Referat af møde i Refugie-gruppen, 24. april 2009

/i /af
af Simon Bordal Hansen

Mødet blev holdt hjemme hos Paul i Roskilde.
Referent: Simon Bordal Hansen

Deltagere
Til stede var Paul, Karl, Michael, Inger og Simon.

Referat fra møde den 13. marts 2009
Referatet blev godkendt med nogle rettelser. De fremgår af det rettede referat som sendes samtidig med dette.

Kommunekampagnen/pjecen
Status ved mødet var, at Esbjerg, Hjørring og måske Holbæk er aktivt positive.
Herlev er i gang, Karl har snakket med dem, og LAP lokalt har kontakt.

Michaels mail-forslag vedr. refugie-ambassadører
Michael havde rundsendt et forslag til ordlyd i en mail, som hvert medlem i gruppen kunne rundsende. Det bvlev besluttet, at Michaels oplæg er et koncept, som andre i gruppen kan sende ud som det er eller i egen form. Vi orienterer hinanden om, hvem vi sender/har sendt mailen til.

Spørgsmål til konceptpapiret
Herefter gik mødet over til at gennemgå de mange spørgsmål, som bl.a. Inger, Simon og Michael har formuleret. Drøftelsernes formål var at klargøre gruppens holdning på de omtalte områder for Simon til hjælp for det kommende refugieoplæg.

Sammenkomst/konference for ambassadører
Ind til videre er den 17. september sat som mødedag for de ambassadører, der knyttes til projektet som følge af mailudsendelsen.

Næste møde
Næste møde holdes fredag den 29. maj hos Simon på Orø. Simon henter deltagerne på stationen i Roskilde. Mødet holdes kl 11, og der er afgang fra Roskilde Station klokken 10.30, parkeringenspladsen foran stationen, ved taxaholdepladsen…

Referat af møde i Refugie-gruppen, 16. januar 2009

/i /af
af Karl Bach

Deltagere: Anne-Marie Valbak, Krystyna Hansen, Paul Bjergager, Joy Dalhof, Karl Bach (referent).
Afbud: Thoridt Allermand, Inger Beck, Michael Freisleben, Simon Bordal

1.    Opdatering
Karl orienterede om at der nu er indgået aftale med Simon Bordal om at arbejde som projektudvikler for gruppen/LAP. Simon har, efter at Paul og Karl har holdt møde med ham, udformet en projektbeskrivelse for arbejdet. Projektbeskrivelsen inkl. budget er sendt til Velfærdsministeriet med en officiel anmodning om at få pengene bevilget. Ideen er at Simon/vi som en del af udviklingsarbejdet kontakter diverse kommuner, organisationer og virksomheder m.h.p. at indgå et samarbejde om at føre refugiekonceptet ud i livet. Skulle det lykkes os at komme i betragtning om midler fra den nye satspulje til udviklingsprojekter, vil det gå fint i spænd at man i så fald vil bede os om i samarbejde med ministeriet skal udvikle projektet m.h.p. igangsætning.

2.    Ejendom på Strynø
Anne-Marie var blevet kontaktet vedrørende en ejendom på Strynø. Vi drøftede om det kunne være en mulighed at søge refugiet etableret der, og kiggede på en salgsopstilling for ejendommen. Selv om ejendommen har en række kvaliteter, blev det konkluderet at det ville være i modstrid med konceptet om refugium med krisefunktion at satse på en ø, hvortil der kun er adgang med færge i dagtimerne.

3.    Evt. ansøgning om midler under satspulje til udviklingsprojekter.
Efter at have gennemgået og drøftet ansøgningsmaterialet var der enighed om at byde ind på puljen. Vi var i tvivl om størrelsen af den samlede pulje: skal 45 mio over 4 år forstås som 45 mio om året eller som 45 mio i alt. Det lykkedes ikke under selve mødet at få det spørgsmål af klaret, hvorfor Karl blev bemyndiget til på gruppens vegne og på baggrund af eksisterende materiale at udfylde ansøgningsskema til projektskitse. Ansøgningens budget må så søges afpasset til hvor stort et beløb der i alt er tale om i puljen. Der er givet grønt lys fra LAP’s forretningsudvalg om at søge fra puljen til formålet.

4.    Kommende møder
Det blev aftalt at næste møde holdes:
Fredag den 6. februar kl. 10 til 13 i Odense. På det møde skal det videre samarbejde med Simon Bordal aftales nærmere.

Vi aftalte desuden at mødes den 13. marts.
Den dag vil forsøge at kombinere et møde i gruppen med et besøg til det brugerstyrede Hotel Magnus Stenbock i Helsingborg. Stedet er ligesom en række andre relevante steder og tiltag omtalt i bogen Alternatives Beyond Psychiatry fra Peter Lehmanns forlag i Berlin, en bog som Karl opfordrede gruppens medlemmer til anskaffe.

Referat af møde i Refugie-gruppen, 9. oktober 2008

/i /af
af Karl Bach
Deltagere: Anne-Marie Valbak (mødeleder), Krystyna Hansen, Inger Beck,  Michael Freisleben, Paul Bjergager, Karl Bach (referent).
Afbud: Thoridt Allermand, Joy Dalhof

1.    Valg af mødeleder og referent 
Anne-Marie mødeleder, Karl referent

2.    Godkendelse af referat af mødet den 20.08.08 
Referatet godkendt

3.    Siden sidst: møder, henvendelser, overvejelser mv. 
Anne-Marie og Karl har holdt møde med Karen Klint. Hun foreslog os at holde møde med partiernes psykiatriordførere. Vi nåede frem til at vente med et evt. sådant møde. Bekræftelse af, at vi med fordel kunne alliere os med etablerede driftsorganisationer. Forslag om en anden måde at benævne vores ærinde: ”en ekstra vej til bedre velbefindende for mennesker med psykosociale problemstillinger.”

Karl har forhørt sig hos Velfærdsministeriet om muligheder for drift under eksisterende lovgivning. Der peges på § 107 (visiteret midlertidigt ophold)vedrørende refugiedelen – vil kræve kommunal godkendelse og  tilsyn. § 110 vedrørende boformer efter selvmødeprincip kan ikke umiddelbart anvendes, idet vores målgruppe er for snæver.

Hvis vi skal have del i de 130 mio., der er afsat til akuttilbud skal vi finde en eller flere kommuner, der vil samarbejde med os. Karl har luftet ideen for socialchefen i Århus.

Karl har taget kontakt til Simon Andersen om at være projektmedarbejder, han er villig til at påtage sig opgaven.

Michael fortæller om et initiativ om at etablere blivende hjem til et antal psykisk syge.

Anne-Marie: Der er stor efterspørgsel på refugie-/rekreationsophold i regi af PsykInfo

4.    Konceptpapiret – forslag til tilføjelser og uddybninger. 
Vi  nåede ikke punktet

5.    Strategiske overvejelser: skal vi tage kontakt til og indlede drøftelser/forhandlinger med bestemte kommuner? 

Ja men med betingelser.

Det er vigtigt at vi selv bliver entreprenører for et projekt, som vi definerer og afgrænser. Herudover kan det tænkes, at vi ved at indlede drøftelser med et antal kommuner kommer til at inspirere til, hvordan de kommer til at anvende akutmidlerne.

Michael peger på Fredericia, vil kontakte lederen af socialpsykiatrien i Fredericia. Karl går videre i forhold til socialchefen i Århus. Paul sonderer hos socialudvalgsformand og handicap- og psykiatrichef i Roskilde Kommune. Vi holder d.d. møde med socialpsykiatrileder i Lejre.

6.    Afklaring af en kommende projektmedarbejders rolle og opgaver 
Udvikle projektet og afprøve de forskellige muligheder med hensyn til driftsform i relation til social- og sundhedslovgivning, kommunalt samarbejde mv.

I mødet med Simon medvirker, Michael, Karl, Paul, evt. Krystyna

7.    Kommende møde(r) 
28. november kl. 11 i Odense med efterfølgende julefrokost.

Referat af møde i Refugie-gruppen, 20. august 2008

/i /af
af Karl Bach

Deltagere: Anne-Marie Valbak (mødeleder), Krystyna Hansen, Michael Freisleben, Paul Bjergager, Karl Bach (referent).

Afbud: Thoridt Allermand, Joy Dalhof, Kristian Wedel Andersen (har meddelt at han ikke har tid til at deltage og foreslår evt. at finde en anden til gruppen), Inger Beck

Mødets temaer var:
a. Hvad vi fik ud af seminaret den 10.06.08
b. De næste skridt på kort og langt sigt

Der var enighed om at seminaret havde været udbytterigt, og at det helt klart viste, at der er brug for en yderligere uddybning og nuancering af vores koncept og for at vi udvider og styrker vores politisk bagland.

Vi vil følge flere parallelle spor:
Udbygge de politiske kontakter ved i første omgang at mødes med Karen Klint, efterfølgende forsøge at etablere en baggrundsgruppe af positivt indstillede politikere (MF, regions-, kommune-).

Beskrive en projektmagerstilling og søge midler til at ansætte vedkommende. Sideløbende lede i vores respektive netværk efter mulige kandidater. Deltidsstilling over et lille års tid. Karl går videre med at beskrive opgaven og med at lede efter en kandidat, der så skal ansættes i samarbejde med LAP’s FU.

Udbygge vores organisatoriske samarbejdsflader: kontakt til Bedre Psykiatri (A.M. tager uformel kontakt til Ebbe Henningsen, tages op på LL møde i LAP september.), SUS (Karl kontakter Bernhard), Maria hjemmene (Karl kontakter Kristian), Jørgen Eriksen – Slotsvænget.

Der aftales et møde med Karen Klint til mandag den 25. august hvor Anne-Marie og Karl deltager.

Næste møde afholdes i Roskilde den 9. oktober, hvor vi vil kombinere mødet med at besøge Borrevejle centeret i Gævninge (Paul undersøger), Avnstrup Asylcenter (Krystyna aftaler) ved Roskilde.  Møde 10 til 13. Derefter tur med madpakke frem til kl. 16.

Efterfølgende møde: vi stræber efter at holde møde den 28. november, alternativt 3. dec., hvor vi vil invitere Jørgen Eriksen.

Koncept pr. 14. april 2008

/i /af

Koncept for refugium med krisefunktion

Udarbejdet af projektgruppe i LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Udkast pr. 14.04.08


1.    Baggrund
Blandt nuværende og tidligere psykiatribrugere og fagpersoner har det gennem en årrække været drøftet, hvordan behovet for et refugium/krisehus uden for eller ved siden af de offentlige behandlings- og omsorgstilbud kan indfris.

I LAP (Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere) har medlemmerne både efterlyst mulighederne for at komme på et rekreationssted med fred og ro, rekreative og kreative udfoldelsesmuligheder, men også et sted, der kan rumme en akut krisefunktion for personer, der har brug for særlig omsorg og døgnbemanding.

Ophold med henblik på rekreation er tænkt for personer, der fx har været igennem en længere periode med krise eller indlæggelse, og derfor har behov for tid til at overveje nye livsperspektiver i rolige omgivelser med fokus på recovery.

Krisefunktionen forventes efterspurgt af personer, der tidligere har oplevet alvorlige sammenbrud, som efterlyser en anden mulighed end indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og som ønsker at forebygge og forkorte en krise eller et sammenbrud, som ellers ville kunne medføre længevarende indlæggelse, evt. under tvang.

Gennem et års tid har en arbejdsgruppe bestående af medlemmer af foreningen  og eksterne fagpersoner  mødtes med mellemrum og drøftet, hvordan et refugium med en sådan krisefunktion kunne se ud.

De to funktioner forventes at kunne supplere og befrugte hinanden således at de fysiske rammer, lønnede og frivillige medarbejderes funktioner løbende tilpasses og indrettes efter aktuelle gæsters situation og behov. Der skal skabes fleksibilitet med hensyn til indkvartering, udfoldelsesmuligheder og rummelighed. Ved indskrivning skal der løbende kunne tages stilling til, hvordan balancen mellem rekreations- og krisefunktion kan opretholdes på en socialt bæredygtig måde.

2.    Formål

Formålet er at tilbyde:
a.    Planlagte ophold for personer der har særligt behov for at rekreere og udfolde sig i trygge og livgivende rammer.

b.    Akutophold til personer i psykosocial krise med behov for intensiv støtte og omsorg.

c.    Rammer for at den enkelte kan udfolde og udvikle sine evner for at mestre livet.

3.    Værdigrundlag
Refugiet skal fungere som:
a. Et bæredygtigt fællesskab med fleksible rammer for individuel udfoldelse.

b. Et gensidigt anerkendende, værdsættende og ikke-voldeligt miljø.

4.    Kultur
Kulturen og omgangsformerne skal være kendetegnet af, at man:
a.    Respekterer og tager udgangspunkt i den enkeltes ret til selvbestemmelse, forståelse af sin situation og beskrivelse af, hvad der er godt for ham/hende i den givne situation.

b.    Prioriterer medarbejderressourcer og opholdsmuligheder til aktuelle gæsters situation og behov.

5.    Gæster
a.    Man søger om optagelse som gæst ved at henvende sig personligt, evt. skriftligt eller telefonisk. Mulighederne for ophold vurderes af den daglige ledelse under hensyn til den aktuelle situation, hvad angår gæster og bemanding på stedet.
b.    Stedet forventes at kunne rumme max. 25 gæster med meget fleksible indkvarteringsmuligheder. Der indgås nærmere aftale med den enkelte gæst om opholdets varighed og indhold.
c.    Som gæst på stedet kan man forvente:

i.    Gode indkvarteringsfaciliteter i smukke omgivelser
ii.    Nærvær, tid til samtale, samvær.
iii.    Adgang til netværk af eksterne eksperter inden for traditionel, komplementær, alternativ og anden støtte/behandling.
iv.    Støtte til at danne personlige netværk
v.    Adgang til information, viden, undervisning
vi.    Sund og nærende kost
vii.    Mulighed for fitness, massage, meditation, afspænding, bade, sauna
viii.    Kreative og rekreative muligheder
ix.    En forudsigelig daglig rytme

6.    Rammer
a.    Refugiet skal etableres i bygninger og omgivelser, der signalerer kvalitet, skønhed og rummelighed.
b.    Der skal være rum og arealer:

•    for tilbagetrækning og ro
•    for rekreative og kreative udfoldelsesmuligheder inde og ude
•    for særlig omsorg/intensiv støtte

7.    Organisation
a.    Afhængig af driftsform vælges/udpeges en bestyrelse. Bestyrelsen ansætter en leder med ansvar for den daglige drift.
b.    Driften hviler primært på tilknytning af lønnede medarbejdere, men der tilknyttes også et vist antal frivillige. Frivillige skal tilføre stedet ressourcer, det være sig praktisk, socialt eller omsorgsmæssigt. Der skal ske en formel optagelse af frivillige og indgås en form for kontrakt.

c.    Kvalifikationer / kompetencer
Ved ansættelse af leder/medarbejdere gås primært efter personlige kompetencer og accept af stedets værdigrundlag. Ansatte skal være personer med overskud og stabilitet, være rummelige, reflekterende, lyttende og servicemindede, kunne udvise dømmekraft i pressede situationer og høre på det, gæsten gerne vil udtrykke og have evne til kontakt på et dybere plan. Det er væsentligt, at der på stedet er ansatte, der  har personlige erfaringer med psykotiske sindstilstande.

d. Døgnbemanding i krisefunktionen


8.    Driftsform
a. Driftsformen skal sikre at stedets særegenhed kan opretholdes, og at der kan modtages donationer og sponsorater m.m., så de ikke går ind i den daglige drift. Driftsformen skal nærmere afklares og beskrives.

b.  Der skal sikres en kommunal godkendelse, så stedet kommer på den offentlige tilbudsportal. Et antal pladser søges godkendt efter Servicelovens § 110 som midlertidige botilbud, hvor optagelse kan ske ved direkte personlig henvendelse (selvmøderprincip).

9.    Kvalitet og sikring af denne
Bestyrelse, ledelse og ansatte sørger til stadighed for at udvikle og kvalitetssikre refugiet under inddragelse af gæsters og samarbejdsparters vurderinger.

10.    Økonomi
a.    Etablering
Der søges offentlige midler og private fonde til stedets etablering.
b.    Drift
Der bør arbejdes med flere supplerende finansieringskilder: Fx kommunal henvisning, egenbetaling, fondsmidler.


11.    Eksterne kontaktflader og netværk
a.    Den enkelte gæst skal kunne trække på et netværk af eksterne eksperter inden for traditionel, komplementær og alternativ behandling.
b.    Stedet skal søge at etablere gode samarbejdsrelationer lokalt, fx med psykiatri, politi.

Referat af møde i Refugie-gruppen, 14. april 2008

/i /af
af Karl Bach
Referat af møde i projektgruppe REFUGIUM. Den 14. april 2008 i Odense.

Deltagere: Anne-Marie Valbak (mødeleder), Krystyna Hansen, Michael Freisleben, Paul Bjergager, Karl Bach (referent).

Afbud: Thoridt Allermand, Joy Dalhof, Kristian Wedel Andersen, Inger Beck

1.    Valg af mødeleder og referent 
Mødeleder: Paul, referent: Karl

2.    Godkendelse af referat fra mødet den 25. februar 
Referatet blev godkendt.
Opfølgning: Paul vil kontakte LAP’s jurist angående driftsformen. Gruppen vil gerne fratages opgaven med at etablere telefonrådgivning. Vi vil gerne have gang i forprojektet nu.

3.    Konceptet for refugium med krisefunktion: Hvad er vi enige om, hvad mangler vi, hvordan får vi papiret helt færdigt? 
Vi gennemgår konceptdokumentet afsnit for afsnit og foretager enkelte rettelser.
I afsnit 4 indgår en formulering om at den enkelte ikke fratages ansvar. Vi drøfter hvad det vil indebære i praksis. Betyder det, at ansatte under ingen omstændighed kan medvirke til at foranstalte en psykiatrisk frihedsberøvelse?

4.    Seminaret den 28. maj: Program, deltagere, budget 
Michael vil udover dem, han allerede har meldt ud, gerne invitere Ingrid Shaffer (erfaring med retræte) og John Hansen (norsk præst – Kempler uddannet). Anna Marie vil gerne kunne invitere sin sparringsgruppe fra Psyk Info. Desuden LAP’s landsledelse. Karl nævner en pårørende som var med på høring for nylig, Miki. Karen Klint, Peter Duetoft, SF’er, DF’er. Paul ønsker Gustav?? som deltager, Jørgen Eriksen fra Slotsvænget, Esper Sørensen eller en anden fra Skiftesporet.

Vi flytter arrangementet til den 10. juni kl. 11 til 14 på Psyk Info. Vi stræber efter at få indbydelser af sted i uge 17.

5.    Workshop på på LAP’s landsmøde
Vi ønsker ikke at holde workshop på landsmødet i år.

6.    Bidrag til landsledelsens årsberetning 
Paul og Karl udarbejder en kort beretning og lægger konceptpapiret på hjemmeside med opfordring til at give sine kommentarer.

7.    Næste møde 
Vi kommer i god tid og holder internt møde i forlængelse af arrangementet.

Referat af møde i Refugie-gruppen, 25. februar 2008

/i /af
af Karl Bach
Referat af møde i projektgruppe REFUGIUM. Den 25. februar 2008 i Vejle.

Deltagere: Anne-Marie Valbak (mødeleder), Krystyna Hansen, , Michael Freisleben, Paul Bjergager, Karl Bach (referent). Gæst: Signe Friis

Afbud: Thoridt Allermand, Joy Dalhof, Kristian Wedel Andersen, Inger Beck
Referat af møde i LAP’s refugiegruppe 25.02.08

Mødet startede med at Signe oplæste sine nedfældede ideer for, hvordan rammerne og indholdet i et refugium kunne se ud.

Efterfølgende havde vi en drøftelse af ambitionsniveau hvad angår de bygningsmæssige rammer (nybyggeri).

Michael fremlagde en ide om at udvikle stedet i to tempi, rekreationsdelen først og krisefunktionen efterpå. Er det realistisk at etablere begge funktioner på en gang?

Vi nåede frem til at rekreations- og krisefunktion skal indtænkes i hele konceptet og de bygningsmæssige rammer. Der skal skabes fleksibilitet med hensyn til indkvartering, udfoldelse og rummelighed, således at rekreations- og krisedel ikke, som vi tidligere har forestillet os, skal være fast fysisk opdelt/adskilt. Ved indskrivning skal der løbende kunne tages stilling til hvordan balancen mellem rekreations- og krisefunktion kan opretholdes. Betegnelsen bliver derfor refugium med krisefunktion.

Herefter arbejdede vi videre med formuleringer i konceptpapiret, idet vi undervejs i drøftelserne inddrog Kristians kommentarer.

Det er vigtigt at baggrundsafsnittet kommer til at virke som appetitvækker. Der skal noget med om hvordan rekreations- og krisefunktion forventes at kunne befrugte hinanden. Vi vil slå på at stedet er noget der mangler – ikke findes. Det blev aftalt at Karl på baggrund af drøftelserne forsøger at færdiggøre papiret frem til næste møde.

Enkelte emner skal yderligere belyses: Telefonrådgivning knyttet til stedet? Midler til projektdetaljering. Mangler der en pårørendedimension i gruppens arbejde?
Minimumsbeløb for at starte en fond?

Næste møde:
Der blev aftalt nyt møde i projektgruppen mandag den 14. april kl. 11 i Odense.

Seminar med en inviteret kreds
Vi satser på at afholde seminaret onsdag den 28. maj, kl. 11 til 14.30 hos Psyk Info i Vejle.
Navne på kandidater, man gerne vil have med, mailes rundt på refugium@lap.dk. Man skal straks reagere hvis man er uenig i foreslåede kandidater. Ca 20 deltagere udover gruppen. Anne-Marie laver forslag til program.
På mødet nævntes Karen Baungård (regionsråd Syddanmark), Gunnar Kasper, leder, Løgumkloster, Karin Garde, Sigrid Fleckner (Karl). Jette Kromeyer, Signe, det private hospital i Nykøbing Sj.

Referat af møde i Refugie-gruppen, 20. september 2007

/i /af
af Karl Bach Jensen

Deltagere: Thoridt Allermand, , Michael Freisleben, Karl Bach, Anne-Marie Valbak (den allersidste del af mødet)Afbud: Krystyna Hansen, Joy Dalhof, Paul Bjergager, Inger Beck, Kristian Wedel Andersen,

  1. Valg af mødeleder og referent

Ingen mødeleder. Karl tager referat

  1. Godkendelse af referat fra mødet den 23. august

Godkendt

  1. Afspejler dokumentet: Skitse til refugieprojekt i LAP, hele gruppens opfattelse af hvor langt vi er kommet?

 

Enighed om at papiret afspejler, hvor vi er nu.

Tilføjelser:
Ved ansættelse af medarbejdere gås primært efter personlige kompetencer og accept af stedets værdigrundlag.
Vedrørende frivillige: vigtigt at præcisere at frivillige tilfører stedet ressourcer på et eller andet niveau, det være sig praktisk, socialt eller omsorgsmæssigt. Der skal ske en formel optagelse af frivillige og indgås en form for kontrakt.

Drift: Satse på at (et antal) akutpladser godkendes efter Servicelovens § 110 som midlertidige botilbud, hvor optagelse kan ske ved direkte personlig henvendelse (selvmøderprincip). Andre pladser efter § 107 om midlertidige botilbud, der visiteres til. Det skal undersøges om en sådan blandet godkendelse er mulig.

 

  1. Formål og værdigrundlag for refugiet/krisehuset

Bl.a. på baggrund af et skriftligt input fra Karl nåede vi efter grundige drøftelser frem til følgende formuleringer

Formålet med projektet er at tilbyde:

  • Akutophold til personer i psykosocial nød eller krise med behov for intensiv støtte og omsorg
  • Planlagte ophold for personer der har særligt behov for at rekreere og udfolde sig i trygge og livgivende rammer
  • Rammer for at den enkelte kan udfolde og udvikle sine evner for at mestre livet

 

Værdigrundlag:

  • Et bæredygtigt fællesskab med vide rammer for individuel udfoldelse.
  • Fleksible normer der løbende tilpasses gæsternes situation og behov.
  • Et gensidigt anerkendende, værdsættende og ikke-voldeligt miljø

 

  1. Disposition og ansvarsfordeling for konceptet

Vi nåede frem til følgende foreløbige disposition

    1. Formål
    2. Værdigrundlag
    3. Kultur, herunder uddybning af normer og værdier
    4. Gæster/beboere
      • optagelse
      • ophold, herunder varighed, forløb
    1. Rammer
      • bygninger, herunder opdeling, indretning
      • udendørs arealer
      • indhold – faciliteter
    1. Organisation
      • ledelse
      • lønnede / frivillige
      • kvalifikationer / kompetencer
    1. Driftsform
      • beskrivelse af fondskonstruktion
      • lovgrundlag
      • …
    1. Økonomi
    2. Eksterne kontaktflader og netværk
    3. Lokal forankring

Inden næste møde vil Karl forsøge at flette relevant tekst fra ”skitse til refugieprojekt” og fra det her referat ind i dispositionen. Alle i gruppen opfordres til at maile input til konceptet rundt i gruppen.

  1. Den videre tidsplan – holder planen m.h.t. koncept, infoseminar mv.?

Det er vigtigt at alle i arbejdsgruppen føler ejerskab til det koncept, der fremlægges på infoseminar. Desuden skal vi have styr på, hvem det er, vi gerne vil invitere til hvad. Det blev derfor besluttet, at infoseminaret udskydes til lidt ind i det nye år.

På mødet den 24. oktober skal vi tage stilling til hvem vi vil invitere, og hvilken dato seminaret skal holdes f.eks. sidst i januar.

Mulige datoer kan være 22. 23. eller 24. januar 2008.

  1. Kommende møder

Næste møde er den 24. oktober kl. 10 til 15 i Odense

Det foreslås at den 22. november fastholdes som efterfølgende mødedato

Husk at Anne Marie stadigvæk modtager forslag til, hvem der skal inviteres til infoseminar.

Følgende personer blev nævnt på mødet i Vejle:
Peter Berliner, Signe Friis (afspændingspædagog fra Randers)/Michaels kontakt.

Bilag:

LAP’s arbejde med at udvikle et kombineret krisehus og refugium

På foreningens seneste landsmøder har LAP’s medlemmer givet bestræbelserne på at etablere et  refugium/krisehus uden for eller ved siden af de offentlige behandlings- og omsorgstilbud meget høj prioritet.

Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående medlemmer af foreningen og eksterne fagpersoner . Arbejdsgruppen er i gang med at udvikle konceptet for et kommende refugium/krisehus. Dette arbejde forventes afsluttet i indeværende år, hvorefter det mere omfattende arbejde med en fyldestgørende projektbeskrivelse, fundraising mv. vil blive igangsat.

Drøftelserne i arbejdsgruppen har drejet sig om nogle helt grundlæggende forhold, men der er en del forhold, der kræver yderligere afklaring, inden et helt konkret arbejde med at etablere refugiet/krisehuset kan starte.

Vi forestiller os at stedet både skal have karakter af:

  • Et rekreationssted for personer, der har brug for fred og ro, rekreative og kreative udfoldelsesmuligheder inde og ude. Det vil typisk være personer, der fravælger eller tidligere har benyttet sig af hospitalspsykiatri.
  • En akut krisefunktion for personer, der har brug for særlig omsorg og døgnbemanding og som evt. oplever at være i risiko for tvangsindlæggelse

Det skal nærmere afklares, hvordan og af hvem beslutninger om optagelse træffes, hvordan der skal prioriteres i forbindelse med optagelse og hvad angår akutte og planlagte ophold. Skal der f.eks. være fortrin for LAP-medlemmer og/eller for en særlig støtte-/medlemskreds? Afgrænsning i forhold til misbrugsadfærd og voldelig adfærd?

Der vil være behov for rum og arealer:

  • for tilbagetrækning og ro
  • for udfoldelse
  • for speciel omsorg/intensiv støtte

Det skal nærmere afklares hvordan disse behov kan tilgodeses på en frugtbar og fleksibel måde.

Som gæst på stedet skal man kunne forvente:

  • Adgang til netværk af eksterne eksperter inden for traditionel, komplementær og alternativ behandling.
  • Støtte til at danne personlige netværk
  • Omsorg i form af nærvær, tid til samtale, samvær.
  • Mulighed for fitness, massage, meditation, afspænding mv.

Det er væsentligt, at der på stedet er ansatte, der selv har erfaring med at være ude af sig selv. Ansatte skal være personer med overskud og stabilitet. I et vist omfang også frivillige. Der skal ske en nærmere afklaring af medarbejderroller og behov for formel ledelse og af hvordan medarbejderressourcer og eksterne kontaktflader udvikles.

Til refugiet/krisehuset er der et ønske om at knytte en åben telefonrådgivning.

Driftsformen skal sikre at stedets særegenhed kan opretholdes. Driftsformen skal nærmere afklares, men der satses på en form for fondsdannelse. Der skal sikres en kommunal godkendelse, så stedet kommer på den offentlige tilbudsportal. Evt. delvis kommunal driftsoverenskomst.

Der bør arbejdes med flere hinanden supplerende finansieringskilder: Kommunal henvisning, egenbetaling, evt. henvisning i henhold til behandlingsgaranti på psykiatriområdet, fripladser finansieret af fondsmidler mv.

Det viser sig at andre initiativtagere flere steder i landet arbejder med lignende ideer, og vi forestiller os at stedet kommer til at indgår i netværk med lignende projekter. Vi føler os overbeviste om at behovet for sådanne steder er meget ret omfattende og at LAP’s eget projekt ikke vil kunne indfri disse behov. Det ville være oplagt om man ved næste satspuljeforlig afsætter midler til, at sådanne projekter kan nyde fremme.

De eksterne fagpersoner er: Inger Beck, overlæge på ungdomspsykiatrisk afdeling, Fjorden i Roskilde; Anne-Marie Valbak, leder af PsykInfo – Region Syddanmarks Psykiatriske Informationscenter; Kristian Wedel Andersen – udviklingsleder Fonden Mariehjemmene; Michael Freisleben, koordinator for Videnscenter for Socialpsykiatri’s projekt Netværksfamilier.

Referat af møde i Refugie-gruppen, 23. august 2007

/i /af
af Karl Bach Jensen
Deltagere: Anne-Marie Valbak, Krystyna Hansen, Joy Dalhof, Michael Freisleben, Paul Bjergager, Karl Bach, Inger BeckAfbud: Thoridt Allermand, Kristian Wedel Andersen,

Om formiddagen mødtes vi med psykolog Jette Kromeyer fra bocenter Hedelund. Hun fortalte om, hvorfor og hvordan man på Hedelund havde udviklet nogle ideer om at oprette et krisehus som et sted hvor bocenterets beboere og andre kunne opholde sig i kortere eller længere tid f.eks. som alternativ til indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Der var mange sammenfald mellem de overvejelser, man har gjort sig på Hedelund og de tanker, vi har gjort os, men også enkelte helt anderledes tilgange.

Her blot enkelte stikord:

  1. Ansatte og gæster skal være til stede på en ligeværdig måde
  2. Der skal både skal være plads til ”tilflugt” og rekreation
  3. Ikke tvungent socialt samvær
  4. Ikke krav om at man skal deltage i bestemte praktiske gøremål – lysten afgør
  5. Ikke acceptere grov voldelighed
  6. Ikke et sted hvor man fixer eller i øvrigt er aktivt misbrugende.
  7. Skærmning af folk der er psykotiske også i forhold til hinanden.
  8. Ikke et sted hvor man administrerer medicinsk behandling, men gerne etablerer psykologiske behandlingsrelationer, som kan videreføres efter opholdet.
  9. Også for personer der (endnu) ikke har været i kontakt med psykiatrien, men har brug for et kriseophold
  10. Uafklaret om man ville satse på at drive stedet som et kommunalt tilbud elelr etabelre det mere uafhængigt af Københavns Kommune

I dialogen mellem gruppen og Jette kom vi ind på at det vil være fint at have et samarbejde mellem Hedelunds og vores projekt, måske der ligefrem kunne dannes et netværk af initiativer / steder rundt omkring i landet.

Efter frokost gik vi over til egentligt møde med dagsorden

  1. Valg af mødeleder og referent

Anne-Marie påtog sig opgaven som mødeleder og Karl tog referat.

  1. Godkendelse af referat fra den 14. juni

Referatet blev godkendt

  1. Indtryk fra studieturen den 25. juni

Krystyna, Joy, Paul og Karl fortalte om indtryk fra studieturen. Man havde især hæfte sig ved:

  1. De problemer, det volder for Gaderummet at man formulerer sig meget markant i forhold til omverdenen, og at man har én meget markant karismatisk leder.
  2. Den store forskel på de tre steder i, hvordan man håndterer rusmidler og illegale stoffer. Gaderummet accepteret hash og alkohol på fællesarealer og holder på den måde hårde stoffer ude. I Gothersgade og på Mette Marie er det i orden at indtage stoffer i egen bolig, men ikke på fællesarealer.
  3. Det betyder utrolig meget for driften, hvilke lovparagraffer, man driver et sted efter. Både Gothersgade og Mette Marie er selvejende/fondsdrevne og har overenskomst med Københavns Kommune, men vidt forskellige økonomiske vilkår. Gothersgade drives efter servicelovens bestemmelser om herberger/forsorgshjem og visiterer selv. Mette Marie efter bestemmelser om længerevarende ophold for personer med nedsat funktionsevne, kommune visiterer.
  1. Finansiering af forprojektet

Efter at have rådført os med kontorchef i Socialministeriet viser det sig, at det ikke er nødvendigt at søge satspuljemidler til forprojektet. Når et uddybende koncept er færdigt, vil vi anmode ministeriet om midler til at ansætte og lønne en projektmedarbejder, der får til opgave at udforme detaljeret projektbeskrivelse, arbejde med fundraising mv. Projektmedarbejderen ansættes af LAP på baggrund af en jobbeskrivelse udformet af arbejdsgruppen.

 

  1. Fra brainstorm til koncept:
    1. Har vi svar på spørgsmålene:
    1. Hvordan de 2 dele/funktioner (rekreation + tilflugt) kan beskrives nærmere.

 

Inger: Målgruppebeskrivelse, er der nogen vi vil ekskludere p.g.a. bestemt adfærd? Kan afhænge af, hvilken lovgivning vi vil drive stedet under.
Joy: Rekreation når man har været igennem noget, tilflugt før man kommer ud i noget. Paul: Halvdelen af psykiatribrugerne er misbrugere.

Anne-Marie: Skal der være regler?
Spørgsmålet udløste en intens diskussion
Paul: Regler om opførsel, alkohol, misbrug og rygning, ikke acceptere truende eller voldelig adfærd.
Joy: Der skal være klare fornuftige regler i en god støttende atmosfære. Skelner vi mellem legale og illegale stoffer?
Inger: Tror ikke man kan have et fællesskab uden regler. Ingen diskussion om hvem der håndhæver reglerne. Man kan skrive under på at man har set reglerne. Nogen skal holde øje med nogle andre.
Michael: Gode ting der er blevet sagt. Kontakte andre steder om deres erfaringer.
Krystyna: Forskel på tilflugtssted og rekreationssted.
Karl: Er ikke tilhænger af regelstyring, frygter at det i høj grad vil udelukke dem, vi gerne vil være der for. Hellere formulere stedets værdier.
Anne-Marie: Er ikke stødt på regler, når på refugium. Bedre med værdier end med regler. Alt skal ikke være tilladt. Bryder sig ikke om tilflugtssted-begrebet ikke være på den anden side af loven.
Joy: Kan ikke acceptere at man tager stoffer.
Krystyna: Ikke stoffer. Signalere hvad vi står for med regler og værdier. Imod underskrivning.
Inger: Ikke regler om hvad man skal gøre, men dreje sig om hvor man er i tvivl. Udtrykke hvad vi forventer. Ikke regler som lovparagraffer.
Karl: Hvordan kan det være OK at tage ordinerede stoffer og samtidig lade alle illegale stoffer være eksklusionsgrund.
Michael: Vi skal lære af de erfaringer man har gjort sig fx på Weglaufhaus og Gaderummet. Hvordan kan man beskytte miljøet mod noget ødelæggende uden stive regler.
Inger: Funktionen skal sikres. Hvad skal der til for at der kan være fred og ro.
Krystyna: Stoffer og refugium passer ikke sammen.
Paul: Illegale stoffer vil ikke komme til at fylde så meget.
Inger: Har været på mange forskellige afdelinger, netop det punkt skiller ofte vandene.
Anne-Marie: Er værelserne røgfri? Forventninger om at man opfører sig ordentligt.
Karl: Man kommer ind via en samtale, stedet (ansatte) kommer ind på livet af den enkelte og dennes situation og behov.
Paul: Vi skal formulere værdier frem for regler.
Anne-Marie: Foreslår at Karl udformer et forslag til værdier.

Følgende spørgsmål nåede vi kun at berøre periferisk:

    1. Frivillige medarbejdere??, personale, ledelse, eksternt bredt netværk af fagpersoner/behandlere. Frivilliges rolle, personalets sammensætning og kompetencer.

Ja til frivillige, andel med psykiatribrugerbaggrund, ansætte efter personlige mere end faglige kompetencer.

    1. Gruppens mandat

Vi har tidligere besvaret spørgsmålet med den holdning at gruppen ønsker at føre projektet til dørs.

    1. Finansiering. Både offentlig og privat.

Ja

 

    1. Tekst, terminologi, sprogbrug. Hvordan kan tilflugtsdimensionen beskrives på en måde der ikke skaber for meget modstand mod projektet.

Refugium/krisehus kunne være en mulighed

    1. ”Ulovlig” beskyttelse. Hvordan skal refugiet håndtere situationer hvor man risikerer at komme på kant med loven?

 

b. Nye spørgsmål:
Dimensionering, fysiske rammer, nybyggeri, leje? 
Plads til Ca. 25

Lovgrundlag

c. Hvad mangler vi yderligere at tage stilling til?

d. Disposition og ansvarsfordeling for udarbejdelse af forslag til koncept
Karl udformer inden næste møde et forslag til værdier, dele af koncept.

  1. Infoseminar i november

Afventer oplæg fra Anne Marie

  1. Kommende møder

 

20. september kl. 10 til 15 på PsykInfo i Vejle 
24. oktober kl. 10 til 15 i Odense

Referat af møde i Refugie-gruppen, 14. juni 2007

/i /af
af Refugie-gruppen

Referat af møde i projektgruppe REFUGIUM.

Deltagere: Thoridt Allermand, Krystyna Hansen, Joy Dalhof, Kristian Wedel Andersen, Michael Freisleben, Paul Bjergager, Karl Bach, Inger Beck (den sidste del af mødet)

Afbud: Anne-Marie Valbak,

  1. Valg af mødeleder og referent

Mødeleder: Michael, referent: Karl

  1. Godkendelse af referat fra den 2. maj

Referatet blev godkendt

 

3 a. Opfølgning fra workshoppen på LAP’s landsmøde 
Der deltog ca. 15 i workshoppen. I 3 mindre grupper drøftede deltagerne de emner, der fremgår af punkterne a til f i denne dagsordens pkt. 6.
Nogle stikord: Positiv holdning til frivillige medarbejdere. Vigtigt med psykiatrioverlevere blandt medarbejdere/ledelse. Vigtigt med plads til noget åndeligt. Opbakning til at stedet skal kunne rumme personer der er psykotiske. 3 niveauer: folk der står over for en almindelig indlæggelse, har været indlagt og har brug for rekreation, folk der er i risiko for tvangsindlæggelse. Hvad gør man, hvis en person er stukket af fra frihedsberøvelse? Op til folk selv om de vil tage medicin. Delte meninger om hvor vidt der skal være en psykiater tilknyttet. Der må gerne være dyr – noget for sanserne. Mulighed for at påtage sig nogle opgaver.

3 b. Orientering om projekt med aflastningsfamilier v. Michael
Aflastningsfamilier har med succes være afprøvet som alternativ til kortvarige skærmende indlæggelser. På 3 år har 52 borgere benyttet muligheden. I alt 204 forløb, fordelt på 3 familier. Erfaringerne er videreført i regi af projekt om støttefamilier (honorarlønnet). Aflastningfamilien på Rømø vil gerne bygge noget op på baggrund af deres erfaringer. Kunne evt. være mål for studietur. Der kunne evt. knyttes netværk af små familier til refugiet.

 

  1. Opfølgning vedr. studieture
    1. Den 25. juni Kbh.:  Gaderummet, Rådmandsgade 60 og Bofællesskabet for hjemløse sindslidende: Caroline Amalie, Gothersgade 141.

Kristian: Gaderummet er pt. lukningstruet, men interessant hvordan man kommunikerer med omverdenen og myndighederne. Hvad er det, der gør at Weglaufhaus i Berlin får lov til at eksistere?

Kristian: Bofællesskabet for sindslidende hjemløse, Caroline Amalies Hus har eksisteret med 1 ansat i rigtig mange år. Har nogle indflydelsesrige personer i sin bestyrelse selv om stedet i sig selv er (har været) en brandfælde.

Begge steder vurderes relevant at besøge, bl.a. hvad angår deres overlevelsesstrategier. Thoridt, Krystyna, Joy, Paul (?) og måske Anne-Marie deltager.

Kristian foreslår også at vi besøger Pensionatet Mette Marie i Vanløse (leder: Sami). Vi satser på at være kl. 10 på Gothersgade, kl. 13 i Gaderummet og kl. 16.30 på Mette Marie (Kristian forespørger).

Karl spørger psykiatrifonden om de har noget på skrift om døgnhuset Morpheus, som er lukket.

b. Nordjylland 
Paul er ved at planlægge turen den 16. – 17. august. Vi starter i Odense og besøger herregården: ??, derefter kører vi til Brande: Freds- og forsoning??. Overnatning på Gallogården Skærlund og derefter Hald Ege.

Michael kan den 17. august ikke den 16. Kristian kan ikke deltage, men nævner Suensensgade, Skurbyen og Brobyggerselskabet.

c. Berlin: Weglaufhaus
Det er tvivlsomt om vi kan få lov at besøge stedet, hvis ikke vil det være nemmere og billigere at invitere en derfra her til. Vi forsøger med den 21. – 22. sept.

 

  1. Opfølgning vedr. infoseminar

Punktet udsættes da Anne-Marie er tovholder på arrangementet.
Husk at sende forslag om deltagere på mailen, Kristian nævner Fagligt Netværk Socialpsykiatri.

 

  1. Punkterne a – f fra mødet den 1. marts:
    1. De 2 dele/funktioner (rekreation + tilflugt) principiel enighed herom, men der skal arbejdes med hvordan funktionerne kan beskrives nærmere.
  1. ”Ulovlig” beskyttelse. Hvordan skal refugiet håndtere situationer, hvor man risikerer at komme på kant med loven, fx ved at skjule personer, der er beordret frihedsberøvet?
  2. Tekst, terminologi, sprogbrug. Der blev rejst tvivl om det formålstjenlige i at anvende begrebet tilflugtssted. Der skal arbejdes videre med, hvordan den dimension kan beskrives på en måde, der ikke skaber for meget modstand mod projektet.

Vi drøftede de tre emner under et, følgende referat afspejler forskellige udsagn, ikke endelige konklusioner.

Vi skal beskrive funktionerne på en måde, der skaber medspil frem for modspil.

Er man truet af tvangsindlæggelse på behandlingsindikation (”gul” tvang) er det en væsentlig anderledes situation, end hvis man er truet af indlæggelse på fareindikation (”rød” tvang), især hvis der er tale om fare for andre. Stedet vil have en smertegrænse. Det vil højne troværdigheden, hvis vi på forhånd formulerer os om, hvilke tilstande vi ikke vil kunne rumme.

Vi tror på at stedet kan rumme personer, der oplever at være i fare for at blive tvangsindlagt. Altså et sted man af egen drift kan opsøge som et alternativt opholdssted, når man selv er bevidst om, hvor det evt. bærer hen.

Vi kan ikke forudskikke alle mulige situationer.

Stedet skal søge at etablere en fornuftig samarbejdsrelation med psykiatri og politi lokalt, så det er opfattes som OK, når man tager hånd om den enkelte.

Tvangsanvendelse udløses situationsbestemt. Ens mentale tilstand er i høj grad afhængig af, hvordan man bliver mødt.

Især vigtigt med et aktivt samarbejde med politiet. Også vigtigt at forholde sig til personer, der har en behandlingsdom.

Det bør indgå i overvejelserne om, hvor stedet skal lokaliseres, om man kan opnå en form for goodwill hos psykiatrien og politiet lokalt.

Skal man kunne opholde sig på stedet anonymt?

Politiet involveres, når man bliver til fare for andre. Vigtigt med kontakt til pårørende. Hvem skal bestemme om man må være på stedet eller ej?

Visitation: hvordan kommer man ind på stedet, skal man kunne møde op direkte fra gaden? Bekymring om, at det bliver de ansatte, der siger ja eller nej til optagelse. Det må være nok at folk selv siger, de har et behov.

Der vil nemt opstå en form visitation, som ikke altid er til fordel for den, der står uden for døren. Godt at kunne reflektere med en person, der ikke står i døren. Hvis du gør bestemte ting, kan du ikke være her? Der skal være et retfærdigheds- eller fairnessprincip. Hvis der siges nej, skal der være nogen i stedets bagland, der kan medvirke.

Minimum ret til at kunne opholde sig på stedet i fx 48 timer (hvis der fysisk er plads)??

Den akutte del skal være så akut som den overhovedet kan være.

Det kan være sådan, at man på forhånd er tilmeldt stedet, så man har adgang til at benytte det i akutte situationer.

Det er de tilknyttede medarbejderes grænser, der skal være styrende for, hvor rummeligt stedet skal være. Indtænke en form for buffer, hvor man gensidigt tager stilling om et ophold er aktuelt.

Man kan ikke undgå, at der opstår fiaskoer, men skal være forberedt på, hvordan man vil tackle situationerne.

Måske man skal have en jurist tilknyttet stedet.

Der skal være stor elastik for hvor længe, man kan opholde sig på stedet.

Indtænke Psykiatrisk Testamente i konceptet. Man kan være forhåndsindskrevet til stedet med en tilkendegivelse af, hvad man har brug for.

Det sker ofte, at ansatte på et krisecenter interesserer sig vældig meget for, hvordan folk klarer sig på den anden side af opholdet. Der bør her være tale om en form for skadesreduktion. Menneskerettigheder og stigmatisering er også væsentlige begreber.

Der skal være en bestyrelse, hvor der også er faglige folk. Stedet kan udvikle sig med erfaringerne.

Hvad med alkohol, illegale stoffer og vold, mobning, splitning og sex? Adfærd der opleves destruktivt.

Det kan ikke undgås, at der kommer personer der medtager diverse. Bedst at undgå regler. Hvis man bruger noget må man bruge det privat. Vigtigt med en pragmatisk og skadesreducerende tilgang. Vold bliver formentlig ikke et problem. Benytter folk sig af splitting, vil der være en grund. Dem der kommer på stedet, skal være med til at definere, hvad man må og ikke må.

Ikke have en laissez faire holdning, men arbejde med skadesreduktion. Vi kan ikke forhindre stoffer og alkohol. Vi undgår det ikke ved at sige, man ikke må komme ind.

Godt at have det med som en del af det, vi spørger om, når vi kommer rundt på studiebesøg. Få besøgsstederne til at folde ud, hvordan de håndterer situationer og også belyser, hvad de ikke har været i stand til at rumme. Får vi ikke de dimensioner beskrevet, giver det mindre troværdighed. Kommer der en person ind, som bruger kanyle, skal der arbejdes med, hvordan man undgår smitterisiko mv.

Hvis man mødes med tillid, viser man også tillid. Skal man kunne komme akut? Stedet er noget man indtænker, hvis man fornemmer, der er noget under optakt. Man skal også kunne henvende sig akut ved døren.

Grænse for hvor længe man kan være der? Ex 1 til 2 måneder som max. Hvad så hvis man gerne vil blive i længere tid?

Rammerne er afgørende, tingene må tackles hen ad vejen. Både de fysiske rammer og bemandingen. Vi skal ikke tvinge dem, der opsøger stedet til at lyve. Plads til at være privat til at gå ind til sig selv. Problem hvis man ikke skelner mellem det private og det offentlige rum.

Hvor mange skal der være plads til på akutdelen og på rekreationsdelen?

Der foreslås 5 pladser med høj standard i akutdelen og fx 5 pladser i en akut/akutdel. Kun 5 pladser vil gøre stedet meget dyrt i drift. Evt. flere i under-enheder.

Modtagelsen er utroligt vigtig, er der nogen der har fortrinsret?

Lige fra, man kommer ind ad døren, skal der startes på ens rehabilitering – der skal være en behandlingsideologi.

Hvad med pårørendedimensionen?

Når man er i stand til at henvende sig, har man også en fornemmelse af, at man kan rummes.

Refugiet som et sted hvor man som kommune kan søge om at få en borger hen, der har været igennem svære ting. Sted hvor man kan komme sig ordentligt.

    1. Frivillige medarbejdere??, personale, ledelse, eksternt bredt netværk af fagpersoner/behandlere. Især spørgsmålet om frivilliges rolle er uafklaret, men også personalets sammensætning og kompetencer skal drøftes og afklares yderligere.

 

    1. Hvad er gruppens mandat? Enighed om at gruppen skal følge projektet til dørs.
    1. Finansiering. Enighed om at der bør satses på godkendelse under den sociale lovgivning, således at refugiet kan komme på tilbudsportalen og åbne op for en vis kommunal finansiering. Der skal arbejdes med at påvirke kommende satspuljeforlig mv.

 

Timing i forhold til efterårets satspuljeaftale.
Karl tager kontakt til Karen Klint og til Socialministeriet om, hvordan processen op til satspuljeforliget forløber i år. Forslag om at søge satspuljemidler til et forprojekt for at komme fra koncept til egentlig projektbeskrivelse og realisering. Kan vi fx bruge friplejeboligloven – videre finansiering, finansiering af ophold mv. ?

Beslutning: Der arbejdes (via mail) hen over sommeren med at udforme et dokument, der kan sælge ideen om et forprojekt til satspuljepartierne, hvor en person hyres til at arbejde 1/4 årsværk med henblik på at udforme detaljeret projektbeskrivelse, afsøge finansiering, lovgivning mv. i tæt samarbejde med arbejdsgruppen.

Kristian nævner Oak fonden

Nye spørgsmål: 
Dimensionering, fysiske rammer, nybyggeri, leje ?
Finansiering: både offentlig og privat
Lovgrundlag

 

  1. Evt.

Krystyna efterlyser mulighed for at arbejde mere imellem møderne.
Forslag til hjemmeopgave: hvad vil det være godt at spørge om på studiebesøgene?

 

  1. Kommende møder

Torsdag den 23. august kl. 10 til 16 i Odense – LAP
Torsdag den 20. september kl. 10 til 15 om muligt hos Psyk Info i Vejle