Handlingsprogram for LAP 2018 – 2019
I det kommende år vil vi i LAP især arbejde med at:
- ”Rettigheder”: arbejde for at forbedre retssikkerheden for borgere med et psyko-socialt handicap, herunder værgemål.
- ”Inspirationsbogen”: udarbejde et anvendeligt materiale til at opstarte brugerstyrede væresteder, især med vægt på myndigheders rolle – regler og love – som modvægt til de kommunale væresteder.
- ”Personlig medicintilpasning”: skabe debat om nedtrapning af medicin, og fremme en bredest mulig udvikling på området.
- ”Nada akupunktur”: arbejde for at få Nada akupunktur godkendt som behandlingsform af sundhedsstyrelsen. Dertil skal Lap arbejde for at gøre Nada akupunktur tilgængelig for flest mulige brugere.
- ”Psykiatrisk havarikommission”: arbejde for en havarikommission hvor man får klarlagt hvad der sker i de sager der angår psykiatrien, hvor tingene ender tragisk.
- ”Savnets fortællinger”: undersøge hvordan en indlæggelse indvirker på de sociale relationer, og hvordan det opleves i dagligdagen for brugerne.
- ”Refugier”: etablering af blivende refugier.
- Tænder til alle socialt udsatte.
- Landsforeningen skal optimere arbejdet i lokalforeninger, og i de kollektive medlemmer.
- Landsforeningen fokuserer på kulturforandringer i psykiatrien/psykosocial indsats med konfliktdæmpende tiltag. Sikrer høj etik og resonans mellem brug og behandler bland andet via øget ansættelse af Peers.