Dato: 27.08.2018

LAP skal på det kraftigste anholde sprogbrugen i forslaget, idet der anvendes en stigmatiserende tone og en sammenkobling af tilstande, som ikke er i overensstemmelse med bl.a. FN-konventioner såsom WHO handikapkonvention.

• Derudover skal vi nok en gang anholde brugen af behandlingsinstitutioner til surrogatfængsling. Idet denne brug er direkte ødelæggende for behandlingsklimaet på de berørte afsnit. Vi må også påpege det stærkt uheldige i, at man ikke noget sted i forslaget ser henvisninger til brug af “Low Arousal” principperne og teorierne bag, som netop skal afløse brugen af den magtanvendelse der anbefales.Vi er bekendt med, at disse principper med stort held har været anvendt i årrække i åbne fængsler. Så derfor virker det som uheldigt tilbageskridt ikke at se dem anbefalet her. En af lovforslagets konsekvenser kan derfor være yderligere forringelse af trivselsmiljøet på afsoningssteder til gene for personale og indsatte.

• Forslaget syntes også totalt at mangle en adækvat udredningsprocedure vedrørende årsagskæder, som det fremgår af teksten, virker det som om eskalerende optræden fra personale ikke forekommer. Eskalerende optræden er dog kendt og søges modvirket indenfor behandlingstiltag. Hvorfor mangler den i denne lovtekst her?
• LAP skal på det kraftigste forlange, at brugen af psykiatriske behandlings afsnit kun benyttes til surrogatfængslinger i forbindelse med udarbejdelse af mentalerklæringer. Derudover skal vi udtrykke vores usikkerhed over for de beføjelser, der tillægges ministeren i ” I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 713 af 8. juni 2018, foretages føl-gende ændringer:” Da man ikke kan se hvilke magtanvendelser der påtænkes for personer, som i forhold til behandling anses som syge eller behandlingskrævende.Det her foreslåede virker i direkte modstrid med de holdninger, der kommer til udtryk i såvel Sundheds-ministeriet som Socialministeriet, og i fagkredse som f.eks. Dansk Psykiatrisk Selskab og hos førende psykiatriprofessorer, både nationalt som internationalt. Plus de i WHO anviste behandlingsmetodikker. I modsætning til, hvad der i øvrigt udmeldes fra øvrige ressortministerier trækker dette forslag i retning af mere fokus på straf, kontrol og tvang.

• Derudover må vi nok en gang påpege det ligefrem traumeforstærkende der kan ligge i, at mennesker med f.eks. PTSD udsættes for uniformeret personale, også hvor disse støtter de indlæggende fagpersonaler.
• Af lovteksten fremgår, at kriminalforsorgen skal overtage en væsentlig del af politiets opgaver, herunder transport blandt andre af psykisk syge der er anbragt i varetægtssurrogat, samt domfældte der i medfør af straffelovens §§ 68-69 er anbragt i hospital for sindslidende eller i institutioner inden for det sociale område. Hertil skal LAP anføre, at det skal sikres at personalet der skal forestå transport har kompeten-cer og viden til at varetage hensynsfuld, professionel og forsvarlig interaktion med og transport af psykisk syge.

Bemærkninger
I tillæg til Kriminalforsorgen bør dette og lignende lovforslag via et grundigt lovforarbejde involvere relevante parter, det være sig videnscentre vedr. psykiske syge, relevante styrelser og andre ministerier. LAP vil henstille til at Justitsministeriet, hvis det ikke allerede er tilfældet, bruger relevant viden og drøfter for-slaget, f.eks. med Nationalt center for forebyggelse af ekstremisme og radikalisering (NCFE), og samtidig styrker regeringens forebyggende indsatser. Når det gælder psykisk syge skal fokus holdes på at udvikle et tætmasket og velfungerende psykiatrisk system, således at antallet af psykiske syge som kommer ud i kriminalitet og ender i det strafretlige system kan mærkbart nedbringes. Forslaget bærer præg af en tanke om, at der kan detaillovgives ud af aktuelle enkeltsagslignende udfordringer. Dermed har lovteksten karakter af ensidig reaktiv symptombehandling. Således handler en del af de problematikker, der gennem lovgivning søges adresseret her, blandt andet om at sætte noget andet og positivt i stedet på et tidligt tidspunkt, – overfor tillokkende hurtige penge, lovning om inkluderende fællesskab og identitet fra ekstremist – og bandemiljøer. Vedr. forebyggelse er der i regi af Børne – og Socialministeriet konkret viden om udbyttet af socialøkonomiske investeringer. Endelig bør det bemærkes, at udvandingen af kravene til undervisning af undervisningspligtige indsatte ikke forekommer befordrende i forhold til mål for rehabilitering og forebyggelse af yderligere kriminalitet.

På vegne af LAP’s LandsLedelse

Steen Moestrup, Bo Steen Jensen, Ole Nielsen og Hanne Skou Kadziola