Referat af møde i bisiddergruppen, 28. september 2012

Deltagere: Maria Therese Kindberg, Susan Skogstad, Lone Høegh, Klaus Zenon, Nikolaj Stigø, Jan Stig Andersen (ordstyrer), Karl Bach og Birgitte Haunstrup Hansen (referent)
Afbud: Heidi Vestergaard
Sted: LAP, Store Glasvej 49, 5000 Odense C
Tidspunkt: 11.30 – 15.30

Dagsorden:

1: Godkendelse af referat fra sidste møde
2: Valg af ordstyrer og referent
3: Valg af tovholder
4: Seminar inden jul?
5: Folder
A: Distribution af folder
B: Følgebrev hertil
6: Bisidder-profiler
7: Planlægning 2013
A: Penge
B: Seminar
C: Kurser for nye bisiddere
8: Toms henvendelse vedrørende folder
9: Nyt møde for arbejdsgruppen

Referat:

1: Der er ikke noget referat at godkende

2: Jan Stig Andersen blev valgt som ordstyrer og Birgitte Haunstrup Hansen som referent.

3: Det blev besluttet at Birgitte Haunstrup Hansen indtil videre er tovholder for arbejdsgruppen og der er lavet den aftale, at hun til hver en tid kan sige fra, hvis det ikke kan passe sammen med hendes andre opgaver.
Det er tovholderens opgave at holde styr på f.eks. dagsorden, indkaldelse til møder osv., samt holde styr på gruppen.
Det er desuden aftalt, at man husker folk på møderne ved at sende en reminder en uge før mødet.
Arbejdsgruppen beslutter, hvem der må være bisiddere og der skal så laves en opdateret liste en gang i kvartalet. Karl Bach laver den første liste.

4: Der bliver afholdt et bisidderseminar lørdag den 27. oktober 2012 kl. 10-16 eller 10-17 hos LAP på Store Glasvej 49, 5000 Odense C med titlen ”Kend dine grænser”.

Her vil Susan Skogstad lave et oplæg om følgende emner:
Hvor går mine grænser?
Hvad er relevant og hvad er ikke?
Hvornår må jeg sætte grænser?
Hvordan aflæser man kropssprog?
Teknikker og personlig afklaring

Derudover vil der være gruppearbejde.

I løbet af dagen vil der være frokost, frugt, kaffe, te, vand og sodavand.

Målgruppen er bisiddere og formålet er at man kan lære at mærke sine grænser, lytte til dem og udtrykke dem. Hvis du ikke kender dine grænser, kan du ikke hjælpe andre.
Det er ærligt at sætte grænser og melde fra. Vi er mennesker, ikke robotter.

Susan Skogstad sender et udkast til et program for seminariet til arbejdsgruppen som så sender det ud til bisidderkorpset.

5: Birgitte Hansen har rettet VBA databasen (VBA = væresteder, bosteder, arbejdssteder) til, ud fra de breve der er kommet retur da der blev sendt materiale ud sidste gang. Det er nu besluttet at vi sender brochurer ud igen.
5a: I første omgang sendes til de adresser der er i VBA databasen og på sigt er det meningen at den skal udvides med flere VBA adresser. Senere skal der også sendes materiale til psykiatriske sygehuse, jobcentre, LPD (LPD = Landsforeningen af Patientrådgivere & Bistandsværger i Danmark) osv.
5b: Sammen med 5 bisidderfoldere og 4 hvervefoldere sender vi et følgebrev ud. Jan Stig Andersen og Karl Bach udfærdiger dette følgebrev.
Birgitte Hansen, Therese Kindberg, Nikolaj Stigø og Klaus Zenon pakker disse breve.

6: Skemaer til bisidder-profiler
Birgitte Hansen udarbejder skemaer til bisidder-profiler og sender dem til bisidder-arbejdsgruppen til godkendelse, hvorefter de sendes til bisiddernetværket.

7a: Der er budgetteret med 80.000 kr. fra LAP og derudover skal vi ud og søge penge.
Karl undersøger om bevilgede kursusmidler til LAP kan overføres til bisidderkurser.
7b: Det er et ønske, at der skal være to seminarer i år 2013. Ét om foråret og et om efteråret, for dem der er med i bisidderkorpset. De bliver af en dags varighed.
7c: Det er et ønske, at vi kan lave to kurser i år 2013. Et for kommende bisiddere i foråret og et fortsætterkursus i efteråret. Begge af 2 dages varighed.
Det er hensigten at fordelingen bliver således, at begynderkurset til foråret bliver efterfulgt af et seminar og fortsætterkursus i efteråret efterfulgt af et seminar.

Der vil blive arbejdet videre med programmet for 2013 samt for, hvor mange penge vi skal søge om og hvor vi kan søge.

8
: Forslag til ny folder
Tom Jul Pedersen har sendt nogle forslag til forbedring af bisidderfolderen. Disse vil blive drøftet igen, når der skal laves ny folder.

9: Nyt møde i arbejdsgruppen bliver den 15. november 2012 kl. 11.30 – 15.30
Hvis man ønsker at kontakte bisidderarbejdsgruppen kan man sende en e-mail til bisag@lap.dk

Referat af møde i sommerlejrgruppen, 17. september 2012

Tilstede: Jan Stig Andersen, Lisa Work, ”Mille” Annemarie Østergaard, René Cadovius, Birgitte Kongsfort, Inger Ladegaard og Steen Moestrup
Afbud: Jack Jensen og Gunver Hansen

1.    Valg af referent og ordstyrer
Referent Steen
Ordstyrer: René
1.a …tilføjelser til dagsordener.
Opsamling fra Hellerbjerg – kompensation punkt 5.
Dagsorden godkendt.

2.    Godkendelse af referat fra sidste møde
Referat godkendt.
Referatet skal sendes ud seneste 8 dage efter mødet, og rettelser rundsendes på mailinglisten indenfor 8 dage efter udsendelsen af referatet.

3.    Nyt fra Landsledelsen v/ Steen. 
Herunder Landsledelsens ønske om, at vi igen taler om hvem der skal være med i gruppen og genovervejer om vi kan have Inger med i gruppen. Ny melding til Landsledelsen.
Steen opfordrede gruppen til primært at se fremad, i overvejelser om, at lade Inger indgå i gruppen.
Landsledelsen har ikke protesteret eller kommenteret at Birgitte er tovholder, som lejrgruppen enstemmigt har indstillet. Landsledelsen har bedt Steen udarbejde ansøgning til TrygFonden og Steen er skrevet på som projektansvarlig.
Der var en diskussion om, hvordan samarbejdet i gruppen har været og hvordan man ønsker det skal være i fremtiden.
Der var enighed om, at der skal være struktur og planlægning, samt at arbejdsgruppen skal kunne samarbejde og stole på hinanden.
Konklusion:
Ny melding til Landsledelsen et flertal af de tilstedeværende indstiller til landsledelsen at sommerlejrgruppen består af Lisa Work, Birgitte Kongsfort, ”Mille” Annemarie Østergaard, Jack Jensen, René Cadovius, Steen Moestrup og Gunver Hansen.
(Inger forlod mødet efter at have afleveret sit syn på de enkelte i sommerlejrgruppe for 2012 og deres indsats.)
Et flertal af gruppen er enige om, at der ikke er basis for at lave et struktureret arbejdsfællesskab med Inger, dette er primært på baggrund af oplevelserne i samarbejdet med gruppen 2012 og Inger gav på intet tidspunkt udtryk for vilje til i fremtiden at ville ændre på dette faktum.

4.    Evaluering til Trygfonden. Hvad skal der stå i evalueringen

Oplæg fra Steen godkendt med tilføjelse om deltager antal og hjemrejste.

5.    Regnskab for Sommerlejren 2012 v/ Steen

Note om køkkenhold var i 2011 og 2012 købte man maden udefra.
Gruppen savner specifikation over udflugter 31.760. Der er anvendt ca. 7.300 i Givskud. De 18.300 til bustransport dækker transport til Giveskud  og til og fra Vejle. De bør flyttes op under rejserefusioner.
Steen får nedsat deltager betaling (halvpris) for at lave evaluering til TrygFonden og det arbejde han også lagde på sommerlejren 2012. Steen hjalp til rigtigt mange steder og var en god støtte for Birgitte, Rene og Jack. Desuden tog han ansvaret og turde transportere Poul hjem i sin egen bil fredag aften.
Kiosk overskuddet tages ud af regnskabet og udgifter til sekretariatets deltagelse i 2011 påføres regnskabet.
Regnskabet er gennemgået og godkendt.

6.    Gennemgang af ansøgningen til Trygfonden og skal vi søge andre steder og hvem????

BG-Fonden undersøger Birgitte.
A.P. Møllers almene fonds muligheder undersøges af Mille.
Fonde fra Simon Spies, Lego og Lars Larsen, undersøger René
Tilsvarende ansøgning som TrygFonden, men Steen koordinere ansøgninger inden disse sendes af sted.

7.    Hvor skal lejren finde sted 2013. Oplæg Brenderup Højskole eller en anden højskole??
Vi satser på højskoler der ligger på Fyn.
Brenderup
Der er 18 enkeltværelser og 26 dobbelt værelser, og på 4 dobbeltværelser med mulighed for 3 personer. Max 74 deltager.
Ved 60 personer: 28 enkeltværelser og 16 dobbeltværelser.
Der skal tænkes på at der er max. Kan være 50 personer i en bus.
Brenderup er villig til at reservere højskolen indtil 1. februar.
Brenderup er kun ledig i uge 32 (august)
Udflugtsmål:
Odense zoo
Herregårde på Fyn
Frydenlund fuglepark
Terarier i Vissenbjerg
Æbleø ….besøg på gård, og få foredrag om, at være Øbo´er.
Teater i odense med H.C. Andersen
Brandes klædefabrikker
Egeskov ?

Birgitte tjekker hvilke højskoler, der er på Fyn og uddelegere hvem der undersøger hvilke højskoler.
Undervisning Brenderup:
3 moduler af 6 timer i alt 18 undervisningstimer koster 300 kr. pr deltager ekstra.
Skolenslærer tilbyder musik, maling, filtning, genbrugsdesign, pileflet og der kan findes lære udefra til andre fag.
Undervisningen er med materialer
Vi kan have vores postkort værksted stående. Gerne et sted hvor man kan føle, at man sidder sammen med de andre i fællesrum.
Der er mulighed for at smøre madpakker til udflugter og en festmiddag med. Der plejer at blive arrangeret en form for kiosk af skolens faste stab af elever. 3 km til vandet – det tager ca. 1 timer at gå til vandet. Der er cykler – 50-60 cykler på skolen. 50 kr. pr. uge pr. cykel.
Madkvaliteten plejer at være rigtig god.

8.    Hvad skal sommerlejren 2013 indeholde???

SMS læst op fra Gunver om at en LAP højskole skal være ferie og underholdning ikke undervisning, diskussioner m.m.
René synes det er fint, at der er noget LAP indslag politisk, undervisning og underholdning, men opfordre også folk til at gøre noget på egen hånd.
Arrangere udflugter og boldspil og der er motionsrum på Brenderup.
Brenderup er en international folkehøjskole.
Der skal være plads til at være sammen om ingenting.
Husk ugen er fra søndag til lørdag.
Foredrag med Kirsten Kallesøe omkring recovery. René undersøger hvad hun kan og vil have for det ?
Egne erfaringer i spil om recovery, work shops al a Steen om sex, psyke og krop.
De splitter Gale var en stor succes, men var der over 3 dage og kræver overnatning. Det var hvor deltagerne blev inddraget i at optræde.
De 5 rytmer med dans var en succes. 3 timer med dans for alle.
Frands lavede noget folkedans.
Bankospillet rystede folk meget godt sammen. God idé med at folk selv tog gaver med til dette.
Bech volleyball var rigtig godt ….et eller andet spil der kan spilles med tilskuer. Krolf er et spil blandet mellem golf / kroket og har været en succes i Den gule dør i Køge. Der kan være flere hold på banen samtidigt.
Postkortværksted med papirklip (Merete) og maling. Gerne med porto tilskud.
Smykkeværksted kunne være en anden værkstedsaktivitet.
Gerne to udflugter – ikke heldags, nok max 4-5 timer, hvor vi medbringer madpakke.
Motivere folk til at få ledsagerkort. Handicappede kan få ledsagerkort, via Handicaprådet, hjemmeside, ansøgning – udsendes sammen med tilmelding til sommerlejren.
Brenderup Højskole kan nås med bus både fra Middelfart og Odense.
Lisa tjekker bus muligheder til næste gang.
Der bør arbejdes med bålaftener og gerne findes nogen der kan spille guitar. Vi skal have noder til gitar. Sanghæfter kan lånes på Brenderup.
Fest aften – Just 4 fun band. Samme som 2012, var rigtig gode og de vil gerne. De var gode at danse til og gode til at skabe stemning.

9.    Evt.
Hvordan sikre vi samarbejdet i gruppen, diskuteres næste gang. Brainstorming på dette: Ingen påtager sig for mange opgaver, og tovholderen skal være med til at holde gruppen til ilden. Alle opfordres til at svare på mail – blot et okay, læst …eller en kommentar.
Dagsorden sendes ud en uge inden næste møde. Godkendelse af dagsorden på mødet.
Næste gang samspil i gruppen. Respekt for hinanden og hinandens stærke og svage sider. Meld ud, når du har det dårligt og ikke har nået dine ting. Gruppen har tavshedspligt og skal holde sin viden inden for gruppen. Oplysninger der skal til landsledelsen eller for den sags skyld til andre meddeles af repræsentanten for LL som er Steen.
René undersøger Troldmandens Hule, hvad er det egentlig for noget og hvad koster det og fortæller om det på næste møde.

Næste møde 12. nov. 11.30

Referat af møde i sommerlejrgruppen, 13. august 2012

Til stede var: Gunver, Rene, Jack, Inger, Jan og Birgitte
Referent: Birgitte
Mødeleder: René.

Evaluering af sommerlejren til Landsledelsen

Lørdag
1.    Modtagelse af gæster.
Afhentning i Vejle planmæssigt.
2.    Udlevering af nøgler: Stort set planmæssigt. 3 nøgler der ikke passede og et værelse der ikke var rengjort.
3.    Velkomst klokken 17.00 blev ikke helt som forventet. Der opstod lidt forvirring men blev dog afholdt ok.
4.    Bankospil gik helt efter planen med stor succes.
5.    Der blev tændt bål og hygge.

Søndag.
1.    Skattejagten gik ikke helt som planlagt. Vi kom for sent i gang og der var flere hold der blev sendt af sted med samme rute og det gav lidt forvirring. På posterne var der ingredienser til lagkager og opgaver om Lap og Trygfonden. Det endte op i at der blev lavet fire lagkager som blev bedømt af Jack, Christian og Jørgen og der blev fundet en vinder. Formålet med skattejagten var at deltagerne fik mulighed for at bese hele skolen.

Mandag

1.    Udflugt til Giveskud Zoo Have. Den gik som planlagt. Det blev en rigtigt god tur.
2.    Forvirring omkring hvornår bålet skulle slukke om aftenen, men det fik vi en god løsning på.

Tirsdag
1.    Lap Lege. Der blev hygge og vi havde det sjovt. Der var 7 discipliner med en vinder på hver disciplin og til slut blev der kåret en guld, en sølv og bronze vinder der flik præmier medalje om aftenen.

Onsdag
1.    Festaften
2.    Forberedning til festaftenen. Der blev dækket nogle flotte borde og musikken var god og festen sluttede først ved 2.30 tiden. Alt i alt en god fest.
3.    Om eftermiddagen hold Jan foredrag om Lap og Gunver fortalt om Trygfonden

Torsdag.
1.    Fri til det man havde lyst til om dagen og om aftenen var der scenen er din

Fredag.
1.    Der var fri indtil kl. 17.15 hvor vi afholdt mundtlig evaluering hvor vi fik mange gode tilbagemeldinger.
2.    Efter maden var der præmier til dem der havde fået lodder og til afslutning var der casino.

Lørdag 
Lørdag var der afrejse og bussen var der meget tidligt og vi fik sendt alle godt af sted.

Foruden ovennævnte viste vejret sig med masser af sol og blå himmel og en del af deltagerne tog på forskellige udflugter. Der var mange ture til  Juelsminde og nogle tog til Hjarnø og Endelave. Kiosken som Jack stod for hele ugen var åben hver dag mindst 2 gange. Kreativt værksted ved Merethe var åbent hele ugen og der blev fabrikeret mange flotte kort. Der kom også en folketingsmedlem Karina Adsbøl som til daglig arbejder for bedre vilkår for handicappede. Jørgen tændte op i bålet hver aften og der blev hygget, sunget og snakket. Fredag blev der vist en film fra et tidligere kursus om og med De Splittergale.

Faciliteter generelt.
Manglende kontaktperson til Hellebjerg. Meget generende larm fra håndværkere og betydeligt indskrænkning af plads i køkken. Vi har snakket med Hellebjergs leder og hun er indforstået med, at der skal gives en kompensation, men den er ikke afklaret endnu.
Afvikling af opgavefordeling:
Afvikling af køkkenet gik overordnet godt dog bør der være mere struktur og arbejdsdeling. Med hensyn til kiosken var der styr på det og den gav et godt overskud.
•    Deltagernes beretninger
o    Vi har fået en del beretninger fra deltagerne og vi medsender dem til LL.
o    Rapporten til Trygfonden forventer vi at Landsledelsen udfærdiger.

Problemet XXX
(Lukket personsag)

Anden del af mødet d. 13. august 2012

1.    Valg af dirigent og referent 
Dirigent: Rene
Referent: Steen

Pkt. 2 ansøgning af midler til kommende sommerlejrer

Forslag: Find en højskole og brug den 3 år i træk.
Lav almindelig sommerlejr
Opfordre en gruppe folk til at deltage i et højskole ophold.

Brenderup på Fyn
Tilbud 2800 incl. Indledning og fuld forplejning , søndag til lørdag.
Tilbud 3100 incl. Nogle lærertimer incl. 18 timer, søndag til lørdag

Uge 32 ….år 2013
66 deltager

Musik kommer oven i
Udflugter ikke incl.

Savner lidt forklaring på hvad modellen skal

Motivation: At lægge opholdet på en højskole, for at motivere folk til selv at tage på højskole.

Tema: ”Find styrke indefra og udefra”
Eks. Farvetest, hvad der gør mig glad
Hvad gør mig glad. Maling. Lære at fokusere på de stærke sider.
Strukturere
Kirsten Kallesøe
Vendepunkter
Kreative-værksteder
Lærer fra LAP

Lade projekt Vendepunkter tage en uge på højskolen, selvstændigt projekt.

Der er enighed om, at fokusere på en sommerlejr pr. år

Sted og forplejning     200.000
Bus og udflugt          25.000
Musik          12.000
Rejsegodtgørelse          25.000
Arbejdsgruppen          17.000

Deltagerbetaling pr. deltager 1600 kr …ca. 100.000 kr

Der søges for 3 år

Der skal undersøges deadline for Brenderup

Der skal ikke satse på så meget praktisk arbejde for sommerlejrgruppen i forhold til 2012.

Programmet skal mere matche det indhold, der var i 2011.
Det er okay med parallel aktiviteter, nok begrænse det, men ikke afvise det.

Minibus til små udflugter ??

Det skal afklares om landsledelsens ønsker for foreningspolitiske aktiviteter, og evt. besøg fra politiker.

Mundtlig evaluering, ingen skriftlig


Punkt 3 sammensætning af næste års sommerlejrgruppe. 

Formål: At afvikle LAPs sommerlejr 2013

Millie – Annemarie Østergaard
Jan
Rene
Gunver
Birgitte
Jack
Steen

En diskussion om sammensætning af gruppen. Og vilkårene for at være i gruppen.

Jack, tager kontakt til Helmer og Lone for at høre om de vil deltage i gruppen.

Gunver ønskede at trække sig fra gruppen, hvis Inger skulle forsætte. Inger på sin side følte sig ikke ordentlig behandlet af gruppen og indrømmede, at hun ikke havde kunnet deltage med så meget til den praktiske arbejdslejr, som man havde valgt at fokusere på i år. Og Inger havde på forhånd givet udtryk for, at hun ikke var så praktisk anlagt og primært ville fokusere på at finde emner til foredrag, aktiviteter m.m.

På baggrund af dette foretog gruppen (Jan, Jack, Birgitte og Rene) en skriftlig afstemning uden de implicerede. Et flertal af gruppen bestående af medlemmerne fra den afgående gruppe, har besluttet at indstille til Landsledelsen at Gunver skal forsætte i gruppen og Inger må forlade gruppen.

Tovholder: Birgitte

Evt. 
Næste møde d. 17. september 2012 kl. 11.30 i Odense

Referat af Pilgrimsgruppens Pilgrimstur på Samsø d. 2.-4. juli 2012

Med på turen: Klaus, Sooki, Paul og Eva.
Referent: Eva

Klaus, bosiddende på Samsø, tog imod de øvrige deltagere efterhånden som vi ankom til øen.

Vi blev indkvarteret på Samsø Feriecenter i Kolby på en skøn shelterplads med udsigt som vi havde helt for os selv. Samsø Feriecenter er kombineret vandrehjem, camping- og shelterplads, nyindrettet og med alle faciliteter og særdeles venligt personale.

Efter kaffe, hjemmebagt kage og indkøb lavede vi mad over bål og nød samværet og gøgens kukken. Tre af os lå i shelter og en i medbragt telt.

Vi vågnede op til herligt solskin næste morgen og begav os, efter havregrøden, ved 11-tiden på vej på pilgrimsvandring, som Klaus havde planlagt og kyndigt ledte. Dog viste det sig at to af os foretrak at stoppe inden vi nåede ud af byen, men det var også varmt at gå. Til gengæld var det glædeligt at vi alle lyttede til kroppen, og den ene af os fik således herlige oplevelser af øen ved at køre med bus, mens den anden vendte snuden hjemad.

To af os vandrede til Onsbjerg, 7 kilometer nord for Kolby hvor vi holdt en kort andagt med taizesang og tekstlæsning i Onsbjerg Kirke, og hvor vi spiste vores madpakker. Herefter gik turen videre til Tranebjerg hvor vi nød kaffe og isdessert, så de sidste 5 kilometer af de i alt 18 kilometer som vi gik, gik strygende.

Vi tre mødtes igen i feriecentrets udendørs restaurant og fik meget velsmagende aftensmad som afrunding på en dejlig solskinsfyldt og begivenhedsrig dag. Herning Garden boede på vandrehjemmet og leverede om aftenen en flot koncert i fuld ornat lige neden for vores shelterplads til ære feriecentrets gæster.

Næste morgen begav vi os til Tranebjerg hvor vi havde meldt vores ankomst som middagsgæster i Aktivitetscenter Samsøs restaurant. Medarbejderne havde gjort sig ekstra umage med maden. Bagefter serveredes kaffe og is, og vi fik snakket med den fremmødte bruger og havde en rigtig hyggelig eftermiddag i centrets hyggelige og solbeskinnede have. Blandt andet drøftede vi muligheden af at vi næste år arrangerer en tur for deres brugere til Tunø. Aktivitetscenter Samsø er kollektivt medlem af LAP.

Fra om eftermiddagen brød vi én for én op for at drage hjemad med færger til henholdsvis Jylland og Sjælland.

Vi var enige om at det havde været en meget succesfuld ”jomfrurejse”, hvor vi havde gjort os gode erfaringer, og erfaret både hvad der viste sig at være gode dispositioner, og hvad vi kan gøre bedre næste gang.

De økonomiske rammer som landsledelsen havde udstukket, gjorde at vi måtte supplere diæten med penge af egen lomme.

Vi er alle enige om at arrangere en lignende to-døgns pilgrimstur for Pilgrimsgruppens medlemmer næste sommer, og håber naturligvis at flere af gruppens medlemmer har lyst til at deltage næste gang.

Næste pilgrimsvandring er en-dagstur d. 15. august. I hører nærmere når vi i planlægningsgruppen har fået tilrettelagt turen.

Referat af møde i sommerlejrgruppen, 4. juni 2012

Til stede var. Gunver, Inger, Rene, Jan og Birgitte. Fraværende var Jack

1. Valg af ordstyrer og referent.

Rene blev valgt til ordstyrer og Birgitte til referent

2. Godkendelse af referat fra sidste gang.

Der var ingen indsigelser så referatet blev godkendt

3. Siden Sidst.

Birgitte: Duge og borddækning blev forevist gruppen og alle godkendte Birgittes plan. Bankospil  til lørdag aften er på plads. Bankoplader lånes af DGD i Køge og Birgitte har dem med i bilen til Juelsminde. Præmier til bankospillet køber Birgitte når vi får nogle kontanter til at købe ind for fra Lap.

Jan: Hjemmesiden er ok men skal opdateres med referaterne fra sommerlejrgruppen. Birgitte sender alle referatet til Mette.

Inger: skulle undersøge muligheden for ophold på Samsø højskole i 2013 men havde ikke fået gjort det. Cykler til dette års lejr er lejet.

Rene: Ansvar for bustransport, band til festen og tur til Giveskud zoo. Det er der helt styr på.

Her kom det igen på tale om ledsagerkort. Ledsagerkort udstedes af Dansk Handicap Råd og kan udstedes til personer der har en diagnose. Hvis man er førtidspensionist skal man bare udfylde ansøgningen på Dansk Handicap råds hjemmesiden sende en kopi af sin pensions opgørelse for året sammen med et billede og det koster 100,00 kr. Hvis man ikke er førtidspensionist skal man vedlægge en erklæring fra sin læge.

Gunver: Invitationer og praktiske oplysninger og girokort er sendt ud til alle tilmeldte. Nu afventer vi betalingen som er sat til deadline   den 16. juni. Der vil være en fuld opdateret deltagerliste til næste gang vi mødes i gruppen

Sommerlejr gruppen mødes fredag den, 24  juli. Vi kan ikke komme ind på Hellebjerg før lørdag så vi samles et sted i byen. Gunver booker plads hurtigst mulig.

Dem der mødes er Lone, John, Gunver, Ali, Jack, Inger, Rene, Merethe, Jan

Jørgen og Birgitte

Der er en masse ting fra sidste års sommerlejr som er blevet opbevaret i Elses sommerhus. Det vil Rene prøve at få, Jack og Lone til at være med til at hente. Rene vil låne en bil som har træktøj og så kan det være de bliver nød til at leje en trailer. Vi må godt komme med tingene til Hellebjerg i løbet af ugen før vi skal være der. Så vil det blive opbevaret der.

Skattejagt og point systemet arbejder Gunver videre med til næste gang.

Der var enighed om at 70 personer er absolut max deltager til sommerlejr 2012. PT er der en del på venteliste, men der kan muligvis blive tale om at nogle ikke betaler og så tager vi fra ventelisten.

Når deltagerlisten er på plads skriver Mette kort ud som skal bruges til navneskilte til selve lejren.Birgitte laver disse navneskilte færdige  og har dem med når vi mødes. Når vi kan få nøglerne pakker vi en pose til hver deltager med nøgle, navneskilt, værelsesnummer og evt. lidt praktiske informationer.

Der vil blive lavet en liste med praktiske oplysninger såsom telefonnummer til vigtige steder f.eks. Læge, tanglæge, apotek, sygehus og så videre. Denne liste  vil være at finde i hver hus/gruppe eller man kan henvende sig til lejrgruppens medlemmer.

Trykfonden: Lidt oplysninger om trygfonden og evt. lidt reklame tager Gunver sig af.

Der vil være en overraskelse fredag aften. Der er fest i Juelsminde fredag aften og hvis vejret er godt er der måske mange der vil tager derned.

Deltagerne på  lejren har i praktiske oplysninger få en opfordring til at tage en pakke med til max 25 kr. til banko spillet. Der vil blive spillet 6 spil og der vil være en præmie til 1 række. 2 rækker og hel plade og en sidegevinst til begge sider. Der ud over vil der blive spillet et 7. spil hvor der på fuld vil være en pæn hovedgevinst.

Gunver har fået et tilbud på mad fra Kokkens Buffet med levering af frokost og aftensmad og det har vi vedtaget. Prisen er 958,00 kr. pr. person for hele opholdet. Der er også indregnet en festmenu til festaftenen.

Så er der morgenmaden. Den skal vi selv sørge for så Gunver kontakter den lokale bager i Juelsminde. Det handler om morgenbrød, franskbrød og noget rugbrød.  Gunver vil forhandle en pris og finde ud af om det kan blive leveret eller vi selv skal hente. Hvis vi selv skal hente sørger Birgitte for at hente.

Vi vil lave en aftale med Super Bedst om levering/afhentning af mælk, Yoghurt, cornflakes, mysli, havregryn ost, marmelade og smør m. v. Vi skal også lave en aftale om levering af frugt til hele ugen.

Vi skal også selv købe kaffe/the.  Der bliver også noget indkøb til kage. Lone har lovet at bage til os nogle gange.

4. Nyt fra landsledelsen ved Jan.

Der var ikke noget nyt, men der skal være landsledelse møde næste weekend og der blev Jan bedt om at tage opgaven op med Hanne omkring penge til gruppen så vi kan handle de ting vi skal bruge før lejren. Jeg har sendt nogle tal til Jan han kan tage med til mødet.

5. Yderligere dagsorden punkter:

Jan er udpeget til ”opsynsmand på lejren”

6. Aktiviteter:

Der er sendt plan ud til alle deltagere med planlagte aktiviteter og andre praktiske oplysninger. F.eks. Spisetidspunkter m. v

7. Hjælpere på sommerlejren. (Gert point),  ( Dorthe kiosk point),  ( Merethe, kreativt værksted halv pris),  ( Lone bage halv pris), (Helmer køre halv pris)

(Thomas kører hjælper halv pris), (John står primært for opvask halv pris og et gavekort) (Asjan kører og hjælper halv pris) (Ali hjælper, sports kyndig halv pris) (Jørgen P hjælper, bål passer m. v Halv pris) (Else halv pris)

8. Gevinster og præmier på sommerlejren

Der vil være forskellige konkurrencer på lejren hvor deltagerne vil få nogle præmier.

Point jagten vil gå ud på at dem der gør noget særligt for lejren vil få nogle nummer og den sidste aften vil der blive trukket nogle gevinster på disse nummer. Vi blev enige om 25 præmier af 20 til 25 kr. stykket

Til skattejagten som finder sted søndag skal der bruges nogle præmier til dem der finder skatten. På denne skattejagt vil der være nogle poster som så til sidst skal blive til noget sammenhængende. Der skal være 10 poster og hemmeligheden bag dette er kun lejergruppen bekendt indtil skattejagten er afviklet, men vi er sikker på at det vil bliver rigtigt sjovt. Det er Gunver der er tovholder på skattejagten.

Og så er der Lap Legene. Her vil der være forskellige discipliner som hvert hold skal igennem. Vinderne af hver disciplin vil få en præmie og til sidst kåres der en 1. plads en 2 plads og en 3. plads. Vinderne af alle disciplinerne vil få en præmie og en medalje.

9. Sommerlejr 2013

Der var enighed om at det er en landsledelse opgave at søge midler til næste års sommerlejr. Jan vil tage det med på Landsledermødet i weekenden. Gunver har luftet tanken over for Jens og han vil gerne deltage med dette.

10. Evt.

Birgitte havde et nødråb til gruppens medlemmer. Når jeg sender mail til jer så tag lige og tilkendegiv at i har modtaget den.

Inger synes vores lejrgruppe er for lille og foreslog, at inddrage et medlem mere, men det blev klart afvist af gruppen idet vi er så langt fremme med planlægningen og vi har en god gruppe deltager der vil tage aktivt del i lejren

Så var der ikke mere for denne gang.

Næste mødedato bliver den 2. Juli 2012 i lokalerne på Glasvej. Husk vi mødes på Odense station kl. 11.08.

Referat af Landsmøde 2012

Hotel Svendborg fredag den 23. – lørdag den 24. marts 2012

Referatet er godkendt af dirigenterne: Benny Lihme og Karl Bach Jensen

Velkomst: På vegne af LAP’s landsledelse bød Thoridt Allermand velkommen til landsmødet. Hanne Wiingaard gav en række praktiske informationer.

1) Valg af stemmetællere

Følgende blev valgt: Colleen Calhoun og Bjarne Thykjær Poulsen

2) Valg af dirigenter og referenter

På forslag af landsledelsen valgtes som dirigenter: Benny Lihme og Karl Bach Jensen
På forslag af landsledelsen valgtes som referenter: Mette Hansen og Rita Kristensen

Karl Bach Jensen konstaterede, at landsmødet var varslet og lovligt indkaldt i henhold til LAP´s vedtægter. Der blev talt 122 stemmeberettigede medlemmer.

3) Landsledelsens beretning

Landsledelsens skriftlige beretning var udsendt med landsmødemappen.

Læs Landsledelsens beretning her.

Thoridt Allermand og Olga Runciman afgav landsledelsens mundtlige beretning:

Olga R glædede sig over det store fremmøde. Hun redegjorde for en selvransagelse i landsledelsen og afklaring om, at man ønsker at følge foreningens principprogram. Beklagede at nogle havde valgt at forlade landsledelsen. Man har måttet skære ned på personale, men har fået flere penge til medlemsaktiviteter.
Fra landsledelsens side lægger man op til at arbejde på et ”mindre” handlingsprogram med en koncentreret indsats og vil gerne være mere aktive – og være med til at sætte dagsorden.

Thoridt A gav udtryk for, at vi i LAP er på den rigtige vej. De seneste 4 måneder har vi været mere i pressen. Herluf Dalhof i TV og radio om elektrochok. Olga Runciman og Karl Bach i landsdækkende aviser om førtidspensionsreform og indirekte tvangsbehandling i kommunerne.
Det er lykkedes os at trænge igennem ved at have markante og klare synspunkter, hvilket kan vanskeliggøre samarbejde med de mere ”bløde” foreninger. Vi skal fortsætte med at kæmpe for vores rettigheder, og for mere frihed til selv at vælge behandling og gøre mere opmærksom på overgreb.
Recoveryprojekt, forsøg med Sociale Mentorer og Next Stop Job har været rigtigt gode projekter, hvor vi har haft stor succes.
Vi er positive – men er det psykiatrien, der skal tilføres økonomi – i stedet for refugium, foreningsiniativer mv?

Olga R: Arbejder og bruger selv psykiatrien. Landskampagnen om dødsfald i psykiatrien har rykket meget.
Thoridt A: Handicapkonventionen er vigtig – hensigtserklæringer skal overholdes. Mange muligheder for at rette op på skæve ting med konventionen i hånden.

I landsmødets efterfølgende behandling af landsledelsens skriftlige og mundtlige beretning indgik der en drøftelse vedrørende interne personaleanliggender. Bemærkninger desangående er slettet af dette på LAP’s hjemmeside offentligt tilgængelige referat. Referatet i sin fulde ordlyd kan rekvireres af foreningens medlemmer ved henvendelse til LAP’s sekretariat.

Diskussion:

Katrine Woel: tillæg til beretningen. Er tovholder for LAP’s involvering i Antistigma-kampagnen: En af os. Folk har deltaget aktivt i debatgrupper, og vi har kun afholdt 1 møde i arbejdsgruppen. Kampagnen er topstyret, men LAP vil søge midler til i at afdække krænkelser af menneskerettigheder og hvad der virker positivt i psykiatrien. Omtaler dialog møder med kommuner og regioner.

Mikhael Saxtorph: Roser beretningen, men spørger: hvad er formålet med Nytårskur i LAP? – Skulle det ikke være for alle tillidsfolk?
Paul Bjergager: Arrangementet var oprindeligt tænkt som en julefrokost for lokale og regionale bestyrelsesformænd og næstformænd. Fremover bør det være for alle, der tager et ansvar som en tilbagevendende tradition – hvor man taler sammen og udveksler meninger og erfaringer.
Erik Thomsen: Nytårskur er en god ide, men alle tillidsfolk skulle have været med.

Tina Christensen gør opmærksom på, at sidste års landsmøde opfordrede til at offentliggøre sammenlignelige medlemstal og at tallene mangler i landsmødemappen. Spørger desuden om det er en enig landsledelse, der har valgt at afskedige jurist og sekretariatschef ?

Hanne Wiingaard: Beklager, at man har glemt medlemstal i landsmødemappen.

Lise Jul Pedersen: Kan LL sige, hvad der kan være svært ved at lave et fornuftigt stykke arbejde?

Karen Josephsen: Giver Olga R. og Thoridt A. og landsledelse ros for et kæmpe stykke arbejde. Glad for at der arbejdes med at kommuner tvinger borgere til medicin og ECT.

Olga R.: Omtaler grelle sager – hvor man p.g.a. ikke at ønske ECT har fået fjernet kørekort og andet.

Bo Steen Jensen: Har moret sig i landsledelsen gennem 10 år. Hvor er LAP i forhold til førtidspensionsreformen? Det drejer sig om rigtigt mange mennesker, som er under 40.

Katrine Woel: Vi arbejder på førtidspensionsreformen via Det Sociale Netværk.

Helene Lund: Har oplevet psykiatrien som en hjælp. Har været tvangsindlagt. Det handler om positivt livssyn og hvordan man ser på andre mennesker.

Frands Frydendal: Beretningen ser pæn ud. En beretning skal ikke godkendes, fordi den ser pæn ud men fordi den er retvisende. Mener ikke landsledelsens beretning er retvisende. Fyringssagen er ikke ordentligt belyst. Selvransagelse minder om udrensning – er selv blevet udelukket fra arbejdsgruppe.

Viveca Liventhal: Roser beretningen omkring ophævelse af tvang, men veninde i patientklagenavn mener at lovgivning om tvang også er med til at hjælpe patienterne. Der bør også arbejdes med det aspekt.

Gert Zøllner: Forstår ikke fyringen af sekretariatschef

Jakob Eilikofer: Ønsker fremadrettet en psykiatri, der arbejder med livsstilsændringer. Omtaler et Motions- og kostprojekt i Guldborgsund. Medlemmerne i Guldborgsund har bl.a. konstateret reduceret medicinforbrug p.g.a. projektet.

Tom Jul Pedersen: Der var ikke enighed i landsledelsen om fyringerne.

Gunver Hansen: Hvordan kan den gamle landsledelse beslutte noget, som den nye landsledelse skal køre videre med?

Thoridt A.: Svar til Gunver: Landsledelsen har nogle visioner. Principprogrammet har ikke altid været fulgt, og der har været mange konflikter. Vi har taget det op og vil igen arbejde efter vores principprogram.

Erik Thomsen: Tak til Frands F. for at rejse en meget principiel debat. Tak fordi du kommer med at konstruktivt budskab. Det kan ikke kaldes ledelse, når vi ikke kan blive enige 13 i landsledelsen. Hvad vej vil vi gå? Der har været kedelige konflikter – skal LAP være SIND ”light” eller skal LAP være LAP? Den nuværende Landsledelse mener, at LAP skal være LAP. Det er vigtigt at diskutere, hvor LAP skal hen.

Olga R.: Vi kæmper mod tvang – mod død i psykiatrien – og vi får ikke hjælp udefra. Vi skal tage den kamp. Der findes ikke nogen andre foreninger, der vil tage de kampe.
Vi kan ikke diktere en ny landsledelse – men holde os til principprogrammet.

Lise Jul Pedersen: Landsledelsen skal roses for sit arbejde.

Inden kaffepause byder den ene af dirigenterne velkommen til 2 gæster fra den norske forening We Shall Overcome: Stein og Kari.

Camilla Madsen omtaler tidligere afholdte og annoncerer et kommende kursus i Systemiske Familie Konstellationer for LAP-medlemmer.

Landsmødet genoptages kl. 15.30. Rita Kristensen overtager referentopgaven fra Mette Hansen.

Karl Bach Jensen (som medlem): LAP ønsker særlovgivning om tvang i psykiatrien ophævet ifølge vores principprogram. Italien har ingen særlovgivning og her bruges langt mindre tvang end i Danmark. Han henviser til FN’s Handicapkonvention, hvor der står i artikel 14, at staten under ingen omstændigheder må spærre folk inde pga. deres handicap. Der skal udarbejdes nødretsbestemmelser i stedet for særlovgivning. Han anbefaler, at LAP fortsat arbejder i overensstemmelse med konventionens bestemmelser.

Thoridt Allermand: Anbefaler beretningen til godkendelse. Synes det har været en god debat. Oplever der overordnet er flertal for beretningen.

Frands Frydendal.: Anbefaler at stemme nej til beretningen. Den er ikke retvisende, idet den ikke beskriver, hvad der er sket. Der bør stå, hvilke opgaver der er løst, og hvilke der ikke er løst. Opgaven med at skabe en organisationskultur som lægger op til samarbejde er ikke løst.

Jytte Rasmussen: Har hørt de forskellige argumenter, og mener det er vigtigt, at vide hvad konsekvensen er, hvis beretningen ikke bliver godkendt.
Paul Bjergager: Hvis en beretning ikke bliver godkendt mener han, at alle i landsledelsen skal trække sig.
Karl Bach Jensen (som dirigent): Der står ikke noget i vedtægterne om, hvad der skal ske, det er op til hvert enkelt medlem af landsledelsen, om man vil trække sig eller ej.
Erik Thomsen: Anbefaler at der står lidt mere i beretningen næste gang.
Nils Holmquist Andersen: Anbefaler at stemme for beretningen. Mener landsledelsen har været grundig og gjort sit arbejde godt.
Mikhael Saxtorph: Der står ikke noget i vedtægterne omkring vedtagelse eller ej. Dette er en diskussion om kejserens skæg – anbefaler at stemme for.

Karl B. J. (som dirigent): Den skriftlige og mundtlige beretning blev sidste år sat til afstemning på én gang. Kan vi gøre det samme i år således, at den mundtlige beretning supplerer den skriftlige?
Mikhael S.: Hvis landsledelsen trækker sig, kan de stille op igen i morgen, og så er vi samme sted.
Thoridt A.: Frands F. har ikke deltaget i møderne, og de 8 i landsledelsen kan stå inde for det, der er foregået, men vi kunne evt. have været mere skarpe i den mundtlige beretning.

Mogens Rosenquist: Jeg er ny her. Jeg synes det der står i beretningen, står på en god måde. Har ikke noget forbehold.
Christian Martin: Trusler om at landsledelsesmedlemmer trækker sig, skal man ikke tage sig af. Jeg stemmer imod, da jeg ikke synes beretningen er, som jeg synes den burde være.

Kaj Allermand: Beretningen holder sig til principprogrammet og jeg anbefaler at stemme for.
Frands Frydendal: Forlanger ikke at landsledelsen skal trække sig. Jeg mener ikke beretningen er OK.

Herefter blev den skriftlige og mundtlige beretning sat til afstemning og godkendt med overvældende flertal.

LAP-priser

Overrækkelse af den interne LAP pris

Paul Bjergager: I år er det en af vores forenings dinosaurer, medgrundlægger og meget betydelig person, der har gjort et stort stykke arbejde: Karl Bach Jensen.
Jeg så Karl første gang midt i 80’erne. Karl skrev bøger, og det var langt fra min hverdag. Karl var med i Galebevægelsen, senere i Sind’s brugerudvalg – hvor jeg lærte ham bedre at kende og senere fik vi lavet vores gode forening.
Karl takker for prisen og fortæller, at det har givet et par kolbøtter et par gange, og fortæller hvor svært det har været at genvinde sit renomme efter en nedtur. Takker foreningen for at bære over med de perioder, hvor han har været lidt ude at hænge.

Eksterne LAP pris: 

Jan Stig Andersen: Prisen gives til Danser med Drenge, idet de med sangen ”En lille pille” har sat fokus på misbrug af lykkepiller. Det er vigtigt for dem, at de har fået prisen inden de skulle på turne, og de vil gerne kunne skrive det på deres fan side, og sige det når de er ude at spille.

4) Regnskabsaflæggelse for 2011

Steen Moestrup: Gennemgår regnskabet i detaljer. Der er et overskud for 2011 på kr. 133.000,-

Jacob Elikofer: Pengene fra Trygfonden, hvor figurerer de?
Steen M.: På side 10 i Specifikationer (de gule sider), fremgår de som periodeafgrænsingsposter.

Camilla Madsen: Spørger ind til udgifterne til sommerlejren. Har den kostet over 300.000 kr. ?
Steen M.: Nej, der er balance mellem udgifter og indtægter til sommerlejren, som har været udgiftsneutral for LAP grundet tilskud

Michael Maahr: Sætter spørgsmål ved, hvordan man opgør egenkapitalen med henvisning til s. 13 i Årsrapport (de blå sider) og sidste års regnskab. Michael forsøger med en ny opstilling at synliggøre, at der mangler noget i opgørelse af egenkapitalen.
Mikhael S.: Kommenterer indlægget fra Michael M. og gør opmærksom på, at han bl.a. mangler at tage højde for gælden.
Steen M.: Forklarer hvorfor regnskabstallene, hvad angår egenkapitalen, er korrekte og retvisende.

Mikhael S.: Har som intern revisor gennemgået regnskabet og anbefaler regnskabet til godkendelse. Stiller gerne op igen, men ønsker fremover at både den valgte interne revisor og suppleanten deltager i arbejdet med at revidere regnskabet. Anbefaler at der laves nogle klare aftaler i forhold til samarbejdet med sekretariatet omkring regnskabet undervejs i løbet af året.

Regnskabet blev derefter godkendt med overvældende flertal.

5) Behandling af indkomne forslag

Forslag nr. 1 stillet af Landsledelsen

Forslag til kommissorium for redaktionsgruppe vedrørende handlingsprogram:
Redaktionsgruppen nedsættes af landsmødet på mødets første dag og har til opgave at sammenskrive og redigere et forslag til handlingsprogram på baggrund af de forslag, der er fremkommet rettidigt inden landsmødet (inkl. landsledelsens forslag) og på baggrund af landsmødets tilkendegivelser.
Indkomne forslag, der af landsmødet henvises til handlingsprogrammet, søges indarbejdet på en sådan måde, at det samlede forslag til handlingsprogram fremtræder som en læsbar og sammenhængende tekst.
Redaktionsgruppen kan i begrænset omfang medtage begrundede forslag fra landsmødets arbejdsgrupper i sit arbejde.
Redaktionsgruppen fremlægger et forslag til drøftelse om formiddagen på landsmødets anden dag.
På baggrund af landsmødets tilkendegivelser fremlægges om eftermiddagen på landsmødets anden dag et forslag, der sættes til afstemning i sin helhed.

Forslaget blev godkendt uden kommentarer og med applaus.

Forslag nr. 2 stillet af Paul Bjergager Nielsen

Forslag til ny Landskampagne, hvor parolerne er:
NEJ TIL TVANG
NEJ TIL BIVIRKNINGER
JA TIL EN MENNESKELIG BEHANDLING
Tvangen øges og bliver brugt i større og større grad i psykiatrien og dette vil ikke stoppe, før vi siger massivt fra over for disse umenneskelige overgreb. Alm. menneskeretsregler må også gælde, selv om man har fået en psykiatrisk diagnose
BIVIRKNINGERNE pga. den psykiatriske medicin er massive og alt for mange bliver invalideret af medicinen ved f.eks. ikke at kunne tage vare på sig selv – ja nogle bliver demente eller massivt fede, så de bliver ramt af sukkersyge og andre invaliderende sygdomme, hvis de da ikke er så uheldige at dø pga. deres medicin.
EN MENNESKELIG BEHANDLING kræver ikke så mange penge yderligere til psykiatrien. Det kræver kun at personalet er venlige, imødekommende og respekterer borgere, der bliver indlagt i behandlings-psykiatrien.

Paul Bjergager Nielsen fremlagde og motiverede sit forslag. Han glæder sig over, at landsledelsen støtter forslaget. Henviser til landskampagnen mod dødsfald i psykiatrien, og den succes det var, og ønsker igen at sætte en ny kampagne i gang.

Kommentarer til forslaget:
Bo Steen Jensen: Dejlig signalpolitik. Vi har i 10 år sagt de samme ting, synes forslaget er glimrende men lidt diffust, ønsker at forslaget bliver præciseret lidt mere. Personalet i psykiatrien bliver presset og kan ende som LAP-medlemmer. Der findes ikke medicin uden bivirkninger.
Christian Martin: Hvem ville ikke være imod tvang og bivirkninger, forslaget er for unuanceret og diffust.
Katrine Woel: Anbefaler forslaget. Nej til bivirkninger er ikke bare virkninger. Anbefaler et samarbejde med Peter Gøtzsche, der har undersøgt hemmelige bivirkninger. Katrine tilbyder Paul B. hjælp til at omformulere forslaget, så det bliver mere klart.
Catherine Njeri Nielsen: Personalet skal være ude hos patienterne og ikke på kontoret. Tvang har reddet mit liv.
Flere medlemmer anbefaler forslaget
Et medlem giver udtryk for at der altid skal være plads til menneskelig behandling i Danmark.
Birgitte Kongsfort: Vi har hørt meget om tvang i mange år. Pårørende har det svært. Og det er vanskeligt at vide, hvad man skal gøre. Jeg synes, det er svært at stå som pårørende på sidelinien. Der skal være noget alternativt til nuværende tilbud, hvis der ikke er tvang.
Erik Thomsen: nogen skal tvangsindlægges – for hvad skal man ellers gøre.
Frands F.: Hensigterne med forslaget er gode, men jeg tror ikke det er klogt. For unuanceret. Sig nej til særlovgivning i stedet. Det gavner ikke foreningen at køre kampagnen som foreslået.
Christian Martin: Forslaget er så diffust, at det ikke giver nogen mening. Vi kan være med til at sætte fokus på at formindske tvangen, i stedet for nej til tvang. Det er sympatisk men uklart, hvad der ligger i det.
Tina Christiansen: Vi kan kun forholde os til det, der står. LAP vil male sig selv op i et hjørne. Vi skal ikke være så rabiate, skal i stedet arbejde med kompromiser.
Marian B. Goldstein: I en akut faresituation er det magtanvendelse, når man holder folk tilbage og ikke tvang. Vigtigt at skelne mellem magtanvendelse og tvang. Er en lille smule overgreb som tvang nødvendigt eller kan vi nøjes med magtanvendelse? Anbefaler forslaget, men mener det kan præciseres mere. Internationalt er der gode erfaringer i forhold til at mindske tvang, og Danmark bør følge efter.
Camilla Madsen: Anbefaler en ny landskampagne. Kampagner er med til at føre LAP frem i medierne. Enig i der skal kigges på parolerne. Foreslår at der nedsættes en gruppe, der arbejder med at konkretisere forslaget, med en anbefaling om, at gruppen indarbejder internationale erfaringer.
Thoridt A.: God debat. Opfordrer til at Katrine sammen med Paul arbejder med forslaget, men anbefaler der bliver arbejdet med klare budskaber.

Det besluttes at nedsætte en åben arbejdsgruppe på selve landsmødet. Gruppen skal konkretisere forslaget om ny landskampagne og kom til at bestå af: Katrine Woel, Bo Steen Jensen, Camilla Madsen, Rigmor Sofia Sommer og Frands Frydendal

Arbejdsgruppen vender efter en pause tilbage med følgende forslag:
”Ny landskampagne. Med fokus på at tvang skal opgives som behandlingsprincip.
Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som udarbejder kampagnen og dens fokusområder inden for de forskellige former for anvendelse af tvang på psykiatriområdet.”

Christian Martin: Forslaget vil betyde, der skal afsættes penge til kampagnen.
Thoridt A.: Synes forslaget er lidt mere diffust end før, mener Pauls forslag er mere klart.
Katrine Woel: Vi har ønsket at gøre kampagnen mere præcis og med kun et fokusområde
Hanne Wiingaard: Det er vigtigt for mig personligt, at pengene til kampagnen bliver fundet, hvis kampagnen skal foregå i 2012.
Lang diskussion om penge til kampagnen, da nuværende kampagne ikke er indarbejdet i det netop fremlagte reviderede budget for 2012. Der efterlyses et konkret beløb til kampagnen, og at kampagnen holder sig inden for de rammer, der bliver afsat

Beslutning:
Ny landskampagne. Med fokus på at tvang skal opgives som behandlingsprincip.
Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som udarbejder kampagnen og dens fokusområder inden for de forskellige former for anvendelse af tvang på psykiatriområdet og inden for de med landsledelsen nærmere aftalte økonomiske rammer, anslået kr. 100.000.

Forslaget vedtages med overvældende flertal.

Forslag nr. 3 stillet af Paul Bjergager Nielsen

Forslag om Nytårshøjskole
Landsforeningen LAP skal som et nyt punkt i foreningens HANDLINGSPLAN have organisering og afvikling af NYTÅRSHØJSKOLE med temaet: “Bud på en ny psykiatri uden så meget medicin”, som afholdes første gang fra den 27. dec. 2012 til 2. januar 2013.

Paul Bjergager er ikke til stede i salen.
Ingen ønsker at opretholde forslaget, som derfor bortfalder

Forslag nr. 4 stillet af Mette Bramsdal

Forslag om at oprette en Fondsgruppe
Mette Bramsdal ønsker meget at oprette en Fondsgruppe, hvor vi på sigt som psykiatribrugere kan søge midler til vores videre udvikling. Det kan være behandlingsforløb uden for det etablerede system, hvor det hovedsageligt i dag KUN er medicinsk behandling. Samt til længere varende kurser og uddannelser, der har et permanent udviklingsmæssigt sigte.

Mette Bramsdal fik under programpunktet: nye arbejdsgrupper, mulighed for at fremlægge og motivere sit forslag.

Der laves et opslag på landsmødet, hvor interesserede kan melde sig som deltagere til en arbejdsgruppe, der under og efter landsmødet kan arbejde videre med forslaget.

Forslag nr. 5 stillet af Lars Kristensen

Nedsættelse af lappetæppegruppe
Gruppens opgave er at få fremstillet følgende lappetæpper og –smykker/ordener af lapper (max. 10 x 10 cm), LAP medlemmer og andre donerer:
1. Vandretæppe der gives til et folketingsmedlem på folketingets åbningsdag, til ophængning på vedkommendes kontor i det følgende folketingsår som tak for godt politisk arbejde for psykiatribrugere.
2. Plaidtæppe der gives som hædersgave til et menneske, der har gjort en smuk gerning / arbejde for psykiatribrugere.
3. 5 stk. lappesmykker/-ordener der gives til ovennævnte modtagere og 3 andre, der i deres dagligdag har gjort en god gerning eller arbejde for psykiatribrugere.

Lars Kristensen fik under programpunktet: nye arbejdsgrupper, mulighed for at fremlægge og motivere sit forslag.

Der laves et opslag på landsmødet, hvor der kan melde sig deltagere til en arbejdsgruppe, der efter landsmødet vil arbejde videre med forslaget.

Forslag nr. 6 stillet af Paul Bjergager Nielsen

Forslag til ny formulering af foreningens overordnede formål
§ 2 Formål
Stk. 1 ændres til:
Stk. 1     Foreningens overordnede formål: Landsforeningen er en organisation, der arbejder for menneskerettigheder for borgere, der er og har været patienter i psykiatrien, og hvor nuværende og tidligere psykiatribrugere kan støtte hinanden, tage fælles initiativer, formulere en politik og stille krav vedrørende vore egne interesser. Landsforeningen er en organisation, der er uafhængig af partipolitiske, økonomiske, behandlingsmæssige og religiøse interesser

Paul Bjergager Nielsen fremlagde og motiverede sit forslag: Er vi en patientforening eller hvad. Vi er noget mere end en patientforening, vi er en menneskerettighedsorganisation.

Kommentarer til forslaget:
Mikhael Saxtorph: Formålet som det er nu, dækker mere bredt, og kan hvis menneskerettigheder indføjes blive begrænsende
Tina Christensen: Det stritter lidt i alle retninger. Vi skal bruge det rigtige sprog – er vi patienter eller borgere, vigtigt vi bruger det samme sprog hele vejen igennem.
Bo Steen Jensen: Samtlige patientforeninger arbejder med menneskerettighederne. Modstander af begrebet patienter, vil i stedet hellere kalde sig noget andet. Jeg lider ikke af en sygdom, men taler om psykisk ubalance.
Katrine Woel: Enig i det der er blevet sagt vedr. begrebet patienter. Forslaget skal omformuleres for at det kan bliver stemt igennem.
Julie Amonsen: Jeg er ikke patient, jeg er borger med en helt almindelig sygdom.

Beslutning:
Forslaget forkastes med overvældende flertal.

Forslag nr. 7 stillet af Nils Holmquist Andersen og Paul Bjergager Nielsen

Forslag om landsledelse på 7 i stedet for 13 medlemmer.

§ 6 Foreningens daglige ledelse
Stk. 1, 2 og 8 ændres til:
Stk. 1     Foreningens daglige ledelse udgøres af Landsledelsen, der består af 7 medlemmer, valgt af landsmødet. Valgperioden for de valgte er 2 år. Dog begrænses valgperioden for de medlemmer, der har fået færrest stemmer til 1 år, således at mindst 3 er på valg hvert år.
Stk. 2     Landsmødet vælger op til 7 suppleanter. Valgperioden for suppleanterne er 1 år. Suppleanterne indtræder …
Stk. 8            Landsledelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 landsledelsesmedlemmer er
til stede.
§ 8 – tegningsregler og hæftelse
Ligeledes ændres § 8 stk. 1 til:
Stk. 1    Foreningen tegnes … Ved optagelse af lån og ved køb og salg og pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af mindst 5 medlemmer af Landsledelsen.

Paul Bjergager fremlagde og motiverede forslaget: Tiden er til, at der er færre i landsledelsen (LL), idet det gør beslutningsprocesserne mere effektive og hvor det bliver lettere at få et godt samarbejde og tage hurtige beslutninger.

På vegne af et flertal i landsledelsen anbefalede Jan Stig Andersen landsmødet at forkaste forslaget. Baggrunden er, at færre i LL vil betyde der er færre til at repræsentere medlemmerne, hvilket gør medlemsdemokratiet mindre.

Kommentarer til forslaget:
Mikhael Saxtorph: 3 – 4 træder ud af LL i løbet af året, hvorfor det gør LL meget sårbar, hvis der er færre medlemmer end 11. Anbefaler ikke forslaget.
Christian Martin: Jeg stemmer imod som det er, men har sympati for forslaget. Foreslår i stedet for fra 7 til 9 og fra 4 til 5. De mange medlemmer af LL har betydet, at der har været for lidt respekt for hinanden indbyrdes.
Eva Holm: Beslutningsgrundlaget bliver for lille.
Erik Thomsen: Godt for medlemsdemokratiet, at der er mange medlemmer i LL. Opfordrer til at LL bliver bedre til at samarbejde indbyrdes.
Jytte Rasmussen: Forstår godt forslaget, og når man ser på fremmødet i LL, kan man se det slider på LL.
Lise Jul: Godt forslag. Jeg vil stemme for. Hellere en lille gruppe der fungerer godt og bliver handlekraftige i stedet for en gruppe med mange.
Katrine Woel: Anbefaler ikke forslaget pga. medlemsdemokratiet og fordi der er mange afbud i perioder bl.a. p.g.a. sygdom, personlige kriser m.m. Forslaget vil svække LAP’s struktur.
Thoridt Allermand: Henviser til bilag i landsmødemappe med – fremmødestatistik. Ud fra statistikken kan man se, at vi er heldige hvis der dukker 7 – 9 op til møderne. 7 medlemmer gør foreningen for sårbar.
Steen Moestrup: Fremmødestatistikken er som den er bl.a. pga. frafald og orlov for mig i en periode. Forslaget betyder at meget få LL medlemmer ville kunne stemme noget igennem med kun 3 stemmer, hvilket udfordrer medlemsdemokratiet.
Paul B.: Der vil være mulighed for deltagelse af 9 personer til møderne idet 2 personer har taleret og ikke stemmeret. I forhold til demokrati giver 13 medlemmer for meget snak og for lidt overskud til at beslutte. Der skal være et tættere samarbejde med arbejdsgrupperne, hvilket der ikke er overskud til. 13 er for mange, der kan ikke opnås konsensus pga. for mange indbyrdes konflikter.

Paul B. anmodede om skriftlig afstemning, hvilket mere end 10 deltagere tilsluttede sig.

Beslutning:
Resultatet af den skriftlige afstemning: 29 ja stemmer, 52 nej og 7 undlod at stemme.
Forslaget blev forkastet.

Forslag nr. 8 stillet af Paul Bjergager Nielsen

Forslag om at forretningsudvalget konstituerer sig med formand/-kvinde, næstformand og kasserer

§ 6 stk. 5, som lyder:
Stk. 5 Senest 3 uger efter nyvalg til ledelsen afholdes konstituerende møde, hvor Landsledelsen af og blandt sine medlemmer vælger et forretningsudvalg på højst 3 personer.
Tilføjes følgende.
Forretningsudvalget konstituerer sig efterfølgende som formand/-kvinde, næstformand og kasserer.

Paul Bjergager Nielsen var ikke til stede, men andre deltagere ønskede forslaget opretholdt.

På vegne af et flertal i landsledelsen anbefalede Erik Thomsen landsmødet at forkaste forslaget.

Kommentarer:
Mikhael Saxtorph: Kompetencer og ansvar bør følge hinanden, og anbefaler, at den uformelle magtstruktur bliver formel, da det fastlægger ansvaret og rollerne præciseres. God ide med en skarpere struktur.
Bo Steen Jensen: Formandskabet tager sig af akutte og ad hoc opgaver, og når der er 3, der skal være med til at bestemme, giver det et godt beslutningsgrundlag.
Thoridt A.: anbefaler der er 3 i forretningsudvalget, da det giver et godt samarbejde og flere til at tage beslutningerne.

Beslutning:
Forslaget forkastes med overvældende flertal.

Forslag nr. 9 stillet af  Frands Frydendal

Landsmødet udtaler:
Den afgående landsledelses flertal har forsømt sit ansvar for handlingsprogrammets nederste punkt:
At sikre en organisationskultur præget af gensidig anerkendelse, forståelse og solidaritet.
Landsmødet indskærper den nye landsledelse, at dette punkt SKAL prioriteres først i de følgende år. En god organisationskultur er den afgørende forudsætning for at alle andre formål kan afvikles til medlemmernes tilfredshed og til opfyldelse af LAP’s formål.
Det afgørende punkt i foreningens organisationskultur er Landsledelsens forretningsorden, som beskrives i vedtægternes §6, stk. 6. Hvis der ikke er respekt her, er LAP i vanskeligheder.
Landsmødet tager som foreningens øverste ledelse nu ansvar for organisationskulturen og vedtager ændring af vedtægternes § 6, stk. 6, så det nu lyder (ændring i kursiv):
”Landsledelsen skal selv fastsætte sin forretningsorden på en sådan måde, at den sikrer gensidig anerkendelse, forståelse og solidaritet.
Et punkt til forretningsorden skal udvikles så meget, at ingen landsledelsesmedlemmer har tungtvejende, begrundede indvendinger imod det.
Et punkt til forretningsorden kan ikke vedtages ved flertalsafgørelse.
Landsledelsen kan fortsat bruge flertalsafgørelser i spørgsmål, hvor intet landsledelsesmedlem har tungtvejende, begrundede indvendinger imod at anvende flertalsafgørelse.
Tidligere års forretningsorden kan bruges som huskeseddel til en ny forretningsorden, men en ny landsledelse begynder på en frisk og er i sin forretningsorden kun bundet af denne vedtægt og ikke af tidligere års forretningsordener.
Landsledelsen kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.”

Nuværende ordlyd af § 6, stk. 6: ”Landsledelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.”

Frands Frydendal fremlagde og motiverede sit forslag.

På vegne af et flertal i landsledelsen anbefalede Olga Runciman landsmødet at forkaste forslaget, da en forretningsorden som foreslået vil gøre arbejdet i dagligdagen for kompliceret. Anbefaler den nye landsledelse at starte på en frisk, og ikke bære gamle vaner videre.

Kommentarer:
Frands F.: Foreslår forretningsordenen bliver fulgt, så vi kan sikre en større enighed i det daglige.
Bo Steen Jensen: Forretningsordenen som den er nu, er funktionsdygtig og giver et godt flow imellem de forskellige landsledelser.
Katrine Woel: Beder Frands F. præcisere baggrunden for at ønske en ny forretningsorden.
Jan Stig Andersen: Er ikke enig med resten i landsledelsen. Jan mener forslaget er det bedste der er sket, siden LAP blev grundlagt.
Mikhael S.: Kan ikke gennemskue forslaget.

Beslutning:
Forslaget forkastes ved flertalsafstemning.

Forslag nr. 10 stillet af Paul Bjergager Nielsen

Forslag om reklamefinansiering af LAP’s Medlemsblad
Landsledelsen pålægges at få fremstillet vores LAP-blad hos det trykkeri, som vi har fået tilbud fra til 0,00 kr., såfremt budget 2 træder i kraft, hvis vi som forening ikke bliver tildelt satspuljepenge.

Paul Bjergager Nielsen var ikke til stede, men et andet medlem ønsker forslaget opretholdt.

På vegne af et flertal i landsledelsen anbefalede Hanne Wiingaard landsmødet at forkaste forslaget. Der er ikke i budgetforslag uden satspuljemidler afsat penge til blad fremadrettet og derfor mener hun ikke, der skal bruges tid på at debattere forslaget.

Bo Steen Jensen: Der er ikke vetoret overfor dem der laver bladet, hvilket betyder, at LAP ikke kan bestemme hvad der evt. bliver reklameret for i bladet.
Eva Holm opfordrer til at LL undersøger mulighederne for at få lavet bladet på andre måder, så der fremover også bliver mulighed for at have et medlemsblad.
Jytte Rasmussen opfordrer til at bladet bliver lettere at læse uden så meget ”graffiti”. Ærgrer sig over, at der måske ikke bliver råd til et blad fremadrettet.
Mikhael S.: Vær opmærksom på, når vi skal vedtage budgettet, betyder det ene forslag intet blad og det andet forslag et blad.

Beslutning:
Forslaget blev forkastet med overvældende flertal

Forslag nr. 11 stillet af Sørn Strand Jensen

Forslag om åbent brev
Forslagsstiller har trukket sit forslag.

Forslag nr. 12 stillet af Steen Moestrup

LAP omlægges til at være en forening præget af innovation og nytænkning frem for vanetænkning.
En forening der er præget af innovation er en forening, som ikke er præget af vanetænkning. Vi skal arbejde på at gøre tingene endnu bedre.
For at støtte innovationen indføres følgende værdifulde normer:
1. Sæt innovationen på dagsordenen – motiver medlemmerne, landsledelsen, bestyrelserne og medarbejdere til nytænkning, engager / ansæt innovative normer.
2. Lad det enkelte medlem sætte mål for sin innovation og samle os om nogle innovative mål på alle niveauer i foreningen. Dette betyder bl.a. at alle ideer skrives ned, når de fremkommer
3. Lad være med at tro at andre klarer og nytænker – innovation kan ikke uddelegeres, men skal være alles arbejdsopgave.
4. Lær organisationen at gå efter tilgivelse, i stedet for at vente på tilladelse og beløn dem der tør og gør.
5. Undgå blindhed – drop ”det har vi prøvet” og ”men…”
6. Vær ydmyg over for din succes – tag intet for givet, og lav løbende vanetjek.
7. Bryd komfortzonen – og gør noget andet end du plejer. Eksempler: samarbejde med nogen du ikke plejer at samarbejde med, snak med nogen du ikke plejer at snakke med, ring til nogen du ikke plejer at ringe til, tænk anderledes end du plejer, beslut anderledes end du plejer.
8. Erkend når en idé ikke holder, accepter den kalkulerede risiko, og fejr at I prøvede. Glæd jer til næste innovative idé.
9. Husk kritik er kun velkommen, når den nytænker og forbedrer, ros fremmer virkelysten

Steen Moestrup fremlagde og motiverede sit forslag: Forslaget er blevet til p.g.a. snakke rundt omkring, og for at prøve at være med til at vende skuden, så der kan komme en positiv organisationskultur i LAP. Vi skal blive bedre til at rose hinanden for de forslag, der kommer og være mere positive og imødekommende overfor forslag.

Steen M. er tilfreds med, at forslaget indgår som inspirationsmateriale, og mener ikke forslaget behøver at komme til videre forhandling eller afstemning.

Forslag nr. 13 stillet af Hanne Vangsgaard Kaljo

Jeg kunne godt tænke mig en forening, der står til rådighed med oplysninger om ens rettigheder over for bostøtter og distriktssygeplejersker, når man bliver udskrevet fra psykiatrisk sygehus.
Og jeg kunne godt tænke mig at LAP var sådan en forening, man får de sociale, økonomiske og private råd og vejledning af. Dernæst kunne jeg godt tænke mig at jeres tlf.nr. blev mere kendt og brugt, da det er en nødvendighed.

Forslaget opfattes som en opfordring til det videre arbejde og blev ikke behandlet yderligere.

6) Vedtagelse af handlingsprogram 2012 – 2013

På baggrund af LL’s oprindelige forslag og landsmødedeltagernes bidrag og indgående drøftelser fredag og lørdag fremlagde den nedsatte redaktionsgruppe bestående af  Bjarne Thykjær Poulsen, Lars Kristensen, Danny Christiansen, Ove Johannesen, Gert Zøllner og Karl Bach Jensen et endeligt forslag til handlingsprogram:

Handlingsprogram for LAP 2012 – 2013

I det kommende år vil landsledelse, medlemmer og ansatte især arbejde med at:

1. Påvirke førtidspensionsreformen sådan at:
den enkeltes ønsker og behov bliver styrende for indsatsen, f.eks. ved at der fokuseres på rimelig tilpasning og ikke bliver krav om uønsket behandling i de kommende ressourceforløb.
personer i ressourceforløb kan opretholde et acceptabelt forsørgelsesgrundlag
modregning ved ægteskab og samliv afskaffes
førtidspensionisters økonomiske forhold forbedres væsentligt, når man passerer folkepensionsalderen.
alle på førtidspension gives ”frit lejde”, ved at ydelsen stilles i bero men ikke frakendes ved selvforsørgelse

2. Afskaffe indirekte tvang til psykiatrisk behandling ved tildeling og udbetaling af sociale ydelser.

3. Sikre at vores muligheder for rådgivning og bistand ikke forringes i forbindelse med overgangen til Udbetaling Danmark.

4. Intensivere indsatsen mod tvang i psykiatrien og mod diskriminerende kriminalisering af psykiatribrugere, bl.a. ved at gennemføre en landskampagne med fokus på at tvang skal opgives som behandlingsprincip

5. Oplyse om vores rettigheder og arbejde for overholdelse af FN’s handicapkonvention.

6. Inddrage eksterne specialister vedrørende indfrielse af vores lovfæstede rettigheder.

7. Øge kendskabet til, kvaliteten af og antallet af kommunale akuttilbud.

8. Afsætte og udvikle ressourcer til at blive mere synlige i medierne både i aktuelle debatter og ved at skabe opmærksomhed om foreningens mærkesager.

9. Styrke samspillet mellem landsforening, grundforeninger, individuelle og kollektive medlemmer, f.eks. i form af fælles arrangementer og andre netværksskabende aktiviteter.

10. Styrke kendskabet til LAP’s mærkesager indadtil i foreningen via medlemsblad, medlemsmøder mv.

11. Skabe en foreningskultur præget af gensidig anerkendelse, forståelse og solidaritet.

Forslaget blev vedtaget med overvældende flertal (2 undlod at stemme, resten stemte for)

7) Fastsættelse af kontingent for 2012

Landsledelsen foreslog følgende kontingentsatser:
Individuelle medlemmer: kr. 125,-
Fordeling: kr. 50,- til lokalforening; kr. 45,- til regionsforening og kr. 30,- til landsforening.
Kollektive medlemmer: kr. 150,- pr. påbegyndte 35 brugere
Individuelle støttemedlemmer: kr. 200,-
Kollektive støttemedlemmer: kr. 600,-

Kommentarer: 
Tina Christensen: Det giver ikke mening at godkende kontingent før budget
Janne Sørensen: 125 kr. om året er meget billigt, så jeg mener godt kontingentet kan sættes op til 250.
Steen Moestrup: Det er logisk at godkende kontingent før budget. Kontingentet er en meget lille del af budgettet.
Hanne Wiingaard: Grunden til vi har budget 1 og 2 er, at vi har en ansøgning inde om penge fra satspuljemidlerne og har ikke modtaget bevilling endnu.
Valentina Djurhuus: Grundforeningerne har brug for flere penge, for at kunne sætte flere aktiviteter i gang.
Birgitte Kongsfort: Efterlyser også flere penge til grundforeningerne.1500 – 2000 kr. om året er lige lidt nok for at få godt gang i lokalforeningerne.
Dorte Eriksen: Hvis medlemmerne melder sig ud med større kontingent, skal vi fastholde det vi har nu. Medlemmerne er velkomne til at betale ekstra helt frivilligt.
Katrine Woel: Mange har meget få penge at klare sig for i dagligdagen. De frivillige indbetalinger kunne øremærkes til grundforeningerne.
Hanne W.: Hvis der er behov for ekstra penge til grundforeningens arrangementer, så søg pengene ved Landsforeningen, idet vi har muligheder for at yde ekstra penge til grundforeningerne.
Gunver Hansen: Der har været rygter fremme om, at der skulle være afsendt et brev til ministeriet, som anbefaler vi ikke modtager midler.
Karl B.J. (som ansat): Der kommer først svar på ansøgning om satspuljemidler i april, og der er ingen grund til at tro, vi ikke får tildelt satspuljemidler fremadrettet, men beløbets størrelse er usikker.
Mikhael S.: Hvis bevillingen går igennem, så er det budget 1 hvis ikke budget 2.
Janne Sørensen: Frivillige tilskud kan gives som gave,
Steen M.: LL er bekendt med, at der er sendt et brev til ministeriet, men mener ikke det får betydning for tildelingen af penge. Vigtigt at fastholde det lave kontingent niveau så vi fastholder medlemmer – gerne op imod 1000 som nu.

Beslutning:
Landsledelsens forslag blev vedtaget med overvældende flertal 

8) Godkendelse af budget for 2012

I landsmødematerialet indgår der 2 budgetter. I det ene budget er der taget højde for, at der ikke bliver bevilget penge fra satspuljemidler (budget 2).

Hanne Wiingaard.: Satspuljemidlerne skulle søges tidligere end før, hvorfor det har været nødvendigt, at sende en ansøgning før Landsmødet. Hanne gennemgik begge budgetter i detaljer.
Vedr. posten 3 regionskonsulenter: Ideen er, at styrke grundforeningernes muligheder for at købe sig til hjælp lokalt til fx udformninger af ansøgninger m.m.
Eksterne konsulenter kan fx være juridisk bistand, økonomisk rådgivning eller andet.

Kommentarer:
Eva Holm: Hvordan kan det koste 70.000 om året at have en kopimaskine?
Hanne W.: Det er en stor maskine, og det er ret dyrt. Beløbet er inkl. kopier.
Mikhael S.: Man kan ikke se i budgetterne, hvis der er en post der står 0 på, og det er manipulatorisk, når det ikke fremgår af budgettet f.eks. har der tidligere stået internationalt arbejde på budgettet.
Hvis vi har medlemmer der er højt placeret i internationale fora, så er det vigtigt, at der er afsat penge til internationalt arbejde. Internationalt engagement koster, så der bør afsættes midler på budgettet til det. Der foreslås afsat kr. 20.000,- på budgettet.
Hanne W.: Gør opmærksom på, at der er blevet lavet om på kontoplanen.
Katrine W.: I forhold til det første budget er det vigtigt, at der er mulighed for penge til fortsat juridisk rådgivning fremadrettet. Der er kun afsat 100.000 på budgettet.
Thoridt A.: De regionale LAP´er har brug for ekstra hjælp, penge til 3 regionskonsulenter kan bruges på mange forskellige måder.
Lise Jul: Det er vigtigt også at have fokus på at få flere medlemmer. Det vil være fint at få lidt statistik over medlemstilgang og afgang.
Tina C.: Der skal være penge til internationalt arbejde, men det kræver at den/de der arbejder med det, også er mere synlige i forhold til hvad pengene bliver brugt til.
Mikhael S.: Vil sørge for at melde tilbage til Erik Olsen, at der skal være mere synlighed i forhold til det internationale arbejde. Det er tankevækkende, at der afsættes henholdsvis 90.000 til 5.000 i de to budgetter til IT. Kan det være inspiration til, at der kan spares andre steder på det store budget.
Bo Steen Jensen: Giver Lise J. ret i, at der burde være flere medlemmer. Der er mange forskellige psykiatrigrupper rundt omkring i Danmark. Der skal mere fokus på, hvordan vi får flere medlemmer.

Herefter foreslås det, at landsmødet tager de to budgetforslag til efterretning, med den ændring, at der i budget 1 afsættes kr. 20.000 til internationalt arbejde og sker en tilsvarende reduktion af beløb afsat til div. aktiviteter.

Forslaget blev vedtaget med overvældende flertal.

9) Valg af medlemmer og suppleanter til landsledelsen

På valg var følgende LL medlemmer:
Hanne Wiingaard (valgt på landsmøde 2010)
Olga Runciman (valgt på landsmøde 2010)
Paul Bjergager Nielsen (valgt på landsmøde 2010)
Tom Jul Petersen (valgt på landsmøde 2010)
Erik Thomsen (valgt som suppleant på landsmøde 2011) – indtrådt 2011
Bo Steen Jensen (valgt på landsmøde 2010) – udtrådt 2011
Ulla Asmussen (valgt på landsmøde 2010) – udtrådt 2011
Marianne Mogensen (valgt på landsmøde 2011) – udtrådt 2011
Lillian Rank(valgt på landsmøde 2011) – udtrådt 2011
Preben Schmücker (valgt på landsmøde 2011) – udtrådt 2011

Der skulle således vælges 9 kandidater til landsledelsen og et antal suppleanter.

Efter en præsentation af de i alt 13 kandidater gik landsmødet over til en skriftlig afstemning
Der blev afleveret 92 gyldige stemmesedler i alt, der var 1 blank stemmeseddel.

Afstemningsresultat:

Navn Antal stemmer Funktion
Henrik Linde 70 Landsledelse
Olga Runciman 69 Landsledelse
Tina Schmidt 67 Landsledelse
Katrine Woel 66 Landsledelse
Hanne Wiingaard 61 Landsledelse
Tom Jul Pedersen 55 Landsledelse
Frands Frydendal 50 Landsledelse
Marian B. Goldstein 48 Landsledelse
Lilian Grandahl 43 Landsledelse
Lars Kristensen 38 1. suppleant
Preben J. B. Olsen 17 2. suppleant
Gert Zøllner 14 3. suppleant
Ove Johannesen 7 4. suppleant

Den nye landsledelse består således af følgende medlemmer:
Steen Moestrup, Thoridt Allermand, Jan Stig Andersen, Nils Holmquist Andersen, Henrik Linde, Olga Runciman, Tina Schmidt, Katrine Woel, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Frands Frydendal, Marian B. Goldstein, Lilian Grandahl.

Suppleanter er:
Lars Kristensen, Preben J. B. Olsen, Gert Zøllner og Ove Johannesen

10) Valg af statsautoriseret eller registreret revisor samt intern kritisk revisor og revisorsuppleant

Det statsautoriserede revisionsfirma Beierholm blev valgt som revisor.

Mikhael Saxtorph blev valgt som intern kritisk revisor.
Danny Christiansen blev valgt som revisorsuppleant.

11) Eventuelt

Benny Lihme orienterer om Advokatfirmaet Nyhavnsadvokaterne.dk, hvor Thorkild Højer m.fl. er ved at udforske forholdet mellem lovgivningen og menneskerettighederne.

Gunver Hansen beder Else Holm om at komme op. Gunver takker for 3 dejlige sommerlejre, hvor Else har været tovholder. Else modtager en erkendtlighed for det store arbejde.

Birgitte Kongsfort: Henviser til Retningslinjer for arbejdsgrupper i landsmødemappen. Opfordrer landsledelsen til at tage spørgsmålet op om refusion af kørsel i egen bil i forbindelse med møder/sommerlejr, når man passerer Storebælt

Gert Zøllner: Ros til landsmødet – takker for at blive valgt som suppleant.

Mikhael Saxtorph: Det har været et positivt og disciplineret landsmøde – tak for det.

Paul Bjergager Nielsen: Stillede ikke op til LL, men sagde tak for alt.

I øvrigt oplyste Karl Bach Jensen som udviklingskonsulent i LAP om følgende emner i løbet af landsmødet:
Bisidderservice. 
Der er uddannet 25 bisiddere i LAP. Hvis man har brug for en bisidder, kan man ringe til LAP’s sekretariat og få kontakt til en bisidder. Der er udarbejdet en folder, som man meget gerne må fordele rundt omkring, hvor det er relevant.
Høring om medicinrelaterede dødsfald. 
Tirsdag den 8. maj i Fællessalen på Christiansborg fra kl. 9.00 – 16.30. Der er plads til 140 i salen. Programmet for hele dagen er lige ved at være på plads. Det endelige program for høringen kan findes på www.lap.dk ligesom tilmelding til høringen foregår via LAP’s hjemmeside. Programmet annonceres også i medlemsbladet og via LAP’s elektroniske nyhedsbrev – som alle opfordres til at abonnere på.

Referat af møde i sommerlejrgruppen, 30. april 2012

Referat fra Sommerlejrgruppens møde den 30. april 2012 i Lokalerne på Glasvej i Odense

Til stede var. Gunver, Rene, Inger og Birgitte. Jack havde meldt afbud og Jan udeblev.

1. Valg af referent og ordstyrer

Til ordstyrer blev valgt Rene og til referent blev valgt Birgitte

2. Godkendelse af referat fra sidste møde.

Referatet blev godkendt.

3. Siden sidst.

  1. Jack. Fjernlager hos Else.
  2. Da Jack ikke var til stede blev dette udsat til næste møde
  3. Rene: Busser og Bandet til festaftenen.

Dette er på plads. Bus fra Vejle til Juelsminde den 21.7.2012, bus fra Juelsminde til Zoo i Givskud og retur til Juelsminde den 23.7 og bus fra Juelsminde og til Vejle på afrejsedagen. Pris i alt med 4 stjernet bus. 18.000,00 kr. inkl. moms.

Der er plads til max 50 personer i bussen til Løveparken så det er først til mølle princippet. Det koster 140,00 kr. at komme ind i Løveparken pr. deltager. I denne forbindelse så vi på Løveparkens hjemmeside, at en person kan komme gratis ind som ledsager hvis den man ledsager har et ledsagerkort.  Sådan et kort udstedes blandt andet til personer på førtidspension. Kortet udstedes af Dansk Handicap Organisation. Det koster 100 kr. og et billede i pas størrelse. Der er ansøgningsskema og yderligere oplysninger på deres hjemmeside..

Rene er tovholder med Birgitte som hjælper på turen til Løveparken.

Vi regner med at køre fra Juelsminde kl. 10,00 og vil væde hjemme igen ca. kl. 16.30

Bandet har vi fået en pris på 12.000 kr.

Jan: Web-siden.

Jan var ikke til stede men vi har konstateret at web siden er opdateret med relevante oplysninger om sommerlejren.

Inger: Sanghæfter, cykler, duge og pris for lejr på Samsø til næste år.

Sanghæfter blev det Birgitte havde forevist ved sidste møde og det arbejder Birgitte videre på. Cykler var ikke undersøgt men blev det mens vi var til mødet og der er aftalt at leje 8 cykler fra mandag til lørdag. Duge var Inger ikke kommet nærmere, men Birgitte tog over og har her i skrivende stund fundet nervøs velour i orange i Stof og Stil i Roskilde og det kører Birgitte op og ser på en af de nærmeste dage.

Inger havde undersøgt muligheder på Samsø og der var kun Samsø Højskole der ville huse os så det arbejder Inger videre med til næste gang.

Birgitte:

Sanghæfter er der så meget styr på der kan blive pt. Duge er der styr på og banko spil er på plads. Lånes af Den Gule Dør i Køge og Birgitte har med i bilen.

Gunver:

Invitation er under udarbejdelse. Vi kan først få Hellebjerg lørdag kl. 12.00 så lejrgruppen mødes i Juelsminde fredag sidst på dagen, overnatter og får styr på de sidste ting.

Deltagerne bliver transporteret i bus fra Vejle Lørdag ca. kl. 14.30 og er i Juelsminde ca. 15.30. Efter ankomsten udleveres der nøgler til værelserne så alle lige kan få et hvil inden vi afholder et fællesmøde kl. 17.00 hvor lejrgruppen kommer med de praktiske oplysninger for ugen

Lørdag den 28. juli går turen tilbage fra Hellebjerg til Vejle med bus ca. kl. 11.00

Skattejagt, point-leg og Lap lege tager Gunver sig af og er nået langt i planlægningen. Her hjælper Ali og Inger.

Oplæg fra Trygfonden bliver ikke med nogen fra Trygfonden da de ikke tager ud, men måske vil Karl holde en kort orientering en af eftermiddagene? Gunver undersøger

Overraskelsen fredag aften er ikke på plads endnu, men der arbejdes på det. Inger mener der er byfest i byen denne aften så måske er der en del der vil ned i byen?? Det kan også blive en spille aften eller måske noget helt andet.

Vi skal huske at skrive i invitationen til deltagerne, at de skal have en pakke med til max 25 kr. som der vil blive spillet om til banko spillet og der for uden vil der også være en hovedgevinst på sidste spil.

Mad er ikke på plads idet catering firmaet som vi havde en forhåndsaftale med ikke er til at få fat i så Gunver er gået i gang med at få en aftale med Hurup Kro så det ved vi mere om til næste møde.

5. Nyt fra Landsledelsen.

Jan var der ikke så der var intet nyt fra LL.

6. Yderligere dagsordens punkter.

Ingen.

7. Økonomi/budget
Vi har udarbejdet et foreløbigt budget. Konto nummer til brug for Lejrgruppen er opgivet og videre sendt til Gunver som så tager kontakt  til Hanne fra LL så vi kan få nogle penge overført til denne konto.

8. Aktiviteter på Sommerlejr 2012.

9. Vi er ved at få de sidste aktiviteter på plads og de vil blive meddelt i et endeligt program som sendes med ud til deltagerne. Vi fik talt gevinster til forskellige aktiviteter igennem og dem begynder vi at købe når der er kommet penge ind på kontoen.

10. Fonde-liste vedr. sommerlejr 2013

Gunver havde fundet en masse fonde vi kunne søge midler hos til næste års lejr, men vi blev enige om, at det var en opgave for Landsledelsen af søge midler.

11. Evt.

Evaluering

Skal der være en evaluering og i hvilken form. Det tænker vi lige over til næste møde.

 

Næste møde er den 4. juni 2012 på Glasvej i Odense.

Referat af møde i sommerlejrgruppen, 2. april 2012

Sommerlejr gruppens møde den 2. april 212 på Glasvej, Odense

til stede var: Gunver, Jack, Rene, Inger, Jan og Birgitte.

1. Valg af referent og ordstyrer.

Birgitte blev valgt til referent

Rene blev valgt som ordstyrer.

2. Godkendelse af referat.

Referatet fra sidste møde blev godkendt

3. Siden sidst – Erik med mere – Hellebjerg kontakt

Jan undskyldte at han ikke havde mailet til os torsdag aften ved landsmødet omkring Hellebjerg. LL besluttede at det er lejrgruppen der har mandat til at bestemme hvor sommerlejren skal afholdes.

Gruppen har besluttet at det bliver Hellebjerg i 2012 og kontrakten på 65.000,00. er underskrevet og returneret..

Jan har fået en forespørgsel fra et medlem om han måtte have hund med. Efter forespørgsel til Hellebjerg må der ikke komme hunde med på Hellebjerg.

Erik var med på LL vegne og han stillede ikke op til valget til LL 2012 og er derfor ikke i lejergruppen mere. Erik er slettet fra Lejr mail listen.

Vi tog lige et hop til medlemsbladet omkring annonce til Lap bladet som er sidste dag d.d. . Annoncen til Lap bladet blev godkendt med en enkelt rettelse og kommer i bladet ved næste udgivelse.

Og endnu et hop. Rene tager kontrakt til bandet omkring underholdning  til festaftenen og vi aftalte at  Rene bare skal skrive under og vi skal have kontanter med til afregning på spilleaftenen.

4. Nyt fra Landsledelsen.

Se punkt 3

5.  Nye mapper og telefonlister til gruppen

Mapperne er bestilt af Mette, men var ikke nået frem til dette møde          så dem får vi til næste gang.

Gunver har udleveret renoverede lister og de er ok.

6. Yderligere dagordens punkter

Kiosk. Jack står for kiosken og får et beløb til start og ordner også regnskabet.

Hjælpere. Gert , Dorte,   Merete, Asjan, Lone , Helmer, Thomas, Jørgen og   Ali. (Rene er tovholder på teltet)

Web site:

Jan tager sig af ansvaret for at få web master til at opdatere sommerlejergruppens hjemmeside.

Sange. Inger og Birgitte kigger på det. Vi aftalte at Inger havde noget materiale med til næste møde.

7. Aktiviteter på sommerlejren

Hver aften vil der være bål i gryden med sang og socialt samvær.

Lørdag:

Ankomst. Lørdag Banko spil lørdagen kl. 20.00: gevinst på en 1 række 2 rækker og fuld plade med sidegevinst på alle tre spil. Vi spiller minimum 6 spil og på sidste spil vil der være en hovedgevinst – Deltagerne opfordres til at tage en pakke med til ca. 20-25 kr. – dem spiller vi om – plus nævnte hovedgevinst.

Søndag

Skattejagt. Gunver og Inger.  Gunver og Inger sammensætter grupperne og laver oplæg til hvordan det skal foregå.

Gunver arbejder videre med point legen, som skal få deltagere til at være hjælpere – uden nedsættelse af deltagerpris – men får så en point-gave, som udleveres fredag aften.

Merete starter postkort op søndag kl. 15.00 og så kan der gåes frem og tilbage efter lyst.

Mandag.

Heldagsudflugt. Rene sørger for at aftale med busselskab. Vi har planer om at turen skal gå til Giveskud zoo og spisning på en kro på vejen hjem om aftenen.

Tirsdag.

Lap lege: Gunver og Ali er tovholder. Overrækkelse af medaljer tirsdag aften.

Onsdag:

By tur til Juelsminde om formiddagen. Det foregår enten på cykel (Vi lejer cykler ligesom sidste år) eller på de dertil indrettede ben vi er udstyret med fra naturen. Det er Birgitte og Jack der er tovholder og tager med.

Tryg fonden og Lap: Nogle fra Trygfonden og fra Lap vil komme på besøg onsdag eftermiddag og om aftenen bliver der lagt op til den helt store festaften. Birgitte tager kontakt til Steen om duge – det er gjort og de duge der findes fra basaren egner sig ikke til borddækning så Inger og Birgitte finder på noget andet. Rene byder  velkommen til festen og fortæller lidt om aftenens gang.

Torsdag :

Fri til sightseeing (evt. boldspil) og om aftenen er der SCENEN er din.
Evt. Else fortæller om sin gave oplevelse.

Alt dette foregår i spisesalen og alle opfordres til at byde ind med indslag

Fredag:

Overraskelse fastlægges senere. Overraskelsen tager Rene og Gunver sig af.

Lørdag

Hjemrejse og så er den uge bare forhåbentlig gået godt

Bus: Rene undersøger bus  priser. Til  Lørdag, mandag, og lørdag

Mad.  Gunver tager sig af aftale om vores mad.

Cykler: Inger tager sig af leje af cykler (3 herre- og 5 damecykler) og de skal være der mandag formiddag og afhentes igen fredag sidst på eftermiddagen og Jack sørger for at være til stede så cyklerne kan blive retmæssig afleveret

Fjernlageret: Hos Else snakker  – Jack snakker med Else om hvordan vi får det til Hellebjerg.

Kontanter: Under hele lejren tager Birgitte sig af kontante udbetalinger. Har oprettet konto og kort så nu skal vi bare have overført nogle penge. Birgitte aflægger regnskab for poster og beholdning når ferien er slut og alt hvad der hører herunder er betalt og modtaget kvitteringer for. Ingen udbetalinger uden kvitteringer.

8/9 Noget om Lap og Trygfonden:

er beskrevet under punkt 7 –

10 Fonde og legater til sommerlejr 2013

Gunver sender en liste til gruppen pr. mail

Næste sommerlejrmøde er den 30 april og vi mødes på Glasvej Kl.11.30. Bemærk det er en time tidligere en vi plejer.

Referat af møde i Landskampagne-gruppen, 16. marts 2012

Deltagere: Paul Bjergager, Olga Runciman, Jan Andersen, Helene Mortensen, og Karl Bach Jensen.
Afbud: Patricia Eskekilde, Henrik Linde, Thoridt Allermand, Hanne Wiingaard.


1.    Referent og ordstyrer

Ordstyrer: Jan. Referent: Karl.

2.    Godkendelse af referatet fra møde den 24.02.2012

Referatet blev godkendt

3.    Opfølgning vedr. høring den 8. maj

Vi gennemgår programmet og tilretter enkelte detaljer. Flere giver udtryk for, at de ikke mener vi skal benytte Søren Ventegodt, men vi vil gerne invitere Marian B. Goldstein og Jørn Eriksen. Merete Nordentoft er forhindret, men peger på overlæge Diana Kristensen, som har sagt ja. Institut for Menneskerettigheder deltager ved afdelingschef Susanne Nour. Retsmediciner Jytte Banner deltager om formiddagen.

Op til høringen vil vi forberede en ny udmelding, der reformulerer kravet om obligatorisk ob-duktion. Vi vil desuden formulere nogle temaer til eftermiddagens paneldebat.

Vi regner med at der deltager ca. 50 fra inviterede organisationer, 50 fra offentligheden og re-serverer 40 pladser til LAP-medlemmer.

Budget for arrangementet:
2 x Oslo/Kbh. retur + hotel            6.000
Forplejning til 140 personer    17.000
Vingaver                1.500
Annoncer:            20.000
Rejserefusion, internt LAP        15.000
I alt:             59.500

4.    Opfølgning vedr. markering den 1. juni

Olga og Michael Rassum optræder med musikindslag. Olga har også talt med irsk gruppe om at deltage. Paul har talt med forskellige om musikindslag.
Helene har truffet aftale med gadepræst Mia Rahr Jacobsen om medvirken.
Der aftales en deadline til 15. april om diverse aftaler.
Paul kontakter Anne Marie Helger om at medvirke ved Lundbeck og evt. på Rådhuspladsen. Olga spørger Erik Clausen om at medvirke på Rådhuspladsen. Karl skriver til Özlem Cekic og Karen Klint. Olga spørger Johanne fra Enhedslisten.

Karl er blevet kontaktet af Sind Ungdom, der er interesseret i at deltage i demonstrationen. De skal holdes orienteret.

Helene kontakter Live Production Kalundborg om scene og anlæg til Rådhuspladsen. Paul finder frem til en ladvogn med anlæg, der kan følge demonstrationen. Paul foreslår at der fabrikeres 10 skilte med kors plakaten på begge sider + 10 flag med LAP-logo.

Ideer til slogans:
Psykiatri med sjæl og krop, nej til piller og hjertestop.
Dø ung – blive psykiatripatient! PS: Husk at få dit lig obduceret.
Hovedslogan: Ja til liv – nej til medicindød! Laves som banner i mørkeblåt og orange.

Nye formuleringer til postkort: Der skal noget med om, at psykiatriske patienter i gns. dør 15 – 20 år før alle andre. Også om at tvangsbehandling er menneskeretsstridigt.
De to første sætninger på plakaten genbruges, herefter:
”Det er kun toppen af isbjerget – kun ganske få bliver obduceret.
Hvert år bliver … tvangsbehandlet med psykiatri-medicin. Tvangsbehandling strider med FN’s handicapkonvention.
Det skal være en menneskeret selv at bestemme om man vil have psykiatrisk medicin. Der skal tilbydes medicinfri behandling.”

Paul og Karl arbejder videre med tekst og lay-out.

Nyt budget:     Ladvogn + anlæg    10.000
Bannere og skilte      5.000
Løbesedler          2.000
Postkort/flyer    15.000
Scene + anlæg    12.000
Transport        25.000
Fortærring          4.000
Annoncer        20.000
Diverse          2.000
I alt         95.000

5.    Psykofarmaka rådgivning
Udsættes til næste møde

6.    Pjece om medicinudtrapning 
Udsættes til næste møde.

7.    Høringssvar vedr. ”Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser”.
Grundlæggende vil vi melde tilbage, at vi mener at børn og unge ikke skal have psykofar-maka. Olga og Helene udformer et udkast til høringssvar med vægt på manglende bindende retningslinjer og overvågning.

8.    Evt. møde med sundhedsudvalget. 
Venter til efter høringen

9.    Næste møde: Fredag den 20. april kl. 11

Referat af møde i sommerlejrgruppen, 12. marts 2012

Referat fra Sommerlejrgruppens møde den 12. marts 2012 i Laps lokaler på Glasvej. Odense

Til stede var: Gunver, Erik, Jack, Rene, Jan, Inger og Birgitte og fra Landsledelsen var Hanne Wiingaard og Thoridt Allermann

1. Valg af ordstyrer og referent

Jack blev valgt til ordstyrer og Birgitte blev valgt til referent.

 

2     Godkendelse af referat fra sidste gang.

Referatet blev godkendt med en enkelt tilføjelse som var fra Gunver og det var:  på sidste møde blev i enige om at vi  skulle prøve at finde et sted, der havde 20 enkeltværelser og 25 dobbeltværelser.

 

Fremtidig sammensætning af sommerlejrgruppen 2012

Grunden til at Thoridt og Hanne var med til mødet var at der er opstået uenighed i gruppen om hvor sommerlejren skal afholdes i år. Den egentlige grund til uenighed er at Hellebjerg har sat prisen op med 20.000 kr. for leje af skolen i forhold til sidste år og på mødet den 20. februar blev vi enige om at prøve om vi kunne finde et andet sted.

 

Erik, Gunver og Birgitte har så været ude og se på to steder. Et på Halstedhus Efterskole på Lolland og Nordsjællands efterskole i Nordsjælland. Efter vi havde beset disse to steder meldte Gunver klart ud med at kun kunne ikke være med hvis vi valgte Lolland men godt kunne godkende Nordsjælland. På Nordsjællands Efterskole var der kun plads til omkring 60 deltager og det hold Erik på var for lidt og han ville have at det skulle være på Lolland. Birgitte har hele tiden udtrykt at det for hendes skyld var ok både med Lolland og Nordsjælland. Det tolkede Erik som om, at når vi var enige 2 ud af 3 så blev Lolland. Efter orientering til gruppens andre medlemmer var der dog ikke enighed om at det skulle være Lolland og der blev indkaldt til et hastemøde den 12 marts 2012. Der blev sendt adskillige mails til LL som blev orienteret om vores uenighed

I mellemtiden havde Erik haft Halstedhus Efterskole på Lolland med til LL møde den 3 marts og havde sammen med Jan fået godkendt at sommerlejren afholdtes der. Thoridt og Hanne fra LL udtalte begge, at de ikke havde fået læst disse mail ordentlig på grund af arbejdspres her lige inden Landsmødet og da de havde spurgt Jan om han stadig var enig og han havde svaret ja stemte de alle for at det skulle være Halstedhus Efterskole på Lolland.

Jack tog ordet og tilkende gav at han stemte for,  at det skulle være Hellebjerg med samme begrundelse som de øvrige medlemmer af gruppen som følger nedenstående.

Rene holdt også på Hellebjerg med den begrundelse at Hellebjerg er det kendte og vi er alle nye i gruppen. Hvis vi skulle til Halstedhus efterskole på Lolland vil merprisen på Hellebjerg æde sig selv op i ekstra omkostninger. Eksempel ville orkestret til festaftenen blive 4.000 dyrere  plus  noget kørsel og der skulle være 4 sengepladser til musikerne for de var nød til at overnatte. Der for uden skulle vi ud og finde alle kontakter forfra og dette store arbejde er der flere i gruppen der ikke har overskud til at påtage sig.

Inger har hele tide sagt, at med det overskud hun har skulle det være Hellebjerg også på grund af det kendte og vi har en masse baggrundsviden, at trække på fra de andre år.

Birgitte har været med til at se på de to mulige steder på Sjælland og har hele tiden sagt at Jeg ville være i stand til at få en god lejr både på Lolland og i Nordsjælland og dette har Erik tage for, at jeg var enig med ham om, at det skulle være Lolland. Den 2 marts om morgenen inden LL skulle mødes i weekenden ringede jeg Erik op og meddelte ham, at når gruppen ikke var enige om beslutningen om Lolland kunne jeg ikke stemme for.

Gunver har hele tiden sagt at hvis det blev Lolland måtte hun melde sig ud af gruppen for det kunne hun ikke være med til og Gunver har både mailet og givet til kende hvorfor og det har LL fået på mail.

Jan beklagede at han på LL møde havde stemt for at det skulle være Lolland og sagde direkte at han ikke havde levet op til sin plads i denne sag

Erik holdt fast at det var en Landsledelses beslutning og det stod ikke til at ændre og med disse ord holdt vi en pause og Erik benyttede pausen til ar forlade mødet og vendte ikke tilbage.

Efter at, Erik forlod mødet, fik de øvrige i gruppen et konstruktivt samarbejde om forudsætningerne for, at kunne stå for afholdelsen af Lap-Sommerlejr 2012 og alle var enige om at lejren skal være på Hellebjerg med de begrundelser der er fremkommet tidligere på mødet .

Iøvrigt var der en henstilling til LL om at fjerne Erik Thomsen fra sommerlejr udvalget da vi føler/mener han kører sit eget løb og dagsorden som vi ikke kan finde os til rette med.

Gruppens medlemmer var enige om, at det vil vanskelig gøre det videre samarbejde hvis ikke LL tage deres beslutning op til fornyet overvejelse og Hanne og Thoridt lovede at tage det med på LL mødet om aftenen den 22. marts ud fra den fælles beslutning om at det skal være Hellebjerg vi afholder Lap Sommerlejr på 2012.

Såfremt at LL beslutning om afholdelse af Lap sommerlejren 2012 fastholdes til, at være på Halstedhus Efterskole ser gruppens fem medlemmer ( Gunver, Inger, Rene, Jack og Birgitte) sig ikke i stand til at fortsætte samarbejdet omkring Laps Landslejr 2012 og således skal LL ud og finde nye medlemmer til gruppen.

 

Udarbejdelse af program og budget for Lap sommerlejr 2012.

Vi var på sidste møde blevet enige om et foreløbigt program for lejren. Gunver havde renskrevet det og vi fik det udleveret og vi der var tilbage var enige om, at dette foreløbige program er det vi arbejder videre med såfremt, at det bliver os, der skal fortsætte.

Der er også udarbejdet tekst og billeder til, at komme i næste Lap blad. Dette er også godkendt af gruppen med den lille detalje, at der skulle et billede med af en bus. Vi var enige i gruppen om, at vi kunne spare porto til at sende tilmelding ud til alle Lap medlemmer, men Hanne sagde, at det skulle vi så det er sådan det er.

Hvem der skal være kontaktpersoner for medlemmerne ved forespørgsler tager vi op på næste møde.

Foreløbigt budget er ligeledes klar og det hele fremsender Gunver til LL inden landsmødet den 23-24 marts så de har grundlag for at træffe den rigtige beslutning på baggrund af at gruppen er enige om at Lap Sommerlejr 2012 bliver på Hellebjerg.

Såfremt det bliver vedtaget at Lap sommerlejr skal afholdes på Hellebjerg samles gruppen igen den 2. april 2012 i Laps lokaler på Glasvej i Odense..  kl. 12.30