Referat fra møde i mediegruppen, 24. september 2010

Til stede: Tom Jul Pedersen, Inger-Liss Christoffersen, Hanne Wiingaard og Hanne Løvig.

1. Kort orientering fra alle.

2. Godkendelse af referat fra sidst:
 Referat godkendt.

Inger-Liss dirigent og Hanne Løvig referent på mødet

3. Ambassadørstrategi: Forslag til ambassadører sendes til Tom, som har været med til at redigere til LL – dette ligger også i Landsmødemappen. Tom kommer med forslag til hvad der kan gøres. Hanne L har forslag om MH, IM og VA. Vi bliver enige om kategorierne kunst, politik og videnskab, og vi stryger videnskab på listen, da det kan være et ømfindigt emne for mange. JAN, FE, LL og AMH er stadig i spil. Vi bliver enige om at sundhedssektoren er et bedre ord og spænder mere vidt.

4. Medlemskort: Hanne W foreslår campingpladser og hytteferier på medlemskort – forhåbentlig kan vi få noget rabat her. Vi synes alle det er en god ide. Hanne L foreslår kortet laves med de to tilbud vi har. Vi skal desuden undersøge om der kunne være nogle it firmaer. Planen prøver vi at kortet sendes ud til marts 2011 når medlemmerne har betalt kontingent. Vi vælger at sende kortet ud uden tilbudsudbydernes logo (kun LAPs logo) da der så løbende kan komme nye på. Vi vil annoncere løbende i LAP-Bladet om hvilke medlemsgoder der vil være på kortet ( – Og hjemmesiden? ). Hanne W har god kontakt til trykkeren, hvor vi gerne have det lavet.

5. Mulepose – indkøbsnet: Inger-Liss går lidt videre med det. Undersøger noget; gerne lidt fikst, dog uden spejl og læbestift ol. Vi bliver nødt til også at tænke på mændene.

6. Operation X . Tom sætter dette punkt på i starten af mødet: Tom fortæller at han får henvendelser, men når det så kommer til stykket og han får talt med disse personer/sager er der ikke rigtig noget ‘Kød på det’.

7. Kunstkort: Inger-Liss har en idé om at få trykt 5 kunstkort af LAP kunstnere. Hanne W. tror ikke rigtig på ideen, nu stiger portoen til 8,- kr. næste år og folk mailer til hinanden i stedet for håndskrevne brevting. PS! I-Liss vil gerne arbejde videre på ideen alligevel!

EVT
: Inger-Liss har en ide om en mulig kunstnergruppe i LAP. Der er jo mange der maler osv. Jørgen Flemmer kan måske hjælpe med råd og vejledning om dette projekt. Kunne være en idé at sætte på som arbejdsgruppe på næste Landsmøde.

Ref.: Hanne Løvig/korr. I-Liss

Referat fra møde i mediegruppen, 22. juni 2010

Til stede: Inger-Liss Christoffersen, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen og Hanne Løvig.

Fraværende: Poul Bjergager og Michael P. Krog.

1. Kort orientering fra alle fremmødte, hvordan har vi det og hvor langt er vi kommet.

2. Godkendelse af referat: Referat godkendt..

3. Ambassadørstrategi: Vi er nødt til at have en afklaring fra LL i henhold til Landsmødet inden vi tager det op igen.

4. Medlemskort: Der er bevilget 15.000 kr. til dette. Tom har kontaktet Lån & Spar, som siger nej. Vi er muligvis for små og for lidt synlige for dem. Inger-Liss har haft kontakt med Gislev Rejser, som vil give 5-8 % til større grupper der rejser sammen. Vi taler om at IKEA – måske kunne være en mulighed. Inger-Liss undersøger sagen.

5. Medlemsbladet. Vi snakker lidt om medlemsbladet. (en slags evaluering)

6. Forskellige PR- tiltag: Der er delte meninger om lighteren med lys, og vi gentager nok ikke succesen i samme udgave. Vi tager indkøbsposerne op igen senere. Vi synes alle det er en god ide at lave kunstkort, og lave en kunstgruppe hvorfra kortene så skulle springe. Vi skal spørge LL. Ang. pressemeddelelser: LL tager det op i LL.
Toms operation X kommer ud på LAP´s nyhedsmail. Det er pt. Endnu ikke sket!

NB. til referat:
Vi brugte en rum tid på at tale om at Inger-Liss nu er valgt til tovholder i stedet for Michael P Krog, da vi ikke har set noget til Michael i temmelig lang tid. Vi var enige om at det var et godt og stille møde, og deltagerne var glade.

Referat fra møde i mediegruppen, 1. juli 2009

Referat fra Mediegruppens møde 1. juli 2009 kl. 11.30 på LAP´s sekretariat, Store Glasvej 49, Odense

Deltagere: Inger-Liss Christoffersen, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Paul Bjergager & Michael P. Krog

Ordstyrer: Inger-Liss
Referent: Michael

2.    Godkendelse af sidste referat suspenderet da det henholdt sig til det afholdte landsmøde med prisoverrækkelse mm.
3.    Orientering fra gruppen – uformelt uden referat
4.    Prisuddelingen gik rigtigt godt. Paul & Tom mente dog at prisen ikke skulle indpakkes før uddelingen. Procedurerne for pressemeddelelser skal gennemgås og forbedres. Underligt så mange pressemeddelelser der i tidens løb er udsendt til over 430 medier og at der så godt som intet er kommet i medierne. Pressemeddelelsen om Leif Teilmann kom dog i Nordjyske Tidende og flere andre aviser.
5.    Udgangspunktet er TV2´s tv-program Operation X, hvor man dyrker opsøgende journalistik.
Her drejer det sig specielt om psykiatri. Man indkalder og efterlyser historier, ”cases” og ”sager” udefra. Historierne undersøges og man går videre med dem der kød på og som man mener kan holde. Først udsendes en pressemeddelelse. Foreløbig internt i LAP-Blad´ regi.
6.    Medlemskort.
Hanne Løvig har indhentet oplysninger: Opstartspris på kr. 500 og kr. 9,45 pr styk – dvs. kr. 9950 for 1000 laminerede og trykte medlemskort.
Der er kontakt til Fitness World, Forsikringsselskabet HGF – Handicappedes Gruppeforsikring og flere andre.
7.    Evaluering: Rigtigt godt møde!
8.    Næste møde: Torsdag den 3. september 2009 kl. 11.00

Referat fra møde i mediegruppen, 18. marts 2009

Referat fra Mediegruppen i LAP´s møde på Sekretariatet, Store Glasvej 49, Odense
Onsdag den 18. marts 2009 kl. 11.00

Tilstedeværende: Inger-Liss Christoffersen, Hanne Løvig, Tom Jul Pedersen, Paul Bjergager & Michael P. Krog

1.    Mødeleder og referent: Michael
Dagsorden formuleres og fastsættes

2.    Referat fra Mediegruppens møder 29. januar 2009 og 10. juni 2008 godkendes og videreformidles til offentliggørelse på LAP´s hjemmeside

3.    Kort orientering fra gruppen. Uformel orientering. Flere havde haft sygdom og problemer, men havde det bedre nu og så frem til forår og gang i arbejdet. Inger-Liss fortalte om Sindsro, som hun sammen med Rigmor S. ville lave en artikel om til medlemsbladet. Ellers gik det godt fru Kammerherreinde…

4.    Michael gav en kort redegørelse og orientering om de seneste møder i Landsledelsen og de debatter og beslutninger der er foretaget med relation til Mediegruppens arbejde og formål. Først og fremmest er der skabt en basis for Mediegruppens arbejde i Landsledelsen og der er blevet givet grønt lys til foreløbig 5 af gruppens højeste prioriteringer. De skal så gennemarbejdes, implementeres. Budgetlægning og pengeforbrug aftales løbende med Forretningsudvalget.
De 5 ”første- og hovedprioriterede” redskaber/initiativer er: 10-årsjubilæet, Ambassadører, Medlemsbladet, LAP-Priser samt trykt og lamineret Medlemskort med fordelsmuligheder.

5.    Opdatering af aktuelle og igangværende opgaver:
10-årsjubilæet: Michael
Michael undersøger den helt konkrete dato for jubilæet ifm. stiftende landsmøde på Christiansminde i Svendborg. Pt. ikke særlige initiativer sat i gang foruden de nævnte.
Ambassadører: Paul og Michael
Samarbejde og vigtig koordination mellem Mediegruppen og adhoc-gruppen om ambassadører.
Medlemsbladet: Hanne, Inger-Liss og Michael
Et løbende arbejde, som er sat i gang og nu forstærkes af Hanne i Bladgruppen
LAP-Priser: Hanne, Inger-Liss og Michael
Forslag om glasskål fra Svendborg Glasværk. Hanne kontakter glasværket. Grafisk udformning af certifikat foretages af Torben på baggrund af skriftligt forlæg fra Michael
Medlemskort: Hanne og Inger-Liss
Mulige forretninger og rabatordninger kontaktes og der tages kontakt med trykkeri. Der udarbejdes skriftligt materiale og holdes kontakt til FU ang. økonomien.
Operation LAP X: Paul og Tom
Tom udarbejder et grundlag og beskrivelse af hans projekt med angivelse forventet brug af resurser, samarbejdspartnere internt i LAP og eksternt mm.

6.    Paul om sin kontakt til TV2
Paul har tidligere i dag taget kontakt til TV2-Nyhederne som ligger i nabolaget på Kvægtorvet. Han har talt med journalist Lisbeth Sung Johansson, som også har fået kontakt til Michael og senere vil kontaktes. Pauls aktuelle kontakt var primært angående dødsfald i Roskilde.

7.   Næste møde: onsdag den 29. april 2009 kl. 11.00 på Sekretariatet, Store Glasvej 49 i Odense

Referat fra møde i mediegruppen, 29. januar 2009

Referat fra Mediegruppen i LAP´s møde på Sekretariatet, Store Glasvej 49, Odense
Torsdag den 29. januar 2009 kl. 11.00

Tilstedeværende: Inger-Liss Christoffersen, Hanne Løvig, Tom Jul Pedersen, Paul Bjergager & Michael P. Krog

1.    Referent: Michael og om nødvendigt ordstyrer

2.    Referat fra sidst manglede og skal rekonstrueres til næste møde

3.    Bordet rundt med gensidig orientering.
Inger-Liss er meget kritisk overfor den nye udgave af Medlemsbladet. Forsiden mangler et markant forsidebillede og er i stedet temmelig forvirrende. Der skal en bedre brug af billeder og fotos – både på forside og i resten af bladet. Paul fortæller om en lay-outer fra Roskilde som gerne vil være med til at forbedre lay-outet.
Paul har talt med Michael Falck som kan komme til landsmødefesten. Han fortæller om en videreførelse af Hvide Kors kampagne fra Roskilde på landsplan. Pressemeddelelsen var ikke god og for lang.
Michael foreslår i fremtiden at bruge postkort – måske i samarbejde med en af de professionelle på markedet som Go-Card. Det er meget vigtigt at kortet udformes grafisk opsigtsvækkende og fængende og kan have en forklarende tekst på bagsiden.
Michael fortæller om seneste møde i Landsledelsen og at Mediegruppen skal udarbejde en prioriteringsliste med et forslag til budget.
Tom fortæller om sin relativt nye forening: Den Venlige Psykiatribruger. Der er pt. 15 medlemmer og tager udgangspunkt i Århus, men alle kan være med.
Michael fortæller kort om LAP´s økonomi. LAP har ligge noget brak pga. af manglende likviditet og afventning på udfaldet af Satspuljeforhandlingerne. Afskedigelser har også kostet en del.
LAP har nu fået bevilget 3.6 millioner årligt de næste 4 år. Samtidig er der kommet 295.000 fra Tips & Lotto og godt 100.000 til undervisningsbrug.
Inger-Liss fortæller om en succesfuld aktion på KAS Ballerup, hvor der har været ”gravkaffe” i anledning af nedlægningen af biblioteket og varmtvandsbassinet. Der blev nedlagt en krans og Ghita B. holdt en tale. Aktionen blev omtalt i Herlev Bladet.
Hun ville gerne have haft omtale også i Lap-Medlemsbladet.
Hanne har været røgfri i 1½ år og er begyndt i ANTV hos Lise Jul, hvor Hanne er journalist og skal lave lokal-tv om psykiatri.

4.    Michael fortæller om det afholdte Mediekursus og læser op af en kort evaluering. Han fortæller videre om at han har haft kontakt med Cavling-Prisvinderne fra Berlingske Tidende. De vandt den især pga. ”mediekonvergens” og de helt nye og selvforstærkende virkninger det har at bruge det trykte blad sammen med løbende opfordringer og ajourførte artikler på hjemmesiden. Når det arbejder sammen sker der en stærk aktivering ag læserne med det resultat at man kan efterlyse nye historier, sager og vinkler. Det mener Michael vi også skulle udnytte i LAP regi. Det er også meget vigtigt med en langt bedre og mere omfattende overvågning af medierne og nyhedsudviklingen. Især for hurtigt at kunne reagere og følge en sag eller udvikling op. Jo hurtigere – jo nemmere er det oftest at kunne komme i medierne.

5.    Tom fortæller om sin idé med Operation X. I lighed med udsendelsen på TV2 skal man efterlyse historier og sager, som skal bearbejdes og videreformidles til LAP-Medlemsbladet og andre måske større medier. Man skal også konfrontere beslutningstagerne og andre ansvarlige. Til det formål skal der efterlyses ”agenter” som kan undersøge sager og følge op på historier i medierne.

6.   Paul vil have at LAP i anledning af 10-årsjubilæet afholder en række ”stormøder” eller andre arrangementer rundt omkring i landet. Gerne med foredragsholdere/oplægsholdere og professionel underholdning. I lighed med arrangementet fra Roskilde med Erik Clausen, som var en stor succes. Hanne har undersøgt mulighederne for at få medlemskort trykte og laminerede. Der foreligger et nærmere regnskab, men i al korthed, så koster en engangskliché kr. 500 og ved 1000 stk. koster et medlemskort kr. 1,25 per stk. Inger-Liss supplerer til debatten om medlemskort at det skal være personligt med LAP´s logo og med minimum 4 tilbud med rabat. Man kunne også fremstille og sælge plakater og t-shirts med logo og tekst som f.eks. I Love LAP!. Michael fortæller at det er et system som bliver mere og mere brugt og kaldes et ”loyalitetsprogram”. Han fortæller også at det desværre ikke i øjeblikket er muligt at få en aftale med Journalistforbundet om særlige pressekort for LAP´s tillidsfolk og bladgruppe.

7.    Som aftalt tidligere på mødet udarbejder Mediegruppen en liste for vores væsentligste prioriteringer, som Michael renskriver og tager med som Mediegruppens udspil til næste møde i Landsledelsen. Hvert medlem af gruppen giver sine prioriteringer en stemme og de bliver talt sammen. Listen vedlægges dette referat.

8.   Kort evaluering: Det var et godt og energifyldt møde. Inger-Liss mener at Michael har gjort et prisværdigt arbejde.

9.   Næste møde i Mediegruppen aftales til onsdag den 25. februar 2009 kl. 11.00 på Sekretariatet i Odense. – (Dette møde bliver dog i afventning af det kommende landsledelsesmøde den 28. februar udsat til senere.)

Referat fra møde i mediegruppen, 10. juni 2008

Referat fra Mediegruppen i LAP´s møde i LAP-Sekretariatet, Klingenberg 15, Odense den 10. juni 2008

Tilstedeværende: Inger-Liss Christoffersen, Hanne Løvig, Tom Jul Pedersen & Michael P. Krog
Afbud: Paul Bjergager

1.    Referent: Michael og om nødvendigt ordstyrer

2.    Referat fra sidste møde den 10. april 2008 godkendtes

3.    Generel drøftelse af hvem vi er i gruppen og hvad vi vil med den. Foreløbig åbner vi ikke for nye medlemmer indtil vi har fundet nogenlunde fodfæste. Det er vigtigt at gruppen fungerer og at medlemmerne er konstruktive og støtter hinanden i det fælles arbejde og mål.
Michael fortæller om det kommende Medietræningskursus i Vejle, som han har fået i opgave fra Landsledelsen at udforme i et samarbejde med SUS – Socialt Udviklingscenter – København – som også betaler som led i eget projektforløb.
Michael beklager at det har været et meget besværligt arbejdsforløb og at det har været meget svært at få kontakt med Forretningsudvalget om dækning af udgifter.
Kurset bliver 20. og 21. juni med et opfølgningsforløb den 11. august 2009.
Det er vigtigt at understrege at kurset er for LAP-medlemmer og tillidsfolk med forudsætninger. Man skal have en vis viden, erfaring og interesse for at kunne deltage, så kurset ikke startet helt fra begyndelsen med folk på bar bund. Det er for at kunne komme videre og bygge videre på de erfaringer der indtil nu er høstet i LAP-sammenhæng.
Der bliver undervist i at skrive pressemeddelelser og talt om hvilke arbejdsgange og tankegange som journalister generelt har. Således så man i LAP bedre kan komme til orde og blive synlig i offentligheden og mediebilledet generelt.

4.  LAP søsætter også en buskampagne under styring af de to rejsekonsulenter.
Det bliver en landsdækkende kampagne med stop en række steder i Jylland, Fyn og Sjælland.
Michael beklager at København og i særdeleshed Rådhuspladsen ikke er med i rejseplanen. Det ville ellers kunne give en anledning til at komme direkte i landsdækkende fjernsyn, da DR´s Aftenshowet holder til på Rådhuspladsen og har for vane at bringe klip og reportager fra begivenheder som sker på Rådhuspladsen. Michael har forelagt det for   rejsekonsulenterne, men de mente ikke det var praktisk muligt. Det nærmeste buskampagnen kommer København er Ballerup.
Michael er ked af at medierne og pressedækning ikke er blevet mere gennemtænkt, vægtet og indarbejdet i buskampagnen. Det bør det være i langt højere grad ved fremtidige arrangementer, aktiviteter og kampagner. Det er vigtigt for LAP at få en mere samlet og styrket mediestrategi, hvor de enkelte elementer styrker og støtter hinanden. Vi må lære og forbedre andre organisationers erfaringer.

5. Der har var tale om at lægge Mediegruppen og PR-gruppen sammen. Men der har ikke været noget officielt om det. Vi afventer nærmere og beslutter hverken for eller imod. Det er vigtigt at det i givet fald skal styrke Mediegruppen og ikke svække den generelt og med hensyn til mål og økonomisk støtte.

6.   Næste møde
 i Mediegruppen aftales til onsdag den 27. august 2008 kl. 12.00 på Sekretariatet i Odense. (Dette møde aflyses dog senere.)

Referat fra møde i mediegruppen, 10. april 2008

Referat fra Mediegruppens 6´ møde i LAP-Sekretariatet, Klingenberg 15, Odense
Torsdag den 10. april 2008:

Tilstedeværende: Inger-Liss Christoffersen, Paul Bjergager, Tom Jul Pedersen & Michael P. Krog
Afbud: Hanne Løvig

1.    Referent: Michael og om nødvendigt ordstyrer

2.    De reviderede og rekonstruerede seneste 5 referater fra Mediegruppens møder blev alle godkendt og Michael vil sørge for at de uden ændringer vil blive lagt på LAP´s hjemmeside.

3.    Gruppen havde en generel og omfattende orientering, som overlappede de senere dagsordenpunkter.                                                                                                   En nyhed er at Tom har lavet en hjemmeside med adressen: www.venlige.dk
Michael indvilligede i at fortsætte som officiel tovholder og kontaktperson med Inger-Liss som tro væbnerinde, men bad om yderligere solid støtte og arbejdskraft fra resten af gruppen.

4.    Michael orienterede om det Medietræningskursus som Michael er blevet pålagt at udføre i samarbejde med SUS – Social Udviklingscenter. Det fremgik at alle var interesseret i at deltage i Medietræningskursuset, som vil finde sted senere på sommeren i Vejle.

5.    LAP generelt – Vi vil godt stå for en workshop på Landsmødet, hvis vi bliver bedt om det.
Ellers lader vi være, da vi pt. har en rimelig god størrelse og sammensætning. Vi kan højst indlemme 2 nye i gruppen.
Anne-Marie Helger er blevet foreslået og har sagt ja til at blive protektor for LAP. Det talte vi om, da det er en vigtig beslutning og vi havde flere andre kandidater. Inger-Liss har i forvejen et udmærket samarbejde med Diana Benneweis i det københavnske, som muligvis kan udbygges og forbedres. Andre havde også egnede kandidater. Vi talte om i stedet for at have en protektor, så at have flere ambassadører indenfor flere målgrupper og interesseområder – som f.eks. sport, kultur, film, teater, journalistik, kunst, politik osv…
På et senere tidspunkt skal vi indkalde de to andre relevante arbejdsgrupper PR- og eventuelt Bladgruppen til et fælles inspirations- og koordineringsmøde.

6.    Paul har været til møde om en kommende, så godt som landsdækkende busturné initieret af de to rejsekonsulenter. Vi vil gerne støtte idéen, så langt vore resurser rækker.

7.     Nye aktiviteter. Vi skal fastholde idéerne med postkort med egen kunst. Måske i et samarbejde med Go-card. Holde fast i plakater som reklame for lokale arrangementer og hvervning. Inger-Liss fortsætter med at undersøge muligheden for et personligtlamineret medlemskort og vil også kontakte nogle af de mere eller mindre kommercielle muligheder indenfor såkaldte ”loyalitetsprogrammer” som TV2-Lorry, biografen Empire og andre har sammen med rabatforeninger. Michael vil fortsætte med journalistik- og dokumentargenren og i den forbindelse senere tale med Jette Sachs om små kortfilm med portrætter i lighed med Brugerlærerne. Tom vil kontakte lokale medier om samarbejde/artikler/radio om LAP. Vi vil i Mediegruppen have mediekontakt, PR- og hvad herunder hører bliver mere målrettet, koncentreret, koordinere og professionaliseret – forstået som vidensbaseret og ikke så diffus og tilfældig som nu.

8.    Næste møde er tirsdag den 10. juni 2008 kl. 12.30 hos Inger-Liss i sit sommerparadis.

Referat fra møde i mediegruppen, 13. december 2007

Referat fra Mediegruppens femte møde i LAP-Københavns lokaler, Vesterbrogade 103 – senere flyttet til Hovedbanegården, Torsdag den 13. december 2007:

Tilstedeværende: Inger-Liss Christoffersen, Hanne Løvig, Tom Jul Pedersen & Michael P. Krog
Afbud: Paul Bjergager, Bo Steen Jensen & Lillian Rank

1. Referent: Michael

2. Bo Steen Jensen har meldt sig ud af Mediegruppen pga. arbejdspres.

3. Opfølgende diskussion om den demonstration som hele gruppen havde været til tidligere på Rådhuspladsen og Christiansborg Slotsplads.

Demonstration gjaldt bedre forhold for sindslidende under den humoristiske vinkel til Luciadagen og optog. Der var imponerende mediedækning – dagen før et længere indslag i TV2-Lorry´s Brunch med Miki og Erik Olsen fra LAP København. Ellers blev demonstrationen dækket af bl.a. TV2 News, DR Aftenshowet, Ritzaus Bureau og Video, SDS TV (TV4 & 5) og DR i øvrigt bl.a. P1

4. Michael sørger for at samle, renskrive og rekonstruere de tidligere referater til dokumentation og eventuel senere visning på LAP´s hjemmeside.

5. I øjeblikket søger vi ikke flere eller nye medlemmer. Antallet er passende for at være effektive og konstruktive.

Tidligere omtale af Preben Meilvang som tilknyttet Mediegruppen skulle ikke tolkes som reelt medlem, men med på kontakt- og informationsliste når vi får brug for flere aktive til nye og større aktiviteter.

6. Ang. medlemsgoder som medlemskort – Inger-Liss undersøger mulighederne for at trykke og laminere medlemskort samt sammen med Hanne undersøger mulighederne for samarbejde med indkøbsforeninger og for rabat og fordele.

7. Vi skal indenfor rimelig tid udarbejde et forslag til prioriteringsliste over aktiviteter og arrangementer vi vil arbejde videre med. Det er meget vigtigt at det bliver realistiske og praktisable forslag, som vi prioriterer og søger midler til.

8. Vi skal sørge for at informere, koordinere og samarbejde mellem LAP´s PR-Gruppe, Bladgruppe og Mediegruppe. Vi vil fortsætte som selvstændig gruppe og ikke sammenlægges.

9. Tom gav Inger-Liss og Michael en cd-romkopi af interview til Århus Nærradio, som blev optaget ved sidste møde i Århus. Interviewet har været udsendt i radioen.

10. Næste møde bliver hjemme hos Inger-Liss Christoffersen 7. februar 2008 kl. 14.00 i Smørum.

(Dette møde er senere udsat til marts/april)

Referat fra møde i mediegruppen, 25. oktober 2007

Referat fra Mediegruppens fjerde møde hos Hanne Løvig, Fiskergade 41 i Århus, Torsdag den 25. oktober 2007:

Tilstedeværende: Inger-Liss Christoffersen, Tom Jul Pedersen, Hanne Løvig & Michael P. Krog
Afbud: Paul Bjergager, Bo Steen Jensen & Lillian Rank

  1. Alle blev ønsket velkommen og vi havde en uformel runde
  2. Mødeleder & referent: Michael
  3. Referat fra sidste møde godkendt
  4. Michael foreslog at vi rekonstruerer de øvrige to referater af formelle grunde. Det påtog han sig at gøre og opfordrede alle til at komme med bidrag til rekonstruktionerne, da han ikke har taget officielle referater
  5. Orientering – bl.a. om den nyproducerede OBS-spots i DR.                                              Diskussion om synet på handicappede – negative budskaber osv.                                          En misforståelse blev opklaret, da der på to møder var blevet udpeget fire forskellige til at bistå Karl Bach i at udvikle et netværk af medlemmer der kan og vil medvirke i mediemæssige sammenhænge. Det besluttedes at de første der blev valgt også fortsætter som Mediegruppens repræsentanter sammen med Karl – det er bliver derefter Inger-Liss og Michael.
  6. Michael orienterede om det kursus i Medietræning og brugerjournalistik han er ved at udforme og arrangere for LAP i samarbejde med SUS – Socialt Udviklingscenter.

Første oplæg er ved at være færdigt, men de første foreslåede kursusdage er forkastede af Landsledelsen.

  1. Vi skal udarbejde en liste over realistiske og prioriterede projekter som vi i det nye år kan gå i gang med.

Alle kan melde til listen, men det er nu ikke kun brainstorming, men realistiske og praktisable idéer og projekter som vi skal opliste til senere prioritering og deraf følgende formel godkendelse af Landsledelsen og mulighed for finansiering og ansøgning om støtte.

    1. Turné og kampagnebus (Paul)
    2. Festival – enten stationær og/eller flere mindre på turné – i lighed med den første Festival for Sårbare Sjæle i Huset i Magstræde i 2004 (Michael)
    3. Research, skrivning, udarbejdelse og udgivelse af bøger – som bl.a. PsykiatriFonden har stor succes med (Michael) –
      1. Debatskabende bog
      2. Antologi – af journalistiske, selvbiografiske, skønlitterære eller lyriske tekster
    1. Identitets- og medlemskort – med mulighed for fordele og rabatter (Inger-Liss)
    2. Udadvendt mediekontakt (Michael mm.)
    3. Kontakte væresteder mm. om ”den gode historie” (Inger-Liss & Tom)
    4. ”Portrættet” til Medlemsbladet (Inger-Liss)
    5. Bliv en ny kvinde/mand – fast reportage til Medlemsbladet (Inger-Liss)
    6. Pressekort til Medlemsbladet (Inger-Liss & Michael)
    7. ”Folkeligt – dvs. populært, men også kvalitativt” blad/avis i stort oplag til oplysning og hvervning af medlemmer for LAP (Michael)
    8. Kortfilm med minibiografiske interviews af journalist Jette Sachs (som fungerede fremragende på SamfundSind og Brugerlærerkurserne i B-I-D) til LAP-PR, foredrag, informationsmøder og evt. videresalg til tv-stationer (Michael)
    9. CD-portrætter/interviews/minibiografier/reportager – Dorthe Raffenberg har i BUPS-regi gjort en flot og rystende cd. Nye cd´er kunne produceres til foredrag, salg, radiostationer mm. (Inger-Liss)
    10. Postkort – enkelt eller dobbeltkort – af kunstnere med psykiatribrugerbaggrund (Inger-Liss)
    11. Vidensbank (Michael, Inger-Liss i samarbejde med Karl Bach)
    12. Samarbejde med/give interviews til lokale medier (Tom)

 

Der kan stadig foreslås nye punkter…

  1. Næste møde i Mediegruppen bliver torsdag den 13. december 2007 kl. 14.00 i LAP-

Københavns lokaler på Vesterbrogade 103.

Referat fra møde i mediegruppen, 22. august 2007

Til stede: Tom Jul Pedersen, Paul Bjergager, Hanne Løwig, Inger-Liss Christoffersen.

Fraværende: Michael Krog, Lillian Rank og Bo Steen Jensen.

Referat fra sidste møde i Kbh. er endnu ikke modtaget, da Michael blev syg og ikke kom til Odense samt at Hannes PC var brudt sammen! Så vi prøvede at rekonstruere et program:

1.)  Det blev vedtaget ved mødet at Preben Meilvang ikke er en del af Mediegruppen; det var ellers var nævnt tidligere, at han var tilknyttet.

2.)  Karl Bach ønsker et ”erfaringspanel” – et slags database på medlemmer i LAP som vil udtale sig til medierne om deres sygdom o.l. Dette skal behandles sammen med Hanne Wiingaard, da det sikkert skal med i LAP-bladet.

3.)  Paul kom med et glimrende forslag om at lave en ”skabelon-plakat” til brug ude i LAP-lokalafdelingerne. Skal udformes med LAP-logo og f.eks. et flot maleri/foto med et stort hvidt felt, som man kan udfylde til arrangering af møder m.v. Der skal søges midler til dette, men der skal lidt flere data frem bl.a. størrelse på plakaten, antal trykninger, layout m.v., inden vi kender en pris. Dette skal sættes i gang ved næste møde. ( pt. anslået 20.000,- kr.) Alle finder ideen god.

4.)  Medlemskort – med indbyggede fordele i lighed med andre private foreninger f.eks. Landsf. Ældre Sagen. Inger-Liss arbejder videre med dette projekt, hvor ideen ikke er ny, men aldrig afprøvet.

5.)  Paul kom med forslag om en kampagnebus m. f.eks. fotokunst – kunst og foredrag. Dette er pt. kun på idéplan. Men der tænkes tanker.

6.)  Tom kom med forslag om pressekampagne for LAP. Dette er yders relevant og vil være noget Michael, Tom og Inger-Liss kan arbejde sammen om. Vi taler med Michael om dette. Der blev anført at ”gentagelse + gentagelse” fremmer, når LAP skal promoveres – i lighed med Toyota-syndromet.

7.)  Der blev talt om Bruger Bazar 2007 i Odense – ”Vi skal alle sammen være her”. Hanne ville tale med Marianne Stengaard om dette. Vi skal ikke ellers i Medie -gruppen gøre mere denne gang.

8.)  Tom vil gerne interviewe Inger-Liss i Århus til brug for medier. Han vil ringe op eller vi kan lave personligt interview, når vi mødes i Århus!?

9.)  ”Portrættet” – en ny niche til LAP-bladet: En positiv bruger bliver interviewet. Det kunne være Maibritt Rasmussen eller Inger fra foreningen? Inger-Liss og Michael u.s. dette og samtaler med Hanne Wiingaard.

Næste møde bliver torsdag den 25. oktober kl. 13.00 i Fiskergade 42, 2. th. Aarhus C. hos Hanne Løwig.