Tekst: Nils Holmquist Andersen

I denne tid arbejdes der blandt flere myndigheder på en ny psykiatriplan. Det betyder, at vi i LAP bliver invitereret til dialogmøder i KL, Socialstyrelsen, Danske Regioner med flere.

Senest var LAP til møde i Kommunernes Landsforening. KL fortæller, at de vil forsøge at påvirke Regeringen til at melde færre puljer ud. I stedet for satspuljefinansiering, er der behov for et finanslovsikret mærkbart løft til psykiatrien.

I forhold til en fremtidig psykiatriplan er der, også i KL, en bekymring for, at nye midler og tiltag kun vil omfatte behandlingspsykiatrien, og i mindre grad eller slet ikke socialpsykiatrien. Ligesom der i finansieringen af nye tiltag kan vise sig andre hensyn, da puljer og satspuljefinansiering er i flere styrelsers interesse.

LAP fortalte KL, at anderledes tænkning ikke behøver at koste noget. Der er resurser nok at tage af.

Ved at inddrage de mennesker, der er motiverede for at hjælpe andre får man dem ud af isolation, og skaber samtidig positive rollemodeller for andre borgere. Derfor handler det om, at danne strukturer hvor brugere og professionelle omsorgspersoner arbejder sammen, og herigennem skaber grundlag for et inkluderende og rummeligt arbejdsmarked.

LAP efterspurgte tillige et generelt kompetenceløft i psykiatrien, blandt andet for at sikre, at viden og metoder der virker også bliver brugt. Blandt brugerne i psykiatrien har der tidligere været en overrepræsentation af mænd med kort eller ingen uddannelse over 40 år. Nu ser vi flere akademikere, yngre og kvinder, der i langt højere grad, også benytter de kommunale indsatser.

I øvrigt kunne det også være, at den fortsatte stigning i antallet af borgere med behov for hjælp, kan skyldes den finansielle måde vi ofte tænker, som en løsning på alverdens problemer.

KL vil gerne have lov til at bruge flere penge, så man kan matche dette stigende behov. Faktisk er der også kommuner, der har midler, men ikke må bruge dem grundet anlægsloft og lignende hindringer.

På mødet mellem LAP og KL blev der spurgt til, om bosteder skal sammensættes af borgere med samme diagnoser, eller der skal være beboere med blandede diagnoser. Dette er ikke et enkelt spørgsmål, men det viser behovet for en grundig matchning og visitation til de enkelte tilbud.

I LAP mener vi, at en ny psykiatriplan skal omfatte flere medarbejdere pr. borger, tidssvarende faciliteter, kompetenceløft og bærende tilbud til alle. Det vil sige tilbud til alle dem, der kommer flere og flere af.

Sammen med foreningerne i psykiatrialliancen har LAP tidligere på året netop efterspurgt et massivt løft til psykiatrien.

Endelig er det stadig afgørende for borgeren, at handle- og udskrivningsplaner bliver fulgt, så en helhedsorienteret indsats kan sikres. En helhedsorienteret indsats vil give psykiatrien mulighed for at levere en service, der ville skaffe stabile medarbejdere og tilfredse borgere. Alt for mange resurser går tabt på evindelige omstruktureringer. Det må være muligt at styrke de miljøer, som virker, og har en social gevinst; fremfor at opløse, flytte og ændre det solide med nye besparende tiltag.

Det vil tillige pynte på borgerservicen, hvis kommunerne ikke blot levede op til kvalitetsstandarderne, men var ambitiøse i forhold til at skabe de bedst mulige forhold for brugerne i psykiatrien.

I det kommende LAP-år vil vi gøre vor indflydelse gældende de steder, hvor vi er repræsenteret, og bliver inviteret, og vi vil have fokus på de direkte borgerrettede tiltag.

En nyhed som har stor betydning er, at det nu tilsyneladende er bevist at antidepressive midler virker.

I LAP vil vi dog fortsat arbejde for at brugen af medicin nedbringes, samt at psykofarmaka ALDRIG kommer til at stå alene i behandlingen.

LAP vil sige et stor tillykke til Mette Hansen, som kan fejre 10 år på LAP´s sekretariat. Samtidig med LAP´s traditionelle nytårskur blev Mette fejret ved en hyggelig reception i LAP’s egne lokaler i Odense.

Mette siger stor tak for de fine gaver og de mange hilsener i gæstebogen.

En anden nyhed er, at vi i LAP nu skal sige farvel til LAP´s bogholder gennem 6 år Anne-Marie Løvendahl, som har valgt at stoppe. Anne-Marie vil helt sikkert holde sig aktivt beskæftiget, men der vil nok også blive ekstra tid til samvær med børn og børnebørn. LAP ønsker alt godt til Anne-Marie, og siger tak for din fine indsats gennem årene.

LAP vil gerne sige velkommen til Stefan Knud Herlev Tofte, som bliver ny webmaster i LAP. Vi ser frem til et spændende samarbejde. Til slut vil vi ønske alle et godt forår!

Vi glæder os til at se mange af Jer til Landsmødet 14 – 15. april i Svendborg.

Tekst og foto: Tom Jul Pedersen

Vi kommer hvor brugerne er
LAP Midtjylland dækker et meget stort stykke af Jylland, og vi kan umuligt nå ud til alle i Ringkøbing og Herning. Vi koncentrerer os om Århus, hvor os i bestyrelsen bor. Vores motto er, at hvis brugerne ikke kan komme til os, må vi komme til dem. På den baggrund har vi holdt nogle pizza- og sodavandsarrangementer på værestedet Kragelund.

Hvad er bruger-åbent?
For at give det endnu mere vægt har vi lagt dem om søndagen, hvor der er bruger-åbent. Hvad vil brugeråbent sige? Det betyder, at brugerne selv åbner og lukker stedet. Der er ingen personaler overhovedet, da pengene til løn bliver brugt de andre dage. På den baggrund er der heller ikke de normale aktiviteter som personalet hjælper med til. Der plejer at dukke en 14 til 15 brugere op. Det er meget ressourcestærke brugere, det vil sige brugere som kan få dagen til at gå med fornuftige ting, uden personalets gode hjælpende hænder.

Pizza og hygge
Vi bestiller pizzaerne når vi ved hvor mange der skal bruges. Der er en masse forskellige pizzaer og således noget for enhver smag. Ud over at nyde mad og drikke, fortæller vi om LAP Midtjylland, gør reklame for den, og de aktiviteter vi har. Det har været en stor succes, så stor at folk spørger om hvornår der er pizza igen? Planen er, at vi sammen med brugerne, skal lave en liste med aktiviteter man sammen kan gå til i byen.

Det er altid bedre når man kan følges med andre. Desuden bliver man oplyst om ting, man måske ikke var klar over fandtes. Der ud over har vi planer om at lave foredrag derude, eller invitere gæster, såsom politikere. Vi har haft en politiker på besøg, og det var Hanne Roed fra De Radikale Venstre. Det var i forbindelse med Regionsvalget i november 2017. Vi havde en god snak med hende, og vi aftalte også, at mødes igen til sommer, for at starte et mere konkret samarbejde op. Vi skal ikke kun mødes hver 4 år.

Vores sidste plan er, at vi lægger LAP Midtjyllands hjemmeside ind på LAP’s webside. Det er alligevel den store ”mor” webside, som folk kender og går ind på.

Tekst: Inger Ladegaard

Sidst i november 2017, holdt vi i LAP Region Syddanmark generalforsamling i Vejle i Foreningernes Hus. Vi havde inviteret Trine Alvilda Jensen til at holde foredrag.

Det var et rigtig godt, positivt, spændende, levende og sjovt foredrag. Derefter holdt vi generalforsamlingen, hvor vi i bestyrelsen blev genvalgt.

Genvalgt blev således:

• Formand, Lise Duus fra Vejle
• Kasserer, Herluf Dalhof fra Kolding
• Lars Christensen fra Sydfyn
• Marianne Brams fra Odense
• Inger Ladegaard fra Fredericia

Der var flere, der synes det kunne være godt at lave nogle udflugter, hvor vi også kunne lære hinanden bedre at kende. Vores første forslag var, at besøge den selvforsynende landsby på Sydfyn.

Efter generalforsamlingen blev der serveret julefrokost. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag.

Jeg søger hjælp til min bog omkring det jeg kalder for misforstået hjælp i psykiatrien. Det er ydermere et ønske, at sætte fokus på sjæl og spiritualitet, som en naturlig del af et menneskeliv. Jeg har brug for dine udsagn – om de alt for ofte helt unødvendige former for ”hjælp” der tilbydes sensitive mennesker, som kommer i berøring med psykiatrien.

I bogen vil mit eget forløb og oplevelser være beskrevet, men også hvad der kunne sættes i stedet. Beskriv din egen værste oplevelse i psykiatrien, men også gerne din bedste. Prøv at gøre beskrivelsen så kort og præcis som det er dig muligt.

Alle udsagn vil figurere bagerst i bogen. Jeg håber inderligt, at du vil hjælpe mig med denne opgave. Det gør ikke noget om bogen bliver ekstra tyk.

Her er to af mine egne oplevelser:
Min dårligste oplevelse: Jeg havde forladt krop og ligger på gulvet og vrider mig i indre smertefulde erkendelser, mens jeg gentager i et væk: “Jeg er ikke noget menneske, jeg er ikke noget menneske. Hva’ er du så?” siger en stemme. Jeg svarer ikke stemmen med det samme, men funderer lidt over spørgsmålet, – og siger – “Så må jeg vel være et dyr”. Næste dag åbner samme person døren til mit værelse og meddeler: “Vivi, der er kun en dyrefilm i fjernsynet”, hvorefter hun hurtigt lukker døren igen. Jeg rejser mig fra sengen og går ud i fællesstuen. Der sidder vedkommende med et navneskilt på tøjet sammen med andre fra afdelingen og ser slutspurt i Tour De France. Hun morer sig helt åbenlyst, mens hun sender mig et skævt ”smil”.

Min bedste oplevelse: Da jeg første gang er indlagt efter, at være blevet rykket og slidt i, observeret, tvangsmedicineret og ikke helt klar over, hvor jeg egentlig var. Jeg sidder ved det fælles spisebord tavs, og med hovedet bøjet uden at spise. Da lyder en inderlig kærlig stemme. Den spørger sagte: “Har du det bedre, Vivi?”. Hendes stemme var velmenende og den fik mig i dét ene øjeblik til at føle, at måske var dette nye sted alligevel ikke så slemt som først antaget. Vedkommende var selv patient og en uge efter hængte hun sig, fordi hendes børn var blevet fjernet. Jeg vil aldrig glemme hendes stemme…

Du kan sende dine udsagn anonymt eller underskrevet til:
Vivi Taulborg
Sydgaden 12 C, 1. sal, Snejbjerg
7400 Herning
Mobil: 6171 8127
eller viviskat2@gmail.com

Har du erfaring med at arbejde med projektfacilitering, medlemshvervning og formidling? Har du egne bearbejdede erfaringer med psykosociale udfordringer? Kender du til foreningsarbejde, og brænder du for at være med til at gøre en forskel for psykiatribrugere?

Så er det dig, som vi søger som lokalkonsulent til arbejdet med at understøtte og udvikle fremdrift i
LAP lokal arbejdet i Midtjylland. LAP er den landsdækkende forening for tidligere og nuværende psykiatribrugere.

Primære arbejdsopgaver:
• Rekruttering af nye medlemmer og frivillige til foreningen
• Assistere bestyrelserne i lokalområdet og skabe øget samspil imellem dem
• Skabe samspil udadtil med psykiatriaktører med henblik på at positionere og synliggøre LAP via opsøgende arbejde
• Skrive artikler omkring socialpolitiske forhold i samarbejde med foreningerne lokalt
• Facilitering af ansøgte og bevilligede medlemsaktiviteter lokalt og regionalt
• Koordinering af opgaver og arbejdstid for frivillige medarbejdere i LAP (funktioner såsom: telefontider, hjemmeside-opdatering, servicering i forbindelse med arrangementer og møder)

Vi forstiller os:
• Fleksibilitet samt en åben, rummelig og positiv tilgang til mennesker
• Egne bearbejdede erfaringer med psykosociale udfordringer
• Du er typen, der får øje på muligheder fremfor begrænsninger
• Ballast til selv at præge og udvikle din funktion
• Det er en fordel, hvis du har egen bil, men ikke et krav

Vi tilbyder:
• Erfaringsudveksling med kolleger i det øvrige Danmark
• Være en del af en spændende proces med at udvikle arbejdet lokalt
• God mulighed for indflydelse på egne opgaver
• Konsulenten kan medvirke til at timetallet i stillingen opnormeres via sit arbejde med udvikling og søgning af eksterne midler
• Vi tilbyder løbende opkvalificering via relevante kurser og konferencer

Ansøgeren får titel som lokalkonsulent og stillingen er en deltidsstilling på 10 timer om ugen.

Om LAP:
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) er en 100 % brugerstyret forening og har “Intet om os uden os”, som vores motto. LAP går med to ben, det ene ben er at være psykiatribrugeres eget talerør, det andet er at støtte hinanden. LAP er en landsdækkende forening, der er på finansloven, og vores landssekretariat ligger i Odense. Vores forening er et socialpolitisk talerør og en interesseorganisation. LAP deltager flittigt i landsdækkende aktiviteter, såsom folkemødet på Bornholm, høringer med mere. Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du skrive til Lap@lap.dk.

Er du interesseret?
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV til job@lap.dk.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale.

Tekst og foto: Tom Jul Pedersen

Medlemstræf med strejf af politik
Vores medlemstræf blev i november måned afholdt lidt syd for Århus. Mange medlemmer var mødt op til et par dage med god debat, nye input og forslag til, hvad der skal ske i fremtiden i LAP. Kommunal- og regionsvalget stod for døren, og i den anledning have vi inviteret forskellige politikere, der stillede op til valget. Tre ud af de fire politikere der mødte frem, var allerede medlem af byråd eller af Regionsrådet. De fortalte om deres arbejde, der handler om at udstikke de store linjer i samfundet, og i praksis består af en omfattende række af møder.

De store linjer fylder
De store linjer handler blandt andet om, hvor mange penge hospitalerne skal have? Hvad koster en daginstitutionsplads? Ofte er det embedsmænd, der bestemmer mere end politikerne, f.eks., hvor der skal spares nogle millioner. Embedsmændene indstiller beslutninger til et udvalg, der så siger ja. Politikerne kan slet ikke gå ind i enkeltsager, som mange tror. Det er den meget brede politiske pensel de maler med, hvis der er noget man er utilfreds med, må man gå til ledelsen på stedet.

Risskov solgt til boligbyggeri
Et stort emne har været, at psykiatrisk hospital i Risskov ved Århus er blevet solgt til privat bolig byggeri. Som erstatning for Risskov bygges der et nyt hospital et andet sted ved Århus. Det er noget politikerne har besluttet. Nogle mener, at hospitalet i Risskov blev solgt for billigt, bl.a. en af de fremmødte politikere. Han havde taget en kronik med, der belyste det. Et andet problem var ifølge oplægsholderen, at en af de politikere der vedtog beslutningen om hospitalet var inhabil. Det var han, da han ud over at sidde i Regionsrådet også sad i bestyrelsen for dem, der købte hospitalet. Han sagde ja til sig selv, så at sige. Deltagerne på medlemstræffet fik således et indblik i politikernes arbejde. Et arbejde som i vid udstrækning handler om, at fordele de økonomiske goder så godt som muligt.

Samvær og hygge i top
Det sociale var i top på træffet. Blandt deltagerne var både nye samt gamle kendinge. Der var dejlig god mad og fine lidt landlige omgivelser uden for Århus. I den store foredragssal fortalte de lokale og regionale LAP- folk om deres arbejde. LAP Midtjylland havde lavet en brochure om deres virke. Den ville rigtig mange have et eksemplar af, faktiske så mange, at brochuren blev udsolgt.

Forpligtende aktiviteter
Martin Nielsen er leder på værestedet Kragelund i Århus, som er et gammelt ombygget hotel. Der er mange aktiviteter, så som musik grupper, tegne- og maleværksted, og der er mulighed for at give en hånd med, når der skal laves mad eller slås græsplæne. Martin fortalte, at når man er i en musikgruppe så forpligter man sig over for andre. Man skal møde til tiden, følge rytmen og spille den samme melodi. Samtidig bliver man værdsat af andre. Man får en form for forpligtelse, der minder om arbejde. Stedet giver brugerne aktiviteter og oplevelser. I LAP kender vi Kragelunds orkester, da de flere gange har spillet på vores landsmøder i Svendborg.

Brugerne udstiller kunstværker
Der er mange udstillinger på stedet af de kunstværker, som brugerne har lavet i det kreative rum som værkstedet officielt hedder. Udover Kragelund hedder det netop kultur- og kontaktsted Kragelund. Kulturen er i højsæde kan man hurtigt regne ud. De fleste dage er der endda mulighed for at spise rigtig god mad, både til frokost og til aftensmad. Der er ingen visitation, – man kan sige der er selvvisitation. På Kragelund går man ud fra, at når man kommer der, så man tilhører man målgruppen som stedet er sat i verden for. Som ny får man en rundvisning, og der udover skal man krydse sig af i en mappe når man kommer. På den måde kan kommunen se, hvor mange brugere der benytter værestedet. Se mere på Kragelunds hjemmeside: www.kkkragelund.dk.

Jeg siger tak til Hanne Schou Kadziola for samarbejdet om at lave medlemstræffet, – der kommer nok også et i år, eller måske to?

Tekst: Jørn Bæk

Høringen var opdelt med oplæg fra beskæftigelsesministeren, fra berørte borgere og erfaringer fra kommuner og fagpersoner. Herefter fulgte en gennemgang af loven og retstilstanden og til slut kom et oplæg om lægefaglige vurderinger. Høringen gav en virkelig god beskrivelse af ordningerne, som de virker lige nu og de intentioner der var for fem år siden, hvor loven blev ændret til dens nuværende form. Loven (L53 fra 2012/2013) skal nu evalueres og der er opbakning til en justering – som ministeren sagde: ”Det er ikke fra mig der vil komme indvendinger mod ændringsforslag”. Og som Finn Sørensen fra Enhedslisten sagde i en pause til mig: ”Det er da utroligt, at det skulle tage fem år at finde ud, at det ikke virker”. Det blev også sagt tydeligt, at én af intentionerne med loven var at lave en besparelse.

Justering af loven påkrævet
I hvert fald gav høringen et konkret bevis på at en justering af loven er påkrævet. Bl.a. har landets seks største kommuner kritiseret loven om førtidspensionering for at være upræcis og for stram. En række enkeltsager om meget syge borgere, der er sendt i tilsyneladende meningsløse og perspektivløse ressourceforløb, f.eks. sengepraktikker, har tydeligt vist dette. Samtidig erkender man at det er en relativ lille gruppe borgere, der giver meget store udfordringer. Disse angives til dels at udspringe af kassetænkning (silotænkning) og dårlig kommunikation. F.eks. giver det ingen mening at tildele et fleksjob, hvis der ikke er et job at få.

Bedre matchning efterspørges 
Her blev efterspurgt bedre matchning og undervisning på arbejdspladserne ifht. at skabe flere flexjobs. Samtidig kan vi jo læse i alle medier, at der er en historisk lav ledighed lige nu, hvorfor alle skal i job. Så er det svært at forstå den åbenlyse tilbageholdenhed med at etablere flexjobs. Her kunne en lovændring med simplere tildelingsregler og lempeligere vilkår for arbejdsgiverne, samt en tiltrængt oplysningskampagne, være en håndsrækning.

9 1/2 år på offentlige ydelser
I gennemsnit tager det 9 1/2 år på offentlige ydelser at få lavet en udredning, der medfører bevilling af et ressourceforløb. Såvel socialrådgivere (sagsbehandlere) som praktiserende- og embedslæger giver udtryk for at den minutiøse dokumentation der fordres, er en kæmpe hæmsko for fornuftig (og hurtigere) sagsbehandling. Et lille eksempel kunne være, at der ofte kræves en form for dokumentation af noget fraværende hos en person, men som det blev sagt: ”Hvordan beviser man at noget ikke er der?”.

Store menneskelige omkostninger
Loven har medført store menneskelige omkostninger for de berørte. Bl.a. med usikkerhed om helbred og forsørgelsesgrundlag – ”usikkerhed er en djævel i et menneskes liv”, som det blev sagt. Der blev gjort rigtig meget ud af at konkretisere den sjældne brug af ankemuligheder ifm. afgørelser, der underkender borgerens retssikkerhed, da det ikke er muligt at føre en sag videre, når ankestyrelsen har truffet beslutning. Selv i helt åbenlyst håbløse tilfælde, er der ikke mulighed for at føre sagen videre end til Ankestyrelsen.

Samarbejde og fælles forståelse
Overordnet betragtet handler den nuværende og ofte meget utilfredsstillende behandling af borgerne meget om belysning (borgerens tilstand målt på alle parametre). Derfor efterlyses bl.a. mere samarbejde og fælles forståelse, såvel fagligt som socialt. Nu afventer vi så, at politikerne på Christiansborg – de folkevalgte – træffer nye afgørelser, bl.a. baseret på de mange spændende, rørende og meget sigende input fra denne høring.

Tekst: Andrea Hermansen

I starten af året fik statsministerens omdømme meget presseomtale. Fisk var blevet hovedinteresseområde. Set fra min vinkel burde danskerne gå mere op i førtidspensions- og fleksjob regler. Ikke fordi det er spændende, men fordi en længe ventet reformering af reformen fra 2012, kommer til at ramme alle borgere over en bred kam, selv om de færreste tænker på at livet kan vende på en tallerken.

Psykisk lidelse kommer sjældent af ingenting
Man vil sandsynligvis blive opmærksom på dette hvis man selv, én i familien eller en ven rammes af et uheld, går ned med stress, depression, angst – og helbredelsen bliver kompliceret og langvarig. Svære livsomstændigheder, overfald og overgreb kan udløse psykoser og social deroute. Psykisk lidelse kommer sjældent af ingenting. Hverdagens små gøremål kan hurtigt blive uoverskuelige og social kontakt føles tyngende, når selvværdet har fået et dyk.

20 procent rammes
Omkring 20 procent af den danske befolkning rammes desværre af en psykisk lidelse i løbet af livet; vel at mærke i alle mulige og umulige afskygninger i mere eller mindre invaliderende grad (og en tredjedel af os bliver berørt som pårørende). Få år tilbage blev psykisk lidelse anset som kronisk. Nu ved man det er muligt at komme sig efter selv den sværeste sindslidelse, under de rette betingelser og med den rette støtte.

Bedre adgang til arbejdsmarkedet
Derfor var det godt at Folketinget i 2012, lavede ny lovgivning for at give folk bedre mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet, i stedet for at ende på førtidspension. Vi ved dog også at nogle mennesker aldrig kommer sig og at stabilitet og forudsigelighed er væsentlig for alle, som er trængt psykisk.

Bliver man automatisk rask af arbejde?
Reformen havde gode intentioner, men har også været en sparerunde på bekostning af sårbare borgere. På det administrative plan er der desværre skruet op for omkostningerne og jobcentrene har overtaget socialcenterets rolle efter devisen, at man bliver rask af at arbejde. Det er bare ikke altid rigtigt.

Sengepraktikker
Alene udredningen mod beskyttende foranstaltninger har i sig selv gjort psykisk udfordrede borgere mere syge. For udredningsforløbet har oftest været uhensigtsmæssigt og langvarigt, uoverskueligt og til tider meningsløst, når man ser på det med bare lidt medmenneskelighed, fornuft og logisk sans. Det nye ord ”sengepraktikker” blev opfundet i denne sammenhæng.

Med og mod hårene
Det var vigtigt at blive diagnosticeret for at få adgang til offentlig hjælp, og som individ har jeg nydt rimeligt godt af det psykiatriske systems hjælp og støtte. Her blev jeg strøget med hårene, selvom kassen jeg blev sat ind i, føltes lidt trang og sled på min selvforståelse. I starten følte jeg mig også godt mødt af jobcenterets mange sagsbehandlere, men som tiden/årene gik, følte jeg mig mere og mere som en brik i et system, hvor selvværdet og et læderet nervesystem blev strøget mod hårene.

Det duer selvfølgelig ikke, at noget af hjælpeindsatsen opleves negativt og får dig ned med nakken, samtidig med at en anden del forsøger at få dig op at stå. De menneskelige omkostninger og følgevirkninger er umulige at sætte ind i et regneark, men kommer på den lange bane til at have langt større økonomiske konsekvenser end nogen kan forestille sig.

Brugeren i centrum
I LAP ønsker vi at sætte brugeren i centrum, at denne mødes med respekt og at man reagerer på alle de kritiske henstillinger, høringen fik sat fokus på. Det blev også anskueliggjort, at der i nogle kommuner blæser mere humanistiske og fornuftige vinde og at sociale investeringer har lønnet sig, bl.a. i Ballerup Kommune.

LAP vil gerne støtte en reform, hvor man forsøger at udvikle psykisk sårbares arbejdsevne. De fleste mennesker vil gerne være selvforsørgende. Tilkendelse af førtidspensioner og midlertidige pensioner, kan blive netop den foranstaltning, der giver ro til at afprøve egne evner, uden at nogen noterer og kontrollerer.

Gode eksempler haves
Der findes strålende eksempler blandt psykiatri brugere på, at en pension har hjulpet. Mennesker som i den grad er kommet godt igen i lønnede jobs, hvor de gør en forskel. Andre har via deres pension fået så meget ro på, at de kan dele ud af sine personlige og faglige erfaringer på frivillig basis. Dvs., at en pension ikke behøver at være en sovepude.

Revalidering virker
Det er vigtigt at vi i psykiatri foreningerne hjælper med at klæde folk på, og støtter dem i at komme videre med deres lønnede eller ulønnede arbejdsliv og liv.

LAP anbefaler øget brug af revalidering, da folk med uddannelsesmæssig baggrund gennemgående klarer sig bedst.

Psykiske, menneskelige og familiære kriser kan til tider ramme så hårdt at man risikerer kroniske lidelser, hvorfor samfundet (og familien og lokalsamfundet) skal skride hurtigt og beskyttende ind.

Sammenhold fordres
Vi må stå sammen med fagforeninger og alle progressive kræfter for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Det er chokerende, når en undersøgelse fra januar i år viser at en tredjedel af danskerne ikke vil bryde sig om at arbejde sammen med en person med en psykisk lidelse. Det kan opleves belastende at få en ny kollega på nedsat tid, især hvis der er mærkbare skavanker eller forskelle. Men kollegaen vil højst sandsynligt blive en givende og stabil arbejdskraft, hvis vedkommende føler sig velkommen og anerkendt.

Flere Peers efterlyses
Det er meget lettere at få et frivilligt job eller en praktik, end et lønnet job. På Psykiatri topmødet for to år siden, blev der talt for flere ansættelser af Peers i social- og behandlingspsykiatrien. Fordi ansættelse af mennesker med levede erfaringer overordnet understøtter psykiatri brugeres recovery. Men stillingerne er stadig få.

LAP efterlyser hurtig, realistisk og ordentlig udredning med respekt – med borgerens kompetencer i hovedsædet. Til fordel for den sindslidende, de pårørende (hvoraf mange selv går ned med flaget) og for samfundsøkonomien.

Lad os arbejde videre med at minimere stigmatisering, så det også herved bliver lettere at gå fra offentlig til selvforsørgelse.

Kære Lapper og andre venner af LAP

Som sædvanligt har LAP den glæde, at invitere os alle til en Ø-lejr. Den afholdes i år, fra fredag d. 6. juli til fredag d. 13. juli, ved Vesterhavet – nærmere bestemt Henne Bad ved vesterhavet.

Henne Bad er et tidligere pensionat fra 1934, beliggende på en meget stor naturgrund i yderste klitrække, direkte ud til Vesterhavet og placeret i badebyen Henne Strand.

Prisen for transport frem og tilbage til lejren, kost og logi, udflugter samt bankospil m.m. er kun 100 kroner pr. dag, altså i alt kr. 800. Du modtager opkrævning ved tilmelding, og når vi har modtaget din betaling, er du endeligt tilmeldt. Beløbet kan kun refunderes ved sygdom.

Grunden til den billige pris er, at vi alle skal påtage os små arbejdsopgaver, som tilpasses den enkeltes evner og behov.

Ligeledes skal vi bo på 2-mands- eller 4-mands-værelser, men man må så vidt muligt selv vælge, hvem man vil bo sammen med. Oplys dette ved tilmelding. (Der er flest 2-mands- og enkelte 4-mands-værelser)

Der vil være åben for tilmelding fra mandag den 23. april 2018 og det skal ske til LAP’s sekretariat på lap@lap.dk eller tlf. 66 19 45 11 (mandag til torsdag kl. 10 til kl. 14). Sidste frist er senest den 30. juni 2018.

Der kan desværre kun være højst 53 deltagere med, så skynd dig, for vi tager deltagerne efter princippet først til mølle.

Er du ikke medlem af LAP, er der alligevel mulighed for at deltage, men så skal der betales 1.100 kroner for hele herligheden.

Der ydes kun rejserefusion til LAP-medlemmer til billigste offentlige transport.

Med venlig hilsen
LAP’s ø-lejrgruppe

Tekst: Steen Moestrup

I år vil LAP’s sommerlejr blive fra søndag den 29. juli til lørdag den 4. august på Brenderup Højskole på Fyn.

Vi har et program svarende til de foregående år, med nogle justeringer, som endnu ikke er fastlagt.

Nøgleord for ugen er:
• Morgenmeditation og bevægelse.
• 3 måltider dagligt, busture ud i det omkringlæggende land.
• Festaften med god mad, musik og dans.
• Skriveværksted, kreativt værksted med mulighed for at flette tasker og male på sten.
• Samtalegrupper, et foredrag, deltagernes salg af egne kreationer.
• Sang fra højskolesangbogen og havevandring med forstander Ole.

Brenderup Højskole giver mange muligheder for aktiviteter og deltagerne opfordres til at byde ind med netop deres engagement og afvikle egne aktiviteter.

Vi skal selvfølgelig også have en festaften med god mad, musik og dans, samt daglig hygge og socialt samvær. Det er vigtigt at pointere, at stedet har mange trapper og man skal være 100% selvhjulpen.

Pris 1.600 kr. pr person i delt dobbeltværelse og 2.000 kr. for enkeltværelse.

Tilmelding kan ske fra mandag den 23. april 2018 på e-mail: lap@lap.dk. Har du ikke adgang til computer er du velkommen til at kontakte LAP’s sekretariat på telefon 66 19 45 11, så vil de være dig behjælpelig.

LAP’s sommerlejrgruppe

Tekst: Inger-Liss Christoffersen

En meget personlig klumme – som kan læses både af han- og hunkøn Måske der er nogle læsere, som husker mine personlige artikler i medlemsbladet med ovenstående titel, som jeg skrev seks stykker af for en del år siden. Der var særlige grunde til, at jeg måtte stoppe med mine private causerier; det fremgår af klummen her. Jeg har nu efter moden overvejelse besluttet at genoptage mine skriverier, som nogle af jer, især på spindesiden, forhåbentlig vil synes om.

Siden da, er jeg igen valgt ind i LL ved Landsmødet sidste år – og vi har fået ny konsulent på sekretariatet i Odense, som vil læse korrektur på bladet – dog uden redigering – så jeg vover pelsen igen.

Da jeg havde skrevet min sidste klumme i 2012 lavede jeg, på landsmødet det år, en lille research, hvor jeg spurgte mange af de kvindelige medlemmer om hvad de syntes om”Fru Christoffs Univers”. Der fik jeg mange gode tilbagemeldinger om, at  de savnede klummen – hvorfor kom der ikke mere fra min pen? Da måtte jeg betro nogle få, at jeg havde fået besked på ikke at være så personlig samt at noget af det jeg skrev, simpelthen ikke var korrekt. Den person som mente dette er ikke længere ansat i LAP, så nu vil jeg altså have lov at skrive min personlige klumme, uden at der skal bestemmes hvad jeg må skrive. Igen nok et udslag af min stædighed – når jeg trædes tilstrækkeligt over tæerne, gør jeg modstand. Derfor stoppede jeg mine causerier dengang. Men nu lysner det i både Øst og Vest – jeg har fået lysten tilbage – vi skriver nu 2018.

Kulør på LAP bladet
Denne klumme skal samtidig være et forsøg på at gøre medlemsbladet lidt mere ”kulørt” og bredere, så det ikke kun indeholder triste og faktuelle ting (klart, det skal der jo gøres plads til). Tidligere var der tale om, at vi ville lave en brevkasse – det var Tom Jul Pedersens gode ide – men det vandt ikke gehør blandt medlemmerne, for ingen sendte os indlæg med spørgsmål eller andet.

Hvordan tager jeg tråden op? Måske der hvor jeg slap i blad nr. 3 i 2011, hvor der var en uhyggelig spyflue på min side? Nej, nej det var en fejl – jeg ønskede kun at være en flue på væggen i mit skriv i en klumme i blad nr. 2, og det havde vores daværende layouter tolket som, at der måtte et foto af en ækel spyflue på siden. Det var altså klamt – men en fejl der med garanti ikke vil ske igen.

Gode venner mindes
Jeg vil hellere begynde med at mindes alle de mange gode venner fra psykiatrien, som desværre er gået bort i de forløbne år. Jeg kan tælle syv gamle venner, hvor de fleste slet ikke var så gamle endda, som pludselig ikke er i min sfære længere. Senest har vores gode kollega og ven Gert Zøllner forladt os, som I kunne læse i Steen Moestrup´s nekrolog i sidste nummer af bladet. Det er meget trist at nogle – meget yngre end jeg – har sagt farvel – enten på grund af fysisk sygdom eller ved egen hjælp. De er alle savnet, selvom jeg måske ikke var den allernærmeste ven.

Det bringer mig videre til noget mere opmuntrende:
Jeg kunne i april 2017 fejre min 70-årsfødselsdag med en storslået fest for familie, venner og kollegaer – unge som ældre. Det blev en uforglemmelig aften med 33 skønne mennesker, som er i mit liv. Min søn, som er kok, havde lavet maden som bestod i buffet med lækre varme, lune og kolde retter. Jeg bestemte, at desserten skulle være citronfromage med chokoladestykker. Det var nostalgi og en ret min mor lavede, da jeg var barn og der kom gæster. Tænk, nu er denne skønne dessert blevet det ”nye sort” igen. Fem kokkehuer, var jeg og alle gæsterne enige om, og uden David og Lise K. som kogekone, var der ikke blevet en fest af det format. Underholdningen sørgede gæsterne for med sang og taler.

Mit helbred får jeg også lyst til at kommentere:
De sidste tre år er der i min høje alder stødt fysiske sygdomme til. På grund af et tidligere årelangt forbrug af litium mod min bipolare lidelse, fik jeg for 20 år siden konstateret lavt stofskifte. Behandlingen bestod i T4 (syntetisk stofskiftemedicin) og det fungerede godt i 10 år, hvorefter det langsomt gik ned ad bakke. De sidste fire år har jeg kun haft bivirkninger af det; smerter i ryggen, stikken i benet, kramper i benene og enorm træthed, trods megen søvn. Mine læger i lægehuset i Smørum var venlige og vi fik afprøvet kombinationsbehandling, som består i at tage syntetisk stofskiftemedicin T3 og T4. Dette prøvede jeg i syv måneder, men intet blev bedre, snarere tværtimod.

Så var det jeg fandt en bog om stofskiftesyge, ”Få livet tilbage”, som jeg har anmeldt i LAP bladet for fire år siden) skrevet af Helle Sydendal, som selv har lavt stofskifte og havde været igennem næsten alt. Hun fandt en vej ud, så hun igen kunne fungere normalt.

Mange aner slet ikke hvor stor betydning stofskiftet har – først den dag de selv får sygdommen, mærkes det hvor alvorligt det er og hvordan det påvirker alle kroppens funktioner, hvis stofskiftet er for lavt eller for højt. Man kan faktisk dø af ikke at blive behandlet for sygdommen, som er kronisk.

Sådan var det også for mig, som det første år gik til kontrol på Herlev Endokrinologiske afdeling. Her gik det fint – jeg fik at vide at sygdommen aldrig ville forsvinde – derfor medicin resten af livet. Jeg havde ikke forestillet mig andet end, at jeg bare skulle tage en pille hver dag. Men sådan blev det ikke. Det sidste år har jeg fundet stofskiftesider på Facebook (eks. Stofskiftesupport), hvor man kan læse om mange patienter, der som jeg ikke er velbehandlet. Debatten går i øjeblikket på, at lægerne helst ikke må udskrive naturligt Thyroid og hvorfor!

Hvad er Thyroid?
Thyroid er et naturligt stofskiftemedicin, der fremstilles af grisens skjoldbruskkirtel. Jeg har i skrivende stund været i behandling med Thyroid i to en halv måned og de fleste bivirkninger er forsvundet, imens jeg har optrappet medicinen. Men det kan tage op til et år før man føler at alt fungerer nogenlunde, som før man blev syg.

Sundhedsordfører Liselotte Blixt (MF. DF) har for nylig taget sagen op med Sundhedsministeren. Før jul skrev jeg til hende om problemet med, at læger og endokrinologer kun vil udskrive syntetisk stofskiftemedicin. Tanker jeg gør mig er, at den syntetiske medicin i længden måske kun giver bivirkninger? Man har nemlig for en del år siden ændret indholdet af T4. Jeg mistænker at medicinalindustrien har en finger med i spillet. De har jo en stor indtægtskilde i at sælge syntetisk T3 og T4. Og Thyroid fremstilles på apoteket i Glostrup. Mange patienter har dog måttet betale dyrt, da de blev nødt til at bestilte produktet i Tyskland. De kunne ikke få endokrinologer eller læger her i landet til at udskrive Thyroid. Dette er noget Sundhedsministeriet nu arbejder på at ændre. Jeg skriver om dette, fordi mange psykiatribrugere får lavt stofskifte af den psykofarmaka de tager eller har taget.

Til sidst en lille sjov en:
På redaktionsmødet til dette blad, havde Hanne Wiingaard og jeg nogle oplevelser, som vi godt kunne have været foruden. Det drejer sig selvfølgelig om DSB og deres rejseplan, når noget går galt med et tog et sted i landet. Netop onsdag den 21. februar gik tognettet helt i udu. Jeg havde bestilt lyntog med pladsbillet til Odense dagen før, men da jeg skulle køre fra Tåstrup station, var toget aflyst. Jeg kom mere end en halv time for sent til mødet – men vi fik da lavet dette blad.

Og nu kommer det sjove: Da Hanne og jeg skulle med bumletoget hjemover, måtte vi spurte af sted, da vores tog pludselig afgik fra en anden perron. Vi ”ældre piger” nåede dog ind i toget og fik en plads. Kort efter kom en togkontrollør som skulle billettere os og det kom der noget sjov ud af. For Hanne var i gang med sin rejseplan for at finde ud af, hvordan man kom til Faxe Ladeplads. Så gik kontrolløren i gang med at hjælpe. Det tog lang tid, men Hanne fandt selv ud af det, og den flinke mand gik i gang med at sætte skub i toget, så vi kunne nå det tog Hanne skulle med fra Ringsted. Dog var der flere ”missere” derfra og hjem, men den flinke kontrollør havde da gjort sin indsats. Ja, der findes altså flinke DSB-folk. Det er nok det bedste jeg kan sige om DSB.

Keep smiling! Også selvom det stadig er koldt derude – Husk forår og sommer står snart for døren.

Knus til jer fra Inger-Liss!.

Sidernes billeder kan ses i pdf-formatet, som du kan downloade ovenfor.

BRAINSTORM POESI OM UDREDNING:

Tekst: NN
Kvinde ikke mand
Syg – rask
Mig?
Er jeg bare mig?
Eller mere end det?
Måske bare mindre

Jeg er SYG
i sjælen
For tilværelsen har været for grum
Og dem og det
der skal – og kan- hjælpe
får mig endnu mere ned med nakken

Endnu mere ind i en form
En lagkageform
Den ser rund ud udenpå
Men indeni er der fire kanter

Jeg slår mig på dem alle
Jeg er bare blød og rund
Når jeg er sund
Her er jeg ultraviolet flourmasse
Af afmagt
Med usynlige tagtakker
En grædefærdig tyggegummimasse

De behandlerne
Tygger i mig
for at få mig til at passe ind
i deres kasser
For at hjælpe mig

Jeg bliver så flad som en lagkage
Uden skum
Jeg er uden sprøjt og glæde
Knust

De vil hjælpe mig
Siger de
Om et år
Hvis jeg er sådan og sådan
Om ubestemt ventetid

De vil hjælpe
I en kasse
så jeg knækker en tå
Og skærer en arm
Så jeg passer ind
Og får Hjælpen

Men ikke den og det jeg har brug for
Omsorg
Kærlighed
Et Øre

En hverdag og en støttende hånd.

Nu er det snart forår ligesom sidste år
Sne og kulde forgår, håber du forstår
At tiden den går …
Tekst: Elo Torben Hansen

FAP MIDTVEST:
v/Lone Toustrup
toustrup67@hotmail.com

LAP ÅRHUS:
v/Lise Jul Pedersen
Telefon 5358 2014, jp@antv.dk
og Tom Jul Pedersen
Tlefon 2988 4532, tomjulpedersen@gmail.com

LAP SILKEBORG:
Netværksgruppe Silkeborg v/Tonny Johansen,
Telefon 3029 8674, tonny.johansen@webnetmail.dk

LAP RANDERS:
v/Anette Rousing
Telefon 2733 5713, lapranders@gmail.com

LAP NORDSJÆLLAND:
v/Steen Moestrup, Langbjerg Park 57, 3400 Hillerød,
Telefon 2822 2765, steen@lap.dk

LAP ROSKILDE OG OMEGN:
v/Niels Laursen, Grønnegården 572 B, 2670 Greve
Telefon 4390 5268, nielsoglaursen@youmail.dk
LAP Roskilde har træffetid anden torsdag, hver måned kl.14.00
-16.00 hos PsykInfo, Kornerups Vænge 9, st. tv., 4000 Roskilde

LAP HOLBÆK:
v/Bruno Madsen,
Telefon 4053 6067, madsen76bruno@gmail.com

LAP KØGE OG OMEGN:
v/Tina Møllegaard Hesselbjerg
t.hesselbjerg@gmail.com

LAP NÆSTVED OG OMEGN:
v/Hanne Wiingaard, Pilevej 4, 4683 Rønnede
Telefon 2163 7314, wiingaard@lap.dk

LAP KØBENHAVN/FREDERIKSBERG:
Vesterbrogade 103, 1. 1620 København V
Telefon 33 26 16 23, www.lap-kbh.dk, kontor@lap-kbh.dk
Formand for bestyrelsen: Cornelius Christiansen
Telefon 27 57 58 83, cornelius@lap-kbh.dk

LAP KØBENHAVNS OMEGN:
v/Lars Arredondo, Dalstrøget 104, st., 2870 Dyssegård,
Telefon 2349 4034, larsa@tdcadsl.dk

LAP GULDBORGSUND OG LOLLAND:
Formand: Jytte Rasmussen
Telefon 2874 0352, e-mail udstrup.jytte@hotmail.com
Næstformand og kasserer: Erik Warburg
Telefon 5094 7936, e-mail erik.warburg@live.dk
www.123hjemmeside.dk\LAPguldborgsund

KONTAKTPERSON I SVENDBORG KOMMUNE:
Ulla Pedersen, Støberbakken 8, 1.tv., 5700 Svendborg
Telefon 6220 1509

LAP MIDTJYLLAND:
v/Tom Jul Pedersen
Telefon 2988 4532, tomjulp@gmail.com

LAP SYDDANMARK
v/Lise Duus
Telefon 2231 0942, lise.duus39@gmail.com

LAP REGION SJÆLLAND:
Midlertidig kontakt: Hanne Wiingaard
Telefon 2163 7314, wiingaard@lap.dk

LAP REGION HOVEDSTADEN:
Bo Steen Jensen
Telefon : 3969 3388 / 2578 3388, zentao@lap.dk

• Aktivhuset Freya 2670 Greve
• CSD Odense 5000 Odense C
• Banehuset 4450 Jyderup
• Blåkærgård 8800 Viborg
• Bofællesskabet Kirsten Marie 2800 Kgs. Lyngby
• Botilbudet Skovsbovej 5700 Svendborg
• Brugerrådet f/Socialpsyk.Jammerbugt Kommune 9440 Åbybro
• BUPS – Brugerudviklingsprojekt for
• Psykisk syge & Sårbare 2820 Gentofte
• Café Aroma 5700 Svendborg
• Café Utopia 7500 Holstebro
• Center Nørrebro 2200 København N
• Den Gule Dør 4600 Køge
• Det Gule Hus / Askovgaarden 2200 København N
• Folkets Hus 4840 Nørre Alslev
• Gallohuset 8000 Århus C
• Haslekollegiet 8210 Århus V
• Haslekollegiet 8210 Århus V
• Huset i Overgade 9800 Hjørring
• Idrætsforeningen Kæmperne 2300 København S
• Jobigen 8800 Viborg
• Lyspunktet 4500 Nykøbing Sj
• Mamma Mia 2400 København NV
• Mandagsklubben i Vejlby Vest 8240 Risskov
• Multihuset Isefjord 4300 Holbæk
• Liste over kollektive medlemmer i LAP
• NABO-Center Amager 2300 København S
• Netværkscaféen 7700 Thisted
• Netværkstedet Thorvaldsen 1871 Frederiksberg C
• Nordfyns Psykiatricenter 5471 Søndersø
• Outsideren 1620 København V
• PH – Aktiv 8600 Silkeborg
• Regnbuehuset 2630 Taastrup
• Sind klubben i Hillerød 3400 Hillerød
• Skejbyhave 8200 Århus N
• Skiftesporet 7400 Herning
• Socialpsykiatrien og Aktivitetshuset Støberiet 2750 Ballerup
• Socialpsykiatrien, Botilbud 4640 Fakse
• Socialpsykiatrisk Center 4330 Hvalsø
• Socialpsykiatrisk Center Rosengaarden 6900 Skjern
• Stop Op 4880 Nysted
• Stoppestedet 5000 Odense C
• Støttecentret 6950 Ringkøbing
• Støttecentret 6920 Videbæk
• Sundbygård 2300 København S
• Sølvagergård 4293 Dianalund
• Ungegruppen 8900 Randers C
• Værestedet Perronen 4800 Nykøbing F
• Værestedet Væksthuset 8700 Horsens

Tekst: Steen Moestrup

Leif døde i sidste uge på hospice i Hillerød efter et langt og aktivt liv med mange gode stunder blandt brugerne af psykiatrien. Leif blev 81 år. Leif sad i Initiativgruppen, der lagde grundstenen til LAP i 1998. Leif var med til lokalt at støtte op omkring LAP Nordsjælland, og har i mange år været foreningens revisor. Leif var god til at gennemskue tal, og havde erfaring med regnskab

fra andre steder, hvor Leif var ankerperson eller deltog som praktisk hjælp. I en del år var Leif med til, at holde køkkengryderne i kog i SIND-Klubben i Hillerød, men det kneb med at kunne klare røgen fra cigaretrygerne. Leif havde haft nedtur og været gennem psykiatrisk behandling, men valgte pillerne fra og selvmedicinerede sig hellere med snaps og vilde urter.

Leif var i mange år manden der egenhændigt stod for Galebevægelsen Nordsjælland og på den måde bidrog til at skabe en bedre lokalpsykiatri. Leif efterlader sig mange gode minder hos os, der kendte ham men han efter lader også to døtre og nogle børnebørn, for Leif var produktiv på mange fronter. En søn er død og begravet for længst. For mig var Leif en periode min ”far” – ham jeg kunne gå til når tingene var helt ad helvede til, ham der magtede at give mig modspil og samspil. Ham der var med, når familien skulle mødes og holde julefrokost hos mig, for at få silden til at glide ned med snaps og vittigheder, der lysnede tungebåndet hos os alle. Leif engagerede sig også i Østfestivalen i Hillerød, og var meget glad for børn og barnlige sjæle. En kolonihave i bedste murermester stil efterlader Leif, og så bliver der et tomt lille rækkehus i Østervang. Leif var en borger i Hillerød, der har efterladt mange spor og sået mange ideer.

I Planetstien, som er et boligområde for psykisk sårbare, ved Orion har Leif været med til at nedsætte grundstenen, og han har brugt mange timer som frivillig besøgsven.

Skæbne forpligter

Endnu et år er gået og vi tager forventningsfuldt fat i det nye og forhåbentlig friske og forbedringsparate fremtidige år. Umiddelbart er der ikke sket de store forandringer. Verden ser stadigvæk nogenlunde ud som hidtil. Christiansborg annoncerede reformer og skattelettelser, men det blev til en mindre fis i en hornlygte. Nu skal man så heller ikke håbe for meget på reformer. I gamle dage betød reformer – store forbedringer. Det gør det slet ikke i dag. I dag betyder det i bedste fald omfordelinger og mere reelt nedskæringer. Det var dengang et ord var et ord og ikke bare en forførende omskrivning af noget som går udover nogen – som oftest dem som har mindst og som oveni har mindst indflydelse – også på at forbedre deres tilværelse.

Hvor kører toget hen?
Det lød umiddelbart besnærende at alle skulle med i samfundet og ingen skulle stå udenfor. ’Ingen skulle stå på stationen og se det ene tog efter det andet køre forbi’. Det blev så til jobprøvninger, usikkerhed, manglende økonomisk og menneskelig tryghed og næsten umuligt for selv hårdtprøvede handicappede at opnå førtidspension. Vi var mange som advarede og talte om de menneskelige omkostninger, men fik besked på at vi ’blot skulle give det en chance’. Mennesker er kommet i ’resurseforløb’, ’virksomhedspraktik’ og endda ’sengepraktik’, hvor deres seng er blevet kørt ind på en arbejdsplads, hvor de så måske kunne arbejde en halv time ad gangen for så at måtte lægge sig. Gang på gang er de ’økonomiske incitamenters’ virkning blevet fremhævet. Af en eller anden grund virker det altid således, at de som har godt med penge skal lokkes med endnu flere penge for at gøre noget, hvorimod de som ikke har så mange penge, skal have færre penge for at gøre tilsvarende.

3% i job efter ressourceforløb
Nu er de fleste så langt om længe enige om, at for mange mennesker er blevet hundset rundt i manegen. En redegørelse fra beskæftigelsesministeren viser, at kun tre procent kommer i job efter ressourceforløb. Samtidig er det klart, at mange prøveordninger har været for hårde og unødvendige. Men vejen til den erkendelse har kostet liv og mange menneskers livskvalitet. Det kunne så sandelig have været undgået. ’Den nødvendige politik’ har vist sig at være unødvendig hård og skånselsløs mod mange af de mennesker, som i øvrigt ofte havde det hårdt nok i forvejen.

I smult vande eller?
Nu er vi så endelig kommet ud af den økonomiske krise og endda svømmet ind i såkaldt ’smult’ vande. Det går godt for dansk økonomi, får vi at vide. Så kan vi vel forvente forbedringer? – Ikke helt forlyder det. Psykiatri Alliancen, som er en samling af 33 ledende psykiatriinteresseforeninger, deriblandt LAP, er gået sammen om en fælles appel om massiv hjælp. Man kan læse mere på LAP’s hjemmeside: www.lap.dk og www.psykiatrialliancen.dk.

Behov for handling
Mange andre – som regel dem som også har problematikken – helt inde på livet, er enige om, at nu er det på tide at gøre andet end ’tale om psykiatrien’. Nu bør der gøres noget! Der er dog politikere – og forhåbentlig snart mange flere, som er enige, men de er tilsyneladende endnu ikke nok. Desværre bliver der ved næste folketingsvalg én mindre, idet socialdemokraten Karen Klint ikke genopstiller. Hun har i mange år været sit partis psykiatriordfører og deltaget aktivt i mange debatter. Vi siger tak!

En hård vinter
Tak er kun et fattigt ord, som Poul Bundgaard i mange år sang i Giro 413. Vinteren har været hård for mange. Vinteren giver flere deprimerede. Et er den store ensomhed, som mange har oplevet i julen og tiden efter. Andet er, at den fysisk kolde tid har været med til at koste flere mennesker livet. Man kan blandt andet se det i avisernes dødsannoncer og nekrologer. Mange farverige personligheder er gået bort. Det gør unægtelig hverdagen noget tristere, for i den grå leverpostejtristesse lyser de op og giver mere liv. Et liv med originaler

Som oftest fødes vi som originaler
og dør som kopier. Jeg har det meste af mit liv arbejdet med og for originaler. Først i min barndom, hvor jeg så de danske folkekomedier blive til. Der var i Saga/Palladium Studierne et mundheld som hed: Respekt for lortet! Alle vidste at anmeldelserne ville blive elendige, men arbejdet skulle alligevel gøres ordentligt. Det var film med folk som Karl Stegger, Ove Sprogøe og Dirch Passer. Film som siden blev Dansk Filmguld.

Outsideren
Siden arbejdede jeg i Danmarks Radio-, ballet/Ny Dans-, Jazz- og musikverdenen før jeg gik over til at arbejde og skrive om psykiatri og mennesker med såkaldt psykisk sårbarhed og syge.

De første 10 år som redaktør af Outsideren, navnet signalerer igen mennesker, som frivilligt eller måske ufrivilligt har måttet gå andre veje end de gængse. Mange klarede skærene, men alt for mange gjorde det desværre ikke. Aktuelt gik jeg aktivt ind i psykiatriens verden fordi min mor alt for tidligt døde. Hun var det meste af mit liv diagnosticeret som psykisk syg og da hun døde følte jeg i tomrum.

En verden med kreativitet, fantasi og ’overskud’
Måske var det en flugt for mig at drømme mig ind i en anden verden med kreativitet, fantasi og ’overskud’. Min mors sygdom fyldte meget i den ene halvdel og jeg åndede ud og indåndede ilt i det andet. Ved et tilfælde kom jeg ind på Outsiderens redaktion og den daværende redaktør præsenterede mig, som det nye medlem af redaktionen. Det anede jeg ikke, men begyndte alligevel at skrive og efter et stykke tid blev jeg den nye redaktør.

En skæbne

Jeg har tilstræbt at retfærdiggøre mit liv med et motto, som jeg har tilfælles med nyligt afdøde Prins Henrik. Det hedder simpelthen: Skæbne forpligter.

Det skal siges, at Prinsen har levet et helt andet liv end mit. Det har de mange mindeudsendelser og portrætter understreget. Men det fælles er en skæbne. Den skæbne man har fået tildelt – og som man selv mere eller mindre har kunnet påvirke – forpligter efter min mening én til at bruge sine erfaringer og viden til at prøve at gøre verden lidt bedre. Kennedy-klanen i USA har et andet motto i samme retning, som jeg også deler: Talent forpligter.

Mening i meningsløshed
I en verden og et liv som kan synes mere eller mindre meningsløst, er der en vis mening i den overordnede mening om at gøre en forskel. Det kan alle gøre – alle efter bedste evne. – Og med hensyn til Prins Henrik, så kompletterer han min tro på at vi har brug for originaler, men også at vi skal påskønne dem i tide. Han blev kaldt Prins Pilfinger, Kong Vom og Tudeprinsen og andet som tenderer voksenmobning. Prins Henrik blev, efter både gammel og nydansk opskrift, hånet, spottet og latterliggjort. Han var lidt anderledes og ville ikke falde i med tapetet. Han var en livsnyder og nød mad, musik, kunst og rejste ud i verden. Som en anden H. C. Andersen var han aparte og skulle kanøfles.

Bedste billigste løsning
Jeg er nok i noget mindre grad livsnyder, men jeg holder stadig af alt det som måske kan undværes: musik, kunst og kultur. Det unødvendige som er nødvendigt. Ligesom mad. Vi véd godt i meningsundersøgelser, at vi går efter kvalitet, men vælger ofte alligevel den billigste løsning. Vi bør forkæle os selv lidt mere – især hvis der ikke er så mange andre til at gøre det.

Værdsæt det anderledes
Jeg mener, at vi skal være lidt mere taknemmelige for dem som er anderledes – for vore medmennesker mens de er i live og kan høre det. Vi skal selv arbejde for en bedre verden og støtte de mennesker som også kæmper. Heriblandt de politikere som meget gerne må drømme og tænke lidt mere i visioner. Ikke kun tænke i negative forestillinger om hvad der skal væk, men om hvad der skal til for at skabe et bedre samfund. Ikke kun tænke i økonomi, tal og regnskabsark, men i levegrundlag og muligheder for alle. Det er ikke alt som kan tælles, som tæller.