Referat af LL møde lørdag den 28.-29. juni 2019

LL møde d. 28 – 29 juni 2019, Hotel Sinatur, Nyborg

Fremmødte: Lene Kristensen, Tom Jul Pedersen, Michael P. Krog, Grethe Kristine Nørgaard, Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Lars Kristensen, Michael Krog Andersen, Clarissa Sørensen, Steen Moestrup, Jens Rasmussen og Inger Liss Christoffersen.
Afbud: Jakob Brixtofte og Katrine Wiedersøe
Fraværende: Katrine Wiedersøe og Anne Marie Rafferty.

1) Valg af ordstyrer og referent.

Hanne Wiingaard valgt som ordstyrer. Henrik Kromann Hansen blev valgt som referent.

2) Vejrmelding. Refereres ikke.

3) Godkendelse af dagsorden:

Punktet ’Valg til FU’ fremskyndet til fredag i stedet for lørdag. Da det afgående medlem af samme personlige grunde forventer, at være nødt til at forlade mødet inden vi går igang lørdag. Valg af nyt FU medlem indsættes som dagsordenens punkt 6) Resten af dagsordenen skubbes én plads.

4) Godkendelse af referat fra møde d. 25. maj 2019.

Der mangler lidt overblik, da sekretariatet desværre er hårdt ramt af sygdom.
Tilføjelse til punktet daværende punkt 8 om arbejdsgrupper: Gruppe 18, Arbejdsgruppe om væresteder.
Referatet derudover godkendt.

5) Lukket punkt

6) Valg af FU: Bettina Kræmer Mærsk forlader FU og Steen Moestrup er valgt.

7) Orientering fra

a) FU: LAP Repræsentation i Danske Regioner: her har vi fået svar. KL og Patientsikkerhedsstyrelsen og IBIS har vi ikke hørt fra. Lene Kristensen Indgår fremover i Frivilligrådet, hvor Jørn B. hidtil har gået til møder.
Hjemmeside: Sagen går sin langsomme gang og FU har måske det rette tilbud på LAP ́s hjemmeside

b) LL Psykiatritopmøde v/status. Steen vil gerne holde workshop: Øvelser om hele samtaler imellem f.eks. bruger og behandler, i øjenhøjde.
Steen har artikel i “psykiatrisk sygepleje” om det samme.

Mette Juhl og Tom Jul bidrager til Psykiatriwalk i Risskov. Der er flyttet rundt på psykiatrien og Overtaci museet ligger på Journalisthøjskolen. Walken går derfra til Risskov, som er en byggeplads.

Hanne Wiingaard fortæller om psykiatrinetværket – der har forsøgt at samle et brev til den nye regering, som dog ikke blev til noget.

Michael Krog bemærker, at der er lige lovlig mange organisationer, der har sendt erklæringer fra “HELE Psykiatrien”, hvorunder LAP ikke er med. Det vil sige, vi ser lidt for ligegyldige ud i verdensbilledet.

Steen har haft et godt folkemøde, hvor der har været plejet mange nyttige kontakter.
Men Steen føler, at kystlejrgruppen er alvorligt amputeret, da halvdelen af gruppen er udvandret.
Dog er gruppen nu, efter at man har skullet specificere gruppens formål og nyttevirkning for brugerne, pludseligt blevet meget vigtigere og mere relevant end nogensinde.
Det er her, man kan lære noget der minder lidt om at deles om husholdning med nogen og få nogle snakke.
Michael Krogh Andersen ville gerne have været med, men kom det ikke. Det kan nås til næste år, hvis man rækker hånden op i september.

c) Udviklingskonsulent – fraværende pga. sygdom.

8) Vedr. Nøgler og IPAD retur til Sekretariatet.

Sagen er i hænderne på FU.

9) Den nye Regering

Lene Kristensen har kigget på forståelsesgrundlaget og ser lyst på mulighederne for vores målgruppe.

Der lægges op til flere varme hænder, der tager sig af børn.
Mht. ydelser, indføres der tilskud til de, der er for hårdt ramte af Kontanthjælpsloft. Der nedsættes en ydelseskommission, der skal se på forbedringer og tilretninger af ydelsessystemet.
Hanne Wiingaard er glad for Pernille Rosenkrantz-Theil og mener, der er gode kompetencer.
Hvad der mangler i det fine hensigtserklæringspapir er mere specifikt hvor de mange læger og sygeplejersker skal komme fra.
Der ytres ønsker fra LL om, at vi skal have bedre tænder på dagsordenen igen.
Hvem kommer mon med et udspil? Vi snakker socialt udsatte og boliger Ghettopakke osv. Priser for kollektiv transport er for høje øst for Storebælt.
Det nye forretningsudvalg hermed inspireret til hvad man bør skrive til de nye ministre.
Michael P. Krog. går i gang med at forberede / tilrettelægge nogle interviews med de nye ministre.

10) Infomedia priser. Der er betalt lige lovlig meget. Det vil sige gamle priser. Der er senere meddelt prisstigninger. Katrine indhenter tilbud på elektronisk medieadgang til næste LL-Møde
Punktet udsættes til næste møde.

11) Forslag fra Tom Jul

Der ønskes anderledes Referater, mere hen ad beslutningsreferat, som også Forretningsordenen antyder og kan tilpasses til at dette sker.
Der ønskes mere fokus på konfliktforebyggelse og konflikthåndtering.
Trivselsudvalg nedsat: Lars, Tom og Clarissa
Trivselsudvalget arbejder med det, vi lærte af Center for Konfliktforebyggelse og kommer med anbefalinger til Lands Ledelsen.
Redaktionsgruppen laver LAP bladet og de, der ønsker andet indhold, anden kurs eller lignende, skriver til Redaktionsgruppen.
Jon gav os det råd, når vi som Lands Ledelse en sjælden gang har tid til at gå til bunds med hvad vi vil som forening, hvad vi vil med Psykiatrien og hvordan vi kommer ud over stepperne, bliver synlige og skaffer os indflydelse, som skal bruges til at forbedre brugernes vilkår.
Det er vi enige om.

12) Arbejdsgrupper: Opfølgning på godkendelse af arbejdsgrupper

– Blivende Refugie: Der rumles om at nedlægge gruppen. Udsat til næste gang.

– Kystlejr: Gruppens formål er modtaget og vedtaget.

– Inspirationsgruppen: Der afventes mail om hvor vidt gruppen eksisterer endnu.

– Gruppe vedrørende netværk imellem LAP Lokalafdelinger: Vi har afholdt første møde d. 19. juni, som indkaldt af Arne Jensen, men LAP LL repræsentant Steen Moestrup lader til ikke at have fået indkaldelsen. Der må strammes op eller gruppen må lukke.

– Systemramte forældre: Gruppen er nedlagt.

13. Medlemstræf på Sjælland

a) Genopstart af LAP Roskilde.
Hanne Wiingaard, Steen Moestrup og Jens Rasmussen tager sig af sagen.

14) Arbejdsgrupper

-Bisidderstyregruppen: Undertegnede referent har svært ved at redegøre for hvorfor han er bagud med arbejdet, samtidigt med at skulle referere. Går videre med opgaverne straks efter, at nærværende referat er sendt som kladde til Forretningsudvalget.

-Kystlejrgruppen. Der arbejdes videre med seks, måske tre medlemmer af gruppen. Steen holder møde med gruppen og finder ud af hvad de vil.

Sommerlejrgruppe: Der holdes møder og 27 betalende deltagere har meldt sig.

-Folkemødegruppe: Det var overordnet godt. Højdepunkterne var bl.a. en debat hvor bl.a. Anoreksigne og da teltet blev sunget åbent af Rebellens Kor.
Teltet var meget besøgt og Lars cykel kom vidt omkring som reklamesøjle – , dog først efter en tur til cykolog.
Tovholderen sad alt for alene med for store dele af arrangementet og med store personlige udfordringer, samtidigt med at der blev ekstra logistiske problemer. LAP Bladet har stort set ikke hørt fra deltagerne.
Der opfordres til at folk kan Forretningsordenen, og kender ordningen med at arbejdsgrupperne har et samlet beløb til rådighed, og selv kan disponere over småbeløb.

15) Handlingsprogram LAP 2019 – 2020

* Vendepunkter

* Der arbejdes for at vendepunkter bliver landsdækkende og udbydes til alle og der uddannes instruktører

* Landsdækkende synlighed – samarbejde med bl.a. eksterne konsulent – henvist til punkt 20) om markedsføring.

* Besøgsvenner ved indlæggelse. Det tilstræbes at nogen aflægger nyligt indlagte personer uden eget netværk et besøg eller evt. flere.
Skal der samarbejdes f.eks. med foreningen “Håb i psykiatrien”? Steen har begået en artikel i (Psykiatrisk Sygepleje) som er rundsendt – artiklen på siden efter, er fra Håb i psykiatrien og omhandler lignende.
Der diskuteres samarbejde med Røde Kors Besøgsvenner. Lars, Steen, Hanne og Lene sætter sig sammen om det.

* “Refugier”: Der ønskes etablering af blivende Refugier i hele landet, som måske skal hedde noget andet.
Refugier har stået på i 18-20 år. Det nuværende Refugium er i tre uger i december. Der ligger et gavebrev på kr. 1. mio. til formålet. Der står kr. 60.000 på kontoen for Refugier, og der er afsat yderligere kr. 200.000,00 i LAP’s budget. Der søges samarbejde med SUS (forening der arbejde med lignende).
Det hidtidige sted for december refugiet er ved at blive solgt. Dvs., det vides ikke om vi overhovedet har lokaler til formålet til næste år.

Økobosteder i psykiatrien. Lars Kristensen ved præcist hvad det handler om og er kontaktmand på “Det bærende fællesskab” i Esbjerg. Dvs. vi ved, hvad der er galt med den måde, borgerne bliver “anbragt” i bofællesskaber på nuværende tidspunkt.

Psykosocial og psykiatrisk havarikommission. Lars Kristensen styrer indsatsen.

Kikke på udenlandske modeller for alternativer til Psykiatrien i f.eks. Norge, Finland, USA og England.
Steen vil gerne finde frem til de rette overvejelser om hvad vi gør. Hanne påpeger, at LAP ikke må arbejde internationalt for de midler vi har.
Påvirke politikerne til ændring af lovgivningen, således at instanser ikke både varetager økonomien og bevilling til pension, behandling, terapi m.v. Vi prøver at få kassetænkningen ud af forvaltningen. Vi er i gang her fra mødet med at sammensætte breve til de nye ministre i Mette Frederiksen Regeringen
Der skrives separate breve til 1) Social- og Indenrigsminister Astrid Krag, 2) Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke, 3) Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, 4) Boligminister Kaare Dybvad, 5) Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard 6) Transportminister Benny Engelbrecht og Statsminister Mette Frederiksen.

16) Økonomi

a) Regnskabsoversigt pr. 31.05.2019 (bilag 16a)
Steen forklarer regnskabet og tilbyder at uddybe, til de, der har spørgsmål.

b) Vedr. Tips- og Lotto (ULFRI) (bilag 16b)

17) Medlemskort v/Inger-Liss Christoffersen.

Inger Liss ønsker at oprette en arbejdsgruppe, der arbejder hen imod at fremstille et LAP – Medlemskort.
Dette er allerede vedtaget på et landsmøde for 8 år siden. Det er ikke vedtaget og heller ikke nedstemt (af LL). Punktet udsættes til næste gang.

18) Recovery uddannelsen skal sættes på v/Tom

Der mangler bilag og motivation for forslaget. Sagen anses for forældet. Punktet udgår

19) Grænserne mellem behandling og Socialpsykiatri ved at blive udvisket. V/ Lene. Punktet udgår ifølge forslagsstiller.

20) Markedsføringskonsulent v. Henrik og Michael P. Krog.

21) Valg til FU. Bettina har trukket sig – en ny skal findes. Punktet blev flyttet og behandlet igår fredag, Steen Moestrup er valgt.

22) Personale (Lukket punkt)

23) Evt. Der diskuteres lidt frem og tilbage om værdien ved vores deltagelse på folkemødet. Stemningen er, at vi ikke bruger urimeligt store penge, og at der helt tydeligt er en værdi af vores deltagelse, som er til fordel for Foreningen, og dermed til fordel for psykiatribrugerne.

Vi takker for god ro og orden og har hævet mødet.

Referat af LL møde lørdag den 25. maj 2019

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Michael P. Krog, Tom Jul Pedersen, Henrik K. Hansen, Michael Krogh Andersen (suppleant), Inger-Liss Christoffersen, Katrine Wiedersøe, Clarissa Emiria Sørensen, Jens Rasmussen, Lars Kristensen, Lene Kristiansen og Steen Moestrup.
Afbud/fraværende: Anne-Marie Rafferty (suppleant) og Grethe Kristine Nørgaard.
Fra sekretariatet: Jakob Brixtofte Petersen

Forslag til dagsorden:

1. Valg af ordstyrer og referent.

Hanne og Steen blev valgt til ordstyrere. Tom blev valgt til facilitator. Jakob blev valgt til referent.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet. Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden. Der tilføjes et pkt. nr. 11b vedr. invitation til Happening foran Christiansborg.

4. Godkendelses af referat fra møde den 03.05.2019. Der foreligger ikke et referat.

5. Landsmøde 2019

a. Evaluering af landsmødet

Flere deltagere siger, det var et af de bedste landsmøder, de har været med til. Tom nævner, at Stand-Up komikeren ikke passede ind, og pressemeddelelser var Tom ikke begejstret for. Der var stor ros til Katrines valg af sangen om frihed. Hanne W. nævner, at der arbejdes på at sikre større madudvalg til vegetarer på Landsmødet.
Der er enighed om, at Karl B. Jensen gjorde det rigtig godt som dirigent. Clarrissa syntes det gik rigtig fint med Landsmødet, og der var ros fra landsmødedeltagere – i forhold til de tidligere års landsmøder. Michael K. Andersen savnede en rundvisning i Svendborg by. Det kunne også være interessant, at have Bedre Psykiatri med, som også var på hotellet.
Inger-Liss syntes ikke det sidste forslag skulle have været på dagsorden – det skulle have være klaret i Landsledelsen. Henrik mener det var et godt landsmøde, og fortæller, at han arbejdede på at lave en udtalelse fra Landsmødet om rapporten vedr. kriminelle psykiatribrugere. Michael P. Krog siger det var et af de bedste landsmøder siden 1998.

b. Opfølgning på landsmødets beslutninger: Handlingsprogram

Steen spørger til følgende punkter i Handlingsprogrammet:
– Hvad er økobosteder? Lars K. vil kontakte Frank K., og få svar på, hvad det drejer sig om.
– Psykosociale og psykiatrisk havarikommission: Lars fortæller, at det er et problem at man ikke ser på, hvad årsagerne er til voldsudøvelse begået af psykisk syge.
Det skal gøres sammen med andre end LAP. FOA har i 2006 haft en havarikommission. Lars kan evt. tage kontakt via Hanne W. til FOA, som er med i PsykiatriAlliancen. Steen nævner, at man tidligere har gennemgået 10 sager, her er der dog ikke talt med enkeltpersonerne. Patientsikkerhedsstyrelsen kan man også tage kontakt til.
-Kikke på udenlandske modeller…..Det vides ikke, hvem der har foreslået det? Hanne W. oplyser, at der er en international arbejdsgruppe, men den ligger lidt stille.
-Påvirke politikerne til ændring af lovgivningen, således at….
Lars K. svarer, at de oplever at kommunen både er myndighed og bevillingsgiver, og derfor kommer kassetænkning til. Hvilke sammenhænge er der, så er det det, der bør undersøges.
Handlingsprogram 2019-2020 tages op igen på to-dages LL møde i juni måned.

6. Forretningsorden

a. Vedtagelse af forretningsorden
Det tidligere vedtagne punkt, jf. LL- møde 06.04 2019, vedr. medlemmers deltagelse i LL-møder er rettet til i gældende forretningsorden: ”Hvor det vil være et bestemt antal møder pr. år, hvor LAP- medlemmer kan deltage i LL-møder. LAP medlemmer betaler selv for rejse og forplejning. Ved behandling af lukkede punkter er mødet lukket for andre end LL-medlemmer og referent, og oplysninger herfra må ikke videregives’.
Fra forretningsordenen kan nævnes mødeforberedelse/dagsorden og bilag, brug af elektronisk udstyr under møder, tavshedspligt og fortrolighed, som nogle af de væsentlige punkter at være opmærksom på.
Forretningsorden vedtages.

7. Orientering fra

a. FU
Hanne W. oplyser, at der været en lidt sær situation, hvor der ikke var et valgt FU.
De daglige administrative opgaver er blevet løst.

b. LL
Katrine fortæller om NADA kurset i Kbh., hvor der er plads til 24 deltagere. Invitationerne er pga. landsmødet er ikke sendt ud i god tid. Der er kommet 14 deltagere til kurset i København. Der er kommer også et kursus i Vejle. Forhåbentlig kommer der flere deltagere efterfølgende.
Katrine fortæller om Folkemødet 2019 på Bornholm: Der er ikke meget landspolitisk planlagt grundet Folketingsvalget. Der er ledige pladser til nye LL- medlemmer på Folkemødet på Bornholm. Der er et sommerhus – også ugen efter- og der er plads i sommerhus til deltagere. Man kan tage af sted fra Køge til Bornholm. Michael Krogh Andersen nævner, at man også kan bruge Go-More til at rejse til Bornholm. Steen M. oplyser, at han også er med på Bornholm for Rådet for Socialt Udsatte.
Nye medlemmer af LL kan skrive til Bettina, hvis man ønsker at komme med til Folkemødet. Folkemøde gruppen beslutter derefter, hvor mange/hvem der kommer med til Folkemødet i forhold til planlægning, vagtplan, program, plads mv.
-Steen oplyser, at man på sidste møde i Udsatterådet, har diskuteret sprogbrugen om psykisk syge og udsatte borgere. Det foreslås, at sætte dette emne på to-dages mødet.
-Henrik fortæller om Brugernes Bazaar, hvor årets tema er lighed i sundhed. I dette forum tales der også om sprogbrugen om udsatte.
-Tom fortæller, at psykiatriens hus i Aarhus er åbnet, og der sker flere spændende ting i juni måned i den forbindelse.
-Lene fortæller om § 82 i Serviceloven, hvor man kan få tilbudt noget andet end en hjemmevejleder. Tilbuddet kan fx være et fælles tilbud, som der ikke er mulighed for at sige nej til eller klage over.

8. Godkendelse af arbejdsgrupper

1. Blivende Refugie: Gruppen er opført 2 gange i bilaget – også nævnt på side 7 i bilaget.
Lars Kristensen skriver til den førstnævnte gruppe vedr. Blivende Refugie. Lars spørger deltagerne, om gruppen skal nedlægges, og medlemmerne gå over i den ny gruppe med samme
navn.
2. Den ny gruppe vedr. blivende refugie er godkendt. Steen Moestrup er tovholder og LL-repræsentant.

3. Decembergruppen: Mette Windfeld indlemmes i gruppen.

4. Bisiddergruppen: Henrik K. Hansen foreslår indlemmelse af Jan Stig Andersen, og sørger selv for dette.

5. Folkemødegruppen nedsættes af LL og er således ikke en regulær arbejdsgruppe. Vibeke I. Benn Thomsen slettes fra gruppen.

6. Inspirationsgruppen: Tom undersøger om inspirationsgruppen stadig eksisterer, og noterer et formål.

7. Gruppe vedr. møde med LAP´s Lokalforeninger: Der er inviteret til første møde 19. juni. Gruppen er godkendt.

8. Presse og lov: Steen oplyser at gruppen genoptager arbejdet. Gruppen er godkendt

9. Erfaringspiloterne: Gruppen er godkendt. LLrepræsentant er Henrik K. Hansen.

10. Kystlejr: Hvor er formålet. Det er ikke på oversigten. Birgitte bedes undersøge, hvorfor formålet ikke er skrevet med på oversigten.

11. Livsglædegruppen: Formålet er at skabe gode oplevelser. Birgitte bedes undersøge, hvorfor formålet ikke er skrevet med på oversigten.

12. Netværksgruppe og brugerstyrede væresteder. Jens Rasmussen er LL- medlem og tovholder.

13. Sommerlejr: Der spørges til hvorfor Brenderup er nævnt, kan lejren ikke forestilles af afholdes andre steder? Gruppen er godkendt.

14. Systemramte forældre: Lars K. skriver ud til gruppen om formålet, og oplyser sekretariatet efterfølgende.

15. Bosteder/Peer to Peer rapport. Henrik K. Hansen med LL-medlem. Gruppen er godkendt.

16.Vedr. websidegruppen: Websidegruppen nedlægges, og der skal gives besked til gruppemedlemmer – ansvaret for at skrive ud og nedlægge gruppen ligger hos sekretariatet. Det besluttes, at ansvar for LAP’s webside lægges hos FU. Spørgsmålet vedr. Websidegruppe tages op igen til efteråret, når
den ny hjemmeside er etableret.

17. Synliggørelse af LAP: Gruppen kan tage kontakt til udvalget som arbejder med hvervekampagne – se pkt. 8a. Skiltet udenfor LAP´sekretariat skal vaskes. Gruppen er godkendt

18. Arbejdsgruppe om væresteder. Gruppen er godkendt
Steen foreslår, at der kigges på om arbejdsgruppeorganiseringen skal ændres, så der fx ryddes op i, når der er grupper der ikke mødes.
Sekretariatet v/ Birgitte undersøger og tilretter i bilaget når informationer er tilvejebragt.
Det aftales, at det kun er rettelser vedr. arbejdsgrupper der sendes med ud efterfølgende.

8a. LL-medlemmer til arbejde med LAP – hvervekampagne
-i samspil med ekstern konsulent. Udvalget koordinerer med Hanne K. Nielsens arbejdsgruppe vedr. synliggørelsen af LAP.
Michael P. Krog, Henrik K. og Lars Kristensen indgår i udvalget. Der aftales snarligt et møde med konsulent.

9. Økonomi:

a. Budgetstatus
Steen fortæller om de forskellig poster i budgettet. Sommerlejr skal være kr.100.000 og ikke kr. 80.000. Det er den udsendte med de røde tal, der er gældende.
Punktet udsættes til næste LL-møde, da der er uklarheder i det udleverede bilag.

b. Ansøgning fra Folkets hus
Jens fortæller om ansøgningen, og LL drøfter ansøgningen.
Ansøgningen afvises.

c. Budget fra Kystlejren
Gruppen har besluttet, at lejrgruppen ikke skal betale for at være med som frivillig.
Der er ca. 36 tilmeldte pt. Der spørges til aktiviteter, og det oplyses at man selv kan lave mad, gå ture og ture ud af huset og der er andre aktiviteter planlagt.
Budgettet godkendes.

d. Hjemmeside
Det er kun besluttet, at der skal laves en ny hjemmeside – og ikke en ny serverløsning mv. Nyt FU tager ned og mødes med Simple Solution vedr. færdiggørelse af hjemmeside. Jf. Landsmøde beslutning er LL bemyndiget til at finde en lettere løsning til indmeldelse i LAP. LL beslutter, at hjemmesiden laves færdig, og at der ikke skal foretages videre.

e. Info-Media
Der er indhentet tilbud vedr. færre brugere til kr. 14.960. Nye LL- medlemmer skriver til lap@lap.dk, hvis man er interesseret i at komme med på INFO-MEDIA. Katrine indhenter tilbud på elektroniske avisadgang til næste LL-møde. I indkaldelsen til næste LL-møde udsendes eksisterende kontrakt med INFO MEDIA og det ny tilbud.

Vedr. nøgler til sekretariatet: LL-medlemmer kan få en nøgle, så man kan få adgang til sekretariatet, og blandt andet checke sit dueslag. Nøgler skal indhentes hos de medlemmer, som ikke er ikke LL mere.

10. Punkt fra Inger-Liss Christoffersen vedr. redaktionsgruppe
Gruppen er selvsupplerende og går til LL, hvis et nyt medlem skal godkendes.
Forslag vedr. redaktionsgruppe til LAP bladet besluttes med enstemmigt flertal.
Redaktionsgruppen er ændret og hedder nu: Redaktionen af LAP-Bladet som nu fungerer under LL.

11. Repræsentation af LAP

a. Gennemgang og valg af repræsentanter til:
– Det bærende fællesskab: Lars Kristensen og Michael K. Andersen (suppleant)
– Psykiatrinetværket: Michael P. Krog og Jakob.
– Det national udsatteråd: Steen Moestrup – udpeget af minister.
– Danske Regioner: Sekretariatet undersøger vedr. LAP’s repræsentation.
– PsykiatriAlliancen: Hanne Wiingaard. Hanne S. Kadziola fortsætter?
– Brugernes Bazaar: Gruppen/Clarissa spørger om Cornelius vil indgå i gruppen.
– Sundhedsstyrelsens psykiatriudvalg: Blev ikke færdigbehandlet – Hanne S. Kadziola står som LAP-repræsentant.
– Patientsikkerhedstyrelsen: Sekretariatet undersøger vedr. LAP’s repræsentation.
– Frivilligrådet: Jørn Bæk er nuværende repræsentant. Lene Kristiansen indgår fremover.
– Stop Fattigdom: Eksisterer stadig, nu som en del af IBIS. Sekretariatet undersøger vedr. LAP’s repræsentation.
Repræsentation i KL: Sekretariatet undersøger vedr. LAP’s repræsentation
Den samlede oversigt vedr. repræsentation rettes til og sendes til LL.

b. Invitation til Happening om psykiatrien
LAP København dukker i forvejen op til denne Happening. Lars tilbyder at tage sin ladcykel med til Happening, hvilket dog ikke blev en realitet. Michael P. Krog skriver til gruppen og gør opmærksom på Carstens Dahls tilbud om musik. Michael K. Andersen tilbyder at fotografere Happeningen.
LL beslutter, at LAP -København får tovholderrollen med LAP’s deltagelse på denne Happening.

12. Konstituering

a. Valg af forretningsudvalg + valg af kassér
FU medlemmer lægges på hjemmesiden snarligst efter valg.
Hanne Wiingaard, Lars Kristensen og Bettina K. Mærsk vælges til LAP’s forretningsudvalg. Steen Moestrup vælges til kassér.

13. Landsmøde 2020 foregår på Hotel Svendborg den 18.04 – 19.04 2020.

a. Valg af dirigenter.
Allan Ohms og Karl Bach Jensen vælges til dirigenter.
Hanne Wiingaard har taget kontakt til ovennævnte.

14. Forslag om møder i landsledelsen i 2019:

Fredag – lørdag den 28 – 29. juni (to-dages møde i LL)
Lørdag den 31. august
Lørdag den 28. september.
Lørdag den 2. november
Lørdag den 7. december
LL beslutter ovenstående mødedatoer.

15. Vandretæppe

Vandre tæppet ligger hos Bo, og det er meget slidt. Der er en dukke, der er fastspændt i en seng.
LL beslutter, at vandretæppet pensioneres og lægges i kælderen. Der skal findes en erstatning for vandretæppet.

16. Punkter til næste møde. Punkter der nævnes er
– Inger-Liss Christoffersen: Medlemskort.
– Tom: Recoveryuddannelsen skal sættes på.
– Lene: Grænserne mellem behandling og socialpsykiatri er ved at blive udvisket. Hvad betyder det, og hvad ligger der i det?
– Handlingsprogram 2019-2020
– Skal konsulent Jon V. Andersen inviteres med til en del af todagesmødet?
Punkter til næste LL-møde mailes til FU og til LAP mailen, 14 dage før mødeindkaldelsen sendes ud.

17. Evt.
Spørgsmål til folketingspolitikere er sendt til LL til brug for vælgermøder og på andre møder med politikere vedr. psykiatri.

18. Hvordan synes du, mødet gik? Refereres ikke.

Næste møde i LL fredag – lørdag den 28 – 29. juni (to-dages møde i LL).
Mødested udmeldes sammen med mødeindkaldelsen.

Referat af LL møde lørdag den 6. april 2019

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Henrik K. Hansen, Grethe Kristine Nørgaard, Inger-Liss Christoffersen, Katrine Wiedersøe og Nils H. Andersen
Afbud/fraværende: Bo Steen Jensen, Jørn Bæk, Steen Moestrup, Cornelius Christiansen, Andrea Hermansen, Michael P. Krog og Hanne Skou Kadziola.
Fra sekretariatet: Jakob Brixtofte Petersen


1. Valg af ordstyrer og referent.
Tom Jul Pedersen blev valgt til facilitator. Bettina blev valgt til ordstyrer, og Hanne W. blev valgt til at samle op på de enkelte punkter. Jakob blev valgt til referent frem til kl. 15.00. Henrik Kromann Hansen blev valgt til referent fra kl. 15.00. LL blev som det første oplyst om, at Jørn Bæk har nedlagt sit mandat i LL. Det betyder, at suppleant Grethe K. Nørgaard indtræder som fuldgyldigt medlem af LL, – eftersom Jørn Bæk har nedlagt sit mandat. Cornelius har meldt ud sig ud af LL. Jævnfør vedtægter kan LL-medlemmer dog fortryde en udmelding: ”Pkt.3. LL-medlemmer kan fortryde en udmeldelse af LL frem til førstkommende LL-møde. Først efter dette møde indkaldes den næste suppleant i rækken”. Drøftelsen afsluttes herefter, da det må forventes at Cornelius vender tilbage som medlem af LL – se også citat fra vedtægter ovenfor.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”), og hvad man forventer at få ud af eller bidrage til mødet.

3. Godkendelse af dagsorden Der tilføjes et pkt. 7f. vedr. uddeling af særlig LAP-pris. Der tilføjes et pkt. 4a vedr. rettelse og tilhørende godkendelse af pkt. vedr. NADA fra LL-møde 25.01 – 26.01 2019.
Der tilføjes et pkt. 7g vedr. valg til Landsmødet: Grethe er forhindret i at komme til Landsmødet og stiller op in-absentia.

4. Godkendelse af referat fra møde den 02.03 2019. Referatet fra 02.03 2019 er godkendt.

a. Godkendelse af referat fra 25.01-26.01.
Pkt. 13 b. Ansøgning vedr. NADA behandling rettes til. Rettelsen er: ́Andrea og Steen tilbyder eventuelt at afholde NADA kursus i Odense og Hillerød ́. Med denne rettelse er referatet fra LL-møde 25- 26.01 2019 godkendt.

5. Samarbejdsøvelse v/Bettina. Punktet udgik.

6. Orientering fra

a. FU.
Nils fortæller, at Karen Fastrup ikke kan komme og modtage LAP-prisen. Karen Fastrup får prisen på et andet tidspunkt. Nils fortæller videre, at Hanne S. er blevet ringet op af en journalist, – det vides ikke pt. hvad der er kommet ud af det. Hanne S. er i Hus-Forbi med et interview i denne uge. Interviewet omhandler det planlagte byggeri af to socialpsykiatriske bosteder i Viby Sjælland. Nils forslår, at der indsendes forslag til oplæg til psykiatritopmødet/psykiatriugen – jf. bilag. Lau kan inviteres til at være med i København med et LAP-bidrag i psykiatriugen.

b. LL
Katrine fortæller om NADA informationsmøde d 31.03 i LAP-København. Der kom en 15-20 stykker til informationsmødet med tilhørende afprøvning af NADA. Mødet var en stor succes. Invitationen er der dog kun sendt ud til LAP Kbh., og ikke til om-egn og øvrige medlemmer af grundforeninger. Det vil sige der potentielt kunne have være flere deltagere. Til opklaring fortæller Hanne W., at invitation kun er sendt til bestyrelsesmedlemmer i grundforeninger. Katrine fortæller videre, at hun har fået tilsagn om hjælp til NADA-kursus i Vejle fra Thoridt Allermand. Hanne W., Katrine W. og Jakob har været til møde i Apotekerforeningen om planlagt konference vedr. nedtrapning af medicin. Apotekerforeningen fortalte på mødet, om et interessant forsøg i Canada vedr. nedtrapning, hvor farmaceuter medvirker til at skelne mellem abstinenser og tilbagefald. Der planlægges at tage kontakt til lægemiddelstyrelsen, Pfizer og Lundbeck i forhold til det videre arbejde. Invitation vedr. oplæg til Folkemødet er også sendt til Apotekerforeningen. Grethe fortæller, at Skanderborg Apotek er et specialapotek og kan selv kan blande medicindoseringer.

c. Udviklingskonsulent. Punktet er dækket ind i de øvrige punkter.

d. Arbejdsgrupper Bettina: Det kører godt i Folkemødegruppen, og planlægningen er godt på vej. Katrine fortæller videre om planlagte oplæg og debatter på folkemøde 2019, herunder at der vil være en paneldebat med politikere og en debat med fagfolk på Folkemødet. Bettina fortæller, at der også vil være oplæg med ex-rocker Torben C. Bohnhardt, Ole Sørensen mfl. Nils oplyser, at Yildiz Akdogan har tilbudt at være med i en debat. Bettina fortæller videre, at der også vil være et oplæg med Projekt Husvild. Der er lavet bannere til teltet, og der er bestilt balloner til Folkemødet. Jan Stig vil gerne kører bussen til FM 19 og bussen starter i Odense. Bettina fortæller, at i sommerlejr-gruppen er planlægningen godt på vej. Bladets særdækning af FM 19 drøftes, og bladgruppen siger at de gerne vil gerne have en plads på Folkemødet. Inger-Liss vil gerne tage kontakt til Michael, og spørge om han vil være med på FM19. Nils forslår, at der kan ringes til Michael og Nils, og høre om de vil være med som ekstra journalister. Grethe oplyser, at hun selv vil skrive en artikel om FM 2019.
Folkemødegruppen drøfter om der er plads til en, eller flere ekstra deltagere, på førstkommende møde d. 24.04 2019.
Henrik fortæller om bisiddergruppens arbejde med et kursus for bisiddere. Henrik er i gang med at indhente tilbud fra Hotel Comwell. Kurset forventes afviklet i uge 36-37 eller uge 38. Henrik støtter op om forslaget til Landsmødet fra Helle Sibbersen.

7. Landsmøde:

a. Budget 2020 Budgettet 2020 godkendes. Henrik vil gerne have, at der afsættes flere penge til bisidderarbejdet i budgettet og vender tilbage med dette, når det er aktuelt at tilrette budgettet. Der spørges til udgifter til EDB, og det oplyses, at udgifter til Scannet, herunder mailadresser står under pkt. administration. Der er afsat kr. 90.000 til EDB-udgifter.
Budget 2020 til Landsmødemappen godkendes.

b. Regnskab 2018: Regnskabet 2018 var ikke kommet, og blev derfor ikke behandlet.

c. Godkendelse af årsberetning.
En del bidrag er indsendt efter deadline og sættes efterfølgende ind i beretningen. Eftersendte bidrag til beretningen blev uddelt på LL-mødet. En af os kampagnen slettes. Bidrag fra Folkemødegruppen 2018 sættes ind. Vedr. bisiddergruppen sættes bidrag fra Helle S. ind. Vedr. Webside gruppen tilføjes: Der arbejdes kraftigt på en ny hjemmeside. NADA indlæg sættes ind – se bidrag fra Ka-trine. Det rettes til i redaktionsgruppens indlæg: Der var et alvorligt sygefravær. Handlingsprogrammet slettes i beretningen og forslag til aktiviteter fra LL-møde 25.01-26.01 sættes ind i stedet for. Tom foreslår, at der kommer billeder med i beretning.
Beretningen rettes til og sendes til FU til godkendelse. Tom sender billeder til Hanne som efterfølgende trykkes på trykkeri, og disse fotos kommer med i map-pen. Det aftales, at LL stiller sig op foran scenen under præsentation af beretningen.

d. Oplæg fra lokal afd.?
(udsat fra LL-møde 02.03 2019) Det besluttes, at bidrag fra de lokale afdelinger blot skal med i beretningen.

e. Indkomne forslag.
De indkomne forslag deltes ud på mødet, og forslagene drøftes kun til orientering.

f. LAP-pris (lukket punkt)
Der spørges til hvem der overrækker prisen til Karl B. Jensen? Inger-Liss sørger for bestillinger af selve priserne. Lone T. får den interne medlemspris. Det besluttes, at Katrine overrækker prisen til Karl B. Jensen på landsmøde, og holder dertilhørende tale.

g. Grethe er forhindret i at komme til Landsmødet.
Grethe stiller derfor op in-absentia. Henrik vil gerne præsentere Grethes kandidatur med tilhørende video. Grethe sender en præsentationsvideo til LAP-mailen.

8. Forslag til landsmødets afvikling fra Allan Ohms

9. Punkt vedr. medlem v/Nils og Inger-Liss (lukket punkt)

VEDR. ØVRIGE DEL AF MØDET – SE REFERAT FRA HENRIK H. HANSEN NEDEN-FOR:

10. Ændring af forretningsorden.

́Pkt. 12 Diskretion og åbenhed. LL-møder er åbne for LAP medlemmer, dog uden taleret. Ved behandling af lukkede punkter er mødet lukket for andre end LL-medlemmer og referent, og
oplysninger herfra må ikke videregives ́. (citat fra nuværende forretningsorden) Her foreslås en ændring: Hvor det vil være et bestemt antal møder pr. år, hvor LAP- medlemmer kan deltage i LL-møder. LAP medlemmer betaler selv for rejse og forplejning.
Ved behandling af lukkede punkter er mødet lukket for andre end LL-medlemmer og referent, og oplysninger herfra må ikke videregives’.
Tom Jul mener, LAP fortsat skal betale for de fremmødte medlemmer.
Niels angiver social fobi overfor for større grupper mennesker, som direkte årsag til fravær og manglende koncentration i LL i forhold til dagsordenen.
5 stemmer for ændringen, 2 stemmer imod 1 stemmer ikke.
Ændringen er vedtaget.

11. Personale (lukket punkt)

a. Status vedr. ansættelse af lokalkonsulent i Jylland

b. (lukket punkt

c. (lukket punkt

d. Hjemmeside – henvises til økonomi pkt. 13.

12. c. LAP – København. Regnskab LAP – København
Orientering v/FU medlem Hanne Wiingaard.

13. Økonomi:
a. Budget 2019 og budgetstatus

b. Ansøgning fra LAP- Nysted
Bevilget kr. 5000,00 med 7 stemmer for og 1 stemme imod.

c. Ansøgning fra redaktionsgruppen
Bevilget kr. 10.000,00 med 7 stemmer for og ingen imod.

d. Ansøgning fra livsglædegruppen v/Ghita
Afstemning, Der er afstemt om et andet forslag, hvor deltagerne selv betaler kr. 200,00
Vedtaget ved flertal, 6 stemmer for, 2 stemte ikke.

e. Infomedia. Der afventes et billigere tilbud.

f. Tilskud til kontanthjælpsmodtagere på LAP-aktiviteter i 2019
Henvist til FU

g. Ansøgning til Feriefonden 2020, Jakob Brixtofte – gået.

h. Tilbud vedr. webmaster
Afstemning om tilbud fra Simple solution. Punktet udskudt til næste møde.

14. Trivselsudvalget orientering v/Jørn
a. Samarbejde på tværs i LL.

15. Arbejdsdeling i LL – LAP-Repræsentation 2019.
Medlemmerne og især LL-medlemmerne bedes sende mail til Jakob Brixtofte, med oplysninger om, præcist hvor de repræsenterer LAP.

16. Medlemsrekruttering (2 minutters drøftelse)

17. Næste LL –møde er den 03.05, kl. 15.00 på Hotel Svendborg.
– Første møde efter Landsmødet er den 25.05. 2019.

18. Evt.

19. Hvordan synes du, mødet gik?

Referat fra Landsmøde 2019

Hotel Svendborg 4. – 5. maj

Godkendt af dirigenterne Allan Ohms og Karl Bach Jensen

Første dag – lørdag

Indledning og velkomst

Michael P. Krog byder velkommen til LAP’s 20. landsmøde og opfordrer til at alle rejser sig, mens foreningens fane bæres ind i lokalet af Cornelius Christiansen. Michael fortæller, at der er et par ændringer til programmet. Dirigent Benny Lihme har meldt afbud grundet sygdom og oplægsholderen Yildiz Erdogan har tillige meldt afbud. Politikeren Jane Heitmann fra partiet Venstre kommer, og vil holde et oplæg kl.16.30, som erstatning for Yildiz Erdogan. Karl Bach Jensen har tilbudt at være dirigent i Benny Lihmes fravær. Michael P. Krog fortæller, at der til hver landsmødedeltager ligger en bog om Christian Bonde, som Benny Lihme har skrevet. Derefter holdes 1 minuts stilhed for de døde i psykiatrien, hvorunder landsmødedeltagerne alle står op.

1. Valg af dirigenter og referent

Karl Bach Jensen og Allan Ohms foreslås og vælges som dirigenter. Jakob B. Petersen foreslås og vælges til referent. Dirigenterne nævner, at landsmødet er lovligt indkaldt via brev til medlemmer. I alt 111 stemmeberettigede individuelle medlemmer deltog i hele eller dele af landsmødet.

2. Valg af stemmetællere

Følgende deltagere foreslås og vælges som stemmetællere: Mikhael Saxtorph, Lars Brams, Preben Meilvang og Lau Jeppesen blev valgt som stemmetællere.
Michael P. Krogh holder herefter åbningstale, og fortæller om LAP’s dannelse i 1999 og om LAP’s historie. Han fortæller også, at der skrives mere om psykiatrien både i nyheder og i litteraturen, og det er positivt. Se også oplæg fra Michael P. Krog.
Herefter giver Hanne W. en række praktiske oplysninger, bl.a. om at landsmødet optages digitalt, hvorfor det er vigtigt, at alle præsenterer sig og taler i mikrofon.
Allan Ohms læser et digt op fra bogen, som Benny Lihme har skrevet, og opfordrer også landsmødedeltagerne til at læse bogen, der indeholder mange gode historier.
Den interne LAP-pris gik til Lone Toustrup for hendes flittige og vigtige arbejde for LAP, blandt andet med sommerlejrene i LAP. Forfatterinden Karen Fastrup modtog den eksterne LAP pris for hendes præcise beskrivelse af den moderne psykiatri. Endelig modtog Karl Bach Jensen LAP’s ærespris for hans mangeårige arbejde med at grundlægge og udvikle LAP.

Efter pausen

Karl Bach Jensen introducerer arbejdet med handlingsprogrammet, og efterlyser deltagere til en redaktionsgruppe.
Redaktionsgruppen består af: Tomas K. Bach, Birgit Thillerup, Hanne S. Kadziola, Lars Kristensen, Frank Christensen, Michael Krogh Andersen og Hanne Kamp Nielsen.
Karl Bach Jensen orienterer derefter om, at der resten af eftermiddagen udenfor mødelokalet er mulighed for at annoncere nye arbejdsgrupper. Landsmødedeltagere kan også tilmelde sig de eksisterende arbejdsgrupper, som er åbne for at optage nye medlemmer. Dirigent Allan Ohms opfordrer afslutningsvis forsamlingen til at læse den fyldige og meget fine beretning i
landsmødemappen.

3. Landsledelsens beretning

Før behandlingen af landsledelsens beretning præsenterer landsledelsen sig over for forsamlingen.
Karl fortæller om, at der er valg til landsledelsen og man kan skrive sig på senest kl. 10 søndag.
Landsledelsen præsenterer sig herefter for forsamlingen. Steen fortæller, at Andrea Hermansen, Jørn Bæk og Cornelius Christiansen har trukket sig fra Landsledelsen.
Katrine Wiedersøe fortæller om NADA kurserne, som også er beskrevet i beretningen. Der er kurser planlagt i København og i Vejle. Der 100 % mødepligt på kurserne. Der fortælles også om Mette Juhl, som er en ny LAP lokalkonsulent i Region Midtjylland.
Kommentarer og spørgsmål til beretningen:
Steen fortæller om refugiegrupperne herunder nytårsrefugiet, kursus i forbindelse med refugieafvikling og arbejdet med det blivende refugie. Det oplyses at det er Steen Moestrup, der indgår i Projekt Udenfor.
Mikhael Saxtorph siger det vil være en fordel, at der sættes navne på forfatterne i beretningen.
Lise Juul fortæller, at der er tre medier i LAP: Facebook, Talerøret og LAP’s hjemmeside.
Forsamlingen oplyses om, at høringssvar fra LAP ligger på foreningens hjemmeside.
Tom nævner LAP medlemmers mulighed for at overvære Landsledelsens arbejde. Ingrid SejerøeOlsen roser landsledelsen for deres arbejde, da hun har overværet et LL-møde, og det var særdeles positivt. Også Helle Sibbersen roser LL´s arbejde, og det fine LAP blad og Folkemødet. Katrine Wiedersøe fortæller om LL’s arbejde med at udarbejde et svar på en rapport om psykisk syge kriminelle. Behandlingen af beretningen afsluttes med, at forsamlingen rejser sig og klapper af LL.
Beretningen sættes herefter til afstemning og godkendes med overvældende flertal.

4. Regnskabsaflæggelse for det forgangne år 2018

Steen Moestrup fremlægger regnskabet for 2018, som også er i landsmødemappen. Steen gennemgår de forskellige aktiviteter i regnskabet. Som noget nyt er regnskabet – også i Revisors regnskab i Landsmødemappen – opstillet i samme skabelon som LAP bruger, hvilket gør regnskabet mere gennemskueligt. LAP har modtaget kr. 4.000.000 fra Socialstyrelsen i tilskud, og derudover har LAP fået et tilskud fra Tips og Lotto-puljen. Der er overført kr. 334.294 fra tidligere år.
Regnskabet sættes herefter til afstemning og godkendes med overvældende flertal.

5. Behandling af indkomne forslag

Forslag der har økonomiske konsekvenser kan ved afstemning kun vedtages vejledende.
[Hele økonomidelen og tilhørende debat behandles under dagordenspunkt nr. 8: Budget for det kommende år].

Forslag nr. 0 stillet af Steen Moestrup
”Hermed stilles forslag om:
At LAP de kommende 3 år forsætter arbejdet med at skabe et blivende refugium. Og sætter 200.000 kr. af i budgetterne for 2020, 2021 og 2022 – som netto udgift.
Der ønskes afholdelse nogle længere eller flere perioder svarende til det nuværende December refugium. Og det er derfor nødvendigt at finde eksterne midler til dette”.
Steen Moestrup præsenterer forslaget, og forslaget drøftes. Steen nævner, at der foreligger en større projektbeskrivelse for refugiet. Thorridt Allermand fortæller, at der har været arbejdet på et blivende refugie i 20 år, men det er ikke det samme type refugie, som præsenteres her.
Helle Sibbersen spørger; Hvor mange er der, hvad koster det og hvorfor ligger refugiet så geografisk afsides? Der spørges også om det kan gøres billigere ved at finde et andet sted at afholde refugiet.
Frands Frydendal nævner, at det er et visionært forslag, og Tina Hesselbjerg anfører at refugiet er et godt tilbud til LAP’s medlemmer. Brian anfører tillige, at refugiet er rigtig fint, især for folk der ikke har familie. Hanne S. Kadziola foreslår, at det kan udvides til i januar-februar, da det er en god og billig løsning som alternativ til psykiatrien.
Det nævnes, at det er en misforståelse, at kommuner ikke vil bruge alternativ behandling, det vil de gerne. Forslagsstiller Steen Moestrup opsummerer forslaget, og svarer på spørgsmål.
Forslaget vedtages med klart flertal.

Kl. 16.30 var der et 15 minutters indlæg med Jane Heitmann.

Jane Heitmann takker for invitationen til LAP’s landsmøde. Hun indleder sit oplæg med at fortælle, at hun under sine mange besøg i psykiatrien har mødt mange skæbner og set mange forskellige typer mennesker med psykiske lidelser. Hun fortæller også om et notat om retspsykiatrien, og læser følgende op fra notatet: ”Retspsykiatrien er blevet en gøgeunge, der skubber andre psykiatribrugere ud af sengen”. Efter oplægget var der mulighed for spørgsmål og dertil hørende debat.
Ingrid Sejerøe-Olsen spørger, hvordan Jan Heitmann kan stå her og præsentere en helt anden virkelighed end den, som psykiatribrugere ser og møder i dagens psykiatri. Helle Sibbersen siger, at der er 64.500 børn, der lever under fattigdomsgrænsen, og som risikerer at blive fremtidige psykiatribrugere.
Katrine Wiedersøe fortæller om en fejlslutning, der er i den nyudgivne rapport om psykisk sygdom og kriminalitet. Katrine siger bland andet, at det er problematisk med den stigmatisering af psykisk syge som rapporten giver anledning til.
Karl Bach Jensen siger, at alt for mange psykiatribrugere får en behandlingsdom for småforbrydelser. Man bruger straffeloven til at opdrage på brugerne. Karl nævner også, at anmeldelser af vold ofte kommer fra bosteder.
Jane H. siger i slutningen af debatten, at hun deler bekymringen for, at udsatte borgere bliver psykiatribrugere. Der var en livlig debat, og en god drøftelse af forhold og løsningsmuligheder i psykiatrien.

Anden dag – søndag

Dagen startede med afsyngelsen af ”En sang om frihed” i Eddie Skollers danske version.
Forsamlingen sang herefter LAP’s jubilæumssang, som er skrevet af Ingrid Sejerøe-Olsen. Dirigent Allan Ohms oplæser tillige et citat fra Benny Lihmes bog om Christian Bonde. Bibelcitatet, som er fra daværende kirkeminister Tove Fergos tale ved Christian Bondes begravelse lyder: ”Jeg var nøgen og i gav mig ikke tøj. Jeg var i fængsel og i besøgte mig ikke, jeg var sulten og i gav mig intet at spise”. Allan Ohms fortæller, hvordan bibelcitatet smukt beskriver, hvordan Christian Bonde gik ind til psykiatribrugere som mennesker, hvor der var nød og han hjalp.

Herefter fortsættes behandling af indkomne forslag pkt. 4.

Forslag nr. 1 stillet af Helle Sibbersen
”Da jeg i min hverdag som bisidder for bl.a. LAP kommer ud på bosteder har jeg set, at der bl.a. mangler glæde og indhold i hverdagen. Jeg har overhørt flere dialoger mellem beboer og personale.
Når jeg spørger ind til beboerdemokratiet og medbestemmelse er svaret: ’Det har vi ikke’. Eller: ’Det ved jeg ikke’. Derfor stiller jeg dette forslag. Forslaget kan eventuelt lægges under bisidderkorpset, hvis det bliver vedtaget.
Forslaget er: Lad os lave et projekt, der i første omgang løber i 2 år.
Projektet: Bosteder for psykiatribrugere i Danmark.
Projektet går ud på at besøge de bosteder, der er i Danmark. Snakke med brugere om hverdagen på bostedet: Hvad er godt og hvad er skidt? Hvordan hjælper vi hinanden med at gøre det bedre?
Samt at vi laver en videns mappe om bostederne med praktisk info, og hvor godt er det at bo der, på en skala fra 1-5 stjerner vurderet af beboerne. Målet er at lave en rapport, lavet af brugere, der kan sendes til ministeriet og hvem der ellers kunne være interesseret. Endelig kan vi med projektet gøre beboerne opmærksomme på LAP, og hvad de kan bruge os til. Det er på tide, at der kommer fokus
på botilbud til psykisk syge”.
Helle Sibbersen præsenterer forslaget, og fortæller der kan søges fonde og anden ekstern finansiering til forslaget. Det nævnes også, at Rådet for Socialt udsatte laver tilsvarende undersøgelser, og måske kan Rådet søges med henblik på medfinansiering.
Helle fortæller, at det skal være en Peer to Peer undersøgelse lavet af brugere. Det foreslås, at etablere en arbejdsgruppe hvor man koncentrer arbejdet.
Dirigent Allan Ohms opsummerer forslaget og dets konsekvenser.
Forslaget sættes til afstemning og vedtages enstemmigt.

Forslag nr. 2 stillet af Jytte Rasmussen
”Jeg vil godt stille forslag om, at der bliver mulighed for direkte indmeldelse i LAP via deres hjemmeside.”
Begrundelse: Mange glemmer at blive indmeldt når ikke de kan gøre det med det samme.
Det jeg mener med mit forslag er, at det ville være langt nemmere hvis betaling foregik direkte på hjemmesiden – må kunne lade sig gøre, at man indtaster sine dankortoplysninger ligesom når man handler på nettet.
Hvis man klikker på bliv medlem (https://www.lap.dk/bliv-medlem/ ) får man “blot” tilsendt materiale, men skal selv være aktiv for at få indbetalt for medlemskab, og det er der desværre alt for mange, der ikke får gjort. Jeg har guidet flere ind på den side, men de får aldrig betalt kontingent. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, da antallet af medlemmer både har med økonomi og gennemslagskraft at gøre. ”
Jytte præsenterer forslaget og begrundelsen. En deltager i forsamlingen oplyser om, at forslaget også vil koste penge. Forslaget tilrettes således at det bliver Landsledelsen, der bemyndiges til at finde en lettere løsning mht. indmeldelse.
Forslaget ændres således til:
Landsledelsen bemyndiges til at finde en lettere løsning til indmeldelse i LAP. Forslaget vedtages enstemmigt.

Forslag nr. 3 stillet af Tomas K. Bach
”Der ansættes en spindoktor til at arbejde på at skabe vedvarende og langsigtede forbedringer. Skabe fokus på området og de problemstillinger der er. Få kendte personer til at virke som promotor for området”.
Tomas præsenterer forslaget for forsamlingen, og nævner at en spindoktor kan medvirke til at lægge pres på beslutningstagere.
Steen Moestrup nævner, at man i LAP kan skabe rammerne for en deltids-ansat person, der skal varetage LAP’s interesser.
Inger-Liss siger, at LAP ikke er et politisk parti, og derfor er der ikke behov for en spindoktor.
Tom Jul Pedersen spørger, hvor pengene til en spindoktor skal komme fra.
Allan Ohms nævner, at LL kan undersøge hos Spin-doctor bureauer, om de vil arbejde gratis for LAP. Det foreslås at LL tilpasser forslaget, så det kan igangsættes indenfor eksisterende rammer.
Der er enighed om denne tilpasning af forslaget.
Dirigent Allan Ohms opsummerer forslaget og dets konsekvenser.
Landsmødet beslutter med klart flertal, at landsledelsen bedes undersøge, hvor langt man kan komme med det indkomne forslag indenfor eksisterende økonomiske rammer.

Præsentation af udkast til Handlingsprogram 2019 – 2020

Efter pausen fremlægger redaktionsgruppen et forslag til det kommende års handlingsprogram for LAP. Landsmødedeltagerne afgiver kommentarer og foreslår blandt andet, at handlingsprogrammet gøres kortere og mere præcist. Det pointeres også, at handlingsprogrammet ikke skal gengive LAP’s principprogram. Herefter fortsættes behandlingen af indkomne forslag.

FORSLAG DER KRÆVER VEDTÆGTSÆNDRINGER

Forslag nr. 4 Stillet af Nils H. Andersen
”Forslag til vedtægtsændringer:
I § 8 tilføjes: At de medlemmer af landsledelsen, der bemyndiges i et udvalg, er beslutningsdygtige. Forretningsudvalget skal på foranledning have adgang til samtlige informationer. Efterfølgende kan FU underskrive på vegne af Landsledelse og arbejdsgrupper.”
Forslaget frafaldes og udgår.

Forslag nr. 5 stillet af Nils H. Andersen
”Supplerende forslag til vedtægterne. (Gældende fra 5. maj 2019).
I § 6 Foreningens daglige ledelse indsættes stk. 12:
LL-medlemmer der internt vælges til et eksternt embede (repræsentation) har pligt – og ansvar til at stille sit kandidatur til rådighed overfor landsledelsen, når der er nyvalg i eksterne embeder.
Begrundelse: At sikre landsledelsens demokratiske grundlag og hindre at det kommer lim på taburetterne.”
Forslagets ordlyd ændres så der tilføjes ordet repræsentation, som er mere dækkende for forslaget.
Det gøres klart, at forslaget omhandler LAP´s repræsentation på nationalt niveau.
Når en repræsentation udløber kan LL beslutte, om det skal være et LL-medlem eller en person udenfor LL.
Der kan også være situationer, hvor eksterne udpeger et medlem af LAP til repræsentation, som fx Udsatterådet.
Eksterne kan også være interesserede i at fastholde et bestemt medlem, der har relationer til et udvalg eller en projektarbejdsgruppe.
Udpegede medlemmer har pligt til at varetage et hverv og overdrage det, hvis det ønskes.
Deltagerne drøfter forslaget. Der besluttes følgende ordlyd: Repræsentation af LAP på nationalt niveau kan kun igangsættes og varetages med forudgående accept i Landsledelsen.
Dirigent Allan Ohms opsummerer forslaget og dets konsekvenser.
Forslaget og dertilhørende ordlyd sættes til afstemning og vedtages med kvalificeret flertal.

Forslag nr. 6 stillet af Nils H. Andersen
”Forslag til vedtægtsændringer 2019 (til evt. ikrafttræden år 2020).
1.§ 6 stk. 1, Landsledelsen medlemstal ændres fra 13 medlemmer og 2 suppleanter til 9 medlemmer og 2 suppleanter.
Skal dette ændres til: Landsledelsen består af 9 medlemmer, således at mindst 5 er på valg hvert år.
Begrundelse: Besparelse på hen ved 50.000 kr. Flere medlemmer uden for LL kan tilgodeses.
Effektivisering af LL. Pladshensyn, da der er mange i mødelokalet, når LL har tilhørere.
Koncept: Denne nærhed giver os mulighed for at organisere os i fleksible og autonome teams, men med tilpas løse rammer til at alle til enhver tid kan glide ind på andre teams. Den form for permanent tilgængelighed, koblet med en vis intimitet, vil være vores måde at hærde og temperere projekterne, før de finder vej tilbage til den virkelighed, de opstod af.”
Nils H. Andersen og Inger-Liss Christoffersen præsenterer forslaget.
Før afstemningen opsummerer dirigent Allan Ohms forslaget og dets konsekvenser.
Det opklares, at der kun kan vælges 13 suppleanter.
Forslaget sættes til afstemning og forkastes.

Forslag nr. 7 stillet af Bettina K. Mærsk og Grethe Kristine Nørgaard
”Forslag til vedtægtsændringer:
Forslaget er at udvide forretningsudvalget fra nuværende 3 personer, til 4 personer, således at kassereren, bliver en del af forretningsudvalget.
Dvs. vedtægternes paragraf 6 Stk. 5 Senest 3 uger efter nyvalg til ledelsen afholdes konstituerende møde, hvor Landsledelsen af og blandt sine medlemmer vælger et forretningsudvalg på 3 personer og af og blandt sine medlemmer vælger en kasser.
Ændres til:
Stk. 5 Senest 3 uger efter nyvalg til ledelsen afholdes konstituerende møde, hvor Landsledelsen af og blandt sine medlemmer vælger et forretningsudvalg på 3 personer og af og blandt sine medlemmer vælger en kasserer. Kassereren er født medlem af forretningsudvalget.
– Ved stemmelighed i forretningsudvalget, rådføres der ved Landsledelsen.
– Ved her og nu situationer, afgøres en stemmelighed ved, at kassereren som økonomi ansvarlig, tildeles 2 stemmer.
Fordel:
– At styrke forretningsudvalget, da det hurtigt, bliver sårbar, under fravær og sygdom, hvilket erfaringen viser.
– Ved at styrke forretningsudvalget på samarbejde, styrkes landsledelsen også samarbejdsmæssigt.
– Kassereren har på den måde også, tættere samarbejde, med forretningsudvalget.
Forslaget drøftes og der kommer ytringer for og i mod.
Dirigent Allan Ohms opsummerer forslaget og dets konsekvenser.
Forslaget sættes til afstemning og afvises.

ANDRE FORSLAG

Forslag nr. 8 stillet af Mikhael Saxtorph
Baggrunden for disse 2 forslag er, at jeg er stødt på et problem (en sag), hvor jeg ikke synes demokratiet fungerer efter hensigten i LAP.
Forslag 1:
Ingen arbejdsgruppe kan være lukket, med mindre det undtagelsesvis er besluttet på et Landsmøde.
Motivering
Jeg bringer her et lettere redigeret citat fra mit ønskede indlæg til LAP Bladet, indsendt pr. e-mail 13/8 2018.
” Vedr. 1. Så vidt jeg ved, har landsmødet ikke besluttet, at nogle grupper skulle være lukkede.”
I LAP er det et af grundprincipperne at have så flad en organisation som muligt, ligesom vi har et udbredt medlemsdemokrati. Det strider mod disse principper, at en arbejdsgruppe er lukket.
I ”Retningslinier for arbejdsgrupper i LAP” er lukkede arbejdsgrupper ikke nævnt. Desuden fremgår det, at de fleste ændringer i grupperne skal godkendes af landsledelsen.
Redaktionsgruppen skriver til mig, at det er dem selv, som har bestemt, at gruppen skal være lukket. Altså, at det ikke er godkendt af landsledelsen. Hvis det godkendes, at redaktionsgruppen selv kan bestemme om, den vil være lukket, betyder det, at alle grupper kan bestemme, at de vil være lukkede – hvilket er uacceptabelt.
Det er derfor min opfattelse, at en gruppe autonomt ikke kan lukke sig selv.
Man kan selvfølgelig stille visse krav til medlemmerne af en gruppe, hvis arbejdet kræver særlige kompetencer. I dette tilfælde, at man kan læse og skrive på et fornuftigt niveau.”
Der er ikke anført saglige argumenter for at lukke redaktionsgruppen.
I relation til mit ønske om optagelse i gruppen undrer jeg mig over, at man indenfor de sidste par år har ændret redaktionspolitikken, så man ikke længere får sine indlæg til gennemlæsning efter redaktionens rettelser. Begrundelsen den gang var, at det var for arbejdskrævende. Det har jeg svært ved at få til hænge sammen med, at man ikke vil have flere medlemmer i redaktionen og
dermed ekstra arbejdskraft”.
Mikhail Saxtorph præsenterer forslaget og foreslår, at ex. redaktionsgruppen nedsættes som undergruppe under landsledelsen.
Hanne Wiingaard fortæller om aktiviteterne i redaktionsgruppen. Michael P. Krog fortæller at der er et produktionskrav, og derfor er redaktionsgruppen anderledes end øvrige arbejdsgrupper.
Inger-Liss argumenterer mod forslaget, da det vil risikere at ødelægge en velfungerende arbejdsgruppe.
Nils H. Andersen påpeger, at det også handler også om følelser, hvor alle vil have ret til alt.
Camilla Madsen siger hun gerne vil have andre i redaktionsgruppen, så der kan komme ny luft ind i arbejdet.
Det pointeres, at der ikke er tale om en vedtægtsændring, der ligger over noget andet. Hvis Landledelsen har brug for en arbejdsgruppe så gælder denne regel ikke. LL kan således nedsætte en undergruppe under LL som redaktionsgruppe, og så gælder reglen om åbne grupper ikke.
Forslaget sættes til afstemning og vedtages med et klart flertal.
Forslag 2:
Det bør tilstræbes at mindst halvdelen af en arbejdsgruppe består af medlemmer, som ikke sidder i landsledelsen.
Såfremt dette i enkelte tilfælde ikke kan lade sig gøre, skal mindst 2 medlemmer af en arbejdsgruppe bestå af medlemmer, der ikke sidder i landsledelsen.
Motivering
I august 2018 indsendte jeg et indlæg til LAP bladet. Indlægget blev nægtet optaget i bladet med følgende begrundelse:
“Det er internt mellem redaktionen og dig.”
Jeg var og er uenig, da jeg mener, indlægget er principielt. Da jeg ikke kan komme til orde i bladet og dermed starte en debat, har jeg valgt at komme med dette forslag.
Jeg kunne klage til forretningsudvalget, men har fundet det uhensigtsmæssigt, da 2 ud af forretningsudvalgets 3 medlemmer er med i redaktionsgruppen. Så kunne jeg klage til landsledelsen, men har også fundet det uhensigtsmæssigt, da alle medlemmer af redaktionsgruppen
også er medlemmer af landsledelsen.
Habilitetsregler og regler om hvor mange medlemmer af landsledelsen, der skal være til stede for, at landsledelsen er beslutningsdygtig, vanskeliggør dette. Desuden er det en historisk kendsgerning, at punkter på dagsordenen bliver udskudt til senere møder pga. tidspres. Sådan, som jeg ser det, er det ofte de kontroversielle emner, som udskydes.
Jeg var skrevet på redaktionsgruppens opslag på landsmødet marts 2018, men har ikke til dato endnu modtaget et svar fra landsledelsen. Så for at leve op til grundprincippet om at have et udbredt medlemsdemokrati og for at undgå nepotisme stilles dette forslag.
Mit indlæg er i sin fulde ordlyd gengivet efter dette forslag.
Ligeledes er redaktionsgruppens svar gengivet i sin fulde ordlyd.
Mit indlæg til LAP Bladet: 13-08-2018
En stille undren i sommervarmen
På landsmødet i LAP er der hvert år mulighed for at melde sig til forskellige arbejdsgrupper.
Selv om det blev sagt, at redaktionsgruppen til LAP-bladet er en lukket gruppe, meldte jeg mig alligevel.
Det skal dog siges, at jeg talte med 3 af de 5 nuværende medlemmer, om de ville støtte mit kandidatur, hvis jeg meldte mig til gruppen. Dette fik jeg en positiv tilbagemelding på fra alle 3. Ingen lovede mig noget om resultatet men gav blot tilsagn om at støtte mit kandidatur, når spørgsmålet skulle drøftes. Der er 2 ting jeg undrer mig over:
1. Så vidt jeg ved, har landsmødet ikke besluttet, at nogle grupper skulle være lukkede.
2. Jeg har ikke fået noget direkte svar vedr. medlemskab af redaktionsgruppen.
Jeg vil gerne uddybe de 2 punkter yderligere.
Vedr. 1. Så vidt jeg ved, har landsmødet ikke besluttet, at nogle grupper skulle være lukkede. I LAP er det et af grundprincipperne at have så flad en organisation som muligt, ligesom vi har et udbredt medlemsdemokrati.
Det strider imod disse principper, at en arbejdsgrupp er lukket. I ”Retningslinjer for arbejdsgrupper i LAP” er lukkede arbejdsgrupper ikke nævnt.Det er derfor min opfattelse, at man ikke kan lukke en gruppe generelt.
Man kan selvfølgelig stille visse krav til medlemmerne af en gruppe, hvis arbejdet kræver særlige kompetencer. I dette tilfælde, at man kan læse og skrive på et fornuftigt niveau.
Vedr. 2. Jeg har ikke fået noget direkte svar vedr. medlemskab af redaktionsgruppen.
Som sagt har jeg ikke fået noget direkte svar på min henvendelse, hvilket jeg mener, at proceduren omkring arbejdsgrupper kræver. Desuden er det almindelig høflighed. Da jeg i anden forbindelse talte med Steen Moestrup, spurgte jeg om spørgsmålet havde været oppe i landsledelsen, og om man var kommet til et resultat. Dette fik Steen til at spørge i en mail til arbejdsgruppen. På denne mailkorrespondance har jeg været anført (CC). Til min undren benægter den ene af de 3, jeg talte med på landsmødet, at kende noget til sagen. De 2 andre er gået i flyverskjul. Det var ikke helt det, jeg opfattede som at støtte mit kandidatur. Nu er jeg så lidt klogere på hvordan forretningsgangene (ikke) fungerer i LAP.
Redaktionsgruppens svar:
07-09-2018
”Kære Mikhael.
Jeg har fået til opgave at fortælle dig om hvordan redaktionsgruppen fungerer mht. optagelse af nye medlemmer.
Det er sådan at redaktionen ikke pt. har brug for flere medlemmer. Da vi ekskluderede Thomsen, blev der plads til Nils Holmquist som både leverer art. og fotografier samt interviews. Beslutningen om at det er en lukket gruppe har vi selv truffet og nu kørt med i 3-4 år. Vi er fem flittige skrivere der skal levere 4 medlemsblade årligt. Det har vi gjort og vil gøre fortsat.
Vi to har talt sammen til Mettes 10 års reception i Odense og her spurgte du mig om, hvordan du kom ind i red. Det forklarede jeg dig.
At du på dette års landsmøde skulle have fået lovning på at komme ind i redaktionen, er der ingen af os fem (Krog, Hanne, Tom, Nils og Inger-Liss) der kan genkende. Vi har set at Steen har været positiv indstillet overfor den tanke, men problemet er blot at han ingen kompetence har til at love dig noget som Redaktionsgruppen selv bestemmer.
Du er stadig velkommen til at skrive indlæg, men den historie du mener at vi skulle bringe om det skete, er vi enige om ikke at bringe. Det er internt mellem redaktionen og dig.
Dit indlæg ”Jeg kan ikke lade være med at engagere mig” har vi selvfølgelig taget ind.
Vi beklager at der pga. af udenforståendes indblanding i redaktionens arbejde er opstået disse problemer.
Vi håber med denne forklaring, at du nu forstår hvordan vores Redaktion fungerer.
De bedste hilsner
På vegne af LAP- Redaktionen
Inger-Liss.”
Efter drøftelsen af forslagene sættes også dette forslag til afstemning. Det gentages, at hvis LL nedsætter for eksempel en redaktionsgruppe under LL, så gælder en regel om åbne grupper ikke.
Dirigent Allan Ohms opsummerer forslaget og dets konsekvenser. Ændringen gælder ikke grupper, der er nedsat af Landsledelsen.
Forslaget sættes til afstemning og vedtages med et klart flertal.

6. Vedtagelse af handlingsprogram

På baggrund af det forslag, der blev forelagt for landsmøde tidligere på dagen og kommentarerne hertil, fremlægger redaktionsgruppen sit endelige forslag til handlingsprogram for LAP 2019 – 2020:

Handlingsprogram for LAP 2019 – 2020

I det kommende år vil vi i LAP især arbejde med:

– Vendepunkter. Arbejde for at vendepunktkurser bliver landsdækkende og udbydes til alle, derfor skal der arbejdes på at uddanne instruktører i hele lande.

– Landsdækkende synlighed af problemer/problemstillinger ved afholdelse af LAP debatarrangementer. Debatforum generelt f.eks. efter emner om psykiatri, alternative behandlinger, terapi, retspsykiatri mm.

– Besøgsvenner ved indlæggelse.

– ”Refugier”: etablering af blivende refugier.

– Økobosteder i psykiatrien. Se på muligheder i bæredygtige økosamfund hvor det hele menneske bliver integreret i samfundet.

– Psykosociale og psykiatrisk havarikommission. Er tænkt at være et undersøgelseshold, der får klarhed over, hvad der får et menneske til at reagere udadvendt med utilsigtede hændelser og om, hvor en kilde til reaktionen kan være eksisterende forhold, eks. i lovgivningen.

– Kikke på udenlandske modeller for alternativer til psykiatrien i f.eks. Norge, Finland, USA, England.

– Påvirke politikerne til ændring af lovgivningen, således at instanser ikke både varetager økonomien og bevilling til pension, behandling, terapi m.v.

Forslaget sættes til afstemning og vedtages med stort flertal.

Handlingsprogrammet lægges på hjemmesiden, og der lægges tillige en henvisning til de arbejdsgrupper, som specifikt arbejder med punkter i handlingsprogrammet. Opfølgning på dette handlingsprogram skal indgå i landsledelsens beretning for 2020/21.

7. Valg af landsledelse

Der var i alt 15 kandidater der stillede op til landsledelsen, hvor der skulle besættes 9 ledige pladser.
Kandidater præsenterede sig kort overfor forsamlingen, og fortæller om, hvad der særligt optager dem. De besvarer efterfølgende uddybende spørgsmål fra landsmødets deltagere. Dirigent Allan Ohms fortæller, at man godt kan stille op in absentia, hvilket i år er tilfældet for Grethe Kristine Nørgaard. Stemmerne fordelte sig således:

Navn og placering By Antal stemmer
Steen Moestrup , valgt til landsledelsen Hillerød 74
Lars Kristensen , valgt til landsledelsen Vester Skerninge 69
Lene Kristiansen , valgt til landsledelsen København N 64
Bettina Kræmer Mærsk , valgt til landsledelsen Fredericia 58
Inger-Liss Christoffersen , valgt til landsledelsen Smørum 48
Katrine Wiedersoe , valgt til landsledelsen Valby 48
Clarissa Emiria Sørensen , valgt til landsledelsen * Rødovre 46
Jens Rasmussen , valgt til landsledelsen * Nysted 46
Grethe Kristine Nørgaard , valgt til landsledelsen Silkeborg 44
Anne Marie Rafferty , 1. suppleant * København SV 43
Michael K. Andersen , 2. suppleant * Roskilde 43
Nils Holmquist Andersen , 3. suppleant Hovedstaden 38
Lenette Rasmussen , 4. suppleant Middelfart 33
Tomas K. Bach , 5. suppleant Ryslinge 32
Benjamin Pedersen , 6. suppleant Hovedstaden 24

Afgivne antal gyldige stemmer:102.
* Ved stemmelighed foretages valg ved lodtrækning. Lodtrækningsresultat: Anne Marie Rafferty er valgt som 1. suppleant og Michael K. Andersen er 2. suppleant. Ligeledes ved lodtrækning er prioriteret: Clarissa Emiria Sørensen før Jens Rasmussen.

8. Fastsættelse af kontingent for 2019

Landsledelsen har fremsat forslag om at opretholde sidste års kontingentsatser og -fordeling:
Individuelle medlemmer: kr. 125,-
Kollektive medlemmer: kr. 150,- pr. påbegyndte 35 brugere.
Kontanthjælpsmodtagere/hjemløse: kr. 50,-.
Fordeling: 40 % til lokalforening; 35 % til regionsforening og 25 % til landsforening.
Individuelle støttemedlemmer: kr. 200,-
Kollektive støttemedlemmer: kr. 600,-
Forslaget sættes til afstemning og vedtages med et overvældende flertal.

9. Godkendelse af Budget 2020

Der foreligger et skriftligt forslag til budget. Kassér Steen Moestrup præsenterer forslaget til budget 2020. Der er budgetteret med et underskud på kr. 212.000 i 2020. Steen oplyser, at det vedtagne forslag nr. 0 og dertilhørende udgifter betyder, at det samlede underskud i 2020 øges med kr. 80.000 fra kr. -212.000 til i alt kr. – 292.000 i 2020.
Forslaget sættes til afstemning og godkendes af et overvældende flertal.

10. Valg af revisor

Landsledelsens forslag om Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som ekstern revisor bliver godkendt enstemmigt.
Valget af revisor er vedtaget.
Intern revisor: Nuværende intern revisor Jan Stig Andersen stiller op til intern kritisk revisor.
Cornelius Christiansen stiller tillige op.
Jan Stig Andersen og Cornelius Christiansen vælges til kritisk interne revisorer.

11. Evt.

Lokalkonsulent Arne Jensen fortæller om arbejdet med en ny lokalforening i Lolland, og takker Clarissa for hendes bidrag til dette arbejde. Lars Kristensen spørger, om det kunne være interessant med et valgmøde i forbindelse med Folketingsvalget.
Hanne Wiingaard takker som afslutning dirigenterne, LAP’s ansatte og stemmetællerne for deres indsats.

Referat af LL møde lørdag den 2. marts 2019

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Michael P. Krog, Andrea Hermansen, Tom Jul Pedersen, Hanne Skou Kadziola, Henrik K. Hansen, Grethe Kristine Nørgaard, Inger-Liss Christoffersen, Katrine Wiedersøe, Steen Moestrup og Cornelius Christiansen.
Afbud/fraværende: Bo Steen Jensen, Jørn Bæk og Nils H. Andersen.
Fra sekretariatet: Jakob Brixtofte Petersen

1. Valg af ordstyrer og referent. Facilitator Andrea Hermansen. Hanne S. valgtes som ordstyrer. Jakob blev valgt som referent.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”). Hvad forventer den enkelte at få ud af mødet? Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden
Der blev indsat et pkt. 17d. vedr. Info-Media.

4. Godkendelse af referat fra LL møde den 25.01 – 26. 01 2019
Hele sætningen omfattende ”blev behandlet” slettes i pkt. 10. I pkt. 5b omformuleres ordet kassetænkning.

5. Samarbejdsøvelse v/Bettina. Øvelsen forløb godt og skabte et godt udgangspunkt for mødet.

6. Landsmøde 2019 (lukket punkt)

7. Samling af beretning fra LL. Hvem står for samlingen af beretning og hvem er tovholder fra LL. Henrik K. Hansen er koordinator. FU samler og er tovholder for samling af beretningen. Der er deadline for bidrag til beretningen 6. april.

8. Punktet refugium v/Steen
Forslag til beskrivelse af refugiet drøftes. Der spørges til om kokken kan være der længere. Hanne S. foreslå en udvidelse af refugiet som et forsøg, og nævner at Helhedens værdisæt er sendt til Refugiegruppen. Det giver bedre mening med 3 sammenhængende uger, hvis man netop er udskrevet. Det kan være i december og januar – dvs. en udvidelse af refugiet, hvori
også indgå en akutfunktion. Vedrørende involvering af frivillige nævner Steen, at det er nemmere at finde frivillige, hvis der er et konkrete forslag til arbejdsopgaverne.
Efter drøftelsen fastslår LL, at der opbakning til, at der arbejdes videre med projektbeskrivelsen vedr. blivende refugie.

9. (lukket punkt) Punktet tages med på næste LL møde 6. april.

10. Drøftelse af vedtægtsændringer
Nils vil med sit forslag gerne høre LL, om de har nogle idéer til en reducering af LL. Man kan evt. nedsætte antallet af bestyrelsesmedlemmer til 12.
Punktet drøftes og der er forskellige holdninger til dette. Nils intention er at holde på gode folk, men der er ikke nye ideer til reducering af antallet. I drøftelsen nævntes, at det er en skrøbelig konstruktion, hvis LL gøres mindre. Der er ikke flertal for at sende forslaget ind til Landsmødet som LL forslag. Nils er velkommen til sende forslaget ind som LAP-medlem.

a. Forslag om færre medlemmer af LL.
Landsledelsen medlemstal ændres fra 13 medlemmer og 2 suppleanter til 9 medlemmer og 2 suppleanter, vedtægter § 6 stk. 1.
Begrundelse: Besparelse på hen ved 50.000 kr. Flere medlemmer udenfor LL kan tilgodeses.
Der er ikke tilslutning til at sende forslaget ind til Landsmødet som LL forslag. Nils er velkommen til sende forslaget ind som LAP-medlem.

b. Valgperioden ændres fra 2 år til 4 år. Se vedtægter § 6 stk. 2. Gældende for den mindste halvdel af de medlemmer der får flest stemmer. 2 år gældende for den største halvdel af de medlemmer der får færrest stemmer. Suppleanter vælges for et år.
Begrundelse: Mulighed for optimering af samarbejdet, når LL kender hinanden bedre.
Dette kan være udemokratisk da nogle i LL får mere at skulle have sagt.
Man kunne have hver 3 år og et årsmøde, hvor det mere er drøftelser og ikke formelle møder.
Der er ikke tilslutning til at sende forslaget ind til Landsmødet som LL forslag. Nils er velkommen til sende forslaget ind som LAP-medlem.

c. Drøftelse af vedtægtsændringer vedr. tvungen konfliktløsning.
Vedtægter § 3 stk. 11 “….Hvis et medlem beder et andet medlem om at mødes til konfliktløsning, har det andet medlem pligt til at deltage.”
Ændres til: Hvis et medlem beder et andet medlem om at mødes til konfliktløsning, opfordres det andet medlem til at udvise ansvarlighed og samarbejdsvilje til at deltage.
Begrundelse: LAP er i mod tvang. Vi kan ikke tvinge et medlem.
Ordet pligt skal måske ændres er der nogle der fremhæver i drøftelsen. Det skal være en forpligtigelse til at stille op til konfliktmægling, som en del af, at indgå i en forening og i LL.
Der skal ikke ændres vedr. konfliktmægling, det skal være beskrevet som en pligt. Der ændres ikke på denne formulering.
Der er ikke tilslutning til at sende forslaget ind til Landsmødet som LL forslag. Nils er velkommen til sende forslaget ind som LAP-medlem.

11. Pulje til inddragelse af mennesker med psykiske lidelser (drøftelse ).
Michael fortæller at, der i Gentofte Kommune søges i denne pulje til et borger-hus. Der spørges om vi kan kontakte, andre end det Det Sociale Netværk, og høre om vi kan være med i eller bidrage til en ansøgning.

12. (lukket punkt) (drøftelse)
På næste LL-møde 6. april tages punktet på dagsordenen igen.

13. Arbejdsdeling i LL
Bilaget vedr. LAPs repræsentation sendes med rundt referatet. LL medlemmer tilretter selv tekst om de foreninger, bestyrelser og fora, hvori de indgår og arbejder for LAP. Bilaget sendes til LAP@LAP.DK forud for næste LL-møde.

14. Personale (lukket punkt)

a. Ansættelse af webmaster.

b. Ansættelse af lokalkonsulent i Midt-Jylland.

15. Orientering fra

a. FU
Medlemstilgang. Forslag om, at punktet Medlemstilgang gøres til fast dagsordenspunkt. Punktet udgik.

Oplæg fra ekstern om rekruttering. Forslag om ekstern bistand til rekrutteringstiltag, f.eks. som konsulent arbejde for LAP.
LL siger ja til dette forslag.

Medlemstræf på Sjælland: Næste medlemstræf skal være på Sjælland og Hanne W. er involveret i planlægningen.

Opfølgning på drøftelse af Sundhedsreform.
Hanne W.: Politikerne forhandler pt. om Sundhedsreformen. Der står ikke meget om psykiatri i reformen og øvrige foreninger har ikke været tilstrækkelig involveret.
Der kommer en artikel i Hus Forbi om Lindely. Der har også været et indslag om dette i TV-2 Lorry. Vedr. udbygning af bosteder, som fx det planlagte byggeri i Viby Sjælland, skal der skal være en fra LAP, der går ud i medierne og siger at psykiatribrugere ikke er farlige.

b. LL
Steen har været til en spændende konference om vold mod mænd. Steen har også været til møde på Socialrådgiveruddannelsen og givet gode indspark i forhold til uddannelsen. Udsatterådet i Hillerød har lavet 4 høringssvar.

Katrine fortæller om det første NADA kursus i Kbh. den 19. – 21. juni og den 20. sep tember i Kbh. Det omfatter 24 personer og potentielle deltagere fra hele Sjælland inviteres. Der vil være et medlemsmøde 30. marts i Kbh., hvor man kan prøve NADA. Der udvælges blandt ansøgere, hvis der er for mange der ønsker at være med. Der laves en kontrakt med deltagere. Diplom udleveres, hvor der står spilleregler, om hvor/hvordan man vil/kan bruge NADA.

Henrik fortæller om bisidderarbejdet og arbejdet med Brugernes Bazar.

Hanne S. har været på det Socialpsykiatriske Center Åstedet i Hørsholm, det var en god oplevelse. Hanne fortalte også her om mulighed for at være kollektiv medlemmer i LAP. I Psykiatrialliancen kan LAP får mulighed for et oplæg på scenen, og LL op fordres til at skrive til Hanne med gode ideer. Der har været konferencen ”Hvor skal vi hen med psykiatrien” på Christiansborg om psykiatrien. Brugeren Søren Magnussen holdt her et godt oplæg.

Hanne S. fortæller om en fremtidig konference på Christiansborg i forbindelse med valget omfattende en paneldebat. Emnerne kunne omfatte regeringens psykiatriplan, Sundhedsreformen og blandt bidragsyderne kunne være Yildiz Akdogan.

Tom fortæller om kontakten til ansøger vedr. film/tv-udsendelse. Det var penge ansøgeren ville have hjælp til, og ikke hjælp til selve filmarbejdet.

Katrine fortæller om arbejdet med konferencen vedr. medicinnedtrapning, og dertilhørende møder med IGL (Lægemiddelforening vedr. generiske lægemidler) og Dansk Apoteker forening.

Andrea har været til møder om arbejdsmiljø og har tillige været til Social Bar.

Vedr. LAP materialer: Der er genoptrykt pjecer mv., men der er ikke foretaget en opdatering af tekstindholdet i materialerne.

c. Udviklingskonsulent
Som følge af Britta sagen kommer der en ny tilsynsenhed i Socialstyrelsen. Det er ikke meldt ud om dette eventuelt får betydning for tilskudsmodtagere.

16. Orientering fra arbejdsgrupper
Genoplivning af gruppe vedr. psykofarmaka, bivirkninger og dødsfald v/Cornelius: Der er 3 medlemmer af gruppen og Cornelius er tovholder.
Sommerlejr: Bettina er med i Sommerlejr gruppen. Der kommer nye tiltag og Hanne S. er også med. Sommerlejr er i uge 32.
Ø-lejr v/Steen: Der er er lavet en kystlejr gruppe på 5 personer, og det er de samme personer, som i den tidligere Ø-lejr gruppe. Lejren afholdes i uge 25.
Folkemøde 2019. Betinna: Der skal laves et program. Bettina opfordrer gruppen til at svare på mail vedr. gruppens arbejde.
Cornelius oplyser, at han ikke er i arbejdsgruppen vedr. arbejdsmarkedet. Den kan nedlægges.

17. Økonomi:
a. Regnskabsoversigt. Drøftes ikke.
b. Reguleret budget 2019. Der mangler en revisorregning på ca. kr.100.000 til revisor i regnskab 2018. Det vil være det regulerede budget 2019, der skal eftersendes til Socialstyrelsen. Der har tidligere været besluttet, at der også skal søge eksterne midler til refugiet. Derfor er beløbet reguleret. Det reviderede 2019 budget godkendes.
c. Budget 2020. Budget 2020 godkendes formelt på Landsmøde 2019. Budget 2020 skal også sendes til Styrelsen. Det foreslås, at det bliver ét ark i lighed med budgettet i Landsmøde mappen. Kasserer udarbejder budgetarket forud for næste LL-møde.
d. Info-Media. LL spørges om LAP skal betale for dette fremover, og fastholde abonnementet. Det undersøges frem til næste LL-møde, om INFO-media kan gøres billigere med færre brugere.

18. Evt.
Tom fortæller om gratis selvudviklingskurser på Recovery skolen i Aarhus.

19. Hvordan synes du, mødet gik?
Refereres ikke

Referat af LL møde den 25.01 – 26.01 2019

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Henrik K. Hansen, Jørn Bæk, Grethe Kristine Nørgaard, Inger-Liss Christoffersen, Bo Steen Jensen, Hanne Skou Kadziola, Nils H. Andersen, Steen Moestrup og Andrea Hermansen.
Afbud/fraværende: Michael P. Krog og Cornelius Christiansen.
Katrine Wiedersøe deltog fra om aftenen på dag 1.

Fra sekretariatet: Jakob Brixtofte Petersen

Forslag til dagsorden:

1. Valg af ordstyrer og referent
Nils H. blev valgt til ordstyrer. Jakob B. Petersen blev valgt til referent.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet. Refereres ikke.

3. Godkendelse af dagsorden
Der tilføjes et pkt. 10. Punkt vedr. drøftelse af tvang bliver pkt. 11. Under pkt. arbejdsgrupper tilføjes Brugernes Bazaar og sommerlejr. Herefter er dagsorden godkendt.

4. Godkendelse af referat fra møde den 08.12.18
Udtrykket Mental-psykotisk slettes så der blot står psykotisk. Vedr. pkt. 9 angående deltagelse på FU-møder er det ikke besluttet at der skal være fast adgang til FU – møder.
Indsæt pkt. vedr. deltagelse på FU-møder til næste LL-møde. Ordstyrer bemærker efter mødet, at kommentarer ikke er indsendt rettidigt jvf. forretningsorden. LL-medlemmer skal tillige kun kommentere i forhold til møder, hvor de rent faktisk selv har deltaget.

5. Handlingsprogram og udviklingsplan

a. Kan bl.a. medtages i en revideret udviklingsplan. Punktet udgik.

b. Forslag til nye aktiviteter og årsplan. Følgende er resultatet af 5 minutters Brainstorm om nye aktiviteter i LAP:
– Mennesket først
– Mere respekt for den enkelte
– Skriv og fortæl om din hobby
– Hvad er et godt værested? Gå i dybden.
– Hvordan får du det bedste ud af dit værested/med mennesker
– Undgå at økonomisk kassetænkning får forrang i forhold til lovens intentioner blandt andet under udredning, ressourceforløb og ved multiple lidelser.
– Hvervekampagne
– Konkurrence om Film (5 minutter) på de sociale medier om LAP
– Værktøjskasse med ideer og vellykkede projekter, hvor borgeren REELT er i centrum.
– Mistet indflydelse Opfølgning på hvor LAP (risikerer at miste indflydelse)
– Udvikling (opstart støtte) til grundforeninger
– Landskampagne om at psykisk syge ikke er voldelige
– Etik omkring selvmord
– Revision af retsplejeloven
– Revision af §119 + 126.Retsplejeloven De medicinrelaterede dødsfald
– Oplysende foredrag og kurser
– Refugier i flere perioder

6. Planlægning af Landsmøde og jubilæum

a. Booking af Allan Ohms og Benny L.
Der er tilslutning til genvalg af de to dirigenter. Dirigenter er allerede booket.

b. Band eller anden underholdning ved jubilæet (lukket punkt)
Underholdning skal bruges lørdag den 4. maj kl. 20.30.
LL opfordres til at sende forslag til underholdning ind forud for næste LL-møde.

c. Særnummer af bladet eller jubilæumsskrift.
LL beslutter at skrift og særlige bladaktiviteter vedr. jubilæet rykkes til efter landsmøde 2019. Der kan udarbejdes et skrift til politikere. Bladgruppen arbejder videre med dette. I de næste fire blade kan tidligere artikler, referat fra det 1. landsledelsesmøde, billeder fra medlemsaktiviteter, fra arbejdsgrupper og fra de lokale genoptrykkes som del af jubilæumsfejringen.

d. Foreløbig program og indkaldelse. Hanne W. nævner at tidspunkter rettes til på sidste LL-møde. Fjern dagsorden fra forsiden – men tekst vedr. forslagene skal med i indkaldelsen. Der indsættes en henstilling vedr. forslag til, at man maksimalt sender 3 gennemarbejdede forslag ind –se pkt. 5. Det pointeres, at man er repræsentant for foreningen. Derfor skal man holdes sig indenfor vedtægter, formål og principprogrammet når der udarbejdes forslag til handlingsprogrammet for 2019 (pkt. 6 på Landsmøde invitationen). Tidspunkter for landsmøde aktiviteterne skal med. Hele sætningen vedr. kontingent kan slettes, da indkaldelsen sendes ud efter 1.marts. LL beslutter, at dagsorden for landsmødet kan komme på bagsiden af indkaldelsen.

e. LAP Prisen (lukket punkt)

7. Valg af repræsentant til Det Dannede Fællesskab
Steen fortæller om projektet Det Danne Fællesskab. Opgaven handler om at sidde i et forum, som det dannende fællesskab skal støtte sig op ad. Det drejer sig om ca. 4 møder om året.
LL vælger Jørn og Andrea som henholdsvis LAP-repræsentant og suppleant Det Dannede Fællesskab.

8. Arbejdsgrupper
a. Orientering fra arbejdsgrupperne
Bettina: Der har været et godt møde i Folkemødegruppen, og det går rigtig godt fremad med planlægningen af Folkemøde 2019.
Det oplyses, at Tom og Steen er med i inspirationsgruppen.

b. Brugernes Bazaar. Steen skal på rejse til Grønland, og derfor skal LL vælge en repræsentant, hvis Steen ikke kan være med til Bazaaren. Til Brugernes Bazaar skal der laves en stand, og LAP skal holde hovedtalen i år. Henrik vil gerne stille op, men gerne sammen med en anden repræsentant. Lau er også med i gruppen. Den ekstra person til at hjælpe og bidrage til at lave standen den 28.08 findes efter Landsmødet. Henrik K. deltager i mødet vedr. Brugernes Bazaar 11. februar i København.

c. Sommerlejr. Steen trækker sig og Betinna trækker sig fra Sommerlejrgruppen.
Opgaverne omkring sommerlejren omfatter udarbejdelse af program, oplæg værelsesfordeling, aftaler med skole mv. Der skal vælges en LL-repræsentant. Og der skal sidenhen vælges ny tovholder til gruppen. Brenderup Højskole er allerede reserveret i uge 32.
Hanne S. vil gerne være LL-repræsentant i Sommerlejrgruppen. Hanne S. skal samle en gruppe før næste LL-møde.

9. Orientering fra

a. FU
– Status vedr. webmaster v/Nils. Webfirmaet Wunderly er gået i opløsning, og det er nu en enkeltperson, som driver firmaet. Brugsafregnet tid er måden der afregnes på i forhold til
webmaster. Der er foreslået et møde i webside-gruppen med Webmaster, men der er ikke den store LL- interesse for at deltage i mødet. Nils oplyser, at LAP´s hjemmeside netop er lavet i WordPress, med tanke på, at det på længere sigt skal det være en bruger, der driver siden, og derfor er det lavet sådan. Samarbejdet med webmaster forsættes.

-Hanne W. vedrørende indkøb af tasker og Power Banks.
Der er indkøbt Power Banks.

– Status vedr. LAP – København.
I de fondsansøgninger som LAP-København har fået positivt svar på, kan der være indskrevet midler, der kan bruges til husleje. Huslejen kan først betales når der foreligger et konto-nr. Hanne W. oplyser, at regnskabet vedr. LAP- Kbh. administreres fra LAPs sekretariat i Odense. LAP Københavns regnskab ligger nu hos revisor.

– Status vedr. Nytårskur.
Nytårskur afholdes bliver 21. februar i danske handicaphus i Høje Tåstrup. Torben C. Bohnhardt fra Head-On kan evt. holde oplæg. Steen vil gerne holde et oplæg om kost. FU arbejder videre med nytårskuren.

b. LL
Hanne S fortæller, at den 25. februar afholder Psykiatrialliancen en høring på Christiansborg om Regeringens psykiatriplan. FOA er kommet med i PsykiatriAlliancen igen, v/ Torben Klitmøller. Dorte Seestorp og Inger Mørk er også med i PsykiatriAlliancen.
Hannes S. har også været til info-møde om projektet vedr. medicinfri afdelinger på Glostrup Psykiatriske Sygehus. Der er vanskeligheder med at rekruttere til projektet.
Det er ikke sikkert, at egen psykiater indstiller patienten til projektet, og der er tillige specifikke krav til deltagerne. Man skal være motiveret for medicinnedtrapning for at være med i projektet. Der er 80 projektdeltagere. Der kan nedtrappes med 60 % indenfor en 6 måneders projektperiode. Der er ikke endelige projektresultater endnu.
Projektlederen efterspørger præparater i mindre doser. Bo Steen oplyser, at der arbejdes med lignende forsøg i Norge, Sverige og England.

c. Udviklingskonsulent – se pkt. 5.

10. Sag vedr. medlem (lukket punkt)

11. Tvang- principiel diskussion.
Med udgangspunkt i LAPs principprogram drøftede LL LAPs holdning til tvang.
Fra LAP´s principprogram: At særloven om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien ophæves og erstattes af en almen lovgivning om nødretsforanstaltninger gældende for alle borgere. Det blev diskuteret om udtrykket ´særlov skal erstattes af ´psykiatrilov´ i principprogrammet. Herunder også udtrykket ´særlov´.

I diskussionen blev implikationer og hensigter i lovgivning drøftet. I diskussionen blev det påpeget, at hensigten med psykiatriloven faktisk er at beskytte borgeren. Der vil være andre implikationer, hvis f.eks. straffeloven gøres gældende, som erstatning for eksisterende lovgivning målrettet psykiatribrugere.

I forhold til bekendtgørelsen blev det også drøftet om farlighedsbegrebet skal fjernes. Og det blev nævnt i drøftelsen, at når normeringer på de psykiatriske sygehuse er forringet, og
systemerne er pressede er det lettere at bruge tvang og psykofarmaka. På sygehusene får man pleje og omsorg, og samtidig skal det omkringliggende beskyttes mod psykiatri brugere.

Der blev også opridset udpluk af psykiatriens historie. Der var stor tilfredshed med at dette vigtige emne fik plads på mødet. Der kan eventuelt inviteres en jurist til kommende drøftelser. Der var en omfattende drøftelse af LAPs holdning til tvang. Debatten viste ikke en entydig klar fælles holdning til opfattelsen og brugen af tvang. Der er dog stor tilslutning til at denne type principielle spørgsmål drøftes på kommende LL-møder. Der er et etisk skisma som handler om modsatrettede behov. Nogle borgeres behov for ro over andre borgeres udadreagerende adfærd. Hvilke handlemuligheder kan LAP anbefale i disse situationer?

12.Sundhedsreformen
Der var stor tilfredshed med at dette vigtige emne fik plads på mødet, og der var en konstruktiv og inspireret drøftelse af perspektiverne i reformen for psykiatrien og for psykiatribrugere. Under drøftelsen fremkom forslag om et skriv, der påpeger udfordringer, mangler og ´huller´ i reformen. Her i blandt manglende finansiering, øget centralisering og manglende nærhed. Teksten i reformen nævner ikke meget om psykiatri. Der stå tillige meget lidt om selve behandlingen af patienterne i forslaget til Sundhedsreformen.

Nogle LL medlemmer ser reformen som et udspil i forhold til det forestående Folketingsvalg, mens andre påpegede, at Regeringen måske lægger op til at færdigforhandle reformen forud for valget. LL er enige om, at LAP skal bede om foretræde, og sende repræsentanter ind til de møder, der inviteres til omkring reformen. Det blev tillige drøftet at skrive en fælles indstilling sammen med andre lignende organisationer.

Der blev udtrykt manglende tillid til kommunernes varetagelse af socialpsykiatrien – blandt andre udskrivningsaftaler. Herunder også ministeriets begrænsede muligheder for at styre kommunernes psykiatri indsats. Blandt LL´s konkrete ønsker til reformen var blandt andet:
-Udgående ambulante tilbud, specialiserede udgående sygepleje tilbud, og øget bemyndigelse til sygeplejersker – særligt i forhold til multikronikere. -Frivillig psykologbehandling til alle, udvikling af nærpsykiatrien, penge direkte til den enkelte patient inspireret af Choice og kontrol projektet i England, hvor borgerne får lov til at bestemme egen behandling.
-Udbredelse af OPUS til flere diagnosespektre – det vil sige opsøgende teams omkring psykiatri. Tænder og kost på dagsordenen i reformen med særlig fokus på kostens betydning for psykisk helse.
-Sikring af læge i egen kommune. Grundet lægemangel kan man have en læge udenfor egen kommune. Det er uhensigtsmæssigt.
-Udbredelse af SØM [Socialøkonomisk udgifts- beregningsmodel], oprydning i lovgivning som står i vejen for løsninger.
-Udbredelse af Boston forsøget og bedre integreret psykiatri. Herunder bedre samarbejde mellem psykiatri, socialpsykiatri, økonomifolk, socialfaglig og sundhedsfaglige personaler. Regionerne har behandlingsansvaret og kommunerne har ansvar, fx for efterværn og socialpsykiatri, og dette samarbejde fungerer ikke optimalt.
-Oprettelse af behandlingssteder som ikke ligner somatiske sygehuse. Det nuværende system fastholder psykiatribrugere i en uhensigtsmæssig rolle.
-Lighedsbegrebet i forhold til sundhed skal skrives ind i reformen for at sikre udjævning regionale forskelle indenfor psykiatrien. LL beslutter at skrive til relevante ministerier [SUM og Mai Mercado] og bede om foretræde omkring sundhedsreformen. LAPrepræsentanter kan her viderebringe resultaterne fra LLs drøftelse af sundhedsreformen. LAP skal i henvendelsen også påpege, hvorfor LAP, som den eneste reelle bruger organisation, ikke allerede er blevet inviteret til de aktuelle møder og drøftelser om reformen.

13. Økonomi:
a. Regnskabsoversigt og budget
Steen gennemgår oversigt og budgettet. Der er tidligere øremærket en del af overførte midler kr. 212.000 til Landsmøde 2019/jubilæum. Kasserer udarbejder tillige et budget for 2020.
Kasserer retter til i forhold til drøftelsen, og de indkomne kommentarer.

b. Ansøgning NADA behandling
Katrine præsenterer forslaget om NADA behandling. Udgiften til 3 dages kurset er kr.157.300 til tre landsdækkende kurser. Der skal være 10 deltagere pr. kursus for, at kurset gennemføres. Der skal være et kursusbevis til hver deltager. Andrea og Steen tilbyder eventuelt at afholde NADA kursus i Odense og Hillerød. LL diskuterer forslaget vedr. NADA, og derefter gås til afstemning. Afstemningen i LL giver flertal for forslaget. Med forbehold for, at der rent faktisk kan findes midler i LAPs budget 2019 til NADA.

c. Ansøgning og budget folkemøde 2019.
LL stemmer for budget udvidelsen på kr. 30.000. Det vil sige budgettet lander på kr.110.000 i alt.

d. Udbetaling af Kontor og telefonpenge, v /Inger-Liss
Forslaget handler om, at pengene skal udbetales automatisk. Af hensyn til blandt andre Socialstyrelsens regler kan vi ikke ændre proceduren. Det er således mest hensigtsmæssigt at fastholde proceduren. Kontoret skriver ud i oktober vedr. kontorpenge til de LLmedlemmer, der endnu ikke har modtaget. LL-medlemmer kan også henstille til hinanden at huske ansøgning om kontor og telefonpenge.

e. Ansøgning om tilskud til produktion af film
LL beslutter med et klart flertal at sige nej til ansøgningen
Tom arbejder allerede med film i LAP –regi, og tilbyder ansøger, at hun kan henvende sig til ham. Tom sørger selv for at kontakte ansøger.

14.Hvilke ting fra Michael Kold skal vi bruge?
a. Jon har sagt mange gode ting, men hvilke skal vi bruge?
LL drøfter de forskellige muligheder for at implementere læringen fra M. Kold og Jon V. En af mulighederne der nævnes er: Efter et dagsordenspunkt er behandlet kunne referenten spørge forsamlingen: Hvad skal vi have ind i et referatet om dette pkt. – hvad er konklusionen og beslutningen her?. Bilaget vedr. Mikael Kold sendes ikke ud fremadrettet. Grundlæggende skal personsager holdes udenfor LL, og vi skal sørge for at den enkelte har det godt i LL. Det besluttes at nedsætte et trivselsudvalg, og Andrea, Hanne S., Tom og Bettina og Jørn vælges til trivselsudvalget. LL beslutter også, at der skal være en facilitator med på næste LL-møde. Facilitator vil være Andrea. Bettina holder en samarbejdsøvelse før næste LL-møde.

15.Arbejdsdeling i LL
a. Opdatering af liste med LAPs deltagelse i diverse råd og udvalg
Punktet udsættes til næste LL- møde.

16.Personale (lukket punkt)
Ansættelse af lokalkonsulent i Midtjylland

17.Evt.
– Oplæg til Folketingsvalget
– Mick Øgendahl indlæg om Ytringsfrihed blev vist på storskærm på initiativ af Grethe.
– Inger-Liss efterspørger respons fra LL på bladet.
Bo-Steen spørger om LAP kunne bruge hjemmesiden til at debattere bladet.

18. Hvordan synes du, mødet gik?
Refereres ikke

Referat af LL møde lørdag den 8. december 2018

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Henrik K. Hansen, Jørn Bæk, Grethe Kristine Nørgaard, Inger-Liss Christoffersen og Katrine Wiedersøe.
Afbud/fraværende: Michael P. Krog, Bo Steen Jensen, Andrea Hermansen, Hanne Skou Kadziola, Nils H. Andersen, Steen Moestrup og Cornelius Christiansen.
Fra sekretariatet: Jakob Brixtofte Petersen
Jon V. Andersen: afbud.

Forslag til dagsorden:

1. Valg af ordstyrer og referent. Hanne Wiingaard vælges til ordstyrer. Jakob B. Petersen
vælges til referent.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet. Hvordan vil du bidrage til et godt møde?

3. Godkendelse af dagsorden. Der tilføjes et ekstra forslag til LAP-prisen fra Grethe Kristine Nørgaard.

4. Godkendelse af referat fra møde den 17.11 2018.
Referent og ordstyrer mangler. Der tilføjes: Ordstyrer er Hanne W. Referent Jakob B. Petersen. Med disse rettelser er referatet godkendt.

5. Justerede kriterier vedr. Folkemøde. (Godkendelse i LL)
Teksten tilrettes og der læses korrektur. Kommentarer fra LL sendes til FM-gruppen.
LL beslutter at godkende kriterierne for folkemødet.

6. Punkt fra medlem. [Drøftet udenfor referat].

7. Punkt fra Henrik Kromann. Brændende mand og anklagemyndighed
Punktet drøftes: Lovgivningen kan dog ikke laves om, hvis man er til fare for andre, så træder straffeloven ind. Straffeloven ligger over andre love. Det er ikke ulovligt at begå selvmord. Det er dog et sundt punkt at få debatteret i en forening som LAP. Hvis man er mental-psykotisk kan man blive straffri. Truer du med selvmord, så skal man indlægges jf. psykiatriloven. Det er dog ulovligt i England, men det er dog svært at straffe. En selvmorder er altid en der ønsker at få fred. Kommer loven i høring, så vil det være det eneste sted vi kan gøre noget.

8. Kandidater til LAP pris.
Der kommer liste med forslag til LAP-priser som bilag til næste LL-møde.

9. Punkter fra Tom Jul Pedersen
a. Hvordan skal vi håndhæve det gode som Michael Kold fandt ud af for 2 år siden?
(5 minutter). Punktet foreslås flyttes til LL møde i januar. LL beslutter at udsætte pkt. 9a til LL-mødet i januar.
b. Utilfredshed med de punkter FU sætter på dagsorden, nogle vælger de fra, eller skriver af de skal stemmes om, eller skriver fejlagtigt at de har været behandlet.
(5 minutter) Som resultat af drøftelsen foreslås deltagelse fra LL-medlem i udarbejdelsen af dagsorden til LL-møder.

10. Orientering fra
a. FU
– Status vedr. webmaster v/Nils.
– Status vedr. LAP – København.
b. LL
– Høring på Christiansborg – status.
Katrine har talt med Ida Hagemann, klinikchef og afløser for Peter Treufeldt. Der er taget kontakt til LIF med henblik på deltagelse. LAP vil gerne have et møde med LIF om medicinnedtrapning. Bettina: Vi har haft et godt møde i Folkemøde-gruppen i torsdag. Henrik: Bisiddergruppen har skruet op for arbejdet og der hverves også medlemmer til dette. Kravene er at man skal give udtryk for, hvorfor man ønsker at blive bisidder. Jørn: Jeg forsøger at holde kontakt og få indflydelse i psykiatri-listen, som er et parti i Region Midt. Der er også stiftet en forening, der hedder Psykiatriforeningen. De vil gerne stille op til Folketingsvalget blandt andet med et ønske om, at psykiatrien skal på Finansloven. LAP vil gerne mødes med LIF forud for et møde vedr. medicinnedtrapning, person lig nedtrapning, og planlægge efterfølgende høring. Hvis LIF er med vil politikerne også gerne mødes, og være med i en høring.
c. Udviklingskonsulent
Har været til møde i Dialogforum i Region Syddanmark blandt andet vedr. tvang og behandling med virtual reality.
Der er søgt penge til sommerlejr, ø-lejr og refugie i Trygfonden.

11. Nytårskur.
Det skal være i februar. Der kan genbruges Lisbeth Kortegaard, som skulle have været oplægsholder på medlemstræffer. Bettina foreslår Torben C. Bohnhardt. FU undersøger før næste LL-møde.

12. Orientering fra arbejdsgrupper. Der er intet til dette punkt.

13. Personale (lukket punkt)

14. Økonomi:
a. Regnskabsoversigt
– Budget 2019 v/Hanne W. Vedr. regnskab 2018: Der bliver formentligt et overskud på kr.500.000. Når fakturaer (regninger) fra Jon, refugie, portojusteringer, pjecer, medlemstræf er trukket fra. Portoen stiger. Budget 19 kommer på næste LL-møde.
b. Justering af taksterne for rejserefusion jf. retningslinjer for LAPs bevilling.
Som udgangspunkt er det i forhold til retningslinjer fra bevillingsgiver ikke muligt at ændre på taksterne. Det blev aftalt, at Hanne W. spørger revisor vedr. taksterne.
c. Indkøb af rygsække – status.
Der indhentes tilbud på muleposer og askebæger. Der indkøbes bagtæppe til Folkemødet. Rygsække indkøbes før jul.

15. Evt. LL deltagelse i havarikommission.
Lars indbydes til at fortælle om, hvad forslaget handler om på næste LL-møde. Mange vil gerne have en ekstra overnatning. Henrik: Er SIND ude af trit med omgang og behandlingen af psykotiske borgere i deres pjecer? Skal LAP lave sin egen pjece som en slags modsvar. Det er en rigtig god idé.

16. Hvordan synes du, mødet gik? Refereres ikke.

 

LL mødedatoer i 2019:
Fredag den 25. januar til lørdag den 26. januar
Lørdag 2. marts
Lørdag 6. april

Referat af LL møde lørdag den 17. november 2018

Deltagere: Bettina Kræmer Mærsk, Hanne Wiingaard, Tom Jul Pedersen, Hanne Skou Kadziola, Henrik K. Hansen, Jørn Bæk, Grethe Kristine Nørgaard, Andrea Hermansen, Inger-Liss Christoffersen, Katrine Wiedersøe og Cornelius Christiansen.
Fra sekretariatet: Jakob Brixtofte Petersen.
Afbud/fraværende: Michael P. Krog, Bo Steen Jensen, Nils H. Andersen og Steen Moestrup
Tilhørere: Lars K., Troels Gade og Jan Stig Andersen

Forslag til dagsorden:

1. Valg af ordstyrer og referent.
Hanne W. blev valgt som ordstyrer. Jakob B. Petersen blev valgt som referent.

2. Indledende personlig, kort runde (”vejrmelding”) om hvordan man har det, og hvad man forventer at få ud af mødet. Hvad vil du bidrage med og hvad ønsker du at opnå?
v/Tom. Jon: Check ind og sig til når du roser.

3. Godkendelse af dagsorden. (5 minutter) Tidsramme til hvert punkt er vejledende.
Der tilføjes et punkt 10b: Nyt høringssvar.

4. Godkendelse af referat
Referater fra 01.10 og 13.10. (5 minutter). Efter få kommentarer godkendes referaterne.

5. LAPs repræsentation i Psykiatrinetværket v/Hanne S.
Der skal vælges 1 repræsentant yderligere til netværket. Hanne S. foreslår Nils, som har sagt ja til at være med.
Hanne S. Kadziola og Nils H. Andersen vælges til medlemmer i psykiatrinetværket.

6. Høringer
a. Høring ang. medicinnedtrapning v/Katrine W.
Katrine: Trine Torp er kontaktet. LIF er kontaktet og vil gerne høre lidt mere om høringen før de svarer. Katrine spørger om LAP kan give en mindre gave ved Peter Treufeldts afsked.
LL siger ja dette.

7. Retningslinjer for Folkemøde deltagelse v/Bettina
Beslutningspunkt. Andrea har nogle kommentarer, og vil gerne have nedtonet nogle ting. Det er for skrapt med ”selvhjulpenhed ”. Jørn ønsker at regler for diæter skal med, og vil godkende på sigt.
Grethe: Det fungerede godt i 2016 og 2017, og der var ikke bøvl med diæter. Vedr. konfliktmægling er der ikke behov for det. Tom: Der var ikke noget telt i 2013. Andrea syntes der er behov for konfliktmægling og at retningslinjerne ikke er helt klar.
Gruppen retter kriterierne til på førstkommende møde.
Kriterierne godkendes med nogle få kommentarer og gruppen arbejder videre med forslaget. Tilrettede kriterier tages med på næste møde.

8. Godkendelse af nye medlemmer i arbejdsgrupper
– Godkendelse af Glenn Hanssons indtrædelse i Presse-og lov.
Glenn Hanssons indtrædelse godkendes.
– Helle Sibbersens indtræden i Bisidderarbejdsgruppen.
Helle Sibbersen indtrædelse godkendes.

9. Orientering fra FU/LL (20 minutter)

a. Orientering fra FU

b. Orientering fra LL
Hanne W: Der var ikke mange LL-medlemmer på medlemstræffet. Tom har været på besøg på Skejby sygehus. Tom foreslår en facilitator til LL-møder, der kan håndhæve de gode ting Michael Kold har fundet frem til. Det er er ikke dirigentens job. Så som, at folk skal holde sig til emnet og ikke må være personlige, holde focus på LAPs politik og ikke deres egne interesser. Andrea vil gerne have en facilitator.
På næste LL- møde kan der fremsættes et beslutningsforslag omkring facilitator.
Hanne S. fortæller om mødet i Sundhedsudvalget blandt andet vedr. patient tilfredhedsundersøgelser. Hanne påpeger, at det er personalet som vurderer sig selv. Hanne S. har bedt om at få samlet resultaterne via Sundhedsudvalget. Hanne S. fortæller også om behovet for at bruge Survive projektets resultater, herunder overdødeligheden blandt psykiatribrugere. Der er møde igen i foråret.
Jørn: Hvordan kan materialer fra møder komme på hjemmesiden – det skulle FU komme med en løsning på?. Jeg har prøvet at promovere LAP i Psykiatripartiet. Her var der ingen blandt det professionelle, der anede noget om LAP i denne sammenhæng, hvordan kan det være?

c. Orientering fra arbejdsgrupper
Bettina: Vi har haft et godt indledende møde Folkemødegruppen.
Hanne S.: Jeg forslår en oplægsholder fra P. Alliancen og Sundhedsstyrelsen. Hanne W:
Peernetværket vil gerne samarbejde med eller få plads i LAP ́s telt.
Henrik: Har haft møde om kurser for bisiddere. Helle Sibbersen har allerede være bisidder. Der kommer også noget til medlemsbladet om bisidder. Tom: Der er også en mulighed for at være ledsager, og det er ikke det samme som bisidder.

d. Udviklingskonsulent. LL- opfordres til at bidrage til Menneskebiblioteket.

10. Pressemeddelelse: FU og arbejdsgruppers beføjelser
10a. Pressemeddelelse: FU og arbejdsgruppers beføjelser.
LL- godkender pressemeddelelsen og at FU sendte den ud.
10b. Nyt høringssvar. Se bilag 10b (5 minutters læsepause)
LL- beslutter, at det er det lange hørringsvar der skal sendes afsted.

11. Økonomi:

a. Regnskabsoversigt og budgetstatus
Hanne W.. Der vil være nogle rettelser. Inger-Liss vender tilbage vedr. indkøb af askebægre. Bagtæppe til Folkemødet kan indkøbes samt banner. Pjecer og psykiatritestamentet kan genoptrykkes.

b. (lukket punkt)
c. Justering af taksterne for rejserefusion v/Nils
Forslag: At rejserefusionerne bliver tilrettet, således at man ikke kun må gøre brug af billigste, offentlige transportmiddel, men også må benytte bil, hvor refusionen er statens laveste takst. Begrundelse: Som der står i de første linjer af vores principprogram: Vi har brug for, at både vores juridiske, behandlingsmæssige og sociale rettigheder radikalt forbedres. En bilkørsel er en tilpasning på rimelige vilkår med det omgivende samfund.
Økonomiske konsekvenser: Ingen. Med venlig hilsen Nils H. Andersen.
Jørn tager det op, uanset at Nils ikke er til stede og støtter forslaget. Hanne W.: Jeg er imod, da det er de rige bilejere, der får støtte og ikke de fattige pensionister. Hanne S.: Vi må kun give kørselsgodtgørelse til den lave takst.
Punktet udsættes til næste LL-møde. Frem til næste skal LL granske retningslinjerne vedr. transport i LAP ́s bevilling.

12. Indkomne forslag til LAP priser.
Punktet udsættes og der kan sendes nye forslag ind.

13. Udviklingsprojekt v/Jon. Evaluering af Jon – hvad syntes LL om forløbet v/Tom.
Tom: Mere direkte tale, færre fremmedord, og læg opgaverne med opsummering af de vigtige pointer ud til LL.
Hvad har vi lært, at vi har behov for:
1) Feedback: Vi samarbejdede godt på mødet, og det er godt. Det var rigtig dygtigt, det der foregik frem til pausen. Bilag der skal tages hånd om, skal ikke uddeles på mødet. Der skal ikke nye bilag og punkter på. Der skulle være feedback på et godt stykke arbejde. Spørg først, hvad det er der menes/spørges til og læg ikke en tolkning ind først. Pkt. 11b blev håndteret godt.
2) Der skal være et trivselsudvalg.
3) Strukturelt.
a) Hvad har i lært om jeres behov som gruppe. Der skal være klare regler og procedurer, fx hvem der beslutter, hvem der skal med til Folkemødet. Vigtigt at bruge tid på at tale om, hvad vi vil. Katrine: Der er behov for transparerens. Jon: Meningen med det vi foretager os, skal være tydelig. Der har kun været en dag med det konfliktfaglige.Jørn: Der skal være respekt for dagsorden og for tale rækken. Grethe: Vi kan ikke blot udsætte spørgsmål og punkter, men evt. tage dem med på 2-dagsmødet. Inger-Liss: Vi skal kunne rose hinanden.
b) Hvad har i behov for fremadrettet for at LL lykkes. Man skal gå hjem med en succesoplevelse.
c) Hvordan sikre i LL fremadrettet udvikler jer som gruppe. Jon: Der skal være et trivsels- og samarbejdsudvalg, som driver den vedvarende udvikling og sikrer et godt samarbejdsmiljø. Spørgsmål vedr. frivillig og betaling, diæter og dertil knyttede spørgsmål – hvilke regler har vi. Det skal på det første 2-dages møde efter Landsledelsesmødet. Læg oplevelser ind i LL-møderne, tag fx i SPA- bad.
– Mødefacilitator kunne være fra trivsels- og samarbejdsudvalget.
Der skal være en drejebog for trivsels- og samarbejdsudvalget.
– Hvad har vi lært og hvad går vi videre med professionelt fællesskab.
Drive processen, sikre substans, løbende udvikling og sikre at trivsels og samarbejdsspørgsmål/direkte og afledte behandles – f.eks. via dagsorden.
– Det første møde efter Landsmødet bør være et 2-dages møde, eller det kan være 1-dages møde og derefter et 2 dages møde.
– LL kan tematisere møderne efter økonomi, handlingsprogrammet eller andet.

14. Personale (lukket punkt)

15. Møde den 26. januar 2019
Kunne dette møde eventuelt blive til et to-dages møde med start d.25/01?
LL beslutter med (7) personers flertal at afholde et 2-dages møde i januar 2019.

16. Evt.
Grethe: Hvornår skal vi i gang med hvervekampagnen for LAP. Kan vi få et ny logo, evt. i forbindelse med jubilæet?
Hanne S.: Må Signe Seiersen deltage også i Sinds arrangementer. Det er der ja til, og Signe har foreningens opbakning til dette
Hanne W.: Jeg har været til anstalten sikringens 100 års jubilæum.

17. Hvordan synes du, mødet gik? Refereres ikke.

Kommende LL-møder i 2018: 8. december 2018.