Debat: Velkommen til psykiatrien. Mit navn er 78, og jeg er klar til at vise omsorg for dig

Det er problematisk, at Folketinget har vedtaget et forslag, der lægger op til at ansatte i psykiatrien kan bruge et nummer frem for et navn. Det giver en falsk tryghed og forringer plejen, skriver tidligere patient i det psykiatriske system og talsperson i landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere Nils Holmquist

En nylig vedtagelse fra Folketinget vil muliggøre at sundhedspersonalet kan være anonymt på alle hospitaler i Danmark. Vedtagelsen er motiveret af, at flere ansatte i somatikken har været udsat for trusler og overfald. Men vedtagelsen vil i høj grad påvirke psykiatriske patienter og kvaliteten af deres behandling.

Vores samfund bygger på, at vi har tillid til hinanden. Vi kan efterlade barnevognen udenfor, mens vi drikker vores kaffe på cafeen. Den tillid gælder også i retssystemet, og derfor er debatten om tjenestenummer kontroversiel.

For det første kan et tjenestenummer give en falsk tryghed hos en ansat og for det andet medføre en ringe retsfølelse hos patienten. Patienten kan føle sig som en del af et mekanisk system snarere end et menneske, der har brug for hjælp.

Det kan give en falsk tryghed, fordi hadske patienter i psykiatrien alligevel vil være i stand til at sende ubehagelige trusler eller udføre ubehagelige handlinger. Det er ikke vanskeligt for et ondt menneske at få hjælp til eller selv forfølge en ansat ved fyraften til dennes bopæl eller få udleveret private oplysninger. Hvis en patient virkelig ønsker at finde oplysninger om en ansat, vil lovforslaget ikke gøre en forskel.

Det påvirker derimod den sundhedsfaglige pleje, at man på forhånd møder patienten med troen om, at man er i fare. Mistilliden til patientens medmenneskelighed. På sigt vil behandlingen af den grund blive dårligere.

I min tid som psykiatrisk patient har jeg under ophold på lukkede afdelinger oplevet patienter, der var pressede, fordi de ikke måtte komme ud. De talte om at gøre væmmelige ting ved overlægen. Men det var urealistiske ideer som at placere en bombe i vedkommendes bil. Urealistisk, fordi patienten ikke havde erfaring med sprængstoffer, og formentlig heller ikke adgang til dem.

Jeg er bange for, at sådanne trusler kan blive mere realistiske, hvis man gør det mere interessant og utilnærmeligt for en truende patient at afsløre, hvad der ligger bag en ansats tjenestenummer.

Det uhensigtsmæssige, men dog vedtagne, lovforslag, bidrager også til stigmatisering af psykiatriske patienter. De har i forvejen nok at slås med og har ikke brug for at mødes med mistillid og upersonlige numre. De har brug for tiltro, håb og rigtige mennesker til at hjælpe dem ud af psykiatrien.

Man skal selvfølgelig ikke negligere de ansatte, der er utrygge. Derfor bør ansatte, der føler en sikkerhed ved at bære et tjenestenummer, i stedet have mulighed for at aftale med deres arbejdsgiver, at de kan bære et pseudonym. På den måde imødekommer man dem, der føler sig truet på hospitalerne, samtidig med at man bevarer tilliden til hinanden mellem patienter og personale.

Nils Holmquist Andersen tidligere patient i det psykiatriske system og talsperson i Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere.