Referat af møde i LAPs landsledelse 13-14. september 2024
Til stede: Thomas Malte Andersen, Mette Windfeld, Lars Kristensen (forlod mødet under pkt 11), Anette Pedersen, Tom Jul Pedersen, Lene Kristiansen, Cornelius Christiansen (fra kl. 12 fredag), Michella Daniella Fladmose Bundgaard, Mads Larsen, Pia Cissy Hansen (suppl.), Jan Rothmann (suppl. Forlod mødet under pkt 11)
Via Zoom: Ole Nielsen, Sara Parisa F. Khanjani, Shiva Khanjani (alle 3 til pkt 11), Helle Sibbersen (til pkt 2)
Øvrige via zoom: Revisorsuppleant Hanne Wiingaard (til pkt 5), Knud Fischer-Møller (under 6a) og konsulent Jette A. Kristoffersen
Ad pkt 1 Valg af ordstyrer og dirigent
Hanne blev valgt som dirigent og Jette som referent.
Michella overtog hvervet som dirigent efter Hanne W. efter pkt 5.
Ad pkt. 2 Personlig runde (refereres ikke)
Ad pkt. 3 Godkendelse af dagsorden
Lars har fremsendt ændringsforslag, dels for at få en anden rækkefølge af punkterne og dels for at inkludere behandling af de punkter, han rettidig har fremsendt.
Shiva anfører, at hun flere gange har indsendt et par punkter rettidigt til dagsorden, bl.a. om arbejdsgrupper, men det blev ændret. Hun undrer sig over at blive ignoreret. Lene opfordrer Shiva til at genfremsende punkter, men Shiva spørger hvor mange gange hun skal sende det. LL beslutter Shiva skal have ordet under pkt. 17 om arbejdsgrupper.
Ole ønsker punkt om valg til FU rykket op som pkt. 4.
Sara siger hun før har anmodet om at få punkt på om advarsel til Mette.
Michella har ikke modtaget hverken den ene eller den anden dagsorden grundet problemer med mail.
Ole ønsker taget til referat, at han som kasserer tager afstand fra, at LAPs midler anvendes på hotel til alle deltagere, når så mange bor så tæt på konferencested.
Shiva ønsker taget til referat, at grundet psykiske traumer er det for hårdt, når møderne foregår sådan.
Beslutning: LL godkender den dagsorden som FU har udsendt med tilføjelse af punkt om annullering af personsager som pkt. 05 inden behandling af personsagerne samt punkt vedr. arbejdsgruppe om retspsykiatri.
Ad pkt. 4 Godkendelse af referat fra 05.07.24
Mads: Refugiegruppen var ikke med på listen over arbejdsgrupper, så derfor er det ikke med i referatet. Michella: Ønsker tilføjet til referatet, at Ole blev valgt som kasserer.
Ole synes at kritikken af referatet fra Nicklas var urimelig. Det var første gang for ham, og han var ny i LAP og LL.
Beslutning: Med de faldne bemærkninger godkendes referatet fra 05.07.24, som Nicklas får ros for.
Ad pkt. 5 Annullering af diverse personsager (lukket punkt)
Ad pkt. 6 Personsager (lukket punkt)
Ad pkt. 7 Vedr. eksklusion (lukket punkt)
Ad pkt. 8 Konfliktmøde
Lars har udsendt bilag med oplæg fra Lars og Thomas til en fremtidig konfliktmøde-form, men han fortæller det egentlig ikke burde være et lukket punkt, da det er et oplæg til at bearbejde konflikter på anden vis end det sker nu. Samtidig åbner han op for, at det måske burde være en arbejdsgruppe frem for enkeltvise konfliktmøder.
Mads spørger til om det vil være en idé med en udefra til at facilitere den eventuelle arbejdsgruppe. Lars synes at udgangspunktet må være at søge forlig mellem medlemmer uden udefrakommende intervention. Det koster ikke noget. Først når det ikke kan lade sig gøre må en udefrakommende gå ind.
Shiva bifalder forslaget, og ser det helt i tråd med hendes eget forslag om en gruppe, der kan se og håndtere denne type konflikter. Men hun ser at det er vigtigt med særlige, forsigtige folk med helt særlige kompetencer i arbejdsgruppen. Måske man kan få kvalificerede folk udefra inddraget, men frivillig basis. Et effektivt forum, jeg er helt med.
Cornelius synes god idé, da det er meget dyrt ekstern professionel hjælp.
Ole kommer med et tillæg til forslaget fra Lars, nemlig at komme med forslag til Landsmødet fx som separat valg til konfliktråd (fremfor en arbejdsgruppe), så det ikke er LL der beslutter.
Thomas siger, at det faktisk ligger som en del af forslaget, at den interne revisor skal indover.
Shiva mener at supervision og konfliktmægling bør indgå – herunder alle klager, eksklusioner m.v Mads mener at det er vigtigt, at deltagere møder op fysisk til konfliktmæglingen.
Ole opfordrer til, at der tages hensyn til medlemmer med individuelle udfordringer i fht fremmøde, så de kan være med via Zoom.
Lars ser ingen forhindring for, at det er parterne, der skal mægles mellem, som bestemmer om fremmøde eller zoom.
Beslutning: LL vedtager enstemmigt, at Lars og gruppen kan arbejde videre med forslaget med afsæt i de ovenstående bemærkninger, og at der kan tilbydes konfliktmægling.
Ad pkt. 9 Forslag om nyt format til lap.dk v. Cornelius
Cornelius fremlægger forslag til nyt format for LAPs hjemmeside i forlængelse af det udsendte bilag. Den nuværende hjemmeside er uprofessionel og giver for få muligheder fx for en fremtidig brugerportal. Den bliver kun slags pamflet hjemmeside. Hvis man i stedet vælger det tekniske tema JNEWS, som fx på https://nyheder.tv2.dk/, giver portalen langt flere muligheder, der kan tilpasses til de forskellige målgrupper.
Ole roser Cornelius for det flotte arbejde, men anbefaler at man ikke går videre i forhold til varemærket lap.dk, der ejes af Landsforeningen Australske Parakitter, uden at det dog har givet anledning til problemer gennem årene. Ole foreslår Cornelius bliver kontaktpersonen til IT-manden frem for sekretariatet.
Mads finder at 40.000 er mange penge, når mailserver ikke fungerer godt. Ole foreslår at der indhentes 3 tilbud inden næste møde i LL.
Cornelius påpeger at meget af arbejdet kan gøres frivilligt, men at der måske skal findes en 3. person til arbejdsgruppen bestående af Cornelius og Ole. lave meget af det frivilligt.
Beslutning: LL vedtager enstemmigt, at Cornelius og gruppen kan gå videre med arbejdet på baggrund af oplægget.
Ad pkt. 10 Orientering fra
a. FU
– Der har været afholdt personalemøde, hvor løsningen med vikarhjælp som aflastning blev anbefalet. Der afholdes møder med personalet i slutningen af hver måned.
– Lars gør opmærksom på, at gulvmåtter skal omlægges i sekretariatet, da der er risiko for faldulykker.
– FU har valgt ikke at fortsætte med Ole som kasserer. Michella er valgt som ny kasserer.
b. LL
– Møde med Folketingets Sundhedsudvalg i går. Lene fortæller det gik godt med fremlæggelse i fordelingen af indlæg mellem os – og den grundige forberedelse virkede til at fungere. Der var bl.a. fokus på forebyggelse og spørgsmål om LAP og aktiviteter under indlæggelse. Vi skal forvente der bliver et tilsvarende møde i Socialudvalget.
c. Orientering fra arbejdsgrupper:
– Presse og lov er en specialgruppe, der udarbejder svar i samarbejde med LL: Ole orienterer om de forskellige høringer begynder at komme nu, for at være klar til folketingets åbning. Fx en vigtig høringsfrist 30.09, som bl.a. går på at fjerne klagemuligheder for afgørelser om hjælp til tandpleje (afgørelser der ligger hos kommuner) grundet ønske om besparelse. Michella påpeger Niklas står på som kontaktperson, det skal ændres. Lene gør opmærksom på at noget af det vigtigste pt er at forholde sig til forslag om sammenlægning af socialpsykiatri og behandlingspsykiatri, herunder at at lægge behandlingspsykiatrien under regionerne. Ole anfører det er vigtigt med ordentlig udredning og ordentlige længerevarende forløb for diagnosticerede psykiatribrugere, som han foreslår LAP laver et skriv om.
– Sommerferiegruppen: Gruppen har sendt evaluering til Trygfonden og takket af til flere medlemmer af arbejdsgruppen, som nu består af Anette, Mette, Thomas og Michella og Lars. Gruppen har indsendt ny ansøgning til Trygfonden. Ole påpeger, at der skal være 3 almindelige medlemmer af alle arbejdsgrupper
– Folkemødet Bornholm: Den oprindelige tovholder trak sig i år, hvorefter Tom trådte til som tovholder. Han gør opmærksom på, at evt. tilmelding skal ske inden 01. november. Thomas synes vi skulle have haft stort telt, især pga LAPs 25-års jubilæum. Det ville gøre LAP meget synlige og muligt at rekruttere flere medlemmer. Tom gør opmærksom på at i år, hvor deltagerne selv skulle betale, ville ingen med, heller ikke fra LL. Og i LL fravalgte vi det bevidst, da det kræver ressourcer, som vi prioriterede skulle gå til andre ting. Lene tilkendegiver, at det er en aktivitet, der virkelig skal forberedes og styres grundigt. Hvis man foreslår telt, skal der foreligge en præcis plan for hvad der hele tiden skal foregå i teltet, og hvordan det skal bemandes etc som grundlag for en beslutning i LL. Der er ikke søgt om midler til det. Mads mener at deltagelse ved Folkemødet 2025 ikke behøves at tangere tidligere tiders og de andre foreningers ambitioner. Forudsat økonomien holder, så kan vi gøre det som det, vi er. Tom anfører at sommerhusene ligger i pæn afstand fra folkemødet, og der ikke er reserveret bil, men man kan gå rundt med en trækvogn. Mads foreslår leje af cykler til deltagerne.
– Grundforeningsgruppe: Med udgangspunkt i LAP København foreslår Cornelius at den af LL nedsatte handlingsgruppen fokuserer på rammerne for grundforeningernes virke: Forhandling af kontingentandele, vedtægter og organisering generelt.
– Bisiddergruppen. Michella fortæller der er travlt.
– Genoplivning retspsykiatriarbejdsgruppen: Rene, Lars, Ole
– International gruppe: Mulighed for at komme med sammen med Dansk Handicap organisationer i fht EU, fx om tvang. Lene gør opmærksom på LAP er med i Danske Patienter, og anbefaler dialog med dem om hvad vi/de kan udtale sig om. Cornelius er repræsentant i ENUSP, den europæiske paraplyorganisation for psykiatribrugere, hvor der er en budgetmæssig uenighed m.h.t. om midler skal tilbageføres. LAP (Cornelius) inviteret med til konference 17.09., men deltager ikke pga økonomi. Usikkert om LAPs internationale arbejdsgruppe atter kommer op at stå.
– Landsdækkende vendepunkter: Tom fortæller der er fundet en weekend primo november, hvor vi starter op igen med internat, og der afholdes en enkeltstående dag. I oktober.
– Kreativ gruppe: Ikke afholdt møde
– Kystlejrgruppen: Intet nyt
– Livsglædegruppen: Måtte aflyse sidste møde
– Refugiegruppen: Mads har erfaring med at rekruttere medlemmer på baggrund af omtale af de faste lejre m.v. Ole påpeger der skal vælges en LL-repræsentant, fx Lars, da Mads er tovholder.
Ad pkt. 11 Valg til Forretningsudvalg
a. Gennemførelse af valget til FU:
Ole protesterer mod valget af FU. Han mener ikke det er gyldigt, da FU ikke har rundsendt Helles ønske om genopstilling.
Inden valghandling gennemføres ønsker Shiva, at det gamle FU fortæller hvor mange penge, de har brugt og på hvad inden de stiller op igen, for at få fokus på kompetencer. Medlemmerne forlanger det.
Michella: Interessant pointe, men ikke under dette punkt.
Sara forstår ikke hvorfor det gamle FU genopstiller, når de ikke har haft nok styr på opgaverne.
Lene, Anette, Helle, Thomas, Lars og Shiva opstiller til FU.
Beslutning: LL beslutter at gennemføre valget, da Helles ønske om genopstilling er indsendt rettidigt. Lene, Thomas og Anette vælges som nyt FU.
b. Afvikling af mødet (lukket punkt)
Ad pkt. 12 Arbejdsmiljø og mailetik (lukket punkt)
Ad pkt. 13 Kystlejr og Økonomi (lukket punkt)
Ad pkt. 14 Debatpunkt v/Ole Nielsen
– Vi LL-medlemmer skal fortælle om vores kompetencer og hensigter med at sidde i LAPs Landsledelse i forhold til vedtægternes §2.
Punktet udsættes.
Ad pkt. 15 Personsag (lukket punkt)
Ad pkt. 16 Planlægning af medlemstræf 16.-17. november
Der skal planlægges medlemstræf i november og først og fremmest findes et sted til medlemstræffet.
Beslutning: Thomas, Tom, Cornelius og Helle melder sig til opgaven.
Ad pkt 17. Planlægning af Landsmøde
Der er fremsendt oversigt med forslag til steder, hvor landsmødet kan afholdes. Der skal gives svar på tilbud fra konferencestederne, hvorfor LL skal træffe beslutning i dag.
Det billigste tilbud afvises grundet utilstrækkelig tilgængelighed. Landsmødet afholdes i stedet på Vingstedcentret, Bredsten, 14 km. Fra Vejle.
Lene foreslår på FUs vegne, at de samme dirigenter som sidst vælges. Både Allan Ohms og Jann Sjursen er villige til opgaven mod honorar.
Lene foreslår, at planlægningsgruppen også får til opgave at kigge på kvalificering af landsmødemapperne (fx i forhold til GDPR, og at der kun kommer det på Landsmødet, der hører til her)
Beslutning: LL vedtager enstemmigt at landsmødet afvikles i Vingsted og at ALLAN Ohms og Jann Sjursen atter inviteres som dirigenter. LL beslutter at Lene, Michella og Pia indtræder i gruppe, der sammen med sekretariatet planlægger landsmødet 2025.
Ad pkt. 18 Godkendelse af arbejdsgrupper
Punktet udsættes.
Ad pkt. 19. Handlingsgrupper
Punktet udsættes.
Ad pkt. 20 Handlingsprogram 2024-26
Punktet udsættes
Ad pkt. 21 Økonomi v/Kasserer
Punktet udsættes.
Ad. pkt. 22 LL-møder i 2024
Fysisk møde 19. oktober, kontoret, Odense
Fysisk møde 15.11 i forbindelse med medlemstræf.
Beslutning: LL beslutter at de næste to møder afholdes fysisk, og at der kun er mulighed for at deltage via zoom af helbredsmæssige årsager. Dette kræver der fremsendes begrundelse til FU. Alle opfordres til at genlæse mail- og mødeetik i LL-mappen, som skal overholdes på LL-møderne. LL ønsker at Jakob, John og Jette medvirker som hhv. referent og støtter til næste møde.
Ad pkt. 23 Hvordan synes du mødet er gået?
Ikke behandlet.
Ad pkt. 24 Eventuelt
Mads forventer at der bliver besparelse på bogføring i takt med at der ansættes vikar, og beder om at der følges op herpå på kommende møder.