Spørgsmål til kommunale og regionale politikere

Nedenfor er LAP ́s spørgsmål i forbindelse med kommunal- og regionsvalget 16. november 2021. Spørgsmålene tager udgangspunkt i LAP ́s ønsker til ny 10-årsplan for psykiatrien.
Stil spørgsmålene i pressen, på internettet, i din personlige debat med politikere eller ved vælgermøder !

1. Økonomisk ligestilling af somatik og psykiatri, og lige ret til forebyggelse, udredning og behandling på begge områder.
– Hvad vil kommunerne gøre for, at der gives psykiatribrugere tilsvarende muligheder i støtte i eget hjem, som folk med somatiske lidelser?
– Hvordan vil regionerne sikre, at de behandlingsmæssige tilbud svarer til dem som gives i somatikken og patienterne bliver taget alvorligt?

2. Psykiatribrugere kan i gennemsnit se frem til et langt kortere liv end andre borgere. Medicinering kan føre til “pludselig og uforklarlig død” eller føre til livstruende sygdomme, som hjerte/karlidelser og diabetes.
– Hvad vil du gøre for at belyse og forebygge risikoen for medicinrelaterede dødsfald?

3. Uafhængig forskning indenfor behandlings- og socialpsykiatri opprioriteres:
– Hvor og hvordan vil du sikre fokus på, hvad der virker og fremmer recovery?
– Hvordan vil I sikre, at man tager psykiatribrugerne alvorligt og støtter dem i at gennemføre deres håb og drømme?
– Hvordan vil i sikre, at der bliver igangsat forskningsprojekter?
– Hvordan vil i sikre, at den nyerhvervede viden bliver integreret i de nuværende tilbud?
– Hvordan vil i sikre udveksling af erfaringer på tværs af skillelinjer?

4. Der skal være lettere, hurtigere og gratis adgang til hjælp og behandling både for mennesker med og uden diagnose – såvel unge som ældre. Ret til udredning og total raskmelding.
– Hvordan vil du arbejde for, at der tilbydes rådgivning og hurtig indsats både regionalt og kommunalt?
– Skal man fortælle om sin psykiske diagnose, når man søger job?

5. Indsatser skal måles på, om psykiatribrugere kommer sig – i stedet for at have antal sengepladser som succeskriterie i sig selv.
– Hvilke målekriterier vil i opstille, der viser at psykiatribrugerne kommer sig?
– Der kunne f.eks. måles på hvor mange genindlæggelser der foretages, eller hvor mange der kommer tilbage på arbejdsmarkedet helt eller delvis. Eller om støttebehovet falder?

6. Økonomi: Der skal prioriteres faste midler til Regionerne, til sociale indsatser i Kommuner og til indsatser i brugerbevægelser, der støtter op om personlig recovery.
Kommunerne:
– Hvad vil i gøre for, at der sættes tilstrækkelige midler af til den psykosociale indsats?
– Hvordan vil i sikre, at der er tilgængelige tilbud i nærområderne ?
– Vi savner tilbud, der støtter op om brugernes recovery? Eks. tilbud der underviser brugerne og understøtter deres egne erfaringer.
– Er i villige til at sætte flere midler af til §18 midler og i højere grad tildele dem psykiatribruger-foreninger.
– Hvordan vil I undgå, at mennesker der selv-medicinerer ikke falder mellem to stole?
– Vil I arbejde for, at der oprettes flere små væresteder, så dem med socialfobi har et sted at komme?
Regionerne:
– Hvordan vil i sikre, at der sker bedre koordination til de kommunale tilbud ved udskrivning fra hospitalerne?
– Hvordan vil i sikre bredden i de regionale behandlingstilbud, især mere terapeutiske tilbud såvel i hospitalsregi og ambulant behandling?
– Vil I arbejde for, at patienter har ret til selv at skrive i egen journal udover behandlernes vurdering?
– Hvordan vil I undgå, at mennesker der selv-medicinerer ikke falder mellem to stole?
– Hvordan vil i sikre inddragelse af psykiatri-organisationer i det politiske arbejde?

7. Tværfaglighed skal prioriteres i stedet for det traditionelle sundhedshierarki.
– Samt yderligere udbredelse af peermedarbejdere i behandlings – og socialpsykiatri.
– Hvordan vil i sikre, at der ansættes peermedarbejder i de forskellige indsatser både regioner og kommunerne?
– Hvordan vil i sikre en tværfaglighed i de forskellige indsatser?

8. Fokus på det relationelle og empatiske i behandlingsforløbene.
– Det er vigtigt, at der er kemi og resonans mellem borgerne og behandlerne såvel i kommunerne og regionerne.
– Hvordan sikrer man, at kemien afstemmes?
– Hvordan støtter man, at der opstår samklang/resonans mellem brugere og behandler/støttepersoner?
– Hvordan vil I understøtte det forebyggende arbejde med personlig recovery og social forandring, der foregår i frivillige foreninger og organisationer?
– Hvordan vil I inddrage levede brugererfaringer i psykosocial rehabilitering?
– Hvem har ansvaret for en udskrevet patient, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling? For at undgå, at borgeren får det dårligt igen og må genindlægges eller ikke kan klare sig i eget hjem? (efterværn)
– Vil I arbejde for, at der tilbydes psykologbehandling i stedet for medicin til behandling af skizofreni?
– Vil I arbejde for, at patienter har ret til selv at skrive i egen journal udover behandlernes vurdering?

9. Anvendelse af tvang skal nedbringes.
– Hvordan vil I reducere tvangen i behandlingspsykiatrien?
– Kommunalt: Hvordan sikre vi, at borgerne får støtte og hjælp til den nødvendige medicinhåndtering?
– Hvordan sikrer I forebyggelsen i socialpsykiatrien og når ud til de borgere, som har behovet?
– Hvorfor bliver personale, der overtræder psykiatriske patienters menneskerettigheder ikke retsforfulgt og straffet?

10. Kommunerne har i forbindelse med pensionssager ofte langvarige afklaringsforløb i beskæftigelsesindsatser, de bør må max. vare to år. Tilsvarende gælder det i forbindelse med beskæftigelsessager.
– Hvordan vil i sikre, at borgere der skal afklares til pension ikke ender i langvarige næsten endeløse forløb?

Brev til Sundhedsminister Magnus Heunicke og Justitsminister Nick Hækkerup

Att.: Sundhedsminister Magnus Heunicke
Justitsminister Nick Hækkerup

28.09 2021

Vedr. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mm.

I forbindelse med høringssvar, hvor vi skulle kommentere på ændring af husorden for psykiatriske afdelinger, er vi blevet klar over, at lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. bør gennemgås og gennemskrives, så den er til at forstå for både psykiatribrugere, patienter, læger, ansatte i psykiatrien, politi, mfl.

  • Loven bør skrives så klart, at den kan udleveres til alle og læses, samt forstås af de fleste.
  • Herved vil man kunne spare rigtig mange frustrerede patienter og sundhedsministeren kan spare at udarbejde en husorden. Lægernes behandling af patienterne bliver gjort lettere og det vil blive gjort gennemskueligt for alle parter, der indgår i behandlingen.
  • Det vil gøre det lettere at opnå en fornuftig behandlingsalliance, og det vil på sigt begrænse tvangen på landsplan.
  • På sigt vil det gøre det meget nemmere at behandle patienter i psykiatrien, eller folk der er underlagt denne lovgivning.
  • På sigt vil det være hensigtsmæssigt om al lovgivning omskrives, så det er lettere for alle at forstå og henholde sig til denne.

Vi ser gerne at psykiatriloven er den første lovgivning, der gøres let tilgængelig for alle.

På vegne af LAP´s Landsledelse​

Arbejdsgruppen Presse og lov i LAP.
Hanne Skou Kadziola, Ole Nielsen og Steen Moestrup

Debat: Velkommen til psykiatrien. Mit navn er 78, og jeg er klar til at vise omsorg for dig

Det er problematisk, at Folketinget har vedtaget et forslag, der lægger op til at ansatte i psykiatrien kan bruge et nummer frem for et navn. Det giver en falsk tryghed og forringer plejen, skriver tidligere patient i det psykiatriske system og talsperson i landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere Nils Holmquist

En nylig vedtagelse fra Folketinget vil muliggøre at sundhedspersonalet kan være anonymt på alle hospitaler i Danmark. Vedtagelsen er motiveret af, at flere ansatte i somatikken har været udsat for trusler og overfald. Men vedtagelsen vil i høj grad påvirke psykiatriske patienter og kvaliteten af deres behandling.

Vores samfund bygger på, at vi har tillid til hinanden. Vi kan efterlade barnevognen udenfor, mens vi drikker vores kaffe på cafeen. Den tillid gælder også i retssystemet, og derfor er debatten om tjenestenummer kontroversiel.

For det første kan et tjenestenummer give en falsk tryghed hos en ansat og for det andet medføre en ringe retsfølelse hos patienten. Patienten kan føle sig som en del af et mekanisk system snarere end et menneske, der har brug for hjælp.

Det kan give en falsk tryghed, fordi hadske patienter i psykiatrien alligevel vil være i stand til at sende ubehagelige trusler eller udføre ubehagelige handlinger. Det er ikke vanskeligt for et ondt menneske at få hjælp til eller selv forfølge en ansat ved fyraften til dennes bopæl eller få udleveret private oplysninger. Hvis en patient virkelig ønsker at finde oplysninger om en ansat, vil lovforslaget ikke gøre en forskel.

Det påvirker derimod den sundhedsfaglige pleje, at man på forhånd møder patienten med troen om, at man er i fare. Mistilliden til patientens medmenneskelighed. På sigt vil behandlingen af den grund blive dårligere.

I min tid som psykiatrisk patient har jeg under ophold på lukkede afdelinger oplevet patienter, der var pressede, fordi de ikke måtte komme ud. De talte om at gøre væmmelige ting ved overlægen. Men det var urealistiske ideer som at placere en bombe i vedkommendes bil. Urealistisk, fordi patienten ikke havde erfaring med sprængstoffer, og formentlig heller ikke adgang til dem.

Jeg er bange for, at sådanne trusler kan blive mere realistiske, hvis man gør det mere interessant og utilnærmeligt for en truende patient at afsløre, hvad der ligger bag en ansats tjenestenummer.

Det uhensigtsmæssige, men dog vedtagne, lovforslag, bidrager også til stigmatisering af psykiatriske patienter. De har i forvejen nok at slås med og har ikke brug for at mødes med mistillid og upersonlige numre. De har brug for tiltro, håb og rigtige mennesker til at hjælpe dem ud af psykiatrien.

Man skal selvfølgelig ikke negligere de ansatte, der er utrygge. Derfor bør ansatte, der føler en sikkerhed ved at bære et tjenestenummer, i stedet have mulighed for at aftale med deres arbejdsgiver, at de kan bære et pseudonym. På den måde imødekommer man dem, der føler sig truet på hospitalerne, samtidig med at man bevarer tilliden til hinanden mellem patienter og personale.

Nils Holmquist Andersen tidligere patient i det psykiatriske system og talsperson i Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere.

Video fra kyst-lejren 2021

Program for LAP sommerlejr

Reportage fra Folkemødet på Bornholm

LAP TV har været på folkemødet på Bornholm siden 2015. I denne udsendelse kommer nogle af de bedste indslag fra folkemødet.

Deltagerne er blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Poul Nyrup Rasmussen er på folkemødet i forbindelse med Head Space, som er en organisation der hjælper unge sindslidende.

Udsendelsen omfatter:

  • Læge Nana Pilmark tager blodprøve på LAPs udsendte Tom Jul Pedersen.
  • Truels Vallø Bisgaard fortæller om heste terapi, hvor mennesket skal få det bedre ved hjælp af hesten.
  • Rebellen fra Langelands kor åbner folkemødet i LAPs telt i 2019.

Pandemien & Psykiatrien – nyt online webinar!

LAP vil gerne sende flere møder og oplevelser online.

Helst med interessante mennesker som har noget på hjertet om psykiatri. Vi har allerede sendt nogle udsendelser på LAP TV, men nu bliver det mere koncentreret om et eller et par mennesker, som deler deres viden, erfaringer og synspunkter.

Første mand på skærmen er Jonas Vennike Ditlevsen. Han er psykolog og har arbejdet en del år i psykiatrien og arbejder nu i Delfipsykologerne.

Jonas Ditlevsen deler sit webinar op i to dele: Pandemien & Psykiatrien.

Først psykiatrien.
Er vores system forældet og hvad er alternativet.

Han ser på psykiatrien, dens historie og dens udvikling og hvorfor den er så lægeligt baseret på medicin. Derefter stiller Jonas et alternativ op.

For eksempel mener han ikke man skal spørge, hvad er der galt med dig, men hvad er der sket med dig?

Hvorfor har tvivlsomme diagnoser så stor magt?
Hvordan er patientrollen?

I anden del af oplægget kommer Jonas Ditlevsen ind på tidens mest aktuelle emne: Corona pandemien og psykisk trivsel og styrke.

Han spørger om vi kan lære noget mere af den og via forståelsen af os selv, få det bedre.

Hele udsendelsen med Jonas Ditlevsen er en personlig beretning baseret på hans erfaring og viden og varer godt 50 minutter. Se den og dan din egen mening !

Har du spørgsmål eller andet Du vil sige om udsendelsen kan Du indenfor de næste 2 uger skrive til LAP på denne adresse: lap@lap.dk

Så vil Jonas besvare dem efterfølgende.

Spørgsmål indsendt efter 2 uger tilstræbes besvaret på et senere tidspunkt.

Webinaret kan ses over to afsnit her:

10-årsplanen vedr. psykiatri

Vedr. Sundhedsstyrelsen: Dagsorden til 5. møde i Følgegruppen for 10-årsplanen vedr. psykiatri – tilpasset plan over kapitler

I forbindelse med dette arbejde omkring 10 års planen, har vi i LAP følt os meget hørt og glade for opbakningen til at gøre målene meget orienteret på Psykiatribrugernes oplevelse af Psykiatrien.

Vi har i LAP netop færdiggjort arbejdet med LAP´s input:

LAP har følgende indspil til den kommende 10-års plan for psykiatrien:
Vi har brug for, at både vores juridiske, behandlingsmæssige og sociale rettigheder radikalt forbedres.

1. Økonomisk ligestilling af somatik og psykiatri, og lige ret til forebyggelse, udredning og behandling på begge områder.

2. Overdødeligheden hos psykiatribrugere skal reduceres.

3. Uafhængig forskning indenfor behandlings- og socialpsykiatri opprioriteres
– fokus på hvad der virker og fremmer recovery.

4. Der skal være lettere, hurtigere og gratis adgang til hjælp og behandling både for mennesker med og uden diagnose – såvel unge som ældre. Ret til udredning og total raskmelding.

5. Indsatser skal måles på, om psykiatribrugere kommer sig – i stedet for at have antal sengepladser som succeskriterie i sig selv.

6. Økonomi: Der skal prioriteres faste midler til Regionerne, til sociale indsatser i Kommuner og til indsatser i brugerbevægelser, der støtter op om personlig recovery.

7. Tværfaglighed skal prioriteres i stedet for det traditionelle sundhedshierarki.
Samt yderligere udbredelse af peermedarbejdere i behandlings – og socialpsykiatri.

8. Fokus på det relationelle og empatiske i behandlingsforløbene.

9. Anvendelse af tvang skal nedbringes og særloven om frihedsberøvelse skal ophæves.

10. Afklaringsforløb i beskæftigelsesindsatser må max vare to år.

Vi har desuden udarbejdet et baggrundsnotat, som jeg vedhæfter.

Jeg glæder mig til det forsatte samarbejde.

Med venlig hilsen
Steen Moestrup
28 22 27 65
Medlem af Landsledelsen
LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Læs baggrundsnotatet her

Flersomhed

”Ensomhed for mig kan være der, hvor jeg ikke kan finde nogen at spille sammen med, selvom jeg går blandt mange mennesker.”

Steen er 55 år og har oplevet ensomhed.

Og han er ikke alene om at føle sig alene. 380.000 danskere i alle aldre føler sig ensomme. Ensomhed kan ramme os alle, og den er ikke altid lige til at se. Nogle gange er ensomhed også en følgesvend for dem, du mindst regner med. Men ensomhed er noget vi sammen kan hjælpe hinanden ud af. Hvis vi bliver bedre til at tale om det.

Se mere på https://flersomhed.dk/