Referat af møde i erfaringspiloterne, 14. december 2016

14. december 2016 på Christianshavn, København. 

Deltagere: Nikolaj Stigø, Nanna Hansen, Inge Green Volder og Gihta Hansen.

Gihta påtager sig at forsøge på at lave et udkast til en pjece, som forklarer gruppens formål.

Inge vil forsøge at få den nye udviklingskonsulent til at deltage i næste møde, da vi vil lave en kronik, som vi aftalte med Heidi Thamestrup.

Nikolaj Stigø vil formulere et udkast til en artikel.

Nanna Hansen er kommet med i gruppen, da hun selv i en årrække har oplevet præcis det, som vores gruppe handler om, og gerne vil fortælle om det, for at hjælpe andre unge fra at blive udsat for det samme.

Vi diskuterede følgevirkninger af den manglende forståelse, som vi alle har mødt i hele det offentlige system.

Næste møde afholdes som udgangspunkt i Køge, og Inge vil aftale tid og sted med udviklingskonsulenten.

Referat af møde i livsglædegruppen, 12. december 2016

Livsglædegruppen møde d. 12.12.2016 i Odense 13.30    

1)   Siden sidst
2)   Referat fra Oktober møde
3)   Evaluering af turen til Middelfart.
4)   Nyt fra LL
5)   Nye arrangementer / ture i 2017
6)   ?
7)  ?
Næste møde dato

Tilstede : Alle 8 medlemmer af gruppen deltog i mødet.

1. Hver enkelt fortalte hvad de havde haft af gode positive livsglade oplevelser siden sidste møde de havde deltaget i.

2. Referatet fra sidste møde er godkendt og sendt til kontoret.

3. Alle der havde deltaget i tur arrangementet til Middelfart var tilfredse med hele forløbet,  med besøg på by museet og museet på det tidligere psykiatri hospital. Der var udover 5 deltagere fra vores gruppe 10 andre LAP medlemmer.

4. Tom fortalte hvad vi havde brug for at vide omkring landsledelsens arbejde.

5. Tom prøver at få arrangeret en tur til Århus d. 16 – 17. januar 2017, der vil blive udsendt nærmere program til gruppens medlemmer om turen.
Der er også planlagt en tur arrangement til museet på det tidligere Horsens statsfængsel, dette arbejder Gihta videre med.

Referat af møde i Landsledelsen, 26-27. november 2016

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Hanne Skou Kadziola, Tom Jul Pedersen, Katrine Wiedersøe, Andrea Hermansen, Steen Moestrup, Lars Kristensen, Inge G. Volder, Finn Parkø, Cornelius Christiansen, Nils Holmquist Andersen, Bo Steen Jensen (suppl.)
Fra sekretariatet: Karl Bach Jensen
Afbud/fraværende: Michael Krog, René Strøm

1. Valg af ordstyrer og referent

Hanne Skou vælges som ordstyrer, Karl som referent.

2. Internt lukket punkt

3. Godkendelse af dagsorden.

FU ønsker at tilføje: som punkt 6 b.: Køb af nye stole, 6 c: Køb af i-pads.

Som pkt. 7 b.: Startdato for ny medarbejder.

Nils ønsker et punkt om ekstern facilitator til møder i landsledelsen: Bliver nyt pkt. 14.

4. Godkendelse af referat fra møde den 15. oktober 2016.

Referatet godkendes

5. Orientering fra

a. FU.

Der er brugt meget tid på ansættelsessamtaler og på at læse mails. Tom spørger, hvor-for han først har kunnet få lov at se klager over ø-lejren for nylig. FU: Der har været en længere proces med at viderebringe klagerne og lade ø-lejrgruppen forholde sig til dem.

b. LL

Steen har som opfølgning på sidste mødes drøftelse været på besøg i Salon Prana og ser ingen mulighed for at LAP kan give tilskud til stedet.

Hanne W. nævner at Chresten Kistrup er overgået til ansættelse i Slagelse.

Tom spørger om årets tilbud om refugium stadigvæk er en form for behandling.

Hanne S. har været til møde i KL om fremtidens socialpolitik og til møde i Socialsty-relsens følgegruppe om retningslinjer for forebyggelse af vold på bosteder.

Hanne S. har også været til møde i Sundhedsstyrelsens udvalg vedrørende psykiatri: mere referater end drøftelser.

Andrea udtrykker skuffelse over sit arbejde i gruppe vedrørende national retningslinje for depressionsbehandling.

Nils nævner, at Rudersal kommune som den første kommune vil inddrage brugere i nænsom nødværge.

Bo omtaler sin deltagelse i konference vedrørende mental sundhed, hvor man bl.a. be-rørte ideen om at arbejde med åben dialog i konfliktløsning/voldsforebyggelse. Han nævner desuden den nye tilgang om det nære sundhedsvæsen, som indføres i begyn-delsen af 2017.

Katrine orienterer om høring på Christiansborg den 13. december om personlig medi-cin, som arrangeres i samarbejde med MF Trine Torp.

c. Udviklingskonsulent

Karl gør rede for, hvordan han har fulgt op på forligsteksten vedrørende forebyggelse af vold på bosteder, hvor Alternativets ordfører reagerede med, at vi i LAP havde mis-forstået den del af forligsteksten, der vedrører varigheden af evt. tvungen anbringelse på de nye ”socialpsykiatriske afdelinger”. Efter kontakt med kontorchef i Sundheds-ministeriet, viser det sig, at uklarheden i forligsteksten skyldes de sene natlige for-handlinger, og at et kommende lovforslag formentlig vil indarbejde, at man højest kan være ufrivilligt anbragt på en af de nye afdelinger i op til 60 dage, efter at seneste tvangsindlæggelse i henhold til psykiatrilovene almindelige bestemmelser er ophørt. Hvis det forholder sig sådan, giver det igen mening, når der i forligsteksten står, at en kommunalbestyrelses beslutning om tvungen anbringelse skal tages op til nyvurdering hvert halve år. Karl blev af kontorchefen bedt om at videresende mail fra Alternativets ordfører, for at ministeriet kunne få mere klarhed over, hvad der faktisk var blevet be-sluttet i de sene nattetimer!

d. Arbejdsgrupper, herunder rapport om pilotkurser i Maribo (bilag 6 d) og evt. genopstart af arbejdsgruppe vedr. blivende refugium.

Inge: Ungegruppen holder møde den 28.11. m.h.p. udarbejdelse af folder.

Steen: Sommerlejrgruppen holder møde i januar. Hjemmesidegruppen holder møde den 15.12. Cornelius efterlyser ifølge Steen at få bevilget midler til at arbejde med oplæg til ny hjemmeside.

Steen efterlyser godkendelse af presse-/høringsgruppe, hvorefter gruppen godkendes.

Inge: Der er møde vedr. Folkemøde 2017 den 3. december.

Finn: Ø-lejrgruppen har fundet et nyt sted ved Henne Strand til afholdelse af lejr.

Tom efterlyser oplysning på hjemmesiden om LAP-støtter. Der sættes spørgsmål ved, hvor vidt der er tale om et korps af støttepersoner, der kan rekvireres af andre med-lemmer, og der gøres opmærksom på, at der ikke er truffet nogen beslutning om dette.

Andrea orienterer om, at der nyligt har været holdt landsdels-træf i Peernetværket og opfordrer til, at alle bakker op om peer-ideen.

Hanne oplyser om, at hun gentagne gange har opfordret Inspirationsgruppen til at sætte sig ind i, hvad der sker i Vendepunkter, Peernetværk mv.

Emnet om opfølgning af peer støtte kursus mv. tages op på næste møde.

Henning Jørgensen indfinder sig som tilhører til mødet, og Steen foreslår, at han får mulighed for i 5 minutter at fremlægge et tibud for landsledelsen om at give LAP en pose penge til at arbejde med etablering af et blivende refugium. Hanne gør opmærk-som på, at der ikke er foregået nogen forudgående drøftelse i arbejdsgruppen.

Henning byder ind med, at hans selskab Nektar Aps gerne vil tilbyde støtte i form af en donering på op til 1 mio kr. til at etablere bygning eller lokaler til et blivende LAP-refugium.

Henning oplyser i øvrigt, at ideen med at uddanne LAP-støtter drejede sig om at gøre folk bedre til at lytte, da han mener, det er det der er brug for, når det handler om at arbejde med sine følelser. Det besluttes at arbejde videre med at etablere en arbejds-gruppe til realisering af projektet.

6. Økonomi:

a. Regnskabsoversigt.

Steen gør opmærksom på nogle regnskabstekniske problemer i opstillingen vedrø-rende balance, bl.a. håndteringen af tips- og lottomidler.

b. Indkøb af nye stole.

Bettina foreslår, at der indkøbes nye og bedre stole til mødelokalet på sekretariatet. Det siges der ja til.

c. Indkøb af i-pads.

Bettina foreslår, at der indkøbes i-pads til at lette arbejdet i landsledelsen. Ideen bak-kes op bl.a. med den tilføjelse, at det evt. vil kunne gøre det nemmere at byde ind med aktuelle indlæg på facebook mv.

7. Lukket punkt. Ansættelse af ny udviklingskonsulent

Det besluttes at ansætte som indstillet pr. 1. december.

8. Forslag om bisidderkursus v. Inge Volder

Inge har indhentet tilbud fra Malene Sønderskov (17.000 + moms), som underviser og på op-hold og forplejning på Hotel Park i Middelfart (ca. 1200 pr. person).

Det besluttes at afsætte en ramme til at tilbyde bisidderkursus i februar måned til max. 20 del-tagere.

9. Punkter fra Tom (bilag 10)

a. Hvordan undgår vi personlige angreb?

b. Dokumentation af påstande

c. Adfærd på Giraffen

d. Ansvar for lydoptagelse af møder

Lydoptagelsen svigtede på sidste møde i landsledelsen.

Det vil fremover være udviklingskonsulentens ansvar i samarbejde med Cornelius at sørge for at møderne optages.

e. Ens behandling af økonomiske ansøgninger

10. Genbemanding af Karls eksterne poster:

a. Sundhedsstyrelsens psykiatriudvalg

Hanne S. overtager opgaven.

b. Psykiatrinetværket

Finn bliver valgt til at være LAP’s repræsentant sammen med Hanne S.

11. Nytårskur, 2017: forslag fra Steen og fra FU (bilag 12)

Steen foreslår at invitere partiernes psykiatriordførere og evt. få rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed om kontakter og indsatser i psykiatrien præsenteret på mødet.

FU foreslår, at nytårskuren også bruges som lejlighed til at afholde afskeds- og velkomstre-ception for Karl og hans afløser. Det besluttes at gennemføre et arrangement som foreslået. Det planlægges af FU i samarbejde med Steen og Bo.

12. Kommende møder i landsledelsen 2017

FU foreslår: 28. januar, 25. februar, 11. marts, formøde den 31. marts op til landsmødet

den 1. – 2. april. De foreslåede datoer bliver godkendt. Inge og Andrea har på forhånd meldt

afbud til mødet den 25. februar.

13. Karls sidste arbejdsdag

FU foreslår, at mødes til afskeds-/velkomstarrangement og julefrokost den 15.12. kl. 13.

Det besluttes at godkende forslaget, idet der rundsendes en invitation m.h.p. tilmelding.

14. Forslag om ekstern facilitator til møder i landsledelsen

Nils opfordrer til at der fremover, især hvis der er følsomme emner på dagsordenen, inviteres en facilitator udefra.

15. Evt.

Inge vil også gerne fremover have materialer på papir. Hanne S. vil gerne til næste møde have et punkt om blivende refugium. Hun efterlyser desuden en åben drøftelse om, hvem der skal have LAP-prisen og hvem der skal holde åbningstalen på landsmøde 2017. Hun vil gerne have punktet med på næste møde. Andrea vil gerne have emnet om mail etik med på næste møde. Steen oplyser om, at han vil forsøge at ændre dato for møde med kampagnen En af os.

16. Hvordan synes du, mødet gik?

Refereres ikke.

Referat af møde i livsglædegruppen, 26. oktober 2016

Tilstede : Mona-Lisa , Gihta , Preben , Tom
Vi savnede de øvrige.

1. Referatet blev drøftet efter gennemlæsning og godkendt.

2. Hver især af de fremmødte berettede om positive livsglade oplevelser oplevelser de havde haft siden sidste møde.

3. Der er kommet et nyt medlem ind i gruppen. Hun har ikke været mødt op endnu, men er stadig interesseret.

4. Der blev orienteret til gruppen om sidste LL møde, hvad der var relevant at vide af emner.

5. Sidste nr. af LAP bladet blev drøftet. En fra gruppen syntes det var et godt blad, men mente det var uheldigt at reklame for arrangementer var for sent  ude.

6. Livsglædegruppens arrangement til Psykiatri museum i Middelfart i næste  måned er annonceret og det ´kører´ .

7. Der undersøges om et kommende tur / arrangement til museum / Horsens  statsfængsel. Dokk1 i Århus er også et fremtidig fremtidig emne .

8. Gruppens december møde blev aftalt til mandag d.12. . Vi mødes på Odense Banegård kl. 11.45

9. En fra gruppen ønskede at vi fremlagde nogle gode nye forslag til livsglæde begrebet . Vi tager dette op på næste møde, hvor hver især kommer deres forslag.

10. Gruppen har vedtaget, at Tom er redaktør af LAP radio / tv . I næste uge udkommer nye udsendelser som vi må være opmærksomme på.

Referat af møde i Landsledelsen, 15. oktober 2016

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Hanne Skou Kadziola, Tom Jul Pedersen, René Strøm, Katrine Wiedersøe, Andrea Hermansen, Steen Moestrup, Lars Kristensen, Inge G. Volder, Finn Parkø, Nils Holmquist Andersen (suppl.), Inger-Liss Christoffersen (suppl.)
Fra sekretariatet: Karl Bach Jensen
Afbud/fraværende: Michael Krog, Cornelius Christiansen

1. Valg af ordstyrer og referent

Bettina og Hanne W. vælges til ordstyrere, Karl til referent (blev afløst af Steen under det meste af mødet).

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet

Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden

Tom foreslår, at medtage en drøftelse af, hvad landsledelsen vil bruge af tilbagemeldingerne fra  Michael Kold. 1 stemmer for, 8 stemmer imod.

Karl foreslår, at sætte tid af til at drøfte forligsteksten fra nattens forlig om forebyggelse af vold på bosteder. Emnet tages op som nyt pkt. 5. Andrea foreslår, at ansøgningen fra Salon Prana tages op igen: punktet indgår som nyt pkt. 10 e. Hanne S. foreslår, at landsledelsen tager stilling til nye medlemmer af ø-lejr gruppen. Tages op som nyt pkt. 9 a. Valg af nyt LL-medlem til inspirationsgruppen. Tages op som nyt pkt. 9 b. Nils ønsker et punkt om regnskabsaflæggelse og bilag: medtages som pkt. 11 f. Karl nævner, at han har enkelte poster som skal genbemandes i Sundhedsstyrelsens psykiatriudvalg og i Psykiatrinetværket, medtages som nyt pkt. 9 c. Steen ønsker at drøfte, hvad der er sket med arbejdsgruppe, der skulle tage sig af høringssvar: medtages som pkt. 9 d.

4. Godkendelse af referat fra møde den 17. september 2016

Referatet godkendes.

5. Forlig om forebyggelse af vold på bosteder

Indledningsvis omdeles forligsteksten fra det forlig, som natten mellem fredag den 14.10. og lørdag den 15.10. er indgået mellem regeringen og samtlige partier undtagen Enhedslisten (satspuljekredsen). Der holdes en læsepause, hvor alle får mulighed for at sætte sig ind i forligsteksten.

Karl gennemgår og kommenterer indholdet af den del af forliget, der vedrører de kommende ”socialpsykiatriske afdelinger”. Han gør desuden rede for diverse korrespondance og telefonisk kontakt med de forskellige psykiatriordførere og giver udtryk for den opfattelse, at det flertal, der tidligere har taget afstand fra at indføre en ny form for tvangsanbringelse af personer, der ikke opfylder gældende psykiatrilovs bestemmelser, er løbet fra deres tidligere udmeldinger. Efter en uddybende drøftelse besluttes det, at lade Steen afløse Karl som referent og at Karl udarbejder et udkast til pressemeddelelse.

Senere på mødet (mellem behandlingen af pkt. 7 a og 7 b) vender Karl tilbage med et udkast til pressemeddelelse: ”Politisk Studehandel sælger ud af psykiatribrugeres menneskerettigheder”, som gav anledning til følgende bemærkninger:

Godt oplæg

Bør præciseres at kommunalbestyrelsen ikke har den faglige adgang.

Hvor er paragraf 71-tilsynet ?

Hvordan med grundloven ?

Kan man anbringes uden dom ?

Lad os prøve at være tidlig ude med en pressemeddelelse.

Man har sikret sig i forhold til grundloven – hvor man kan gå til domstolene.

Misbrugere kan ikke tvinges i behandling.

Udkastet blev – med få rettelser – godkendt af en enig Landsledelse.

Karl gik derefter i gang med at distribuere pressemeddelelsen til medier, politikere og samarbejdspartnere i Psykiatrialliancen.

6. Orientering fra

a. FU

Stor gave er sendt retur pga. det var en fejldisponering.

Stillingsopslag er sendt ud – Hanne har modtaget 6 opkald fra ansøgere.

Jobindex står for håndtering af ansøgninger og annoncen er tillige lagt på hjemmesiden.

Hanne deltager i følgegruppe for nationale retningslinjer for nedbringelse af vold på bostederne.

Steen spørger til konflikt mægling med AL.

b. LL 

Katrine: Dialoggruppe på PsykiatriTopmødet gik godt. Gode oplæg og god debat. Positive udmeldinger fra deltagerne.

Katrine: Der er en del brochurer som mangler – liste skrives til kontoret.

Rullegardiner med reklame for LAP mangler i Kbh.

Nils – deltog i oplæg omkring senfølger efter sexuelle overgreb – materialet og udregninger var rigtig godt.

På Skt. Hans laver de skadesreduktion i forbindelse med rygning af hash ud fra et synspunkt om, at det faktisk gavner patienterne.

Tom – deltog i en konference ”lighed i behandlingen” og har lavet foto til bladet og artikel.

Region Midtjylland – et møde – nedbringelse af tvang ved at anvende softwords, deeskalering af konflikter.

Inge: På Bazaren blev der delt op mod 400 net ud, der forsvandt desværre en del tudser til at male på sten.

Hanne W.: Peernetværket har været glade for PsykiatriTopmødet.

Har tidligere deltaget i møder omkring deeskalering.

Region Sjælland har lavet lokale aftaler om arbejdsmiljø.

Der har været en sag omkring tilsyn med læge, der har givet anledning til fyring og ophør.

Steen deltog i PsykiatriTopmødet og gav ros til for det gode, oplægsholderen kom med. PsykiatriFondens 20 års jubilæum var god networking. Deltager i Forskningsprojekt omkring hvad der virker på nedbringelse af Tvang – prøver at sparke spørgsmål omkring udskrivningsguide og sexlivet ind i denne.

Andrea – PsykiatriTopmødet tog emnet PeerToPeer og det var godt.

Netværk, livshistorie og resurser er vigtigt af have i fokus. Det er ikke muligt at få en medunderviser til Vendepunkts undervisning i Svendborg. Glad for at være blevet Peer-underviser. Veteran-projektet er bragt i fokus overfor Poul Nyrup.

Inger-Liss havde taget sit barnebarn med til PsykiatriTopmøde, savnede brugerne. Stedet var ikke så godt som tidligere. Savnede kendte mennesker. Standene var på snævre gange.

Hjemmesidegruppen holder møde d. 27. okt. 2016

c. Udviklingskonsulent

d. Arbejdsgrupper

Inge har deltaget i Erfaringspiloterne – hvor det er alle mulige erfaringer, som skal bringes i spil. Afventer nyt formål fra arbejdsgruppen.

Folkemødegruppen holdt møde og har været meget effektive – Peerstøtte, medicinskadeerstatning, inklusion i samfundet – næste møde 3. nov. kl. 11.

Børn og ungegruppen har holdt pause, men holder møde inden jul.

Refugiegruppen har holdt møde og mangler endnu et tilbud fra Inspirationscentret.

Sommerlejrgruppen har bedt et medlem om at trække sig. Omkring evaluering af sommerlejren, synes 86% om stedet og vi har vedtaget at blive på Brenderup næste år.

Arbejdsmarkedsgruppen har haft et godt møde og en god temadag.

7. Internt lukket punkt: Loyalitet

a. Hvad forventer vi af hinanden som medlemmer af LAP’s landsledelse, og hvad gør vi, når ll-medlemmer overskrider grænser for loyalitet?

Refereres ikke.

b. I hvor høj grad kan man som LAP-medlem modarbejde foreningen ved fx at klage til diverse ministerier, uden at det får konsekvenser for ens medlemskab?

8. Evt. medlemstræf i november/december 2016 v. Hanne S.

Hanne S. redegør for mulighederne for at holde medlemstræf på Hillerød Vandrerhjem fredag d. 25. og 26.  nov., hvor LL bliver og holder LL møde i forbindelse.

Hanne S. og Karl går videre med det.

9. Diverse LL repræsentationer og arbejdsgrupper

a. Nye medlemmer af ø-lejr gruppen

Ølejrgruppen tilføjes Hanne S, Cornelius, Finn, René.

b. Nyt LL-medlem til Inspirationsgruppen

Tom er LL repræsentant for Inspirationsgruppen. Mette har meddelt, at hun trækker sig som tovholder. Tom afklarer med gruppen om han overtager denne funktion.

c. Genbemanding af Karls poster

Poster fra Karl fremlægges på næste møde.

d. Pressemeddelelse/lovforslagsarbejdsgruppe

Blev ikke behandlet.

10. Bisidderkorpset i fremtiden v. Inge Volder

Inge foreslår kursus for 20 personer i Middelfart: 1195,-  med overnatning. pr. pers.

Tilbud på undervisning – 40.000 kr. to dage eller DUHK 2 timer til 3000 kr.

Debat om kursus.

Forslag om kursus for 10 pers. Næste år.

Annonce i bladet i nr. 4.

Forslag til næste møde.

11. Økonomi:

a. Regnskabsoversigt (bilag 10 a).

b. Ansøgning om tilskud kr. 25.000 fra LAP Guldborgsund (bilag 10 b).

Godkendt af en enstemmig Landsledelse

c. Ansøgning om tilskud kr. 10.000 fra LAP Horsens (bilag 10 c).

Godkendt af en enstemmig Landsledelse

d. Anmodning om tilskud til advokatbistand i bisiddersag (Steen).

9 stemmer for

1 imod

1 undlader

e. Tilskud til Salon Prana

Andrea og Steen redegjorde for projektet, mail rundsendt – Joseph.

Et ægte PeerToPeer projekt .Vil samarbejde med LAP. Københavns Kommune ser projektet som et positivt omdrejningspunkt.

Joseph er medlem af LAP.

Hvorfor skal vi give dem penge ?

Er det LAP´s ærinde?

Vendepunkter og Outsideren flytter måske fra LAP Kbh.

Vi må ikke give penge til fast ejendom.

Det her er ikke noget som LAP står for, men nærmere en alternativ klinik.

Tom har spurgt Socialministeriet, og de sagde nej.

Tom har sendt mail til Socialministeriet for at høre om pengene må anvendes til dette. Tom lover at sende mail og svar til lap@lap.dk

Sættes på dagsordenen næste gang.

f. Bilag

Nils spørger, om der stadig skal indsendes bilag elektronisk.

7 stemmer for

3 undlader at stemme

12. Evt.

13. Hvordan synes du, mødet gik?

Referat af møde i Landsledelsen, 17. september 2016

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Hanne Skou Kadziola, Tom Jul Pedersen, René Strøm, Katrine Wiedersøe, Finn Parkø, Cornelius Christiansen, Nils Holmquist Andersen (suppl.)
Fra sekretariatet: Karl Bach Jensen
Afbud/fraværende: Andrea Hermansen, Lars Kristensen, Inge G. Volder, Michael Krog, Steen Moestrup

1. Valg af ordstyrer og referent

Hanne S. og Hanne W. vælges til ordstyrere, Karl til referent.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet

Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden

Under pkt. 5. d tilføjes: Refugiegruppen

Under Økonomi tilføjes et pkt. 6 d. om evt. bevilling af advokat i bisiddersag.

Der tilføjes et nyt pkt. 8: Ambassadører.

Nils foreslår et pkt. om kompetenceudviklingsstrategi og en drøftelse vedr. kriterier for deltagelse i Folkemødet (tages under pkt. 5.d). Han mener, at der fast på dagsordenen bør være et pkt. om drøftelse af visioner og holdninger til aktuelle politiske emner (drøftes nærmere under nyt pkt. 9).

Katrine ønsker et nyt pkt. 6 d: Åbent arrangement i arbejdsmarkedsgruppen om kontanthjælpsreformen.

Tom foreslår et nyt pkt. om opfølgning af anbefalinger fra Michael Kold. Emnet tages op på næste møde på baggrund af skriftligt input fra Tom. Han mener desuden, at landsledelsen bør tage stilling til en klage fra Erik Thomsen. Emnet vil blive berørt under orientering.

4. Godkendelse af referat fra møde den 13. august 2016

Referatet godkendes.

5. Orientering fra

a. FU (bilag 5 a)

Som bilag er rundsendt en længere e-mail korrespondence melem FU og LAP medlem Gihta Hansen.

Katrine peger på, at Gihta med sin seneste udmelding har lukket dialogen. Der er enighed om ikke at svare yderligere.

Hanne S. er begejstret for de pressemeddelselser, der har være udsendt på det seneste.

b. LL 

René sætter spørgsmål ved at lade LAP betale deltagelse i diverse foredrag.

Nils fortæller om, hvordan han valgte at supplere den fælles pressemeddelse fra Sind og LAP vedr. ny tvangspræget tilbudsform med en personlig beretning. Han spørger ind til hvordan den fælles pressemeddelelse blev til. Karl svarer, at det skete på baggurnd af en henvendelse fra Sinds formand Knud Kristensen og mail-korrespondence mellem Sinds sekretariat og Karl.

Hanne W. fortæller om sin deltagelse i Folkemøde på Møn, hvor emnet om vold på bosteder og ny tilbudsformer også blev debateret med deltagende politikere og fagforeningsrepræsentanter.

Katrine orienterer om forberedelse og overvejelser vedr. høring om bivirkninger ved brug af psykofarmaka og personlig medicin strategi. Hun tager kontakt med MF Liselott Blixt desangående. Hanne W. uddyber med, at Liselott over for hende har nævnt, at hun i forvejen har kontakt med Peter Gøtzsche om en form for høring.

c. Udviklingskonsulent, herunder om Peernetværket

Karl orienterer om, at LAP har modtaget en gave på kr. 100.000.

Han orienterer også om, at Peernetværket nu har søgt A. P. Møllerfonden om midler til at udvikle og kvalitetssikre peer-uddannelserne og videreføre Peernetværket.

Han orienterer desuden om det møde, der for nylig har været afholdt mellem Socialstyrelsen og de organisationer, der modtager driftsmidler under finansloven. Steen M. deltog i mødet i stedet for Karl grundet togaflysing. Styrelsen stillede på mødet i udsigt, at man vil følge op på henvendelse og måske forenkle nogle af de meget byrokratiske procedurer. Man har pt. særligt fokus på styring og tilsyn i forhold til foreninger, der (som fx LAP) får mere end en million om året i driftstilskud og hvor tilskuddet udgør mere end halvdelen af foreningens samlede økonomi.

d. Arbejdsgrupper, herunder Bisiddergruppen, Ø-lejrgruppen

Hidtidig tovholder for bisiddergruppen har trukket sig. Inge har meddelt, at hun gerne vil være tovholder for gruppen.

Der foreligger et referat fra en ny arbejdsgruppe, der ønsker at betegne sig selv om: ”Erfaringspiloterne – undgå at få tæv – få hjælp af den, der har fået dem.” Der er enighed om ikke at godkende denne navngivning af gruppen, da den er uforståelig. Katrine mener, det er uheldigt at betegne mennesker som ”aspergere” og desuden beskæftiger LAP sig generelt med forhold for nuværende og tidligere psykiatribrugere på tværs af evt. diagnoser. Tom finder det uheldigt at danne grupper vedrørende bestemte specifikke diagnoser. Hanne W. gør opmærksom på, at gruppens formål tidligere er blevet godkendt i landsledelsen. Det besluttes, at Katrine udformer et svar til gruppen.

Hanne W. m.fl. orienterer om et møde, hun og Cornelius, Finn og René har holdt med Erik Thomsen vedr. hans rolle som tovholder for ø-lejren. Der kom ikke rigtigt noget nyt ud af mødet. Mødet kom mest til at dreje sig om klager, men osse om hvordan der fremover kan afholdes ø-lejr. Der peges på Finn som fremtidig tovholder. Hanne S. tilbyder at træde ind i gruppen; hun foreslår, at der sendes et svar til klagere, om at der fremover vil blive taget hånd om forholdene. Det besluttes at afvente arbejdsgruppens førstkommende møde, inden der svares. Arbejdsgruppen opfordres desuden til selv at vælge ny tovholder på sit førstkommende møde.

Karl orienterer om, at der ikke har været nogen aktivitet i arbejdsgruppen vedr. weekend-medlemstræf. Det besluttes, at der i stedet kan indtænkes noget ekstra i kommende nytårskur.

Refugiegruppen: der er ingen fra gruppen tilstede, men der er forventninger om, at opholdet også gennemføres i sæson 2016 – 17.

Tom orienterer om Livsglædegruppens tur til Aarhus. Turen inkl. Overnatningsmuligheden var en stor succes.

e. Folkemøde, Bornholm 2017. Nils mener, der bør opstilles nogle kriterier, for hvem der kommer med LAP til Bornholm. Det kunne fx være medlemmer fra landsledelsen eller dem, der har fået LAP-prisen! Bettina fandt det ubehageligt at blive opfattet som den, der skulle tage stilling til deltagelse i 2016. Hun mener, arbejdsgruppen kan tage fat i emnet. Hanne S. gør opmærksom på, at deltagelse kræver personligt engagement og efterlyser, at der kommer mere frem om, hvad der foregik i LAP regi i år.

6. Økonomi:

a. Regnskabsoversigt (bilag 6 a)

Hanne W. og Karl orienterer om, at der allerede nu er kommet en bevilling af tips- og lottomidler for 2016 (kr. 252.000). I modsætning til tidligere, hvor bevillingen er kommet sidst i december måned, kan den ikke blot automatisk overføres til efterfølgende år; der skal nu søges om det og angives en begrundelse.

Steen har søgt om kr. 20.000 til advokatbistand i en verserende bisiddersag. Der er enighed om, at der er brug for en nærmere begrundelse, inden, der tages stilling til evt. bevilling.

b. Åbent medlemsmøde

Arbejdsmarkedsgruppen vil gerne arrangere et åbent medlemsmøde om kontanthjælpsreformen søndag den 2. oktober kl. 12 til 17. Der gives grønt lys for arrangementet, inkl. dækning af udgifter til transport og forplejning efter sædvanlige regler.

c. Egenbetaling til arrangementer, bl.a. for kontanthjælpsmodtagere (bilag 6 b).

Et LAP-medlem har henvendt sig om, at det virker ydmygende, at man som kontanthjælpsmodtager skal henvende sig og søge om refusion af evt. deltagerbetaling ved LAP-arrangementer.

Flere er inde på, at reduceret betaling eller fritagelse for betaling for kontanthjælpsmodtagere bør formuleres som en ret og ikke noget, man skal søge eller anmode om. Det besluttes, at det fremover skal fremgå tydeligt, hvad – hvem skal betale i forbindelse med arrangementer.

7. Stillingsopslag vedr. ny foreningskonsulent, forslag fra FU (bilag eftersendes)

Der er rundsendt en opdateret version af tidligere anvendt stillingsbeskrivelse og -opslag.

Det foreslås at slette formuleringen om uddannelse ”inden for undervisning eller humaniora”. I stedet skrives blot: ”… en relevant mellem- eller videregående uddannelse.”

Det skal fremgå tydeligt, hvor man har arbejdssted.

Der er i øvrigt tilslutning til materialet.

8. Ambassadør

Bettina foreslår efter aftale med Inge Volder, at NN bliver spurgt om at være ambassadør for LAP.

Det drøftes og belyses, hvorfor ideen om ambassadør for LAP tidligere er gået i fisk. Flere bakker op om Bettinas forslag, andre mener, at foreningen ikke er parat til at udpege ambassadører. Det besluttes at arbejde videre med ideen ved at uddybe NN’s baggrund og beskrive nærmere, hvad der forventes af ham som ”ambassadør”.

9. LAP’s holdninger til forebyggelse af vold på bosteder (diverse bilag)

Karl gør rede for den pågående proces med at gennemføre anbefalingerne fra den hurtigtarbejdende embedsmands-arbejdsgruppe. Han omtaler risikoen for at forslaget om en tvangspræget tilbudsform ender med at få flertal i folketinget som noget, der etableres i hospitalsregi. Han gør opmærksom på, at der ligger invitationer til møder inden for de næste par uger med både ministre og sundhedsudvalg. Desuden problematiserer han enkelte formuleringer i det foreliggende udkast til pressemeddelelse fra Psykiatrialliancen.

Der fremsættes flere forslag og kritikpunkter i forhold til pressemedelelsen. Især en formuleringen om, at man på en psykiatrisk afdeling, har de stærke, faglige kompetencer, det kræver at udøve tvang – og også er bedst udrustet til at vurdere situationen og undgå tvang, er problematisk og skal rettes, for at vi kan tilslutte os udtalelsen. Hanne S. vil går videre med at påvirke indholdet.

10. Nytårskur, 2017: forslag fra Steen (bilag 9)

Punktet blev ikke behandlet.

11. Evt.

12. Hvordan synes du, mødet gik?

Referat af møde i livsglædegruppen, 19. september 2016

Tilstede : Solvej , Preben , Tom . Vi savnede de øvrige medlemmer af gruppen.

Referatet fra sidste møde blev gennemgået og godkendt.

Siden sidst , der blev fortalt fra hver enkel om positive oplevelser der havde været hændt. Nogle af disse er værd at tage med i LAP bladet.

Evaluering af livsglædegruppens Århus arrangement. Der var kun positive ting i arrangementet . Seværdighederne , besøg hos LAP medlem Lise og for nogle overnatning der. Arrangementet er beskrevet af Lise og tildelt gruppen. En tur der er værd at gentage med nye seværdigheder f.eks. DOK1 .

Tom orienterede om emner fra LL møde der var relevant for gruppen. Psykiatri topmødet i København d. 1.10 er næste arrangement med LAP deltagelse. Vi der er mødt op her deltager derovre.

Der er forslag fra en af gruppens medlemmer om et tur arrangement til Middelfart. Besøg på museum på Middelfart Psykiatri sygehus. Der må udarbejdes forslag til dette med økonomisk ansøgning til LAP.

Sindets dag d. 10.Okt. . Der lå henvendelse fra et LAP medlem om vi i gruppen kunne arrangere en tur til Odense den dag og deltage i mødet på Odense rådhus. Da det er lidt for kort varsel til at arrangere dette, kan vi ikke nå at klare dette. I øvrigt vil LAP ikke yde godtgørelse og henviser til at Sindets dag bliver afholdt i flere byer. Der kan indstilles til LL , at LAP kunne være medarrangør i f.eks. Odense næste år.

Næste møde : onsdag d. 26.10.2016 kl. 13.00 LAP Odense

 

REFERATET GODKENDT PÅ MØDET d. 26. Okt. 2016

Referat af møde i erfaringspiloterne, 7. september 2016

Deltagere: René Knudsen, Anita Bruun Kristensen, Nikolaj Stigø og Gihta Hansen. Afbud: Inge Green Volder og Anja Piilmann.

Gruppens talsperson er Nikolaj Stigø.

Praktiske opgaver som referatskrivning osv. deles vi om, og aftaler fra gang til gang.

Dialog: Hvordan kan vores punkter integreres i samarbejde med Autismeforeningen?

Beskrivelse af gruppen til Lap`s hjemmeside:

Erfaringspiloterne – undgå at få tæv – få hjælp af en der har fået det.
Vi vil hjælpe aspergere og deres pårørende i deres møde med systemet.
Vi vil forsøge at afværge, at aspergere og deres pårørende får alvorlige men unødvendige konsekvenser som følge af uhensigtsmæssig eller mangelfuld behandling og forståelse, i stedet for at få hjælp af de mennesker, som er ansat til at hjælpe dem.
Vi vil forsøge at påvirke systemet til at yde en hjælp, der virker, og ikke blot handle efter: Vi gør noget – så har vi vist intentionen og overlader resten til klagesystemet, imens vi selv holdes skadesfri, da der ingen strafbarhed er i systemet.
Vi vil forsøge at påvirke systemet til at årsagsbehandle i stedet for at symptombehandle.
Vi vil forsøge at påvirke systemet til at udvikle aspergeres kompetencer i stedet for at nedbryde dem.

Referat af møde i sommerlejrgruppen, 8. september 2016

Tilstede: Inge Volder, Lone Toustrup og Steen Moestrup
Afbud: Troels Gade

1. Velkommen

2. Valg af mødeleder og referent

Mødeleder:Lone
Referent: Steen

3. Evaluering

Mit forslag er at vi gennemgår ugeprogrammet punkt for punkt

Mindfullness mange ved annoncering.

Kreativ værksted –
Mange malede på sten.
Ikke så mange der malede på lærred.
Inspirere mere til at male på lærred.
Male på fortrykte papir – mindfullness papirer -vi har bøger.

Havevandring –
20 personer deltog og god fortælling
Næste år lad Ole vise rundt på skolen og fortælle om muligheder.

Skrivværksted:
Gik godt og der var god opbakning fra en gruppe.

Tur til Middelfart og Bogense.
Samspil mellem turlederne fungerede ikke og aftale om afhentning i Middelfart gik ikke som planlagt.

Sang aften
Godt besøgt.

Morgen sang – i foredragssalen kl.9 og få en deltager til at stå for dette.

Annoncere efter hjælpere undervejs i ugen.

Bål denne aften – ordet er dit.

Scenen er din var velbesøgt.
Pernille var god og gjorde det rigtrig godt.
Var værd at gentage til næste år.

Mindfullness – ligge nogle flere fysiske aktiviteter ind i dette programpunkt.

Flere aktiviteter hvor man rør sig – ludo-basket , kroket , kongespil,

Pizza i haven om aftenen.
Var godt – men vigtig at de som står for den kender ovnen og bagetiden.

Turen til Svendborg
Lidt lang på grund af vejret.
Tilsvarende tur til Jylland – lang tur onsdag – er en god dag.
Ingen kaffe med.

Lejrstemning

Medlemmernes evaluering
Der er en del, som har svaret forkert på skemaet med evaluering – når man sammenligner deres kommentar med deres værdi skala – faktisk bliver de fleste registreringer i dårlig med pil ned til godt.

Næste år kun 3 muligheder i skala.

God og god med pil ned:

Sted: 86 %

Mad:94 %

Ledselse: 94 %

Sociale:98%

Udflugter: 73 %

Vi understreger endnu en gang, at folk skal være selvhjulpne for at være med – og to af deltagerne betragter vi som ikke selvhjulpne.

Bålaftner – forskellige temaer: snobrød, fællessang, fris snak, fortælle historie ect.

En aften med Line-dans – det var rigtig godt. Gerne onsdag aften.

Oplevelse af samspil/samarbejde i lejrgruppen

Savnede samspil i en lang række situationer.

Festaften.
Hjælpere fungerede godt.
Manglende gensidig sparing.
Tænk over at indlægge en formel samling af arbejdsgruppen efter aftensmaden. Undtagn festaftenen.

 

Musik
Overveje om hvordan vi får flere op og synge en sang.

Om lokale LAPper fredag var en god succes som kan gentages. Flyttes til torsdag.
Gerne en formiddag med politiker på et eller andet niveau.

Snak om udsatteråd i kommunerne.
Oplægsholdere Michael Saxtorph, Alice Rasmussen, Inge Volder

Sauna – ved Jesper var rigtig godt.
Og evt. mudderbad.

Klatrevæg – lærer fra skolen, skal være ansvarlig.

Fredag aften – aften hygge med ordentlig farvel.
Måske slået sammen med evaluering.

Evaluering – ved og snak i grupper.

Vi skal ikke have vimpler og flag med. ….!!!!

Snak om bordopstilling. ….både i ugen og fest aften – mindre borde f.eks. 8 om hvert bord.

Maden

Salatbaren skal have mere friskt grønt.
Grove grøntsager: Hvidkål, rødkål,rødbeder, bladselleri, bladfenikkel, ruccula, porrestykker, ect.
Focus på særkost – at det kun er til dem.
Skilt med særkost.
Desinfektions væske/håndsprit.
Pålæg til morgenmad – blot to slags.
Natmad  – fungere fint.

Ugeskema i A5 størrelse evt. i plastiklomme – / tykt papir.

Økonomi -udsættes til næste møde.

 

4. Tidsplan for afvikling af næste lejr 

Brenderup næste år. Uge 31 i 2017 – søndag d. 30 juli til lørdag 5.august 2017

Husk annonce i bladet -kort og kontant.

Forskellige blade til deltagerne i taskerne og hvervefolder opfordre til at deltagerne bytter blade eller læser op undervejs.

Møderække

Undersøge tur muligheder i Jylland

Indenfor en times kørsel.

opbygning af program

uge i 2017

Mange ting er ført til referat til under evaluering.

Penge/ansøgninger  -ansøgninger overlades til landsledelsen.

 

5. Lejrgruppe ?

Vi er tre tilbage i gruppen.

Og nogle faste hjælper -gerne en initiativtager til spil/sportsaktivitet, mindst 2 i kreativtværksted, 1 til skriveværksted.

 

6. opgaver

Forslag til turer.

Lone kontakter Brenderup

Inge afklare hvad der er brug for af spil.

Lone laver forslag til ugeprogram.

Steen giver evaluering med %-tilfredshed.

Steen afklare ansøgning TrygFonden ansøgning.

 

7. hvordan gik mødet. 

Uden for referat.

Referat af møde i livsglædegruppen, 22. august 2016

LIVSGLÆDEGRUPPEMØDE d. 22.8.2016 kl.13 LAP Odense

Tilstede : Brian , Gihta, Preben, Lise Jul Pedersen (gæst)
Afbud fra Tom , Mona-Lisa

Gruppen bød velkommen til Lise. Lise skulle orientere om gruppens  arrangement med Århus turen.

1.   Nyt medlem af gruppen. Anita der nu er medlem af gruppen, havde desværre ikke mulighed for at deltage i dag.

2.   Referatet fra sidste møde blev drøftet og derefter godkendt.

3.    Siden sidst. Gruppens medlemmer forelagde hvad de hver i sær havde haft af gode positive oplevelser siden sidst.

4.  Retningslinjer for LAP arbejdsgrupper. Disse var tilsendt til hver enkel, idet der havde været spørgsmål angående disse. Der var umiddelbart intet nyt i retningslinjerne siden 2007 , så gruppen holder sig fortsat inden for rammerne af disse. Men der kan dispenseres med relevant begrundelse.

5.  Folkemøde på Møn. Preben orienterede at LAP region Sjælland har indbudt melemmer derfra til folkemøde på Møn. Der vil til dette folkemøde med politikere blive mulighed for at blive hørt angående LAP´s ønsker inden for psykiatrien. Livsglæde trods psykisk lidelse er værd at tage med.

6.   `Bazaren´ , Kgs. Have Odense. Der blev orienteret om denne, hvor LAP som tidligere år har en stand. Nogle fra gruppen vil møde op. Dette foregår d. 30. d.m.

7.   Århus tur arrangement. Lise der i samarbejde med Tom har stået for tilrettelæggelsen, orienterede om programmet for besøget i Århus. Lise giver mulighed for, at deltagere kan overnatte på sin ejendom. Denne ligger et stykke fra Århus. Der vil være noget fælles transport dertil. Turen er slået op på LAP´s hjemmeside og på facebook.

8.  Foto´s til LAP bladet. Der er indsendt foto´s af besøg på sporvejs-museet. Tekst dertil skulle også være klaret.

9.   Under eventuelt blev forslag til livsglædemøde i Middelfart drøftet, dette vil blive taget op på næste møde. Gihta efterlyste at LAP ydede hjælp til folk mht kendskab til  sociale ydelser efter lovgivningen. Dette var en hjælp hun kunne yde via LAP. Dette må Githa undersøge igennem LAP.

Gruppen takkede Lise for hendes deltagelse i mødet.

Næste møde blev foreløbigt fastlagt til mandag d.19.9.2016  kl. 13.00 i LAP Odense.