Medlemsbladet nr. 1, 2009

Om bl.a. det kommende landsmøde, LAPs jubilæum, aktion i Ballerup sommerlejr, hvad der sker rundt om i landet og meget mere.

Vi er alle mennesker, raske eller syge, faktisk er det lidt en illusion at kalde et menneske sygt, for der findes ingen definition på at et menneske er rask.

Preben Brandt er dog i stand til at definere hvad et raskt menneske er, det er han nemlig selv, hørt under Nytårskuren i Videnscentret for Socialpsykiatri. Overføres den til dig, så definerer du selv hvad der er raskt og hvad der er sygt.

For noget tid siden blev en soldat skudt i sit hjem. En overskrift lød ”psykisk syg” skudt under tvangsindlæggelse. Soldaten havde været i krig for 10 år siden og led stadig af følgerne fra den gang. Traumer, som betegnes som post traumatisk stress syndrom. Lægerne ved faktisk ikke hvad de skal gøre ved det.

Soldaten havde opsøgt psykiatrien for at få hjælp. Det var tydeligt for hans omgivelser at den var helt gal. I telefonen lød han som et barn, når han talte med sine forældre. Søsteren beskrev hvordan han var blevet indlagt og de havde givet ham en seng, men sengen kunne han ikke snakke med, og så var han gået fra afdelingen. De forstod ikke en gang at lytte til ham. De forstod ikke en gang, at fortælle ham hvad de kunne til byde og hvad behandlingen gik ud på. Det eneste de faktisk var i stand til, var at sige til ham, du er syg og har brug for hjælp.

Vi kan kun glæde os over, at psykologerne eller en mellemting mellem psykologer og psykiater nu ser dagens lys. De må da være bedre klædt på til at hjælpe og sælge deres budskaber om hjælp. Det hjælper jo ikke noget, at fortælle folk de har brug for hjælp, hvis man ikke kan fortælle hvad det er for en hjælp og hvordan man får den, samt hvad den indebærer både af afsavn og forbedringer.

Glæde er ikke noget som piller skaber, det er noget som livet giver en i form af en sum af oplevelser, der hver især har en andel af glæde i sig. Eller evnen til at se de små ting i tilværelsen, som kan skabe en indre glæde i os. Det er summen af disse små glæder, som giver os vores humør og giver os energi til at leve.

Psykiateren, den praktiserende læge, din rådgiver eller din ven kan hjælpe dig med at se tingene i et andet lys og dermed få dig til at føle dig gladere. Det kræver blot at de forstår dig, at du har tid til at fortælle dem nok til, at de forstår dig. Eller du får luft for de problemer, som går dig på. Sommetider handler det blot om at lytte, sommetider handler det om at få vendt tingene rundt. Andre gange handler det om at udfordre dig og få dig, til selv at handle. Nogle gange kan det være en lettelse, at andre handler for dig. Omvendt kan det også gøre dig ganske tosset, når nogen handler henover hovedet på dig. Eller du bare føler der bliver handlet uden om dine ønsker.

Sundhedsstyrelsen prøver i øjeblikket, at presse de privat praktiserende psykiater til at tage flere patienter ind, uden at de får yderligere honorar. Dette vil i givet fald betyde, at der bliver mindre tid til behandlingen af den enkelte. Og dette er vi utilfredse med, da der i forvejen ofte er for lidt tid til rådighed.

Soldaten var i krise og havde søgt hjælp, men ikke fået den. Så sættes der en tvangsindlæggelse i gang, fordi nogle mennesker mente det var løsningen. Det følte han ikke det var, og derfor strittede han imod. Derfor lykkedes det ham at fravriste en betjent, hans tjenestepistol og skyde efter betjenten. Havde det nu i stedet været en person uden pistol der stod for tvangsindlæggelsen, så havde man ikke stået med en død soldat. Havde man hjulpet soldaten, da han bad om hjælp, havde der ikke været nogen død soldat. Var soldaten i tide blevet udfordret til at tænke andre tanker, så havde der ikke været nogen død soldat.

Vi har i år 10 års jubilæum i LAP og det skal fejres på forskelligvis. Der bliver en overraskelse til landsmødet. Blad nummer to bliver et jubilæumsnummer, hvor du kan være med til at sætte dit præg. Landsforeningen vil tilbyde tilskud til lokale jubilæumsarrangementer, som forventes afholdt i efteråret. Vi vil indvie de nye lokaler på Glasvej med en reception. Der vil blive indstiftet en LAP pris Andre ting vil sikkert finde vej til rækken af jubilæums aktiviteter.

Invitationerne til årets landsmøde er på vej ud og i år skal vi tilbage til Svendborg, hvor det stiftende landsmøde blev afholdt. Det vil igen i år blive et landsmøde med to overnatninger og med tid til minikonferencer, så DU også kan få ordet. Emnerne for minikonferencerne er fordomme, socialpsykiatri og arbejde/uddannelse. Vi så gerne at man fandt et andet ord for socialpsykiatri, et ord som bedre kunne rumme de muligheder der egentlig bør være i den kommunale ramme, hvor også unge med sociale problemer kan søge hjælp, uden at blive sygeliggjort. Et sted hvor begrebet ”Psykosocialt handicap” benyttes om den midlertidige eller varige tilstand, som mange faktisk befinder sig i.

På gensyn d. 21. maj i Svendborg

Psykiatrisk Center Ballerups julegaver til de sindslidende består i lukning af hospitalets ellers velfungerende patient-bibliotek og en manglende renovering af centrets varmtvandsbassin.

Aktivitetscentrets patientbibliotek på det psykiatriske hospital, som tidligere var stedets lysende hjerte igennem 50 år, holder nu op med at slå. Det sker ifølge centerchefen, Jan Toftholm Andersen, fordi det ikke er en primær hospitalsopgave at drive bibliotek på stedet.

Den meget store gruppe af sindslidende, som ofte tilbringer mange måneder under indlæggelse på hospitalet, har brug for dette uvurderlige fristed. Biblioteket har for mange patienter betydet vejen tilbage til livet og en støtte til tilværelsen uden for hospitalet. Psykiatrisk Center Ballerups bibliotek er ikke længere stedet hvor bøger, DVD´er, aviser og magasiner og bibliotekar har sin plads. Men én ulykke kommer som bekendt sjældent alene, for nu er Aktivitetscentrets varmtvandsbassin ude af funktion – på ubestemt tid. Alt dette er selvsagt noget der rammer de svageste meget hårdt. Man har ikke ønsket at afsætte de nødvendige midler til en renovering, selvom det er blevet brugt flittigt bl a som optræning af hospitalets indlagte patienter. Det har endvidere vist sig at varmtvandsbassinet var med til at opvarme resten af Aktivitetscentret. Nu er stedet uhyggeligt koldt og klamt – og fysioterapeuterne kan ikke længere tilbyde genoptræning i et varmtvandsbassin.

Der foregår ingen aktiviteter for patienterne på hospitalet – altså ren opbevaring – efter LAP´s mening, hvor medicinen stort set er den eneste behandling.

På dette grundlag demonstrerer Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP-HNV) onsdag den 17. december 2008 på hospitalets såkaldte aktivitetshus Der vil i dagens sørgelige anledning blive serveret kaffe og kage, og repræsentanter for LAP vil lægge en krans og aflevere en protestskrivelse til Centerledelsen.

Samtidig tillader vi os at omdøbe Aktivitetscentret til ”kapellet” – så trist, mørkt og koldt er det nu blevet!

Faktaboks:
Region Hovedstaden har 30 % af Danmarks befolkning og får bloktilskud efter dette 45 % af Danmarks befolkning med psykisk sygdom bor i regionen. Psykiatrisk Center Ballerup modtager patienter fra Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Egedal og Furesø kommuner. Patientbibliotekets personale kom fra Ballerup bibliotek, men blev lønnet af Psykiatrisk Center Ballerup. Patientbiblioteket besøgtes dagligt af op til 30 personer Der var 17.106 udlån i 2007 I 2007 blev der brugt 109.141 kr til materialer, lønudgifter androg 411.283 kr.
Indspark i debatten på socialpsykiatrikonference, Nyborg 2009

Jeg har mere end 25 års erfaring med behandlingspsykiatrien eller mangel på troværdig behandling Har været med da kommunerne startede med socialpsykiatrien, både som samarbejdspartner, idémand og bruger af denne Har igennem årene været bisidder for en del, som gerne ville have et troværdigt og fornuftigt samspil.

Vil blot starte med at konstatere, at det er svært at få et egentligt fornuftigt samspil mellem en kommunal hjemmestrikket socialpsykiatri og en lægefagligt funderet behandlingspsykiatri til at fungere optimalt. Vi skal huske, at socialpsykiatrien i en grad som er næsten uhyggelig, er bygget op på den kommunale selvbestemmelsesret, således at det faktisk ikke er muligt at hente nogle særlige konkrete retningslinjer ud af betænkninger eller gældende love. Hvorimod behandlingspsykiatrien er gennemsyret af systematiske naturfaglige termer, som nærmest udelukker den enkeltes personlige oplevelser af symptomer og årsagssammenhænge.

Vi har altså med to offentlige systemer at gøre, hvor der skal foregå samspil og samarbejde på tværs for at behandlingen skal lykkes. To systemer der i den grad er bygget på meget forskellige faglige grundlag. Hertil skal så lægges, at disse ikke umiddelbart har interessefællesskab Den ene er en kommunal finansieret størrelse og den anden en regionsfinansieret del.

Talrige forsøg er gjort på at samkøre og samordne indsatsen, så man opnår at sætte borgeren i centrum. For blot at nævne to: Fælles sprog og fællesværdier er to store projekter, som er kørt til ende og vist nærmest endt på en støvet hylde. Uden at det har medført synlige forbedringer.

Hertil skal så lægges, at der også skal ske et samspil med borgerens egne støttebehov fra andre dele af den kommunale sektor og den regionale sundhedsfaglige indsats. Det er borgeren, som enten tabes mellem stolene, eller som selv må få systemerne til at arbejde sammen. Der findes ingen myndighed eller person i det offentlige, som kan gøres ansvarlig for den manglende sammenhæng Oprindelig var støtte- og kontaktpersonen eller ”bostøtten” den person, der skulle være tovholder, men det fungerer desværre meget sjældent.

Et ansvar, der på den måde er fordelt på mange skuldre, fører ofte til ansvarsforflygtigelse. Der er ingen steder, hvor borgeren kan henvende sig og sige, ”dette er dit ansvar” Og det er den største hurdle for borgeren.

Når så mange af vores medlemmer alligevel er meget positive overfor socialpsykiatrien, så er det fordi, de der ofte møder folk med et engagement, og de tit i en længere periode møder den samme person igen og igen. Herved opnås et personligt kendskab, der i højere grad gør, at hjælpen får den personlige og individuelle karakter, som burde være en selvfølge i hele systemet.

Vi har i LAP to mottoer: ”intet om os, uden os” og ”først skal man fredes, så skal man fristes”. Det er netop, hvad vi i den grad har brug for, for at komme os og blive de hele mennesker vi egentlig er skabt til at være. Det handler om at skabe ro og harmoni i vores sind og vores tilværelse. Det opnår man meget sjældent fra dag et, og derfor bliver det ofte nogle langvarige forløb, som sjældent har et rigtig godt og værdigt gennemløb for borgeren. Tit opstår der misforståelser, fordi der tales og handles bag ryggen på os Et klogt menneske har engang sagt til mig: ”sig kun det du tør sige direkte til folk Lad folk vise deres følelser og tag dem alvorligt ”.

Tre succeskriterier kunne være:

1. Ligeværdig menneskelig dialog. Oplevelsen af at være et selvstændigt individ, og et fuldgyldigt medlem af samfundet. At være menneske frem for at blive set som patient/klient.

2. Økonomisk uafhængig. Den offentlige sektors hovedmålsætning bør være, at hjælpe til at genskabe et værdigt og fuldgyldigt liv for personer, der i kortere eller længere tid har været ramt af psykosocialt handikap. Dette gælder også for borgerens økonomiske muligheder.

3. At rehabiliteringsprocessen af borgeren opleves som værende baseret på borgerens anlæg og muligheder – i højere grad end på at rette borgeren ind på fastlåste normforventninger fra behandler/myndighedsside.

Husk altid at udvise en passende ydmyghed. Det tjener sagen og derfor takker jeg jer for, at I lyttede i dag.

I over et år (fra juli 2007 til september 2008) har der ikke været aktiviteter i Regionsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere i Region Midtjylland (RAP Midtjylland), men efter et forberedende møde i september blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling i Viborg d 30 oktober 2008. Her blev der valgt en ny bestyrelse, nye suppleanter, ny revisor og ny revisorsuppleant. Efter et konstituerende møde d 4/12 2008 ser bestyrelsen således ud:

Formand: Jan Stig Andersen fra Viborg.
Kasserer: Werner Leervad fra Herning.
Bestyrelsesmedlemmer:
Tom Jul Pedersen fra Skødstrup.
Sørn Strand-Jensen fra Århus N.
Else Holm fra Ikast.
Suppleanter (eller ressourcepersoner) for bestyrelsen:
Per Bovbjerg fra Viborg.
Frands Wisbech Frydendal fra Spøttrup.
Ulla Brink fra Silkeborg.
Revisor: Inge Wistoft Vestergaard fra Silkeborg.
Revisorsuppleant: Leif Andreasen fra Viborg.

Bestyrelsen har siden afholdt endnu et møde (dog ikke beslutningsdygtigt) d 3/2 2009, og i skrivende stund er der planlagt flg. møder frem til og med den ordinære generalforsamling i april 2009:

• Tirsdag d. 24/2 2009 kl. 16.00: åbent bestyrelsesmøde.
• Tirsdag d. 10/3 2009 kl. 15.00: ”arbejdssamling” i De Frivilliges Hus, Viborg
• Uge 12-14 (16/3 – 4/4) planlægges møder i hhv. Århus, Herning og Viborg
• Onsdag d. 18/3 2009 kl. 16.00: åbent bestyrelsesmøde.
• Onsdag d. 15/4 2009 kl. 16.00: åbent bestyrelsesmøde.
• Onsdag d. 22/4 2009 kl. 12.00: ordinær generalforsamling.

Bestyrelsesmøder og generalforsamling forventes afholdt i Borgerhuset Stationen, Ll Sct Hansgade 7-9, Viborg. Der tages forbehold for ændringer Endelig bekræftelse af tid og sted for alle møderne kan fås ved formanden på tlf 40 53 96 47, når tiden for de enkelte møder nærmer sig.

De tre møder i hhv. Århus, Herning og Viborg (af ressourcemæssige årsager i netop de byer, hvor bestyrelsens medlemmer bor) var oprindeligt tænkt afholdt i uge 10 og 11, men nu er uge 12-14 et mere realistisk bud. Når tid og sted for disse møder er fastlagt, vil der blive udsendt en invitation til alle medlemmer i Region Midtjylland. Møderne vil også være åbne for andre interesserede

I år er LAP end da medarrangør!

Det er blevet en tradition, med Minoriteternes Grundlovsdag på Christiania. Og det er med god grund. Mange af de problemer, vi har med offentlige myndigheder, bunder i disses grundlovsbrud. Derfor skal vi have et Grundlovsarrangement, der gør opmærksom på disse problemer, og skaber debat.

Altså ikke et Grundlovsdagsarrangement af den sædvanlige slags. Der blot er en borgerlig og national selvfedhed. Nej: Minoriteternes Grundlovsdag er et kreativt kaos. Der handler om Grundloven! Der videre handler om demokrati og menneskerettigheder Men det skal også være et Grundlovsarrangement, traditionelt i den forstand at det er en udflugt ud under de nyudsprungne bøge. Fristaden er faktisk en unik oplevelse – især på den tid af året!

Midt i dette vil du finde LAP´s stand. Sammen med andre stande for grupper, der har til fælles, at deres grundlovssikrede rettigheder er truet.

Det er grupper som: flygtninge, Hjemløse, Arbejdsløse, fleksjobbere, Aktiverede, Passiverede, førtidspensionister, Christianitter, grønlændere, ordblinde, Loftsramte, ophængte, nedtrampede og Psykiatriske Patienter og Pårørende!

Idéen er at disse stande kan kontakte publikum, uddele materialer. Udfordre folks fordomme. Der vil også være grundlovstaler. I år ved:

Preben Brandt, formand for rådet for socialt udsatte

Derudover vil der komme tankevækkende indlæg og underholdning fra deltagere, fremmødte og lokalbefolkning!

Hvordan det er gået de andre år
 kan ses – med billeder på: www.grundlovsdag.org

Siden vil også blive fyldt op med programmet for i år – efterhånden som dette foreligger.

Der er dog et par ændringer i år, i forhold til sidste år. Røgtønderne har vi fravalgt i år, grundet de uheldige erfaringer. Sidste år kom vi også i karambolage med andre aktiviteter i Fristaden. I år er arrangementet derfor flyttet fra Pusher Street til Fredens Eng.

Én gang skal du vel se Christiania. Så det kan vel lige så godt blive på: 
Grundlovsdagen, altså fredag den 5. juni. Fra ca. kl. 14.

Arrangører: LA, Landsorganisationen af Arbejdsledige, Christianias kulturforening
LAP, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Du kan måske også selv bidrage!

Hvis du gerne vil give en hånd med – enten ved forberedelserne eller afviklingen – så er du velkommen til at give os et praj. Så skal vi nok finde en opgave til dig!

Og ligesådan hvis du har forslag til underholdning eller hvem, der skal være deltagere. Så er du velkommen til at kontakte os. Måske er det noget, vi kan bruge?!

Nærmere oplysning: Hans schjørmann, hans.albertslund@post.tele.dk, tlf. 43 64 46 03 / fax 43 64 46 31

Jeg har to gange tidligere anmeldt bøger af forfatteren Knud Kappelgard her i LAP bladet. Bøgerne siger meget om, hvor bredt Knud Kappelgaards forfatterskab spænder, idet der har været tale om faglitteratur, skønlitteratur og så denne gang et stort værk indeholdende en salme til hver dag i året. Forfatteren har skrevet mange bøger, digtsamlinger og prosa, hvoraf en stor del tager deres udspring i hans egne erfaringer indenfor psykiatrien, og han er meget kritisk overfor det etablerede psykiatriske system.

I dette salmeværk, Knud har skrevet, viser han klart, hvilket forhold han har til Kristus og til den kristne tro. Her er ikke tale om fortabelse og synd. Derimod er nåden og kærligheden et gennemgående træk.

Mit eget forhold til kristendommen er ikke specielt nært og rækker til, at jeg kan bede en lille bøn, når det virkeligt brænder på. Jeg er ikke medlem af folkekirken og ikke knyttet til nogen retning. Men i forbindelse med at jeg var langt nede i en periode her i efteråret, slog jeg op på dagens salme og fandt en fred og trøst i at læse den. Trods, eller måske netop på grund af, vores samfunds krav om rationel adfærd og tænkning, kan vi alle få brug for en mere åndelig dimension af livet. Og den kan man få gennem kristendommen, når den bliver beskrevet som i denne bog, fuld af varme og kærlighed.

Da jeg i julen var ude for en stor personlig sorg, læste jeg salmen som står ved datoen den 5 juli i Knuds salmeværk. Han skrev den i forbindelse med sin fars bortgang, og jeg vil gerne gengive den her, da jeg fandt trøst i at læse den, og så synes jeg, den er repræsentativ for de øvrige salmer og meget smuk.

Takkesang

tak for mørkets komme,
lyset er brugt op
som en lygte i min lomme
venter dagens krop.

tak, min elskede for lyset
solens fine stråleflig,
tak for vind og himmelgyset
allersaligst lykkelig.

tak, for jeg fik smør på brødet
samt lidt mere til,
fordi bondens mark blev gødet,
jeg vil synge, ja jeg vil.

tak for alle gode gaver
trøstens ord imellem os,
når vi sindigt går og traver
for at byde fjender trods.

tak for nattens himmeldrømme,
dagen bliver så tæt og god
midt i verdens vrimmelstrømme,
hvor vi gik, og hvor vi stod.

Bogen ” Salmer til hver dag i året” er udkommet på forlaget Queenswood.

Jeg har i forbindelse med nogle medlemshenvendelser haft samtaler med Rigsadvokatens kontor om sagsomkostninger i sager om behandlingsdomme i tilknytning til episoder, hvor vedkommende er indlagt.

At modtage en behandlingsdom kan være belastende nok i sig selv – at der kommer sagsomkostninger oveni, gør ikke sagen bedre.

Det største problem er her, at den pågældende gennem idømte sagsomkostninger som regel kommer til at erstatte Statens udgifter til forsvarsadvokaten. Ofte et ganske betydeligt beløb som den dømte efterfølgende skal trækkes med.

Generelt vil anklagemyndigheden kræve sagsomkostningerne dækket af den dømte, men der er dog mulighed for, at retten kan begrænse sagsomkostningskravet ud fra et misforhold mellem forseelsens karakter og de omkostninger, der pådømmes. Et hensyn som anklageren naturligvis tilsvarende kan påse.

Da forseelsen i denne type sager erfaringsmæssigt ofte er udpræget bagatelagtig, kan der være god mening i at drøfte med sin forsvarsadvokat, om ikke dette argument under alle omstændigheder konkret bør forsøges fremhævet over for anklagemyndigheden og retten med henblik på at få sagsomkostningerne begrænset.

Det er med sorg og dyb beklagelse, at vi må meddele at Claus Rostgaard Evald fra Århusafdelingen af LAP er afgået ved døden.

Claus har i en årrække været revisor for LAP Århus, Brugerkiosken i Århus og også i en del år revideret for LAP Landsdækkende. Claus har desuden udført et kæmpe bestyrelsesarbejde i LAP Århus og været med i LAP Århus’ redaktion omkring SUND.

Claus havde det ofte svært og kæmpede med depressioner i perioder. Claus havde orden i sagerne. Han var en dygtig og meget respekteret revisor og var altid klar til at give en hjælpende hånd og lære fra sig og forklare nye bestyrelsesmedlemmer mange gavnlige ting.

Claus var en yderst kvik og velbegavet person. Han var en rigtig god kammerat, men Claus var også i perioder et meget forpint menneske, for hvem livet til sidst blev for svært. Vi vil savne og mangle Claus meget Claus blev kun 43 år.

Det har været en god dag, hvor man har talt om, hvordan mennesker med en sindslidelse kan komme i job igen. Hvilke tiltag kan stederne tage? Det var der fokusset lå Så som, at der skal være mentorer, altså støttepersoner, støttepersoner i uddannelsen, der forsøger at hjælpe personen til at være så ”rask” som muligt.  Men, som man siger, ingen roser uden torne, og hvilke torne, de er så store, at man ikke må videregive dem næste gang, man besøger zoologisk have, og besøger næsehornet, ja man skal tænke på dyrene. Der er jo en underliggende tone af, at arbejde er det eneste saliggørende. Som beskuer kan man nemt tro, at i og med man ikke har et arbejde, så er man ikke ok, så kan man ikke blive lykkelig. Det er der helt klart en undertone af, ikke blot i dag, men jo overalt i samfundet. Så i stedet for at fokusere på arbejdet, som en glædesoase, så skulle der tales om glædesoaser generelt, deriblandt arbejde.

Der blev sagt mange smukke og rigtige ord, der er politisk korrekte, men hvem siger, at virksomhederne fører dem ud i livet? Hvem siger, at det er godt, at man får støtte i hoved og …, når man tager en uddannelse? Når man så er færdig med den, så holder støtten jo op Det er noget helt andet at arbejde, end at uddanne sig. Så møder man den barske realitet, at man ikke kan få job. Så er løsningen jo, at man skal have en støtteperson på arbejdspladsen, ja ja, men punkt et, det er jo op til den enkelte chef at sige ja eller nej til det. Jeg tror meget få vil sige ja til det, jeg begrunder det med, at jeg har spurgt 3 chefer i Århus, som netop har sindslidende ansat, de vil IKKE have støttepersoner

Men hvis der alligevel er nogle, der vil sige ja til det, så forudsætter det alligevel, at personen har et vist overskud, kan bestille noget. De 3 chefer, jeg har spurgt, siger da også, at de ikke har syge mennesker ansat, de har folk med overskud, som tidligere har været syge, men raske nu.  Jeg savnede især, at fokusset blev lagt på den sindslidende selv, altså hvad man selv kan gøre. Det gjorde Birgitte Vistoft trods alt, hun sagde netop, at hun var begyndt at arbejde frivilligt inden for LAP, det gik bedre og bedre, så nu er hun ansat der. Disse gode historier skal vi have flere af, altså med nogle tips og tricks, man selv kan gøre. Det kan inspirere folk til at gøre noget her og nu, i stedet for at vente på, at andre gør noget.
Der vil altid være begrundelser for, at man får nej til et job. Men cheferne er da ikke så dumme, at de siger, det er fordi du er sindslidende. Folk får da heller ikke at vide, at de ikke kan få jobbet, fordi de har mørk hudfarve, eller fordi de er for gamle. I stedet for, får man at vide, at man er ”overkvalificeret”, den reelle årsag var at han var for gammel, den historie er fra den virkelige verden.

Så ændret lovgivning vil ikke ændre på folks adfærd. Folks syn på rygning blev ændret før lovgivningen Der har ikke været en forening, der forsøgte at gøre stort set alle steder røgfri. Der er netop kommet en sundhedsbølge af den anden verden ind over landet.

Hvor mange sindslidende kan klare et job? Ud af 100, der søger ind på MB uddannelsen (medarbejdere med brugerbaggrund) får 75 nej, 25 starter på den, 5 falder fra, af de resterende får halvdelen job, det vil sige 1 ud af 10 sindslidende er klar til et job. Det tal vil stå til troende, lige meget hvad lovgivningen siger. Sagt med andre ord, de 9 kan bruge tiden på noget bedre.

Efter at have pådraget mig en arbejdsskade med efterfølgende pension, og den nedtur der kommer i kølvandet, når man opdager at man højst har en halv til en times koncentrationsevne kan tålmodigheden ligge på en lillefingernegl. Det er årsagen til, at man mister alt mod, og livsviljen stille smuldrer væk. Alt har umiddelbart været prøve for at finde livsmodet. Ved et pudsigt sammentræf kommer jeg ind i en kunstverden, der må siges at kunne tænke foran og bagved, om det der kommer fra siden. Uden af vide af det, deltager jeg pludselig i en snak om livet og livskvalitet. Og endelig falder så den ene brik efter den anden på plads.

Livskvalitet er lig med kærlighed – og varme venskaber er en del af denne kærlighed. Der kommer langsomt en vrede og bitterhed over en løgn om denne kærlighed. En vrede og bitterhed, der føles som en atombombe inden i. Ja, og så kommer disse dejlige venner, der tegner, maler, skriver. Og nu bliver det meget lettere at tale om denne bitterhed, der næsten æder én op indefra.

Et par at disse kunstvenner så min kærlighed til dyr, især til fugle. Lige pludselig har Hans- Ove, som er daglig leder af Danmarks Fugle ZOO, Frydenlund Fuglepark, sat et møde i gang. Det giver mig nu lysten til at tegne male og skrive små søde historier, hvilket er helt nyt for mig. Jeg har snakket med Hans- Ove om, at jeg godt kunne tænke mig at møde andre, der, som jeg selv, har denne lyst til at tegne og skrive sig ud af en vrede og bitterhed, for derigennem, at finde det overskud, der skal til for at opbygge livskvalitet samt et netværk.

Danmarks Fugle ZOO, Frydenlund Fuglepark og Hans Ove har nu givet mulighed for at otte personer, som måtte have lyst til dette, kan få friplads til at deltage i projektet.

Til jer, der søger det at tegne/ male/skrive, er Kate personen bagom og vi er så nogle kunstnere, der kommer med gode ideer, vi snakker om livet; mærker naturen komme lidt tættere på det smukke vi alle har i os. De otte, der kommer til at deltage, vil igennem samtale og ro i naturen og med fuglene, således skabe harmoni mellem papir og farve. Det er overvejende vedrørende de tegninger, der skabes, som også kunne sælges til brug for nye tilsvarende projekter med det mål at finde kærligheden i sig selv.

Frydenlund Fuglepark ligger i Tommerup på Fyn

Henvendelse kan ske til:

Preben Firkløver, Mobil: 3155 5548 og 2972 5548

Forfatter: Heilpraktiker Arvin Larsen
Holistisk Forlag, udgivet 2005, ISBN 87-988403-0-4

`Livets hormoner` handler om psykologien bag menneskets livgivende hormoner samt deres betydning for helbredet.

Denne bog er en ikke helt almindelig holistisk indsigt i, hvordan man selv kan styrke og ændre sin krops hormoner – helt uden lægelig kemi. Jeg fandt denne måde interessant, især fordi det ikke er en læge, der har skrevet bogen. Forfatteren er uddannet heilpraktiker og har en betydelig viden om kroppens og psykens funktioner og kan derfor se helt andre muligheder for, at vi mennesker kan bestemme mere over vor krop og vort sind.

Jeg vil citere fra bogens bagside for at give et hurtigt overblik om, hvad bogen går ud på: ”I sin bog Livets Hormoner beskriver heilpraktiker Arvin Larsen, hvordan vores psykologiske adfærdsmønstre indirekte bærer ansvaret for de mange folkesygdomme, som hærger befolkningen. Netop fordi hormonerne påvirker psyken, er bogen inddelt i to halvdele. I den første halvdel beskrives, hvordan de enkelte hormoner påvirker vores psyke og helbred. I den sidste halvdel af bogen gennemgår Arvin Larsen, hvordan vi som mennesker kan ændre vores tanker og adfærd således, at vi selv bestemmer over hormonerne og helbredet!”.

Jeg har altid troet, at det var hormonerne, der bestemte over mig, men efter at have læst denne bog, har jeg fået en helt anden mening; det må kunne hjælpe psykiatribrugere, hvis dette værktøj indlæres og bruges Skjoldbruskkirtlen, hypotalamus, binyrerne, pinealkirtlen, hypofysen, kønskirtlerne – lyder det som lægelatin og ikke helt forståeligt? Det vil ændre sig efter den grundige gennemgang af disse hormoners virkning, som er skrevet så enhver interesseret læser kan forstå det. I modsætning til de fleste lægebøger, er denne bog så letfattelig, at jeg ikke begriber, hvorfor lægestanden skal gøre alt så besværligt. Hvis den ikke havde et budskab om at være let tilgængelig – også som brugerhåndbog, ville jeg slet ikke have fattet interesse for den.

Endnu har jeg ikke taget bogens redskaber i brug for alvor, fordi jeg først måtte vide hvad de forskellige hormoner betød, men jeg er rede til at gå i gang med de udførlige anvisninger, som jeg dog er klar over skal indarbejdes, før resultaterne indløber. Det første der vakte min nysgerrighed var skjoldbruskkirtlens funktion – den fik jeg selv ødelagt af mange års behandling med Litium, sådan at jeg nu i ni år har måttet tage medicin daglig for at få det nedsatte stofskifte op på nogenlunde normalt niveau.

Det er tankevækkende, hvordan megen medicin – især psykofarmaka – kan gøre skade på kroppen! Det er ikke det man får at vide, når man får ordineret ny medicin af sin læge. Under alle omstændigheder var det her jeg startede med at læse i dybden – at denne kirtel er så utrolig vigtig, at den kaldes livets flamme – samt danner bevidsthedens aktionshormon – og at hvis den ikke fungerer optimalt, kan man få forhøjet blodtryk, allergi, diarreer og angst. Jamen det er jo det, jeg selv har oplevet – og nu vil jeg med bogen som støtte og vejviser, kunne få mit følelsesliv og min energi optimeret – helt uden ekstra medicin.

Det er bl.a. her 2 del af bogen kommer ind med anvisninger på selvhelbredelse af ubalancer i skjoldbruskkirtlen – ligesom der beskrives helbredelsesmetoder på de andre hormoners ubalance. Det finder jeg stort! At læger udi disse fysiske kundskaber aldrig har fundet ud af disse metoder, men altid blot udskriver medicin, som igen har bivirkninger, er da tankevækkende. Jeg tror da at nogle lægespecialister ved om dette og har lært om det i studietiden, men at hospitalssektoren stort set ikke gider beskæftige sig med almen viden, såsom vitaminer, mineraler eller anden alternativ behandling – og således gør livet kortere og mere besværligt for os mennesker. Vi må selv være vores egen læge – både fysisk og mentalt.

Så er det en glæde, at mennesker som Arvin Larsen vil dele sin viden med os – sådan at vi selv kan vælge og samtidig gøre noget selv ved den dårlige tilstand.

Som mange andre psykiatribrugere, der har indtaget oceaner af diverse medicin gennem årene, kan jeg fastslå, at der med denne bog er gjort et kvantespring – grib bogen – begynd studierne – det er interessant og overraskende læsning – som også du kan gøre brug af.

Arvin Larsens bog kan bl.a. købes via hjemmesiden: Holistica Medica: www.holistica-medica.dk til kr 223,00 excl. forsendelse (på tilbud for tiden).

Information om sommerlejren 2009 på Færøerne

Sommerlejren er fra 2. juli til den 8. juli 2009.
Pris pr. person: DKR 4.300,-

Prisen er inklusiv:

6 nætter i dobbeltrum.
Fuld forplejning.
Udflukter med guide og transport.
Transport til og fra lufthavn, I bliver hentet i lufthavnen.
T- shirts til samtlige deltagere.
nb: Ønskes enkeltrum er der et tillæg på DKR 900,-

Vi har 86 dobbeltrum til rådighed og har derfor fordelt det sådan, at hver organisation har 12 rum til rådighed. Information om hvor sommerlejren finder sted, kan ses på hjemmesiden www.guesthouse.fo

Såfremt en organisation ikke kommer til at bruge alle 12 rum, som de har fået stillet til rådighed, ønsker vi besked herom hurtigst muligt og senest den 01 Maj 2009.

Årsagen til, at vi ønsker besked herom hurtigst muligt er også den, at jo før de respektive organisationer bestiller deres flybilleter, jo større sandsynlighed er der for, at I kan få billige flybilletter.

Tilmelding til sommerlejr senest 01 Maj 2009 hos:
Æna Reinert reinertr@olivant.fo
Jóngerð Nielsen jongerd-nielsen@kallnet.fo

Betaling til sommerlejren:
Registreringsnummer: 6460
Kontonummer: 1639465
IBAN-nummer: FO85 6460 0001 6394 65
BIC/SWIFT: FIFBFOTX

Vi har checket flyforbindelserne i sommerperioden og har fået at vide, at der er direkte forbindelse imellem Stockholm Stavanger Færøerne torsdag og søndag i sommerperioden. Foruden dette er der flere afgange fra København dagligt. Vil vil også informere jer om, at der er mulighed for at bestille gruppebilletter, hvis I skal flyve og dermed får i grupperabat. Dette indebærer dog, at der er minimum 10 personer som rejser sammen Informationer herom får I ved at gå ind på www.atlantic.fo  Yderligere spørgsmål, henvend jer hos førnævnte personer, Æna eller Jóngerð. Vi ser frem til at byde jer velkommen til FærøerneJ

Venlig hilsen
Æna og Jóngerð

Program for sommerlejr på Færøerne 2. juli til 8. juli

2. juli
Ankomst til Færøerne
Flag ceremoni og Heðin Mortensen, borgmester i Torshavn åbner Sommerlejren 2009 kl 17 00
Aftensmad, 2 retter på Guesthouse kl 19.00

3. juli
Morgenmad på Guesthouse fra kl 07.00 til 09.30
Udflugt i Torshavn med guide
Lunch
Aftensmad, 2 retter på Guesthouse kl 19.00
Underholdning: Norge

4. juli

Morgenmad på Guesthouse fra kl 07.00 til 09.30
Udflugt til Kirkjubø
Lunch
Aftensmad, 2 retter på Guesthouse kl 19.00
Underholdning: Finland

5. juli
Morgenmad på Guesthouse fra kl 07.00 til 09.30
Volleyball turnering
Lunch
Aftensmad, 2 retter på Guesthouse kl 19.00
Underholdning: Sverige og Åland

6. juli
Morgenmad på Guesthouse fra kl 07.00 til 09.30
Heldagstur til Eysturoy med guide
Madpakke medbringes (Denne er inklusiv prisen)
Aftensmad, 2 retter på Guesthouse kl 19.00
Underholdning: Danmark og Island

7. juli
Morgenmad på Guesthouse fra kl 07.00 til 09.30
Udflugt til Nólsoy med guide
Lunch
Afslutning af sommerlejren 2009 og flag ceremoni
Festmiddag på Guesthouse kl 19.00
Underholdning : Færøerne

8. juli
Morgenmad på Guesthouse fra kl 07.00 til 09.30
Afrejse

Kolde og varme drikkevarer står til rådighed alle dagene.

nb: På grund af vejrforholdene på Færøerne kan ændringer ske i programmet

STEDET: Hellebjerg Idrætsungdomsskole, Juelsminde.
DATO: Lørdag d 25 juli til lørdag d 1 august.
TEMA: Forventes at blive HUMOR OG HELBRED.
PRISEN: 1250 kr for Lap medlemmer og 1400 kr for andre.

Tæt ved Juelsminde, i det naturskønne Bjerre Herred øst for Vejle og Horsens ligger Hellebjerg Idrætsungdomsskole. På godt 30 tdr land er her en moderne og fuldt udbygget idrætsefterskole smukt placeret i det stærkt kuperede terræn – tæt ved skov og STRAND.

Endeligt program forventes at blive sendt ud, sidst i april.

De bedste hilsener fra sommerlejr-gruppen.
Lone, Else, Hanne, Linda, Grace, Ulrich, Lars og Inger.

Tilgivelsen – så lille en ting egentlig
– men banebrydende til livet – hvor befriende
at slippe dele den endeløse kamp
tilgivelsen fører til livet.

Hvor går der meget ”liv” ved at holde fast
– i stedet for at vende om og slippe
bare at give slip uanset det gjorte.

Som en fugl der slipper ud af sit bur
– lad det hele flyve med på frihedens vinger
Send det hele til himlen
– lad det flyve væk og blive fri.

Vis barmhjertighed – hav tålmodighed med dig selv
– for ondt vil det altid gøre – livet
uanset hvad.

Hold op med at sætte dig selv i pinslens bur
– livet er for kort til at være spærret inde
giv dig selv tilgivelsen og sæt fri
– den eneste måde hvorpå du vinder
Du er elskværdig nok – til det.

Seks udvalgte kommuner skal i de kommende år forsøge sig med nogle nye akuttilbud for personer i psykisk krise. LAPs Refugiegruppe forsøger aktivt at påvirke udformningen af de nye tilbud. Derfor har de seks kommuner modtaget et udspil fra LAP med en række konkrete forslag. De seks forsøg med nye akuttilbud finansieres af statslige satspuljemidler.

Det er LAPs Refugiegruppe, som står bag henvendelsen til de seks kommuner. Gruppen har gennem et par år arbejdet med at udvikle et koncept for et ”refugium” – et sted for mennesker i psykisk krise eller som bare har behov for at slikke sårene og trække sig tilbage.

Refugiegruppen er selv ved at lægge sidste hånd på en model for, hvordan et brugerstyret refugium med krisefunktion kan se ud og finansieres. Og så var det ikke så vanskeligt for gruppen at give de seks kommuner nogle gode råd med på vejen.

Brochuren lægger vægt på især fire kernepunkter:

Frivillighed. Et tilbud skal baseres på frivillighed og respekt for den enkelte borgers egne ønsker.

Brugererfaring. Borgernes egne erfaringer skal præge de nye tilbud, og der skal være medarbejdere med brugererfaring.

Stedet. Både beliggenheden og stedets fysiske udformning spiller en stor rolle

Lær af frontløberne. Der er gode erfaringer at hente i ind- og udland, og de skal bruges aktivt.

Gruppens forslag er samlet i en lille brochure, som kan hentes på LAP’s hjemmeside, www.lap.dk. Det større udspil om et refugium med krisefunktion forventer gruppen at få klar hen mod sommeren.

Hvor det pibler hvor det kribler,
visne blade skubbes væk
Flyt jer, her gror jeg en vintergæk.

Og i thujaers skærmende læ
vælder soldråber frem i flok
Glæder mit øje, kan ikke få nok.

Kære fru hyld, pas nu på, pas nu på,
at martsfrost ikke bider dine skud
det er alt for tidligt for løvbrud.

Nok smager luften af solstrålers vin,
forlokker os at glemme sund fornuft
Men forkølelser lurer i forårets luft.

I mit sind vågner forventningsglæde
Om snarligt genhør med løvbruds musik
Mens græsset grønnes, der hvor jeg gik.

Ja foråret så sagte kommer listende
Og træerne finder de grønne sjaler frem,
af vinterknoppernes nu svulmende gem.

Hvem kan være trist i denne forjættende tid?
Nu genføder naturen sin skønhedsdragt
Og du og jeg er del af denne pagt.

LAp har udgivet spændende inspirationsmateriale om inklusion af personer med psykiske lidelser på arbejdsmarkedet. Anmeldelse ved Jonna Vithner, ergoterapeut, Leder af Nørremarken, Viborg Komnune.

For midler, bevilliget af arbejdsmarkedsstyrelsen har LAP udarbejdet et materiale bestående af en undersøgelsesrapport, en inspirations- og informationspjece og en hjemmeside. Materialets formål er at fremme muligheden for at inkludere personer med psykiske lidelser på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen baserer sig på interviews med såvel medarbejdere med psykiske lidelser som med arbejdsgivere.

LAP har et spændene og relevant projekt, som materialet fint understøtter, nemlig at borgere med længerevarende psykiske lidelser, med deraf følgende funktionsnedsættelse skal betragtes som handicappede og dermed også have de ”Rettigheder for personer med handicap”, der fremgår af den FN konvention, som Danmark er i gang med at ratificere.

Interviewsvarene viser, at når opgaven er jobformidling, er det ikke relevant at tage udgangspunkt i den enkeltes diagnose, men netop i på hvilken måde de psykiske problemer helt konkret handicapper den enkelte. Herudfra kan man så finde frem til relevant støtte og tilpasning af arbejdspladsen. Det passer med erfaringen fra vores praksis på Nørremarken, at forudsætningen for et vellykket arbejdsforhold er, at vi går fra et diffust begreb om ”rummelighed” til sammen med den enkelte konkret at beskrive støtte og tilpasningsbehov.

Der er megen inspiration at hente i materialet om, hvad der skal til for at opnå vellykkede ansættelser af borgere med psykosociale handicaps. Jeg vil fremhæve nogle eksempler:

• at den enkelte medarbejder opnår viden om egen psykisk lidelse og om de vanskeligheder, det kan medføre på arbejdspladsen.
• åbenhed om, hvordan medarbejderens psykiske vanskeligheder udspiller sig på arbejdspladsen.
• kontinuerlig opfølgning.
• ekstern støtte til virksomheden.
• at medarbejderen har direkte adgang til en ledelsesmæssig ansvarlig.
• mulighed for coaching af medarbejderen uden for arbejdspladsen.
• mulighed for at medarbejderen kan deltage i netværk af ligestillede uden for arbejdspladsen.

Pjecen beskriver netop de gode eksempler og giver konkret information om eksempelvis tilskudsmuligheder. Den virker flot og indbydende i sit layout og vil for mig at se, som der er lagt op til, kunne benyttes meget bredt af jobkonsulenter, arbejdsgivere og medarbejderne selv.

I indledningen til rapporten skriver Karl Bach, at det er vigtig at respektere den enkeltes ret til selv at vælge vejen til at opnå aftalte mål. På Nørremarken er det vores erfaring at borgerne for at finde vejen – har brug for inspiration til at se muligheder supplerende til dem, de selv kan finde.

Rapporten og pjecen har i vores praksis vist sig at kunnet bruges, netop til at give inspiration til den enkeltes afklaring af dennes vej.

Alle gode gange 10! 10 år på toppen?

LAP – Landsforeningen af Nuværende og tidligere Psykiatribrugere, har i år 2009 efter Kristi fødsel, officielt eksisteret i 10 år. Det vil med andre ord sige, at LAP har overstået fødslen, dåben, barndommen, lømmelalderen, 7-årskrisen og nu er på vej mod kobberbrylluppet…

Endnu en glædelig begivenhed i år, er at LAP er sikret økonomisk de næste 4 år. Det skete som et led i vedtagelsen af Finansloven. Penge er dog ikke alt. Eller rettere er det en gammel sandhed, at penge ødelægger det meste og manglen på penge resten…

Jeg håber at denne grundlæggende økonomiske sikkerhed, også vil give os det overskud, som gør at vi nu kan og vil nå langt længere ud. Grundlæggende er jeg optimist Jeg er helt enig med den tyske filosof Karl Popper, uanset hvor svært og måske ulogisk det kan se ud, når han siger: ”Man har en forpligtelse til at være optimist”! Fordi ting er svære er de ikke nødvendigvis umulige. Eller med en anden forfatters ord, Charles Baudelaire: ”Hvis du vil mere, kan du mere”…
Det var således indgangsbønnen…

LAP fejrer og fremtidssikrer sig i år også ved at søge ny sekretariatsleder. Det er nok mere en tidsmæssig tilfældighed. Stillingen som sekretariatsleder kan i skrivende stund stadig søges. Lige nu er der så vidt jeg er vidende 4 drømmejob i omløb. I øvrigt samtidig med at flere og flere blot må drømme om et job…

De andre ledige stillinger er vist en generalsekretærpost i Nato, chefredaktørjobbet på Se og Hør og i den nærmest modsatte ende, at blive biskop over København, men der er ansøgningsfristen lige overskredet. Selv overvejer jeg stadig om jeg skal søge – og i givet fald hvilke…

LAP blev stiftet i Svendborg og 10-årsjubilæet bliver også fejret i Svendborg! Det sker på det kommende landsmøde den 21 , 22 og 23 maj. Så husk at blive meldt til endnu en af demokratiets muligheder – med sædvanligvis god mad. Det bliver dog ikke samme sted i Svendborg. Den officielle stiftelse foregik på konferencecentret Christiansminde, hvor nogle af os – os der stadig er romantikere – sendte lange, lidt længselsfulde og melankolske blikke over mod Tåsinge, hvor den danske linedanserinde Elvira Madigan og den svenske soldat Sixten Sparre fandt deres lykke, men ulykkeligvis også endte deres dage. Det var en tragedie. Således var der dengang også indvandring og grænseløs kærlighed Men ingen 24-års regel…

Når vi mødes igen til landsmøde, bliver det mere i centrum af Svendborg, nærmere betegnet på Centrumpladsen på Hotel Svendborg. LAP er siden sidste landsmøde flyttet fra Klingenberg 15 til Store Glasvej 49. Under alle omstændigheder bliver vi på Fyn – i midten af Mor Danmark. Lokalerne er klart større og bedre, men jeg føler det alligevel lidt ekstra vemodigt at forlade det gamle sekretariat på Klingenberg, fordi det lå ved siden af H C Andersens barndomshjem. Jeg nynnede tit når jeg hastede ind ad porten, ”hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt, væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små ”.

Så er det unægteligt mere prosaisk med Store Glasvej, selvom det måske lyder mere moderne og af fremtid og fremskridt. Det er et lidt forsonende træk, at det nye sekretariat ligger ganske tæt på Kvægtorvet, hvor TV2´s hovedsæde ligger. Måske er det et tegn på, at vi bliver bedre til at nå medierne?

LAP forbliver på eventyrdigteren H.C. Andersen og komponisten Carl Nielsens ø. Mathilde synger vist stadig at Fyn er fin. Fyn er også kendetegnende ved, foruden af have født nævnte genier, også at være beboet og belønnet med de fynske pi´er. De fynske pi´er er som bekendt i besiddelse af flere attraktive egenskaber, hvoraf et af de mere kendte er at ”natten er deres egen…”.

Apropos metaforen Mor Danmark, så sang den store komiker med det store mellemrum mellem fortænderne, Dirch Passer i sin tid også om Moder Sol. Oven over alting stråler Moder Sol. Han sang det i bedste skønsang med slet skjult fynsk accent. Han kunne tale flydende fynsk, men på scenen talte han kun ”teaterfynsk”. Ellers mente han nemlig ikke at andre end fynboerne ville forstå ham!

Solen kunne vi godt trænge noget mere til i denne kolde tid. Foran min rude sner det lige nu. Dirch længtes i sangen også efter foråret og solen, men kom desværre i tanke om, at han skyldte tandlægen og Karl Ejner en hel del penge. Penge han ikke havde, men havde lovet blev betalt til foråret Dirch stod det store i dilemma mellem at håbe på foråret og samtidig forbande det langt væk. Konklusionen blev: ”hvem si´r vi overho´det får noget forår? Vint´ren kan jo bliv´ ved læng´ endnu…”

Heldigvis har jeg lige betalt min tandlæge i dyre domme og jeg kender heller ikke i øjeblikket nogen ved navn Karl Ejner. Så jeg håber og længes, trænger til og drømmer om foråret Ihukommende Popper er titlen på en af mine yndlingssange: ”You must believe in Spring ”. Du må tro på, hvad du drømmer om…

Apropos foråret, kom jeg engang til at omtale en daværende socialminister, som ”ministeren med det forsømte forhår”. For ikke at såre nogen af de noget hyppigere – og yppigere – kvindelige ministre og for at de ikke skal være i tvivl, kan jeg i dette sluttede selskab røbe, at det var socialdemokraten Henrik Dam Kristensen. Som også har en fortid som landpostbud i Vorbasse En meget stor del af dette blads læsere, læser ikke til eksamen eller skal op til andre afgørende prøver… Dette er hverken ment beklagende eller skrevet i glæde, men som en kendsgerning, uden at jeg kan dokumentere det videnskabeligt. Derfor vil jeg på det oprigtigste og inderligste opfordre alle til at nyde foråret! Lad ikke dette forår blive et forsømt forår…

Johannes Møllehave har lige udgivet en bog med titlen: ”Det ender godt” Nogen gange kan man tænke; det er godt det ender Jeg håber ikke at det gælder denne klumme, men inden enden kan jeg lige nå at demontere nogle af overskrifterne om de 10 år Rent faktisk er det 11 år!

Jeg er ked af at bryde illusionen før den officielle fejring, men ret skal være ret Godt et år inden det stiftende landsmøde og den officielle stiftelse af LAP, dannede jeg og andre en initiativgruppe. Udgangspunktet var en konference på LO-Skolen i Helsingør Konferencen er endda dokumenteret i en VHS-video. Dengang kendte vi hverken til ordene LAP eller DVD. Det var en spændende, men også ganske hård og forvirret tid. Møderne blev holdt på forskellige vandrehjem og spejderhytter rundt omkring i landet. Jeg husker især en spejderlejr, vistnok i Fredericia. Her besøgte vi også – for adspredelsens skyld – en tysk underjordisk bunker, hvor besættelsesmagten i de 5 forbandede år ledte og styrede den overordnede militære strategi for Danmark.

Jeg var noget mærket af situationen og min viden om anden verdenskrig. Jeg blev ikke mindre pikeret af, at en medinitiativtager benyttede den passende lejlighed til at spørge om jeg var jødisk. Situationsfornemmelse er ikke altid den mest presserende dyd og fornemmelse i dette miljø –Her tænker jeg på psykiatrimiljøet Jeg måtte og må beklage og benægte, trods min nærværende næse.

Jeg er ikke jøde, men højst jyde med rødder i Støvring, Helsingør, Sorø og Gudhjem. Fordomme, tabuer, overtro og overskrifter skal man være på vagt overfor. Jeg har i nogen tid svigtet min gamle kærlighed for film og man skal ikke svigte gamle kærligheder. Det vil jeg råde bod på og har genindmeldt mig i Cinemateket – en statsstøttet biograf med ”kvalitetsfilm” og andet der er værd at se. Dette nye selvbevidste træk kendte en veninde ikke til, men ringede uagtet til mig. Hun spurgte ikke desto mindre om jeg havde meldt mig ind, fordi hun lige havde set en henvisning til I byen´s netavis med overskriften: Verdens mest sexede mand i Cinemateket. Enten er det, det uigenkaldelige dementi på at kvinder ikke har humor – eller også var det måske et slet skjult kompliment.

Vi kan se tilbage på 11 år i LAP´s – og i al fald tilstræbt – sandhedens tjeneste. Også gerne også i sundhedens tjeneste – mest den mentale sundhed. Jeg har i mindre optimistiske og mere personlige stunder overvejet om det er arbejdet, tiden og al sliddet værd. Det opleves – føles – bestemt ikke altid sådan…  Men her før deadline overhørte jeg en terapeuts stemme fra et fjernt fjernsyn. Han talte varmt og inderligt om, hvor vigtigt det er for en mand og hans maskulinitet, at han har en sag – en vision – en mission. At han kæmpede for noget… Jeg kom i tanke om dengang, jeg var barn. Når jeg var bange eller ked af det, fremsagde jeg for mig selv ordene fra en sang, som var central i modstandskampen: ”Kæmp for alt hvad du har kært. Dø om så det gælder. Da er livet ej så svært. Døden ikke heller. ”  Så jeg kom tilbage på sporet igen, takket være Go´ morgen Danmark.