Hvordan kan det gå til?

“Mennesker kommer sig.
Psykiatrien har længe formidlet en vis håbløshed når det gælder muligheden for at komme sig over alvorlige psykiske problemer .
Nogle psykiatriske diagnoser er blevet knyttet til livslang sygdom og handicap. En kronisk
tilstand.
Så bliver alvorlige psykiske problemer ikke længere noget man har: De bliver noget man er. Som om problemerne invaderer hele individets person. Som om individets identitet erstattes af et fremmed og ukontrollerbart væsen.
I dag findes en række forskningsresultater, som peger i modsat retning:
• Mange kommer sig, selv fra alvorlige psykiske problemer
• De fleste mennesker som oplever alvorlige psykiske problemer, er ikke bare psykisk forstyrrede.
Dele af personligheden fortsætter med at være der og udvikles upåvirket af sygdommen
• Mange mennesker udvikler metoder til at håndtere deres symptomer og er derfor i stand til at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv
• Mange kan, med den rigtige støtte, rehabiliteringsindsats og/eller behandling, udvikle sig videre fra det, som vi tidligere troede var kroniske tilstande “

Hent pjecen som PDF

Udgivelsen kan bestilles på sekretariatet på tlf. 66 19 45 11 eller e-mail: lap@lap.dk , mod betaling af porto samt ekspeditionsgebyr.

Mange psykiatribrugere har en helbredsskadelig adfærd.

“Mange psykiatribrugere har en helbredsskadelig adfærd. Overlæge Per Vendsborg anslår, at 20-30 % af alle med en psykisk sygdom også har et misbrug. Psykiatribrugere drikker mere og ryger mere hash end resten af befolkningen – måske samtidig med lægeordineret medicin.

Der er mange grader af misbrug, og der er ikke bare én vej ud. For nogle er vejen at mindske misbruget, når man ikke kan holde helt op, mens det for andre er nødvendigt helt at kappe forbindelsen til stofferne, miljøet og misbrugsvennerne for at komme videre i livet. Oftest er det at klare sit liv uden brug af rusmidler en proces, hvor man til stadighed er i fare for at falde i.

Pjecen er baseret på 100 siders interviews med brugere og behandlere. Målet er at give psykiatribrugere mulighed for at genkende problemstillinger og anvise mulige veje, der har fungeret for andre.

Men grundlaget for forandring starter hos dig selv.”

Hent pjecen som PDF

Udgivelsen kan bestilles på sekretariatet på tlf. 66 19 45 11 eller e-mail: lap@lap.dk, mod betaling af porto samt ekspeditionsgebyr.

Brugerinflydelse

“Indflydelse på hvad? Går jeg til frisør, bestemmer jeg selv, om jeg skal være rød eller sorthåret, blondine eller krøltop. Jeg bestemmer også selv, om det er nu, jeg vil klippes, eller jeg vil vente til totterne er groet længere ud.

Som psykiatribruger er man ikke altid i så heldig en situation: Man vælger ikke ofte mellem forskellige typer af behandlingstilbud. Man har heller ikke altid ret til at sige nej.

Har man det skidt, er det også ok-brugerindflydelse, at man overlader ansvaret for sit liv til en anden. Men hvad nu hvis man bliver vant til det? Brugerindflydelse handler om magt og afmagt. Egen behandling, institutionernes drift og lovgivningsmæssigt.

Har man det svært, er det måske ikke lige lovgivning og regler, man orker at beskæftige sig med, men det er vigtigt: Skal det fremover f.eks. være tilladt at tvangsbehandle folk i eget hjem? Vi har samlet citater, ideer, provokationer og udsagn.
Tag stilling!”

Hent pjecen som PDF

Udgivelsen er udgået i den trykte udgave.

– din hjælp mod tvang

– din hjælp mod tvang.

Det psykiatriske testamente er en erklæring om, hvilken behandling man ønsker – og ikke ønske, hvis man skulle blive udsat for psykiatrisk frihedsberøvelse og eventuelt tvangsbehandling.

Et psykiatrisk testamente udformes, når man er ved “sin fornufts fulde brug” i juridisk forstand (fornuftshabil). Dette forhold skal ikke anerkendes af en psykiater. Til gengæld skal det bevidnes af vidner, der naturligvis selv skal være fornuftshabile og forstå betydningen af det, de bevidner. Man kan også vælge at få det bekræftet af en advokat eller notar. Her skal man dog betale for det.

Dit psykiatriske testamente kan før eller ved en evt. indlæggelse afleveres på den (nærmeste) psykiatriske afdeling, hvor det skal lægges sammen med journalen.

 Hent det psykiatriske testamente med vejleding

 Hent selve udfyldningsskemaet

 Udfyld testamentet

(hentes som Word-dokument, hvor du selv kan udfylde det)