Hotel Svendborg 28. – 30. marts

Referatet er godkendt af dirigenterne Benny Lihme og Allan Ohms

Første dag.

Indledning og velkomst

Paul Bjergager Nielsen bød velkommen til dette 16. landsmøde, især til de medlemmer der deltager for første gang. Han kom bl.a. ind på, at der i årets løb har været lagt vægt på sociale aktiviteter som refugium og både ø- og sommer lejr. Der har været rigtig travlt på foreningens sekretariat med de mange tilmeldinger til arrangementer mv. Paul rettede en tak til de ansatte for deres indsats i årets løb. Han talte desuden om, at det er vigtigt at opbygge fællesskab om de ting, vi er enige om at kæmpe for. Fælles aktiviteter er også en måde at komme ind i foreningen.
”Alt har den, som håbe kan, intet den hvis håb forsvandt.” … ”I det store og hele går det godt i LAP, og vi er en vigtig forening, der bliver hørt og inviteret ind i mange sammenhænge.”

Afslutningsvis opfordrede Paul til 2 minutters stilhed til minde om dem, vi har mistet i det år, der er gået.

MF Liselott Blixt (LB) var inviteret til at holde velkomsttale. Talen refereres her i kort form:
– Tillykke med de 15 års jubilæum. Det er vigtigt, I er her, det er der brug for.
– Tak for Vandretæppet, der pryder mit kontor. Jeg ser og mindes tæppets symboler hver dag.
– Psykiatrien er for tiden meget oppe i medierne, meget til debat, men jeg er ked af den måde emnet tit behandles på.
LB nævner den aktuelle debat i Politiken om retspsykiatri, hvor politikerudtalelser blev strammet op, om at man er for ømskindede i psykiatrien. Ifølge Liselott handler psykiatridebatten meget om vold, og om at der skal bruges mere tvang.
– Folk forstår ikke, hvorfor vi ikke vil have mere tvang.
– Vi skal starte med at hjælpe allerede når børn har brug for hjælp.
– Kommunerne skal lægge en plan og bruge pengene rigtigt.
– Det er et langt sejt træk. Godt at I er der til at ”råbe op”.
– I § 71 tilsynet, hvor jeg er formand, tager vi rundt i landet og fører tilsyn, men ser også, hvordan man griber tingene an i andre lande. F.eks. har vi været i Italien og se, hvordan man driver psykiatri uden senge og opsøger borgerne der, hvor de er. I næste måde tager vi til Island, hvor man drastisk har reduceret anvendelsen af tvang.
Herefter introducerer hun de kommende programmer i DR-TV om at være psykisk syg og om at blive ansat uanset diagnose.
Hun håber, at undersøgelser om retspsykiatri kan være med til at spille ind i den kommende handleplan, som psykiatriudvalget glimrende har spillet ind til, og kommenterer gennembrudsprojektet til reduktion af tvang.
– Det er sørgeligt at se, at der kun sker noget, når der sættes projektmidler af til det. Der skal ske en varig finansiering via finansloven. Nu er der sat måltal på vedrørende reduktion af tvang. Men hvilke former for tvang er det, vi taler om?

Herefter komme LB omkring nogle spørgsmål, hun er blevet opfordret til at besvare:
–    Hvornår bliver patienten herre i eget liv, og ikke slave af medicin?
–    Når vi har vendt skuden. Når vi har fået et ordentligt samarbejde op at stå. Når man får den hjælp der skal til. Et sted, hvor man selv kan henvende sig døgnet rundt.
–    Hvordan får vi bedre redskaber til personalet?
–    Vi var på et tilsyn, hvor ingen vidste, hvad § 71 tilsynet er. Tilsynet har navn efter en § i grundloven, om at der skal føres tilsyn med administrative frihedsberøvelser. Det er lidt sjovt at komme uanmeldt. Nogle gange deler vi os i to grupper og kommer rundt. Patienter bliver spurgt, om de ønsker eller ikke ønsker at tale med os. Vi kigger på de fysiske forhold, men spørger også ind til medicinering, forplejning mv. Man kan læse vores rapporter på folketingets hjemmeside. Der hvor man ikke vidste, hvad tilsynet var, kom vi til et rum til opbevaring af kugledyner og –stole, som alle var i brug. Det gav god inspiration til midler, der virker, skønt banalt. Man lægger også vægt på farver mv.
–    Hvad med tvungen opfølgning?
–    Jeg/vi får mange henvendelser om at åbne op for mere tvungen opfølgning. Havde man fra starten taget vare på den enkelte, ville der ikke være brug for den tilgang. Vi spørger ind til, om man har levet op til de krav vi stillede, da vi indførte ordningen. LB regner ikke med, at ordningen bliver udvidet, men heller ikke helt afskaffet.

Hanne Wiingaard giver herefter forskellige praktiske oplysninger, bl.a. om at landsmødet optages digitalt, hvorfor er det vigtigt, at alle præsenterer sig og taler i mikrofon. Alle opfordres til at respektere rygeregler og til at prøve, hvilken model og størrelse af de nye sweatshirts, man evt. ønsker at få tilsendt.

Landsmødet afvikles derefter i henhold til den udsendte dagsorden:

1. Valg af stemmetællere

Følgende deltagere foreslås og vælges som stemmetællere:
Ingelise Jacobsen, Helene Mortensen, Birgitte Kongsfort, Palle Clemmensen

2. Valg af dirigenter og referent

Benny Lihme og Allan Ohms foreslås og vælges som dirigenter.
Karl Bach Jensen foreslås og vælges til referent.

Begge dirigenter præsenterer sig og opfordrer deltagerne til at indgå i et godt samspil om at administrere tiden og passe på landsmødet og på stemningen.
Det konstateres, at landsmødet er lovligt indkaldt via brev til medlemmer dateret den 12. februar 2014.
I alt 120 stemmeberettigede individuelle medlemmer og 3 delegerede fra kollektive medlemmer deltog i hele eller dele af landsmødet.

Ekstraordinært punkt: Behandling af eksklusionssager
Afviklingen af landsmødets dagsorden indledes med, at dirigenterne orienterer om, at forslag nr. 23 om eksklusion af EMT ikke kan behandles, idet det fremgår af vedtægternes 9, stk. 3, at det er landsledelsen, der kan foretage eksklusion. Når det i en forenings vedtægter er anført, hvem der kan foretage eksklusion, skal reglen følges. Forslaget betragtes derfor som bortfaldet.

Der foreligger en skriftlig henvendelse fra KW til landsmødet, om at hun ønsker, at landsmødet ophæver den eksklusion, der blevet foretaget af hende på møde i landsledelsen den 8.03.2014. KW’s henvendelse er omdelt til deltagerne og læses op af dirigenten.

Tom Jul læser derefter op fra nogle e-mails, KW har skrevet til landsledelsen for at uddybe, hvilke udmeldinger fra hende, der ligger til grund for eksklusionen.
Paul Bjergager Nielsen oplyser om, at emnet om eksklusion ikke var på dagsordenen forud for det møde, hvor den blev vedtaget. Han mener sagen er en storm i et glas vand og opfordrer landsmødet til at annullere eksklusionen.

Flere af landsmødedeltagerne tager herefter ordet. Der argumenteres for at ophæve eksklusionen bl.a med følgende begrundelser:
–    der bør være rummelighed i foreningen, og der er eksempler på, at medlemmer har begået værre ting.
–    der skal være begået foreningsskadelig virksomhed udadtil, for at eksklusion kan komme på tale.
–    det er fantasiløst at ville løse problemer ved at smide folk ud. Der findes andre løsninger m.h.p. at løse konflikter.

Andre argumenterer for at opretholde eksklusionen:
–    det er foreningsskadelig virksomhed at obstruere arbejdet i landsledelsen.

Herefter foretages en skriftlig afstemning, idet dirigenterne opfordrer til at emnet giver anledning til nærmere overvejelser om, hvordan man fremover løser konflikter. Man kan f.eks. henvende sig til danske mediatoradvokater.

Der foretages herefter en skriftlig afstemning om, hvor vidt eksklusionen skal opretholdes. Mener man, at KW skal ekskluderes endeligt, skriver man ja. Mener man, eksklusionen skal ophæves, stemmer man nej. Ønsker man ikke at tage stilling, stemmer man blankt.
17 stemmer ja, 20 undlader at stemme, 63 stemmer nej.

Eksklusionen af KW er dermed ophævet.

3. Landsledelsens beretning

Steen Moestrup (SM) oplæser landsledelsens skriftlige beretning.

Læs den skriftlige beretning her.

Herefter kommenterer flere af deltagerne beretningen, og der stilles enkelte uddybende spørgsmål.
Der bliver bl.a. sat spørgsmål ved organisationsudvalgets indsats og talt om vigtigheden af at sætte fokus på de urimelige vilkår, man byder kontanthjælpsmodtagere:
    Den gruppe skal vises større interesse, da det er derfra, der rekrutteres psykiatribrugere. Vi kan skaffe opmærksomhed ved at koble vores sag på arbejdsmarkeds- og kontanthjælpsproblemer. Skatteplagede hårdarbejdende danskere skal overbevises om, at de har en fælles interesse med os i at flere kommer til at deles om arbejdet.
En anden deltager spørger ind til LAP’s holdning til oppegående fiksering. Hun finder det spændende, hvad vi kan bruge psykiatriudvalgets rapport til og hæfter sig ved, at der flere steder står, at man skal og ikke bare kan gøre noget.
Der spørges bl.a. ind til resonansprojektet og postkortværksted på Brugerens Bazar.
SM uddyber om resonansprojekt, der drejer sig om at udvikle en tilgang, hvor borger og hjælper kobles sammen ud fra, hvor godt de svinger med hinanden. Postkortværksted gik ud på at male postkort i samarbejde med andre brugerorganisationer og så kunne bytte indbyrdes.
Hanne Wiingaard (HW) oplyser om, at det kun er 3 patienter, der har været i oppegående fiksering, og at nogle har givet udtryk for at være glade for det, frem for fiksering til sengen.
Frands Frydendal uddyber, at organisationsudvalget har arbejdet på grundlag af en beslutning på sidste års landsmøde.

Efter spørgsmål om, hvor meget LAP har prioriteret presse og medier, orienterer SM  om, at der har været arbejdet med medietræning, og om at han selv og HW har været i medierne i forskellige sammenhænge. Pressemeddelelser er blevet nedprioriteret, idet de sjældent bliver brugt. – Vi er afhængige af, at der lægges frivilligt arbejde i at komme frem. Karl Bach Jensen uddyber om sine kontakter til trykte og elektroniske medier.
Der bliver spurgt om, hvor meget man som menigt medlem kan udtale sig på vegne af LAP.
SM henviser til principprogrammet, der kan inspirere til, hvad der er LAP’s holdning, men det pointeres af en anden deltager, at det er landsledelsen, der kan udtale sig på foreningens vegne og at andre kan udtale sig som enkeltmedlem af foreningen.

Jan Stig Andersen refererer fra et indslag i giro 413. Han vil på landsmødet samle ind til og skrive til giro 413.

Beretningen sættes herefter til afstemning og vedtages med overvældende flertal. (To undlod at stemme, ingen stemte imod.)

4. Regnskabsaflæggelse for 2013

Dirigenten opfordrer til en hurtig behandling af regnskabet, idet det vedrører fortiden, og fremtiden måske er mere interessant.

Steen Moestrup gennemgår og kommenterer årsregnskabet.
Som svar på et spørgsmål om, hvor vidt der kan gives en specifikation over udgifter til de enkelte arbejdsgrupper, oplæser Hanne Wiingaard, hvor meget der er bogført for de enkelte arbejdsgrupper.

Regnskabet sættes herefter til afstemning og godkendes med overvældende flertal. (1 undlod at stemme.)

5. Behandling af indkomne forslag, 1. del

Forslag nr. 1 stillet af Landsledelsen:
Forslag til kommissorium for redaktionsgruppe vedrørende handlingsprogram:
”Redaktionsgruppen nedsættes af landsmødet på mødets første dag og har til opgave at sammenskrive og redigere et forslag til handlingsprogram på baggrund af de forslag, der er fremkommet rettidigt inden landsmødet og på baggrund af landsmødets tilkendegivelser.
Indkomne forslag, der af landsmødet henvises til handlingsprogrammet, søges indarbejdet på en sådan måde, at det samlede forslag til handlingsprogram fremtræder som en læsbar og sammenhængende tekst.
Redaktionsgruppen kan i begrænset omfang medtage begrundede forslag fra landsmødets arbejdsgrupper i sit arbejde.
Redaktionsgruppen fremlægger et forslag til drøftelse om formiddagen på landsmødets anden dag.
På baggrund af landsmødets tilkendegivelser fremlægges om eftermiddagen på landsmødets anden dag et forslag, der sættes til afstemning i sin helhed.”

Karl Bach Jensen præsenterer forslaget til kommissorium og forklarer, hvordan redaktionsgruppen tænkes at arbejde.
Forslaget vedtages enstemmigt.

På opfordring melder nogle af deltagerne sig som kandidater til redaktionsgruppen, der får følgende sammensætning: Gerd Zølner, Andrea Hermansen, Hanne Skou Kadziola, Cornelius Christiansen, Camilla Madsen, Karl Bach Jensen.

Herefter fortæller Steen Moestrup, hvordan der lørdag eftermiddag skal introduceres til eksisterende og evt. foreslås nye arbejdsgrupper. Det foregår i ”Open Space”, hvor hver eksisterende gruppe eller initiativtager til nye grupper annoncerer sit emne med et opslag og fremlægger en liste, hvor man kan skrive sig på til arbejdsgruppen.

Herefter sker der en nærmere drøftelse af, hvorvidt arbejdsgrupper bør have mulighed for at præsentere sig i plenum, og hvor vidt alle arbejdsgrupper skal stille op, hvilket der ifølge SM ikke er noget krav om. Det viser sig, at ikke alle eksisterende arbejdsgrupper er blevet informeret om, hvad der skulle foregå, hvilket SM mener, LL-repræsentanten i de enkelte grupper burde have sørget for.

Inden første dags plenum afsluttes, orienterer Hanne Wiingaard om, at værestedet Birkehuset på Motalavej i Korsør er blevet truet med lukning grundet naboprotester. Hun opfordrer til at landsmødedeltagerne skriver under på en iværksat underskriftsindsamling. Gretha Pedersen, der kender til de lokale forhold, bakker op om at give vores støtte til stedet.

Dirigenterne takker for, at dagen er lykkedes rigtigt godt.

Anden dag:
Efter at mødedeltagerne har haft mulighed for at deltage i en af 3 vellykkede minikonferencer med emnerne: Åben Dialog, At bo alene og Selvforståelse, indledes plenum med, at de enkelte medlemmer af den nuværende landsledelse får mulighed for at præsentere sig. Herefter fortsættes behandlingen af indkomne forslag.

5. Behandling af indkomne forslag, 2. del

Forslag nr. 2 stillet af Paul Bjergager Nielsen (PBN)
”Landsforeningens medlemmer og især den valgte ledelse skal tilrettelægge en hvervningskampagne for at få fordoblet vores individuelle medlemskaber, som lige nu og i lang tid kun har været ca. 1000 medlemmer. Der skal fokuseres på, at få tegnet nye medlemskaber, og det skal være højt prioriteret i det kommende år.”

PBN præsenterer sit forslag bl.a. med den begrundelse, at det er længe siden, der har været kampagne i foreningen med henblik på at blive flere medlemmer, idet vi de senere år har mistet lige så mange medlemmer årligt, som vi får nye medlemmer.

Flere deltagere kommer i den efterfølgende debat ind på, at det er vigtigt at finde ud af hvorfor folk melder sig ud og hvad der skal til for at tiltrække flere nye medlemmer, herunder lokalforeningernes og de kollektive medlemmers rolle og betydningen af kontanthjælpsreformen og ”tonen” i foreningen og den positive stemning på dette års landsmøde.

Frands Frydendal foreslår at slette det konkrete mål om at fordoble medlemstallet og tilføje at landsledelsen skal gennemføre en analyse vedrørende frafald/tilgang og udforme en ny hvervefolder. PBN ønsker at fastholde sit forslag.

Det besluttes at henvise forslaget til handlingsprogrammet.

FORSLAG DER HAR ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Indledningsvis fremlægger Hanne Wiingaard en oversigt over de mange forslag, der har økonomiske konsekvenser og giver et bud på, hvad der evt. kunne afsættes til de enkelte forslag.
Hun foreslår, at der kan bevilges af de uforbrugte midler fra 2013 til europæisk konference.

Dirigenterne foreslår, at de enkelte udgiftskrævende forslag behandles hver for sig, således at landsmødet tager principielt stilling til de enkelte forslag og derefter overlader til landsledelsen at fremme de forslag, der har vundet tilslutning inden for den økonomi, der er til rådighed eller kan skaffes.

Forslag nr. 3 stillet af Katrine Wiedersoe og Karl Bach Jensen (KBJ)
Forslag om at LAP bliver vært for europæisk konference efterår/vinter 2014 og reserverer en ramme på 250.000 kr. til formålet.
”Vi foreslår et arrangement over 3 døgn i oktober eller november måned med deltagere fra hele Europa (ca. 50 personer) og af særligt interesserede LAP- medlemmer (ca. 25 personer).
En af dagene vil være åben for andre interesserede LAP-medlemmer og med et relevant program, hvor der tolkes til dansk. Her vil der være internationale kapaciteter fra egne rækker, der taler om relevante emner af interesse for alle deltagere. Øvrige dage foregår på engelsk og består af en række workshops om relevante temaer + generalforsamling for ENUSP.”

KBJ præsenterer og motiverer forslaget med, at der for nylig har været afholdt et mindre seminar i ENUSP, hvor et af hovedtemaerne var behovet for at få stablet næste generalforsamling/europæiske konference på benene.  På seminaret luftedes en ide om, at LAP måske ville være vært for en sådan konference
Under den efterfølgende debat kommer flere talere ind på, at landsledelsen tidligere har behandlet forslaget, og at en evt. bevilling må forudsætte, at de 186.000 kr., der ikke er brugt af finanslovsbevillingen i 2013, kan overføres til formålet, og at der desuden må søges eksterne midler. Desuden berøres problemet med at finde tilstrækkelige menneskelige ressourcer til at gennemføre forslaget.

Forslaget sættes til afstemning med den justering, at rammen udgør 186.000 og forudsætter, at overskydende midler fra 2013 kan overføres til formålet, at resterende finansiering findes eksternt, og at landsledelsen sammen med arrangørerne finder de nødvendige menneskelige ressourcer til formålet.

Forslaget vedtages med overvældende flertal.

Efterfølgende behandles forslag nr. 4 – 10 på en sådan måde, at der ikke kan gives endeligt tilsagn om bestemte beløb, da der samlet set ikke er økonomi i budgettet til at finansiere samtlige forslag. Der tages således ikke stilling til den konkrete økonomi vedr. de enkelte forslag.

Forslag nr. 4 stillet af Lars Kristensen (LK)
Forslag til LAP’s landsmøde 2014 om årlige weekend-medlemstræf
”Landsforeningen LAP afholder et årligt weekend-medlemstræf i september/oktober/november måned, der går på skift mellem de 5 regioner.
Weekend-medlemstræffet har et garanti-budget på 300.000,- kroner.
Der nedsættes en arbejdsgruppe, der får følgende kommissorium:
Gruppen får til opgave at –
•    Finde ud af, hvilken region medlemstræffet skal afholdes i.
•    Finde ud af, hvad medlemstræffet skal indeholde.
•    Finde mulige eksterne økonomiske midler til afholdelse af medlemstræffet.”

LK præsenterer og motiverer forslaget, der skal forstås sådan at det omhandler, hvor vidt der skal indføres en tradition med sådanne årlige weekendtræf.

Efterfølgende er flere deltagere inde på, hvor vidt de foreslåede medlemstræf vil konkurrere med traditionen om en-dages træf, som forventes videreført, eller om der mere er tale om en form for årligt seminar. Det pointeres desuden, at der er meget forskelligt aktivitetsniveau i de forskellige regioner, og at hverken en-dages- eller weekendtræf har beslutningskompetence, men kan bruges til at bringe nye ideer i spil.

LK uddyber, at han ikke har ment forslaget som en konkurrent til nuværende medlemstræf, men at de foreslåede træf skal foregå rundt omkring i landet.

Forslaget sættes til afstemning, idet der stemmes om, hvem der kan sige ja til, at der afholdes årlige weekend-medlemstræf, uden at det indebære en bestemt økonomisk binding.

Forslaget vedtages af et flertal af forsamlingen.

Forslag nr. 5 stillet af Erik Thomsen
”Landsmødet beslutter, at der afsættes 120.000 kr. til ø-lejr for 2015.”

Erik Thomsen fremlægger og motiverer forslaget og ændrer beløbet til 60.000.

Enkelte deltagere sætter spørgsmål ved om en ø-lejr kan gennemføres for et så lille beløb, hvortil der svares, at det kan gøres ved at fortsætte med sidste års ambitionsniveau, og at det kan lade sig gøre nu hvor man bedre kender forholdene. Inger Ladegaard anbefaler, at der ansættes en kok el. lign.

Dirigenterne sætter forslaget om, at der skal ske en forsvarlig planlægning og afvikling af en ø-lejr i 2015 til afstemning.

Forslaget vedtages med overvældende flertal.

Forslag nr. 6 stillet af Paul Bjergager Nielsen
Forslag om at der i budget for 2015 afsættes midler til afvikling af Refugium i ca. 2 måneder for henholdsvis januar og december 2015.

PBN fremlægger og motiverer sit forslag. Han mener, det samlede finansieringsbehov ekskl. deltagerbetaling bliver på ca. 200.000.

På spørgsmålet om, hvorfor refugiet skal afholdes i vintermånederne svarer PBJ, at det hænger sammen med, hvornår stedet i Maribo er ledigt. Henning Jørgensen, der er vært i Maribo, mener at refugiet kan blive billigere næste gang, og at der også kan være en mulighed med at par uger om sommeren.

Bo Steen Jensen anbefaler at der arbejdes videre med konceptet.

Der stemmes om, hvor vidt man principielt kan tilslutte sig forslaget.

Dette vedtages med overvældende flertal.

Forslag nr. 7 stillet af Paul Bjergager Nielsen
Forslag om at der i budget for 2015 afsættes kr. 400.000 til Landskampagne mod TVANG.
Selve handlingsplanen for Landskampagne, kan læses i Landsmødemappen under Landskampagnegruppens bidrag til årsberetningen.

PBN fremlægger og motiverer forslaget, idet han refererer til tidligere landsmødebeslutning om kampagne mod tvang.

I den efterfølgende debat fremsættes bl.a. følgende synspunkter:
    vi har markeret os godt om medicinrelaterede dødsfald. En kampagne hvor vi giver udtryk for synspunkter man godt ved, vi har, er overflødig. Det er vigtigere at markere os i pågående mediedebatter med gode argumenter. Ved at få adgang til diverse artikler og skrive i medierne vil vi får mere for pengene.
    det er tidligere besluttet at arbejde for et opgør med tvang som behandlingsprincip. Det kan ikke gøres via kampagner, men via kontakter til behandlingssystemet.
    en kampagne skal være andet og mere end plakater. Vi skal selv være med til at skabe debatter og lede nogle af dem.
    en form for ”udrykningstjeneste” kan være med til at forebygge tvang.
    der kommer meget debat efter TV-programmer. Måske det er den vej, man skal gå.

Der stemmes om, hvor vidt landsmødet principielt kan gå ind for forslaget, uden at der tages stilling til et bestemt beløb.

Der er markant flertal for forslaget.

Forslag nr. 8 stillet af Paul Bjergager Nielsen
Forslag om at Landsforeningen LAP ansætter en konsulent i hver af de 5 regioner
med et timetal på hver højst 40 timer om måneden.
Det vil ved en vedtagelse være en lønudgift på højst 300.000 kr. inkl. feriepenge

PBN fremlægger og motiverer forslaget.

I den efterfølgende debat bliver der gjort opmærksom på, at det kan være problematisk at ansætte konsulenter, der dækker hele regioner, og at det på baggrund af indhøstede erfaringer kan anbefales, at konsulenter ansættes til afgrænsede lokalområder.
På et spørgsmål om nødvendige kontorfaciliteter svares, at der vil være tale om hjemmearbejdspladser.
PBN gør opmærksom på, at mange af grundforeningerne ikke kører særlig godt. Derfor er der brug for hjælp i hver region.

Forslaget opnår principiel tilslutning af et overvældende flertal.

Forslag nr. 9 stillet af Paul Bjergager Nielsen
Efter forslag fra Bruno Madsen, LAP Holbæk:
Hver lokalforening og regionsforening tildeles hvert år i januar måned en grundydelse fra Landsforeningen på 15.000 kr. pr år. (Dette er gældende, så længe det er økonomisk muligt indenfor foreningens Budget).
Der skal pr. 1. februar efterfølgende år, indsendes et regnskab for beløbet underskrevet af kasserer og revisor.
Ved aktiviteter på beløb udover de 15.000 kr. kan regionsforeninger og lokalforeningerne altid søge Landsforeningen om yderligere økonomisk støtte.
Samme regel gælder også evt. netværksgrupper
Med vedtagelsen af dette udbetales der pr. 1. januar 2015 ikke længere kontingentandele til regionsforeningerne og lokalforeningerne.

PBN fremlægger forslaget.

Det oplyses, at LAP’s sekretariat bruger 2 – 4 dage om året på at udregne kontingentandele, at det vil kræve meget af sekretariatet, at få regnskaber og generalforsamlingsreferater frem, og at mange grundforeninger vil få overført midler, de formentlig ikke vil anvende.

Der stemmes om forslaget og foretages stemmeoptælling:
26 stemmer for, 26 stemmer imod.

Forslaget bortfalder.

Forslag nr. 10 stillet af Katrine Wiedersoe
Forslag om medieovervågning af psykiatrinyheder
Det foreslås, at LAP giver en tilkendegivelse om, at investere i et medieovervågningstilbud, da det i dag er næsten umuligt at følge nyhederne på nettet og mange ikke har råd til en daglig avis. Det vil gøre det muligt for LL medlemmer at sætte sig ind i de sidste nyheder om reformer, politik og psykiatri og kommentere på dem, på nettet, i medierne, skrive pressemeddelelser og henvende sig direkte til pressen med kommentarer.

Forslagsstiller er ikke til stede, men flere tilstedeværende medlemmer ønsker at fastholde forslaget.

I den efterfølgende debat fremsættes bl.a. følgende synspunkter:
    mange kan ikke overkomme at følge med i så meget materiale og hver enkelt holder i forvejen øje med, hvad der bringes i medier.
    arkivet bør åbnes også for andre af LAP’s medlemmer. Flere og flere netsider kræver betaling for at kunne læse artikler.
    medlemmer af arbejdsgrupper bør også have adgang til materialet mhp. at markere LAP-synspunkter i medierne.
    tilbuddet går kun på 20 licenser og kun få vil skrive til bladene.
    forslaget bør kædes sammen med en arbejdsgruppe, der skal følge op på overvågningen og påtage sig opgaven med at skrive.
    det er forvirrende at der er forskellige opfattelser i landsledelsen.
    der har tidligere har været bekymring i landsledelsen om for mange e-mails.

Forslaget opnår principiel tilslutning af et flertal af forsamlingen.

Herefter er der introduktion til eksisterende og nye arbejdsgrupper i form af ”Open Space”, hvor alle grupper har mulighed for at præsentere sig over for deltagerne, der kan cirkulere rundt imellem grupperne.

Inden deltagerne begynder at gøre klar til aftenens festmiddag, præsenterer redaktionsgruppen landsmødet for et foreløbigt forslag til handlingsprogram. Forslaget modtages positivt af forsamlingen, idet der gives enkelte bud på justeringer og tilføjelser.

Tredje dag:

5. Behandling af indkomne forslag, 3. del

Dirigenterne starter med at rose forsamlingen og lover at være opmærksom på, at der ikke spildes tid på gentagelser.

Forslag nr. 11 -14 a og 16 – 19 stillet af Organisationsudvalget bestående af Frands Frydendal, Lars Kristensen, Herluf Dalhof og Jan Stig Andersen.

Organisationsudvalget har stillet forslag om fornyelse af LAP’s organisering dels ved udvidelse af principprogrammet og dels ved ændringer af vedtægterne.

Udvalget præsenterer sig og refererer fra sidste års landsmødevedtagelse om udvalgets nedsættelse og opgave.

Herefter introducerer udvalget en model for, hvordan vedtægter og principprogram kan organiseres efter 3 områder: det omgivende samfund, medlemmernes fællesskaber, det enkelte medlems personlige udvikling og recovery. En af hovedpointerne er, at det skal være nemmere at være aktiv i foreningen, og man skal møde færre forhindringer for at være aktiv.

På spørgsmål om graden af medlemsinddragelse i organisationsudvalgets arbejde svarer udvalget, at selv om man har inviteret og inviteret, er det ikke lykkedes at opnå den helt store medlemsinddragelse. Udvalget har gjort, hvad man kunne overkomme.

Der pågår herefter en længevarende drøftelse af tankerne bag og hensigten med organisationsudvalgets forslag, hvorefter dirigenterne sætter spørgsmål ved den videre demokratiske behandling af forslagene.

Efter en pause foreslås det, at organisationsudvalget arbejder videre med udformningen af sine forslag i det kommende år og fremlægger dem på næste års landsmøde. Et flertal tilslutter sig forslaget og siger tak til udvalget for dets arbejde og giver det sin applaus.

Herefter bliver der af enkelte deltagere givet udtryk for utilfredshed med processen:
    man burde have udvist respekt for udvalget og give det mulighed for at fremlægge sine forslag. Udvalgets forslag er bevidst blevet modarbejdet på forhånd.
    medlemmer har følt sig fordummet og talt ned til.
    der opfordres til at kigge fremad, og til at udvalget skriver artikler til medlemsbladet og allierer sig med personer, der er gode til at formidle.

Det konkluders, at udvalget fortsætter sit arbejde, gerne skriver til medlemsbladet og at medlemmer bør vise interesse for udvalgets arbejde i det kommende år.

Forslag nr. 14 b stillet af Paul Bjergager Nielsen
§6, stk. 1 ændres til: ”Foreningens daglige ledelse er Landsledelsen som består af 7 medlemmer.
De 7 medlemmer vælges af Landsmødet, med henholdsvis 4 medlemmer det ene år og 3 det andet år.
Landsledelsen kan vælge at lade Regionsforeningerne repræsentere sig med hver 1 medlem, som har tale og stemmeret indtil førstkommende Landsmøde.”

PBN fremlægger og motiverer sit forslag.
På opfordring tilslutter han sig en tilføjelse om at ”regionsforeningerne vælger repræsentanter efter deres egne procedurer.”

Efterfølgende gøres der fra salen opmærksom på, at forslaget er todelt: dels færre landsmødevalgte landsledelsesmedlemmer, dels regionsrepræsentation og at regionerne er meget forskelligt organiseret. Flere deltagere sætter spørgsmål ved forslaget.

PBN trækker forslaget.

Forslag nr. 15 stillet af Paul Bjergager Nielsen
Tilføjelse til § 6, stk. 3 om hvem som kan stille op til Landsledelsen
NYT stk. 3 a:
”Medlemmer, som ønsker at stille op til landsledelsen, skal inden det kommende landsmøde have skaffet 10 stillere, som indsendes til landsforeningens kontor.
Senest så kandidaterne kan offentliggøres i LAP bladet, der udkommer umiddelbart før landsmødet.”

PBN er ikke til stede i salen, men Erik Thomsen ønsker at opretholde forslaget, og motiverer dette over for forsamlingen. Han moderer forslaget til, at der skal skaffes 5 stillere.
Flere taler imod forslaget med den begrundelse, at det vil besværliggøre demokratiet i foreningen.
Der bliver gjort opmærksom på, at man, hvis man skal være sikker på at få sit kandidatur med i medlemsbladet skal bringe det i det blad, der udkommer inden årsskiftet.

Der stemmes om følgende omformulerede forslag:
”Medlemmer, som ønsker at stille op til landsledelsen, skal senest på landsmødet have skaffet 5 stil-lere.”

Der foretages stemmeoptælling:
40 stemmer for forslaget, 32 stemmer imod og 4 undlader at stemme.

Forslaget har ikke opnået 2/3’s flertal og er derfor ikke vedtaget.

Af hensyn til det forestående valg til landsledelsen går forsamlingen derefter til behandling af:

Forslag nr. 25 stillet af Landsledelsen
Et flertal i LL anmoder landsmødet om at ophæve Inger G. Volders valg til landsledelsen.

Dirigenterne fremlægger landsledelsens forslag og gør opmærksom på, at Erik Thomsen ikke ønsker at overtage Ingers plads, men stadigvæk stille sit mandat til rådighed. Hvis forslaget vedtages, vil det betyde, at der skal vælges 7 medlemmer til den kommende landsledelse.

Forslaget vedtages med overvældende flertal

Forslag nr. 20 stillet af Preben Meilvang
Forslag:
Indføjes i LAP’s vedtægter:
”Landsledelsen kan ikke og må ikke ved sine handlinger diskriminere medlemmer, og medlemmer af LAP må ikke stilles dårligere end ikke-medlemmer. Landsledelsen skal behandle medlemmerne med anerkendelse, respekt, værdighed og være inkluderende overfor medlemmerne.”

Preben Meilvang er ikke til stede, men Steen Moestrup ønsker at opretholde forslaget og uddyber baggrunden for forslaget.
Der gives en række indlæg for og imod forslaget, hvorefter forslaget sættes til afstemning, idet det, hvis det vedtages, vil indgå i vedtægterne som § 6, stk. 9.

Der foretages stemmeoptælling:
68 stemmer for, 2 stemmer imod, 13 undlader at stemme

Forslaget er dermed vedtaget

FORSLAG TIL LANDSMØDEUDTALELSER

Forslag nr. 21 stillet af Lars Kristensen

Udtalelse fra LAP’s landsmøde 2014
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere anbefaler, at politimyndighederne ikke udtaler sig om personers psykiske tilstand over for pressen, når politiet bliver kaldt ud til vold- eller drabshændelser.
Landsforeningen opfordrer Danmarks politimyndigheder til ikke at bruge skydevåben (pistoler), der i deres funktion er skabt til at skade eller at slå et menneske ihjel.
Landsforeningen anbefaler i stedet for, at politiets betjente udstyres med magtredskaber, der i deres funktion ikke er skabt til at skade eller ihjelslå mennesker, men i stedet for er skabt til at ukampdygtiggøre et menneske, uden at de dermed er skabt til at skade eller ihjelslå mennesker.
Der har i flere tilfælde gennem de sidste mange år, været tilfælde, hvor politiet har gået ud til pressen og udtalt at gerningspersonen er psykisk syg eller uligevægtig. Seneste tilfælde var ved drabet på et medlem af LAP (eks. Maribo station, den 24. december 2013), hvor gerningspersonen ikke ligefrem var psykisk syg, men derimod irriteret på en psykisk syg.
Endvidere har der været tilfælde, hvor politiet har slået en psykisk syg ihjel (eks. Aalborg, den 13. november 2009), netop fordi politiet brugte skydevåben, i stedet for et magtredskab der ville kunne fungere lige så sikkert som et ukampdygtiggørende redskab og uden at politiet af den grund ville komme til at slå den psykisk syge ihjel.
Landsforeningen vil med denne udtalelse opfordre de danske politimyndigheder til at ændre deres kommunikation med pressen og at få tilendebragt deres brug af skydevåben, der i sin funktion er skabt til at skade eller ihjelslå mennesker.
Landsforeningen opfordrer politimyndighederne til at få indført andre former for magtredskaber, der ikke er skabt til at skade eller ihjelslå mennesker, men som kun er skabt til at ukampdygtiggøre et menneske, der truer med eller udøver vold.

Lars Kristensen fremlægger og motiverer forslaget.

I den efterfølgende debat fremsættes bl.a. følgende synspunkter:
    vi bør i det hele taget gøre opmærksom på, at politiet ikke har lov til at udtale sig om enkelte personers evt. diagnoser.
    det er ofte er pressen, der tolker og omformer politiets udtalelser.
    der kan drages paralleller til situationer, hvor man oplyser om at en person, der har begået kriminalitet, har indvandrerbaggrund. Altsammen medvirker det til at skabe generaliseringer og vrangbilleder.
    det er begrænset hvor mange i politiet, der vil læse udtalelsen. Det er bedre at gå i dialog med dem.

Forslaget vedtages med overvældende flertal.

9. Valg af landsledelse

De i alt 12 kandidater til landsledelsen præsenterer sig hver især, hvorefter der foretages skriftligt valg, idet hver af deltagerne maksimalt kan stemme på 7 af kandidaterne.

Der afgives i alt 95 gyldige stemmesedler

Resultatet af valget bliver:

Valgt til landsledelsen
Hanne Wiingaard    76 stemmer
Andrea Hermansen    73 stemmer
Olga Runciman    61 stemmer
Tom Jul Pedersen    54 stemmer
Simon Rosenkilde    50 stemmer
Bertel Rüdinger    49 stemmer
Ole Nielsen        48 stemmer

Valgt som suppleanter:
1. Bo Steen Jensen    43 stemmer
2. Marian B. Goldstein    35 stemmer
2. René Strøm    35 stemmer
4. Erik Thomsen    32 stemmer
5. Gert Zøllner    13 stemmer

5. Behandling af indkomne forslag, 4. del

Forslag nr. 22 stillet af Bo Steen Jensen
Landsmøde-erklærings forslag.
”LAP anfægter enhver form for brug af fysisk og medicinsk tvang. Såvel den direkte som den indirekte (skjulte) tvang. Uanset hvor i samfundet den forekommer.
Det være sig såvel på psykiatriske centre eller somatiske afdelinger, som på plejehjem, bosteder, væresteder (kommunale og regionale) jobcentre eller i private hjem, (bl.a. tvungen opfølgning))
Dette gør vi, fordi tvang generelt er en overskridelse af det enkelte menneskes basale ret til integritet og værdighed.
Derudover, fordi tvungen indgivet medicin i bedste fald kun efterlader unødige bivirkninger, idet det mentale immunforsvar vil afvise medicinen som fremmedlegeme, på linje med virus.
Vi anser det for en uanfægtelig basal ret for det enkelte menneske, selv at vælge sine redskaber til fysisk og psykisk recovery/velvære. Til selv at søge informationer og oplysning fuldstændig frilagt af indoktrinerende dogmatik.”

Bo Steen Jensen fremlægger og motiverer sit forslag.

Der bliver udtrykt betænkeligheder over for forslaget, idet det kan læses på den måde, at vi mener, at der ikke kan anvendes magt for at forhindre voldsudøvelse.
Det nævnes, at der også har været eksempler på, at folk er blevet tvunget til bestemt psykiatrisk behandling for at få tildelt sociale ydelser, hvorefter der oplyses om, at beskæftigelsesministeren aktuelt har fremsat forslag om, at denne praksis forsøgsvis ophæves i en tre-årig periode.
Der fremsættes forskellige forslag til ændring af erklæringens formuleringer og ordvalg.

Idet den første sætning kommer til at lyde: ”LAP anfægter enhver form for brug af fysisk og medicinsk tvang i behandlingsmæssigt og opdragende øjemed.”  og idet ordene: ”…, idet det mentale immunforsvar vil afvise medicinen som fremmedlegeme, på linje med virus” udgår
vedtages forslaget med overvældende flertal.

ØVRIGE FORSLAG, DER INDEHOLDER ET AFSTEMNINGSTEMA

Forslag nr. 24 stillet af Gihta Riis Hansen
Beslutningsforslag: ”At så mange som muligt fremover skal have al post fra LAP udover medlemsblade leveret på mail. Der skal stadig være mulighed for at få posten pr. brev for dem der har brug for det.”

Det oplyses, at forslaget er ment som en opfordring til foreningen, hvorfor det ikke kommer til yderligere behandling.

Forslag nr. 26 stillet af Inger Ladegaard
”Når man sender en mail med en klage, en påtale eller forespørgsel m.m. til L.L. eller en arbejdsgruppe, skal man have svar inden 4 uger. Evt. et svar om, hvornår man kan forvente at få svar.”

Det oplyses, at forslaget er ment som en opfordring til foreningen, hvorfor det ikke kommer til yderligere behandling.

Forslag nr. 27 stillet af Inger Ladegaard
”De personer i arbejdsgrupperne sommerlejr og ø- lejr, som stort set ikke laver noget på lejr, skal betale fuld pris, på lige vilkår med de øvrige deltagere.”

Det oplyses, at forslaget er ment som en opfordring, der kan tages i betragtning, hvorfor det ikke kommer til yderligere behandling.

Forslag nr. 28 stillet af Inger Ladegaard
”De personer (også personer, der ikke er med i arbejdsgrupperne), der laver noget arbejde f.eks. workshop, foredrag o.l., kan få dispensation og evt. betale ½ pris.”

Det oplyses, at forslaget er ment som en opfordring/henstilling, hvorfor det ikke kommer til yderligere behandling.

Forslag nr. 29 stillet af Inger Ladegaard
Hvis man har deltaget på 10 sommerlejre, kan man komme med på den 11. sommerlejr uden betaling.

Det oplyses, at forslaget er ment som en opfordring, der kan tages i betragtning, hvorfor det ikke kommer til yderligere behandling.

ØVRIGE FORSLAG UDEN EGENTLIGT AFSTEMNINGSTEMA (OPFORDRINGER, TILKENDEGIVELSER MV.)

Forslag nr. 30 stillet af Gihta Riis Hansen
Forslag om at LAP’s landsledelse fremover også skal være repræsenteret af psykiatribrugere, som er på kontanthjælp, eller andre økonomisk tilsvarende ydelser.

Forslagsstiller uddyber sit forslag, idet hun mener, at LAP ikke i tilstrækkelig grad varetager yngre kontanthjælpsmodtageres interesser.
Forslaget giver anledning til en uddybende drøftelse, om hvordan LAP kan blive mere synlig på dette område.
Under drøftelserne efterlyser KBJ en eller flere personer, der vil og kan medvirke på Folkemødet den 14. juni i regi af Stop Fattigdom Initiativet om at være ramt af kontanthjælpsreformen.

Forslag nr. 31 stillet af Preben Meilvang
Det ønskes, at landsmødet tager stilling til, om LAP medlemmer – inklusive landsledelsesmedlemmer – må modtage honorar/løn fra LAP.
Eller om alt medlemsarbejde skal betragtes som ulønnet og frivilligt arbejde.

Forslagsstiller er ikke til stede og dirigenterne opfordrer til ikke at debattere forslaget, men henviser det til den kommende landsledelse.

6. Vedtagelse af handlingsprogram

På baggrund af det forslag, der blev forelagt for landsmøde på 2. dagen og kommentarerne hertil fremlægger redaktionsgruppen sit endelige forslag til handlingsprogram for LAP 2014 – 2015:
”I det kommende år vil vi i LAP især arbejde med at:
1.    Være vagthund også for og med folk, der har det særlig svært psykisk og socialt.
2.    Understøtte den enkeltes recoveryproces og rehabilitering.
3.    Flere personer med psykiatribrugerbaggrund bliver værdsat og ansat i relevante job, også som peer-workers i regioner og kommuner og under acceptable ansættelses- og arbejdsvilkår.
4.    Indgå alliancer om at skabe acceptable forhold for ”reformramte”, som kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere.
5.    Nedbringe unyttig administration så de offentlige ressourcer kommer den enkelte til gode m.h.t. behandling, uddannelse, arbejde og sociale vilkår.
6    a. Rette hjælpesystemets fokus på den enkeltes behov og ressourcer frem for diagnose.
b. Gøre op med diagnosebestemte ydelser, kassetænkning, ventetider, lemfældig og ulovlig sagsbehandling.
7    Åben Dialog udbredes som behandlingstilgang bl.a. over for debuterende i psykiatrien og ved hjælp af det frie sygehusvalg.
8    Styrke den interne organisation bl.a. ved bedre samspil, positive kommunikationsformer, brug af mediatorer og afholdelse af medlemstræf.
9    Forberede og gennemføre en kampagne for at blive flere individuelle og kollektive medlemmer i LAP.
10    Afsætte og udvikle ressourcer til at blive mere synlige i medierne både i aktuelle debatter og ved at skabe opmærksomhed om foreningens mærkesager, herunder en landskampagne mod tvang.”

Forslaget vedtages med overvældende flertal. (Ingen stemmer imod, 1 undlader at stemme.)

7. Fastsættelse af kontingent

Landsledelsen har fremsat forslag om at opretholde sidste års kontingentsatser:
Individuelle medlemmer: kr. 125,-.
Kollektive medlemmer: kr. 150,- pr. påbegyndte 35 brugere
Fordeling: 40 % til lokalforening; 35 % til regionsforening og 25 % til landsforening.

Individuelle støttemedlemmer: kr. 200,-
Kollektive støttemedlemmer: kr. 600,-

Flere af deltagerne kommer ind på, at der bør indføres gratis medlemskab eller nedsat kontingent til socialt udsatte, som yngre kontanthjælpsmodtagere og hjemløse, alternativt billigere adgang til at deltage i foreningens aktiviteter.

Med den tilføjelse af, at der indføres et reduceret kontingent for kontanthjælpsmodtager og hjemløse på 50 kr. godkendes de foreslåede kontingentsatser af et overældende flertal.

8. Godkendelse af Budget 2015

Steen Moestrup gennemgår det udarbejdede budget for 2015.

Der spørges, om der også kan findes midler til at afholde kurser for landsledelsen. Det menes, at kunne rummes inden for midler afsat til landsledelsen.
Der efterlyses midler til organisationsudvalget. Der svares, at gruppen kan søge midler på lige fod med andre arbejdsgrupper.
Der spørges, om der er afsat tilstrækkeligt med midler til lokalforeningerne. Der svares, at lokalforeninger kan søge midler under kontoen til medlemsaktiviteter.

Camilla Madsen peger på, at der er brug for midler til at kunne holde landsmøde med to overnatninger. Hun be’r om en tilkendegivelse om, hvor vidt man ønsker dette. Det er der overvældende flertal for.

Budgettet godkendes herefter enstemmigt.

10. Valg af revisor

Landsledelsens forslag om Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab til ekstern revisor godkendes enstemmigt.

Intern revisor:
Der er ingen kandidater.

11. Evt.

Lars Kristensen oplyser om demonstration af arbejdsledige hver lørdag foran Svendborg Kommunes jobcenter. Han mener vi næste år bør sætte tid af til at vise vores opbakning.

Dirigenterne giver afslutningsvis udtryk for taknemmelighed over at have været med til mødet og over at deltagerne har bakket op om dirigenterne. Der oplæses et digt om fællesskab fra en bog af Anne Marie Rafferty.

Hanne Wiingaard takker dirigenterne, LAP’s ansatte og stemmetællerne for deres indsats.

Hotel Svendborg 13. – 14. april 2013
Referatet er endeligt godkendt af dirigent Susan Skogstad

Landsledelsesmedlem Tom Jul Pedersen byder velkommen til foreningens 15. landsmøde: 
”Vi skal både diskutere tunge emner men også hygge os og more os og lytte til og danse til musik i aften.” …
”Nogle er desværre gået bort i det år, der er gået. En af dem er Poul Melchior Madsen, som i sin tid tog initiativ til at stifte FAP Århus, der senere blev til LAP Århus.”
Der holdes et minuts stilhed for at mindes dem, der er gået bort.

Herefter giver landsledelsesmedlem Hanne Wiingaard en række praktiske informationer til deltagerne.

1.    Valg af stemmetællere

Hanne Wiingaard foreslår på vegne af landsledelsen at vælge Preben Meilvang, Herluf Dalhof, Jan Højris og Annamarie Løvendahl som stemmetællere. De vælges ved applaus.

2.    Valg af dirigenter og referenter

Hanne Wiingaard foreslår på vegne af landsledelsen Susan Skogstad som dirigent, idet hun orienterer om at Benny Lihme, der også havde indvilget i at fungere som dirigent, med meget kort varsel har måttet melde afbud grundet sygdom, og at der ikke har været tid til at finde en anden til at varetage opgaven som 2. dirigent. Karl Bach Jensen foreslås som referent. Den foreslåede dirigent og referent vælges ved applaus.
Dirigenten konstaterer herefter, at landsmødet er lovligt indkaldt via annoncering i medlemsbladet og brev dateret den 20. februar 2013 til samtlige medlemmer.

3.    Landsledelsens beretning

Læs den skriftlige beretning her

Landsledelsen har valgt ikke at fremlægge nogen mundtlig beretning, hvorfor landsmødet går direkte til behandling af den skriftlige behandling, idet landsledelsesmedlemmerne Hanne Wiingaard, Steen Moestrup, Tom Jul Pedersen, Lars Kristensen, Gert Zøllner, Jan Stig Andersen, Marian B. Goldstein, Olga Runciman og Frands Frydendal stiller sig til rådighed for forsamlingen med henblik på at svare på spørgsmål og uddybe den skriftlige beretning.
Der orienteres om at Landsledelsesmedlem Katrine Woel er bortrejst og at Frands Frydendal på møde i landsledelsen sept. 2012 har indgået en aftale med den øvrige ledelse om ikke at deltage i møderne frem til landsmødet 2013. Af et bilag til den skriftlige beretning fremgik det at Thoridt Allermand, Henrik H. Linde, Tina Schmidt og suppleant Ove Johannesen havde valgt at udtræde af landsledelsen i løbet af efteråret. Afgående landsledelsesmedlem Preben J. B. Olsen var ikke til stede.

Camilla Madsen spørger ind til foreningens deltagelse i Folkemøde på Bornholm i 2013 på baggrund af deltagelsen i 2012.  Lars Kristensen svarer, at der ikke er taget konkrete initiativer endnu. Det foreslås at danne en gruppe på landsmødet.

Thoridt Allermand nævner, at hun ikke finder at deltagelse i Brugernes Bazar og afholdelse af Nytårskur er tilstrækkeligt til at indfri handlingsprogrammets mål om at styrke samspillet mellem landsforening og grundforeninger. Hun mener, at LAP er ved at blive et hoved uden krop. Frands Frydendal mener, at Thoridt har ret.

Ivan Lindquist Larsen fra Netværksstedet Thorvaldsen roser landsledelsen for sit fremragende arbejde. Han spørger ind til reformen på fleksjobområdet, om den ikke er ændret til job med løntilskud. Steen Moestrup svarer, at der stadigvæk findes en fleksjobordning, men den er væsentligt ændret, og der er indført nye regler om ressourceforløb. Hanne Wiingaard omtaler et samarbejde med en række faglige organisationer, bl.a. Dansk Magisterforening og FOA om at kritisere og foreslå forbedringer af den ny fleksjobordning.

Erik Thomsen kritiserer, at behandling af beretningen er lavet om til en ”spørgetime”. Han omtaler at Medlemsbladet har bragt nogle temaartikler om LAP’s fremtid. Han spørger om LAP ikke skal være en forening nedefra og opfordrer til at diskutere på baggrund af indlæggene i bladet. Erik Thomsen fik frataget mikrofonen, efter at hans taletid var overskredet.

Bo Steen Jensen kommenterer uddybende om Folkemødet på Bornholm. Er det der, vi skal sætte vores aftryk? Han mener, at regionsforeningerne er en ”skiftning” p.g.a. de enorme geografiske afstande. Problemet er, at det ikke er til at få folk til at komme til noget som helst.

Steen Moestrup mener, der vil være gode muligheder for at komme til orde ved at deltage på Folkemødet. Det er ikke landsledelsens opgave at arbejde for lokalforeningerne. De er selvstændige, og har selv ansvar for deres arbejde. Han fremhæver, at der er ret bred medlemsdeltagelse i Brugernes Bazar.

Lars Arredondo opfordrer til, at man engagerer sig i den arbejdsgruppe, han har foreslået oprettet, om styrkelse af grundforeningerne.

Anne Marie Rafferty ønsker også at rose landsledelsen. Hun uddyber, hvordan den nye fleksjobordning adskiller sig fra den tidligere.

Thoridt Allermand mener ikke, at landsledelsen skal sidde forrest i salen under behandling af beretningen. Det er svært at gennemskue indholdet af beretningen. Hun uddyber, hvorfor hun mener, at det regionale arbejde ikke er tilstrækkeligt styrket.

Michael Maahr finder beretningen grundig og dækkende. Han efterlyser et kort mundtligt resume af, hvad man har foretaget sig i årets løb.

Erik Olsen roser, at det er lykkedes at sikre at ressourceforløbet ikke bliver kædet sammen med pligt til medicinsk behandling. Beretningen tyder på, at vi som forening ikke har haft tilstrækkelig gennemslagskraft, men det er alligevel ganske flot, hvad man har nået.

Frands Frydendal mener, at det er vigtigt at forholde sig til, at LAP har mistet så mange medlemmer gennem årene. Han mener, at en anderledes struktur kan skabe mere gennemslagskraft.

Preben Meilvang siger tak for det arbejde, der er udført i løbet af året. Spørger om Frands Frydendal taler for egen regning, når han siger, at en del af landsledelsens arbejde er gået op i hat og briller?

Frands Frydendal informerer om det forlig, der blev indgået om at han ikke har deltaget i møderne en del af året.

Henriette Steffensen siger, at der er lavet en flot beretning. Når man deltager første gang, er der brug for at kunne stille enkle og skarpe spørgsmål. Hun synes, at ledelsen har lavet rigtig mange gode ting.

Anders Gantriis roser beretningen og mener ikke, at den kan diskuteres helt i dybden og i bredden. Vi er i LAP oppe imod en psykiatri, der er overvejende biologisk. Han hæfter sig ved emnet tvang. Han spørger om, hvad LAP vil stille op med den omfattende brug af tvang, med at der er alt for få senge og med at socialpsykiatrien bliver mere og mere udsultet.

Olga Runciman nævner flere initiativer, der er taget vedrørende reduktion af tvang. Hun nævner, at man i Norditalien (Trieste) har gode erfaringer med ikke at have så mange senge, som vi har hos os.

Steen Moestrup nævner LAP’s involvering i et nyt gennembrudsprojekt til reduktion af tvang. Han mener at LAP i højere grad bør efterspørge refugielignende tilbud frem for flere senge. Socialpsykiatrien er et emne, de lokale foreninger bør beskæftige sig med.

Herluf Dalhof kommenterer, hvor svært det er at samle mennesker til møder mv., han opfordrer folk til at være opmærksomme på, at man kan danne og engagere sig i arbejdsgrupper.

Erik Thomsen spørger om, hvorfor medlemmerne ikke må høre mere om, hvad der foregår i landsledelsen.

Bo Steen Jensen mener, at LAP er en lagdelt forening. Nogle bruger tid på landspolitiske emner, andre arbejde mere lokalt. Lokalt må der kunne skabes noget mere.

Gert Zøllner taler om, at arbejde i landsledelsen på en konstruktiv måde.

Marian Goldstein taler om behovet for flere akuttilbud i kommunerne.

Karl Bach Jensen gør rede for noget af det arbejde, han udfører som repræsentant for LAP i regeringens psykiatriudvalg, især vedrørende reduktion af tvang og brug af behandlingsdomme. Senere på dagen uddyber han om psykiatriudvalgsarbejdet med hensyn til at introducere og medtage erfaringer med Åben Dialog, ansættelse og inddragelse af personer med egne brugererfaringer, svenske erfaringer med personligt ombud og benævnelse af indsatsen i kommunerne som social og psykosocial indsats frem for socialpsykiatri.

Michael Krogh udtrykker, at synlighed er eksistens, og opfordrer til at foreningen gør sig mere synlig i medierne med henblik på at understøtte andre aktiviteter i foreningen. Der bør udformes en mere konsekvent strategi i forhold til medierne. LAP er ikke fuldt med i den tendens, der er til at medierne i højere grad beskæftiger sig med psykiatriemner.

Steen Moestrup nævner, at synlighed også er, at man dukker op på afdelinger og oplever at sager håndteres anderledes, når der er nogen fra LAP til stede.

Frands Frydendal nævner, at han i nogle af sine forslag vil uddybe om nogle af de konflikter, der har været.

Ivan Lindquist mener, at det er synd, at der ikke sker en mere systematisk behandling af beretningen, hvor man tager et punkt ad gangen.

Helene Mortensen roser landsledelsen for det arbejde, der er gjort i det forløbne år. Hun mener, at LAP har været utroligt synlig i forhold til dødsfald i psykiatrien.

Lars Arredondo mener, at man som medlem ude på væresteder mv. kan gøre det synligt, hvad LAP mener og arbejder med. I grundforeningerne har man også et ansvar for at synliggøre LAP.

Lene Hermann synes, det er en meget dårlig ide at skændes indbyrdes. Hvis vi bliver behandlet bedre, ville meget ændre sig. Vi kunne fx gøre opmærksomme på, hvordan vi har det, med gadeteater.

Thoridt Allermand efterlyser, at landsledelsen prioriterer opbakningen til regionsforeningerne.

Herluf Dalhoff spørger om landsledelsen helt har tabt interessen for refugietanken? Steen Moestrup svarer, at ideen blev lagt over i en selvstændig forening Refugiefonden, der desværre er gået i stå.

Lars Schou kvitterer for, at der har været afholdt en vellykket konference om alternativ behandling. Han spørger om landsledelsen har gjort noget ved at samle op på ideen om at arbejde sammen med alternative behandlere.

Erik Olsen orienterer om, at han er blevet formand for ENUSP (European Network of (ex-) Users and Survivors of Psychiatry) og opfordrer til, at der findes en kontaktperson i LAP. Han nævner at overgrebene i psykiatrien i stigende omfang opfattes som tortur.

Den skriftlige beretning sættes til afstemning og godkendes med et overvældende flertal.

4.    Regnskabsaflæggelse for 2012

Steen Moestrup fremlægger og gennemgår hovedposterne i årsregnskabet.

På et spørgsmål til posten med udgifter til jurist svarer Annamarie Løvendahl, at det er opsparede feriepenge til tidligere ansat jurist.

Thoridt Allermand spørger til, hvad der er ansøgt om, og om hvad der er brugt til lokale aktiviteter.

Steen Moestrup svarer at det, der er søgt om svarer til det, der fremgår af budgetterne. Desuden får vi Tips- og lottomidler. Der er budgetteret med midler til aktiviteter, som ikke er gennemført.

Michael Maahr efterlyser den kritiske revisors bemærkninger til regnskabet. Hanne Wiingaard svarer, at den kritiske revisor ikke har reageret på henvendelser.

Irene Sjørslev Vella undrer sig over, at der er anvendt så mange penge til afholdelse af landsmøde sammenlignet med tidligere år, når der i 2012 kun var én overnatning.  Hanne svarer, at der er sket prisstigninger andre steder. Der er også blevet flere deltagere.

Viveca Liventhal spørger ind til, hvad punktet aktiviteter i regnskabet indeholder. Steen svarer, at det bl.a. omhandler afholdelse af kursus, samtalegrupper, bisidderopgaver, nytårskur, pilgrimsvandring og tilskud til lokale aktiviteter.

Michael Krogh spørger ind til finansiering af sommerlejren. Steen svarer, at det er bevilling fra Trygfonden, der udover deltagernes egen betaling, fuldt ud har finansieret sommerlejren.

Inger-Liss Christoffersen nævner, at LAP er kommet på finansloven og spørger ind til dette års bevillinger til sommerlejr. Steen Moestrup svarer, at Trygfonden og A.P. Møller Fonden har bevilget midler til fuldt ud at finansiere årets sommerlejr.

Erik Thomsen spørger ind til sommerlejrgruppens udgifter, og hvad der er kommet ud af de udgifter, der har været afholdt til landsledelsens deltagelse i konferencer og møder. Steen gør rede for, at udviklingskonsulentens rejseudgifter er udskilt fra landsledelsens. Det er vigtigt at være velinformeret bl.a. ved at deltage i møder og konferencer når man er i landsledelsen. Det handler også om at vise LAP-flaget og tale brugernes sag. Steen Moestrup oplyser om, hvor meget der er brugt til møder i sommerlejrgruppen, og at møderne er finansieret af eksterne midler.

Thoridt Allermand gør opmærksom på en artikel om LAP’s sommerlejre af hende selv og Inger Ladegaard i sidste nr. af medlemsbladet.

Regnskabet sættes til afstemning og bliver enstemmigt godkendt.

5.    Behandling af indkomne forslag

Forslag nr. 1 stillet af Landsledelsen
Forslag til kommissorium for redaktionsgruppe vedrørende handlingsprogram:
Redaktionsgruppen nedsættes af landsmødet på mødets første dag og har til opgave at sammenskrive og redigere et forslag til handlingsprogram på baggrund af de forslag, der er fremkommet rettidigt inden landsmødet (inkl. landsledelsens forslag) og på baggrund af landsmødets tilkendegivelser.
Indkomne forslag, der af landsmødet henvises til handlingsprogrammet, søges indarbejdet på en sådan måde, at det samlede forslag til handlingsprogram fremtræder som en læsbar og sammenhængende tekst.
Redaktionsgruppen kan i begrænset omfang medtage begrundede forslag fra landsmødets arbejdsgrupper i sit arbejde.
Redaktionsgruppen fremlægger et forslag til drøftelse om formiddagen på landsmødets anden dag.
På baggrund af landsmødets tilkendegivelser fremlægges om eftermiddagen på landsmødets anden dag et forslag, der sættes til afstemning i sin helhed.

På vegne af landsledelsen fremlægger og motiverer Karl Bach Jensen forslaget.

Forslaget sættes til afstemning og godkende med overvældende flertal.

Forslag nr. 2 stillet af Paul Bjergager Nielsen
Forslag til ny Landskampagne, hvor parolerne er:
NEJ TIL TVANG
NEJ TIL BIVIRKNINGER
JA TIL EN MENNESKELIG BEHANDLING
Tvangen øges og bliver brugt i større og større grad i psykiatrien og dette vil ikke stoppe, før vi siger massivt fra over for disse umenneskelige overgreb. Alm. menneskeretsregler må også gælde, selv om man har fået en psykiatrisk diagnose
BIVIRKNINGERNE pga. den psykiatriske medicin er massive og alt for mange bliver invalideret af medicinen ved f.eks. ikke at kunne tage vare på sig selv – ja nogle bliver demente eller massivt fede, så de bliver ramt af sukkersyge og andre invaliderende sygdomme, hvis de da ikke er så uheldige at dø pga. deres medicin.
EN MENNESKELIG BEHANDLING kræver ikke så mange penge yderligere til psykiatrien. Det kræver kun at personalet er venligt, imødekommende og respekterer borgere, der bliver indlagt i behandlings-psykiatrien.

Paul Bjergager fremlægger og motiverer sit forslag. Han mener, at forslaget fra sidste år er blevet sjoflet.
På vegne af Landsledelsen anbefaler Steen Moestrup at landsmødet henviser forslaget til handlingsprogrammet, idet forslaget er identisk med et forslag, der blev fremsat på sidste års landsmøde og efter en arbejdsgruppes omformulering blev indarbejdet i handlingsprogrammet.
Paul mener, at hans forslag handler om noget andet.
Erik Thomsen spørger ind til, hvorfor kampagnen endnu ikke er blevet gennemført.
Lars Arredondo foreslår, at der rettes fokus på de mange invaliderende bivirkninger af medicinsk behandling.
Lene Hermansen mener, at der skal lægges vægt på formuleringen om en menneskelig behandling.
Bo Steen resumerer, hvad der er blevet besluttet sidste år og henviser til forslag nr. 10.
Frands Frydendal foreslår at udvide formuleringen i handlingsprogrammet som foreslået af landsledelsen.
Erik Olsen mener, at LAP skal definere sig selv som en menneskeretsbaseret organisation.
Paul Bjergager præciserer, at han har genfremsat sit forslag fordi det kompromis, der blev lavet på sidste års landsmøde ikke var hans forslag.
Steen Moestrup fremhæver alternativ-konferencen som et eksempel på, hvad en menneskelig behandling kan bestå i.

Forslaget sættes til afstemning og vedtages at et flertal af forsamlingen.

Forslag nr. 3 stillet af Lars Kristensen, Frands Frydendal, Jan Stig Andersen og Paul Bjergager Nielsen

FORSLAG TIL NEDSÆTTELSE AF ORGANISATIONSUDVALG
Landsmødet 2013 nedsætter et organisationsudvalg der skal udarbejde forslag om bedre udformning af vedtægter og arbejdsprocesser i LAPs Landsledelse, forretningsudvalg og arbejdsgrupper.
Udvalget skal også fremlægge forslag om forbedringer af samarbejdet mellem Landsforeningen, de lokale og regionale foreninger og de kollektive medlemmer.
Udvalgets forslag skal fremlægges på landsmødet 2014.
Udvalget bliver ansvarligt over for landsmødet og arbejder selvstændigt i samarbejde med Landsledelsen, arbejdsgrupper, lokale og regionale foreninger og de kollektive medlemmer.
Strukturgruppen forventer, organisationsudvalget vil bestå af ca. 7 medlemmer.
Alle LAP-medlemmer med lyst til at være med i udvalget eller til at hjælpe udvalget med medlemsmøder og lign. er velkomne til at melde sig til strukturgruppens tovholder Lars Kristensen.
Udvalget har følgende opgaver:
•    at fremlægge forslag til ændringer af vedtægter og struktur på Landsmødet 2014.
•    at udforme arbejdsprocesser og struktur, der kan forene forskellige synspunkter angående psykiatripolitik inden for LAP.
•    at arrangere lokale medlemsmøder om udvalgets arbejde.
•    at lytte til medlemmers ønsker.

Udvalgets budget indtil Landsmøde 2014 er cirka beløb og forventes at blive på:
Op til 10 lokale møder á 2.500 kr. til indsamling af medlemsønsker m.v. ………..    25.000
2 stormøder  á 10.000 kr. til drøftelse af udvalgets resultater……………… ……    20.000
Licens til filmfremvisning (fast beløb)…………………………………………      6.410
Rejseudgifter…………………………………………………………………………………………….    25.000
Diverse….…………………………………………………………………………………………    10.000
I alt udgifter …………………………………………………………………………………………         86.410
Dette beløb kr. 86.410,- bevilges af Landsmødet.

Lars Kristensen fremlægger og motiverer forslaget
Steen Moestrup anbefaler på vegne af landledelsen forslaget til vedtagelse. De budgetterede udgifter kan finansieres af midler afsat til medlemsaktiviteter.
Michael Maahr spørger om LAP også fremover skal være én forening?
Lars Kristensen: ja selvfølgelig.
Bo Steen Jensen kan ikke rigtigt se, hvad vi skal med udvalget. Han mener det bliver en form for dobbeltkonfekt.
Camilla Madsen finder forslaget diffust og spørger, hvad der menes med at inddrage medlemmernes ønsker.
Frands Frydendal uddyber, at udvalgets arbejde handler om at afklare, hvem der har ansvar for hvad inden for foreningens struktur.
Thoridt Allermand taler for at udvalget nedsættes som foreslået.
Steen Moestrup mener at gruppen skal nå frem til at skitsere en organisationsplan og beskrive beslutningsgangene i foreningen.

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med overvældende flertal.

Forslag nr. 4 stillet af Frands Frydendal
Forslag til landsmødeudtalelse
Landsmødet udtaler om LAP’s øverste myndighed: Vedtægterne (§ 4 stk.1) siger: ”Landsmødet er LAP’s øverste myndighed.”
a.    Dette betyder: Det er landsmødet, som ved valg bestemmer landsledelsens sammensætning. Landsmødet eller vedtægterne giver ikke mandat til landsledelsen, så den ved et flertal kan vedtage at udelukke et mindretal af den landsledelse, som landsmødet har sammensat. Landsledelsen er ikke en almindelig arbejdsgruppe.
b.    Landsledelsens medlemmer skal samarbejde, hvis de kan. Hvis de ikke kan samarbejde, skal de lade hinanden i fred til at arbejde med hver sit. Hvis de hverken kan samarbejde eller lade hinanden være i fred, skal landsledelsen indlede konfliktløsning, og de landsledelsesmedlemmer som sagen angår, har pligt til at medvirke.
c.    At landsmødet er LAP’s øverste myndighed betyder ikke, at LAP, landsmødet eller landsledelsen er hævet over almindelig lov og ret. LAP skal respektere de love og ufravigelige regler, som gælder i Danmark for sådanne foreninger, og som der er adskillige bøger om.
d.    Til hurtig og nødvendig oplysning for nye og gamle medlemmer af LAP skal landsledelsen lade udforme et dokument med ”Udvalgte almindelige retningslinjer for foreningsarbejde”. Dokumentet skal rumme eksempler på ufravigelige regler og god foreningsskik, udvalgt efter problem-sager i LAP, som kunne have fået en ordentlig behandling, hvis LAP havde respekteret dem.

Frands Frydendal fremlægger og motiverer sit forslag.
Lars Kristensen opfordrer på vegne af landsledelsen forslagsstiller til at trække forslaget og lade sine overvejelser indgå i organisationsudvalgets arbejde.
Frands Frydendal ønsker at fastholde sit forslag, så det får virkning nu. Lars Kristensen opfordrer derefter på vegne af et flertal i landsledelsen til at stemme nej til forslaget.
Erik Thomsen er enig i principperne i forslaget, men kan ikke se, at det er et relevant tema for landsmødet. Landsmødet kan ikke løse landsledelsens problemer.
Thoridt Allermand gør rede for, at 6 medlemmer af landsledelsen ikke kunne fortsætte i en landsledelse med Frands Frydendals deltagelse.
Herluf Dalhoff kan ikke forholde sig til forslaget inden for så kort tid og opfordrer til at forslaget overlades til organisationsudvalget.
Camilla Madsen mener heller ikke, man på landsmødet kan forholde til de komplicerede forhold, der ligger bag forslaget.
Bo Steen Jensen gør opmærksom på, at der ikke findes lovgivning om frivillig foreningsdrift, og mener derfor, at forslaget er forkert begrundet.
Frands henviser til gældende præcedens, og hvad der vil gælde, hvis man går i retten.
Ivan Lindquist mener, det er én stor pærevælling. En forening bestemmer selv, hvordan den vil fungere. Han mener, det er problematisk at pålægge en landsledelse at fungere med personer, der har en helt anden agenda. Hvad er reglerne så?
Preben Meilvang berører, at diskussionerne ofte munder ud i personspørgsmål og foreslår, at de involverede parter i konflikten kommer frem til nogen selverkendelse, og at man følger landsledelsens opfordring om at lægge forslaget over i organisationsudvalget.
Erik Olsen ønsker at indgå i organisationsudvalget. Det er vigtigt at udforme længerevarende strategier efter konsultation med grundforeningerne.
Mogens Rosenquist anfører, at hvis der ikke er klare regler for, hvordan der træffes beslutninger i landsledelsen, er der brug for at vedtage forslaget.

Forslaget sættes til afstemning og forkastes af et flertal af forsamlingen.

Forslag nr. 5 stillet af Frands Frydendal
Forslag til landsmødeudtalelse om LAPs udvikling:
Landsmødet udtaler: LAP skal udvikles til en bred forening som sigter mod at rumme alle de tidligere og nuværende psykiatribrugere i Danmark, som ønsker at være medlemmer af en organisation for dem.
LAP’s organisation og samarbejdsmetoder skal udvikles, så mange brugeres forskellige formål og projekter kan trives ved siden af hinanden, hvis blot de har støtte i et punkt i LAP’s formålsparagraf og ikke aktivt modarbejder andre punkter der.
Landsmødets vision er at forene landets tusinder, ja titusinder af tidligere og nuværende psykiatribrugere i fælles interesser og respekt for forskellighed, lige meget om de har haft gode, dårlige eller blandede erfaringer med psykiatrien.
Det er et stort ønske, og det bliver ikke let. Men på LAP’s landsmøde 2013 gør vi hvad vi kan: Vi tager klart stilling til alle forsøg på det modsatte: Når der er samarbejdsproblemer, skal LAP ophøre med straks at gribe efter hvem der skal udelukkes ud af en arbejdsgruppe, af landsledelsen, af gruppen af ansatte eller af LAP. Den mulighed skal hverken foreslås eller behandles, før man metodisk og helhjertet har forsøgt at forbedre samarbejdet, eventuelt med professionel eller anden kvalificeret hjælp udefra.
Landsmødet udtaler også, at det ikke er LAP’s politik at foreslå LAP-medlemmer at melde sig ud af LAP og ind i en anden forening, eller at foreslå dem at stifte en anden forening for tidligere og nuværende psykiatribrugere. Hvis LAP skal deles, skal det ske på et landsmøde, og så skal dette landsmøde tage stilling til, hvordan formue, navn, forbindelser, good-will, ansatte og lokaler skal fordeles.
LAP’s landsmødet beder alle medlemmer af foreningen om at anerkende visionen om en bred og stor forening og respektere, at denne vision kræver at vi alle holder op at bilde os ind, at vi kan lave en stor forening ved at smide folk ud.

Frands Frydendal fremlægger og motiverer sit forslag.
Lars Kristensen opfordrer på vegne af landsledelsen forslagsstiller til at trække forslaget og lade sine overvejelser indgå i organisationsudvalgets arbejde.
Frands ønsker at fastholde sit forslag, så det får virkning nu. Lars Kristensen opfordrer derefter på vegne af et flertal i landsledelsen til at stemme nej til forslaget.
Preben Meilvang mener, at forslaget forekommer polemisk og opfordrer Frands til at trække forslaget.
Finn Parkø mener forslaget vil bureaukratisere  beslutningsprocessen. Er det her ikke mere et spørgsmål om at nogen, der kæmper for en sag, oplever sig misforstået? Hvem skal betale for konfliktløsning.
Ivan Lindquist anbefaler forslaget som en overordnet tekst i forhold til principprogrammet.
Olga Runciman mener, der er flere elementer i forslaget, der både omhandler at være en bred forening og hvordan man håndterer konflikter.
Camilla Madsen mener, at det er bedre at gøre forslaget til et inspirationsmateriale om, hvordan man ændrer strukturen.
Mogens Rosenquist ser en rød tråd i diskussionen og spørger om, hvordan landsledelsen har arbejdet med vedtægternes formålsbestemmelse om at styrke og forbedre forholdene for nuværende og tidligere psykiatribrugere.

Forslaget sættes til afstemning og forkastes af et flertal af forsamlingen.

Forslag nr. 6 stillet af Louise Jensen

At der inden for LAP nedsættes et udvalg, der fokuserer på medicinsk behandling frem for psykoterapi i stor grad.

Landsledelsen anbefaler forslagsstiller at søge en arbejdsgruppe som foreslået etableret.

Bo Steen Jensen argumenterer for at fastholde forslaget, hvorfor interesserede opfordres til at melde sig til opgaven.

Forslag nr. 7 stillet af Louise Jensen

At der inden for LAP nedsættes et udvalg, der fokuserer på bofællesskaber og bocentre, så der tages vare om denne gren af LAP’s virke.

Landsledelsen anbefaler forslagsstiller at søge en arbejdsgruppe som foreslået etableret.

Forslagsstiller er ikke til stede, men interesserede kan, om ønsket, danne en arbejdsgruppe om emnet.

Forslag nr. 8 stillet af Simon Rosenkilde

Forslag om nedsættelse af tænketank
Strukturændringer og et forslag til dette, der gør beslutningsprocessen i LAP generelt langt mere habil, struktureret og resultatorienteret, med udgangspunkt i nogle relativt få justeringer. I forbindelse med dette punkt, foreslår jeg, at der nedsættes en Tænketank, der kan komme med løsningsforslag til ledelsen, i et hvert givent spørgsmål, der måtte komme fra landsmødet eller LAP’s medlemmer generelt: En slags kværn, der kan forarbejde forslag fra medlemmerne i LAP, til en fordøjelig mundfuld, ledelsen så kan tage stilling til, efter endt bearbejdning.

Landsledelsen anbefaler forslagsstiller at søge en arbejdsgruppe som foreslået etableret.

Forslagsstiller er ikke til stedet og forslaget behandles ikke yderligere.

Forslag nr. 9 stillet af Gihta Hansen

Forslag om at nedsætte et konfliktudvalg
Jeg foreslår, at LAP nedsætter et konfliktudvalg, bestående af ikke-konfliktsky personer.
Dette udvalg skal kunne træde til i konfliktfyldte situationer, som medlemmer ikke selv formår at løse på en værdig måde.

Gihta Hansen fremlægger og motiverer sit forslag.
Lars Kristensen opfordrer på vegne af landsledelsen forslagsstiller at søge en arbejdsgruppe som foreslået etableret.
Knud Fischer-Møller mener ikke, man kan affeje forslag der er indkommet rettidigt.
Tom Jul gør opmærksom på at forslaget forudsætter, at der er kvalificerede kandidater til at udgøre et udvalg som foreslået.
Gihta ønsker at opretholde sit oprindelige forslag.

Forslaget sættes til afstemning og forkastes af et flertal af forsamlingen.

Herefter afbrydes behandlingen af indkomne forslag og forsamlingen går over til programpunktet: 

Introduktion til arbejdsgrupper
Karl Bach Jensen introducerer til, hvordan der kan nedsættes arbejdsgrupper, som, hvis de ønsker det, kan fortsætte med at arbejde i det kommende år.
Han opfordrer til at deltagere, der ønsker at danne arbejdsgruppe, kort introducerer dem for forsamlingen og nævner selv et opslag om at danne en arbejdsgruppe om at igangsætte medlemsarbejde i Region Syddanmark

Steen Moestrup foreslår at danne en arbejdsgruppe vedrørende samspillet mellem psykiatri og alternativ behandling.

Lars Kristensen opfordrer til at interesserede i organisationsudvalget i første omgang mødes som arbejdsgruppe.

Lars Arredondo opfordrer til at danne en arbejdsgruppe om styrkelse af grundforeningerne og synlighed på værestederne.

Inge Green Volder ønsker at etablere en arbejdsgruppe, der forholder sig til børn og unge.

Gihta Hansen introducerer til en arbejdsgruppe, der skal kunne trækkes på med henblik på konfliktløsning.

Olga Runcimann opfordrer til, at man kan melde sig til arbejdsgruppe vedr. medicinrelaterede dødsfald og bivirkninger.

Paul Bjergager ønsker at skabe en ny refugiegruppe.

Lars Kristensen opfordrer interesserede til at kontakte ham vedr. LAP’s vandretæppe.

Annemarie Østergaard introducerer til arbejdsgruppe for sommerlejr for 2014 og 15 på baggrund af den ansøgte og bevilgede eksterne bevilling.

Henriette Steffensen spørger om muligheden for at danne en gruppe, der kan spørge landsledelsen ind til, hvad der er LAP’s politik.

Forsamlingen går herefter over til programpunktet: 

Præsentation og indledende drøftelse af Landsledelsens forslag til handlingsprogram

Steen Moestrup fremlægger landsledelsens forslag til handlingsprogram.

Jan Stig Andersen uddyber, at der for en stor del er tale om genbrug af formuleringer fra sidste år.

Erik Olsen synes, det er et overskueligt forslag, og han nævner muligheden for at trække på EDF i kapacitetsopbygning omkring handicapkonventionen.

Solvej Reidun nævner, at man ikke bliver ordentligt behandlet, hvis man henvender sig med fysiske skavanker til sundhedsvæsenet, men blot bliver henvist til psykiatrien.

Thorsten Bo Hansen spørger ind til den diskriminerende kriminalisering, idet han henviser til, at det forlyder at der er mange psykisk syge i fængslerne. Karl Bach Jensen uddyber om, hvad vi ved om antal, stigning og menneskeretsstridig mangel på proportionalitet, når det gælder behandlingsdomme.

Erik Thomsen mener, der skal noget med om at man skal anmelde grov vold begået af psykiatribrugere mod andre psykiatribrugere. Han vil også gerne have noget med om rygning og om medicinfri afdelinger.

Lars Arredondo mener, at der bør skelnes mellem, hvad der er begået af vold og trusler inden for og uden for psykiatrien. Der spekuleres i at fremprovokere hændelser, der kan føre til foranstaltningsdomme.

Forsamlingen går herefter over til programpunktet: 

Nedsættelse af redaktionsgruppe vedrørende handlingsprogram
Redaktionsgruppen kommer til at bestå af Steen Moestrup, Erik Thomsen, Lars Arredondo, Michael Maahr og Ole Hagemann

Forsamlingen vender herefter tilbage til landsmødets dagsorden: 

Behandling af indkomne forslag, fortsat

Forslag nr. 10 stillet af Bo Steen Jensen

Det foreslås, at der oprettes et arbejdsudvalg med opgaven at forberede/etablere et tværfagligt samarbejde omkring paradigmet ”Tvang som behandlingsprincip” – dette ud fra de internationale iagttagelser og forskningsresultater inden for hjerneforskningen, og de deraf følgende psykologiske refleksioner. Fænomenet sås først inden for somatikken, men er samme inden for psykiatrien.
Det har nemlig vist sig at tvang f.eks. omkring medicinering udløser samme immunforsvars afværge mekanismer, som virus og bakterier.

Landsledelsen anbefaler forslagsstiller at søge en arbejdsgruppe som foreslået etableret.
Bo Steen Jensen præciserer at forslaget handler om, hvad den kommende landsledelse skal arbejde med.
Flere støtter forslaget. Erik Olsen omtaler en avisartikel om stigende anvendelse af psykiatrisk tvang over for børn. Flere berører emnet om, at arbejdsgrupper dannet på landsmødet bør have høj prioritet.

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med et overvældende flertal.

Forslag nr. 11 stillet af Lars Arredondo

Grundforeninger skal styrkes med
•     indlæg til LAP foldere
•     visitkort
•     hjemmesider
•     gå ud grupper til væresteder
Grundforeningerne skal gøre LAP synligt lokalt, og bidrage til medlemshvervning i væresteder o. lign.

Arbejdsgrupper på landsmødet, om styrkelse af grundforeninger og synliggørelse på væresteder mv.

Landsledelsen anbefaler forslagsstiller at søge en arbejdsgruppe som foreslået etableret.
Lars Arredondo accepterer landsledelsens indstilling og indgår desuden i redaktionsgruppen med henblik på at indføje dele af sit forslag i handlingsprogrammet.

Forslag nr. 12 stillet af Frands Frydendal

Forslag om landsmødeudtalelse vedr. redaktion af Medlemsbladet

Landsmødet udtaler om rollen som redaktør for bladet:
Redaktørens opgave er at redigere, ikke at censurere. Hvis bladet har plads, og et LAP-medlem indsender et indlæg, som ikke opfylder bladets kvalitetskrav, skal redaktøren sørge for at indlægget redigeres, så det opfylder bladets kvalitetskrav (eventuelt i samarbejde med indsenderen).
Redaktøren skal ikke censurere det. Det er ikke i orden at forbigå et indlæg i tavshed, at undlade at svare indsenderen på henvendelser om indlægget, eller at trække tiden ud til efter deadline.

Ifølge medieansvarsloven kan kun én person være redaktør af bladet. Derfor kan en gruppe ikke tage kollektivt ansvar for redaktionen, jvf. http://www.pressenaevnet.dk/Love-og-regler/Medieansvarsloven.aspx.

Rollen som tovholder og ansvarshavende redaktør behøver ikke være samme person.

Landsmødet opfordrer bladgruppen til at lave et sæt klare retningslinjer og indstille dem til godkendelse i landsledelsen. Retningslinjerne skal vejlede om…
•    De kvalitetskrav, der gælder for indlæg og kommentarer mht. om de er saglige, personlige eller kritiske og som redaktøren skal henvise til, når han/hun vil redigere et indlæg.
•    Hvornår oplysninger skal dokumenteres og urigtige oplysninger dementeres.
•    Hvornår personer, som nævnes eller kritiseres i bladet, tilbydes lejlighed til at svare i samme nummer.
Politik for bladgruppens roller som tovholder og ansvarshavende redaktør, herunder hvordan de får tildelt deres roller (mandatet og ansvaret) og hvordan gruppen kan trække sin opbakning tilbage.

Steen Moestrup redegør på vegne af landsledelsen for at ledelsen allerede har opfordret redaktionsgruppen til at afvise indlæg, der vurderes at være i strid med følgende principper eller anmode forfatteren om at omformulere sit indlæg: Bladet skal ikke bringe personangreb og interne konflikter bør ikke udstilles i bladet. Der bør således skelnes mellem at give udtryk for egne meninger og på med navns nævnelse at hænge andre ud. Når der bringes en kommentar til et indlæg i samme nummer af bladet, som det hvor indlægget bringes, bør der være en redaktionel begrundelse for det.
Desuden har landsledelsen besluttet, at den ansvarshavende redaktør i sidste instans kan træffe sådanne afgørelser, og at den ansvarshavende redaktør udpeges af landsledelsen, idet Medlemsbladet udover at henvende sig til foreningens medlemmer også er foreningens ansigt udadtil.
Landsledelsen opfordrer derfor forslagsstiller til at trække sit forslag.
Frands Frydendal fastholder sit forslag og opfordrer landsledelsen til yderligere at begrunde, hvorfor de ikke kan anbefale forslaget.
Thoridt Allermand erklærer sig enig i forslaget og mener, at Medlemsbladet er blevet for tandløst.
Bo Steen Jensen gør opmærksom på, at den ansvarshavende redaktør skal have ret til at fjerne stof i et blad.
Erik Thomsen fra bladgruppen gør opmærksom på, at der ikke udøves censur over for indlæg.
Preben Meilvang opfordrer til, at personlige ting gemmes væk på landsmødet og at vi beskæftiger os med LAP-relevante ting.
Erik Olsen mener ikke, man skal bruge landsmødet til at skose hinanden og støtter landsledelsens forslag.
Inger-Liss gør opmærksom på, at hun også som medlem af bladgruppen er opmærksom på, at indlæg kan være for personlige og erklærer at hun er tilfreds med landsledelsen henstilling.

Forslaget sættes til afstemning og forkastes af et flertal af forsamlingen.

Forslag nr. 13 a stillet af Paul Bjergager Nielsen

Landsmødet skal foretage en afstemning, om LAP skal have en sommerlejr eller begynde at afholde sommerhøjskole hver sommer

Forslag nr. 13 b stillet af Inger Ladegaard

Beslutningsforslag om sommerlejr:

SOMMERLEJR:
Tæt på hinanden og tæt på naturen med et gennemgående tema. Desuden med et politisk indhold. Gerne på en ø.
eller:
SOMMERHØJSKOLE:                                                                                                                                                      Der ligner SIND, Depressionsforeningen og ODA’s (OCD-, Depressions og Angstforeningen) sommerhøjskoler.

De to forslag behandles under ét.

Paul Bjergager fremlægger sit forslag og gør opmærksom på, at der er forskelligt opfattelser af, hvad en sommerlejr skal bestå i. Han be’r om en tilkendegivelse om, hvor vidt der skal laves en sommerlejr som oprindeligt mere primitivt og tæt eller som nu mere komfortabelt i samarbejde med en højskole.

På vegne af landsledelsen opfordrer Jan Stig Andersen forslagsstillerne til at trække deres forslag og lade sommerlejrgruppen arbejde i fred med at gennemføre sommerlejren.
.
Steen Moestrup gør opmærksom på, at der er søgt om og bevilget midler til at gennemføre en sommerlejr på Brenderup Højskole og det er det, man fører ud i livet.

Annemarie Østergaard fra sommerlejrgruppen: Vi lejer os ind på en højskole, men forstår ikke hvorfor det er blevet til, at der afholdes højskole og ikke sommerlejr. Gennem årene har man lyttet til hvad deltagerne ønsker.

Thoridt Allermand: Vi har opbygget en tradition, hvorfor forlade den. Er det fordi vi har fået flere penge og absolut skal bruge dem på luksuøse ting? Vil gerne have ånden i sommerlejren op til diskussion. Når alting er planlagt på forhånd tager deltagerne ikke ejerskabet.

Bo Steen Jensen mener, at en del af LAP’s medlemmer vil være afskåret fra at deltage i primitive lejre. Han roser at man har fået to fonde til at se nytten af og bevilge midler til lejren.

Lars Arredondo har været med på lejrene gennem årene. Der var en anden stemning i starten, hvor man kom tættere på naturen. Man kunne overveje at lægge lejrene på øer eller lignende de kommende år.

Gert Zøllner opfordrer til at overlade det til dem, der arrangerer lejrene, at planlægge indholdet.

Erik Thomsen mener, der tidligere har været en ide om at holde lejren nye steder hvert år og at give den et tema.

Steen Moestrup opfordrer dem, der vil arrangere en anderledes sommerlejr til at lave det og gøre noget ved det. Der er mange uforbrugte midler i LAP i år.

Erik Olsen omtaler sine erfaringer med Amalie dagene, som hvert år afholdes af foreningslivet i Oslo, og mener, der skal være indhold i lejrene.

Inger Ladegaard fremlægger og motiverer sit forslag (13 b).

Jan opfordrer dem, der vil have en mere primitiv lejr, til at arrangerer det.

Lars Arredondo mener der er flere emner i forslaget, nemlig om der skal være et tema på den ene side, og på den anden side om det skal være under mere primitive forhold.

Thoridt Allermand mener ikke det handler om enten eller og spørger, hvor mange penge man kan få til at lave ”ø-lejr” for?

Steen Moestrup gør opmærksom på, at der er over 1 mio. kr. til medlemsaktiviteter i år, og at man bare kan gå i gang, fx inden for en beløbsramme på kr. 100.000. Han gør opmærksom på, at der en folketingspolitiker med i programmet på sommerlejren i år. Han orienterer i øvrigt om, hvad indholdet bliver på lejren.

Erik Thomsen foreslår, at man følger kompromisforslaget, om at dem, der vil lave en mere primitiv lejr, får bevilget midler til det.

Thoridt mener, at ideen om en mere politisk lejr ikke skal affejes med, at man så bare kan arrangere en ø-lejr.

Kompromisforslaget, om at de medlemmer, der ønsker at arrangere en anden form for sommerlejr, bevilges midler på op til kr. 100.000 til det, sættes til afstemning og vedtages med et overfældende flertal.

Forslag nr. 14 stillet af Inger Ladegaard

Skriftlig evaluering og mundtlig evaluering af sommerlejr 2013.

Skriftlig evaluering af sommerlejr 2012

Inger Ladegaard fremlægger og motiverer sit forslag.

Gert Zøllner fremlægger, at Landsledelsen mener, det må være op til sommerlejrgruppen og -deltagerne at beslutte, hvordan de vil evaluere sommerlejren, og at det ikke er aktuelt på nuværende tidspunkt yderligere at evaluere en sommerlejr, som for længst er afviklet. Forslagsstiller opfordres derfor til at trække forslaget.
Erik Thomsen mener, at den konflikt, der har været omkring sommerlejren skal beskrives.
Annemarie Østergaard siger, at hun er ked af, hvad der er sket tidligere. Det er ikke her på landsmøder at tidligere konflikter skal løses.
Thoridt Allermand mener, der skal være uvildige udefra til at lave evalueringer.
Steen Moestrup undrer sig over at forslagsstiller ikke tidligere har bedt om en skriftlig evaluering af sommerlejr 2012 som medlem af arbejdsgruppen.
Inger mener, at der var mange ting der ikke kom op ved den mundtlige evaluering, men trækker den del af forslaget, der omhandler sommerlejr 2012.

Derefter sættes forslaget om at der skal foretages både en skriftlig evaluering og mundtlig evaluering af sommerlejr 2013 til afstemning.

Forslaget vedtages af et flertal af forsamlingen.

Forslag nr. 15 fremsat af Steen Moestrup

Efter drøftelser i Landsledelsen fremsættes nedenstående forslag til forenkling og præcisering af principprogrammet, udarbejdet i samråd med udviklingskonsulent Karl Bach.

I principprogrammets afsnit om
Behandlingsmæssige forhold foreslås nuværende pkt. 1. og 7. om hvad vi ønsker og vil arbejde for:
•    At en optimal behandling, hjælp og støtte tilbydes til bru¬geren, uanset om denne vælger medi-cinsk behandling til eller fra.
•    At man, hvis man er psykisk syg og ønsker dette, får ret til medicinfri behandling, herunder fri og gratis adgang til at konsultere privatpraktiserende psykolog.
sammenskrevet til nyt pkt. 1:
•    At der tilbydes optimal behandling, hjælp og støtte, og at man, hvis man er psykisk syg og ønsker dette, får ret til medicinfri behandling, herunder fri og gratis adgang til at konsultere privatpraktiserende psykolog.

I samme afsnit foreslås nuværende pkt. 4 og 5:
•    At der iværksættes øget forsk¬ning i alternative behandlingsformer til den eksisterende psykiatri.
•    At alternative behandlingsfor¬mer, hvis positive virkning kan dokumenteres, bliver anerkendt og ta¬get med.
sammenskrevet til nyt pkt. 4:
•    At der iværksættes øget forskning i alternative behandlingsformer til den eksisterende psykiatri, og at alternativ behandling, hvis positive virkning kan dokumenteres, bliver anerkendt.

I principprogrammets afsnit om
Juridiske forhold foreslås nuværende pkt. 4:
•    At tvangsbehandling begrænses til absolut og påviseligt livstru¬ende situationer.
præciseret til:
•    At tvangsbehandling begrænses til absolut og påviseligt livstruende situationer kun med behandlingsmetoder, der ikke er potentielt legemsbeskadigende.

I principprogrammets afsnit om
Sociale forhold foreslås det at slette nuværende pkt. 1.
•    Ret til frit at organisere vores in¬teressefællesskab og vare¬tagelse inden- og udenfor eksiste-rende institutioner og strukturer.

I samme afsnit foreslås nuværende pkt. 3, 4 og 5 pkt.:
•    At man fra sam¬fundets side aktivt mod¬virker de faktorer, der begrænser psykiatribru¬geres aktivitet og delta¬gelse.
•    At sikre vores muligheder for aktiv deltagelse i alle sider af samfundslivet
•    At mennesker, der begrænses af psykosociale handicap, får rettigheder og muligheder sva-rende til andre borgere med nedsat funktions¬evne.
sammenskrevet til nyt pkt. 2 (3)
•    At sikre vores muligheder for aktiv deltagelse i alle sider af samfundslivet, bl.a. ved at mennesker, der begrænses af psykosociale handicap får rettigheder og muligheder svarende til andre borgere med nedsat funktionsevne.

I samme afsnit foreslås nuværende pkt. 8, 9 og 10:
•    At udvikle alterna¬tive ar¬bejdspladser til gavn for nuværende og tidli¬gere psykiatribrugere.
•    Favorable og realistiske vilkår for uddannelse og deltagelse i arbejdsli¬vet.
•    Mere målrettet arbejds-/uddannelsesvejledning og støtte fra personer, der er bekendt med psy-kiske lidelser, ud¬dannelses¬systemets krav og arbejdsmar¬kedets mulighe¬der for skåne-jobs/flexjobs o.l.
sammenskrevet til nyt pkt. 5 (6 eller 7):
•    Favorable og realistiske vilkår for uddannelse og deltagelse i arbejdslivet, herunder rimelig tilpasning, relevant støtte, ansættelse af medarbejdere med brugererfaring, tilknytning til og oprettelse af socialøkonomiske virksomheder.

Desuden foreslås det i samme afsnit at tilføje et nyt pkt.:
•    At skabe en foreningskultur præget af gensidig anerkendelse, forståelse og solidaritet.

Landsledelsen anbefaler forslaget til vedtagelse, idet pkt. 4 under juridiske forhold dog foreslås formuleret sådan her:
”At tvangsbehandling begrænses til absolut og påviseligt livstruende situationer kun med behandlingsmetoder, der – i modsætning til ECT og antipsykotika – ikke er potentielt legemsbeskadigende.”

Forslaget behandles i tre dele.

Steen fremlægger og motiverer sit forslag vedr. afsnit om behandlingsmæssige formål.

Helene Mortensen problematiserer brugen af begrebet ”psykisk syg”.

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med overvældende flertal.

Steen fremlægger og motiverer sit forslag vedr. afsnit om juridiske forhold, idet han tilslutter sig landsledelsens forslag, således at pkt. 4 kommer til at lyde:
•    At tvangsbehandling begrænses til absolut og påviseligt livstruende situationer kun med behandlingsmetoder, der – i modsætning til fx ECT og antipsykotika – ikke er potentielt legemsbeskadigende.

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med overvældende flertal.

Steen Moestrup fremlægger og motiverer sit forslag vedr. afsnit om sociale forhold
Bo Steen Jensen foreslår at tilføje borgerrettigheder til pkt. 2, således at formuleringen bliver:
•    At sikre vores borgerrettigheder og muligheder for aktiv deltagelse i alle sider af samfundslivet, bl.a. ved at mennesker, der begrænses af psykosociale handicap får rettigheder og muligheder svarende til andre borgere med nedsat funktionsevne.

Erik Olsen foreslår, at ordet empowerment tilføjes  i det nye pkt. 6, således at formuleringen bliver:
•    At skabe en foreningskultur præget af empowerment, gensidig anerkendelse, forståelse og solidaritet.

Steen Moestrup tilslutter sig ændringsforslagene.

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med overvældende flertal.

Forslag nr. 16 stillet af Paul Bjergager Nielsen

Forslag om landsledelse på 7 i stedet for 13 medlemmer.

§ 6 Foreningens daglige ledelse
Stk. 1, 2 og 8 ændres fra:
Stk. 1     Foreningens daglige ledelse udgøres af Landsledelsen, der består af 13 medlemmer, valgt af landsmødet. Valgperioden for de valgte er 2 år. Dog begrænses valgperioden for de medlemmer, der har fået færrest stemmer til 1 år, således at mindst 6 er på valg hvert år.

Stk. 2     Landsmødet vælger op til 13 suppleanter. Valgperioden for suppleanterne er 1 år. Suppleanter indtræder ved længerevarende forfald efter Landsledelsens beslutning eller når et medlem af Landsledelsen udtræder. Suppleanterne indtræder i den rækkefølge, de er blevet valgt som medlem af Landsledelsen frem til næste landsmøde.

Stk. 8     Landsledelsen er beslutningsdygtig, når mindst 7 landsledelsesmedlemmer er til stede.

Til:
Stk. 1     Foreningens daglige ledelse udgøres af Landsledelsen, der består af 7 medlemmer, valgt af landsmødet. Valgperioden for de valgte er 2 år. Dog begrænses valgperioden for de medlemmer, der har fået færrest stemmer til 1 år, således at mindst 3 er på valg hvert år.

Stk. 2     Landsmødet vælger op til 7 suppleanter. Valgperioden for suppleanterne er 1 år. Suppleanterne indtræder …

Stk. 8     Landsledelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 landsledelsesmedlemmer er til stede.

§ 8 – tegningsregler og hæftelse
Ligeledes ændres § 8 stk. 1 fra:

Stk. 1     Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af forretningsudvalget. Landsledelsen kan uddelegere tegningsretten til foreningens kasserer og/eller sekretariatsmedarbejder i nærmere defineret omfang. Ved optagelse af lån og ved køb og salg og pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af mindst 9 medlemmer af Landsledelsen.

Til:
Stk. 1    Foreningen tegnes … Ved optagelse af lån og ved køb og salg og pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af mindst 5 medlemmer af Landsledelsen.

Niels Holmquist begrunder og motiverer forslaget.
Jan Stig Andersen anbefaler på vegne af landsledelsen at landsmødet forkaster forslaget.
Camilla Madsen mener, at det vil skabe en mere velfungerende ledelse, hvis den har færre medlemmer, og at der vil være relativt flere suppleanter

Forslaget sættes til afstemning og forkastes af et flertal af forsamlingen

Forslag nr. 17 stillet af Lars Kristensen

I § 6 om foreningens daglige ledelse, indføres et nyt stk. 6 som får ordlyden:

Stk. 6 Landsledelsen vælger en kasserer blandt et af forretningsudvalgets medlemmer.

Herefter bliver efterfølgende stykker til stk. 7, 8, … osv.

Lars Kristensen fremlægger og begrunder sit forslag, idet ordene ”et af”  slettes, så forslaget lyder:
Stk. 6 Landsledelsen vælger en kasserer blandt forretningsudvalgets medlemmer.

Landsledelsen anbefaler forslaget til vedtagelse.
Paul Bjergager mener, det vil være en fordel, hvis kassereren ikke behøver at være en del af forretningsudvalget.

Forslaget sættes til afstemning. 29 stemmer for, 3 stemmer imod, 16 undlader at stemme.
Idet der er tale om en vedtægtsændring, der umiddelbart kræver 2/3 flertal, er forslaget ikke vedtaget, men kan vedtages ved almindeligt flertal på næste landsmøde.

Forslag nr. 18 stillet af Karl Bach Jensen

Mellem nuværende § 3, stk. 4 og stk. 5 indsættes som nyt stk. 5:

Stk. 5    I kommuner, hvor der ikke findes nogen lokalforening, kan aktive medlemmer danne netværksgrupper, som efter nærmere aftale med landsledelsen kan repræsentere og agere på foreningens vegne (herunder evt. forvaltning af kontingentandele) i det pågældende lokalområde.

Nuværende stk. 5 bliver til stk. 6 og så fremdeles.

Karl Bach Jensen fremlægger og motiverer forslaget.
På et spørgsmål om økonomi og forvaltning af kontingenter svarer Karl, at det fremgår af forslaget, at en sådan gruppe kan forvalte kontingentandele, men midlerne bør administrativt ligge i en underkonto på landssekretariatet.
Landsledelsen, Michael Maahr m.fl. anbefaler forslaget.
Bo Steen Jensen spørger ind til muligheder for at fungere uden fysiske møder.
Karl svarer, at der skal være tale om en afgrænset veldefineret personkreds, der selv afgør, hvordan de vil kommunikere og holde møder.

Forslaget vedtages enstemmigt

Forslag nr. 19 stillet af Erik Thomsen
At LAP skifter navn til: Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatri overlevere, kaldet LAP i det daglige.

Erik Thomsen fremsætter og motiverer sit forslag
Jan Stig Andersen anbefaler på vegne af landsledelsen at fastholde foreningens nuværende navn.
Bo Steen Jensen opfordrer til, at vi stadigvæk definerer os selv som brugere og tidligere brugere med henblik på at få indflydelse på behandlingssystemet.
Erik Olsen og Karl Bach Jensen mener, at der bør arbejdes mere grundigt med en evt. navneændring.

Erik Thomsen trækker forslaget.

Forslag nr. 20 stillet af Frands Frydendal
Forslag om landsmødeudtalelse
Landsmødet udtaler: Et forretningsudvalg har først og fremmest ansvaret for forretningsgangen i en ledelse. Andre opgaver kommer i anden række.
LAP’s vedtægters § 6 stk. 7 siger: ”Forretningsudvalget indkalder og leder landsledelsens møder (…)”.
1.    At vedtægterne skriver, at forretningsudvalget leder landsledelsens møder, betyder at forretningsudvalget vigtigste opgave er at lede møderne, så hele landsledelsen kan løse opgaven fra § 6 stk. 4: ”Landsledelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og landsmødets beslutninger”, på en måde som er effektiv, konstruktiv, lovlig og i overensstemmelse med god foreningsskik. Hvis mødeledelsen svigter, bliver landsledelsen ineffektiv og så vælter den andre opgaver af på forretningsudvalget. Det er en ond cirkel. Derfor
a.    Forretningsudvalget har ansvar for at gøre sit bedste med forretningsgangen.
b.    Hvis det ikke lykkes for forretningsudvalget at nå bestemte mål, f. eks. at afslutte dagsorden til tiden eller at få et godt arbejdsklima, har forretningsudvalget ansvar for at ændre sine metoder, så målene kan nås.
c.    Det er ikke i orden, hvis forretningsudvalget nægter at påtage sig ansvar for at lede møder i landsledelsen, eller når forretningsgangen i landsledelsen fungerer uhensigtsmæssigt at forretningsudvalget ikke tager ansvar, lytter til feed-back, undersøger sin praksis og eventuelt ændrer den.
2.    At forretningsudvalget leder landsledelsens møder betyder ikke, at forretningsudvalget skal lede landsledelsen i andre forhold. Beslutninger om LAP’s udvikling og politik skal ske i hele landsledelsen eller på landsmødet. Her skal forretningsudvalget som sådan være upartisk. Det er ikke orden, at forretningsudvalget bruger sit privilegium til at opstille dagsorden og lede møder til at fremme bestemte landsledelsesmedlemmers politik og til at forhindre eller dæmme op for andres. Forretningsudvalget har ikke mandat til at skønne om nye landsledelsesmedlemmer vil kuppe LAP og skal modarbejdes.

Frands Frydendal fremlægger og motiverer forslaget.
Lars Kristensen opfordrer på vegne af landsledelsen til at forslagsstiller trækker forslaget og lader sine overvejelser indgå i organisationsudvalgets arbejde.
Karl Bach Jensen svarer på, hvorfor forslaget er kategoriseret under overskriften ”kræver/formodes at kræve vedtægtsændringer”, idet der henvises til bestemmelsen i vedtægterne om at landsledelsen selv fastsætter sin forretningsorden. Jurist Lisbeth Lundgren bekræfter, at hendes vurdering er, at forslaget er på grænsen til at stride med vedtægterne.

Frands Frydendal trækker forslaget

Forslag nr. 21 stillet af Frands Frydendal

Forslag om landsmødeudtalelse vedr. Åbenhed og diskretion i LAP

Landsmødet udtaler om åbenhed og diskretion i LAP:
LAP skal have mest mulig åbenhed, og mindst mulig hemmeligholdelse. Det, som faktisk skal beskyttes og behandles med diskretion overfor offentligheden, må ikke af den grund holdes hemmeligt for nyvalgte LL-medlemmer.
1.    Når LL behandler et dagordenspunkt lukket, skal begrundelsen for at punktet lukkes så vidt muligt fremgå af dagsorden, og altid fremgå klart af det lukkede referat. Det er ikke i orden at lukke punkter med henvisning til oplysninger, som bagefter ikke kan findes af nyvalgte landsledelsesmedlemmer.
2.    Før landsledelsen kan lukke og behandle et punkt, skal de principielle spørgsmål, som indgår i punktet og ikke behøver lukket behandling, være behandlet åbent.
3.    LAP skal give medlemmer aktindsigt i oplysninger og email-korrespondance, som omhandler dem personligt, både hvis deres navn nævnes og hvis det på anden måde er klart, at det er dem, der omtales. Det er ikke i orden, at medlemmer ikke får lejlighed til at kontrollere og rette personoplysninger, som LAP bruger om dem.
4.    LAP’s slogan, ”Intet om os uden os” gælder også inden for LAP. Det er ikke i orden at behandle en personlig medlemssag uden at medlemmet får lejlighed til at kommentere oplysninger og at argumentere for sin sag.
5.    Landsledelsen skal organisere sin email på forskellige lister, så LAP opnår:
a.    At mest muligt bliver åbent for citat og forespørgsel fra medlemmerne.
b.    Følsomme oplysninger skal holdes på en særlig, fortrolig email-liste, som dog er åben for alle LL-medlemmer.
LAP skal gemme kopi af alt relevant baggrundsmateriale for beslutninger, så nye landsledelsesmedlemmer kan få indsigt i det. Det er ikke i orden, at nye landsledelsesmedlemmer er henvist til at bede om kopi fra gamle landsledelsesmedlemmers private email-arkiv.

Frands Frydendal fremlægger og motiverer forslaget.
Lars Kristensen opfordrer på vegne af landsledelsen til at forslagsstiller trækker forslaget og lader sine overvejelser indgå i organisationsudvalgets arbejde.
Karl Bach Jensen svarer på, hvorfor forslaget er kategoriseret under overskriften ”kræver/formodes at kræve vedtægtsændringer”, idet der henvises til bestemmelsen i vedtægterne om at landsledelsen selv fastsætter sin forretningsorden. Jurist Lisbeth Lundgren bekræfter, at hendes vurdering er, at forslaget er i strid med vedtægterne, især hvad angår pkt. 5 a. – b.

Frands Frydendal trækker forslaget

Forslag nr. 22 stillet af Tom Jul Pedersen og Michael Maahr fra RAP Midtjylland

Vi foreslår, at Landsmødet på sit møde vedtager, at regionsforeningerne fra 2014 får samme procentvise andel af de kollektive medlemmers kontingentindbetalinger, som regionsforeningerne får af de individuelle medlemmers kontingentbetalinger.

Tom Jul fremlægger og motiverer sit forslag.
Landsledelsen anbefaler forslaget til vedtagelse.

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med overvældende majoritet.

Forslag nr. 23 stillet af Birgitte Kongsfort

Det er et ønske fra grundforening Køge og dens medlemmer, at der bliver afsat et fast beløb til grundforeningerne – f.eks. 10.000,- kr. hvert år.

Birgitte Kongsfort er ikke til stede, Valentina Djurhuus ønsker at fastholde forslaget.
Jan opfordrer på vegne af landsledelsen til at trække forslaget, idet det er allerede muligt for grundforeningerne, at søge landsledelsen om midler til medlemsaktiviteter på baggrund af en beskrivelse af aktiviteterne og et budget, og efterfølgende indsendelse af regnskab. Landsledelsen anser det for mere formålstjenligt og sikkert fortsat at følge denne fremgangsmåde og vil gerne informere grundforeningerne om muligheden.
Erik Thomsen opfordrer til at vedtage forslaget.
Karl Bach Jensen forklarer, at der, hvis forslaget vedtages, kan komme til at stå store beløb på konti hos grundforeninger, som ikke er aktive.

Forslaget sættes til afstemning og forkastes med overvældende flertal.

Forslag nr. 24 stillet af Erik Thomsen
Alle, som LAP inviterer som foredragsholder, kursusleder, dirigenter m.m. må kun få deres udgifter betalt efter LAP’s almindelige regler, gælder fra Landsmødet slut.

Erik Thomsen fremlægger og motiverer sit forslag.
Jan Stig Andersen opfordrer på vegne af Landsledelsen til at forkaste forslaget, idet det anses for uhensigtsmæssigt ikke at kunne ansætte og aflønne kvalificerede personer til at løse afgrænsede opgaver for foreningen.
Olga Runciman mener, det er naivt kun at ville benytte sig af professionelle der vil gøre tingene gratis.
Karl Bach Jensen gør rede for, at forslaget, hvis det vedtages, vil vanskeliggøre arbejdet med at arrangere kurser mv.

Forslaget sættes til afstemning og forkastes med overvældende flertal.

Forslag nr. 25 stillet af Erik Thomsen

Alle LAP-medlemmer har ret til samme godtgørelse som LL/FU, diæter, hotel m.m.

Erik Thomsen fremlægger og motiverer sit forslag.
Gert Zøllner opfordrer på vegne af Landsledelsen til at forkaste forslaget idet det er i forvejen sådan, at der gælder de samme regler for alle LAP-medlemmer om godtgørelse af afholdte udgifter,
Lars Arredondo mener, at der skal være lige forhold
Michael Maahr mener, at forslaget er udtryk for mistillid til landsledelsen.

Forslaget sættes til afstemning og forkastes med overvældende flertal.

Forslag nr. 26 stillet af Erik Thomsen

Der skal på hvert landsmøde fremlægges en opgørelse over, hvad de enkelte LAP-medlemmer har modtaget i diæter og hotel udgifter m.m.

Erik Thomsen fremlægger og motiverer sit forslag
Jan Stig Andersen redegør på vegne af landsledelsen for, at hvor meget, man modtager i refusion af udgifter til forplejning, hotel mv., afhænger af, hvor meget man frivilligt arbejder for foreningen. Landledelsen finder, at forslaget sår ubegrundet tvivl om, hvordan økonomiske midler forvaltes, og vil påføre foreningens sekretariat en unødvendig arbejdsbyrde, hvorfor landsmødet opfordres til at forkaste forslaget.

Forslaget sættes til afstemning og forkastes med overvældende flertal.

Forslag nr. 27 stillet af Erik Thomsen

Ingen kan få udbetalt mere i diæter, kørsel, hotel m.m., end det, der er fastsat at LL.
Hvis det sker, skal de betale pengene tilbage.

Erik Thomsen fremlægger og motiverer sit forslag
Hanne Wiingaard opfordrer på vegne af landsledelsen forslagsstiller til at trække forslaget, idet det i forvejen sådan, at der gælder de samme regler for alle LAP-medlemmer om godtgørelse af afholdte udgifter.

Efter flere indlæg fra salen om, hvordan man kan undgå at skulle behandle forslag, der ikke har nogen principiel betydning, sættes forslaget til afstemning.

Forslaget forkastes med overvældende flertal.

Forslag nr. 28 stillet af Erik Thomsen

Ved tyveri af midler fra LAP, uanset om det sker i lands-LAP eller de lokale LAP, skal det meldes til politiet.

Erik Thomsen fremlægger og motiverer sit forslag
Tom Jul redegør for at tyveri fra landsforeningens sekretariat er sket en enkelt gang i forbindelse med et indbrud og efterfølgende politianmeldt. Det er landsledelsen opfattelse at lokalforeninger selv afgør, hvad og hvornår de evt. vil politianmelde, hvorfor landsmødet opfordres til at forkaste forslaget.

Erik Thomsen trækker forslaget

Forslag nr. 29 stillet af Gihta Hansen

At der ansættes en person som er kompetent til at afløse Karl Bach, når han går på pension. Det er nødvendigt at vedkommende får god tid til at blive lært op af Karl Bach selv.

Gihta Hansen trækker forslaget.

Forslag nr. 30 stillet af Simon Rosenkilde

LAP på finansloven: LAP’s arbejde er vitalt for mere eller mindre alle i gruppen “kriminelt sindslidende” og siden denne gruppe, som helhed, ud over at slås med en grusom social marginalisering i forvejen, også slås med en massiv juridisk marginalisering, så er enhver hjælp denne gruppe kan få, ikke bare moralsk en forpligtelse, men også en direkte grundlovssikret ret, der i øjeblikket ikke har organiseret fundament, ret mange andre steder end i forbindelse med de af staten beskikkede bisiddere. Det er et problem, og siden LAP, som NGO, kan repræsentere, og har mandkraften til at gøre det, en uvildig instans, der KUN varetager den behandlings dømtes interesser, må man, per vurdering, konkludere, at staten Danmark ikke bare har incitament til at bidrage til denne gruppes trivsel, og altså bidrage til de omkostninger, der er forbundet med at yde denne bistand, Staten Danmark er også, igen per vurdering, juridisk forpligtet til at sørge for denne bistand. Med andre ord: Siden LAP kan varetage denne opgave, med sit panel af bisiddere, men at denne service forsømmes grundet problemer med indsats/udfordring og tids spørgsmålet som helhed, så er det, at vi i LAP vil være i stand til at lønne disse bisiddere, direkte proportionalt med et langt større service niveau for indsatte sindslidende, og dermed en, med udgangspunkt i grundlovens krav om lige frihed og retfærdighed, for alle borgere, opdæmning af et behov, der ellers lades overset: LAP skal have langt flere midler, til at yde denne service.

Forslagsstiller er ikke til stede og forslaget behandles ikke.

Forslag nr. 31 stillet af Simon Rosenkilde

“Løftet”.
Med udgangspunkt i de per 1. januar 2013 radikalt ændrede vilkår for borgere, der i gamle dage ville være skønnet uarbejdsdygtige, men som, med udgangspunkt i reformen af nævnte dato, ikke længere er skønnet egnede til førtidspension, ønsker jeg hermed at fremsætte følgende to forslag, der kan lette livets byrde for den gruppe. En gruppe, der ellers ville have fået lov at slikke sår i fred, men som nu er tvunget til at søge arbejde i såkaldte “ressourceforløb”.
Løftet, er, ganske enkelt, et projekt, der har til formål at etablere et café franchise, med udgangspunkt i, at skabe rammerne for nævnte gruppe, men med udgangspunkt i disses behov.
Hverken mere eller mindre.
Hvordan dette projekt skal se ud i sin helhed, er et spørgsmål, der bedst besvares ved at vende tilbage til førstnævnte tænketank, der derefter kan vurdere, hvorvidt LAP overhovedet er egnet til at indgå i projektet, under bearbejdning.
I tilfælde at det er, er der sådan set ikke nogen øvre grænse for dette franchises muligheder: Det vil kunne eksporteres, både nationalt og internationalt, med udgangspunkt i at skabe sunde og fornuftige arbejdsvilkår, for hele vores målgruppe, de sindslidende.

Når Café Løftet er etableret, og det er oppe at køre, må man, efter en given årerække, forvente at der er et overskud.
Dette overskud skal, ud over at forøge antallet af yderligere Caféer, også bruges, til etableringen af endnu et internationalt franchise:
“Eden”.
Eden er ganske enkelt en sekundær virksomhed, i Løftets vedtægter, der tager udgangspunkt i, at skabe et rekreations sted, der formår, at samle psykisk syge op, efter endt udskrivning, med alle de kriser der følger med dér, og stille og roligt gøre disse mennesker til mennesker igen, gennem en diverse form for terapi (mere konkret beskrevet til mødet) kombineret med en levende højskole, i et og samme sted.

Forslagsstiller er ikke til stede og forslaget behandles ikke.

6.    Vedtagelse af handlingsprogram 2013 – 2014

På baggrund af fremlæggelse og drøftelser tidligere på dagen fremlagde den nedsatte redaktionsgruppe et endeligt forslag til handlingsprogram:

I det kommende år vil landsledelse, medlemmer og ansatte især arbejde med at:

1.    Følge og overvåge udmøntningen af fleks- og førtidspensionsreform
2.    Der gives mulighed for tilskud til tandbehandling ved tandskader forårsaget af ordineret psykofarmaka.
3.    Førtidspensionisters økonomiske forhold bliver væsentligt forbedret, når man passerer folkepensionsalderen.
4.    Der bliver skabt en forenklet arbejdsgang og bedre gennemskuelighed ved tildeling af boligsikring og boligydelse.
5.    Fortsætte og udvikle eksisterende aktiviteter og samarbejde, f.eks. to sommerlejre, Brugernes BaZar, psykiatritopmøde, bisidderkorps, medlemsblad og hjemmeside.
6.    Søge indflydelse på modernisering af psykiatrien, herunder etablering af medicinfri afdelinger og mulighed for rygning for rygere, især via det nedsatte psykiatriudvalg og i forbindelse med valg til regionsrådene.
7.    Formulere og fremføre vores ønsker til kommunernes psykosociale indsats op til og i forbindelse med kommunalvalget.
8.    Intensivere indsatsen mod tvang i psykiatrien og mod diskriminerende kriminalisering af psykiatribrugere, bl.a. ved at gennemføre en landskampagne med fokus på at tvang skal opgives som behandlingsprincip, således at en mere menneskelig tilgang til behandlingen kommer i centrum i psykiatrien.
9.    Oplyse om vores rettigheder og arbejde for overholdelse af FN’s handicapkonvention.
10.    Styrke samspillet mellem landsforening, grundforeninger, individuelle og kollektive medlemmer, f.eks. i form af fælles arrangementer, kurser i samtalegrupper og andre netværksskabende aktiviteter.
11.    Styrke kendskabet til LAP’s mærkesager og udbrede generel information om LAP og dens grundforeninger, indadtil som udadtil i foreningen via medlemsblad, foldere, visitkort, medlemsmøder og hjemmeside mv.
12.    Skabe en foreningskultur præget af empowerment, gensidig anerkendelse, forståelse og solidaritet.
13.    Afsætte og udvikle ressourcer til at blive mere synlige i medierne både i aktuelle debatter og ved at skabe opmærksomhed om foreningens mærkesager.
14.    Støtte psykiatribrugere i at forbrydelser/vold, som disse udsættes for på bosteder, opholdssteder og psykiatriske hospitaler, bliver dokumenteret og politianmeldt

Programmet blev omdelt og enstemmigt vedtaget.

Desuden godkendte landsmødet et organisationsudvalg bestående af:
Lars Kristensen, Frands Frydendal, Herluf Dalhof, Erik Olsen, Jan Stig Andersen, Camilla Madsen, Preben Meilvang og Thoridt Allermand.

7.    Fastsættelse af kontingent for 2014

Hanne Wiingaard fremsætter landsledelsens forslag om kontingentsatser:

Individuelle medlemmer: kr. 125,-.
Fordeling: kr. 50,- til lokalforening; kr. 45,- til regionsforening og kr. 30,- til landsforening.
Kollektive medlemmer: kr. 150,- pr. påbegyndte 35 brugere
Individuelle støttemedlemmer: kr. 200,-
Kollektive støttemedlemmer: kr. 600,-

Forslaget godkendes enstemmigt.

8.    Godkendelse af budget for 2014

Hanne Wiingaard fremlægger og uddyber budgetforslaget m.h.t. enkelte udgiftsposter.
Jan Stig Andersen foreslår en øgning af landsmødebudgettet med 200.000 kr. m.h.p. at udvide landsmødet 2014 i anledning af 15 års jubilæum til to overnatninger. Thoridt Allermand anbefaler, at man spørger i regionerne, hvis der skal ansættes nye regionale konsulenter.

Med ekstra kr. 200.000 til udvidet landsmøde og 100.000 til en ekstra sommerlejr bliver budgettet enstemmigt godkendt.

9.    Valg af 7 medlemmer + op til 13 suppleanter til landsledelsen

På valg er følgende LL medlemmer:
Steen Moestrup (valgt på landsmøde 2011)
Jan Stig Andersen (valgt på landsmøde 2011)
Lars Kristensen (valgt som suppleant på landsmøde 2012)
Gert Zøllner (valgt som suppleant på landsmøde 2012)
Preben J. B. Olsen (valgt som suppleant på landsmøde 2012)

Efter at kandidaterne til landsledelsen har præsenteret sig, fremsætter Michael Maahr en opfordring om at skabe en god samarbejdskultur i den kommende landsledelse.
Frands Frydendal meddeler, at han stiller sit mandat til rådighed. Det betyder, at der skal vælges 8 medlemmer til ledelsen.

Følgende kandidater bliver valgt til landsledelsen (stemmetal angivet i parentes): Lars Kristensen (63), Steen Moestrup (59), Finn Parkø (58), Inge Green Volder (52), Jan Stig Andersen (50), Paul Bjergager Nielsen (38), Holger Pedersen (34), Erik Thomsen (29).

Gert Zøllner blev valgt som suppleant (24).

76 havde afgivet gyldige stemmesedler ud af 98 stemmeberettigede deltagere i landsmødet.

10.    Valg af statsautoriseret eller registreret revisor samt intern kritisk revisor og revisorsuppleant

Det foreslås og vedtages enstemmigt at fastholde Beierholm som ekstern revisor.
Caia Davida vil gerne stille op som intern revisor og vælges enstemmigt.

11.    Eventuelt

Henriette Steffensen opfordrer til at arbejde hen imod at begrænse muligheden for at fremsætte forslag fx til 2 pr. medlem.
Michael Maahr mener, man kan løse problemet ved at sammenkæde forslagene.
Inger-Liss Christoffersen mener, at der kan arbejdes med en bedre grafisk opstilling af indkomne forslag.
Henriette Steffensen mener, man kan appellere til begrænsningens kunst. De mange konspiratoriske forslag giver ikke lyst til at deltage i kommende landsmøde. Det er for sejt.
Preben Meilvang mener, det må kunne lade sig gøre at organisere landsmødet bedre – det her har været for pinligt.
Michael Maahr opfordrer til, at man behandler hinanden noget bedre.
Thoridt Allermand mener ikke, det er landsledelsens ansvar at begrænse antallet af forslag, det er op til de enkelte medlemmer. Det må kunne lade sig gøre at løse konflikter, så de ikke lander på landsmødet.
Erik Thomsen mener ikke, man skal lade personlige konflikter komme ud på landsmødet.
Camilla Madsen vil gerne tage emnet om at begrænse antallet af forslag op i organisationsudvalget.
Bo Steen Jensen mener, der har været landsmøder, hvor det har været værre med antal af forslag.
Kim Kjelgaard har været aktiv i mange foreninger og deltaget i deres landsmøder. Selv om det her virker lidt kaotisk, synes han den åbne og frie debat er så hjerteskærende befriende. Han har været glad for at deltage
Karl Bach Jensen nævner, at der findes et responsum fra tidligere jurist om at begrænse antallet af forslag og gør opmærksom på, at der grundet påsken kun har været begrænset tid til at bearbejde materialet og træffe aftaler med forslagsstillerne.
Knud Fischer-Møller: Loven forbyder, frivilligheden forpligter. Det her virker som en stor børnehave, men opvejes af den anarkistiske frihed.
Frands Frydendal mener, at de mange forslag kommer af de mange problemer, der ikke er løst i løbet af året.

Steen Moestrup takker Frands Frydendal for at have siddet i landsledelsen og anerkender, at han har valgt at stille sit mandat til rådighed.

Niels Holmquist Andersen omtaler et møde i komite for psykoterapi i Region Hovedstaden om at tilbyde psykoterapi til alle.

Michael Maahr mener, at landsmødet er afviklet rigtig godt under meget vanskelige vilkår.

Holger Pedersen præsenterer et forslag til plakat vedr. tvang

Henriette Steffensen siger tak for et rigtig godt landsmøde og foreslår, at man næste gang samler de nye medlemmer og introducerer dem til foreningen.

Inger Ladegaard vil gerne lave et kursus el. lign. om at bruge den alternative verden
Camilla Madsen tilbyder sin assistance til at arrangere noget om andre behandlingsmuligheder.

Gert Zøllner siger tak for et nogenlunde godt landsmøde og udtrykker et håb om, at det bliver bedre til næste år. Han ønsker deltagerne at komme godt hjem!

Godkendt
Susan Skogstad – dirigent