Pressemeddelelse: Appel om massiv hjælp til det psykiatriske område

Appel om massiv hjælp til det psykiatriske område

I en ny fælles appel opfordrer Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere LAP sammen med 32 andre organisationer regeringen til at handle på de kritiske forhold, der er i psykiatrien.

Psykiatrien i dagens Danmark er på et niveau, hvor der er behov for et massivt løft. Alt for mange borgere får ganske enkelt ikke den behandling, de har krav på, og det er en situation, der har konsekvenser for de pårørende, psykiatribrugerne – og ikke mindst resten af samfundet.

Sådan lyder det fælles budskab, som 33 organisationer samlet i Psykiatrialliancen i dag har sendt til de ansvarlige politikere på Christiansborg.

Talspersonen for initiativet, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og overlæge på Psykiatrisk Center i København, Torsten Bjørn Jacobsen, mener, at vi som samfund har nået grænsen for eksempelvis, hvor lange ventetider vi kan være bekendt:

”Der er massivt behov for, at vi udvikler og målretter vores indsatser. Forholdene i psykiatrien er ganske enkelt ikke gode nok. Som samfund er vi for dårlige til at forebygge og skabe sammenhæng i indsatserne. Det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke vi får en ny og styrket politisk indsats og prioritering” siger overlæge Torsten Bjørn Jacobsen.

Læs PsykiatriAlliancens appel her

Mindre tvang
Hos LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere er der lagt særligt vægt på at vi i Danmark får nedbragt anvendelsen af tvang, og finder nye bedre metoder i behandlingen af vore psykisk sårbare borgere. Hos LAP lægger vi tillige vægt på, at vi arbejder med at finde løsninger, så brugerne af den danske psykiatri ikke ender med at få det modsatte resultat af den hjælp, de har behov for; nemlig et liv i ruiner, dette både socialt og økonomisk. Vi ser også meget gerne, at beslutningstagerne tager et ansvar, når der sker grove fejl i sagsbehandlingen og den medicinske behandling.

Sammenhængende indsats
Det vil sige en mere sammenhængende samt kompetent hjælp i systemet og hos dennes medarbejdere. Således at flere brugere kan komme på fode igen, kunne opbygge, og leve med et psykosocialt eller mentalt handicap uden fordømmelse og stigmatisering både i de offentlige systemer og i medierne. Samtidig ser LAP gerne at de mennesker, der har med psykiatribrugere at gøre uanset hvor i systemet, som det mindste får et kursus i hvordan man kommunikerer med et psykisk sårbart menneske.

Hvilket nok er et af de største problemer, nemlig måden der bliver kommunikeret på med vores brugergruppe, da det ofte er der hele korthuset falder sammen!

Stop for nednormeringer og besparelseskrav

LAP udtrykte ved lanceringen af tredje udgave af gennembrudsprojektet, nemlig fhv. Sundhedsminister Astrid Krag’s projekt “50% reducering af tvangsanvendelse i psykiatrien”, følgende spørgsmål: ” Hvor længe har det danske samfund endnu råd til en psykiatri der er udsultet (samfundsøkonomisk ca 80 milliarder)? Dette spørgsmål er stadigt relevant, ikke mindst når man ser på fortløbende nednormeringer og besparelseskrav.

Overdødeligheden blandt psykiatribrugere er alt for stor!
Siden nedlæggelse af amterne i 2007, er den nye linje i hele hospitalsvæsenet: Korte indlæggelser med opfølgning og behandling i eget hjem. Dette er også kommet til at gælde for psykiatrien – mange bliver nu behandlet ambulant, hvor vi bor enten i eget hjem eller er indskrevet på et kommunalt eller privat ejet bosted. Når denne konstellation ikke fungerer efter hensigten og der sker ulykker, ser vi pressen reagerer. Her udtaler borgmestre, politikere, fagforeninger og mange flere at det er fordi psykiatribrugere ikke tager deres medicin, og det skyldes manglende sygdomsindsigt hos brugerne. Det er dog direkte modsat: Det er de nævnte grupper, der har manglende indsigt i hvad det betyder at have en psykisk lidelse!

Vi er nødt til at sparke bolden over på den anden banehalvdel: Der er sket svigt i tilsynet med den almene helbredstilstand for psykiatribrugere!

Dette kan opstå når udskrivning fra mere intensiv behandling i hospitalsregi ikke opfølges lægeligt tilpasset og afpasset, men bare videreføres, ofte med flere somatiske og psykiatriske diagnoser. En mere sammenhængende samt kompetent hjælp ønskes, sammen med et økonomisk grundlag der er tilstrækkeligt til behandlingen.

Behov for data
Vi har brug for talmateriale for hvad der sker med os når vi modtager behandling ambulant (også med stærk medicin). Materiale i stil med de opgørelser der søges frem via regionernes databaser.

LAP plæderer her for, at der sættes fokus på blandt andet overdødeligheden for psykiatribrugere i Danmark.

Kort sagt ønsker LAP til stadighed mere brugerinddragelse og respekt overfor behovene hos de enkelte borgere, der søger hjælp og gennemgår en behandling i psykiatrien i Danmark. Det er trods alt os, der både skal gennemleve og leve videre med vore lidelser, samt de af medicinen frembragte dårlige bivirkninger og konsekvenser. Derfor bør det være vore behov, der skal tages hensyn til før alt andet, det være sig behandlernes følelser eller politikernes dagsorden.

VI har ikke valgt at være syge, men både behandlere og politikere har valgt deres rolle i disse forhold og debatter, HUSK DETTE!

Med de bedste hilsner LAP
Arbejdsgruppe for presse og lovgivning.
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

For yderligere information, kontakt venligst:
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – www.lap.dk – Landsledelsesmedlem  Hanne Skou Kadziola – hanneskou@kadziola.eu – 28 10 83 37

Pressemeddelelse: Derfor stiger antallet af behandlingsdomme

10.07.2017

Antallet af domme til behandling er stigende fordi psykisk syge afkræves tårnhøje forventninger.

Victor Herman Andersen har nu været underlagt dommen til anbringelse på psykiatrisk afdeling i næsten 3 år. Han udviser aktuelt en stor behandlingsmotivation, og har igennem det seneste år ikke været sigtet for andre strafbare forhold, end dem, der er omtalt i denne erklæring. Notat slut.

Sådan står der i Victor Herman Andersens journal, kort forinden at han skal have ændret sin dom til en mildere foranstaltning, end at være anbragt. Victor er et opdigtet navn. Men vi er i besiddelse af hans journal og kan bekræfte notaterne.

Victor blev dømt for at fremføre verbale trusler mod en politipatrulje på Kongevejen nord for København. Han har været anbragt på almen psykiatrisk hospital, kendt som småkriminel med hang til trusler og overdrivelser, misbrug af amfetamin og en stor spillelidenskab. Han er havnet i kløerne på retspsykiatrien og her er det meget svært for ham, at kunne fremvise lydighed og tage afstand fra kriminelle gerninger. Hans urin bliver jævnligt screenet for stoffer og pludselig vises der tegn på at Victor har taget Amfetamin. Han er også fundet med besiddelse af Amfetamin. Victor havde på hospitalet spillet online på den enarmede tyveknægt og vundet hen ved 350.000 kr. I den store jackpot. Bagefter anskaffer han sig en god portion Amfetamin. I et år har han holdt sig på måtten, fordi han gerne ville ud til sin datter på 6 år. Nu er han blevet taget på fersk gerning og kan se frem til, at der skal gå mindst, endnu et år med screeninger, observationer og en lang række kontrolforanstaltninger før, end hans sag bliver taget op til fornyet vurdering.

Notat: Det drejer sig formentlig om en længere indlæggelse i lukket regi foreløbig uden mulighed for udgang, da patienten har vist, at han ikke kan rummes på en åben afdeling uden misbrug af psykoaktive stoffer… Kontakt til Vestegnens politis sagscenter, der oplyser, at der er rejst sigtelse mod patienten for besiddelse af amfetamin, hvilket formentlig vil ende med en bøde. Patienten er derimod ikke sigtet for salg af stoffer under indlæggelsen. Der er fra politiets side ingen restriktioner hvad angår opholdet på lukket afsnit, udgang eller besøg. Notat slut.

Der lå en ansøgning om en mildere foranstaltning klar til Victor før han vandt sine penge. Men Victor skal spejde længe efter en veloverstået behandling, fordi han købte noget amfetamin for sin gevinst. Victor skal fortsat være anbragt på hospitalet.

LAP mener: Når man blander retspsykiatri og almenpsykiatri får man et forrået miljø. Retspsykiatri med hårdkogte kriminelle, børn/ungepsykiatri og almenpsykiatri skal ikke blandes. Det er en dårlig behandling af patienterne, pårørende og de ansatte i psykiatrien.

LAP har tidligere anført at kriminelle miljøer ikke hører hjemme i psykiatrien. Kriminalitet kan være et råb om hjælp, men aldrig en undskyldning. Personer med psykosociale handicap og udfordringer pga hård kriminalitet kan indsættes i fængsler med tilsyn af læge. Under særlig svær sygdom fx med selvskadende adfærd til følge, kan der afsones i surrogat. (Retspsykiatriske afdelinger, der er tydeligt adskilt fra almenpsykiatrien).

Proportionaliteten mellem strafbare handlinger begået af sindssyge og deres indlæggelsestid skal være rimelig.

Domme på ubestemt tid skal helt afskaffes.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Kontaktperson:
Nils Holmquist Andersen
81212120
n@blot.dk

Afsender:
LAP Landsforeningen af psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 C Odense

Pressemeddelelse: Derfor stiger antallet af behandlingsdomme

10.07.2017

Antallet af domme til behandling er stigende fordi psykisk syge afkræves tårnhøje forventninger.

Victor Herman Andersen har nu været underlagt dommen til anbringelse på psykiatrisk afdeling i næsten 3 år. Han udviser aktuelt en stor behandlingsmotivation, og har igennem det seneste år ikke været sigtet for andre strafbare forhold, end dem, der er omtalt i denne erklæring. Notat slut.

Sådan står der i Victor Herman Andersens journal, kort forinden at han skal have ændret sin dom til en mildere foranstaltning, end at være anbragt. Victor er et opdigtet navn. Men vi er i besiddelse af hans journal og kan bekræfte notaterne.

Victor blev dømt for at fremføre verbale trusler mod en politipatrulje på Kongevejen nord for København. Han har været anbragt på almen psykiatrisk hospital, kendt som småkriminel med hang til trusler og overdrivelser, misbrug af amfetamin og en stor spillelidenskab. Han er havnet i kløerne på retspsykiatrien og her er det meget svært for ham, at kunne fremvise lydighed og tage afstand fra kriminelle gerninger. Hans urin bliver jævnligt screenet for stoffer og pludselig vises der tegn på at Victor har taget Amfetamin. Han er også fundet med besiddelse af Amfetamin. Victor havde på hospitalet spillet online på den enarmede tyveknægt og vundet hen ved 350.000 kr. I den store jackpot. Bagefter anskaffer han sig en god portion Amfetamin. I et år har han holdt sig på måtten, fordi han gerne ville ud til sin datter på 6 år. Nu er han blevet taget på fersk gerning og kan se frem til, at der skal gå mindst, endnu et år med screeninger, observationer og en lang række kontrolforanstaltninger før, end hans sag bliver taget op til fornyet vurdering.

Notat: Det drejer sig formentlig om en længere indlæggelse i lukket regi foreløbig uden mulighed for udgang, da patienten har vist, at han ikke kan rummes på en åben afdeling uden misbrug af psykoaktive stoffer… Kontakt til Vestegnens politis sagscenter, der oplyser, at der er rejst sigtelse mod patienten for besiddelse af amfetamin, hvilket formentlig vil ende med en bøde. Patienten er derimod ikke sigtet for salg af stoffer under indlæggelsen. Der er fra politiets side ingen restriktioner hvad angår opholdet på lukket afsnit, udgang eller besøg. Notat slut.

Der lå en ansøgning om en mildere foranstaltning klar til Victor før han vandt sine penge. Men Victor skal spejde længe efter en veloverstået behandling, fordi han købte noget amfetamin for sin gevinst. Victor skal fortsat være anbragt på hospitalet.

LAP mener: Når man blander retspsykiatri og almenpsykiatri får man et forrået miljø. Retspsykiatri med hårdkogte kriminelle, børn/ungepsykiatri og almenpsykiatri skal ikke blandes. Det er en dårlig behandling af patienterne, pårørende og de ansatte i psykiatrien.

LAP har tidligere anført at kriminelle miljøer ikke hører hjemme i psykiatrien. Kriminalitet kan være et råb om hjælp, men aldrig en undskyldning. Personer med psykosociale handicap og udfordringer pga hård kriminalitet kan indsættes i fængsler med tilsyn af læge. Under særlig svær sygdom fx med selvskadende adfærd til følge, kan der afsones i surrogat. (Retspsykiatriske afdelinger, der er tydeligt adskilt fra almenpsykiatrien).

Proportionaliteten mellem strafbare handlinger begået af sindssyge og deres indlæggelsestid skal være rimelig.

Domme på ubestemt tid skal helt afskaffes.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Kontaktperson:
Nils Holmquist Andersen
81212120
n@blot.dk

Afsender:
LAP Landsforeningen af psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 C Odense

Pressemeddelelse: Psykiatribrugere giver pris til professor i retsmedicin Jytte Banner

29.03.2017

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) giver på lørdag en pris til Jytte Banner for hendes indsats som leder af forskningsprojektet SURVIVE – Lad de døde gavne de levende.

Professor Jytte Banner har været vicestatsobducent ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet siden 2012 og siden februar i år Statsobducent. Hun står i spidsen for forskningsprojektet SURVIVE – Lad de døde gavne de levende. Forskningsprojektet startede i 2013 og løber til 2020. Resultaterne tegner allerede nu et mønster, der kan blive et uomgåeligt argument for psykiatribrugeres krav om forbedret fremtidig behandling.

Vi har i LAP, blandt psykiatribrugere i det hele taget og – især – blandt behandlere i psykiatrien brug for mere konkret og veldokumenteret viden om bivirkninger og risici ved psykofarmaka. En uvildig videnskabelig gennemgang af dødsfald i psykiatrien er noget vi har ventet længe på. Dette er et vigtigt skridt for at nedbringe overdødeligheden blandt psykiatribrugere.

LAP-prisen gives til en person, en gruppe eller en organisation, som har gjort noget særligt for at forbedre forholdene i psykiatrien eller for at sætte fokus på gode eller dårlige tendenser i psykiatrien. I 2016 gik LAP-prisen til Ole Sørensen (kendt som ”Rebellen fra Langeland” fra DR´s dokumentarserie af samme navn) for hans arbejde, som tager udgangspunkt i den enkelte brugers – eller borgers – situation, behov og ønsker samt for hans brug af ASF (almindelig sund fornuft).

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) er Danmarks eneste landsforening, som kun er for mennesker med personlig erfaring som brugere af psykiatrien. LAP blev stiftet i maj 1999 i Svendborg. LAP har sekretariat i Odense.

Overrækkelsen af prisen foregår på Hotel Svendborg lørdag d. 1. april 2017 kl. 13:00, hvor LAP starter sit 18. årlige ordinære landsmøde. (Adgang for presse, ikke for offentligheden.)

 

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – www.lap.dk – Landsledelses- og forretningsudvalgsmedlem  Hanne Skou Kadziola – hanneskou@kadziola.eu – 28 10 83 37
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – www.lap.dk – Udviklingskonsulent  Jakob B. Petersen – Lap@lap.dk – 51 52 62 18

Pressemeddelelse: Politisk studehandel sælger ud af psykiatribrugeres menneskerettigheder

15.10.2016

LAP’s landsledelse har på sit møde den 15. oktober besluttet at udsende pressemeddelelse i anledning af satspuljepartiernes forlig med regeringen om “Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud“.

Regeringen har indgået forlig med alle folketingspartier undtagen Enhedslisten om at give landets kommunalbestyrelser ret til at indespærre voksne psykiatribrugere på ubestemt tid.

Med nattens forlig om en satspuljefinansieret pakke til forebyggelse af vold på botilbud bryder lovgiverne med et princip om, at man enten skal være aktuelt sindssyg eller være dømt for en strafbar forseelse for at kunne spærres inde på en psykiatrisk afdeling.

I alle landets regioner skal der oprettes såkaldte socialpsykiatriske sygehusafdelinger, som man kan visiteres til, hvis man vurderes at være til fare for andre, har en svær psykisk lidelse, nedsat funktionsevne (handicap) eller svære sociale problemer og har været tvangsindlagt mindst én gang inden for det seneste halve år. Beslutningen om tvangsindlæggelse på de nye afdelinger tages for et halvt år ad gangen – reelt er der tale om anbringelse på ubestemt tid, noget der normalt kun kan ske via domstolene, hvis man har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. Forliget bryder således med retsprincippet om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. En beslutning om ufrivillig anbringelse kan – efter en formentlig langvarig klagebehandling i Ankestyrelsen – påklages til domstolene, men erfaringsmæssigt er det ganske få, der vil få medhold ved domstolen. I det hele taget afspejler de meget indviklede klageprocedurer i forbindelse med ufrivilligt ophold på de nye afdelinger, at der er tale om et meget uheldigt miskmask af vidt forskellige lovgivninger og traditioner.

Bliver man visiteret til en af de nye afdelinger, vil det reelt blive ens bopæl, idet man bliver frataget sin evt. plads på offentligt støttet bosted. Man skal ovenikøbet selv finansiere en stor del af opholdet, med mindre man til daglig har egen helt privat bopæl. Som vi ser det, er den eneste reelle forskel på de nye “socialpsykiatriske afdelinger” og den almindelige tvangspsykiatri, at man ikke må bæltefiksere eller tvangsmedicinere, men her vil en overflytning til en almindelig tvangsindlæggelse formentlig blive taget i anvendelse i det øjeblik, man opfylder psykiatrilovens kriterier for den form for tvang. Desuden lægges der op til lidt mere socialfagligt personale på de nye afdelinger.

Forliget repræsenterer desværre et brud med princippet om skadesreduktion, der de seneste årtier har kendetegnet stort set al misbrugsbehandling her i landet. I 90’erne blev der i de daværende amter skabt en række velfungerende botilbud for mennesker, der både er ramt af alvorlige psykiske lidelser og samtidigt har et misbrug af lovlige eller ulovlige rusmidler. Her tolereres brug/misbrug af rusmidler, så længe det foregår i egen bolig, samtidig med at man løbende tilbyder og forsøger at motivere til misbrugsbehandling. Disse velfungerende botilbud blev videreført i landets 5 regioner, men har de senere år haft svært ved at overleve på grund af manglende henvisninger fra og spareiver i landets kommuner. Selv om der i virkeligheden er brug for flere af sådanne mindre og rummelige botilbud, er de enten blevet økonomisk beskåret eller helt lukket ned de senere år. Det var her, man fra regeringens og satspuljekredsens side burde have sat ind! På de nye “socialpsykiatriske afdelinger” kan vi se frem til en form for nultolerance-holdning, hvor en formodning om, at man vil indtage/købe rusmidler, i sig selv kan være grundlag for tvangstilbageholdelse eller tvangstilbageførsel.

Med nedsat funktionsevne som et af kriterierne for tvangsindlæggelse på de nye afdelinger, er forslaget i strid med handicapkonventionens artikel 14 om, at “et handicap i intet tilfælde kan berettige til frihedsberøvelse”, og artikel 19 om, at man uanset handicap har ret til selv at vælge, hvor og med hvem man vil bo. Fra LAP’s side kan vi kun opfordre regeringen og satspuljekredsen til at annullere den del af den indgåede aftale, som nu vil skabe en gruppe af mere eller mindre retsløse klienter på nye fængselslignende “socialpsykiatriske afdelinger”.

For yderligere information, kontakt venligst:
LAP – www.lap.dk – Udviklingskonsulent  Karl Bach Jensen – karl@lap.dk – 5152 6218
LAP – www.lap.dk – Talsmand  Nils Holmquist Andersen – n@blot.dk – 8121 2120

Pressemeddelelse: Vold på bosteder

02.09.2016

Når man skærer mennesker over en kam og tildeler dem et farlighedsdekret bliver de for alvor farlige

Jeg blev først rigtig sindssyg, da jeg havde tillært mig færdigheder som flugt og selvbedrag fra mit indre kreative liv, men så gik det også stærkt med at spolere og destruere mig selv.

Jeg blev fragtet fra København til Jylland, da jeg var 15 år gammel, fordi jeg trængte til struktur, landlige omgivelser og pædagogik, langt væk fra min mor og min far, som var gode og omsorgsfulde forældre, hvis man rettede dem lidt. Jeg var bange for min far, der slog mig pludseligt, men jeg vendte smerten ved at stikke af og gå på gaden. Jeg blev prostitueret og begyndte et junkieliv. Så blev jeg opdaget i min adfærd og jeg blev flyttet til Jylland.

Jeg begyndte at dræbe myrer med et forstørrelsesglas i solen og pludselig brændte skoven syd for Bjørnsholmvej ved Vitskøl Kloster.

Så blev mit ophold berigtiget af pædagogerne, der sagde at jeg ikke måtte komme hjem. Jeg begyndte at fatte mistillid til deres hensigter og slog mig sammen med de andre børn, der alle var kriminelle. Vi var 30 børn på en institution i Himmerland, betalt af af Københavns Kommune.

Det var helt vildt så mange ulykker vi kunne lave. Jeg var den eneste, der ved ankomsten ikke var kriminel (medmindre drengeprostitution er kriminelt). Efter introduktionen til heavy metal og headbanging for fuld brag fik jeg en tju-bang stoppet i kæften. Der skulle ske noget hele tiden. Mens drengene gjorde ondt på pædagogerne ved at pifte deres bildæk med knive og binde disse mennesker fast til møblerne, søgte jeg tilflugt på det nærmeste sygehus i Farsø i håbet om, at få noget omsorg. Jeg løb ud foran en bil på en jysk landevej i snestorm og fik tildraget et brækket ben, med vilje.

Det var nogle ekstremt hårde knægte, jeg boede sammen med på det hjem.

Jeg holdt meget af, at gå nede ved køerne i landbruget, indtil nogle drenge havde stukket kosteskaft op i dem. Jeg holdt meget af naturen, indtil nogle af barylerne havde stjålet en traktor og mejet indkørslen ned for at afbrænde kors og foretage en Ku Klux handling ud til vejen. Ulykkerne skete hver dag og i takt med tiden holdt jeg mig længere og længere væk.

Jeg blev nødt til at flygte. I dag er mange af drengene døde. De fleste døde kort tid efter – eller endda under deres ophold på Vitskøl Kloster. Nogle døde i trafikuheld med stjålne biler. Nogle døde af stoffer. Nogle blev skudt i opgør med bander. Jeg er en anden type. Ikke bedre end de andre, men jeg er mere til selvmord (der mislykkes). Jeg synes ikke, at mine oplevelser skal være en last for andre, hvis jeg på nogen måde kan berige folk, er det det jeg vil.

Jeg kunne drage tilbage til København væk fra klosteret. Det er lykkedes. Jeg lever endnu. 30 år ældre. 48 år gammel. Jeg har en tidligere psykiatrisk diagnose og jeg har tildraget mig en blodprop i hjertet som bi-effekt af et stresset liv. Men jeg lever og har et godt job. Jeg er blevet reddet i tide. Jeg reddede mig selv ved at flygte.

Sandelig om så ikke regeringen i disse dage offentliggør en ny plan for særlig vanskelige, voldelige sindssyge, der skal stuves sammen i en ny slags institution med henblik på voldsforebyggelse. Ifølge regerings projektet skal institutionen rumme op til 150 mennesker med et psykosocialt handicap, der er så voldsomt truet, at dette er eneste mulighed for dem.

Det er sløseri med den historie som drengene, pædagogerne og jeg har med fra Vitskøl Kloster. Det gavner ingen, at samle en gruppe med en alvorlig problematik og mistænkeliggøre deres adfærd og kræve dem behandlet. 90% af drengene fra Vitskøl er døde. Det ser ud til at regeringen med sit udspil, kun er ude på, at de handicappede sindssyge slår sig og kommer voldsomt til skade, hvorefter regeringen kan trumfe, at det måtte jo ske. Det er en barbarisk falliterklæring.

Pressekontakter
LAP
Telefon: 81212120
Talsmand Nils Holmquist Andersen
www.lap.dk

Pressemeddelelse fra SIND og LAP: Nej tak til mere tvang i psykiatrien

01.09.2016

Fælles pressemeddelelse fra SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed og fra LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere:

Nej tak til mere tvang i psykiatrien

– Regeringens arbejdsgruppe tager fejl, når de tror, at mere tvang i psykiatrien løser problemerne med vold mod beboere og personale på de socialpsykiatriske bosteder.

På socialpsykiatriske bosteder har der i alt for mange år været store problemer med enkelte beboeres vold mod andre beboere og ansatte, uden at politikerne har reageret. Derfor er det godt, at regeringen har fået en arbejdsgruppe af embedsmænd til at se på sagen. Men det er et skuffende og utilstrækkeligt resultat, når arbejdsgruppen forslår en ny tilbudsform, med eget lovgrundlag og helt nye tvangsbestemmelser. Det hedder:

”En ny tilbudsform kan oprettes som et delvist lukket tilbud, hvor personalet i afgrænsede perioder og med et klart tilsigtet formål for øje kan gøre brug af besøgsrestriktioner, åbning og kontrol af post, undersøgelse af beboerens opholdsrum og ejendele, kropsvisitation, tilbageholdelse, tilbageførsel, personlig skærmning, tvungen opfølgning og aflåsning af yderdøre samt værelsesdøre” (s. 5)

Sådan et tilbud svarer reelt til en discountudgave af de retspsykiatriske afdelinger, blot med færre ressourcer og mindre retssikkerhed, hvilket kommer til at betyde endnu mere anvendelse af de tvangsmuligheder der er – og med mindre regulær psykiatrisk og psykologisk behandling. Det er den helt modsatte vej end det der hidtil har været politisk konsensus om: at anvendelsen af tvang i psykiatrien skal reduceres og psykiatrisk behandling forbedres.

Ifølge forslaget skal et særligt visitationsudvalg kunne beslutte, at borgere, der hverken opfylder psykiatrilovens kriterier for frihedsberøvelse eller har begået nogen strafbar handling, skal kunne tvangsanbringes på det nye “tilbud”. Forslaget er i modstrid med bestemmelserne i FN’s handicapkonvention, om at man ikke må frihedsberøves på grund af sit handicap.

Udvalgsarbejdet er gået for hurtigt, har manglet dialog med psykiatriorganisationerne, og er endt med noget makværk.

Det, der er brug for, er,

– at de eksisterende psykiatriske hospitaler holder op med at afvise mennesker, der faktisk har brug for en indlæggelse og lader være med at udskrive patienter for tidligt med for lidt behandling.

– at de socialpsykiatriske bosteder gøres til mindre og mere specialiserede tilbud, så der både er institutioner med stoffri og trygge forhold og institutioner med ressourcer og kompetencer til beboere med både misbrug og udadreagerende adfærd.

– at regionernes psykiatriske hospitaler og kommunernes socialpsykiatriske bosteder bliver bedre til at samarbejde.

Her ligger en opgave til regering, folketing, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner. Men den er ikke løst med det nuværende udvalgsarbejde.

Kontakt og yderligere oplysninger:
SIND: Landsformand Knud Kristensen, 86 17 63 98, kk@sind.dk, www.sind.dk
LAP: Udviklingskonsulent Karl Bach Jensen,  51 52 62 18, karl@lap.dk, www.lap.dk

Pressemeddelelse: Forebyggelse af vold på botilbud

22.08.2016

Udvidede magt- og tvangsbeføjelser er ikke vejen frem!

Der er ikke brug for hovedkulds-handlinger, men langtidsholdbare løsninger! Skal det ske må brugerne høres! Det kan endda forebygge og formindske antallet af disse ulykkelige hændelser. Indtil nu har det mest været medarbejdere og politikere, som har været i den offentlige debat. Problemerne skal løses, inden de bliver problemer og det, der er langt værre…

Det er ikke udvidede magt- og tvangsbeføjelser som er vejen frem! Det vil blot øge konfliktniveauet og på sigt være med til at øge fremfor at mindske voldsproblematikken.

Der er også stor utryghed blandt LAP’s medlemmer! Det hænger utvetydigt sammen med en mangel på ressourcer og kvalificeret personale på bostederne. Hvilket også ledende medarbejdere er enige i. Der er ofte en discountagtig markedsstyring på området.

I stedet for flere tvangs- og magtbeføjelser bør man skabe bedre muligheder for at etablere og videreføre små og velfungerende botilbud. Beboerne skal inddrages sammen med de gode erfaringer fra personale og ledelse fra andre tilbud. Det er på høje tid, at der sker en afvikling af store og forældede anstaltslignende botilbud, som sammenblander vidt forskellige målgrupper og skaber uoverskuelighed og utryghed for beboere og ansatte.

Der er behov for ibrugtagning og udvikling af styringsredskaber, som sikrer at bo- og bostøttetilbud og faglig ekspertise ikke afvikles i en stadig markedsgørelse, hvor kortsigtet kassetænkning og kommunale hjemtagelser styrer.

Vi undrer os over, at man i stedet nedlægger eller skærer drastisk ned på mindre velfungerende botilbud til borgere med psykiske lidelser, misbrug og mulig voldshistorik!

Eksempelvis lukkede Region Syddanmarks botilbud Flydedokken i Fredericia 1. juni i år. Et tilsvarende regionsdrevet tilbud i Middelfart forventes at blive kommunalt og dermed ikke relevant for resten af denne belastede gruppe i Region Syddanmark.

Stil krav til personale og psykiatri om at udvide kompetencer, rummelighed og behandling over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug.

Gør op med den meget konfronterende nultolerance strategi. Strategien har betydet alt for mange politianmeldelser og behandlingsdomme. De få potentielt farlige personer drukner i mængden og reelt ufarlige personer udsættes for alt for restriktiv behandling.

Det er noget af det, LAP mener, og har givet som høringssvar til en forbedret indsats for forebyggelse af vold på botilbud.
Vi i LAP står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger og interview mm.:

LAP – Landsforeningen Af Nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Store Glasvej 49, 5000 Odence C.

Læs LAP’s høringssvar her

For yderligere information, kontakt venligst:
LAP – www.lap.dk – landsledelses- og forretningsudvalgsmedlem  Hanne Skou Kadziola – hanneskou@kadziola.eu – 28108337
LAP – www.lap.dk – Udviklingskonsulent  Karl Bach Jensen – karl@lap.dk – 51526218

Pressemeddelelse: Psykiatribrugere giver pris til “rebellen fra Langeland” Ole Sørensen

13.04.2016

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) giver på lørdag en pris til Ole Sørensen, kendt som “rebellen fra Langeland” fra DR`s dokumentarserie af samme navn.

Ole Sørensen får prisen, fordi han i sit arbejde tager udgangspunkt i den enkelte brugers – eller borgers – situation, behov og ønsker, således som det blev beskrevet i TV-serien. En væsentlig faktor ved tildelingen af prisen er også, at Ole Sørensen nægter at bruge sin tid ved en computer. Ole Sørensen har gennem mange år arbejdet med psykiatribrugere, hvor hans mål er at give hjælp til selvhjælp ved brug af ASF (almindelig sund fornuft). Her handler det om solidaritet, tillid til mennesker og hårdt arbejde. I sit arbejde går Ole Sørensen væk fra diagnosesystem og kassetænkning, og han har opbygget et tilbud, der har døgnåbent, fordi “psykisk sygdom slutter ikke kl. 16.”

LAP-prisen gives til en person, en gruppe eller en organisation, som har gjort noget særligt for at forbedre forholdene i psykiatrien eller for at sætte fokus på gode eller dårlige tendenser i psykiatrien.

I 2011 gik prisen til forfatterparret Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, der stod bag TV-serien “Lykke”, som på fremragende og genial vis gjorde opmærksom på de problematikker, som brugere af psykiatrien oplever hver eneste dag året rundt.

I 2012 gik prisen til det kendte orkester Danser med Drenge for sangen “En lille pille”, der på humoristisk vis sætter fokus på den stigende og ofte problematiske anvendelse af de såkaldte lykkepiller.

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) er Danmarks eneste landsforening, som kun er for mennesker med personlig erfaring som brugere af psykiatrien. LAP blev stiftet i maj 1999 i Svendborg. LAP har sekretariat i Odense.

Overrækkelsen af prisen foregår på Hotel Svendborg lørdag d. 16. april 2016 kl. 13:00, hvor LAP starter sit 17. årlige ordinære landsmøde. (Adgang for presse, ikke for offentligheden.)

For yderligere information, kontakt venligst:
LAP – www.lap.dk – Jan Stig Andersen – jan.stig.andersen@lap.dk – 40539647
LAP – www.lap.dk – landsledelsesmedlem  Hanne Skou Kadziola – hanneskou@kadziola.eu – 28108337

LAP sender dette åbne brev til Folketingets medlemmer i forbindelse med L113

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love. (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.).

 

15.02.2016

LAP (Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere) kan med undren se følgende udtalelse: citat: ”REGERINGEN OG DENS støtteparti Dansk Folkeparti afviser kritikken med, at mennesker med handicap ikke bliver ramt af reformens kontanthjælpsloft, fordi de slet ikke skal være på kontanthjælp”.

Og det gør vi, fordi vi ikke ser de psykosociale handikap inkorporeret i denne udtalelse, eller i forekommende praksis.

Det er især i den relation vigtigt, at de personer som skal hjælpe og støtte handicappede i at komme på arbejdsmarkedet har en vis indsigt i folks handicap. Simpelthen for at forebygge, at de opstiller fuldstændigt umulige løsninger på folks problemer. Alternativt kan man blive bedre til at respektere de lægefaglige udtalelser, der allerede findes i folks papirer fra egen læge og – ikke mindst – lytte til de handicappede.

Derfor kan vi slutte op omkring udtalelser og holdninger fra Danske Handicaporganisationer.

LAP mener også, at lovforslaget uddyber de sociale skævheder i samfundet, og især for mennesker med psykosociale handicap. Det er interessant at se, at forslagsstillende partier ikke mener, at mennesker med handicap skal være på ”kontanthjælp”.

Citat:

”Partiet Venstres ordfører på området, Hans Andersen mener slet ikke, at handicappede borgere, der er for handicappede til at varetage et almindeligt job, skal være på kontanthjælp.

– Kommunerne skal sikre, at hvis man har en varig nedsat arbejdsevne, så skal man slet ikke være på kontanthjælp. Så skal man i et ressourceforløb og derefter muligvis i et fleksjob – eller sågar have en førtidspension. Og det er jo kommunernes ansvar, siger han.”

Så spørger man, hvorfor de faktisk er det, og derved vil blive ramt af den nye lovgivning?

LAP opfordrer ansvarlige medlemmer af folketinget at stemme mod forslaget, primært fordi det har en social og sundhedsmæssig slagside og virker i sin form som direkte ødelæggende for de mange recovery- og rehabiliteringstiltag inden for regionale og kommunale tilbud til personer med psykosociale handicap.

Det virker mærkeligt for LAP, at tre ministerier skaber hinanden modstridende love, og vi skal anbefale, at de respektive ministre sætter sig sammen og får helhed i helbreds- og støttende tiltag.

Ikke mindst af hensyn til de i samfundet berørte grupper af borgere.

 

På vegne af LAP’s LandsLedelse

Finn Parkø
Steen Moestrup
Bo Steen Jensen