive lyttet til, og blive taget seriøst som ekspert i eget liv. Et lyttende øre – der formår at omsætte det hovedpersonen siger – til reelle tilbud, når man langt med. Mange har brug for, at der lyttes meget mere og meget mere på psykiatribrugerens præmisser uden filter.

Vi efterlyser også medicinfrie afdelinger, men regionerne har indtil videre ikke ønsket at oprette disse.

Tal for øget belastning af den regionale psykiatri, almen praksis, speciallægepraksis og psykologer peger på et behov for flere samtaletilbud, gruppeterapi-tilbud, netværksfremmende aktiviteter mv. Betydningen af at tale om psykiske symptomer, personlige problemer mv. er undervurderet i 10 års planen. Disse indsatser kan både finde sted i kommunale tilbud, civilsamfunds-tilbud og brugerforeninger som LAP.

Der skal være alternativer til den traditionelle psykiatri, hvor der er lige vægtning af – samarbejde mellem alle fag-professionelle grupper. Det kunne f.eks. være Framework-terapi tilbud, hvor der er fokus på ”hvad skete der” i stedet for ”hvad er der galt med dig”. Dvs. væk fra diagnose-tilgangen.

Kommentarer til kapitel 3: Samlede anbefalinger

LIGHED OG AFSTIGMATISERING

Anbefaling 1. LAP ser positivt på anbefalingen om en indsats for af-stigmatisering med et nationalt videnscenter og ambassadør korps, og vil gerne bidrage i form af repræsentation i en evt. bestyrelse. Samt deltage i ambassadørkorpset.

Anbefaling 2 og 3. Anbefalinger om forebyggelse, udredning og behandling af psykiatribrugernes somatiske sygdomme, er også et stort ønske fra LAP’s side. Nedbringelse af ”Multisygdom” bør få mere opmærksomhed.

BØRN OG UNGE

Anbefaling 5-13. LAP støtter også anbefalingerne om børn/unge.
Ift. børn/unge er det relevant med fokus på kriminalitet, selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser.

Det kan virke skræmmende, at unge – hvis hjerner ikke er udviklede – tilbydes psykofarmaka. Især hvis terapi slet ikke er forsøgt. En del medicin påvirker sexlivet og kan få store konsekvenser for menneskerne i resten af deres levetid både mht. sexlivet og muligheden for at bringe børn til verden.

Børn og unge med psykisk mistrivsel bør støttes til at få lige ret til uddannelse eller job, som deres jævnaldrende.

Der skal også mere fokus på overgangen til voksenområdet for unge med psykiske lidelser og behov for støtte, så de unge voksne ikke tabes i systemet.

Den mentale sundhed for unge og voksne kan fremmes via inklusion i uddannelsessystemet, inklusion på arbejdsmarkedet, bedre boligforhold og en indkomst over fattigdomsgrænsen. Beskæftigelse – og vejen dertil – er overset i 10 års planen. Mange psykisk sårbare oplever en massiv forværring af symptomer pga. job-afklaringsindsats. LAP mener, at afklaringsforløb i Jobcenter max. må vare to år.

TIDLIGE INDSATSER FOR VOKSNE

Anbefaling 14. LAP sætter stor pris på målsætningen om at udbrede sociale akuttilbud i alle kommuner.

UDREDNING OG BEHANDLING

Anbefaling 16. Lettere adgang til akut psykiatri bør indebære et geografisk nærhedsprincip.

Kontakten til psykiatrien er stigende. Men man bliver sendt hjem fra den psykiatriske akutmodtagelse medmindre man er til fare for sig selv og andre. For dem der bliver indlagt, er indlæggelsen ofte alt for kort, f.eks. blot et par døgn.

Patienten kommer ikke i et behandlingsforløb, den korte indlæggelse er blot en brandslukning, som kan gentage sig gang-på-gang, dvs. svingdørspatienter som er der alt for kort til at modtage behandling.

Op til weekenden er der ”prikke runde” hvor de mindst dårlige patienter udskrives til ingenting. Hvis du som patient har fået lov til at blive i længere tid, er det ren opbevaring, hvor manglen på behandling og aktiviteter kører patienterne yderligere ned psykisk, fordi der er ingen mening med opholdet og følelsen af håbløshed vokser.

Hvis man henvender sig til en psykiatrisk akut-modtagelse med selvmordstanker/planer udløser det nogle steder 20.000 kr. til afdelingen per patient efter et taxameter-princip. Det kan skævvride fokus på hvem afdelingen lader indlægge.

Anbefaling 18. De sværest syge optager u-proportionelt mange ressourcer. 5 pct. af patienterne står for 50 pct. af de samlede udgifter i hospitalspsykiatrien. Det peger på et behov for en målrettet og intensiv indsats på disse patientgrupper. Der er stort potentiale for en behandling, der virker bedre – både for den enkelte – og for belastningen af psykiatrien.

Anbefaling 19. Digitale løsninger kan være et godt supplement til andre tilbud. Dog er der en meget stor andel af mennesker med psykisk lidelse, som ikke har udstyr eller it-kompetencer til at gøre brug af dem. De må ikke tabes på gulvet. Indsatsen bør suppleres med opkvalificerende indsatser ift. digitale kompetencer samt et gratis tilbud om relevant digitalt udstyr jf. projektet ”Min vej” i Københavns kommune, som var on-line krisehåndtering, hvor deltagerne lånte en I-Phone 4 ifm. deltagelse i projektet.

Anbefaling 20. Nationale patientforløbsbeskrivelser kan være med til at sikre en minimumskvalitet i behandlingen og mere ejerskab fra patientens side, fordi patienten får indsigt i, hvad der skal ske, hvornår og hvordan. Det er positivt med minimumskvalitets standarder, men de skal ikke blive så rigide, at der ikke er plads til ny-tænkning og metode-frihed.

Det er dokumenteret, at relationen mellem den professionelle og psykiatribrugeren er mere afgørende end metoden der anvendes. Desuden virker den valgte metode bedst, hvis psykiatribrugeren tror på, at det er den metode, som passer bedst til ham/hende.

Anbefaling 21. Udgående fleksibel psykiatri til mennesker med svær psykisk lidelse er et relevant tilbud, som ikke blot skal være forbeholdt mennesker med psykose-spektret eller bipolar lidelse. Der er andre lidelser, som også har en høj sværheds-grad.

Anbefaling 22. Voksne med psykoser har flest indlæggelser. Derfor undrer vi os over i LAP, hvorfor man ikke udbreder den finske model Åben Dialog i akut-psykiatrien, som har dokumenteret effekt på mennesker i psykotisk tilstand. Derved kan anvendelse af tvang også nedbringes. Når brugen af tvangsforanstaltninger er steget trods ambitioner om nedbringelse af tvang, peger det på et behov for øget tilsyn med de psykiatriske afdelinger f.eks. ved at ansætte ”Patient ombudsmænd” på hospitalerne.

Der bør også være fokus på hvordan tvangen senere påvirker patientens liv, og om patienten har brug for at bearbejde oplevelserne med terapi.

Anbefaling 23. LAP ser positivt på, at psykiatribrugere med samtidigt misbrug ikke skal ”falde mellem to stole”, og at man samler dobbeltdiagnose behandlingen i Regionerne. Misbrugsbehandlingen bør rumme andre typer end rusmiddel-misbrug. Som eksempel kan nævnes Center for Ludomani, som leverer en vigtig indsats.

LAP har valgt at misbrug kaldes selvmedicinering. Det foregår mange steder, og ved at benytte denne terminologi, så kan man ofte få en bedre kontakt og behandlings-alliance med borgerne.

Anbefaling 25. Bedre støtte til – og inddragelse af pårørende er på alle måder en vigtig indsats. Det er også forebyggende ift. den pårørende, som er belastet af at være pårørende til en person med psykisk lidelse. Åben Dialog er en tilgang, hvor patientens netværk anses for den væsentligste ressource på lang sigt.

RETSPSYKIATRI

Anbefaling 26 og 27. LAP ser frem til lovgennemgangen af straffelov mv. for retspsykiatriske patienter samt bedre visitation til behandling.

SOCIALPSYKIATRI

Anbefaling 28 -34. Døgnbemandede tilbud i socialpsykiatrien bør udbredes til hele landet. Et eftersyn af serviceloven er også relevant. Ligeledes giver et kompetenceløft af medarbejderne god mening. Der skal være mere fokus på opbakning og opfølgning af det store og krævende recovery-arbejde, der venter forude efter et psykisk sammenbrud.

Det kunne f.eks. understøttes i flere gode væresteder, som et element i opprioritering af socialpsykiatrien. Vores medlemmer i LAP ønsker flere små lokale væresteder. Det forebygger ensomhed, psykiske kriser, indlæggelser, behov for bo-tilbud og bo-støtter. Alt i alt er væresteder en billigere og bedre løsning end mere hospitals psykiatri.

På Sundhedsudvalgets høring om ”Ulighed i sundhed” 10/11 2021 blev fremlagt dokumentation på, at ensomhed er en større sundhedsmæssig trussel end 15 cigaretter om dagen og overvægt. Dvs. vi skal også fremme tiltag, der ikke umiddelbart kan måles og vejes, f.eks. meningsfuldhed, nærvær, omsorg mv.

Det gælder også for aktiviteter og tilbud i brugerbevægelsen. At samles med ligesindede, hjælpe hinanden og bruge sine ressourcer er både ensomhedsbekæmpende og giver mere lyst til livet.

Peer-medarbejdere er undervurderede og bør fremhæves særskilt, som en medarbejder-type, der kan bidrage med samtaler og gruppe-tilbud, som fremmer recovery. Peer-medarbejdere kunne også udbredes til hjemmevejleder området og akut-tilbud.

Men det er diskriminerende, at peer-medarbejdere indplaceres på de laveste løn-trin selvom mange er veluddannede, efteruddannede og har erfaringskompetencer. Der mangler karriere- og udviklingsmuligheder i stillingerne som peer-medarbejdere både i regionerne og kommunerne.

SAMMENHÆNG

Anbefaling 35-37. Sammenhæng og koordination er grundlaget for alle øvrige indsatser, så én indgang og en fast sagsbehandler kan fremme oplevelsen af sammenhæng for psykiatribrugeren.

Det er vigtigt, at psykiatribrugeren bliver bistået ved visitationssamtaler, udarbejdelse af helbredsattester og samtaler med sagsbehandler. Disse samtaler kan gen-aktivere følelser af svigt, dårlige oplevelser og ting, som er re-traumatiserende, og derfor er det vigtigt at få samlet op efterfølgende med et menneske som var vidne til samtalen.

LAP har den holdning, at helbredelse ikke sker på hospitalerne, men ude i hverdagslivet. Men man skal være stærk for at søge hjælp, og man skal være stærk for at kunne bruge en lang række af de tilbud, der gives.

Fysiske handicappede ansætter egne hjælpere. Det samme burde være muligt i psykiatribrugere. Mange har en blanding af fysiske og psykiske udfordringer, men lægefagligt tilskrives det meste det psykiske, og de faktuelle fysiske behov overses.