Glæd dig selv med et refugieophold
Du behøver ikke sidde alene i din bolig ved Jule- og Nytårstid, når du kan være sammen med andre lige så spændende og interessante menneske som du selv.
Vi holder igen i år LAP’s Jule- og Nytårsrefugium i Maribo, med alle de muligheder for samvær, i fredelige og rolige omgivelser, som der er på InspirationsCenter Maribos lokalitet, i den lollandske by, Hunseby.
Du får mulighed for at male og ikke mindst kan du få ”de 5 tibetanere”, og derefter dybdeafspænding til rolig musik og andre interessante måder at få givet dig selv nogle redskaber til at få lidt mere fred i sindet.
Derudover er der mulighed for vinterbadning ved Bandholm, cykel- og gåture i den nære omegn, med gå- og cykelafstand til Maribo på 3-4 km. Her er der mulighed for Julemarked og derudover Julemesse i Domkirken. Juleaften-gudstjeneste i Hunseby Kirke, 300 meter fra Inspirationscenteret.
Giv dig selv en Jule- eller Nytårsgave og tag på LAP’s Jule- og Nytårsrefugium fra mandag den 10. december 2018 til den 2. januar 2019 eller så længe du og din økonomi kan klare det, dog mindst 2 overnatninger (3 dage).
Igen i år kan du, når du er på kontanthjælp, få en ekstra økonomisk hjælp til opholdet.
Det er som sidste år med en dagspris på 200,- kroner for dobbeltværelse og 300,- kroner for enkeltværelse og der gives rejserefusion for en enkelt tur-/returbillet, helt til Hunseby Kirkevej 13 i Hunseby (dog ikke taxi). Kører du i bil, vil prisen for en enkeltperson være almindelig offentlig transport (rejsekortet), er der flere personer i bilen, bliver kørselsrefusionen efter den offentlige kørselstarif.
Har du ellers spørgsmål angående LAPs Jule- og Nytårsrefugium 2018-19, så ring til refugie-telefonen 71 78 30 04, og kan de ikke svare på dine spørgsmål, kan de helt sikkert give dig et svar inden for et par dage.
December-refugiets arbejdsgruppe.