Referat fra møde i arbejdsmarkedsgruppen, 16. februar 2011

Deltagere: Bjarne Skov Jensen, Hanne Wiingaard, Karl Bach
Afbud: Tina Christensen, Lise Jul

1.    Regeringens udspil til reform af førtidspension og fleksjob. Hvad mener vi i LAP om forslagene – hvad kan og vil vi foretage os?

Initiativ 1: 
Sådan som udviklingsforløbet er skitseret af regeringen kan der blive tale om en langvarig fattigdomsfælde og risiko for at komme i en trædemølle med det ene perspektivløse udviklingsforløb efter det andet.
Der bør være et økonomisk incitament til at benytte ordningen, fx ved at niveauet for ydelsen under udviklingsforløb, som foreslået af DH bliver på sygedagpengeniveau, alternativt minimum kommer til at svare til SU med handicaptillæg..
Udviklingsforløb bør kædes sammen med veldefinerede rettigheder for den unge
Vigtigt at fremhæve uddannelsesperspektivet som en hoveddimension ud over det beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige.
Forløbet må ikke komme til at skabe begrænsninger, men skal åbne for muligheder i det almindelige uddannelses- og arbejds- og fritidsliv for den unge.
Forløbet og ydelsen må ikke blive betinget af, at man følger bestemte former for behandling eller opsøger bestemte sociale tilbud
Den enkeltes ret til selv at vælge vejen til at opnå aftalte mål skal respekteres.
Vigtigt med adgang til social mentor der kan fungere som bisidder, ledsager, samtalepart og støtte i forhold til diverse myndigheder og institutioner (se evaluering af forsøg med sociale mentorer).
Udviklingsforløb skal tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov og ikke blive færdigstrikkede standardpakker.
Førtidspension bør stadig være en mulighed for personer under 40 år, især hvis udviklingsforløb har vist sig ikke at bringe den enkelte nærmere arbejdsmarkedet.
I stedet for et kriterium om at ”alle andre muligheder skal være afprøvet” bør adgangen til at komme i udviklingsforløb være så smidig at motivation og lyst er bibeholdt hos den enkelte.

Initiativ 2:
 Kampagne, guide og forsøg med udviklingsforløb
Vi vil gerne være med til at præge indholdet af udviklingsforløbene, fx ved at bidrage til opstartkam-pagne og medvirke i forsøg med metodeudvikling. Inspiration kan hentes fra forsøg med sociale mentorer, Next Stop Job og projekt Vendepunkter.
Vi vil forsøge med en henvendelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen, når og hvis der evt. tages politisk beslutning om emnet.

Initiativ 3:
 Efteruddannelse for medarbejdere i jobcentrene
Vi vil gerne være med til at præge indholdet i efteruddannelsen af jobcenter medarbejdere, både i planlægnings- og udførelsesfasen. Der kan fx peges på behovet for at arbejde med recovery-perspektiv og rimelig tilpasning.
Hvordan sikres det at flere personer med egen erfaring med psykiske lidelser ansættes på jobcent-rene?

Initiativ 4
: Efteruddannelse for lægekonsulenter
Lægekonsulenter bør klædes bredere på end det snævert psykiatriske/medicinske. Vigtigt med socialmedicinske vinkler, gerne medvirken af personer med egen brugererfaring i deres efteruddannelse.

Initiativ 6:
 Hotline til psykiater for sagsbehandlere i jobcentrene
Det er for snævert at fokusere på hotline til psykiater. Mange andre faggrupper vil være relevante at kunne trække på, ligesom diagnose ikke i sig selv definerer hvilken indsats, der er hensigtsmæssig. Frem for hotline kan der satses på øget ekspertise på det enkelte jobcenter i form af egen lægekon-sulent, handicapkonsulent og ansatte med egen brugererfaring.

Initiativ 7
. Kommunerne får nedsat refusion for førtidspension til 20 procent
Lavere refusion er problematisk, idet det kan betyde at flere, der bør have førtidspension, fastholdes på lav kontanthjælp.

Initiativ 8. En målrettet og mere rummelig fleksjobordning
Vi er enige i, at der bør være flere udviklingsmuligheder i fleksjobordningen, men hellere i form af efter-uddannelse, opgradering, kollegial sparring frem for at der skrues ned for det offentlige tilskud til ordningen.

Midlertidig bevilling af fleksjob til 5-årige perioder er en dårlig ide. Skaber usikkerhed for såvel ansat som arbejdsgiver.

Jobplan med henblik på job på ordinære vilkår bør være et tilbud i stedet for en pligt. For mange, der ikke har udsigt til nogensinde at komme i ordinært job, vil arbejdet med en obligatorisk jobplan blive meningsløst.

Initiativ 11
. En mere aktiv indsats for ledige fleksojobvisiterede.
Det er en dårlig ide at fratage ledige fleksjobvisiterede ret til selvvalgt uddannelse, da der lige netop er tale om en gruppe, der har særligt behov for kurser og uddannelse med henblik på at beva-re/styrke erhvervsevnen.

Initiativ 14
Også førtidspensionister over 40 år bør have mulighed for at deltage i udviklingsforløb.

2.    Resultater af Forsøgsprojekt med Sociale Mentorer. Hvordan kan vi sprede de gode erfaringer?

Vi ser gerne om de gode resultater fra projektet bliver formidlet til landets jobcentre som eksempler på, hvad der med succes kan gennemføres med målgruppen, nu inden for gældende lovgivning. Vi tager kontakt med DISCUS for at undersøge, hvad man der har tænkt sig / har mulighed for. Et udviklingsperspektiv er at borgere med egen brugererfaring kommer mere på banen som sociale mentorer.

3.    Pjecen: ”Mere end almindelig hensyntagen?” I forbindelse med efterårets psykiatritopmøde fik vi lavet et større oplag af en opdateret version. Hvordan og til hvem får vi den spredt ud?
Vi sender pjecen til landets jobcentre og diverse samarbejdsparter med en opfordring om at bestille yderligere eksemplarer mod betaling af porto- og ekspeditionsgebyr. Vi tager desuden pjecen med til landsmødet.

4.    Næste møde

Referat fra møde i arbejdsmarkedsgruppen, 9. marts 2010

Deltagere: Katrine Woel, Hanne Wiingaard, Tina Christensen, Lise Jul, Bjarne Skov Jensen Karl Bach
Afbud: Ghita Bergstrøm, Preben Meilvang

1.    Valg af mødeleder og referent 
Karl blev valgt som referent

2.    Godkendelse af referat fra den 19. januar 
Opfølgning:
Betina Post har bekræftet over for Karl, at man ikke kan forbyde folk at uddanne sig, når man er på den nye førtidspensionsordning. Vi vil gå videre med emnet, ved at be’ LAP’s jurist om at fordybe sig i det.
Lise: regler fastlåser ved at man ikke kan stille fleksjobordning i bero, man kan heller ikke overføre tildeling fra lønmodtager til selvstændig.
Referatet blev godkendt.

3.    Fleksjob ordningen du og i fremtiden 
Vi forsøger at skærpe forståelsen af Arbejdsmarkedskommissionens udspil om fleksjob. Lise mener, at der er en mangel i materialet vedrørende høje satser for offentligt tilskud til fleksjob, idet der ikke er gjort rede for, at den statslige refusion ikke mere kan være op til 100 %.

Kommissionen går ud fra, at det kun er penge, der kan være incitament til, at man bestræber sig på at yde mere, når og hvis man magter det. Har man et interessant job, kan det i sig selv være incitament til at yde mere i perioder. Det Bjarne har savnet under sin ansættelse i fleksjob har været uddannelse og sparring. Katrine kender til ansatte i fleksjob, der skifter mellem 1/3 og 50 % løntilskud.

Der bør være mulighed for at stille sin fleksjobbevilling i bero, hvis og når man vil forsøge sig med ordinær ansættelse. Vi vil følge udviklingen på området og melde ud, når og hvis der kommer nye initiativer. Ligesom LO, FTF og DH tager vi afstand fra kommissionens forslag om forringelse af de økonomiske vilkår for ansatte i fleksjob.

4.    Førtidspension/rehabiliteringsydelse grundet psykisk lidelse – nu og i fremtiden 

I regeringsprogrammet 2020 står der: ”Regeringen vil målrettet styrke indsatsen for, at særligt unge ikke ender på førtidspension som følge af psykiske lidelser, der i stadig stigende grad kan behandles.”

Vi skal gøre opmærksom på, at det ikke er et ensidigt fokus på behandling der er vejen frem. Vi kan fra LAP’s side slå på, at man med et længerevarende eller midlertidigt psykosocialt handicap bør gives adgang til specialpædagogisk bistand ved uddannelse og rimelig tilpasning og kompensation i forbindelse med arbejde. Vi kan i høj grad også fremhæve de gode erfaringer med at tildele social mentor i det forsøgsprojekt, LAP er medansvarlig for.

Der bør være nemmere adgang og mere oplysning om anonym psykologhjælp på uddannelserne og specialpædagogisk støtte.

Vi er enige med HK, DS og DH i deres kritik af Arbejdsmarkedskommissionens udspil om udviklingsforløb, hvad angår forsørgelsesgrundlag. Vi kan acceptere en tidsbegrænsning, men
mener, der under alle omstændigheder bør være mulighed for forlængelse og, som det fremgår af udspillet ”Først skal man fredes, så skal man fristes”, er det vigtigt, at der ikke kommer til at indgå et krav om en bestemt form for behandling som forudsætning for ydelsen.

Det er vigtigt at uddannelseselementet bliver et integreret og højtprioriteret element i rehabiliteringsforløbene.

5.    Nye initiativer og projekter 
Genoptryk af pjece: der skal rettes om faktuel lovgivning s. 32 – 33. Pkt. 5 på side 44 rettes i overensstemmelse med referatet her.

Katrine præsenterer ide om at udforme pjecer, der henvender sig henholdsvis til borgere, arbejdsgiver og sagsbehandlere om, hvad de kan gøre.

Karl præsenterer sine overvejelser om at beskrive og søge midler til et større metodeudviklingsprojekt, hvor vi involverer diverse samarbejdsparter.

Lise omtaler et uformelt projekt for personer i skåne- og fleksjob der har brug for sparring og støtte om mentorordninger for personer.

6.    Arbejdsgruppe og evt. minikonference på Landsmøde 2010 
Hvis LL beslutter, at inklusion til arbejde og uddannelse skal være emne for minikonference, holder gruppen ikke nogen workshop. Hvis ikke holdes workshop.

7.    Input til landsledelsens beretning 

Karl udformer et udkast til beretningsbidraget. Lise: Vi vil arbejde mere med uddannelse til næste år.

8.    Evt. 

9.    Næste møde 
Tirsdag den 10. april kl. 10.30 til 15.

Referat fra møde i arbejdsmarkedsgruppen, 19. januar 2010

Deltagere: Ghita Bergstrøm, Tina Christensen, Bjarne Skov Jensen, Karl Bach
Afbud: Hanne Wiingaard, Lise Jul, Preben Meilvang, Hans Jørgen Troelsen, Katrine Woel

1.Kort gensidig præsentation

2.Valg af referent og mødeleder

Referent: Karl

3.Runde om interesseområder/kompetencer/erfaringer

2 minutters indlæg fra hver af mødedeltagere om hvad den enkeltes interesseområde/kompetencer/erfaringer er (forberedt hjemmefra)
Tina: Har fået eget job konverteret fra skånejob til almindelig løn. Har tidligere fået revalidering og fået afslag på fornyet revalidering. Interesse i at vi får formidlet ud til folk: hvad er dine rettigheder, gerne med vægt på unges interesser, svært at definere hvad det er man kan, hvis man ikke har papirer på det. Evt. bruge LAP’s jurist til at skitsere hvad ens rettigheder er. Evt. artikelserie i bladet om barrierer, folk har mødt. Vidensdeling. Lave en publikation med interview af folk, der er nået videre.
Ghita: Vi skal sørge for at få informationer og viden formidlet til kommuner og til det politiske liv, det skal vi blive ved med. Der sker hele tiden udskiftning. F.eks. formidle viden gennem Videnscenter for Socialpsykiatri. Hvordan sætter man ord på sine kompetencer. Information, information. Komme ud med den viden, vi besidder. Holde møder med politikere, arbejdspladser. Skabe en informationsgruppe.
Bjarne: Ser tilbage på egne oplevelser med fleksjob. Fandt ikke frem til værktøjer, der hjalp ham frem. Har savnet kurser, der ville have givet ham noget. Nogle gulerødder. Ikke god nok opfølgning fra kommunale sagsbehandlere. Vigtigt at fiske informationer, følge nogle processer, holde os opdateret og komme med indspark. Vil gerne skrive om emnerne. Nævner OBS indslag som et eksempel på hvordan man kan nå længere ud.

4.Arbejdsmarkedsgruppens økonomi

Karl orienterede om at gruppen får dækket sine udgifter til møder (transport, forplejning), men at nye projekter skal finansieres via eksterne bevillinger eller evt. ved at søge om tilskud fra LAP.

5.Skånehensyn i f.m. fleksjob (Bjarne)

Mere dynamiske tilgang til både:
At afvikle skånehensynene og få job på almindelige vilkår
At udvide skånehensynene såfremt at funktionsevnen bliver yderligere reduceret.
Dette set i forhold til muligheder for kurser, optræning og anden støtte for at kunne fastholde eller styrke sit funktionsniveau.
Problemer med egen afklaring/formulering af ens behov mht. skånehensyn.
Mulige løsninger: bisidderordning, netværksgrupper?

Drøftelse af hvordan fleksjob-ordningen administreres rundt om i landet: færre timer eller nedsat effektivitet, svarende til virksomhedens andel af lønnen eller begge dele. Findes der undersøgelser om de forhold?
Nogle fleksjobbere bliver løndumpere – knokler alt for meget.
Bjarne har oplevet vilkårene for fleksjob ret statiske. Hvor mange går fra fleksjob til alm. vilkår?
Efter gammel pensionsordning kunne man tilsyneladende konvertere vurderingen af nedsat arbejdsevne direkte ved fleksjob-bevilling. Med ny førtidspension skal der ske en helt ny vurdering.
Hvordan kan man skabe motivation for at fleksjobbere øger deres engagement. Forslag om processkema og regelmæssige konsulentbesøg. Vi vender tilbage til emnet ved at fordybe os i Arbejdsmarkedskommissionens forslag – afsnit om rehabiliteringsydelse og fleksjob sendes med posten til gruppens medlemmer.

Tina: I Kbh. får man at vide, at man ikke må tage en uddannelse (SU berettigelse som vejledende grænse) mens man er på førtidspension.
Vi vil søge at få afklaret om der er lovhjemmel for den praksis. DH, Center for Ligebehandling af Handicappede, Den Uvildige Konsulenttjeneste, Servicestyrelsen, Ankestyrelsen.

Kan vi lave noget materiale til afklaring af egne ressourcer, kompetencer, behov for tilpasning og støtte så det fremstår grafisk frem for en masse tekst?

6.Igangværende og tidligere projekter

Karl orienterer om udkommet af LAP’s eget arbejdsmarkedsprojekt, om Next Stop Job, forsøg med Sociale mentorer. Peger på behov for at følge op på formidling af pjece og DVD fra arbejdsmarkedsprojekt (Mere end almindelig Hensyntagen.) evt. tage kontakt og indlede et tættere samarbejde med Specialfunktionen Job og Handicap.

7.Fremtidigt arbejde i gruppen

Hvor mange vil fortsætte i gruppen?
Pjece(r): Tina vil evt. gerne være med i skrivearbejde
Ghita: kvoteordninger for fleks- og skånejobbere (forslag fra Özlem).

Kommende psykiatritopmøde får inklusion på arbejdsmarkedet som hovedtema. Vi vil gerne give input på mødet.

Ligger der allerede nogle præmisser ved offentlige udbud om at tage socialt ansvar?

Problematikken om unge der henvises til førtidspension – rehabilitering.

De mange på ledighedsydelse – bliver éns sag taget op, som det er bestemt i reglerne. Hvor mange lukkes der for?

Udbredelse af specialpædagogisk bistand til elever/studerende med psykiske vanskeligheder på alle niveauer i uddannelsessystemet.

Møde med LO 5. maj, Bjarne og Ghita er interesseret

8.Kommende møder

Tirsdag den 9. marts kl. 11 – 16.

Referat fra møde i arbejdsmarkedsgruppen, 9. september 2009

Deltagere: Hans Jørgen Troelsen, Katrine Woel, Hanne Wiingaard, Karl Bach
Afbud: Ghita Bergstrøm, Preben Meilvang, Tina Christensen, Lise Jul, Bjarne Skov Jensen, Erik Olsen (?)
Udtrådt af gruppen: Nils Holmquist Andersen

1.    Valg af ordstyrer og referent 
Ordstyrer: Hanne Wiingaard. Referent: Karl Bach

2.    Gensidig præsentation 

Alle deltagere præsenterede sig og informerede om vores baggrund for at deltage i gruppen.

3.    Kort introduktion til arbejdsmarkedsprojekter LAP pt. er involveret i.
Karl opridser hvilke projekter LAP tidligere har gennemført eller pt. deltager i: Eget undersøgelsesprojekt: Mere end almindelig hensyntagen? Et undersøgelses- og formidlingsprojekt med vægt på at udvikle og implementere en handicapfaglig tilgang. Evt. opfølgning kunne bestå i yderligere at oplyse om hvad et psykosocialt handicap og rimelig tilpasning kan bestå i.

Kursusvirksomhed rundt om i landet i samarbejde med AOF mv.: Next Stop Job.

Lovforberedende forsøgsprojekt med sociale mentorer i Herlev, Odense og Viborg. Forsøget ser ud til delvis at være imødekommet med lovændring pr. 6. juli 2009, der betyder, at der nu kan bevilges mentor efter LAB-loven:
§ 78. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse, kan der ydes støtte til en mentorfunktion.
§ 79. Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.
§ 80. Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen, kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.
Stk. 2. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan der fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte person.

4.    Hvad vil arbejdsgruppen prioritere fremover, herunder ideer til nye projekter og beskrivelse til LAP’s hjemmeside 
Katrine foreslår, at vi udformer en brochure om, hvad man skal tage højde for, for at søge og varetage et job. Vægt på at være personer med ressourcer frem for at præsentere sig som syg. Vigtigt med egen selvforståelse. Karl foreslår, at vi bestræber os på at videreføre tilgangen om psykosocialt handicap og rimelig tilpasning. Ide om at udvikle brochure både til virksomhed, kommune og borger. Materialet kunne evt. udvikles og distribueres i samarbejde med specialfunktionen Job og Handicap i Vejle. Frem til næste møde i arbejdsmarkedsgruppen vil de tilstedeværende arbejde videre med at uddybe projektideen.

Hanne nævner muligheden for at få assistance til fondssøgning.

Arbejdsgruppens tema:
Gruppens fokus er at forbedre psykiatribrugeres muligheder i forhold uddannelse og arbejde, f.eks. ved at igangsætte egne LAP projekter, følge med i og forholde sig til nye tiltag og til hvordan området dækkes i den bredere offentlighed.

5.    Arbejdsmarkedskommissionens rapport: forslag vedrørende førtidspension, udviklingsforløb og fleksjob mv.

Karl gennemgår kort hvad kommissionens udspil omhandler.

6.    Forberedelse af møde med konsulent i LO den 24. september. Hvad skal vi tage op, hvem deltager? 

Hanne, Katrine og Karl går til mødet. De tre mødes kl. 11 på Hovedbanegården. Hovedemner: psykosocialt handicap og rimelig tilpasning, udgivelse, udviklingsforløb, fleksjob.

Referat fra møde i arbejdsmarkedsgruppen, 5. september 2008

Deltagere: Kaj, Hanne, Lise, Marianne, Karl

Afbud: Peter Farver, Lise Duus, Nils

1.    Valg af mødeleder og referent 
Hanne mødeleder, Karl referent

2.    Godkendelse af referat fra mødet den 16. august
Referatet blev godkendt. Siden sidste møde har Erik Thomsen valgt at trække sig fra arbejdsgruppen.

3.    Projekt uddannelsesforløb for socialt udsatte 

a.    Budget
i.    Orientering og drøftelser om LAP’s andel af nyt budget
På første styregruppemøde gav Kaj udtryk for, at LAP ikke kunne leve med de små beløb, der var afsat til brugerorganisationerne. Efterfølgende har Karl efter drøftelse med Kaj forelagt LAP’s budgetønsker for AOF-job. Disse ønsker er nu indarbejdet.
Der er sat ekstra midler af til inddragelse af undervisere med brugerbaggrund og til intern koordinering i brugerorg. Beløbet til ressourcepersoner er femdoblet. Beløb til rekruttering er forhøjet. Der er ikke sat midler af til administration, men udgiften hertil dækkes af det overhead, der er i timeafregningen af øvrige ydelser.

Vi vil løbende skulle afholde vores det af udgifterne og efterfølgende via DISCUS fremsende fakturaer til Servicestyrelsen. Vi opretter en særlig konto til projektet som ”låner” fra LAP’s driftsmidler.

ii.    afklaring af for hvad og hvordan, der skal ske aflønning vedr. LAP’s medvirken
I styre- og følgegruppe honoreres kun konsulentmedvirken fra projektet.

I udviklingsarbejdet honorerer projektet medvirken uanset om det er en person, der er ansat eller politiker i pågældende brugerorganisation. Arbejdsgruppen besluttede at når ”politikere” medvirker, og der er tale om tabt arbejdsfortjeneste, udbetales der frikøb for de anvendte timer til pågældendes arbejdsplads.

Som underviser eller ressourceperson lønnes man af den organisation, der ansætter. Organisationen afregner til fast takst pr. time – denne takts inkluderer administration m.fl. omkostninger.

LAP’s koordinator vedr. projektet ansætter evt. i samråd med en frivillig, som ikke ønsker at medvirke, de personer der vurderes at være bedst kvalificerede til at løse opgaverne. Uanset om man er politisk aktiv i LAP eller ej aflønnes man for denne opgave efter en nærmere aftalt takst.

iii.    aftaler om indberetning af timer mv
Der indberettes løbende til Eva vedrørende transportudgifter og anvendte timer til projektet. Hanne udformer sammen med Eva et særligt skema: Projekt Next Stop Job, her anføres diverse kontonumre, der kan være relevant.

b.    Kursuskoncept, herunder
i.    LAP’s holdninger til indhold
Dårlig ide med gåture. Vi savner bruger til bruger elementet. Vil foreslå at en underviser med brugerbaggrund står for et forløb med et recovery-/empowerment perspektiv og løbende inddrager ressourcepersoner fra de forskellige brugernetværk.

ii.    LAP’s repræsentation i arbejdsgruppe vedrørende kursusindhold
Lise og Karl indgår fremover i arbejdsgruppen.

iii.    mulige ressourcepersoner og undervisere til kursus for undervisere og til selve undervisningsforløbene
Punktet udsættes

c.    rekruttering, PR mv
i.    til pilotprojekt i Odense

ii.    resten af landet, herunder svar på spørgsmål fra Ask: ”hvilke byer I helst vil have projektet placeres i, og hvilke gode arbejdskræfter I har i jeres organisation, som vi kan trække på i arbejdsgruppen.” (notat og tidsplan fra Ask vedhæftet)
Følgende byer blev nævnt: Vejle, Esbjerg, Randers, Århus, Tønder, Åbenrå, Sønderborg, Ålborg, Kolding, Viborg, Silkeborg, Herning, Svendborg, Næstved, Frederikssund, Roskilde, København, Nykøbing Falster, Hillerød.
Karl tjekker med medlemsdatabase og konfererer med Ulf.
Vi vil forsøge at finde et begrænset antal medlemmer, der i hver deres område er villige til mod aflønning at påtage sig opgaven. Landsledelsen, grundforeninger og rejsekonsulent vil blive konsulteret.

4.    Forsøgsprojekt med sociale mentorer 
a.    Indholdsmæssige overvejelser

b.    Hvem deltager i møde med Discus den 10. september
Lise deltager, men tidspkt. ændres.

c.    Hvem indgår i projektets følge- og styregruppe
Lise og Karl styregruppe. Lise i følgegruppe.

d.    Hvem deltager i møder lokalt (Odense, Viborg, Herlev)
Karl prøver at finde en lokal og forbereder vedkommende.

5.    LAP’s eget arbejdsmarkedsprojekt 

a.    Orientering om hvor langt vi er nu
Karl vil med sparring fra Lise færdiggøre rapporten og udforme forslag til formidlingsprodukter.

b.    Aftale om møde i følgegruppe.
Mandag den 8. oktober kl. 10, Odense.

6.    Skriftlig henvendelse til Beskæftigelsesministeren? 

7.    Evt. 
Kaj holder orlov fra gruppens møder året ud.

8.    Kommende møder, herunder: kan vi imødekomme Lise Duus’ ønsker om at holde møder om aftenen eller om fredagen? 

Næste møde: Tirsdag den 16. oktober kl. 16

Referat fra møde i arbejdsmarkedsgruppen, 16. august 2008

Deltagere: Kaj, Hanne, Erik, Lise, Marianne, Karl

Afbud: Peter Farver, Lise Duus, Nils


1.    Valg af mødeleder og referent 

Mødeleder: Marianne; referent: Karl

2.    Godkendelse af dagsorden 
Dagsorden godkendt

3.    Godkendelse af referat fra mødet den 8. juni (vedhæftet) 
Referatet blev godkendt.
Opfølgning: Karl redegjorde for at rapporten fra LAP’s arbejdsmarkedsprojekt endnu ikke er færdiggjort, og at der derfor ikke er arbejdet med henvendelse til beskæftigelsesministeren. Referater fra gruppens møder er leveret til LAP’s hjemmeside, men afventer at ny webmaster snarest går i gang. Ansøgning til Helenes bogprojekt er nu sendt til Helsefonden. Der er i forbindelse med projekt Uddannelsesforløb indsendt CV for Karl og Erik, Thoridt har ikke leveret noget.

4.    Drøftelse af regeringens: ”Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked.” Erik har læst redegørelsen og vil give et mundtligt resume. 
Erik: Konklusionen er at reformen ikke dur, førtidspensionister bliver mere og mere marginaliseret. Fleksjob gives mest til personer, der kommer fra sygedagpenge, næsten ingen kommer fra førtidspension til fleksjob. Skarp kritik af sagsbehandlerne. Mener vi skal arbejde videre med redegørelsen. Rapporten er for forsigtig.
Lise: Fleksjobordningen har skabt øget marginalisering og udstødelse, idet man kan få tilskud til medarbejdere som bare har det lidt svært. Førtidspension er en ”endestation”. Kommunerne har ringe interesse i at hjælpe førtidspensionister i job. Behov for at man kan gå den anden vej.
Hanne: Der har været politisk diskussion om at kommunerne skal have mere incitament til at give skånejob. Udspil fra LO om at staten bør yde noget til kommunerne til finansiering af sakånejob.
Erik: Rapporten dokumenterer at kommunerne snyder. Kassetænkning. Antallet af klager til Ankestyrelsen er faldet. Forskelsbehandling af ikke vestlige indvandrere.
Kaj: Antallet af førtidspensionstildelinger er uændret. Politisk ønske om at mindske antallet.
Lise: Kommunerne bliver styret af flere og flere krav om dokumentation og økonomiske sanktioner.
Karl: Vigtigt at sammenkæde manglen på handicapkompenserende ydelser til personer med psykosocialt handicap og den stigende tildeling af førtidspension til især unge med psykosocialt handicap.
Lise: Også min pointe!
Erik: Vigtigt at skelne mellem arbejdsevne og erhvervsevne. Man kan have arbejdsevne men ingen erhvervsevne, idet man kan yde noget på andre tider end normal arbejdstid.
Marianne og Lise: Det har vi været inde på i arbejdsmarkedsundersøgelsen
Karl: Det handler om manglende handicappolitisk tilgang i form af tilpasning i rimeligt omfang.
Lise: Meget af det vi vil sige til ministeren har ikke noget med rapporten fra arbejdsmarkedsprojektet at gøre

5.  LAP’s videre engagement i projektet: ”Uddannelsesforløb for socialt udsatte” – herunder i hvilken retning vi ønsker projektet udvikles, udpegning af hvem der skal repræsentere LAP i styregruppe og arbejdsgrupper. (møde fredag den 17.august i Århus) (diverse bilag sendt pr. mail i går) 
Hanne gør rede for hendes og Lises deltagele i møde i styrelsen den 6.08. og efterfølgende møde på den sociale højskole. Sagde på mødet, at vi på mødet i dag ville tage stilling til hvem fra LAP, der deltager i møde den 17. august. Præciseringen kom rundt på mailen uden mulighed for at korrigere den.
Lise: Vigtigt at vi kommer til at påvirke pilotprojektet.
Erik: Mener at præciseringerne minder om betontænkning. Hvis det ikke bliver ændret gider han ikke være med. Hvorfor lave introkursus i at købe ind og lave mad. Der skal være et reelt formål med at møde op. Skulle han gå på et kursus, der handler om at ryge og drikke kaffe, ville han vælge ikke at møde op.
Karl redegør for, hvordan han mener forløbet har været indtil nu og efter at vi afgav vores bud på opgaven. Lægger vægt på at vi må fremstå som en enig gruppe, hvis vi ønsker at fortsætte som part i konsortiet.
Kaj: Er enig med Karl og begrunder beslutningen om at Hanne gik til møde den 6. august i stedet for ham.
Hanne og Lise forklarer, hvordan man på mødet den 6. august på den sociale højskole nåede frem til, hvilke byer der skal satses på i pilotprojektet.

Forberedelse til mødet i konsortiet fredag:
Vi gennemgik dagsorden og bilag for mødet fredag for at få en fælles forståelse af, hvad der forventes af os. Desuden gennemgik vi det oprindelige budget for tilbudet for at konstatere, hvor meget der umiddelbart var afsat til vores involvering.

LAP repræsentation i styregruppen for projektet: Kaj som den ene med Hanne som suppleant, Karl som den anden.

Arbejdsgruppe vedr. kursuskoncept: Lise og Erik indgår i gruppen med mulighed for tovholder for at trække på Karl, hvis der opstår vanskeligheder i forbindelse med deres medvirken.

Arbejdsgruppe vedr. rekruttering: Marianne og Karl.

Prioritering vedr. pilotprojekt: vi prioriterer Vejle som nr. 1, Randers som nr. 2.

Med hensyn til rekruttering overvejer vi at hyre en af vores aktive medlemmer lokalt.

6.    Invitationer fra DSI: 
a.    Netværksmøde i Vidensnetværket den 7. september 2007 (den gode samtale med psykisk syge borgere) Marianne. Lise og Karl deltager.
b.    Minikonference: Mennesker med handicap og sygdom, hvordan kommer de i job
Marianne, Lise, Karl og Hanne deltager.

7.    Aktivitetstilbud til sindslidende. Der er bevilget midler til det projekt Odense kommune udviklede i samarbejde med LAP, men afslag til Randers. Vi skal udpege personer til styregruppen for Odense projektet. 
Marianne og Karl indgår i styregruppen for Odense projektet.

8.    Eventuelt 
Det ser ud til at vi sammen med Discus får opgaven om sociale mentorer. Arbejdsmarkedsstyrelsen har foreslået enkelte justeringer: Også for personer allerede i job, DSI i følgegruppe. Det accepterer vi.

Referat fra møde i arbejdsmarkedsgruppen, 1. april 2008

Referat af møde i LAP’s Arbejdsmarkedsgruppe 1. april 2008 kl. 9 til 12

Deltagere: Hanne, Nils, Lise (frem til kl. 10.15) Kaj (frem til kl.11)

1.    Valg af dirigent og referent
Referat: Karl
Dirigent: Nils

2.    Godkendelse af dagsorden 
Godkendt

3.    Godkendelse af referat fra mødet den 8.01.08 

Godkendt

4.    Next Stop Job, herunder: 
a.    status på projektet
Karl orienterer om erfaringerne fra det første forløb (pilotprojekt). Om de nedtonede ambitioner m.h.t. gennemførselsprocent. Om de planlagte nye forløb og om den igangværende rekruttering til nyt forløb i Odense.

b.    styregruppemødet den 12.03.08
Kaj refererer fra styregruppemødet. Han giver udtryk for, at hans synspunkter ikke er blevet korrekt refereret og giver udtryk for, at han ikke på mødet har udtrykt at ”LAP ønsker derfor at alene deltagere, som ikke længere er i behandling, bør optages på kur-set.” Når den sætning er slettet kan arbejdsmarkedsgruppen/LAP acceptere referatet fra mødet, som det ser ud i sin anden udgave. Karl sørger for, at dette meddeles til resten af konsortiet.

c.    LAP’s fortsatte deltagelse og repræsentation
Kaj mener ikke, at LAP bør fortsætte i projektet og trækker sig fra arbejdsmarkedsgruppen og Next Stop Jobs styregruppe. Gruppens flertal fastholder LAP’s engagement i projektet. Hanne indtræder i styregruppen med Nils som suppleant.

5.    Forsøg med Sociale mentorer, status 
Udsættes

6.    LAP’s eget arbejdsmarkedsprojekt, herunder ideer til afsluttende konference. 
Der skal arrangeres en afsluttende konference, som det bliver svært at nå inden sommerferien. Det vil være mere realistisk at holde den ultimo september eller primo oktober. Vi søger om ud-sættelse af projektets afslutning

7.    Workshop på landsmødet 

Lise opfordres til at stå for workshoppen på landsmødet.

8.    Næste møde 
Aftales efter landsmødet

Referat fra møde i arbejdsmarkedsgruppen, 8. januar 2008

Deltagere: Kaj, Lise, Marianne, Karl. Desuden deltog Thoridt Allermand under pkt. 2

Afbud: Hanne, Nils

1. Godkendelse af referat fra møde den 5.09.07
Godkendt

2. Next Stop Job

Thoridt var som ansat i projektet inviteret til at orientere om kursusforløbet:

Der har været en del frafald i starten mest hos ”SAND-folk”. AOF lærernes holdning er måske for ”pusse nusse” agtig. Thoridt mener, der skal være mere planlægning fra starten. Kursisterne bliver spurgt for mange gange om, hvad de gerne vil have. Ville gerne have brugt ressourcepersoner noget mere. De praktiske gøremål fylder meget: Motion, madlavning, spisning mv. Måske der er stillet for store krav til deltagerne timemæssigt fra starten – for meget med 5 dage. Vægtning mellem individuel vejledning og gruppeproces skal måske justeres. Måske for meget føleri. Måske underviser med brugerbaggrund skal have flere timer. Slaphed med hensyn til krav om fremmøde. Mere undervisning i arbejdsmarkedsrelaterede emner. Nogle af deltagerne har det meget dårligt – medicinering. Mere differentiering. Mindre vægt på at dele ”dårligdomme”.

På baggrund af Thoridt orientering og drøftelse i gruppen nåede vi frem til:

Vi ønsker at fortsætte som part i projektet men vil forsøge at dreje kurset i en retning hvor der lægges mere vægt på:

  • Mere planlægning fra starten af kurset
  • Klare udmeldinger om indhold i god tid til kursisterne
  • Færre dage med flere timer pr. dag. 1 – 2 ugentlige skemafri dage.
  • Mere fokus på ressourcepersoner, der er på vej
  • Mere seriøsitet som signal fra underviserne
  • Mere fagligt indhold på fælles kursusdage
  • Mere undervisning i grupper/erfaringsudveksling
  • Flere timer til underviser med brugerbaggrund – evt. udvide til også at være vejleder/kontaktperson
  • Større krav om mødedisciplin

Rambølls spørgeskema til deltagerne: Vi gennemgik spørgeskemaerne og diskuterede om nogle af spørgsmålene går for tæt på og hvor vidt vi finder dem relevante. Vi accepterer spørgeskemaerne med en mindre sproglig korrektion i et af dem.

Deltagere på højeste pension. Vi har fået en henvendelse fra  Vista Balboa om at personer på højeste pension efter gammel ordning bliver truet med at komme på mellemste pension, hvis de deltager i kurser som N.S.J. Det viser sig også at der er usikkerhed på holdet vedrørende pension og job. Vi tager spørgsmålet om deltagere på højeste førtidspension op over for Odense Kommune og fremover med nye kommuner..

3. LAP’s arbejdsmarkedsprojekt
Karl, Lise, Marianne har ahft et opfølgende møde vedr. projektet hvad angår færdiggørelse af rapport og produktion af pjece.

Det foreslås, at Lise frikøbes med henblik på at gennemføre interview med udvalgte deltagere fra de oprindelige fokusgrupper og får ansvar for at færdiggøre pjece med input fra Karl. Marianne vil gerne bistå uden aflønning forudsat at hun får faktiske udgifter refunderet. Pjecen skal sammen med den færdigredigerede rapport være klar primo april (uge 14-15). Vi satser på at afholde konference sidst i maj måned.

Kaj kan tilslutte sig denne beslutning under den forudsætning, at der orienteres om planerne på førstkommende møde i landsledelsen.

Referent: Karl Bach

Referat af møde i arbejdsmarkedsgruppen den 5. september 2007 i Odense

Referat af møde i arbejdsmarkedsgruppen den 5. september 2007 i Odense

Til stede: Nils Holmquist Andersen, Hanne Wiingaard, Kaj Larsen, Marianne Stengaard, Erik Thomsen, Lise Jul Pedersen, Karl Bach (referent)
Afbud: Steen Moestrup, Joy Dalhof

Dagsorden:

  1. Opfølgning vedr. Nye Veje: prioritering, strategi og uddelegering vedrørende vores ønsker til de enkelte punkter.
  2. Forberedelse af møde med Arbejdsmarkedsstyrelsen den 13. sept., hvad skal der siges og hvem går til mødet?
  3. Evt.
  4. Næste møde

Tilføjelse til dagsorden: 2a. Følgegruppe vedr. projekt: Borgere med psykiske lidelser – en udfordring for arbejdsmarkedet.

1. Opfølgning vedr. Nye Veje
Eriks kommentarer til vores materialer vedr. Nye Veje:
1. Personlig assistance, vigtigt at man har indflydelse på, hvem der varetager funktionen og at man evt. kan udskifte denne.
3. Vigtigt med at udbrede kendskab til SU-handicaptillæg, fx via Medlemsbladet, Hus Forbi mv. Også en forpligtelse for uddannelsessektoren.
4. Hvordan forhindrer vi, at vi ikke kommer til at fungere som løntrykkere? Hvad med at kontakte fagbevægelsen om, hvordan de har det med det? Sætte max på og forlange ansættelse i min. lige så lang tid man har været i praktik, hvis virksomheden beholder én udover en prøvetid på 13 uger. Kaj: vi mangler en holdning til forsørgelsesspørgsmålet. Erik: brug for undersøgelse af hvem der ryger ud af arbejdsmarkedet grundet manglende behandlingstilbud. Karl: omvendt kan man blive truet med at miste sygedagpenge, hvis man siger nej til bestemt behandling.
5. Mentorordning skal være frivillig.

Initiativ nr. 1. Personlig assistance
Vil en ordning om personlig assistance blive efterspurgt?
Vigtigt at fastholde, at der ikke behøver at være tale om en varigt nedsat arbejdsevne, og at der er brug for en bredere afdækning af hvilke opgaver en personlig assistent skal kunne løse.
Vi drøfter emnet i mødet med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Herefter kan vi henvende os til DSI med vores holdninger. Hvis vi får penge til vores projekt (”Borgere med psykiske lidelser – en udfordring for arbejdsmarkedet”) vil vi have yderligere argumenter.
Evt. holde møde med Beskæftigelsesministeren.

Initiativ nr. 2. Landsdækkende aktivitetstilbud
Er puljen, der kan søges af blevet oprettet, hvem kan søge? Vi forespørger i socialministeriet. Vi vil lodde stemningen i kooperationen for et evt. samarbejde. Relatere til eksisterende uddannelser.

Initiativ nr. 3 Efteruddannelsesprojekt for sindslidende
Vores ide om ny MB-uddannelse, der skal uddanne til de kommunale jobcentre mv. er allerede blevet luftet for projektleder i eksisterende MB-projekt m.fl. Vi uddyber vores tanker i relation til en ny MB-uddannelse på skrift og foreslår et møde med MB-foreningen og Uddannelsesafdelingen i Risskov. Karl, Lise og Hanne

Initiativ nr. 6. Støtte til kolleger
Vores tilgang fremmes, hvis vi får midler til ansøgt projekt: ”Borgere med psykiske lidelser – en udfordring for arbejdsmarkedet”. Også henvise til nyt MB-projekt. Vigtigt med positiv tænkning og viden om recovery mv.

Initiativ nr. 7 Erfaringsudveksling om projekter for sindslidende på arbejde
Vi spørger Socialministeriet hvor langt de er.

Initiativ nr. 8 Praktiske guidelines til virksomhederne
Hvor langt er man med initiativet? Vi spørger i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Tage kontakt til SVID og SAND.

Initiativ nr. 10 Nyt partnerskab for at få sindslidende i arbejde
Hvor er man med initiativet, hvordan skal det ses i relation til nr. 5 i det fælles ansvar 2 ? Spørge i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Initiativ nr. 11 Bedre vejledning og opkvalificering af sagsbehandlere
Henvise til udd. af MB’ere.

Initiativ nr. 12 Et nyt landsdækkende netværk
Relateres til projektansøgningen.
Diagnoser kan blive en spændetrøje der fastholder folk i deres situation. Efter mødet med Arbejdsmarkedsstyrelsen forsøger vi at kontakte DSI vedr. projektet.

Initiativ nr. 13 Praktiske guidelines til jobcentre
Se nr. 8

Initiativ nr. 14 Fokus på kommuner med en særlig indsats for udsatte grupper
Kaj mener ikke vi skal tage del i initiativet da det er borgerlig politik. Flertallet mener, vi skal forsøge at få indflydelse.

2. Forberedelse af møde med Arbejdsmarkedsstyrelsen
Vi vil be’ styrelsens medarbejdere om at gøre rede for, hvor langt de er med deres del af programmet.  Herefter vil vi fremsætte vores betænkeligheder og forslag.

Supplerende spørgsmål: Hvordan ser styrelsen på antidiskriminationsbestemmelserne i lovgivningen i relation til vores målgruppe og retten til tilpasning i rimeligt omfang?

Hvem går til mødet: Nils, Hanne, Marianne, Erik, Karl. Mødes på cafeen under TV2 kl. 12.45

3. Følgegruppe til projekt: Borgere med psykiske lidelser – en udfordring for arbejdsmarkedet
Så frem vi får bevilling som ansøgt ønsker Lise, Erik og Hanne at indgå i følgegruppen.

4. Næste møde
Tirsdag den 17. oktober kl. 12. Karl sørger for dagsorden.

Referat af møde i Arbejdsmarkedsgruppen den 8. juni 2007

Deltagere: Kaj, Hanne, Erik, Karl

Afbud: Peter Farver, Lise Duus, Marianne, Lise Jul, Nils

Fraværende: Preben Paulin Hansen

Det henstilles til alle i gruppen at man fremover melder afbud mindst to dage før mødet så vidt det overhovedet er muligt.

1. Valg af ordstyrer og referent
Kaj er ordstyrer karl referent.

2. Godkendelse af dagsorden

3. Godkendelse af referat fra mødet den 28.03.07 (vedlagt)
Godkendt

4. Orientering, evaluering og opfølgning vedrørende Kompensationsloven L 149 (udvidelse af målgruppen for personlig assistance mv.)

Drøftelse af hvordan vi kæder opfølgningen sammen med den aktuelle debat om de mange med psykiske lidelser der tildeles førtidspension. Hvad betyder det for den behandling, man får af sin kommune at ens psykosociale handicap ikke anerkendes? Fx er vi ikke dækket ind i den såkaldte funktionsevnemetode der bruges i kommunerne ved tildeling af sociale handicapkompenserende ydelser. Vi omtales konsekvent som ”psykisk syge” og ikke som personer med psykiske lidelser eller med psykosociale handicap.

Gruppen vil forberede en skriftlig henvendelse til Beskæftigelsesministeren, der sammenkæder resultatet af vores arbejdsmarkedsundersøgelse med en kritisk kommentar til bekymringen for de mange førtidspensionstildelinger. Som baggrundsmateriale vil nogle af os læse regeringens ”Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked.” (Fokusnotat fra LAP’s jurist giver et resume af redegørelsen)

Vi vil tage kontakt til Beskæftigelsesministeriet og forhøre os om det realistiske i at få et møde med ministeren i løbet af sommeren. Kaj, Hanne, Erik og Karl vil gerne gå til et sådant møde.

Vi (mødets deltagere) påbegynder udarbejdelsen af en skriftlig henvendelse snarest og gør et udkast færdigt som derefter sendes rundt i hele arbejdsgruppen.

Forslag om at finde nogen blandt vores medlemmer der er eller har været i klemme i sygedagpenge eller kontanthjælp, fordi man ikke tager den ordinerede medicin. Der arbejdes videre med en sådan henvendelse pr. brev eller via Medlemsbladet.

5. Forsøgsprojekt med sociale mentorer til personer med en midlertidig sindslidelse. 
Der er indledt et samarbejde med Discus A/S om evt. at byde ind på forsøgsprojektet. Der vil så vidt muligt inden mødet foreligge et udkast til projektansøgning. 
Hvad er det især vigtigt for LAP at lægge vægt på i projektet?

Gruppen bakker op om samarbejdsprojektet.

God ide med Viborg (alternativt Randers) og Odense og en kommune i hovedstadsområdet, som forsøgskommuner.

Vigtigt at afprøve forskellige modeller for ansættelse af mentorer og at der ved fastansættelse indføres en prøvetid. LAP’s medvirken skal honoreres til samme timeløn som Discus medarbejdere. Lise og Karl foreslås som medlemmer af projektets styregruppe.

Karl i samarbejde med Lise skriver videre på projektet og mailer nyt udkast til gruppens medlemmer for evt. kommentarer/korrektioner. FU tager stilling til hvem der skriver under på ansøgningen.

6. Servicestyrelsens udbud som opfølgning på Det Fælles Ansvar II: 
Særlige uddannelsesforløb for socialt udsatte grupper og Virksomhedskurser, der skal ruste medarbejdere til at arbejde sammen med socialt udsatte kolleger
LAP indledt et samarbejde med SVID, SAND. AOF, De Sociale Højskoler og Discus A/S om at byde på opgaverne. 
Hvad er det vigtigt for LAP at lægge vægt på i projekterne?

Vi drøftede det formålstjenlige i at være med til at byde ind på opgaverne, men er enige i at det er godt at være med for at få indflydelse. Vores medvirken må ikke føre til at vi tapper foreningen for ressourcer.

Udover Lise og Karl som har deltaget i møderne indtil nu vil Kaj og Erik være med til møde på den Sociale Højskole i Odense den 14. juni, hvor der skal diskuteres indhold for tilbud på virksomhedskurser og hvor der skal foretages de sidste justeringer vedr. tilbud på uddannelsesforløb.

Enighed om at indhente CV’er fra Thoridt, Erik Olsen og Anette Holm.

7. Helenes ide om bogprojekt: 10 fortællinger om det rummelige arbejdsmarked.

Gruppen kan godkende projektbeskrivelsen som den nu foreligger og mener LAP skal gå ind i projektet som ansøger og projektadministrator.

Det skal fremgå af beskrivelsen at bogprojektet forudsætter, at der kan indgås en aftale med et forlag om udgivelse.
Det skal fremgå at royalty fra forlaget fordeles fifty fifty mellem Helene og LAP.

Endelig projektbeskrivelse forelægges til orientering på førstkommende møde i Landsledelsen.

8. Orientering vedrørende:
a. Samarbejde med Randers og Odense kommuner om at søge projektmidler til aktivitetstilbud for sindslidende.
Vi har erfaret at der er 5 kommuner der har søgt af puljen – vi afventer svar fra Socialministeriet.

c. Henvendelse fra DSI om netværksmøde vedrønde ”psykisk syge” og beskæftigelse den 7. september.

Vi forsøger at få andre med i programmet, ex Lise, Marianne, Hanne eller Erik. Karl forsøger at komme i kontakt med DSI’s formand Stig Langvad om terminologi mv.

9. Hvordan skal arbejdsgruppen præsenteres på LAP’s hjemmeside?
Karl står som tovholder og udarbejder en foreløbig beskrivelse.

10. Evt.
Erik foreslår at vi danner ad hoc grupper fremover.

11. Næste møde

Torsdag den 16. august kl. 10.15