Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 16. marts 2012

Deltagere: Paul Bjergager, Olga Runciman, Jan Andersen, Helene Mortensen, og Karl Bach Jensen.
Afbud: Patricia Eskekilde, Henrik Linde, Thoridt Allermand, Hanne Wiingaard.


1.    Referent og ordstyrer

Ordstyrer: Jan. Referent: Karl.

2.    Godkendelse af referatet fra møde den 24.02.2012

Referatet blev godkendt

3.    Opfølgning vedr. høring den 8. maj

Vi gennemgår programmet og tilretter enkelte detaljer. Flere giver udtryk for, at de ikke mener vi skal benytte Søren Ventegodt, men vi vil gerne invitere Marian B. Goldstein og Jørn Eriksen. Merete Nordentoft er forhindret, men peger på overlæge Diana Kristensen, som har sagt ja. Institut for Menneskerettigheder deltager ved afdelingschef Susanne Nour. Retsmediciner Jytte Banner deltager om formiddagen.

Op til høringen vil vi forberede en ny udmelding, der reformulerer kravet om obligatorisk ob-duktion. Vi vil desuden formulere nogle temaer til eftermiddagens paneldebat.

Vi regner med at der deltager ca. 50 fra inviterede organisationer, 50 fra offentligheden og re-serverer 40 pladser til LAP-medlemmer.

Budget for arrangementet:
2 x Oslo/Kbh. retur + hotel            6.000
Forplejning til 140 personer    17.000
Vingaver                1.500
Annoncer:            20.000
Rejserefusion, internt LAP        15.000
I alt:             59.500

4.    Opfølgning vedr. markering den 1. juni

Olga og Michael Rassum optræder med musikindslag. Olga har også talt med irsk gruppe om at deltage. Paul har talt med forskellige om musikindslag.
Helene har truffet aftale med gadepræst Mia Rahr Jacobsen om medvirken.
Der aftales en deadline til 15. april om diverse aftaler.
Paul kontakter Anne Marie Helger om at medvirke ved Lundbeck og evt. på Rådhuspladsen. Olga spørger Erik Clausen om at medvirke på Rådhuspladsen. Karl skriver til Özlem Cekic og Karen Klint. Olga spørger Johanne fra Enhedslisten.

Karl er blevet kontaktet af Sind Ungdom, der er interesseret i at deltage i demonstrationen. De skal holdes orienteret.

Helene kontakter Live Production Kalundborg om scene og anlæg til Rådhuspladsen. Paul finder frem til en ladvogn med anlæg, der kan følge demonstrationen. Paul foreslår at der fabrikeres 10 skilte med kors plakaten på begge sider + 10 flag med LAP-logo.

Ideer til slogans:
Psykiatri med sjæl og krop, nej til piller og hjertestop.
Dø ung – blive psykiatripatient! PS: Husk at få dit lig obduceret.
Hovedslogan: Ja til liv – nej til medicindød! Laves som banner i mørkeblåt og orange.

Nye formuleringer til postkort: Der skal noget med om, at psykiatriske patienter i gns. dør 15 – 20 år før alle andre. Også om at tvangsbehandling er menneskeretsstridigt.
De to første sætninger på plakaten genbruges, herefter:
”Det er kun toppen af isbjerget – kun ganske få bliver obduceret.
Hvert år bliver … tvangsbehandlet med psykiatri-medicin. Tvangsbehandling strider med FN’s handicapkonvention.
Det skal være en menneskeret selv at bestemme om man vil have psykiatrisk medicin. Der skal tilbydes medicinfri behandling.”

Paul og Karl arbejder videre med tekst og lay-out.

Nyt budget:     Ladvogn + anlæg    10.000
Bannere og skilte      5.000
Løbesedler          2.000
Postkort/flyer    15.000
Scene + anlæg    12.000
Transport        25.000
Fortærring          4.000
Annoncer        20.000
Diverse          2.000
I alt         95.000

5.    Psykofarmaka rådgivning
Udsættes til næste møde

6.    Pjece om medicinudtrapning 
Udsættes til næste møde.

7.    Høringssvar vedr. ”Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser”.
Grundlæggende vil vi melde tilbage, at vi mener at børn og unge ikke skal have psykofar-maka. Olga og Helene udformer et udkast til høringssvar med vægt på manglende bindende retningslinjer og overvågning.

8.    Evt. møde med sundhedsudvalget. 
Venter til efter høringen

9.    Næste møde: Fredag den 20. april kl. 11

Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 24. februar 2012

Deltagere: Paul Bjergager, Patricia Eskekilde, Olga Runciman, Helene Mortensen, og Karl Bach Jensen.
Afbud: Henrik Linde, Thoridt Allermand, Hanne Wiingaard, Jan Andersen,

1.    Valg af ordstyrer og referent
Ordstyrer: Olga. Referent: Karl

2.    Godkendelse og opfølgning af referat fra mødet den 16.01.2012

Referatet godkendes.
Opfølgning:
Helene og Olga vil tage fat i emnet om oplysning til pårørende som aftalt. Der kan f.eks. oplyses via Bedre Psykiatri og www.psykisksårbar
Karl har korresponderet med retsmediciner, der peget på begrebet ”lovmæssig obduktion” i stedet for obligatorisk obduktion.
Karl forsøger at ”sælge” historien om den lave bevilling til retsmedicinernes projekt til DR journalist.
Olga har talt med Henrik Risborf, der ikke vil kunne få fri til at deltage i gruppens møder, men gerne vil støtte op om gruppen.

3.    Høring den 8. maj
Karl gør rede for, hvilke vanskeligheder, der har været med at finde en ledig dato og få reserveret Fællessal på Christiansborg. Vi melder nu den 8. maj ud som endelig dato. Den dag passer fint for Ellen fra Norge. Vi vil forsøge at få programmet for høringen med i det førstkommende nummer af LAP-bladet. Udover de personer, vi allerede har nævnt i det foreløbige program, skal der også findes nogle folketingsmedlemmer, som vil forpligte sig til at medvirke. Vi vil bl.a. forsøge med Per Clausen, Karen Klint, Eyvind Vesselboe, Benedicte Kiær, Orla Hav, Thyra Frank, Camilla Hersum.

4.    Markering den 1. juni, 2012

Paul skitserer, at der startes ved Lundbeck med en bil og taler(e). Vil gerne, om vi kan få produceret og distribueret nye postkort. Der skal bestilles scene og lydanlæg. Arne Würgler har sagt ja til at medvirke, måske også Carsten Hentsche.
Foreløbigt program:
12:00        Møde ved Lundbeck (ladvogn + anlæg)
12:25        Tale
12:30        Afgang
Forberedelse: bannere, skilte, løbesedler, postkort, scene + anlæg
14:00        Ankomst, Rådhuspladsen
Velkomst:
Talere: ideer: Özlem Cekic, Erik Clausen, gadepræst Mia Rahr Jacobsen, retsmediciner
Musik: ideer: Helene, Olga, Danser med drenge – (Jan tager kontakt) Anisette/Savage Rose, Kim Larsen (Olga kontakter)
Andre ideer: Peter Larsen, Anne Marie Helger

Nyt postkort? Skal der produceres ét, og hvad skal være motivet? Idé om at anvende lay-outet fra plakaten. Enighed om at anvende billedet fra plakaten som forside.

Budgetovervejelser:
Ladvogn + anlæg    10.000
Bannere          2.000
Skilte          1.000
Løbesedler
Postkort/flyer    15.000
Scene + anlæg    12.000
Transport          5.000
Fortæring          4.000
Annoncer        15.000
Diverse          2.000

5.    Næste møde: Onsdag den 7. marts kl. 11 i Odense.


6.    Møde med Sundhedsudvalget

Vi nåede ikke dette punkt.

7.    Psykofarmaka Rådgivning herunder Pjece om medicinudtrapning.

Vi nåede ikke dette punkt.

Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 16. januar 2012

Deltagere: Paul Bjergager, Jan Andersen, Patricia Eskekilde, Olga Runciman, Helene Mortensen, Henrik Linde og Karl Bach Jensen.
Afbud: Thoridt Allermand, Hanne Wiingaard

1.    Valg af ordstyrer og referent.

Jan er ordstyrer. Karl tager referat.

2.    Godkendelse af referat fra mødet 9. december.

Referatet er godkendt med nogle mindre sproglige rettelser.

3.    Kontakt til retsmedicinere og Sundhedsstyrelse vedr. obduktioner

Helene har skrevet brev til Torben Hærslev om at få tilsendt Sundhedsstyrelsens indstilling vedr. satspuljeprojekter om pludselig uventet død.
Via retsmediciner Christian Bjerre Høyer, Århus er vi blevet briefet om at bevillingen til projekt ”Lad de døde gavne de levende” har fået en endnu mindre bevilling end forventet. Özlem har på et møde for nylig givet udtryk for, at beslutningen ikke er taget endnu. Når vi har modtaget Sundhedsstyrelsens indstilling, vil vi skrive til Özlem Cekic og opfordre til at man finder flere penge til projektet.

Karl har talt med samme retsmediciner, der mener politikerne har misforstået vores krav om obligatoriske obduktioner, og i øvrigt gør opmærksom på, at der med den nye finanslov vil blive færre obduktioner generelt, idet politiet fremover selv skal finansiere disse

Vi drøfter, hvad vi kan gøre for at fremskynde en øget anvendelse af obduktion på området:
•    Vi vil opfordre flere pårørende til at kræve obduktion med henvisning til Sundhedslovens bestemmelser (§ 184, stk. 1) med henvisning til mistanke om strafbart forhold og/eller usikkerhed om dødsmåde og/eller dødsårsag. Herunder med henvisning til at man kan kontakte Helene som evt. bisidder. (Helene, Olga og Henrik arbejder med, hvordan en sådan opfordring kan formuleres)
•    Vi vil arbejde videre med retsmedicinere og relevante politikere/jurister om at reformulere kravet om ”obligatorisk obduktion”, så det kan føre til et forslag til folketingsbeslutning/lovgivning om emnet.
Henrik vil tage kontakt til familie til afdød (politivold), der fik ekstra undersøgelse iværksat på eget initiativ. Desuden vil han kontakt jurist Christiane Schamburg, om hvordan juraen ser ud på området.

4.    Kontakt til psykolog fra Ringbo.
Karl har talt med psykolog Henrik Risborf fra bostedet Ringbo. Han vil gerne sammen med nogle beboere på stedet interviewe en fra vores gruppe til et indlæg til deres blad og er desuden interesseret i at indgå et samarbejde med os om risikoen for medicinrelaterede dødsfald.
Paul vil gerne lade sig interviewe.
I det omfang det viser sig praktisk muligt, vil vi gerne involvere Henrik R. i gruppens arbejde.

5.    Opfølgning vedr. høring på Christiansborg
Vi har fået svar fra Ellen Finnøy, der kan fra og med den onsdag/torsdag 18./19. april i uge 16.
Peter Gøtzche fra Læger uden sponsor og chef på Cochrane centeret vil gerne deltage (evt. anden forsker i stedet, hvis han bliver forhindret). Han kan byde ind med noget om, hvilke bivirkninger vi kender, og hvor mange der må forventes at dø, evt. fusk med indberetninger. Vi vil gerne have ham til at sige noget om gråzonen: hvor mange dødsfald, der kendes/indberettes, og hvor mange der formodes at dø direkte eller indirekte grundet brugen af psykofarmaka. Han bør medvirke i den første del af programmet.

Olga har talt med Cinzia og Dorrit, der begge gerne vil medvirke. Bertel Rydinger, farmaceut med egen brugerbaggrund vil også gerne medvirke.
Karl vil, så snart han har fået endeligt svar fra Ellen, rundsende dato for arrangementet, som så kan bekræftes over for de inviterede medvirkende. I begyndelsen af februar vil han rundsende et forslag til revideret program for arrangementet, som kan distribueres til medvirkende og bruges i annonceringen.
Olga nævner Jørn Eriksen som en mulig medvirkende i sidste del af programmet.

6.    Hvem skal inviteres til at deltage på høringen: 
Medlemmerne af Det Sociale Netværk af 2009, fx 2 fra hver forening, We Shall Overcome, fra Norge, RSMH, Skåne, Psykiatrifonden, Institut for Menneskerettigheder, Det centrale Handicapråd, Rådet for Socialt Udsatte, kronprinsessen, Outsideren, Stemmehørenetværket, Netværkstedet Thorvaldsen, Borderlineforeningen, Modkur (Norge), Medicin mod piller (Norge), Dansk Psykiatrisk Selskab, SL, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Socialrådgiverforeningen (Betina Post), BUPL, Forening for psykiatrisygeplejersker, Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Danske Regioner, inkl. formand for Bent Hansen, hver af de 5 regioner, En af Os, Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Folketingets Psykiatri- og sundhedsordførere, sundhedsudvalget.

7.    Psykofarmaka Rådgivning – tages op på næste møde

8.    Rådhuspladsen 1. juni 2012
Tages op næste gang.

9.    Evt. 

Henrik har kontakt til en gruppe mødre, der er belvet ramt af fosterskader grundet lykkepiller. De vil gerne melde sig ind i LAP og kunne holde møder i LAP’s lokaler. Det er selvfølgelig helt OK. Hvis de danner en arbejdsgruppe, kan de evt. også få udgifter dækket.

Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 9. december 2011

Deltagere: Paul Bjergager, Jan Andersen, Olga Runciman, Helene Mortensen, Henrik Linde og Karl Bach Jensen.
Afbud: Patricia Eskekilde, Thoridt Allermand, Hanne Wiingaard

1.    Valg af ordstyrer og referent.
Karl tager referat.

2.    Godkendelse af referat fra mødet 1. november.
Referatet er godkendt.

3.    Opfølgning på møde vedr. satspuljemidler i Sundhedsstyrelsen 25. oktober.
Helene refererer fra mødet, hvor vi havde mulighed for at kommentere de ansøgninger, der var kommet til puljen vedrørende uventede dødsfald.
Mødets dagsorden var at udvælge 1 eller flere af de tilsendte 6 forskningsprojekter, som satspuljemidlerne kunne bevilge støtte til.

I mødet deltog overlæge Torben Hærslev (Enhed for tilsyn og patientsikkerhed) + en jurist. Fra SIND udvalgsformand Leni Grundtvig Nielsen. Karl havde i sidste øjeblik meldt afbud p.gr.a. togforsinkelse. Således var der kun 2 deltagere fra brugerorganisationerne.
Helene argumenterede så godt hun kunne for projekt 4: “Lad de døde gavne de levende”, hvilket SIND støttede fuldt ud.

Det var tydeligt, at udvalget bestående af Erik Røg Larsen/Riisskov, Søren Dinesen Østergård/Ålborg og Anders Fink Jensen/Rigshospitalet/Kbh., på forhånd havde prioriteret projekt 2: “Det gælder livet. En lodtrækningsundersøgelse af systematisk intervention for at bedre psykisk syges helbredstilstand” (et rent KRAM projekt).

Det lød til, at projekt 2 ville blive indstillet til ca. 10 mio. kroner og projekt 4 til ca. 4 mio. og vi blev lovet at få tilsendt kopi af indstillingen til politikerne. Da vi ikke har modtaget denne vil Helene rykke for den.

½ mio. afsættes til revision af retningslinjer for medicinering med antipsykotiske midler. Helene foreslår, at vi forlanger at få indflydelse på retningslinjerne.

Merete Nordentofts og retsmedicinernes ansøgning og projektbeskrivelse rundsendes til gruppen.

Karl kontakter Jørgen Lange Thomsen om, hvor vidt vi skal arbejde for at bevillingen til ”Lad de døde gavne de levende” får en ny satspuljebevilling til næste år.

Henrik foreslår, at vi via vores hjemmesider mv. opfordrer pårørende til psykofarmakabrugere til at forlange obduktion. Karl undersøger, hvordan man som pårørende er stillet i forhold til lovgivning og praksis, inden vi formulerer noget.

4.    Høring på Christiansborg forår 2012.

Karl fremlægger overvejelserne i det foreløbige program og anbefaler medvirken af Ellen Kolsrud, som ikke vil kunne deltage, før hendes nye bog er udgivet, men gerne på et tidspunkt i april.
Beslutning: Vi satser på at gennemføre høringen i uge 16.
Henrik foreslår at invitere Peter Gøtsche (professor i rationel farmakologi). Nævner også psykiater Thorsten Schuman. Begge er med i ”Læger uden sponsor”
Olga spørger Cinzia og Dorrit fra Død i Psykaitrien og Bertel (farmaceut) + filmmand. Karl tager kontakt til Jørgen Thomsen, Merete N. og Lars T. og sammen med Jan diverse politikere.
Henrik taler med Peter Gøtsche (alt. Thorsten Schumann). Helene finder ud af, hvem der skal inviteres fra Sundhedsstyrelsen.

Olga nævner at Robert Whitaker (amerikansk forfatter og journalist) gør opmærksom på, at personer med ”bipolær” diagnose, som nu i højere grad sættes i vedligeholdelsesbehandling med antipsykotika, også viser sig at få en højere dødsrate.

På næste møde vil vi udforme en liste over foreninger og institutioner, vi gerne vil invitere og forhåndsreservere pladser til på høringen. Vi satser på at bringe et første program i Medlemsbladet nr. 1.

5.    Liste over psykiatere, der respekterer mindre medicin dosis eller alternativer. 
Henrik efterlyser gode erfaringer med mindre medicinsk orienterede psykiatere. Vi opfordrer Henrik til at skrive til bladet alternativt udforme et brev til medlemmerne.

6.    a. Mulighed for at man kan kontakte et team eller bisidder fra LAP eller “denne gruppe”, hvis man er indlagt på psykiatrisk afd. 

Der er pt. gang i at organisere LAP’s bisidderservice.

b. Gennemgang af medicin dosis og behandling osv. 
Vi vil vende tilbage til ideen om at udbyde en form for psykofarmaka-rådgivning – hvordan kommer man ud osv. – på vores næste møde m.h.p. at sætte en sådan rådgivning i system.

7.    Den årlige og førstkommende markering af medicinrelaterede dødsfald i psykiatrien.
Tages op på næste møde

8.    Kommende møder
Idet Karl er på ferie uge 4 og 5, aftales det at ændre dato for næste møde:
I stedet for torsdag den 26. januar mødes vi:
Mandag den 16. januar kl. 11 til 15

Næstfølgende møde er: Fredag den 24. februar kl. 11 til 15

Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 1. november 2011

Deltagere: Jan Andersen, Patricia Eskekilde og Karl Bach Jensen.
Afbud: Paul Bjergager, Thoridt Allermand, Helene Mortensen, Hanne Wiingaard og Olga Runciman

Deltagerne valgte at bruge mødet til at lægge et foreløbigt program for en kommende høring. Frem til mødet den 9. december vil Jan og Karl afsøge mulighederne for at afholde høringen på en af de tidligere fastsatte datoer (så vidt muligt den 28.02.12) og forsøge at få aftaler med diverse medvirkende på plads.
Høring om medicinrelaterede dødsfald
Høringen afholdes så vidt muligt på Christiansborg. Om formiddagen vil vi beskæftige os med problemets alvor og omfang, om eftermiddagen med hvad der kan og må gøres.

Kl. 9 – 9.45:         Ankomst + forplejning

Kl. 10 – 10.10:     Velkomst

Tema 1: Mange psykiatribrugere dør unge. Hvorfor?

10.10 – 11.15    1 – 2 pårørende beretter om den, de har mistet
Psykolog Ellen Kolsrud Finnøy: Dødelig terapi – innsikt til utsikt. (titel på hendes bog, som vakte megen røre da den udkom i Norge)

Kl. 11.15 – 11.30:    Pause

Kl. 11.30 – 12.30:     Psykiater, fx Merete Nordentoft: Statistik om over-dødelighed. Medicinens betydning contra KRAM-faktorer
Retsmediciner, fx Jørgen Lange Thomsen om Gråzoner: Registrerede contra virkelige dødsårsager

Afrundende Panel-debat om formiddagens tema gerne med Lars Teilmann som moderator

12.30 – 13.30:     Frokost

Tema 2: Færre medicinrelaterede dødsfald, hvordan??

13. 30 – 14.45:     Styrkede patientrettigheder, fx i form af:
Psykofarmakafri behandlingsmuligheder
Ingen tvangsbehandling, færre behandlingsdomme
Fuldt informeret samtykke
Oplæg v. LAP + farmaceut m. brugerbaggrund (navn:??), Institut for Menneskerettigheder, Rådet for Socialt Udsatte
Efterfølgende debat med panel af folketingspolitikere

14.45 – 15.15:     Pause – kaffe/te

15.15 – 16.30:    Mere viden, klare retningslinjer, mere kontrol
Oplæg v. Sundhedsstyrelsen, Læger uden Sponsor, Helene Mortensen, Retsmediciner
Efterfølgende debat med panel af folketingspolitikere

Afslutning

Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 11. oktober 2011

Deltagere: Paul Bjergager, Helene Mortensen, Hanne Wiingaard, Patricia Eskekilde, Thoridt Allermand, Karl Bach Jensen.
Afbud: Olga Runciman, Jan Andersen, Nils Holmquist, Henrik Harris Linde

1.  Godkendelse af referat fra mødet den 18. maj 2011
Referatet godkendes.

2.    Kontakt med retsmedicinere. 
Der var indgået en aftale om at holde møde med professor Jørgen Lange Thomsen, Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet.
JLT introducerede os til sit arbejde og interesse for medicinrelaterede dødsfald  blandt psykiatripatienter.
Han gennemgik i korte træk indholdet af det undersøgelses-projekt han sammen med kolleger i Århus og Købehavn søger midler til at gennemføre fra satspulje til ”Forebyggelse af uventede dødsfald i psykiatrien”.
Retsmedicinerne ønsker at fokusere på obduktioner og retskemiske og retsgenetiske undersøgelser, men også på de såkaldte KRAM faktorers betydning (Kost, Rygning, Alkohol, Motion). Projektet har titlen ”Survive: lad de døde gavne de levende” og vil omhandle alle de afdøde med psykisk sygdom, hvor der af embedslæger og politi træffes beslutning om retslægelig obduktion. Ca. 500 personer over en tre-årig peiode. Undersøgelserne vil føre til ny viden om sammenhænge mellem brugen af psykofarmaka, genetik, livsstilsfaktorer og pludselig død og forventes på sigt at kunne nedsætte antallet af dødsfald blandt psykisk syge.

Efterfølgende svarede JLT på en række spørgsmål bl.a. om sammenhængen mellem elektrolytforstyrrelser og hjerterytmeforstyrrelser og om hvordan antallet af obduktioner kan øges. Der vil ikke i undersøgelsen være fokus på malignt syndrom, men JLT blev opfordret til at undersøge, hvor vidt man efter dødens indtræden vil kunne spore ekstra forekomst af kreatinkinase i blodet.
Det blev besluttet at tage kontakt til Sundhedsstyrelsen med henblik på at blive involveret i beslutningen om, hvordan satspuljemidlerne bliver fordelt. Vi beder om at få kopier af ansøgninger og af Sundhedsstyrelsens indstilling. Vi vil forsøge at påvirke beslutningsprocessen til fordel for den retsmedicinske vinkel, bl.a. ved at tage kontakt til Özlem Cekic.

3.    Datoer for kommende møder og evt. høring
LAP’s landsledelse har sagt ja til at finansiere en evt. høring om medicinrelaterede dødsfald. Efter nogen diskussion besluttede gruppen at påtage sig arbejdet med at arrangere høringen.

Mulige datoer for høring, gerne på Christiansborg: tirsdag 28. februar, torsdag 1. marts, tirsdag 20. marts.

Kommende møder i arbejdsgruppen: 

Tirsdag den 1. november kl. 11 til 15.
Fredag den 9. december kl. 11 til 15
Torsdag den 26. januar kl. 11 til 15
Fredag den 24. februar kl. 11 til 15

Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 18. maj 2011

Deltagere: Paul Bjergager, Helene Mortensen, Jan Andersen, Hanne Wiingaard, Patricia Eskekilde, Karl Bach.
Afbud: Olga Runciman, Marianne Mogensen, Nils Holmquist, Henrik Harris Linde (inviteret som gæst)

1. Valg af ordstyrer og referent
Jan vælges som ordstyrer, Karl som referent
Henrik var inviteret som gæst, men havde misforstået datoen. Han inviteres til næste møde.

1. a. Godkendelse af referat fra mødet den 6. april 2011
Referatet godkendes med en enkelt sproglig opstramning.

2. Uformel orientering 

3. Gruppens navn og formål
Gruppens navn: Landskampagnegruppen
Formål:
Medvirke til at forhindre medicinrelaterede dødsfald i psykiatrien.
Styrke oplysningen om livstruende risici ved brugen af psykofarmaka.
Gennemføre en årlig markering om medicinrelaterede dødsfald (fra 2012).

4. Ideer til videre arbejde og dato for den årlige markering
Der er enighed om at holde fast i datoen den 1. juni til den årlige markering i 2012.
Efter en drøftelse af  hvor i Kbh. markeringen skal foregå aftales det at satse på Nytorv fra kl. 14 til 18. Der søges om at disponere over pladsen fra kl. 13 til 19.
Paul søger Kbh.’s Kommune og politiet. Der søges om plads til scene, uddeling af materialer, taler og musik.

5. Hvordan går det med møde og påvirkning af politikere og embedsmænd
a. møde med lægefaglig direktør i Region Syddanmark?
Helene, Jan og Karl har holdt møde med Anders Meinert Pedersen, lægefaglig direktør i Psykiatrien, Region Syddanmark, som opfølgning på hans pressemeddelelse og udtalelser i forbindelse med kampagnen 2010.
Emner der blev berørt ved mødet var bl.a.:
Vedr. obduktioner: det er ikke psykiatrien, men politi og embedslæge der tager stilling til retslægelig obduktion – derfor vanskeligt for regionspsykiatrien at påvirke direkte.
Registrering af dødsfald: man er fra 1. januar begyndt at samkøre eget patientsystem og dødsårsagsregistret. Første resultater vil foreligge pr. 1. juni. Registreringen indbefatter personer, der er indlagt eller i et aktuelt ambulant behandlingsforløb. Indbefatter ikke dem der er i behandling ved egen læge, bor på socialpsykiatriske bosteder mv.
Dødsfald, der kategoriseres som utilsigtede hændelser medfører en mere systematisk auditering, hvor diverse personale mødes og drøfter hændelsesforløb.
Man vil udover kvalitet i medicineringen også fokusere på at udrede og behandle somatiske lidelser og på selvmordsforebyggelse.
Det blev også drøftet hvor vidt man fremover kan gøre mere for løbende at forebygge medicinforgiftninger ved regelmæssige blodprøver.

Efterfølgende drøftes det i gruppen om vi skal rette en skriftlig henvendelse til landets embedslægeinstitutioner om i hvor sort omfang man rent faktisk foretager obduktioner, evt. med henvisning til den opfordring Sundhedsstyrelsen for et par år siden rettede til embedslæger og politi.
Karl vil finde frem til denne skrivelse og distribuere den til gruppen.

Det overvejes også at tage kontakt til Peter Treufeldt, vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, som i Dagens Medicin gav udtryk for, at han ønsker en mere systematisk tilgang til overdødeligheden blandt psykisk syge.

b. brev til formanden for sundhedsudvalget

Preben Rudiengaard har i svar på skriftlig henvendelse henvist til ny lov (L 169) om det videnskabsetiske komitesystem, som vil gøre det nemmere at forske på det retsmedicinske område.
Han har ikke svaret på en opfølgende henvendelse om, hvor vidt han vil foretage sig noget om at indføre obligatorisk obduktion.

Uddrag fra lovforslaget:
2.10. Mulighed for forskning i materiale fra retsmedicinske obduktioner
Den gældende lov giver mulighed for forskning i biologisk materiale fra lægevidenskabelige obduktioner på baggrund af samtykke efter sundhedslovens bestemmelser. Loven hjemler imidlertid ikke mulighed for at udføre forskning i forbindelse med retsmedicinske obduktioner.
Spørgsmålet om forskning i materiale fra retsmedicinske obduktioner indgår ikke som en selvstændig anbefaling i betænkningen om komitésystemet, men der henvises til den fælles rapport fra CVK og Det Etiske Råd om »Obduktion og forskning på afdøde«, hvoraf det fremgår, at det bør være muligt at forske i forbindelse med retsmedicinske obduktioner.
De danske professorer i retsmedicin har efter betænkningens offentliggørelse rettet fælles henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Professorerne har her anført resultater af og perspektiver ved forskning på materiale fra retsmedicinske obduktioner, eksempelvis vuggedød, pludselig uventet død blandt yngre, fejl-, over-, og multimedicinering og mekanismer ved traumer med dødelig udgang. Professorerne foreslår, at der indføres hjemmel til at udføre forskning på biologisk materiale fra retsmedicinske obduktioner.
Der foreslås derfor indført mulighed for at forske i biologisk materiale indsamlet ved retsmedicinsk obduktion under forudsætning af en konkret godkendelse fra en videnskabsetisk komité og efter indhentelse af samtykke. Det foreslås, at man ved retsmedicinske obduktioner følger de samtykkeregler, der gælder for lægevidenskabelige obduktioner og biomedicinske forskningsprojekter, som udføres i forbindelse hermed.

Helene, Patricia og Karl arbejder videre med at formulere spørgsmål til relevante ordførere i Folketinget.

c. henvendelse til retsmediciner om evt. møde
Karl omdeler en e-mail korrespondence med professor i retsmedicin, Jørgen Lange Thomsen, som vi har opfordret til at mødes med nogle af gruppens medlemmer. Det er Jørgen Lange Thomsen, der sammen med kollegaen Jytte Banner har slået til lyd for obligatoriske obduktioner og offentligt har kritiseret Sundhedsstyrelsen (Ugeskrift for læger, Dagens Medicin, Nordjyske Medier). Han vil gerne holde et møde, men på et senere tidspunkt, hvor han og kollegaen er nået længere med at forberede nyt forskningsprojekt. (se pkt. 5 d.)

Vi vil følge op på korrespondencen og be’ om en drøftelse dels om den forskning de er i gang med at forberede og om at koordinere bestræbelserne for obligatoriske obduktioner. Hvis det lykkes at få et møde i stand vil Helene, Jan, Patricia og Karl gerne deltage.

d. kontakt til Sundhedsstyrelsen

Karl har haft telefonisk kontakt med overlæge Torben Hærslev, som giver udtryk for at Sundhedsstyrelsen aldrig vil gå med til at indføre ”tvangsobduktion” på området.
Der arbejdes med at udforme den plan vedrørende forebyggelse af dødsfald, der er afsat puljemidler til. Planen vil ultimo juli blive sendt i udkast til sundhedsministeriet. Puljeopslag vil blive offentliggjort primo september.
Der vil være 3 fokusområder:
1.    Medicinen, herunder leverenzymer, receptorpåvirkning, hjerterytmeforstyrrelse (her vil de to ledende retsmedicinere få en del af puljen)
2.    Livsstilsrelaterede forholds betydning, herunder rygevaner, kost, motion
3.    Behandling af fysiske sygdomme
Der lægges også op til en revision af vejledningen om behandling med antipsykotiske lægemidler.

Vi vil udover fornyet kontakt til retsmedicinere også forsøge at inddrage journalister og politikere i emnet op til offentliggørelse af planen.

6. Evt. underskriftindsamling
Punktet udsættes.

7. DR debatten, hvordan er det gået
Patricia har haft kontakt til DR-journalist Mette Holm, om Marks død. Journalisten har ikke ringet tilbage som aftalt.

8. Næste møder
Møde aftales til:
Fredag den 2. september kl. 11 til 16. Hanne indkalder i samarbejde med Karl.
og tirsdag den 11. oktober kl. 11 til 16.

Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 6. april 2011

Deltagere: Paul Bjergager, Helene Mortensen, Jan Andersen, Nils Holmquist, Hanne Wiingaard, Patricia Eskekilde, Karl Bach.
Afbud: Olga Runciman, Marianne Mogensen

1. Valg af ordstyrer og referent
Helene vælges som mødeleder, Karl som referent.

2. a Godkendelse af dagsorden
Ekstra punkter tilføjet som 2.a, 2 b og 2 d.

2. b Godkendelse af referat af mødet den 2. februar
?? under pkt. 5 erstattes af: Punktet blev ikke behandlet.
Pkt. 5 c: Rapporten der henvises til er: Tilsynstema 2009: Behandling med antipsykotiske lægemidler på bosteder og plejeboliger. Sundhedsstyrelsen.

2. c Uformel orientering
Intet referat.

2. d Fortsættelse af kampagne på hjemmeside. 

Nils foreslår at det af hjemmesiden skal fremgå at kampagnen er fortløbende.
”LAP kørte landskampagne mod dødsfald i psykiatrien i perioden fra 24. september 2010 til 10. oktober 2010. En arbejdsgruppe fortsætter arbejdet med kampagnen.”
”LAP’s kampagne mod dødsfald i psykiatrien startede med en bustur rundt i landet i perioden fra 24. september 2010 til 10. oktober 2010.” og henvisningen altså sammen med link til kampagnesang. Jan instruerer webmaster.

3. Orientering om ansøgning til årlig markering (budget vedlagt)

Paul og Hanne orienterer om det udarbejdede budget, som er fremsat som forslag til LAP’s landsmøde i april. Jan mener, der er brug for en uddybning af, hvad pengene skal bruges til.
Helene slår til lyd for, at detaljplanlægning foretages senere.
Paul mener, der skal arrangeres møde på Slotspladsen om eftermiddagen med forskellige events rundt om i byen inden da. Patricia taler for at genbruge resterende plakater og postkort.

4. Ideer til videre arbejde og dato for den årlige markering
Se referat under pkt. 3.

5. Hvordan går det med møde og påvirkning af politikere?
a. møde med lægefaglig direktør i Region Syddanmark?
Der er taget indledende kontakt. Helene, Jan og Karl holder møde på den anden side af LAP’s  landsmøde.

b. brev til formanden for sundhedsudvalget?
Helene og Karl har udarbejdet et udkast til åbent brev. Brevet justeres sprogligt og sendes til Preben Rudiengaard med kopi til øvrige medlemmer af sundhedsudvalget.

c. offentlig høring
Emnet tages op senere, men ideen er ikke opgivet. Vi forsøger at kæde en evt. høring sammen med at Sundhedsstyrelsen færdiggør sin plan for forebyggelse af dødsfald i psykiatrien.

d. opfølgning af sidste års rapport omkring de socialpsykiatriske bosteder.

Ifølge Helene sker der for tiden en skærpelse i regionerne om at gældende retningslinjer skal følges. Vi forventer at emnet også kommer til at indgå i Sundhedsstyrelsen plan for forebyggelse af dødsfald.

6. DCS Rapport, udsendt tidligere fra Helene
Rapporten er udgivet af Dansk Cardiologisk selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab med titlen Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka. Helene giver et mundtligt resume af rapporten, som hun mener, er blevet til på baggrund af Julies død.
Noget af det vigtigste at være opmærksom på ved anvendelse af antipsykotisk og antidepressiv medicin er, at ca. 7 % af befolkningen mangler det enzym, der nedbryder medikamenterne i leveren. Ved ophobning øges forgiftningsfaren, men også risikoen for hjerterytmeforstyrrelse. Andre risici er forhøjet blodtryk og fortykkelse af hjertemuskulaturen.
Rapporten gennemgår hvilke præparater, der rummer størst risiko for hjerterytmeforstyrrelser og anbefaler, hvilke præparater der kræver hjertekontrol før og under behandling.
Der gøres ikke nok ud af, at der ved undersøgelser af blodet er plasmakoncentrationer, der er livsfarlige.
Rapporten peger på, at der er brug for retningslinjer, der kræver øget overvågning ved behandling med psykofarmaka. Retningslinjer der bør indarbejdes i produktresumeer for de enkelte præparater, ikke som bør, men skal anbefalinger.
Jan foreslår at vi bringer en omtale af rapporten i LAP’s medlemsblad. Helene vil godt arbejde med at skrive noget med nogle enkle anbefalinger om, hvad man skal være opmærksom på, at få fulgt op på, når man får psykofarmaka.
Det er også vigtigt at se, hvordan man i regionerne følger op på rapporten og anbefalingerne. Der kan evt. stilles spørgsmål herom til Flemming Stenild på landsmødet.

7.  Status på kampagnesangen
Se pkt. 2 d.

8. Evt. underskriftindsamling
Udsættes.

9. DR debatten
Helene omtaler den mediedebat, der har været om tvang til at spise lykkepiller for at modtage sygedagpenge. Hun er blevet kontaktet om henvendelse fra DR om risikoen for dødsfald i forbindelse med lykkepiller. Henviser til psykiater indlæg i Politiken den 1. april. Patricia vil gerne følge op på kontakten. Paul henviser til hjemmesiden: lykkepiller.info

10. Næste møde.

Aftales til den onsdag den 18. maj kl. 12.

Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 2. februar 2011

Deltagere: Paul Bjergager, Helene Mortensen, Jan Andersen, Nils Holmquist, Hanne Wiingaard, Karl Bach.

1. Valg af mødeleder og referent.
 Hanne vælges som mødeleder, Karl som referent.

2. Mad Pride 2011.

Paul henviser til afholdte Mad Pride begivenheder i Irland mv. Karl oplyser om, at det står for en kulturelt-humoristisk begivenhed. Vi kender ikke til at andre har planer om noget sådant. Paul foreslår at Galschiøt opfordres til at skabe en skamstøtte over døde i psykiatrien. Flere taler for at det måske er for stor en mundfuld at arrangere Mad Pride festival, og at det ikke oplagt hænger sammen med dødsfald i psykiatrien.
Det drøftes evt. at forberede og forsøge reserveret midler i LAP’s budget for 2012 til større markering i 2012.

3. Årligt tilbagevendende minde-højtidelighed.
Jan foreslår, at der ikke vælges nogen fast dato, men at vi fra år til år markerer en bestemt persons dødsdato.
Der udarbejdes et oplæg til landsmødet med et budgetoverslag for en begivenhed i 2012, bør også søges indarbejdet i handlingsprogrammet. (inkl. skamstøtte). Hanne, Paul og Nils.

4. Landsmødet
DVD
Vi gennemser en DVD om kampagnen. Paul sørger for at tilføje billeder fra Sjælland/Kbh. Evt. tilføje klip fra Özlems tale mv. fra Kbh (findes på you-tube). DVD skal vises på Landsmødet. Gruppen foreslår at den vises under LL’s beretning på landsmødet. Der scannes yderligere avisartikler ind på DVD’en.

Kors, go-cards, plancher. Det tages op på møde mellem FU og ansatte, hvordan tingene fragtes.

5.
a. Henvendelse til Bertel Haarder

??

b. Hvordan kan vi sikre at psykisk syge, som dør pludseligt og uventet bliver obduceret, ad lægefaglig direktør psyk. Region Syddanmark. 
Helene foreslår, at vi holder møde med vedkommende. Der tages telefonisk kontakt. (Karl).

Karl gør opmærksom på, at også Preben Rudiengård – formand for folketingets sundhedsudvalg i TV indslag har givet tilsagn om at ville indføre obligatorisk obduktion. Der udformes et brev til formanden med kopi til sundhedsudvalget, alternativt får vi et medlem af udvalget til at rejse sagen. Vi rådfører os med et udvalgsmedlem. (Helene + Karl)

Forslag om offentlig høring. Forslag om møde med sundhedsudvalget.
Der tages kontakt med Özlem Cekic om evt. høring på Christiansborg.
Skriftlig henvendelse kan evt. følges op med et møde med udvalget.

c. Hvorledes sikrer vi, at Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsens retningslinier vedr. medicinering og overvågning af farlige bivirkninger overholdes af praksislæger og psykiatere i kommuner, regioner og hospitaler?
Opfølgning på de socialpsykiatriske bosteder, hvad sker der på baggrund af sidste års rapport. Skriftlig forespørgsel til styrelsen.

d. Hvordan kan vi medvirke til, at skærpe kvalitetskontrol af patientsikkerheden i anvendelse af antidepressiv og antipsykotisk medicin.

Helene mener, der skal udformes mere konkrete og strammere retningslinier. Ikke bør-anbefalinger, men skal regler. Fx obligatorisk EKG-undersøgelse.
Helene udformer en kritik af de gældende retningslinjer med forslag til opstramninger.

Helene refererer til element i satspuljeforlig om forebyggelse af uventede dødsfald i psykiatrien og mener vi skal sikre os at blive repræsenteret. Foreslår også at tage fat i de to retsmedicinere der har opfordret til obduktion.

Vi beslutter at rette en skriftlig henvendelse til Sundhedsstyrelsen om, hvad man konkret har gang i og om at vi gerne vil involveres i det pågående og kommende arbejde. Helene og Karl.

6. Status for Død i Psykiatrien.
Ingen fra foreningen deltager i mødet.

Helene redegør for bestræbelser for at fejl begået op til Julies død får retslige konsekvenser for de ansvarlige læger.

Patricia vil gerne fortsætte i gruppen, det får hun mulighed for.

7. Videre markedsføring.
Kampagnesang er på vej i en forbedret udgave. Sangen udgives på I-tunes og forventes introduceret på DR. Der udformes en pressemeddelelse som opfølgning på kampagnen. Nils skriver pressemeddelelse. Der gøres forsøg på at komme på TV med tiltaget.

8. Evt. underskriftindsamling
Punktet udsættes

9. Nye pressemeddelelser.
Afventer resultat af diverse eksterne henvendelser.

10. DR. Debatten.
Paul vil gerne om vi kan få DR til at dække psykiatri-emner. Paul henvender sig.

11. Valg af ny tovholder.
Hanne fungerer som tovholder suppleret af Nils.

12. Næste møde: Aftales til onsdag den 6. april kl. 12.30

Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 8. december 2010

Deltagere:
Paul Bjergager Nielsen
Helene Mortensen
Marianne Mogensen
Olga Runciman
Nils H. Andersen
Hanne Wiingaard
Karl Bach Jensen
Søren Ditlevsen
Mette Hansen

Afbud: 
Bjarne T. Poulsen
Jan Stig Andersen
Holger Pedersen
Camilla Madsen
Patricia Eskekilde

Ordstyrer:    Nils
Referent:    Mette


Budget

1.    Paul orienterer om budget, og overskridelsen af dette (kr. 6-7.000). Årsagen hertil er bl.a. den store scene i København, samt plancherne der i sidste øjeblik blev produceret.

a.    Marianne: Scenen i København var for stor.
b.    Søren: Syntes at det var en rigtig god oplevelse at stå på så stor en scene.
c.    Karl: Fordelen ved den store scene var at alt var incl. strøm o.s.v.
Hvis det ikke var blevet valgt, skulle der betales for strøm.
d.    Olga: God scene.
e.    Hanne: God investering en mindre scene ville være forsvundet på den store plads.
f.    Marianne: Skal man spare til en anden gang, kan det evt. være på billeje.
g.    Helene: I forhold til udstillinger og andre arrangementer er det en billig kampagne.
h.    Karl: Udgifter til folk der kommer rundt i landet er en stor post.
Ikke nogen der melder sig, der vil tage ansvar.
Der har manglet villige aktivister.
Ruten kunne være lagt anderledes, så Storebælt ikke skulle krydses så mange gange.
i.    Marianne: Mange til LL-mødet i lørdags tilkendegav deres positive syn på
kampagnen. De mange ringe der breder sig i vandet, efter kampagnen, er meget
positive for foreningen.
j.    Nils: Kampagnen var ikke lykkedes hvis ikke Død i Psykiatrien havde været en del af kampagnen. Samarbejdet har været godt.
k.    Karl: Død i Psykiatrien burde havde nævnt LAP i deres nyhedsbrev.
l.    Paul: Har talt med Dorrit omkring nyhedsbrevet, og LAP har været nævnt i de tidligere nyhedsbreve, så modtagerne var klar over at det var i samarbejde med LAP kampagnen blev afviklet. Samarbejdet har været godt.
m.    Helene: LAP har været en stor gevinst for Død i Psykiatrien, Død i Psykiatrien har fået en meget stor gevinst ved samarbejdet, og er meget glad for det.
n.    Olga: LAP er den første forening, der har lavet noget omkring dødsfald i psykiatrien

Gruppen er tilfreds med at have overholdt budgettet med det lille minus taget i betragtning.

Musik og underholdning var ikke med i det oprindelige budget, men det var et must at dette var der.
Det har affødt nogle gebyrer til bl.a. KODA, som er lovpligtige. Søren har sørget for det administrative i forbindelse med indberetningen. LAP betaler kr. 240,- pr. by, hvor der har været optræden.

Søren har spillet uden beregning, og kun fået dækket overnatning og forplejning. Desuden har han også forsøgt at få forskellige medier til at dække kampagnen sideløbende med det, der var udsendt som pressemeddelelser direkte fra LAP.

Jævn utilfredshed med at TV-Lorry ikke ville dække i Kbh.

Gruppen finder det problematisk, at der er nogle LL medlemmer, der ikke bakker op og følger begge landsmøders beslutning ( 2009-2010 ). Landsmødernes beslutninger er blevet fulgt efter, hvad der er ført til referat med hensyn til kors-teksten.

Det viste sig at være en fordel at bevare konceptet fra Roskilde-kampagnen til den landsdækkende kampagne.

Go-Card
Helene: Kortene var årsag til en god dialog. Karl: Har set kortene og været rundt med kortene og plakaterne flere steder, og det blev vel modtaget. Marianne: Kortet har været godt og positivt modtaget, kortet er flot og kan bruges igen. Nils: Gode at have og til at komme i kontakt med folk på gaden. Mange spurgte ind til det, og derved kom en god debat i gang. Olga: Kortet kan bruges som logo og kan bruges igen og igen. Stærk og simpel, og let forståelig.
Paul: Super ide med kortene, syntes der er for meget tekst og teksten er for lille. LAP’s telefonnummer mangler på kortene. Andre foreninger har også netop lavet et kort.

Plancherne
Artikler på plancherne var nøje udvalg. Mange brugte tid på at læse artiklerne. Disse var også medvirkende til at skabe kommunikation. Artiklerne kan fotokopieres (internt) men må ikke sendes videre digitalt.

Plakaterne
Paul: Plakaten er god. Pressen ville ikke bringe plakaten. Ønsker man at gentage succesen, med at hænge plakater op i forvejen, skal dette organiseres bedre. Hanne: Der skulle info med mødesteder på alle plakater. Karl: Plakaterne uden tekst kunne have været skrevet i hånden. Tidensnød var årsag til at plakaterne ikke var fortrykt. Nils: Overblik manglede. Savnede at have bedre tid til at kunne organisere opsætningen ude på stederne. Bliver der en ”næste gang” er det vigtigt at have en tovholder på stedet, der har fat om tingene. Marianne: Decideret tovholder vedrørende opsætning af plakaterne. Helene: Plakat om arrangement i Odense – set i København. J
Få klager over opsatte plakater.

Pressemateriale
Tilstræbes forberedt tidligere, så det ikke bliver så presset.

Medlemsbladet har dækket kampagnen godt. Søren tilbyder at stille op til interview, hvis korsgruppen er interesseret.

Hjemmesiden har ligeledes dækket kampagnen flot, og har været rigtig godt besøgt.

Kampagnesang
Nils: Der skal kun være én kampagnesang. At ønske – kampagnesang 2 kommer på banen, når tiden for kampagnesangen’s kontrakt udløber.
Linedans skal lanceres på landsmødet – evt. uden kunstnerens optræden, da dette koster penge, i så fald afspilning af CD. Diasshow skal også afvikles sideløbende.

Kontaktpersoner vedrørende presse er fremover: Karl, Helene, Paul og Jan

Fremtiden:
Olga: Markering 1 dag – en gang om året. Evt. 10. oktober alternativt 14. september (stemmehører dagen)

6 stemmer for. Olga, Karl, Nils, Helene, Marianne og Paul
Det besluttes, at lave en 1 dags markering om året. Datoen vælges på et senere tidspunkt.

Helene: Hvordan følger vi op på artikler der direkte har kampagnens interesse?
Karl: Der er sat penge af til, fra det offentlige, at der skal følges op på dødsfald i psykiatrien. Vi skal tage kontakt til Anders Meinert og personlig kontakt til retsmedicinere. Vi kan invitere til møde og begynde at diskutere strategi med dem. På længere sigt få landsdækkende tv til at lave en udsendelse. Vi kan også kontakte Nordjyske, da de har journalister ansat udelukkende til at skrive om psykiatri. Mad pride day 8. juni er også en mulig dato til markering.
Helene: Ønsker faste procedurebeskrivelser om medicindosering – og ikke ”bør”.
Marianne: Hjemmesiden skal fortsætte – nye artikler og alt andet der har relation. Hæfte til uddeling/PDF fra hjemmesiden til download. Postkortene skal med rundt til temadag, kurser, konferencer, Bazar etc.

Øvrigt:
Paul sørger for oprydning på korsmailen.

Hanne tilbyder assistance + ad hoc opgaver.

Dato for nyt møde i gruppen: 2. februar 2011 kl. 11.00 på sekretariatet i Odense.

Paul ønsker at trække sig som tovholder. Dette tages op på mødet i februar.